L 192 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven.

(Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 og indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-03-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 16-03-2021
Betænkning afgivet 22-03-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-03-2021
3. behandlet, vedtaget 23-03-2021
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget har til formål at beskytte personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Med lovforslaget foreslås det at forlænge følgende tre ordninger på barsels og sygedagpenge området:

1. Ordningen, der giver lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, en midlertidig ret til sygedagpenge i perioden, herunder lønmodtagere der er pårørende til personer i øget risiko.

2. Ordningen, der giver arbejdsgivere en udvidet ret til refusion fra medarbejderens første fraværsdag. Det gælder for arbejdsgivere i forhold til lønmodtagere, der er smittet eller antaget smittet med covid-19.

3. Ordningen, der giver forældre til børn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsendes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19, ret til dagpenge efter barselsloven.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, kan ses helt eller delvis bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021, hvor den selvstændige evt. ikke har kunnet drive virksomhed pga. myndighedernes nedlukning af en række erhverv.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 31. marts 2021.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.