Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).

(Fremsættelse 10.11.2020. 1. behandling 13.11.2020. Betænkning 02.12.2020. Omtrykt. Ændringsforslag nr. 18 af 07.12.2020 uden for betænkningen af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn). 2. behandling 08.12.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 16.12.2020).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen ordet til ændringsforslagene?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, KF, NB og LA), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 43 (V, DF, KF, NB og LA), imod stemte 55 (S, RV, SF, EL, ALT, Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er hermed forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, RV, EL, LA og Susanne Zimmer (UFG)), om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og NB), eller om ændringsforslag nr. 5, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)?

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed, og jeg ved, at hr. Karsten Lauritzen ønsker at udtale sig. Jeg vil lige skaffe mig en fornemmelse af, hvor mange ordførere der ønsker at udtale sig, i forhold til om afstemnings-A'et skal slukkes eller ej. Det får jeg i løbet af de næste par minutter.

Men først er det hr. Karsten Lauritzen. Værsgo.

Tak skal du have, formand. Det er jo på en sørgelig baggrund, at vi står her i dag med L 77: dels den globale pandemi, som har ramt ikke bare Danmark, men hele verden, dels den frygt, som den fører til, dels nogle meget vidtrækkende politiske beslutninger.

En af de beslutninger er jo den beslutning, som regeringen traf i starten af november måned. På et pressemøde meldte regeringen ud, at den havde besluttet, at alle mink skulle aflives med henvisning til folkesundheden, og at det skulle ske straks og hurtigt. Det arbejde gik så i gang. Senere har det jo så vist sig, at der ikke var lovhjemmel – eller sagt på en anden måde: Det var ikke lovligt at træffe sådan en beslutning. Man skulle som minimum have sagt: Det er ikke lovligt, dér skal vi have Folketinget med på råd.

Det ønskede regeringen skulle ske på en eftermiddag. Det er det, der står i det brev, statsministeren har sendt til Folketinget – altså om vi lige ville dispensere fra alle regler og vedtage det på en eftermiddag. Det kunne man selvfølgelig godt sige kunne være en fin løsning for statsministeren og for regeringen, og jeg tror sådan set, at statsministeren på det tidspunkt mente, at det var den rigtige beslutning. Ellers havde hun vel ikke foreslået det.

Men det var ikke den rigtige beslutning, og det var ikke en fair og rimelig behandling af dem, der er blevet berørt af den beslutning, regeringen har truffet. Det er jo de 5.000-6.000 mennesker, der arbejder i minkbranchen. Det er os alle sammen i forhold til den regning, som det her ender med at udløse i erstatning, og som bliver på et stort milliardbeløb.

Derfor var der jo så ikke et flertal i Folketinget for at dispensere, og derfor har vi givet det her forslag en almindelig behandling. Det tror jeg har været meget klogt, og jeg vil gerne anerkende her på Folketingets talerstol i dag, at jeg er glad for, at rigtig mange har rykket sig fra deres oprindelige udgangspunkt, ikke mindst regeringen. Fra ikke at ville udbetale erstatning i nævneværdigt omfang har man nu rykket sig og vil gerne udbetale erstatning i et væsentlig større omfang. Det har vi fået fødevareministerens ord for på et samråd. Der er stadig væk ikke indgået nogen aftale om erstatning. Det er vi selvfølgelig kede af i Venstre, og det håber vi snart vil være muligt at få.

Vi sagde ved førstebehandlingen, at vi ikke syntes, at lovforslaget var godt nok, og det synes vi fortsat ikke. Det indebærer ikke, at der kommer en sikkerhed for en rimelig behandling af minkavlerne og deres familier og følgeerhverv, så i lyset af at der ikke er indgået en aftale om erstatning, og i lyset af at lovforslaget er, som det er, kan vi ikke støtte det.

Vi er også kede af, at der er et flertal, der nu har nedstemt det ændringsforslag, som vi stillede i Venstre, om at skrive ind i lovforslaget, at der skulle være fuld og hel erstatning efter grundloven. Det må vi så notere at der ikke er flertal for. Det siger også lidt om den aftale om erstatning, som måske er på vej, men det må jo komme til den tid.

Derfor er det sådan, at det her forslag stadig væk ikke er sådan, at vi kan støtte det i Venstre, men vi vil gerne anerkende, at der er mange partier, der har flyttet sig fra det oprindelige, hvor vi skulle vedtage noget på en eftermiddag. Det vil vi gerne anerkende og kvittere for. Vi tror, det er grundlæggende godt, at Folketinget har haft mulighed for at stille spørgsmål og få uddybet en række forskellige ting. Og det, der også er vokset ud af forslaget, er det, som man i Udvalget for Forretningsordenen besluttede her til formiddag, nemlig at nedsætte en kommission i form af en granskningskommission til at kigge nærmere på det politiske forspil: Hvad førte til, at man kunne træffe sådan en beslutning, uden at den var hjemlet? Det kommer der så en granskningskommission der skal undersøge.

Jeg vil også gerne kvittere for, at alle Folketingets partier nu bakker op om det, og at mange har ændret synspunkt, fra at man mente, at det her kunne undersøges med en uvildig advokatundersøgelse eller ad anden vej, og til at vi nu er enige om, at der skal en egentlig granskningskommission til med de retsgarantier, der gælder med vidneafhøring osv. Det vil jeg også gerne kvittere for.

Så vil jeg sige, at der har været overvejelser, også i mit eget parti, om at bruge grundlovens bestemmelser om at udsætte ikrafttrædelsen af det her forslag til efter et folketingsvalg. Det kan et mindretal på 60 folketingsmedlemmer jo begære, og så bliver det udsat til efter et folketingsvalg. I lyset af at vi ikke er tilfredse med, at der ikke er nogen aftale, og at vi ikke er tilfredse med lovforslaget, så er det selvfølgelig besnærende at vælge sådan en model. Men det har vi spurgt ind til, og vi har også fået nogle fine svar fra ministrene om det, både fra fødevareministeren og justitsministeren – det vil vi gerne kvittere for – og de siger jo ret tydeligt, at hvis man gør det, tager man minkavlerne og deres familier som gidsel i et politisk spil.

Selv om vi ikke er tilfredse med det, der ligger, og selv om vi er utilfredse med regeringen og grundlæggende jo gerne vil have en anden regering end den, der sidder og skal beslutte i den her sag og andre sager, så vil vi ikke være med til at tage de her mennesker, som har været igennem så meget, som gidsel i et eller andet politisk spil og en kamp mellem blokkene. Det synes vi ikke er rimeligt og fair. Det er helt rimeligt, at andre partier har den holdning, men vi synes ikke, at vi kan være det bekendt over for de mennesker, som har lidt nok. Derfor støtter vi ikke sådan et forslag, og vi har også noteret os, at minkavlerne og Kopenhagen Fur og en lang række andre også har sagt, at nu har de behov for at få noget afklaring.

Så jeg vil sige, også selv om Venstre ikke kan støtte det her lovforslag, at nu kommer der en bemyndigelse til ministeren, og så har ministeren jo mulighed for at udbetale tempobonus og en række andre ting, hvilket vi synes er fint, og vi synes også, det er fint, at det er forhøjet. Man kan så gå i gang med det store erstatningsspørgsmål, sådan at de mennesker, som er ramt af den beslutning, regeringen traf, og som var uhjemlet, altså blev truffet på et ikkelovligt grundlag, kan få nogle penge, så de kan komme hjem i julen og måske finde ud af, hvordan de så kan komme videre i deres liv, indtil de får udbetalt den store erstatning og der kan komme en aftale om det. Det synes vi i Venstre er det eneste rigtige og anstændige at gøre.

Derfor er det vores holdning til forslaget, og derfor stemmer vi imod lovforslaget her, som det ligger, men vi håber, at det hurtigt vil være muligt at blive enige om en erstatning og en udmøntning af den bemyndigelse, som der nu kommer her til regeringen og til fødevareministeren.

Vi glæder os ikke til det, men vi ser frem til, at der kommer en afklaring af, hvorfor de her beslutninger blev truffet i regeringen, på hvilket grundlag, og hvem der har begået nogle fejl. For der er begået fejl. Det har statsministeren også erkendt. Og hvem skal så være ansvarlig for dem? Det får vi nu undersøgt, og det er vi alle sammen enige om. Det er jeg glad for, og med de ord skal jeg sige tak for ordet.

Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tusind tak til Venstres gruppeformand, hr. Karsten Lauritzen. Jeg er enig med hr. Karsten Lauritzen i, at der har været lange og der har været mange debatter og der har været en grundig diskussion, en grundig bearbejdelse i fagudvalget omkring netop L 77, men når jeg ønsker at tage ordet, er det jo for at blive lidt klogere på den praksis, der så sker for partiet Venstre. For jeg går ud fra, at ordføreren er enig med undertegnede i, at det, bl.a. L 77 retter op på, er lovhjemlen omkring tempobonussen til minkavlerne – altså det med, at de fik en ekstra bonus for at hjælpe til med, at processen skulle ske hurtigere.

Det stemmer Venstre jo imod her i det danske Folketing i dag. Det vil sige, at Venstre er imod, at minkavlerne skal have en tempobonus. De giver i hvert fald ikke lovhjemmel til det her i dag. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Vi har stemt for ændringsforslagene, der forhøjede tempobonussen, og vi har redegjort for det i vores betænkningsbidrag under de politiske bemærkninger ret grundigt.

Når vi ikke stemmer for det samlede forslag, er det, fordi der ikke er lavet nogen aftale om erstatning. Vi har ikke nogen sikkerhed for, hvad der kommer til at ske. Med det her lovforslag giver man regeringen en blankocheck, og der kan vi sige, at vores tillid til regeringen på nuværende tidspunkt ikke er der, hvor vi bare vil give regeringen en blankocheck til at bestemme, hvad erstatningen skal være.

Så er det rigtigt, at der er noget politisk oven på, men hvis der var landet en aftale om erstatning, ville vi måske forholde os anderledes til forslaget, men det er der jo ikke, og derfor stemmer vi nej, og det har vi været ærlige om fra starten. Jeg sagde i min ordførertale til førstebehandlingen, at det, der lå, ikke var godt nok. Det er så blevet lidt bedre. Vi har stemt for forbedringerne, men vi synes bare grundlæggende ikke, at det er godt nok endnu. Men nu skal vi jo tage stilling, og så må man sige ja eller nej, og vi siger så nej.

Hr. Anders Kronborg.

Men der er jo to forløb i det her. Det har ordføreren været fuldstændig bevidst om. Der er forhandlingsforløbet omkring en erstatning, ekspropriation, og så er der L 77, som er lovhjemlen omkring aflivning af mink og lovhjemlen omkring tempobonussen. Det er to vidt forskellige forløb. Vil ordføreren ikke anerkende, at Venstre ved at stemme nej også stemmer nej til at give de hårdtarbejdende minkavlere den meget vigtige tempobonus?

Ordføreren.

Nej. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, hr. Anders Kronborg er ude i. Det er jo normalt sådan, at man forhandler, man har en lovbehandling, og så tager man stilling til sidst. Lovforslaget bliver jo vedtaget. Det kan vi jo se. Det kan man jo se i betænkningen. Så vi er ikke med til at forhindre nogen i noget.

Vi synes ikke, det her er godt nok, og hvis regeringen havde lyttet mere til Venstre i forhandlingerne, kunne det godt være, at vi havde stemt for, men nu er tingene, som de er, og det kan hverken hr. Anders Kronborg eller jeg lave om på. Sådan er det.

Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Vi har spurgt juridiske eksperter, om der er en situation som den, regeringen forklarer der er, nemlig at minkavlerne risikerer ikke at kunne få erstatning for de dyr, de har nedslagtet på baggrund af en eller anden form for lovning på, at de kunne få betalt en erstatning og også få betalt tempobonus. Det er ret klart, at når staten har lovet, at man får en erstatning, uagtet at man ikke har hjemmel til det, så er der enten en risiko for, at man hæfter personligt, eller også er det staten, der gør det. Man kan ikke stå i en situation som borger, hvor man har gjort, hvad man er blevet påbudt, og man så efterfølgende ikke får erstatningen.

Det fører mig frem til spørgsmålet, om ordføreren ikke kan bekræfte, at det i den her situation ikke er Folketinget, men regeringen, der tager minkavlerne som gidsel, hvis vi aktiverer § 73 og dermed udskyder det her til efter et folketingsvalg.

Ordføreren, værsgo.

Det ville jeg ønske jeg kunne bekræfte, men jeg bliver nødt til at fortælle fru Pernille Vermund, at det ikke er rigtigt. Det har vi jo spurgt ind til. Det er derfor, vi har spurgt, og det er derfor, det er godt, at vi har haft en grundig lovbehandling. Vi har jo spurgt justitsministeren og fødevareministeren. I svaret på spørgsmål 182 fremgår det, at en aktivering af § 73, stk. 2, vil betyde, at udbetaling af erstatning og kompensation vil blive udskudt, og at der skal tilvejebringes anden lovgivning.

Så det vil sige, at hvis man gør det, som Nye Borgerlige tilsyneladende ønsker, så er der ikke lovhjemmel til at udbetale tempobonus, der er ikke lovhjemmel til at udbetale nogen form for erstatning, og så vil man tage nogle familier, som har lidt nok, nemlig minkavlerne, som gidsler i et politisk spil. Og det er jo fair, hvis man vil det. Det vil Venstre bare ikke være med til. Vi vil gerne sikre dem en bedre behandling end den, de har fået af regeringen, men vi bliver jo nødt til at anerkende, at for at regeringen kan udbetale noget, skal de have et aktstykke i Finansudvalget eller et lovforslag i Folketinget. Det bliver man nødt til at forholde sig til.

Fru Pernille Vermund.

Der er sådan set ikke noget, der forhindrer, at vi laver en aftale om at udbetale erstatning, som ikke tvinger os til at ratificere det lovbrud, der er sket fra regeringens side. Men fred være med det.

Ordføreren siger jo selv, at det her er en blankocheck til venstrefløjen, at man, hvis man stemmer for det her, giver venstrefløjen en blankocheck, fordi erstatningen ikke er på plads. Kan ordføreren ikke se, at når vi aktiverer § 73, er det vores eneste mulighed for at sikre, at det ikke er venstrefløjen og regeringen, der sætter fingeraftrykket på erstatningen, men at vi faktisk kan få indflydelse på det?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen igen er det jo ikke helt rigtigt, fru Pernille Vermund. Vi er i blå blok udfordret af, at vi ikke har flertallet, og så længe vi bliver ved med at bekrige hinanden – og ordførerens parti er gode til det, bliver jeg nødt til at sige – får vi ikke flertallet, og det er det, som jeg kæmper for i Venstre, altså at vi kan samarbejde i blå blok, så vi kan få flertallet. Så havde vi sikret, at de her mennesker havde fået en bedre behandling og en ordentlig erstatning, og at Folketinget ikke skulle lovgive på en eftermiddag. Men nu bliver vi nødt til at bøje os for, at flertallet er et andet sted, og det kan vi altså ikke forhindre.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg hæfter mig jo også ved det, som ordføreren er inde på, altså at selve sagssammenhængen i det her har været utrolig ringe i forhold til at sikre, at folkestyret også virker i forhold til at gennemføre en lovgivning og ikke mindst den store erstatningssag, som der jo er, og hvor vi måske i hvert fald snakker 20 mia. kr. samlet set. Der ville jeg gerne spørge Venstre og ordføreren om netop den her afklaring i forhold til L 77, altså hvordan Venstre oplever det, når Dansk Folkeparti eksempelvis den 2. december indkalder til et samråd i Erhvervsudvalget med fødevareministeren og erhvervsministeren med henblik på at få en afvejning af situationen, altså kredit- og finansieringskrisen, som er hos de her 1.100-1.200 minkavlervirksomheder i Danmark, og svaret fra de to ministre var, at man først har tid til at finde halvanden time til at bearbejde og forklare og forsvare den her finansielle krise den 14. januar 2021. Synes Venstre, at det er en god måde at gennemføre et folkestyre på?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Nej, det synes jeg bestemt ikke, og det siger jo noget om, at regeringen siger, at de gerne vil en masse ting, men at der, når det kommer til deres handlinger, både i den her sag og i andre sager, så ikke helt er en sammenhæng. Altså, man siger en masse flotte ting, at man er bekymret for minkavlerne, og at de ikke skal lide mere osv., men når det kommer til stykket, handler man anderledes og prioriterer anderledes. Det er de jo ikke den første regering der har gjort – det sker ofte i politik – men i det her tilfælde synes jeg nu, at det er rimelig klart, og derfor er det utilfredsstillende, og mit parti har bakket hr. Hans Kristian Skibbys parti op i Udvalget for Forretningsordenen i dag med at få taget det her op over for statsministeren, og at vi skal have en ordentlig behandling af Folketinget, og det håber jeg at alle partier vil kunne støtte. Men jeg synes trods alt, at den behandling, det her lovforslag har fået, er bedre end den, som regeringen indledningsvis lagde op til, hvor man skulle lovgive på en eftermiddag. Nu har vi haft en almindelig proces med en masse tid. Så kan man godt mene, at regeringen skulle have svaret hurtigere og stillet sig mere til rådighed – den holdning har jeg, og den holdning har hr. Hans Kristian Skibby – men det er sådan, det er.

Tak. Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Spørgsmålet er jo også, hvorvidt den her tempobonus, som så også er blevet forhøjet undervejs, ikke vil kunne få en indflydelse på den pris eller de priser, som en eventuel erstatningssag vil munde ud i i forhold til gennemsnitspriser for minkskind, minkskind over gennemsnit og minkskind under gennemsnit, altså i kvaliteten. Der er der jo i hvert fald mange inden for branchen, som vurderer, at det vil have en utilsigtet konsekvens, altså at de erstatningspriser, som kommer på et senere tidspunkt i forhold til minkskindenes kvalitet og pris, netop også vil være afhængige af, at de nu bare får nogle af pengene lidt på forskud. Deler Venstre også holdningen i det spørgsmål?

Ordføreren.

Det må jeg være ærlig og indrømme at jeg simpelt hen ikke kan komme med et klart svar på her fra talerstolen. Jeg forstår godt sådan mekanikken bag det, men jeg tror rent erstatningsretligt ikke det er noget, der kommer til at ramme minkavlerne negativt. Men det er det bedste svar, jeg kan give på nuværende tidspunkt.

Selv om vi gerne havde set noget, der er bedre end det her lovforslag, så tror jeg, at det her lovforslag trods alt er bedre end det, som regeringen lagde ud med, og det giver de her nødlidende mennesker, som – ligesom alle os andre – lige om lidt står over for en jul, dog en eller anden grad af sikkerhed.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg tror, ordføreren har ret i, at hvis blå blok bliver ved med at bekæmpe hinanden, så skal det nok gå godt med den nuværende regering. Og hvis man kigger på tillægsbetænkningen, må man konstatere, at Venstre jo har præciseret, hvad de mener i den her sag, men ikke har formået at samle blå blok til en fælles indstilling. Man kan ikke engang komme frem til, at man stemmer ens i forbindelse med de her ændringsforslag, der var til lovforslaget. Så jeg synes, det ser rigtig godt ud.

Så må jeg konstatere, at Venstre jo ikke er med til at sikre julen for de minkavlere, som i huj og hast har nedslagtet deres mink. Den bonus på 20 kr. for hurtig nedslagtning sikres jo i det her lovforslag. Den ekstra bonus på 10 kr. pr. mink til de nordjyske kommuner er Venstre jo heller ikke med til at sikre, når de ikke stemmer for det her lovforslag. Og de stemmer heller ikke for den præcisering af, hvilken erstatning der kan gives på længere sigt.

Kan ordføreren ikke se, at det er helt korrekt, at Venstre ikke sikrer julen for minkavlerne?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke se. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad Enhedslistens ordfører vil med den pointe. Som jeg har sagt indledningsvis, har vi stemt for alle ændringsforslagene, der forbedrer lovforslaget, og nu, hvor vi så er ved målstregen, synes vi ikke, at det er godt nok. Men det bliver så trods alt vedtaget. Jeg tror heller ikke, at der er mange minkavlere derude, der helt ærligt tror på, at Enhedslisten ønsker dem ret meget godt. Enhedslisten har i de år, jeg har siddet i Folketinget, bekæmpet minkavl. Så jeg tror godt, de ved, hvordan tingene står. Og så kan jeg jo bare sige til Enhedslistens ordfører som sådan et historisk kuriosum, at jeg godt kan huske, hvordan det var under Thorningregeringen, hvor Enhedslisten og Socialdemokratiet ikke var enige om ret meget. Det gør mig lidt optimistisk for fremtiden, også i blå blok, altså at man efter lidt tid i opposition finder ud af, at i stedet for at bekrige hinanden handler det om at se på, hvem den store modstander er. For os i blå blok er det den nuværende regering og ikke hinanden.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jamen ordføreren har helt ret i, at Enhedslisten i mange år har ønsket en kontrolleret afvikling af minkavlen i Danmark. Vores model havde været langt billigere. Det var godt nok gået lidt langsommere, det må vi konstatere, men det havde været langt billigere. Så må vi sige, at vi også er klar til at rydde op. Vi har jo lige indgået en aftale med regeringen om, at minkene skal graves op. Vi fandt frem til, at det var den rigtige løsning. Også i den sag må vi konstatere, at Venstre ikke er med på de konstruktive løsninger, men at man bare populistisk set vil have gravet minkene op hurtigst muligt. Kan ordføreren ikke se, at der er ved at gå lidt for meget populisme i den her sag?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det er et populistisk synspunkt, når vi bliver ringet op af en fødevareminister, kort før der er lavet en aftale, og når man mundtligt spørger, om vi vil være med. Så får man nogle papirer, og så skal man lige tage stilling. Det synes jeg ikke er en ordentlig behandling, ligesom det ikke er en ordentlig behandling – hvilket var regeringens og statsministerens oprindelige ønske – at behandle det her lovforslag på en eftermiddag. Så nej, det er jeg simpelt hen ikke enig i.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg skal sådan set bare spørge, om ordføreren kan bekræfte, at hvis man igangsætter § 73, behøver vi ikke vente til efter et folketingsvalg, men at man rent faktisk kan trække det tilbage, og så træder loven i kraft.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Det er sådan, som der er svaret fra justitsministerens side, nemlig at hvis man bruger den del af grundloven, så er der ikke hjemmel til at udbetale erstatning, og derfor tager man minkavlerne som gidsel i det her juridiske spil. Så nej, det kan jeg ikke bekræfte.

Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror lige, at jeg gentager mit spørgsmål, for det var ikke det, der blev svaret på. Jeg spørger ordføreren, om han kan bekræfte, at man ikke behøver at vente med § 73 til efter et folketingsvalg, men at man kan trække det tilbage, når man har lyst. Man er ikke tvunget til at lade det køre helt til efter et folketingsvalg. Derfor er § 73 den eneste måde, det her mindretal i Folketinget stadig væk har en mulighed for at sikre en ordentlig erstatning til minkavlerne. Lige nu har man lagt det over til flertallet, til regeringen og dens socialister, som nu kan beslutte, hvad de har lyst til.

Så jeg spørger igen: Kan man bekræfte, at en igangsættelse af § 73 ikke er det samme, som at det skal køre til efter næste valg?

Ordføreren. Værsgo.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte, for det er simpelt hen ikke rigtigt. Men jeg kan fortælle hr. Lars Boje Mathiesen, at hvis blå blok samarbejder, ikke bare i den her sag, men også i andre sager, så har vi en chance for at vinde et kommende folketingsvalg, og så kan jeg love Nye Borgerlige, at de her minkavlere vil få en bedre behandling end den, regeringen har givet dem i den her sag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det er sådan, at jeg har tre ordførere, nemlig hr. René Christensen, hr. Rasmus Jarlov og hr. Peter Seier Christensen, og derfor har jeg besluttet mig for ikke at fjerne A'et. Det er også, fordi vi, hvis vi skal ud, skal have gjort salen ren igen. Hvis det trækker ud, vil jeg selvfølgelig gøre det, men jeg forsøger det sådan her i første omgang.

Værsgo til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Så står vi har ved slutningen på L 77. Og som Venstre også sagde, startede det jo med, at vi skulle træffe de her beslutninger hen over en eftermiddag. Heldigvis blev det sådan, at vi fik det i udvalget og fik en ordentlig behandling af det. Jeg er tilfældigvis også formand for Miljø- og Fødevareudvalget, og jeg kan sige, at det var godt, at vi fik det ned til en ordentlig behandling. Der er stillet omkring 200 spørgsmål. Der har været en hel del samråd. Den her sag har jo fyldt rigtig meget, både for politikerne, men så sandelig også ude i befolkningen og ikke mindst hos de berørte minkavlere. Så sagen er i hvert fald indtil videre på mange områder godt belyst. Men som det blev sagt, bliver der nu også nedsat en granskningskommission, som skal kigge på, hvad det egentlig var, der skete. Det er det, jeg gerne lige vil bruge en lille smule af min taletid på.

Handler den her sag egentlig om mink? Det handler også om mink, men jeg og Dansk Folkeparti håber virkelig, at den her sag kan medvirke til, at kommende regeringer uanset farve ikke kommer til at stå i en situation som den, regeringen har sat sig i, som Folketinget er blevet sat i, og som borgerne er blevet sat i. For hvis man kigger på, hvad konsekvensen blev af den meget hurtige beslutning om at slå alle mink ned, så kender vi jo ikke engang konsekvensen i dag. For som det rigtigt er blevet sagt, er kompensationsordningen ikke faldet på plads endnu. Det synes vi faktisk er meget foruroligende, i forhold til at vi i dag står her og L 77 bliver stemt igennem.

Jeg vil godt sige, at det er grunden til, at Dansk Folkeparti ikke kan stemme for L 77. Vi ønsker selvfølgelig, at der bliver lovhjemmel til, at man kan udbetale erstatning. Vi ønsker også, at der bliver lovhjemmel til, at man kan udbetale tempobonus. Men vi ønsker også, at vi havde vidst, hvad det var, man så ville udbetale, når vi nu giver hjemmelen til det, og det ved vi jo ikke på nuværende tidspunkt.

Det, der skete i sagen, var jo også, at da man traf beslutningen om, at alle mink skulle slås ned, så hørte vi det gang på gang, nemlig at det drejede sig om folkesundheden. Vi stod midt i en pandemi. Der skulle træffes nogle hurtige beslutninger. Det er vi sådan set enige i at der skulle. Men når man så kigger på det, kan man jo se på mange af de spørgsmål, der er stillet, at man ikke har fundet én syg mink på Fyn, Sjælland eller Lolland-Falster. Man har fundet mange syge mink i det jyske. Vi kunne også se, at det flyttede sig meget hurtigt. Derfor var der absolut grund til at skride hurtigt ind i forhold til at aflive mink. Men var det alle mink, der skulle aflives? Det spørgsmål kan man stille i dag, og svaret får man jo aldrig. For det er jo sket, og vi ved ikke, hvad der ville være sket, hvis man ikke havde gjort det.

Man må også sige, at det er jul lige om lidt. Og på mange af de samråd, vi har haft, hører jeg, hvordan ministre fra forskellige ministerier har siddet og sagt: Jamen vil I ikke have, at minkavlerne skal have deres penge? Nu har vi jo truffet den her beslutning, så vil I ikke have, at minkavlerne skal kunne sove roligt om natten? Ja, nogle har endda stået og grædt ude foran minkavlerne og sagt, at hvor er det forfærdeligt, at vi har stillet dem i den her situation. Og så står vi nu her den 21. december, og vi kan ikke fortælle minkavlerne, hvad der kommer til at ske, i forhold til at alle deres dyr er aflivet og deres produktion er blevet afsluttet i Danmark. Det er ikke i orden. Vi synes simpelt hen, det er forkasteligt, at regeringen nu bringer det her forslag ned i Folketingssalen, så vi skal stemme om det i dag, uden at der er styr på, hvad det egentlig er, vi stemmer om. Vi giver en hjemmel – eller der bliver givet en hjemmel, for vi gør det ikke i Dansk Folkeparti – men der er ingen, der ved, hvad hjemmelen skal bruges til. Hvad er det, den skal udmønte? Hvad er det for et beløb, der skal bruges?

Så er det blevet, som om der er kommet sådan en talblindhed, både i det danske samfund, men så sandelig også herinde i salen. Som hr. Hans Kristian Skibby sagde nede fra sin plads før: Ja, vi snakker måske om 15-20 mia. kr. Og den beslutning blev truffet, uden at Folketinget på nogen måde var involveret. Det vil sige, at man har brugt 15-20 mia. skattekroner, uden at Folketinget på nogen måde er blevet inddraget. Jeg kan godt forstå, hvis der sidder nogle socialordførere eller andre her i salen og tænker: Hvad er det, der sker? Man kan sidde ovre i Finansministeriet og kæmpe om nogle få millioner til nogle mandecentre eller andet. Man kan kæmpe om, at man kan få 5-10 mio. kr. til dyrevelfærd og andet. Det sidder vi og kæmper om politisk. Men en regering, nogle få ministre, kan alene beslutte at bruge op til 20 mia. kr. Vi håber virkelig, at vi, når granskningskommissionen bliver færdig, også får et værktøj, således at vi fremadrettet, ligegyldig hvilken farve regeringen har, ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi får et lovforslag, der ligner L 77, hvor vi med tilbagevirkende kraft skal give en regering hjemmel til at udføre det, den allerede har udført.

Vi kan ikke stemme for, men vi er selvfølgelig glade for, at der nu bliver hjemmel til, at minkavlerne skal have en erstatning for, at deres erhverv desværre er blevet nedlagt.

Vil du være sød at spritte af? Tak for det. Og så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Det her er jo på mange måder en meget voldsom sag. Der er truffet en historisk beslutning om at nedlægge et helt erhverv. Der er blevet brugt et tocifret milliardbeløb uden Folketingets involvering. Der fremstår at være i hvert fald tre meget klare lovbrud: dels at man har givet et ulovligt påbud om at slå alle mink i Danmark ihjel, dels at man ulovligt har udlovet en tempobonus uden at have hjemmel til det, dels at man har gravet mink ned på en måde, som der heller ikke har været lovhjemmel til.

Der har været ministre, som har givet meget tvivlsomme forklaringer undervejs. Der har været et fagligt enormt tvivlsomt grundlag for hele den her beslutning, hvor det jo er kommet frem, at myndighederne ikke havde anbefalet, at alle raske mink skulle slås ned, på trods af at det var det, som statsministeren, fødevareministeren og resten af regeringen forsøgte at give et meget klart indtryk af – altså at det var en nødvendighed, på grund af at myndighederne anbefalede det. Det var ikke rigtigt, det var en forkert beslutning, og det var en ulovlig beslutning, som regeringen traf.

Nu står vi med et lovforslag, som vi jo grundlæggende er modstandere af, og som vi stemmer imod. Vi står også med en mulighed for, at Folketinget gør indsigelse mod lovforslagets ikrafttræden, fordi vi har § 73 i grundloven, som siger:

»Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.«

Det vil sige, at erstatning til minkavlerne ikke afhænger af en politisk aftale. Erstatning til minkavlerne er hjemlet i grundloven. Det er noget, man har krav på. De minkavlere, som har slået deres dyr ihjel, har krav på fuldstændig erstatning. Det er uden for diskussion. Det har de, fordi de har fået en ordre, som de har fulgt, og det er selvfølgelig bindende for staten. Det kan ikke være sådan, at man kommer og giver en ordre og så bagefter siger: Nej, det var ikke en ordre, og selv om Inu har slået alle jeres dyr ihjel, skal I derfor ikke have nogen erstatning.

Stk. 2 i § 73 i grundloven siger, at en tredjedel af Folketinget, dvs. 60 medlemmer, kan »inden for en frist af tre søgnedage« – dvs. efter jul – »fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing«.

De konservative folketingsmedlemmer har tænkt sig at forsøge at gøre brug af den her paragraf. Vi mangler så godt nok stadig væk 48 medlemmer, men vi har i hvert fald tænkt os at gøre vores til, at loven ikke træder i kraft, før der ligger en politisk aftale. Det er vigtigt at sige, at det her stk. 2 godt kan trækkes tilbage. Det kan godt gøres om. Det kan det ikke, ved at vi siger, at nu gælder det ikke længere, men det kan det, ved at man genfremsætter lovforslaget i Folketingssalen til en ny behandling, og derefter kan man så undlade at gøre indsigelse, anden gang lovforslaget bliver behandlet. Vi ved jo, at Folketinget kan behandle sådan et lovforslag her ved en hastebehandling på en uges tid, hvis man ønsker det, så i virkeligheden kan vi godt på en uges tid få det her til at træde i kraft igen. Så det er ikke en endelig standsning af lovforslaget, men det er en midlertidig standsning af forslaget, hvis vi gør brug af stk. 2 i § 73 i grundloven.

Det synes vi ville være godt at gøre, fordi vi ikke har nogen aftale om erstatning til minkavlerne. Minkavlerne kan gå til domstolene og kræve deres erstatning, men vi ved ikke, hvilken politisk aftale der ellers landes. Hvis vi tillader, at lovforslaget her træder i kraft, så er det fødevareministeren, der har lov til at fastsætte reglerne for erstatning. Det stiller os i en dårlig forhandlingsposition, at vi bare siger, at regeringen kan bestemme, hvordan erstatningen skal være, uden at Folketinget stiller nogen modbetingelser. Derfor mener vi altså, at det klart er til branchens fordel at bruge den her § 73, stk. 2. Det sikrer en bedre forhandlingsposition i forhold til den politiske aftale, som vi stadig væk ikke har fået forhandlet på plads, på trods af at der nu er gået halvanden måneds tid, siden ordren om at slå alle mink ihjel blev udstedt.

Så det agter vi at gøre, og så skal vi jo bare have 48 andre folketingsmedlemmer med. Det er vel cirka, hvad man har i Socialdemokratiet, så det kan være, at Socialdemokratiet vil være med. Ellers kan det være, at der er andre, der gerne vil være med til at gøre indsigelse mod det her lovforslag. Vi synes, det er en helt urimelig situation, man stiller et erhverv i, og den her bestemmelse i grundloven er lavet netop til den her situation, fordi ekspropriation af menneskers ejendom er en meget alvorlig sag. Derfor har grundlovens fædre udstyret os med den her bestemmelse, som gør, at man ikke bare kan træffe den slags beslutninger, uden at det er velovervejet, og at man ikke kan gøre det under så kaotiske forhold, som det er sket her. Så den bestemmelse er skræddersyet til den her situation, og vi synes, vi skal gøre brug af den.

Så glæder vi os til, at regeringen kommer i gang med at forhandle en aftale om erstatning på plads.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det, og tak til Det Konservative Folkeparti. Om lidt går vores ordfører, Peter Seier Christensen, på talerstolen og siger nogenlunde det samme. Og derfor vil jeg bare kort bakke op og sige, at vi med vores 4 mandater – det er ikke meget, men det er dog trods alt noget – naturligvis er med i den pulje af underskrifter, som skal til, for at sikre, at det her lovforslag bliver skubbet. Og der er partier, der siger, at det som minimum skal skubbes, til vi har vished for, at det her er en lov, som også indbefatter en fuld og rimelig erstatning til minkavlerne. Og så er der andre partier, der siger, at vi bryder os i det hele taget ikke om loven. Uanset hvad er det helt, helt forkert set fra et borgerligt synspunkt at lade den her lov træde i kraft nu uden at benytte sig af mindretalsbeskyttelsen.

Ordføreren. Værsgo.

Det er vi enige i, og så har vi jo 16 mandater. Det er en god start, kan man sige. Vi mangler lidt endnu for at være oppe på de 60. Men for os giver det god mening. Og så vil jeg da også sige, at vi simpelt hen synes, det er forkert at ekspropriere de avleres virksomheder, der er derude. Der er faktisk stadig væk avlere, der har deres dyr. Det er meget, meget få avlere, der er tilbage. Men vi synes jo, at ekspropriation af én persons ejendom er én person for meget – uden at der er en god begrundelse for det. Derfor stemmer vi imod lovforslaget og bekæmper det med alt, hvad vi har.

Tak for det. Hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil undlade at afspritte mikrofonen. Det var der en, der prøvede her for et par dage siden, og det fungerede ikke så godt. Loven, som vi stemmer igennem her om lidt, er en blåstempling af regeringens lovbrud, en blåstempling af en ulovlig beslutning om at slå alle mink ihjel. Der er ikke og har aldrig været en sundhedsfaglig anbefaling om at slå alle mink ihjel og dermed de facto lukke et helt erhverv. Det var udelukkende en politisk beslutning, som regeringen alene bærer ansvaret for. Det bør Folketinget ikke medvirke til at lovliggøre. Det er ikke værdigt for folkestyret, at venstrefløjen og Radikale Venstre med et tryk på en knap slår en streg over regeringens ulovlige ekspropriation af et helt erhverv. Dette handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod minkavl i Danmark, men det handler om den private erhvervsret. Derfor opfordrer jeg og Nye Borgerlige til, at Folketinget aktiverer mindretalsbeskyttelsen i grundlovens § 73, som vil tvinge regeringen til at udskyde lovens ikrafttræden til efter et folketingsvalg. Lad danskerne blive hørt først, det er det eneste rimelige, det er det eneste værdige. Jeg har derfor et håb om, at mine kolleger i Venstre, Konservative, Liberal Alliance og DF vil være med til tilsammen at skaffe de 60 gode mænd og kvinder, der i denne sag vil sætte den private ejendomsret og mindretalsbeskyttelsen først og kræve udskydelse af loven til efter et valg. Vi er nu oppe på 18, kan jeg regne mig frem til. Vi har 3 hverdage fra i dag til at lade vores proces køre. Derefter er det for sent. Så er de ulovlige handlinger blåstemplet af Folketinget.

Baggrunden er alvorlig. Den 4. november beslutter regeringen, at alle mink i Danmark skal aflives, inklusive avlsdyr. Med denne beslutning nedlægger regeringen de facto minkerhvervet i Danmark, og staten bliver erstatningspligtig for ekspropriation af et helt erhverv, en regning på et tocifret milliardbeløb, som danskerne skal betale. Ekspropriationen er foregået uden den lovhjemmel, som grundloven foreskriver, og uden at sagen er forelagt for Folketinget. Hele det forløb vil nu blive gransket af Folketinget i et formelt forløb, hvor statsministeren og de øvrige ansvarlige ministre vil blive afhørt og sagens rette sammenhæng blive blotlagt for danskerne. Det ser jeg frem til.

En ting står dog allerede nu lysende klart: Minkavlerne og de virksomheder, som har levet af minkerhvervet, har krav på fuld erstatning for deres tab. Retten til fuld erstatning fremgår af grundloven, og den kan ingen nok så magtfuldkommen statsminister fifle med. Erstatningen skal udbetales, og det kan kun gå for langsomt, uanset at regeringen har handlet pivulovligt igennem hele forløbet. Det ændrer ikke en tøddel på statens ansvar, at regeringen og venstrefløjen nu post festum, kan man sige, forsøger at få en lov på plads, der blåstempler regeringens lovbrud. Så der er ingen undskyldning for at lade loven passere af hensyn til udbetaling af erstatning. Erstatningerne skal udbetales, uanset at regeringens beslutning var ulovlig og at den stadig er det. Tak for ordet.

Tak til hr. Peter Seier Christensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg skal høre, om der er flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er vi klar til afstemning. Men jeg vil lige sikre mig hos tingsekretærerne, at folk er klar til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 55 (S, RV, SF, EL, ALT, Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 43 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver nu sendt til statsministeren.