L 99 Forslag til lov om ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

(Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-11-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 20-11-2020
Betænkning afgivet 10-12-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 15-12-2020
3. behandlet, vedtaget 18-12-2020
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Resumé:
Lovforslagets formål er at ændre Energinets formålsbestemmelse, så det klart fremgår, at Energinet har en fremtrædende rolle i den grønne omstilling, ligesom virksomheden skal sikre høj forsyningssikkerhed og økonomisk effektivitet i sin samlede opgavevaretagelse.

Derudover indføres en ny transparent proces for Energinets investeringer, der skal sikre, at Energinets investeringer stemmer overens med og er båret af den politisk ønskede udvikling af sektoren, samtidig med at processen tillader den fornødne agilitet for igangsættelsen af investeringerne.

Lovforslaget er en opfølgning på klimaaftalen for energi og industri m.v. mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra juni 2020 og af aftalen om fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.