Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 220:

Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm.

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 28.04.2021. 1. behandling 05.05.2021. Betænkning 31.05.2021. 2. behandling 01.06.2021. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 02.06.2021 til 3. behandling af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Torsten Gejl (ALT). Ændringsforslag nr. 3 og 4 af 02.06.2021 til 3. behandling af transportministeren (Benny Engelbrecht). Omtrykt).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Torsten Gejl (ALT), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 19 (RV, EL, Stine Pilt Olsen (KF), NB, ALT, Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 75 (S, V, DF, SF, KF, LA og Inger Støjberg (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2 af hr. Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Torsten Gejl (ALT) bortfaldet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 3 og 4 af transportministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Så drejer det sig om forslaget som helhed, og jeg ved, at hr. Torsten Gejl har bedt om ordet. Værsgo til hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. Jeg er glad for, at det ikke er mig, der om lidt trykker på den grønne knap for at trække danmarkshistoriens største anlægsprojekt ned over hovedet på københavnerne og på Danmark og på Sverige og på Østersølandene og på marsvinene og på sælerne og på fuglene og på fiskene. Hvorfor venter man dog ikke med at vedtage det her, indtil det er drøftet ordentligt med københavnerne, med danskerne? Altså, hvis Lynetteholmprojektet er så godt, hvorfor tager man så ikke drøftelsen? Så skal det jo nok blive vedtaget.

Vi har haft en proces, der synes lang, her på Christiansborg. Vi har haft fem samråd, hvor Alternativet har været med til at indkalde til de fire. Vi har haft tre tekniske gennemgange, en eksperthøring, to behandlinger i salen. Men i forhold til projektets størrelse, hvor man alt i alt vil bruge 80 mia. kr. på at hælde 80 mio. t jord i Øresund, bygge en halvø, bygge en by med tilhørende infrastruktur, metro, ringvej, flytte Lynetteholms rensningsanlæg – det koster 12 mia. kr. – har det jo bare været et sekund, et øjeblik.

Vi synes, at processen har været alt for kort, og vi synes, at der er alt for mange ubesvarede spørgsmål. Østersølandene holder møde i dag, så vidt jeg er orienteret, og de er stærkt bekymrede over høringen til det her. Svenskerne er, så vidt jeg er informeret, skeptiske i forhold til at vedtage det her, før der har været større miljøkonsekvensundersøgelser i forhold til klapning, altså det, at man hælder så meget forurenet jord af nede i Køge Bugt med mulighed for, at sedimenterne kan brede sig til svensk farvand.

De er også bekymret over, at de ikke synes, det er afklaret med hensyn til saltgennemstrømning, og at regeringen har sendt oplysninger til østersølandene om, at det reducerer saltgennemstrømningen i Øresund med 0,25 procent. De udregninger er så beskyldt af en ph.d. – Morten Holmegaard, oceanolog – for at være stærkt fejlbehæftede. Det kunne man også godt have fået en tredjepartsvurdering af.

I går opstod der tvivl om badevandskvaliteten, fordi man er nødt til at forlænge de ledninger, der udleder spildevand, før man starter med at bygge selve anlægget – ellers risikerer man kompromittering af badevandskvaliteten i Københavns Havn.

Der er hundredvis af ubesvarede spørgsmål. Så når man trykker på knappen, siger man ja til et projekt, som kompromitterer natur, klima og miljø, og det er man jo i sin gode ret til rent politisk. Der er også fordele ved Lynetteholmen – det er selvfølgelig klart – og det kan man jo godt vurdere rent politisk. Men man siger også ja til, at københavnerne og danskerne ikke få den tid, de har brug for, til at drøfte det her ordentligt. Det er danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

Så når man om lidt trykker ja til en halvø, kan det godt være, at man får den – det får vi se – men jeg tror også, at man får en tsunami af protester, der er ved at rejse sig, fordi det er almindeligt nu om dage, at man hører de mennesker, der bor i den by, når man laver projekter, der er så utrolig store og betyder så utrolig meget for de menneskers fremtid. Tak, formand.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Jeg bor jo modsat hr. Torsten Gejl i København. Jeg går som beboer i København op i Københavns fremtid, og jeg er tilhænger af projektet. Jeg vil gerne have, at der også er boliger til mine børn, når de skal flytte hjemmefra. Og de problemer får vi, hvis vi ikke skaber nye byområder i København.

Hr. Torsten Gejl siger altid, at det her er imod københavnernes ønske. Vi har jo heldigvis snart kommunalvalg, så hvad er forventningerne til Alternativets valgresultat – 20, 30, 40 pct., fordi københavnerne virkelig ikke vil have Lynetteholmen og Alternativet stiller sig til rådighed med det synspunkt? Hvor højt skal vi gå i tilslutning til Alternativet, som følge af at københavnerne gerne vil sende et signal om, at de ikke vil have Lynetteholmen?

Ordføreren.

Jeg siger ikke, at københavnerne ikke vil have Lynetteholmen – det tror jeg ikke at man kan finde noget sted jeg har sagt. Jeg har sagt, at københavnerne har ret til at vurdere og drøfte danmarkshistoriens største anlægsprojekt, der skal anlægges i Øresund.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Torsten Gejl har lige sagt, at Lynetteholmen bliver trukket ned over hovedet på københavnerne og København, altså som om København og københavnerne er imod Lynetteholmen. Det er en fast del af hr. Torsten Gejls fraser, som benyttes imod Lynetteholmen hele tiden, at det hævdes, at københavnerne skulle være imod det. Det kan jeg ikke se, det tror jeg ikke på. Men hvis det er sandt, står Alternativet jo til et forrygende godt valg.

Jeg vil bare høre, om hr. Torsten Gejl regner med 20, 30 eller 40 pct. til Alternativet ved kommunalvalget.

Ordføreren.

Uanset hvor mange gange hr. Ole Birk Olesen gentager det, bliver det ikke sandt. Jeg står ikke og siger, at københavnerne er imod Lynetteholmen. Jeg siger, at det bliver trukket ned over hovedet på dem, fordi de ikke får lejlighed til at drøfte projektet og vurdere projektet.

Vi har haft en kort høringsperiode på grund af coronakrisen, og det vil sige, at der ikke har været tid til at drøfte det her med københavnerne. Så vidt jeg er orienteret, har der været ét offentligt møde, altså et møde, hvor offentligheden kunne komme og drøfte det her. Det synes jeg ikke er meget, i forhold til at det er danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

Nu kan jeg se, at hr. Søren Pape Poulsen har trykket sig ind, men det kan vist ikke passe, for jeg ser ikke hr. Søren Pape Poulsen. (Rasmus Jarlov (KF): Er det mig, der sidder et forkert sted?) Det tror jeg. Ønsker hr. Rasmus Jarlov ordet? Ja. Værsgo.

Så har jeg søreme også stemt forkert, men jeg tror, jeg ville have stemt det samme som hr. Søren Pape Poulsen, men det må vi lige have rettet.

Det, jeg bare vil sige, er, at der har været folketingsvalg, efter at Lynetteholmen blev lanceret som projekt. Det var bl.a. mig, der var med til at lancere det i foråret 2019, og der var en ret stor offentlig debat også på det tidspunkt. Så at sige, at det overhovedet ikke har været debatteret i offentligheden, synes jeg ikke er korrekt.

Torsten Gejl.

Det er en fair holdning. Så kan man så vurdere, om det har været debatteret nok, i forhold til hvor stort det er blevet, om det, at der har været coronakrise, har betydet, at man ikke har debatteret det så meget, som man ville have gjort. Så det er jo ikke sådan, at det slet ikke er blevet debatteret. Det vil sige, at det har slet, slet ikke været nok. Det er jo først nu, svenskerne begynder at reagere, det er først nu, Østersølandene begynder at reagere, det er først nu, vi finder ud af, at det muligvis har implikationer for badevandskvaliteten i København. Hvorfor dog ikke lade det få noget tid, hvis det er så godt, for så ville det jo blive vedtaget? Det, jeg opponerer imod, er, at i forhold til størrelsen synes jeg ikke, drøftelserne har været grundige nok.

Tak for det. Så er det hr. Thomas Jensen.

Tak, og tak til ordføreren. Det her med, at det slet ikke skulle have været ude i høring eller noget, undrer mig lidt, for der er kommet 900 høringssvar, og vi har i Folketingets Transportudvalg haft en meget grundig gennemgang af lovforslaget. Vi har haft eksperthøringer, vi har haft masser af samråd, vi har haft tekniske gennemgange. Vi har faktisk haft tre tekniske gennemgange, og under de tekniske gennemgange har vi faktisk også fået undermineret nogle af de argumenter, som ordføreren fremfører.

Hvad angår vandkvaliteten i Københavns Havn, vandkvaliteten i Øresund, har vi haft teknikere inde for at fortælle om, hvordan man har vurderet det her, og det, ordføreren siger om, at vandkvaliteten i Øresund vil blive forringet, er simpelt hen ikke sandt. Der har været brugt store tekniske modeller, hvor man har redegjort for, hvordan vandet kommer ind ved Helsingør og Helsingborg, og hvordan det kommer ind fra Østersøen, men alligevel bliver ordføreren ved med at postulere, at det her simpelt hen er en katastrofe for verdenshavene, og det kan jeg simpelt hen ikke genkende fra den udvalgsbehandling, vi har haft.

Så prøv at redegøre for det, By & Havn har fortalt os i udvalgsbehandlingen, for det ville underminere ordførerens argumenter.

Så får vi et svar fra ordføreren. Værsgo.

Når man begynder at bruge den slags argumenter og lægge mig i munden, at jeg synes, det er en katastrofe for verdenshavene, så tyder det på, at man har en dårlig sag. Det, jeg snakker om, er videnskabsfolk, som står op imod det her, det er en oceanolog, en ph.d., som siger, at de beregninger, som siger, at der kun reduceres en fjerdedel af saltgennemstrømningen i Øresund, er stærkt fejlbehæftede. Det er professor Ellen Margrethe Basse, det er professor Peter Pagh, altså, det er jo ikke mig, der står og postulerer, som ordføreren siger, jeg refererer jo til videnskabsfolk, og jeg ved da også godt, at noget af det har regeringen redegjort for, og det har jeg supermeget respekt for, men vi er bare langt fra at være i mål.

Til sidst vil jeg spørge: Hvem er det, vi mangler i den her debat? Det er jo københavnerne. Er det virkelig politikere og fagfolk, der har det eneste ord at skulle have sagt i vores hovedstad, hvor der bor så mange mennesker? Normalt, når man laver store byudviklingsprojekter, involverer man jo befolkningen.

Tak. Så er det hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Det vil jeg bare anholde. Nu bliver Ellen Margrethe Basse igen nævnt. Den kritik, Ellen Margrethe Basse er kommet med, har vi bedt Kammeradvokaten om at forholde sig til, altså om det her vil være i strid med EU-lovgivning. Og det er det ikke, siger Kammeradvokaten. Vi har fået miljøvurderet det konkrete projekt, der handler om at stormflodssikre København og sikre, at der er et sted til deponi af overskudsjord fra Københavnsområdet. Og det er Kammeradvokatens klare vurdering, at det er EU-lovmedholdeligt. Så igen står ordføreren og fremfører en gammel kritik, som er blevet tilbagevist.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Ja – af Kammeradvokaten. Men Kammeradvokaten tager sig af det juridiske, og Kammeradvokaten siger jo også, at man ikke vurderer det miljømæssige – det kan man jo ikke. Og Kammeradvokaten har jo også tabt sager – altså, Kammeradvokaten er jo ikke Gud. Det er en reel vurdering, og jeg forstår godt, at regeringen tør læne sig op ad den. Men jeg tror bare, at det vil vise sig i løbet af efteråret, at det sidste ord på ingen måde er sagt i den her sag.

Så er det fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren for at tage fat i den her meget problematiske situation, vi har. Jeg vil gerne høre om noget i forhold til det, jeg også tidligere har sagt, nemlig det om juraprofessor Ellen Margrethe Basse, som kommer med en ret voldsom kritik af Kammeradvokaten. Er ordføreren tilfreds med den tilbagevisning, der er af den kritik?

Ordføreren.

Det er klart. I forhold til f.eks. marsvinene er det sådan, at de vil få ødelagt deres hørelse, hvis de kommer inden for en bestemt afstand af den her pilotering. Så siger man bare: Jamen de svømmer bare væk. Det er min opfattelse, at man ikke må udsætte dyr, der er beskyttet under Natura 2000-kategorien, for støjindtryk, der kan ødelægge deres hørelse, uanset hvad. Det er der, jeg synes at der er en diskussion, vi ikke er færdige med.

Susanne Zimmer.

Tak. Nu siger ordføreren flere gange, at det er hans opfattelse, at man ikke må ødelægge eller forringe kvaliteten i Natura 2000-områder. Jeg mener, at man ikke må det objektivt set. Vil ordføreren måske komme med flere eksempler på, at det her sandsynligvis forringer kvaliteten i Natura 2000-områder?

Ordføreren.

Altså, sådan som jeg opfatter det, er det, Ellen Margrethe Basse angriber, implikationen i forhold til sedimenter på ålegræsbælter. Der er mange, der har været fremme og været meget bekymrede for torsken i Østersøen. Og så er der som sagt høreskader, f.eks. hos marsvin.

Vi siger tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er blevet kaldt et kinderæg, Lynetteholmen, som både kan løse problemerne med stormflodssikring og skaffe penge til en havnetunnel og en ny metro. Det kan sågar også skabe 35.000 nye boliger og lige så mange arbejdspladser. Men jeg synes, mere og mere tyder på, at det ikke er et kinderæg, men et råddent æg bag en tynd skal. Og selv om der jo står i både principaftalen om Lynetteholm og i bemærkningerne til L 220, at halvøen skal bruges til byudvikling, ja, så fastholder transportministeren fortsat, at Lynetteholm blot er et jorddeponi.

Men kære Folketing og alle, der lytter med derude: Det er jo kejserens nye klæder. For der er jo ingen i det her land – absolut ingen – der tror på, at Lynetteholmen blot skal være et jorddeponi midt i Københavns Havn. Det gør heller ikke en række af landets førende eksperter i miljøvurderinger, som jo i skarpe vendinger har kritiseret processen omkring L 220. De gør det sådan set stadig, og der kommer flere til. Så sent som i dag er også professor i havmiljø Stig Markager og professor Jacob Carstensen blevet tilføjet til listen over folk, der er dybt bekymrede. Men det blev bl.a. også sagt meget klart under eksperthøringen i Transportudvalget den 21. juni, hvor professor i miljøret Ellen Margrethe Basse udtalte, at processen omkring Lynetteholm er mangelfuld, da der i miljøvurderingen ikke er medtaget meget væsentlige aspekter af påvirkningen for habitatområder i Øresund, og at det er professorens klare vurdering, at det er, som om at det, man er ved at vedtage, højst sandsynligt er ulovligt.

Professor i miljøret Peter Pagh udtalte til den samme eksperthøring, at den helt naturlige konsekvens, der er ved at bygge Lynetteholm, altså at rensningsanlægget Lynetten skal flyttes for omkring 15 mia. kr., slet ikke er en del af vvm-redegørelsen, og det er, citat: et klassisk eksempel på salamimetoden. De peger altså begge på, at de fulde miljømæssige konsekvenser ikke er ordentligt belyst og er i strid med Danmarks EU-forpligtigelser. En så skarp kritik burde bekymre ethvert folketingsmedlem her i salen.

Transportministeren havde i går møde med den svenske miljøminister, og til trods for at transportministeren jo gentagne gange har forsøgt at berolige vores svenske naboer, må vi jo bare konstatere, at den svenske regering stadig ikke er betrygget i, at Lynetteholmen ikke vil få fatale konsekvenser for havmiljøet i Øresund og saltvandsindstrømningen til Østersøen. Og den svenske miljøminister er i den forbindelse kommet med en ret klar besked til os i det danske Folketing om, at man fra den svenske regerings side opfordrer til, at Folketinget ikke vedtager L 220, før de fulde miljøkonsekvenser er fuldt belyst.

Er det virkelig den måde, vi i Danmark mener at man er gode naboer på: at man overhører bekymringer, som kan få konsekvenser langt ud over landets grænser, og bare tromler en lov igennem, som kan have konsekvenser, sådan set både i Polen og i Finland og i Estland og andre lande? Hvorfor ikke gøre, som da man byggede Øresundsbroen og Storebæltsbroen? Dengang blev der nedsat et internationalt ekspertpanel, som skulle sikre, at der ikke skete en negativ påvirkning af saltvandsindstrømningen og det skrøbelige økosystem i Østersøen. Det har jeg gentagne gange opfordret transportministeren til, og jeg vil gerne gøre det igen i dag.

Mens vi også netop nu sidder her i salen, har man møde om Lynetteholm på højeste niveau i HELCOM-samarbejdet. HELCOM-samarbejdet er skabt for at udvikle et sundt havmiljø i Østersøen, og der virker det altså også helt vanvittigt, at Folketinget nu er ved at stemme en lov igennem uden først at have hørt de andre landes bekymringer. Endnu et eksempel i rækken på, hvor forhastet jeg synes den her proces er.

Vi står i dag med et af Danmarks allerstørste anlægsprojekter gennem tiden. Men vi står samtidig med en proces, som ikke afspejler vigtigheden af det enorme projekt. Jeg taler ikke om vigtighed, fordi det ikke er et nødvendigt og afgørende projekt, nej, vigtighed, fordi vi taler om et projekt, som kan have enorme konsekvenser for naturen, miljøet og mennesker i både Danmark og i vores nabolande – konsekvenser, som der fortsat ikke er ordentligt redegjort for.

Vi står med en proces, som er forceret og presset igennem, og som jeg kan forstå på transportministeren skyldes, at der er tale om klimasikring, som skal etableres, inden København bliver oversvømmet. Og med al respekt for det – for vi skal selvfølgelig klimasikre vores hovedstad – så betyder et halvt år mere nok ikke så meget, hvis vi kan sørge for at få en ordentlig proces med grundige undersøgelser og en reel demokratisk inddragelse, hvor københavnerne og vores nabolande kan blive hørt.

Denne forcerede proces er efter vores opfattelse i Enhedslisten et klokkeklart udtryk for en dårlig demokratisk tilgang til lovbehandling, hvilket jo så også understreges af, at klageadgangen med det her lovforslag fratages netop de borgere og organisationer, som ikke mener, at det er foregået på en ordentlig måde.

Derudover vil jeg tilføje, at Enhedslisten har stillet et ændringsforslag, efter ønske fra sejlerne ude på Margretheholm, som skulle sikre en bedre løsning for sejlads ind og ud ad Lynetteløbet. Løsningen, som jo er foreslået i lovforslaget, er en klapbro, som vil betyde meget begrænsede muligheder for sejlerne. Og derfor har vi i stedet peget på en akvæduktløsning, som vil give en bedre trafikafvikling for både bilerne og bådene.

Med de ord stemmer Enhedslisten nej til det her lovforslag, og vi mener fortsat, at den her proces har været alt for forhastet.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak, og tak til ordføreren for særdeles mange fornuftige argumenter for, at det her ikke er et godt projekt. Mener ordføreren ikke, at det er et problem, at problemstillingen, der bliver rejst i Miljøministeriet, ikke bliver taget mere alvorligt, og at man har den der silotænkning, så det ligesom bliver underordnet i forhold til Transportministeriet?

Ordføreren.

Jo, det har jo været en prioritering, at det er Transportministeriet, som skulle stå for hele forarbejdet. Jeg synes jo til gengæld, det er dybt bekymrende, at der er en lang række – og en voksende række – af meget, meget kloge folk i det her land, som er mere og mere bekymrede for, hvad konsekvenserne kan være for havmiljøet, og om vi er på kant med vores EU-forpligtigelser. Jeg synes da, at vi som Folketing som en ordentlig proces skulle se at få en second opinion på, om vi her egentlig er i strid med noget, og at vi med syvtommersøm får slået fast, at vi ikke forværrer den situation, der er i Østersøen.

Fru Susanne Zimmer.

Ja, jeg kan bare dele den bekymring, som jeg synes ligger mellem linjerne, i forhold til at få lavet den her demokratiske proces. Er det på grund af kystsikringen, at man trækker det ud? Eller er det, fordi man ikke vil lytte til alle de argumenter, der kommer imod, og til alle de folk, der står og demonstrerer imod det rundtomkring?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke om jeg nødvendigvis er den rigtige til at svare på, men jeg synes, vi skulle lave en ordentlig proces. Jeg synes, vi skulle vente, til den høringsperiode, som jo netop nu er i gang omkring klimasikringen af København, bliver færdig den 16. juni, og at vi faktisk får leveret de resultater derfra, inden man foretager nogen forhastede beslutninger.

Så er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kan høre, at Enhedslistens ordfører fortsætter med det her procesfokus, altså proces og proces. Jeg vil bare sige, at det her er et af de lovforslag, som jeg har været med til at føre igennem et udvalg her i Folketinget, som har været mest grundigt behandlet med eksperthøringer, samråd, tekniske gennemgange og næsten 200 spørgsmål til transportministeren, som er blevet besvaret til ordførerne. Så procesmæssigt er det fuldstændig gennemarbejdet.

Jeg vil så stille et spørgsmål til det ændringsforslag, som Enhedslisten har stillet sammen med Alternativet, og som vi i øvrigt lige har stemt ned, nemlig om det ikke er korrekt, at det, hvis det ændringsforslag nu var blevet vedtaget, havde været i strid med vvm-reglerne.

Ordføreren.

Det kan jo undre mig, at det ikke har været en af overvejelserne i en del af vvm-processen. Men det er rigtigt, at det, hvis man havde vedtaget det ændringsforslag, som vi stemte om lige før, som det lå lige der, ville være i strid med vvm-processen.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Det var dejligt at få bekræftet, at Alternativet og Enhedslisten går så langt, at de vil have os her i Folketinget til at overskride de vvm-regler, som vi har gjort rigtig meget for at overholde i behandlingen af det her lovforslag. Men heldigvis blev ændringsforslaget ikke vedtaget, og derfor holder vi os inden for de regler, og det her skal også nok klare frisag, hvis det kommer til EU. Tak.

Ordføreren.

Det ville jo i den sammenhæng, hvis det var blevet vedtaget, have været rigtig fornuftigt at lave en ekstra vvm-undersøgelse, lige såvel som det vel højst sandsynligt også vil blive nødvendigt omkring de ændringer af spildevandsudledningsrør, som jo så nu med lovforslaget ikke bliver flyttet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal høre, om der er flere, der ønsker ordet.

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 85 (S, V, DF, SF, RV, KF, LA og Inger Støjberg (UFG)), imod stemte 12 (EL, NB, ALT, Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.