Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven. (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger samt selskabsskattefritagelse af Fonden).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg tror, at vi alle har det skidt med coronapandemien, og at vi har et fælles håb om, at kampen mod covid-19-smitten snart vil være vundet. I forhold til corona, covid-19 og sundhedskrisen, er det helt afgørende for danske virksomheder og arbejdspladser – ja, afgørende for vores fælles velstand og velfærd, afgørende for mennesker og samfund – at vi gør alt, hvad der er muligt, for at dæmpe de negative økonomiske konsekvenser af covid-19 såvel som de sundhedsmæssige konsekvenser.

Det handler bl.a. om at sikre, at danske virksomheder fortsat kan udvikle og udnytte nye innovative løsninger, som kan bidrage til at styrke dem i den internationale konkurrence. Vi skal fastholde vores virksomheders styrkepositioner på det område, også når det gælder omstilling til en bæredygtig produktion. Lovforslaget er en del af aftalen om stimuliinitiativer, og det har til formål at dæmpe de økonomiske konsekvenser, som udbruddet af covid-19 har medført for dansk erhvervsliv og eksport.

Konkret består lovforslaget af tre dele. For det første foreslås det at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed midlertidigt til 130 pct. i indkomstårene 2020 og 2021. Samtidig indføres et loft på 50 mio. kr. i skatteværdi. Det svarer til, at en virksomhed på koncernniveau kan opnå et merfradrag på grundlag af udgifter op til 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. Udgifter ud over loftet kan dog fortsat fradrages efter gældende regler med henholdsvis 103 pct. i indkomståret 2020 og 105 pct. i indkomståret 2021. Dermed bidrager vi til at afbøde den negative effekt af covid-19, som der har været på danske virksomheders forskningsindsats.

Investeringerne udgør også en grundlæggende forudsætning for eksportvirksomhedernes konkurrenceevne internationalt, ligesom det bidrager til en øget produktivitet til gavn for vores samfundsøkonomi som helhed, når forskning og udvikling i en virksomhed smitter af på andre virksomheder. For det andet foreslås det, at de private udlejere af fritidsboliger får en økonomisk håndsrækning i indkomståret 2020 ved at forhøje bundfradraget for udlejning af fritidsboliger fra 41.800 kr. til 60.000 kr. Herved øger vi tilskyndelsen til udlejning af sommerhuse i 2020 og bidrager til at skabe mere beskæftigelsesaktivitet i sommerhusområderne og typisk i landdistrikterne, hvor vi bør have et særligt fokus på udvikling, skabelse af arbejdspladser og bosætning.

Endelig skal der oprettes et nyt statsligt aktieselskab, kaldet Fonden. Fonden skal yde bistand til at rekapitalisere samfundsbærende og sunde danske virksomheder, der fortsat måtte være udfordret på kapitalgrundlaget som følge af covid-19. Det foreslås ved nærværende lovforslag, at Fonden fritages for skattepligt.

Socialdemokratiet kan naturligvis stemme for lovforslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak til formanden. Dette lovforslag handler om den aftale, som Venstre indgik med regeringen og et stort flertal i Folketinget i sommer, om at tage de første skridt i retning af en genstart af dansk økonomi.

Jeg vil starte med at sige, at Venstre har arbejdet hårdt for at få visse dele ind i forslaget. Et stærkt og udviklingsfokuseret erhvervsliv er en forudsætning for vækst og velstand og alles velfærd. Gode vilkår for at drive virksomhed er det, der giver arbejdspladser og finansiering af vores fælles samfund. Det er derfor essentielt, at vi politikere skaber de bedste rammer for, at erhvervslivet kan komme sikkert, trygt og styrket ud af den økonomiske krise, som covid-19 har bragt med sig. Mange erhverv befinder sig i en yderst sårbar situation, og derfor er den politiske håndtering afgørende for, hvordan vi kommer igennem den økonomiske krise. Derfor har Venstre kæmpet for at få igangsat tiltag, der skal sætte gang i dansk økonomi. Venstre fik sat markante aftryk på aftalen i sommer, og lovforslaget indeholder følgende tre forslag.

For det første indeholder det et forslag om et højere fradrag for virksomhedernes forskning og udvikling. Innovation er en af dansk erhvervslivs største styrker. Virksomhedernes fradrag for investeringer i forskning og udvikling hæves med aftalen til 130 pct. i 2020 og 2021. For hver gang danske virksomheder investerer 100 kr. i forskning og udvikling, kan de fremover få et fradrag på 130 kr. Det vil sætte gang i investeringer og innovation. Det er væsentligt, at danske virksomheder har et incitament til at udvikle og udnytte nye, innovative løsninger, som kan bidrage til at styrke dem i den internationale konkurrence. Det er blandt andet på den måde, at vi skaber arbejdspladser i Danmark.

Venstre går ind for og har presset på for, at fradraget på 130 pct. gøres permanent. Det var faktisk også det, som Socialdemokratiet gjorde i den seneste valgkamp. For investeringer er ikke kun centrale i kriser, men så sandelig også i opgangstider. Investeringer er vejen til ny vækst, som kan give både virksomheder og Danmark nye muligheder. Det vil også gavne virksomhedernes grønne og digitale omstilling, hvor der bliver behov for store investeringer i forskning og ny teknologi de næste mange år.

Vi kan se i høringssvarene, at det er svært at finde klare definitioner på, hvad der er omfattet af fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed. Det mener vi der er behov for en afklaring af. Målet med lovgivningen er jo at skabe incitament til øgede investeringer i forskning og udvikling, og incitamentet forsvinder, hvis der ikke er klarhed om, hvorvidt et forskningsprojekt er omfattet eller ej. Derfor vil vi gerne have en teknisk høring.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag om en forhøjelse af sommerhusfradraget. Med aftalen hæves bundfradraget for udlejning af sommerhuse fra 41.800 kr. til 60.000 kr. i 2020, og det vil give en tiltrængt håndsrækning til den branche. Det har vi også kæmpet hårdt for i Venstre. Det vil skabe øget aktivitet og arbejdspladser i de danske sommerhusområder – som også ligger i landdistrikterne – hvilket er super vigtigt at sætte fokus på.

For det tredje foreslås det i lovforslaget at skattefritage det af staten oprettede aktieselskab, Fonden. Venstre stemmer selvfølgelig for lovforslaget, da vi er en del af aftalen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Baggrunden for det her lovforslag er jo, at der er lavet en del hjælpepakker for at stimulere økonomien og afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19. Der er mange, der er blevet ramt af det, og det er bl.a. vores eksporterhverv, turismebranchen og oplevelsesbranchen; det er nogle af dem, der er hårdt ramt. Så det er godt, at vi har været mange om at lave nogle forskellige tiltag i forskellige aftaler.

Et af tiltagene er jo, som også allerede nævnt, at man vil forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forsknings- og forsøgsvirksomhed i år 2020 og 2021, så man i begge år kan få et fradrag på 130 pct., altså i de indkomstår. Det er ganske fornuftigt, og også det, at der faktisk bliver lavet et loft over det, synes vi giver god mening. Det er et initiativ, som koster 1,2 mia. kr., som jo så bliver lånefinansieret.

Det andet tiltag, som jeg synes er rigtig godt, er, at der kommer et højere bundfradrag for udlejning af sommerhuse. Det var sådan, at grænsen i starten af året var lukket, og det kostede rigtig meget for turismeerhvervet, fordi der så ikke kom nogen tyske turister til. Og der er sommerhuse jo sådan en grundlæggende infrastruktur, som de kommer og overnatter i, og når de så er her, bruger de også penge i oplevelsesparker eller i den lokale put and take-sø eller på andet. Der er det klart, at ved at man gav et øget incitament til, at man kunne udleje sit sommerhus, da grænsen blev åbnet, var der flere, der kom til udlejning, og der var en større interesse i at få dem til det. Det er sådan set ganske positivt.

Jeg synes også, at vi har haft den positive oplevelse hen over sommeren, at der er rigtig mange danskere, der faktisk har holdt ferie i Danmark og har benyttet muligheden for at leje et sommerhus, og jeg tænker og vil næsten godt spå om, at det også kommer til at ske i 2021. Derfor vil jeg egentlig bare herfra appellere til, at man så også giver det højere fradrag i 2021. Det her omhandler jo alene i år, men man kunne også give et højere fradrag til næste år, så det også kommer op på de 60.000 kr. til næste år. For jeg tænker ikke, at vi regner med, at coronaen er helt udfaset, når det kommer dertil, og jeg tror om ikke andet, at der nok er rimelig mange danskere, som føler sig mest trygge ved at blive hjemme i det danske, så man er tæt på det danske sundhedssystem, hvis man skulle gå hen og blive syg.

Så det er en opfordring til, at vi også i det her lovforslag indarbejder, at man hæver fradraget i 2021. Men om ikke andet støtter vi i hvert fald varmt det her lovforslag, som der er gode initiativer i.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Kathrine Olldag, Det Radikale Venstre.

Tusind tak, formand. Selvfølgelig støtter vi op om det her lovforslag, der er udmøntningen af en aftale, vi har lavet i forbindelse med covid-19-krisen. Men ligesom Venstres ordfører vil jeg egentlig også gerne lige tage en tur op i helikopteren, for det er helt afgørende, hvis vi skal bevare den stærke erhvervsstruktur og vores velfærdssamfund, at vi får forbedret vores konkurrenceevne. Det står for mig som en helt central læring her midt under krisen. Høreapparater fra Widex, insulin fra Novo Nordisk eller pumper fra Grundfos – når virksomheder forsker og udvikler, skabes der ny viden og nye innovative produkter til gavn for Danmark.

En række danske virksomheder befinder sig allerede i verdenseliten, når det kommer til forskning og udvikling, men vi skal som land blive bedre til at få underskoven af små og mellemstore virksomheder med. Derfor er vi naturligvis enormt glade for det her forsknings- og udviklingsfradrag, som vi jo faktisk i Det Radikale Venstre kæmpede en brav kamp for skulle være en del af aftalen. Så naturligvis glæder det os meget, at Venstre også bakker op om det og er meget glade for den del. At Venstre så også synes, at det her skal permanentgøres, ligger jo fuldstændig i tråd med, hvor vi også er, så det vil glæde mig umådeligt, hvis vi i Venstres finanslovsforslag så vil kunne se, hvorledes vi så kan bære det her videre i en permanent ordning. Det er jo et spændende flertal, vi måske kan skabe her på tværs af salen.

Hvis man ser ned over listen over de 2.500 mest forskningstunge virksomheder i verden, ser man, at 30 af dem er danske, og på den tilsvarende liste over de 1.000 mest forskningstunge virksomheder i EU, er 44 virksomheder danske. Vi er gode til at forske og udvikle, men vi kunne sagtens blive bedre, og hvis vi ser forskningsfradraget i lyset af regeringens plan for at nå en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030, er det for os i Det Radikale Venstre helt centralt, at det gøres permanent. Det giver absolut mest mening. Og nej, det er ikke i dag, vi tager diskussionen om permanentgørelse, men jeg havde lyst til at varme op til den, for selvfølgelig støtter vi det her forslag.

Det øgede fradrag til sommerhusejere derimod ser jeg ikke nogen grund til at permanentgøre, når vi kommer dertil. Det er nok ikke helt udlejningen, det kommer til at knibe med på de danske kyster de næste par år, og det kan vi også se nu, for der er simpelt hen ikke et ledigt værelse nogen steder. Men selvfølgelig støtter vi forslaget her i sin helhed, ganske som vi har aftalt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. SF var med i sommerens aftale vedrørende hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer. Det er selvfølgelig klart, at vi er nødt til at hjælpe i samfundet der, hvor coronakrisen har ramt hårdest, og i det her tilfælde er det igennem initiativer, der kan hjælpe erhvervslivet, turistindustrien og samfundsbærende institutioner.

I forhold til at hæve virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og forsøg havde vi hellere set, at pengene til forskning kunne blive brugt på en anden måde end gennem forhøjet fradrag, f.eks. kunne man udarbejde støtteordninger til grøn forskning, og på den måde kunne vi sikre os, at vi allerede fra udfasningen af coronakrisen fokuserede på at tage udviklingen i en grønnere retning. Vi ønsker dog ikke at stå i vejen for incitamenter for at få udviklingen i gang.

Der har i sommeren været en markant mindre udenlandsk turisme i Danmark, end der plejer at være, og derfor har det også været på sin plads med støtte til den sektor. Vi må dog også konstatere, at det siden har vist sig, at næsten alle sommerhuse har været fuldt bookede, da danskerne har holdt ferien hjemme.

Sidst vedrører en del af lovforslaget også fonden til rekapitalisering, der skal hjælpe samfundsbærende organisationer fra at kollapse som en konsekvens af coronakrisen. Denne del støtter SF fortsat. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

De tre elementer, som vi diskuterer her i dag, er jo en del af en stor politisk aftale, som blev indgået den 15. juni i år, og som indeholdt mange forskellige elementer, også mange forskellige forbedringer, bl.a. bedre muligheder for støtte til selvstændige freelancere og kombinatører, at selvstændige får mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemskab, en forlængelse af sygedagpengeperioden og dagpengesystemet, udvidede su-lånemuligheder, kompensationsordninger på kulturområdet, udbetaling af indefrosne feriemidler svarende til 3 uger, en sommercheck, som er et engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere og mange andre ting, som var væsentlige for Enhedslisten at få med i forhandlingerne.

I forhold til det lovforslag, vi diskuterer i dag, stemmer vi selvfølgelig for. Det er en del af en aftale, vi har indgået, men jeg vil ikke lægge skjul på, at de to første dele af forslaget da ikke er noget, vi er ovenud begejstrede for; det var en del af en samlet pakke – bare, så det står helt klart.

Til gengæld er vi vældig glade for den tredje del af lovforslaget vedrørende rekapitaliseringsfonden. Det har været helt afgørende for os, at hvis den danske stat skal hjælpe, altså hvis samfundet skal ind at hjælpe nødlidende virksomheder, skal vi som samfund også have en betaling for det, der afspejler den risiko, vi tager. Og det gjorde sig jo ikke gældende under finanskrisen for lidt over 10 år siden, hvor man bl.a. stillede bankpakker til rådighed for en masse banker; man stillede flere tusind milliarder til rådighed i risikovillig kapital, og man endte med at få alt for lidt ud af det.

Hvis man tager den rene indtægt, er det omkring 17 mia. kr., som så vil være udgifter for bankerne. Det kan man fradrage i skatten, og så kommer beløbet endnu længere ned. Og hvis vi dertil lægger de renteudgifter, som staten havde for med troværdighed at kunne levere garantiordninger, så ender bankpakkerne faktisk med at være et minus. Det, man burde have gjort, bl.a. i forhold til en bank som Danske Bank, var jo, at man benyttede en upsidemodel, hvor man, når man gik ind og reddede banken, så fik betaling i aktier.

Det vil sige, at det, som vi gør med rekapitaliseringsfonden her og nu – eller det, som der er mulighed for, det, som vi kan gøre med rekapitaliseringsfonden, jo er at gøre det, som ikke blev gjort for over 10 år siden. Og det vil sige, at skatteborgerne, danskerne, borgerne i vores samfund nu kan være sikre på, at vi har en konstruktion, som gør, at vi i forhold til den risiko, vi som samfund tager, når vi går ind og redder virksomheder, også får en betaling, der svarer til den risiko, vi som samfund tager. Det er selvfølgelig meget fornuftigt, og det har været meget afgørende for Enhedslisten, at den her fond kom ind i aftalen, og vi har kæmpet hårdt for den.

Derfor er vi meget tilfredse med den del af lovforslaget og den del af aftalen, som jeg synes giver nogle videre perspektiver i forhold til at se på, hvordan staten kan spille en positiv rolle med hensyn til at eje dele af virksomheder, men også i forhold til, hvordan man kan indgå positivt med aktivt medejerskab. Det indgår ikke som en del af aftalen med rekapitaliseringsfonden – det er et passivt ejerskab – men det her giver jo mulighed for at få nogle gode erfaringer med, hvordan vi som samfund, og hvordan staten kan spille en positiv rolle i de her selskaber, i de her private virksomheder.

Det er jo også en diskussion, som trængte sig på, for i dag er det jo mange gange ikke sådan – og det vil vi se – at det, hvis der kommer en økonomisk krise, så er et spørgsmål om, om stater skal eje eller ikke eje. Det kan være et spørgsmål om, om det er den kinesiske stat via et statskontrolleret firma, som køber centrale danske virksomheder op eller køber sig ind i dem, eller det kan være kapitalfonde, hvor ejerkredsen er en kreds, som vi måske ikke synes er en ejerkreds, som bør eje nøgleindustrier eller virksomheder, som er centrale for dansk økonomi.

Så derfor tror jeg, at debatten om fonden og det, at den kom med i en aftale, kan åbne op, selvfølgelig for, at vi konkret håndterer en mulig krise, hvor den skal aktiveres bedre, men også på længere sigt åbner op for, at vi kan se på de positive muligheder, der også ligger i, at den danske stat kan involvere sig mere i aktivt ejerskab.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er et ønske om en kort bemærkning, som lige er kommet her i sidste øjeblik, men dog inden for det øjeblik, til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Det er bare lige, om ordføreren kan specificere det. Det er korrekt, at de bankpakker, som gik specifikt til bankerne, gik nogenlunde i nul, men samlet set gav det, vi kalder bankpakkerne – alle de tilsagn, som blev givet dengang – faktisk et positivt tilskud til staten.

Ordføreren.

Regnestykket er, at hvis man kun ser på de indtægter, der kom fra bankpakkerne direkte, så ligger de i omegnen af 17 mia. kr. Renteudgifterne er jo nogle udgifter, som virksomhederne kan trække fra i deres skattebetaling. Det er så svært at vide det, og vi har ikke i Folketinget fået at vide, hvad tallet så vil være, hvis man indregner det, men et skud fra hoften er 10 mia. kr. Men det, som vi bliver nødt til også at inddrage i det regnestykke for at få det samlede billede med, er jo de statsfinansielle udgifter, vi har haft som stat for at kunne stille garantierne til rådighed. Der er blevet optaget lån ude i markedet, og når man regner renteudgifterne for staten med i det, giver bankpakkerne et minus. Bankpakkerne går i minus, fordi man bliver nødt til at have det samlede billede.

Men jeg vil også bare sige – selv hvis overskuddet var 17 mia. kr. – at når der bliver stillet 4.200 mia. kr. til rådighed i ekstremt risikovillig kapital, er 17 mia. kr. så en særlig god forrentning af det? Næppe. Selv med de 17 mia. kr. er bankpakkerne en meget dårlig forretning.

En anden kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nej, den gode forretning var så, at vi stadig væk havde et samfund, der kørte, og at vi ikke stod i et kaos derved, så det er jo også en god forretning, kan man sige. Men jeg vil gerne gå sammen med Enhedslisten om at stille et spørgsmål, så vi får det her fuldstændig klarlagt, for der er nogle uklarheder her, ja, og lige nu er det jo spekulationer fra Enhedslisten om, om det rent faktisk så ender i nul. Så hvis man er lidt i tvivl om, om de her tal foreligger, så synes jeg da, vi skal bede om at få de helt konkrete tal, så vi kan få den helt klare bundlinje på. For hvis Alternativet har ret i, at det gik i minus, synes jeg, det er fair nok at fremstille det fra talerstolen. Men hvis det nu ikke gør, synes jeg også, vi skal få klarhed over det her en gang for alle.

Tak til ordføreren. Det er Enhedslistens ordfører og ikke Alternativets ordfører, men det går nok.

Alternativet er også et dejligt parti. Det vil jeg sige. Men jeg er nu fra Enhedslisten.

Vi har forfulgt den her sag længe. Allerede dengang bankpakkerne blev givet, spurgte vi ind til de her tal, og vi fik dem sådan set. Jeg synes, det er fint at få opdaterede tal; det synes jeg fint vi kan stille spørgsmål om. Det, som det drejer sig om her, er jo, at man f.eks. i forhold til Danske Bank ikke benyttede sig af en upsidemodel, som er det, der ligger i rekapitaliseringsfonden. Det vil sige, at med den store stigning, der efterfølgende har ligget i aktierne hos Danske Bank – og nu er de så faldet igen på grund af hvidvaskskandalen og alt muligt andet – gik man fra statens side dengang glip af en kæmpestor værdistigning, selv om man påtog sig en stor risiko. Den situation skal vi bare ikke ende i igen, og det kan vi sikre at vi ikke gør med den her rekapitaliseringsfond, og derfor er fonden en rigtig god idé.

Så er der endnu en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Hvordan får man et skattefradrag på 10 mia. kr., hvis man har renteudgifter for 17 mia. kr.?

Jeg kan ikke det nøjagtige tal. Det er jo en kompliceret beregning. Sagen er, at renteudgifterne, som bankerne har, jo er en omkostning, som man kan trække fra i skat, og der er nogle meget komplicerede regler. Om tallet ender på en fjerdedel af 17 mia. kr., som man kan trække fra, eller om det ender i andre ting, er en kompliceret beregning, og den kan jeg ikke stå og lave fra Folketingets talerstol. Men tallet er i hvert fald reelt set mindre end de 17 mia. kr., og som sagt, hvis man så trækker renteudgifterne, som vi har haft som stat for at stille bankpakkerne til rådighed, fra, går bankpakkerne simpelt hen i minus, hvilket er en skandale. Det er decideret skandaløst.

Hr. Rasmus Jarlov for en anden bemærkning.

Det er fair nok. Det er nok rimelig sikkert, at fradraget er væsentlig lavere. Vi har en selskabsskat på 22 til 24 pct., sådan har den ligget historisk, i de senere år i hvert fald. Så det er nok i det leje ud af de 17 mia. kr., man kan spare skat, og det er nok også helt sikkert, at det, hvis man i staten har indtægter på 17 mia. kr. og det så bliver lidt lavere, så stadig væk er et ret stort overskud, der vil være til statskassen.

Ordføreren.

Ja, ja, 17 mia. kr. er bedre end 0 mia. kr., men hvis man havde brugt en upsidemodel i forhold til Danske Bank, som der ligger i rekapitaliseringsfonden her, så havde vi jo fået meget mere end 17 mia. kr. bare i forhold til Danske Bank, og det fik vi ikke, fordi vi dengang havde en regering, som var en blå regering, som havde en skandaløs omgang med skatteborgernes penge, og som drev dårligt købmandskab med skatteborgernes værdier. Og nu står vi bare heldigvis i en situation, hvor vi har en konstruktion, en fond, som kan forhindre, at det sker igen, og det er jeg bare rigtig glad for.

Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg tager lige ordet for at spørge ordføreren, om Enhedslisten ikke går ind for, at en aftale er en aftale, for der var jo aftalt, fuldstændig præcis hvad der skulle betales, mellem bankerne og staten i den her sammenhæng, og jeg går ud fra, at Enhedslisten så også mener, at det sådan set er o.k.

Men hvad angår spørgsmålet om 17 mia. kr., skal man jo ikke tage de 17 mia. kr. i forhold til rammen. Så skal man tage de 17 mia. kr. i forhold til det, der rent faktisk blev brugt af rammen, og det er jo noget andet. Det svarer lidt til, at man, når man har en kassekredit på 100.000 kr., jo så ikke betaler for de 100.000 kr., men at man betaler for det, som man har brugt af de 100.000 kr., og hvis man f.eks. i snit har brugt 25.000 kr., betaler man jo for den del og ikke for de 100.000 kr. Det synes jeg lige man skal huske på, og derfor er det jo ikke sundt, at vi peger fingre ad bankerne, når de rent faktisk betaler det, som de skal.

Ordføreren.

Ja, en aftale er en aftale, og den aftale, der blev indgået, blev indgået, og den er blevet overholdt, for aftaler skal overholdes, men det var bare en rigtig dårlig aftale. Og hvis man tjener 17 mia. kr. på at stille så ekstremt meget risikovillig kapital til rådighed – og tallet er ikke engang 17 mia., tallet går i minus, når man regner det hele med, og vi skal huske på, at Danmark simpelt hen var i risiko for at gå decideret rabundus for 10 år siden, og havde det ikke været, fordi man brugte fællesskabets midler til at holde hånden under virksomheder og banker, så var det gået helt galt – er det jo i den situation bare vigtigt, at der til fællesskabet, til staten, er en betaling, som afspejler den risiko, som man tager. Det var der ikke dengang, og det var skandaløst. Nu har vi her en konstruktion, som kan sikre, at vi som samfund, hvis vi igen får brug for at redde virksomheder og skyde kapital ind, så også, ved at vi f.eks. får betaling i aktier, kan få en betaling for den risiko, som vi tager, sådan at skatteborgerne og fællesskabet ikke tager hele risikoen, og sådan at de private virksomheder, herunder bankerne, ikke kan score hele gevinsten, når man kommer ud på den anden side af krisen.

Tak. Hr. Kim Valentin for en anden bemærkning. Værsgo.

Tak. Det er jo meget semantik, at man bare peger fingre ad bankerne i dag og siger, at det er der, hvor al skyld for alle ulykkeligheder i samfundet er, og at man derfor også bare kan kræve pengene op af dem alle mulige steder. Det er det, jeg anholder, for det kan man ikke. De har rent faktisk vist samfundssind, hvis vi siger det, i løbet af det sidste stykke tid, og de har hjulpet til i den her sammenhæng. Med hensyn til det, der skete for 10 år siden: Ja, det var da godt, at vi reddede dem, for ellers havde vi slet ikke kunnet gøre det, som vi gjorde i den her omgang. Tak.

Ordføreren.

Ja, ja, bankerne skulle reddes, men hele diskussionen er, på hvilke vilkår de skulle reddes, og de fik bare en alt for god aftale, fordi fællesskabet tog hele risikoen og de kunne score gevinsten, da vi kom ud på den anden side af krisen.

I forhold til det der med samfundssind: Det er altså, synes jeg, en noget speciel form for samfundssind, når vi ser hvidvaskskandaler, når vi ser, at inddrivelsen sejler fuldstændig, når vi ser, hvordan banker i Danmark har opført sig, i øvrigt som en tak, eller hvordan skal man forstå det, for de mange milliarder i hjælpepakker, som samfundet stillede til rådighed for dem under finanskrisen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Rasmus Jarlov.

Så fik vi jo lige en runde i samfundsøkonomisk debatklub her. Det havde ikke så meget med lovforslaget at gøre, men det var en spændende debat om bankpakker, som vi forstår er den største økonomiske skandale – vel kun overgået af, at man på et tidspunkt fik Goldman Sachs til at hjælpe os med at gøre Ørsted flere hundrede milliarder kroner mere værd. Det er vel den største skandale i Enhedslistens øjne.

Tilbage til lovforslaget L 30, som jo egentlig er grunden til, at vi er her: Der har jeg ikke så meget sige andet, end at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Det er egentlig bare af den simple grund, at vi jo har lavet en aftale i juni om udfasning af hjælpepakker, og det er elementer fra den aftale, som vi så gennemfører med det her lovforslag, som vi synes er ganske udmærket, også i sig selv. Så opbakning herfra, vi agter at stemme for.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Det er udmøntningen af en aftale, som vi godt nok ikke var med i i Nye Borgerlige, men der er stadig væk en lang række gode tiltag i den, og to af tiltagene her er vi meget glade for – det sidste med fonden knap så meget. Det er så i modsætning til Enhedslisten; det kan nok ikke komme som en overraskelse.

Det kunne være dejligt – og det vil vi måske bede om – at få delt lovforslaget op, fordi vi meget gerne vil stemme for de to ting og stemme imod den tredje ting. Så det er i hvert fald et ønske fra os.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Hermed har alle ordførerne fra partierne, der ønskede ordet, fået det. Og dermed skal skatteministeren have lov at have ordet. Velkommen.

Tusind tak for det, formand. Og tusind tak for den meget brede opbakning, der er, til forslaget. Det er jo rigtigt, at lovforslaget har en krog i det meget fine, brede og vigtige arbejde, som Folketinget har lavet i forbindelse med coronakrisen. Det er helt afgørende, at vi dæmper de negative økonomiske konsekvenser af det, vi jo desværre stadig væk står midt i – nemlig udbruddet af covid-19, som har medført store konsekvenser for dansk erhvervsliv – så risikoen for tab af danske arbejdspladser, velstand og velfærd kan minimeres med de meget brede aftaler, vi heldigvis stadig væk er i stand til at lave sammen.

Jeg er derfor rigtig glad for, at der også er opnået bred enighed om midlertidigt at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed – for herigennem at være med til at sikre, at danske virksomheder stadig har et incitament til at udvikle og udnytte nye innovative løsninger, som kan bidrage til at styrke deres ståsted og kamp i den internationale konkurrence, som de jo selvfølgelig også hele tiden er en del af.

Derudover er jeg også meget tilfreds med, at det her forslag er med til at give private udlejere af fritidsboliger en økonomisk håndsrækning ved som sagt en midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af fritidshuse.

Hvis vi skal prøve at dykke ned i det, betyder det første punkt om FoU-fradraget helt konkret, altså i det her lovforslag, at virksomhedernes fradrag for udgifter til det, der jo også omtales som forsøgs- og forskningsvirksomhed, forhøjes i 2020 og 2021 med henholdsvis 27 pct. og 25 pct., så fradraget udgør 130 pct. i begge indkomstår. Samtidig foreslås det at indføre et loft over merfradraget, så det højst kan have en skatteværdi på 50 mio. kr. Udgifter, der overstiger det foreslåede loft, vil dog stadig væk kunne fradrages efter de gældende regler på det her område, nemlig med et fradrag på 103 pct. i indkomståret 2020 og 105 pct. i indkomståret 2021. Det her initiativ skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1.580 mio. kr. i 2020 og 1.470 mio. kr. i 2021 – og selvfølgelig en tilsvarende styrkelse af bundlinjen for de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

I forhold til udlejning af fritidsboliger foreslås det midlertidigt i indkomståret 2020 at forhøje bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger, hvor der som sagt sker indberetning – det er vigtigt – af lejeindtægten, fra 41.800 kr. til 60.000 kr. Jeg er faktisk også overbevist om, at det her initiativ vil være med til at styrke interessen for at udleje sommerhuse i 2020, hvilket jo, kan man sige, er bevisligt ved selvsyn. Alle os, der har holdt ferie i Danmark, har kunnet se, at det har skabt både mere aktivitet, men også rigtig meget god beskæftigelse i sommerhusområderne – jo også til gavn for de små erhvervsdrivende i hele Danmark. Det har været en fornøjelse at se den aktivitet. En forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 90 mio. kr. og ca. 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, som det hedder, altså i indkomståret 2020.

Endelig, som det også er diskuteret, indeholder lovforslaget et forslag om at skattefritage det af staten oprettede aktieselskab, som i lovforslaget blot er benævnt Fonden. Selskabet har nu fået navnet Danmarks Genopretningsfond, og Finansudvalget har den 22. oktober givet sin tilslutning til oprettelsen. Når oprettelsen af Danmarks Genopretningsfond er gennemført, er det hensigten, at fonden skal investere i og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i større og jo ellers sunde samfundsbærende danske virksomheder, der fortsat måtte være økonomisk udfordret med kapitalgrundlaget som følge af udbruddet af covid-19.

Må jeg ikke slutte af med at kvittere for det gode samarbejde, vi har haft i den her aftalekreds. Det kan ikke undervurderes, hvor vigtigt det er, at vi, på trods af at vi selvfølgelig repræsenterer forskellige politiske partier, er i stand til, også i så alvorlige situationer, som der her er tale om, at finde sammen i meget brede aftaler og tage det ansvar, der skal til, for at Danmark, dansk erhvervsliv, lønmodtagerne og danske arbejdspladser kan komme nogenlunde sikkert igennem den her krise. Det er altafgørende, og derfor er det her meget vigtigt. Det er et fundament for vores fælles velfærd og også vores velstand og de muligheder for at fastholde danske arbejdspladser og vækst og beskæftigelse, som er så afgørende, når vi kommer på den anden side af den her forfærdelige krise, som vi står i.

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)