L 106 Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love.

(Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 18-11-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 24-11-2020
Betænkning afgivet 16-12-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2020
3. behandlet, vedtaget 21-12-2020
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Det foreslås at genindføre emballageafgiften for pvc-folier med fordoblet afgiftssats i forhold til det tidligere afgiftsniveau og at forhøje afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten.

Desuden foreslås det at afskaffe skattefordelene ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalafkastordningerne, således at der ikke kan opnås højere fradragsværdi for renteudgifter end ved privat køb af bolig. Det foreslås, at stramningen skal ske på skematisk vis via en såkaldt rentekorrektion.

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om finansloven for 2020 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 55 (S, RV, SF, EL, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 43 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.