L 230 Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret.

(Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-05-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 12-05-2021
Betænkning afgivet 27-05-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 01-06-2021
3. behandlet, vedtaget 03-06-2021
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Resumé:
Regeringen foreslår, at det gøres muligt, at alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, kan føre til frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2021.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 78 (S, V, DF, SF (ved en fejl), KF, NB, LA og Inger Støjberg (UFG)), imod stemte 16 (RV, EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.