Det næste punkt på dagsordenen er:

42) 2. behandling af lovforslag nr. L 220:

Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm.

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 28.04.2021. 1. behandling 05.05.2021. Betænkning 31.05.2021).

Der er stillet ændringsforslag.

Og der er en del, der ønsker at udtale sig. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Velkommen til talerstolen. Jeg vil anbefale ordføreren at vente bare et øjeblik, og så lader vi lige de øvrige medlemmer forlade salen. Der er som sagt afstemninger efter dette punkt.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jeg tager ordet her ved andenbehandlingen af lovforslaget om anlæg af Lynetteholm, fordi vi er ved at andenbehandle et lovforslag, som vi slet ikke synes er klar til at blive behandlet endnu. Det handler om, at Socialdemokraterne, SF, Venstre, DF, Radikale Venstre, Konservative og LA i København vil lave en halvø ved at hælde 80 mio. t jord i Øresund og bygge en by på den på størrelse med Hillerød.

Lige et øjeblik! (Formanden ringer med klokken). Jeg beder om, at man forlader salen, for der er simpelt hen for meget uro i forhold til de forhandlinger, der foregår.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg starter forfra. Jeg tager ordet her under andenbehandlingen af loven om anlæg af Lynetteholm, fordi man er ved at andenbehandle en lovgivning, som vi slet ikke synes er klar til at blive behandlet endnu. Det handler om, at Socialdemokraterne, SF, Venstre, DF, Radikale Venstre, Konservative og LA i København vil lave en halvø ved at hælde 80 mio. t jord i Øresund og bygge en by på den på størrelse med Hillerød. Der skal være en tilhørende omfartsvej og metro, og så skal rensningsanlægget ved Lynetten flyttes, så det ikke generer den nye by. Det er en 80 milliarderkronersplan, som man normalt ville miljøkonsekvensvurdere i sin helhed, så københavnerne og alle andre, der interesserer sig for danmarkshistoriens største anlægsprojekt, kan se, hvilke miljøkonsekvenser det samlede projekt indebærer.

Men vi får ikke nogen samlet miljøkonsekvensvurdering. For mens boligministeren taler om byudvikling og infrastruktur og 50.000 boliger, så taler transportministeren kun om jorddeponi og kystsikring. For det er transportministeren, der skal have vedtaget anlægsloven, så man kan lave halvøen. Og hvis man lader, som om det kun er jorddeponi og kystsikring, man vil lave, så behøver man ikke lave en miljøkonsekvensvurdering af hele projektet. Man kan derimod lave miljøkonsekvensvurderinger af projektets enkeltdele, så borgerne først kender projektets samlede miljøkonsekvenser, når det meste af byggeriet er bygget og der ikke er mulighed for at spole projektet tilbage igen.

Den metode kalder professor Peter Pagh fra Københavns Universitet for slicing, også kendt som salamimetoden. Han har i en eksperthøring her på Christiansborg sagt, at det er en fremgangsmåde, som EU ikke accepterer, og at vi derfor risikerer at få en EU-sag på halsen, hvis vi ikke laver en samlet miljøkonsekvensvurdering af hele Lynetteholmsprojektet, eller i det mindste det, man kalder en strategisk miljøvurdering. Han er ikke den eneste, der mener, at Danmark er i konflikt med EU-retten. Professor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet er nemlig sikker på, at miljøkonsekvenserne for Natura 2000-områder af at grave Lynetteholm ud og anlægge en halvø vil være så meget i konflikt med EU's habitatsdirektiv, at hun vædder en god flaske rødvin på, at Danmark også ville tabe en EU-retssag på den konto.

En anden grund til at vente med at vedtage anlægsloven til Lynetteholm er, at anlægget af Lynetteholm ifølge Dansk Hydraulisk Institut vil reducere saltgennemstrømningen gennem Øresund til Østersøen, og derfor burde man efter Alternativets mening lave en høring med landene omkring Østersøen. Dansk Hydraulisk Institut siger, at saltgennemstrømningen bliver reduceret med 1/4 pct., men der er videnskabsfolk, f.eks. ph.d. Morten Holtegaard, der siger, at de udregninger er stærkt fejlbehæftede. Tilbage står vi, der ikke ved noget om oceanografi, og vi ved ikke helt, hvad vi skal mene.

Til gengæld har Alternativet sendt et brev til landene omkring Østersøen for at høre, om de er interesserede i at blive hørt i forhold til en potentiel reduktion af saltgennemstrømningen i Øresund, og det er der flere lande der er. Det er jo endnu et argument for at sætte lovgivningen på standby.

Jeg vil også dvæle et øjeblik ved jorden, der skal bruges til at anlægge Lynetteholm. 80 mio. t jord er meget jord, og da der også skal bruges 20 mio. t til anlæggelse af Avedøre Holmene, så er der i de kommende årtier mindst brug for 100 mio. t jord bare i Storkøbenhavn. Hele anlæggelsen af Lynetteholm er bortset fra et lån fra Københavns Kommune på 400 mio. kr. til kystlandskab finansieret af, at man får betaling for at deponere overskudsjorden. Det betyder, at jorden ikke bare er det fysiske indhold i den ø, som man vil bygge på. Modtagelsen af 80 mio. t jord er også den grundfinansiering, som øprojektet og den medfølgende kystsikring bygger på, og her synes der at være en udfordring. Det er nemlig svært at se, hvor den jord skal komme fra. Københavns Kommune har ganske vist lavet masser af beregninger bagud, der viser, hvor meget jord der har været i overskud gennem de seneste 5-10 år, hvor der har været en meget høj byggeaktivitet i København. Men man kan ikke altid beskrive fremtiden ved at kigge bagud. By & Havn kalkulerer med, at der kommer mellem 1,6 og 2,6 mio. t overskudsjord ind til deponi i Lynetteholm om året.

Hvis der kommer 2,6 mio. t om året, regner man med, at det vil tage 30 år at anlægge halvøen. Men hvad nu, hvis der kommer 1,6 mio. t eller mindre ind om året? Så skal der jo køres jord i 50 år eller mere. Og hvis det tager 50 år at køre jorden og 15-20 år at bygge den nye by, så er byen jo ikke færdig i 2070, som boligministeren forleden estimerede. Så varer byggeprocessen næsten helt frem til århundredskiftet, og lastbilerne med jord, der kører igennem den indre by, vil blive erstattet, altså fra at køre med jord til at køre med byggematerialer i den sidste del af perioden. Det er så jord, man slet ikke har redegjort for hvor skal komme fra. Man har peget på et par enkelte anlægsprojekter, der skulle give overskudsjord, men som efter vores beregninger ikke indbringer mere end få procent af den jord, der er brug for, hvis jorddeponiet på Lynetteholm skal følge budget og tidsplan. Det synes vi er problematisk.

Alle, der har lavet en forretningsplan over et større projekt, vil vide, at man skal have en meget præcis definition af kundegrundlaget. Det er jo det allervigtigste, især når kunderne skal levere den jord, som både finansierer projektet, og som halvøen skal bygges af.

De foreløbige beregninger viser os, at jordtransporten betyder, at der skal køres 700 lastbiler om dagen gennem det indre København i 30 år. Lastbilerne skal bl.a. køre over Langebro og Knippelsbro, over Christmas Møllers Plads, videre ad Vermlandsgade og Uplandsgade og videre ud til Refshaleøen. Det er 350 biler med jord og 350 tomme lastbiler, der skal køre tilbage igen hver dag. Det er en lastbil cirka hvert minut, og det vil selvfølgelig medføre støjgener, partikelforurening og kødannelse og være en udfordring for trafiksikkerheden. Det betyder også, at der vil være børn i de berørte gader, der skal leve hele deres barndom med tung lastbiltrafik som kulisse. Ja, det er faktisk flere generationer af børn.

Vi synes, at københavnerne har ret til at vide, hvor mange år transporten eventuelt trækker ud af mangel på overskudsjord. I Alternativet mener vi, at Lynetteholmprojektet er lige så CO2- og miljøforurenende, som det er dyrt og unødvendigt. Der kan efter vores mening sagtens laves en bedre kystsikring både nord og syd for København af 80 mio. t jord end at bruge det hele på at lave en halvø, fordi man vil bygge en by på den.

Men hvis det faktisk er en god idé at hælde 80 mio. t jord i Øresund og bygge en by og lave infrastruktur, ringvej og metro og flytte et rensningsanlæg, der koster over 10 mia. kr. at flytte, hvorfor så ikke bruge den fornødne tid til at drøfte det? Hvorfor tager man sig ikke tid til at finde ud af, om københavnerne overhovedet vil have en halvø med en by på med alle de konsekvenser, det har for natur, klima og miljø? Men høringsfasen til anlægsloven om Lynetteholmen er foregået i coronakrisen, og det betyder, at der f.eks. kun har været et eneste offentligt høringsmøde om Danmarks største anlægsprojekt.

Som man har kunnet høre i min tale, er der mange ting, der ikke er afklaret endnu, og jeg oplever, at det først er nu, at beboerne i København begynder at forstå, hvad der sker. Derfor vil jeg anmode ministeren om at udsætte lovbehandlingen af Lynetteholmen, indtil alle de udfordringer, jeg har nævnt i talen her, er blevet nøje undersøgt. Og så synes jeg faktisk, man skulle træde et par skridt tilbage og spørge københavnerne, hvordan de selv ønsker at byudvikle København. Har Københavns indbyggere andre idéer end at bygge en by i Øresund med tilhørende infrastruktur i København? Kunne man finde andre måder at bruge 80 mio. t jord på? Mener man overhovedet, der skal køres 80 mio. t jord ind gennem det indre København?

Vi lever i en tid, hvor der er større og større tradition for at inddrage borgerne i udviklingsprojekter i vores danske byer – en tid, hvor man arbejder med borgerstyrede budgetter, og hvor borgere idéudvikler og deltager i store byudviklingsprojekter i hele landet. Og midt i den udvikling kommer Frank Jensen og Lars Løkke Rasmussen og foreslår danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og det skal død og pine gennemføres, selv om det udleder 350.000 t CO2. Det er ikke bare det dyreste, men også det mest topstyrede projekt, man overhovedet kan forestille sig.

Så please, minister, tryk på timeoutpedalen. Hvis Lynetteholmen er så god en idé, skal københavnerne nok sige ja til det, men tag nu de borgere, som skal leve med konsekvenserne af Lynetteholmprojektet hele deres liv, med på råd. Tak, formand.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Efter lidt rengøring er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Tak. Lynetteholm er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Det vil, hvis loven vedtages, de næste 50 år gøre Københavns Havn til én stor byggeplads og endda en byggeplads, som kan have alvorlige miljømæssige konsekvenser, som også kan ramme natur og dyreliv. Et så stort anlægsprojekt må og skal behandles grundigt og ordentligt. Det er desværre bare ikke det, vi er vidne til i disse uger. Men det er ikke kun os i Enhedslisten og Alternativet, der er bekymrede for konsekvenserne af Lynetteholm. Det samme er vores svenske naboer. De er yderst kritiske over for konsekvenserne for havmiljøet og den ændrede saltvandsindstrømning til Østersøen, og de har i den forbindelse sagt, at samrådsprocessen om de miljømæssige konsekvenser, jævnfør Espookonventionen, hverken er fyldestgørende eller afsluttet, da de ikke føler sig overbevist om, at de fremlagte modelberegninger og miljøvurderinger er rigtige.

Den bekymring er nu også ved at brede sig, og selv om den danske regering slet ikke har ment, at det egentlig var relevant at spørge dem, så har både Finland og Polen nu også selv bedt om yderligere oplysninger om miljøkonsekvenserne af Lynetteholm, mens Litauen sågar har bedt om, at der faktisk startes en samrådsproces med henvisning til Espookonventionen. Samtidig har HELCOM-samarbejdet, som har til formål at skabe et sundt havmiljø i i Østersøen, netop oplyst, at de på deres næste møde, torsdag og fredag i denne uge, altså samme dag, som anlægsloven skal tredjebehandles her i Folketinget, også skal forholde sig til Lynetteholm og dens konsekvenser.

Jeg synes, at det her med al tydelighed viser, at regeringen forsøger at presse processen igennem. Det er efter Enhedslistens opfattelse hverken et udtryk for en demokratisk eller en miljømæssig forsvarlig proces. Derfor vil jeg også gerne opfordre Folketinget til at træde på bremsen og sikre, at L 220 ikke hastes igennem, før vi har fået afklaret de miljømæssige konsekvenser i samarbejde med vores nabolande.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Jens Rohde, KD.

I KD har vi ikke nogen principiel modstand mod Lynetteholm, men altså, ret beset er det jo et stjernekrigsprojekt. Det var jo Lars Løkke Rasmussens stjernekrigsprojekt, der skulle søsættes som aflad til københavnerne, efter der havde været en massiv københavnerbashing igennem en årrække fra den tidligere regerings side og en massiv udflytning af arbejdspladser. Det er min tolkning. Den står helt for min egen regning – det ved jeg godt – men det er nu engang min tolkning. Derfor behøver projektet såmænd ikke at være dumt eller dårligt, men beslutningsgrundlaget finder vi ikke tilstrækkeligt. Jeg synes faktisk, at hr. Torsten Gejls tale understreger det ganske tydeligt og også alt det materiale, vi har fået.

Jeg vil også meget stærkt betvivle de argumenter, som i betænkningsbidraget er afgivet af SF, nemlig at det her øger muligheden for en blandet by, at det øger muligheden for en masse nye almene boliger, og at det øger muligheden for, at helt almindelige mennesker, flere helt almindelige mennesker, og her tænker jeg i forhold til lønindkomst, kan bo i København. Det mener jeg er stærkt, stærkt tvivlsomt. Altså, det er et projekt, der jo også i infrastruktur skal være selvfinansierende, og jeg ved ikke, hvad man forestiller sig de grunde kommer til at koste. Jeg kan ikke helt forestille mig det, men jeg kan saftsuseme heller ikke forestille mig, at der er ret mange mennesker med en almindelig løn, der vil få råd til at bo derude, fordi det vil trække grundpriserne op, og hvis grundpriserne bliver trukket så kraftigt op, er de faktisk med til generelt at hæve priserne på boliger i København, og så er vi jo lige vidt. Det er som i Sebastians gamle sang: et skridt frem og to tilbage.

Så det er ikke en principiel modstand, og derfor stemmer vi gult, når vi når hen til den endelige afstemning om det her lovforslag, og vi kommer også til at stemme gult til de ændringsforslag, der er stillet, for vi føler os ikke tilstrækkeligt forsikret om, at det grundlag, der er til stede for at træffe de her beslutninger, er validt, som det bør være i noget, der er så stort og har så voldsomme konsekvenser, også for miljøet. Derfor vil jeg gerne tilslutte mig hr. Torsten Gejls opfordring til, at man fra regeringens side udsætter behandlingen af det her lovforslag, således at vi har en mulighed for at være sikre på, at det beslutningsgrundlag, der skal være, også er tilstrækkeligt. Tak for ordet.

Tak til hr. Jens Rohde. Der kom et spørgsmål fra hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg har et ganske kort spørgsmål, og det er såmænd ikke, fordi jeg er specielt meget uenig i de refleksioner, som ordføreren havde over den historiske baggrund for etableringen af det her meget voluminøse projekt, men jeg noterede mig bare, at ordføreren nævnte, at der havde været tale om noget, der hed københavnerbashing, og at man havde flyttet statslige arbejdspladser. Der vil jeg bare gerne have ordføreren til trods alt at bekræfte, at hvis man kigger på den undersøgelse, som Balance Danmark lavede for et par år siden, kan man se, at der faktisk kom 5.000 flere statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet, end der var tidligere, altså i perioden fra 2008 til 2018. Bare sådan lige for god ordens skyld!

Ordføreren.

Jo, men det har jo bare ikke noget med sagen at gøre, og det burde aldrig have haft noget med sagen at gøre, for som jeg læser det, og det står som sagt helt for egen regning, var det aflad til københavnerne, fordi man var træt af her i København at høre på den evige københavnerbashing, og det forstår jeg sandelig godt. Men når man så går ud med sådan noget som det her, skal man måske også, fordi det trods alt er københavnerne, der skal leve med det, lige sørge for, at beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt. Jeg er jo ikke imod, at man placerer statslige arbejdspladser ude i provinsen og det åbne land, og hvad vi kan gøre, men jeg er stærkt skeptisk over for sådan en udflytning af eksisterende arbejdspladser. Jeg ser hellere, at man opretter nye og placerer dem der, så man ikke trækker det faglige niveau ud – og så ser jeg gerne, at kommunerne får frihed til at udvikle sig uden skattestop og uden serviceloft, for det er jo det, der fastholder kommunerne i en skruestik, og det er det, der gør, at de skal spise nådsensbrød af vores hænder, og det synes jeg er en dårlig idé, men det er jo en helt anden diskussion. Tak for det.

Hans Kristian Skibby.

Jo, jo, jeg er helt med på, at det er en helt anden diskussion, men når ordføreren går op på talerstolen og siger, at der har været en bashing, som har medført udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet, vil jeg bare have ordføreren til at reflektere over de nøgne kendsgerninger, nemlig at der i perioden fra 2008 til 2018 kom 5.000 flere statslige arbejdspladser i Region Hovedstaden. Det eneste, jeg bare ville have ordføreren til at gøre, hvis ikke ordføreren var bekendt med det, var at anerkende, at det godt kan være, at der har været en illusion om, at man har hugget en masse arbejdspladser, men at området trods alt blev tilført 5.000 arbejdspladser.

Ordføreren.

Jamen jeg konstaterer bare, at der var og fandt en københavnerbashing sted, som man så betalte aflad for. Det var jo hr. Lars Løkke Rasmussens projekt dengang, altså, jeg kan ikke læse det som andet, og så lavede han en aftale med den daværende overborgmester, Frank Jensen, og vupti, så havde man lige pludselig et helt nyt projekt. En anelse kækt, synes jeg, så lad os nu få tingene undersøgt ordentligt, inden vi begynder at lave anlægsprojekter. Det er bare det, jeg beder om.

Tak til hr. Jens Rohde. Jeg ser ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, men jeg ser en minister. Transportministeren, værsgo.

Tre tekniske gennemgange i Transportministeriet, fire samråd vedrørende lovforslaget, derudover ét samråd på almindelig del, én eksperthøring arrangeret af Transportudvalget og foreløbig 188 spørgsmål til lovforslaget. Jeg gentager lige: tre tekniske gennemgange, fire samråd, én eksperthøring, 188 spørgsmål. Det har behandlingen af dette lovforslag indtil videre givet anledning til.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor jeg vælger at bære yderligere ord til bunken ved at tage ordet her til andenbehandlingen af lovforslaget. Det gør jeg, fordi jeg mener, at der er svaret på de bekymringer, der har været rejst til projektet, også de bekymringer, der har været rejst her på talerstolen ved andenbehandlingen. Ingen kan med rimelighed sige, at sagen mangler at blive belyst. Informationsniveauet er så højt, at intet nu burde være til hinder for, at man kan tage politisk stilling til sagen. Og det er i øvrigt, uanset om man så ønsker at stemme for anlæg af Lynetteholm eller imod anlæg af Lynetteholm, for man er selvfølgelig også velkommen til at nå til den konklusion, at man ikke vil stemme for.

Lad mig begynde med påstanden om, at det vil være i strid med Danmarks VVM-forpligtelser, hvis lovforslaget vedtages. Der henvises i den forbindelse til, at det vil være i strid med den såkaldte salamimetode. I den forbindelse kan jeg henvise til min besvarelse af samrådsspørgsmål B fra den 21. maj – en kopi af talen er blevet omdelt i udvalget i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 169. For som jeg nævnte i min besvarelse i samrådet, er det ikke et nyt spørgsmål, som er opstået under behandlingen af lovforslaget. Således har jeg allerede forud for behandlingen af lovforslag 220 besvaret intet mindre end ti skriftlige udvalgsspørgsmål om samme tema i indeværende år. Jeg henviser her til min besvarelse af udvalgsspørgsmål på almindelig del nr. 163, 164, 165, 166, 167, 180, 181, 182, 183 og 251.

Herudover vil jeg også henvise til Kammeradvokatens uafhængige vurdering i et notat af 17. maj 2021, som blev oversendt til udvalget samme dag, samt Kammeradvokatens notat af 26. maj 2021, som bl.a. er udarbejdet på baggrund af kritik rejst af professor Ellen Margrethe Basse, og det forholder sig altså igen til det.

Konklusionerne fra Kammeradvokaten er, at det ikke vil være i strid med vores EU-retlige forpligtelser, såfremt lovforslaget bliver vedtaget. Det samme blev desuden også udtrykt til den tekniske gennemgang, vi havde i Transportministeriet i går morges. Jeg mener derfor også, at dette emne er tilstrækkeligt belyst, og regeringen er derfor også sikker på, at den problemstilling ikke kan være til hinder for at stemme for lovforslaget.

Så har der været spørgsmål om, hvorvidt der ikke burde have været foretaget en såkaldt SMV – det, man kalder en strategisk miljøvurdering. Der har været stillet spørgsmål hertil som led i behandlingen af lovforslaget. De er besvaret i svar på spørgsmål nr. 29, 159 og 160. Endvidere bemærkede professor Peter Pagh under Transportudvalgets eksperthøring, at der burde være foretaget en SMV. Og lad mig her særlig henvise til, at jeg i min besvarelse af spørgsmål nr. 29 skrev følgende, og jeg citerer:

»Transportministeriet foretog tilbage i 2019 en vurdering af, hvorvidt der var pligt til at foretage en strategisk miljøvurdering (SMV) af principaftalen for Lynetteholm. Det var og er fortsat ministeriets juridiske vurdering, at aftalen ikke er omfattet af reglerne herom.«

Herudover kan jeg også henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 159, hvor jeg oplyste følgende, og jeg citerer:

»Jeg kan oplyse, at dette projekt hviler på en politisk aftale, som i overensstemmelse med vanlig praksis har dannet grundlag for en efterfølgende miljøvurderingsproces (VVM) og senere det forslag til anlægslov, som Folketinget behandler nu.

Det er Transportministeriets klare opfattelse, at der på denne baggrund ikke er pligt til at gennemføre strategiske miljøvurderinger (SMV). Dette bakkes i øvrigt op af Kammeradvokaten, jf. Kammeradvokatens notat af 25. maj 2021, som er sendt til Transportudvalget i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 55 til lovforslaget.«

Det har altså været Transportministeriets vurdering under hele forløbet, at der ikke er juridisk pligt til at foretage en strategisk miljøvurdering af principaftalen fra 2018 og heller ikke af den efterfølgende anlægslov. Også denne vurdering bakkes op af Kammeradvokatens juridiske vurdering.

Lad mig så tage fat på et andet punkt, som også giver anledning til spørgsmål, bl.a. også her i salen i dag, nemlig Sverige og Espoo. Der har fra flere sider været spurgt ind til, hvordan vi kan vedtage nærværende anlægslov i en situation, hvor Espooprocessen endnu ikke er overstået med svenskerne. Der har også været spurgt ind til, hvorfor der ikke er foretaget Espoohøring af andre lande. For nu at tage det sidste først:

I min besvarelse af samrådsspørgsmål A fik jeg lejlighed til at besvare, hvorfor de øvrige lande omkring Østersøen ikke var blevet hørt i forbindelse med behandlingen af det bagvedliggende miljøgrundlag til Lynetteholm. I den forbindelse havde jeg indhentet en udtalelse fra miljømyndighederne, Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen, som i en samlet udtalelse redegjorde for forløbet. Udtalelsen fremgår af mit talemanuskript, som jeg oversendte til udvalget i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål nr. 169. Her kan man læse, at det var miljømyndighedernes vurdering, at det virkede helt usandsynligt, at der kunne være grænseoverskridende påvirkninger i Tyskland og Polen ved etablering af en halvø i Københavns Havn. Vi er også på de tekniske gennemgange af By & Havn og ikke mindst af deres rådgivere blevet oplyst, at der muligvis kan være en vis påvirkning for Sverige i forbindelse med klapning af materialer i Køge Bugt, men at der herudover ikke vil være nogen effekter.

Jeg kan derfor ikke se, hvordan det skulle påvirke andre lande negativt, når de i forhold til Sverige ligger længere væk. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at jeg er opmærksom på, at andre lande har henvendt sig, efter at de har modtaget en bekymringsskrivelse fra et parti i dette Ting, som hr. Torsten Gejl nævnte at have sendt. Men som jeg også oplyste under min besvarelse af samrådsspørgsmål A, er der sendt oplysningsark ud til de andre lande.

I forhold til spørgsmålet om Espoosamrådsprocessen med Sverige er det de danske miljømyndigheders vurdering, at påvirkningen af svenske områder er begrænset. Til brug for min besvarelse af føromtalte samrådsspørgsmål A havde jeg anmodet By & Havn om at redegøre for de miljømæssige påvirkninger af Østersøen, hvis anlægsloven bliver vedtaget.

I den forbindelse handlede min tale om vandgennemstrømningen i Øresund, og den handlede om Lynetteholms blokerende effekt samt klapning i Køge Bugt. By & Havn vurderer, at Lynetteholms påvirkning af gennemstrømningen af Øresund på kort sigt og på lang sigt ikke vil have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. I forhold til klapning oplyste jeg, at miljøkonsekvensvurderinger viser, at svenske Natura 2000-områder kun vil blive påvirket i ubetydelig grad som følge af klapningen.

Som følge af Espooprocessen og dialogen med de svenske myndigheder har By & Havn foreslået, at der etableres et særligt prognose- og overvågningsprogram. Prognose- og overvågningsprogrammet skal forhindre klapning af materialer, når strømretningen i sjældne tilfælde kan medføre spredning af sediment til svensk farvand. Ligeledes skal programmet ved opsætning af målestationer monitorere påvirkningen. Der etableres ligeledes en kommission, som skal følge udviklingen af sedimentspredningen. Forslaget om oprettelsen af et prognose- og monitoreringsprogram, som svenskerne inviteres til at deltage i, er nu fastsat i implementeringsredegørelsen.

Som oplyst tidligere er en kopi af mit talemanuskript blevet oversendt til udvalget. Herudover kan jeg henvise til, at By & Havns rådgiver, DHI, ved en teknisk gennemgang den 25. maj i år samt i går på en ny teknisk gennemgang har redegjort for, hvorfor påvirkningen af Lynetteholm er minimal i forhold til vandgennemstrømningen samt påvirkningen fra klapningen. Endelig synes jeg også, det er værd at bemærke, at det i forbindelse med den tekniske gennemgang, den tredje tekniske gennemgang i går, blev påpeget, at der er erfaring med klapning fra netop de to klapningspladser, herunder påvirkningen fra klapningen.

Det skyldes, at netop de to klappladser også er blevet anvendt til at klappe materiale i forbindelse med det eksisterende jorddepot i Nordhavn. Som jeg hørte erfaringerne fra tidligere, understøtter det kun, at vurderingen af mulig påvirkning af svenske Natura 2000-områder er retvisende. Vi fortsætter dialogen med svenskerne og besvarer alle spørgsmål, så længe svenskerne har behov for det. Men det er den samlede vurdering fra dansk side, at miljøpåvirkningerne er minimale, og at anlægsloven på den baggrund kan vedtages. Jeg henviser herudover til min besvarelse af spørgsmål til lovforslaget nr. 19, 31, 32, 96 og 139, og endelig henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål nr. 7 til lovforslaget, hvor Trafikstyrelsen har oplyst om Espoosamrådene med de svenske myndigheder samt oversendt materiale fra samrådene, herunder referater.

Som jeg netop har oplyst, har vi haft en meget fyldestgørende gennemgang med By & Havns rådgiver, DHI, vedrørende påvirkningen af klapning. Endvidere er det også blevet oplyst, hvorfor gytjen, der graves op, ikke vil være hensigtsmæssig at anvende i nyttiggørelsesprojektet. Derfor foreslås det klappet. Herudover henviser jeg til følgende besvarelser om klapning, som er i besvarelserne af spørgsmål nr. 25, 34, 35, 51, 52, 53, 54, 119, 145 og 155.

Habitatvurderingerne har også fyldt meget, særlig på grund af kritik fremført af professor Ellen Margrethe Basse. Det er en kritik, vi har taget meget alvorligt. Det var også derfor, vi bad Kammeradvokaten om at foretage en juridisk vurdering af, om habitatvurderingerne lever op til direktivet. Jeg henviser her til Kammeradvokatens notat af 17. maj 2021, som blev oversendt til udvalget samme dag, og Kammeradvokatens notat af 26. maj, som blev oversendt til udvalget i forbindelse med min besvarelse af spørgsmål nr. 55.

Konklusionen er, at Kammeradvokaten vurderer, at de udførte habitatvurderinger juridisk er i overensstemmelse med reglerne herom. Som det også vil være udvalget bekendt, arrangerede jeg i går en tredje teknisk gennemgang, hvor By & Havns rådgiver fra Rambøll – i parentes bemærket er vedkommende biolog – nærmere gennemgik, hvordan man var nået frem til de konklusioner. Vi har altså Kammeradvokaten, som i forhold til det juridiske vurderer, at juraen er i orden, og vi har By & Havns rådgiver fra Rambøll, som står på mål for den miljøfaglige vurdering, som ovenikøbet også er gennemgået af miljømyndighederne på projektet. Jeg er derfor også tryg ved, at habitatvurderingerne er i overensstemmelse med habitatdirektivet. Derfor bør det heller ikke være en hindring for at stemme for lovforslaget.

Som også tidligere omtalt vedrørende Sveriges bekymring har Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømningen og saltkoncentrationen givet anledning til bekymringer, i forhold til om det er tilstrækkeligt belyst. Som også tidligere nævnt havde vi ved en teknisk gennemgang den 25. maj et oplæg ved By & Havns rådgiver, DHI, hvor der blev redegjort for, hvorfor påvirkningen af Lynetteholm er minimal i forhold til vandgennemstrømningen og i forhold til salt. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 12. Her fremgår det bl.a., at DHI har oplyst, at – og jeg citerer:

»For transporten af salt er blokeringen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en havvandstigning på 2 cm. De angivne estimater er udelukkende baseret på strømningen i Øresund. Tages der udgangspunkt i det nuværende estimat for havspejlsstigninger korrigeret for effekt af landhævning, vil effekten på vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år og salttransporten efter 13 år ved en betragtning alene for Øresund.

De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Øresund. Betragter man alle tre danske bælter under et (Lillebælt, Storebælt og Øresund), vil man finde, at blokeringseffekten på udvekslingen med Østersøen reelt set vil blive udlignet ved en mindre havspejlsstigning end de ovenfor angivne. En udligning af effekten må derfor forventes opnået hurtigere og formentlig efter blot 5-6 år.

De angivne estimater er med til at tydeliggøre, at effekten af Lynetteholm er lille, set i forhold til de klimarelaterede effekter som indtræder i de kommende år. Uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden, ”Svælget”, vil desuden have en lille kompenserende effekt for den reducerede gennemstrømning som følge af Lynetteholm.

Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand- og saltgennemstrømningen i Øresund, ikke forringer overfladevandområderne Nordlige Øresund, Køge Bugt og Østersøen 12 sm, da der ikke er en betydende påvirkning af hverken den økologiske eller kemiske tilstand.«

Jeg henviser desuden til min besvarelse af spørgsmål nr. 24, 41, 80, 81, 82, 129 og 148 på lovforslaget.

Spørgsmålet om, hvordan det sikres, at projektet kan gennemføres i overensstemmelse med vandplanerne, er naturligvis vigtigt, og spørgsmålet omfatter herunder også udledning af kvælstof. Jeg vil i den forbindelse gerne henvise til mine besvarelser af spørgsmål nr. 27, 33, 44, 45, 46, 47, 50, 152, 153, 154 og 163 på lovforslaget. Særligt i forhold til svaret på spørgsmål 33 indeholder dette et notat udarbejdet af Miljøministeriet, som omhandler udledning af næringsstoffer ved etablering og drift af Lynetteholm. Heri fremgår det bl.a., og jeg citerer:

Som sagen er oplyst over for Miljøstyrelsen forventer vi ikke, at renseanlæggene Lynetten og Damhusåen igen øger udledningerne væsentligt inden for rammerne af de gældende udledningstilladelser i 2021 og 2022. På den baggrund er det fastsat, at der også kan ske udledning som givet til og med 2022, hvorefter der skal ske en fornyet vurdering. Indsatsbehovet for tredje vandplanperiode for nordlige Øresund er endnu ikke endeligt opgjort, ligesom der ved forberedelse af indsatsprogrammet for vandplan 3 endnu ikke er taget stilling til, om det vil være nødvendigt at stille krav om reduktion af næringsstoffer i de udledningstilladelser, der er meddelt renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Citat slut.

For at sikre overholdelsen ved næste vandplan er det derfor sådan, at der er indsat et vilkår i implementeringsredegørelsen, som har følgende ordlyd, og jeg citerer:

Forinden anlægsarbejder, drift af anlægget eller klapning kan ske efter 31. december 2022, skal det dokumenteres over for tilsynsmyndighederne, at nødvendige foranstaltninger for at udledning af kvælstof og fosfor er fastsat i en bindende plan, der sikrer, at udledningen ikke vil indebære forringelse af kystvandenes økologiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømålet om god økologisk tilstand i år 2027 eller senere. Citat slut.

Dette vilkår er sat ind i implementeringsredegørelsen på baggrund af et ønske fra Miljøministeriet i forbindelse med høringen over implementeringsredegørelsen.

Endelig kan jeg også henvise til Kammeradvokatens juridiske vurdering i sit notat af 17. maj i år, som jeg samme dag oversendte til udvalget. Heller ikke dette spørgsmål bør derfor være til hinder for at stemme for lovforslaget.

Så har der været spørgsmålet om regulering af betaling for omlægning af ledninger i søterritoriet.

Endvidere har 14 omegnsborgmestre skrevet et brev, hvor de udtrykker stor utilfredshed med, at deres borgere skal være med til at betale for projektet, fordi de på den måde skulle være med til at betale for flytningen af BIOFOS' ledning.

I forhold til det sidste kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 87 på loven. Her har jeg tydeligt tilkendegivet, at det havde været ønskeligt, om man på et tidligere tidspunkt havde inkluderet omegnskommunerne i spørgsmålet om, hvordan der findes en løsning, som mindst muligt påvirker omegnskommunerne, men at der samtidig har været en god dialog mellem Transportministeriet, omegnskommunerne, Københavns Kommune og By & Havn.

Det er en dialog, som har resulteret i, at vi nu har en fælles forståelse af en midlertidig løsning, som frem mod år 2025 sikrer, at projektet kan gennemføres med en begrænset påvirkning af BIOFOS' ledning. Herudover kan jeg generelt om betalingsspørgsmålet for ledningsomlægninger, herunder gæsteprincip, henvise til mine mange besvarelser – herunder spørgsmål nr. 2, 11, 20, 21, 91, 92, 93, 98, 99, 104, 105, 125, 126 og 134.

Lynetteholm er et modtageanlæg, der nyttiggør den overskudsjord, som skabes i forbindelse med forskellige slags byggerier i København og omegn. I dag køres jorden fra byggepladser til Nordhavn. I fremtiden skal jorden i stedet fragtes til Lynetteholm. Der kommer ikke mere eller mindre jord på grund af Lynetteholm. Trafikken bliver også nogenlunde den samme, dog selvfølgelig med en anden slutdestination for lastbilerne.

I forhold til diverse spørgsmål om det overskudsjord, som skal nyttiggøres på Lynetteholm, har jeg svaret på en hel del spørgsmål i forbindelse med lovbehandlingen og også før, bl.a. spørgsmål nr. 3, 4, 56, 60, 62, 65, 66, 67, 68, 69, 71, 72, 120, 121, 156, 166 og 184.

Anlæg af Lynetteholm finansieres ved den betaling, som vognmænd, bygherrer, entreprenører og andre betaler, når de afleverer overskudsjord ved modtageanlægget.

I Nordhavn er der modtaget ca. 2,6 mio. ton årligt i gennemsnit. Det er sådan, at der for Lynetteholm er lavet følsomhedsberegninger af indtægterne på modtagelse af ned til 1,6 mio. ton årligt i gennemsnit, eller at den samme mængde jord modtages, men til en pris, der er ca. 40 pct. lavere end forudsat. En selvstændig analyse af sammenhængen mellem jordmængder og den fremtidige demografiske udvikling i Københavns Kommune bekræfter størrelsesordenen af de forventede jordmængder.

Analysen viser faktisk, at estimatet for fremtidige jordmængder er konservativt sat. Det vil derfor også fremover være sådan, at der er behov for at skulle håndtere overskudsjord fra København, ja, fra hele hovedstadsområdet, bl.a. fra boligudbygning i omegnskommunerne, der forventes at øges i de kommende år. Businesscasen for anlæg, businesscasen for finansiering af Lynetteholm er også i det lys ret robust.

I forhold til spørgsmålet, om der er jord nok til at fylde Lynetteholm op, og om økonomien i projektet holder, har jeg svaret på mildest talt en lang række spørgsmål til lovforslaget, bl.a. spørgsmål nr. 8, 57, 58, 61, 63, 64, 73, 74, 84, 88, 89, 101, 102, 103, 115, 116, 117, 124, 127, 138, 142, 156, 158, 167, 174, 177 og 178.

Lynetteholm er et meget stort og langsigtet projekt, der ændrer flere af de nuværende forhold i området. Det påvirker selvfølgelig også de forskellige brugere, og det gælder ikke mindst sejlerne. Der er kommet mange gode input fra sejlermiljøet både på møder og i diverse høringssvar. Jeg har også selv holdt et møde med Sejlklubben Lynetten om en såkaldt akvædukt.

I forhold til jordtransportvejen, der skal etableres ud til Lynetteholm, har vi dog valgt at holde fast i en løsning med en klapbro mellem Kraftværkshalvøen og Refshaleøen. Løsningen er billigere og kan ikke mindst anlægges hurtigere, så lastbilerne hurtigt kan komme væk fra det normale vejnet.

Som jeg nævnte, skal Lynetteholm hvile i sig selv økonomisk, som det er aftalt med forligspartierne. De mange forslag og input fra klubberne og fra transportordførerne, som har stillet spørgsmålene videre til mig, har gjort det tydeligt, at der er behov for yderligere initiativer for at tilgodese sejlermiljøet. Jeg vil derfor sørge for, at der i implementeringsredegørelsen indgår yderligere initiativer, som By & Havn skal etablere for at tilgodese sejlerne. Det fremgår bl.a. af svaret på spørgsmål nr. 181.

Derudover vil jeg opfordre både sejlerne og By & Havn til at fortsætte dialogen, så man i fællesskab kan finde nogle gode løsninger på de mange praktiske spørgsmål, sådan at det stadig er trygt at sejle ind og ud af de forskellige lystbådehavne. I forhold til spørgsmålet om sejlerne har jeg bl.a. svaret på følgende spørgsmål: nr. 14, 15, 16, 17, 18, 23, 76, 164, 170, 181 og 187 til lovforslaget.

Endelig ønsker jeg at pointere, at der under udvalgets behandling af lovforslaget også har været sat spørgsmålstegn ved Lynetteholm som stormflodssikring, herunder etablering af en dokport mellem Lynetteholm og Nordhavn. Jeg kan i den forbindelse henvise til mine besvarelser af spørgsmål nr. 13, 70, 78, 79, 108, 113 og 151.

Som det er fremgået, er der blevet stillet mange spørgsmål ved behandlingen af dette lovforslag – og de er besvaret. Jeg synes, det er positivt, at der er stillet alle de spørgsmål, ikke mindst fordi Folketinget på den baggrund er i stand til at tage stilling til lovforslaget på et oplyst grundlag. Så med denne opsummering af sagen vil jeg gerne have lov til at takke Folketinget for behandlingen og takke for ordet i første omgang. Jeg stiller mig naturligvis til rådighed for besvarelse af eventuelle spørgsmål.

Det bliver der rig lejlighed til. Først er det fru Anne Valentina Berthelsen, SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til transportministeren for at have imødekommet nogle af de ting, som vi i SF jo har rejst i de her drøftelser om anlægsloven. Vi er meget glade for ændringsforslagene, især i forhold til kompensation for ålegræs, en marin havpark og det her med næringsstofferne, som vi jo også interesserede os for under førstebehandlingen. Men som transportministeren også siger, er der jo ret meget kritik, bl.a. fra nogle af landets fremmeste eksperter. De har jo foreslået en SMV, altså en strategisk miljøvurdering, fordi det ifølge dem kan dæmme op, i forhold til at vi passer bedre på vores natur og miljø i anlæggelsen af det her og samtidig holder os inden for EU-retten, måske lidt bedre end ministeren indtil videre har redegjort for, og det er vi i SF enige i. Der er jo ikke nogen af os, der er interesseret i at få en EU-retssag på nakken. Det hører jeg i hvert fald ikke at ministeren er.

Så derfor vil jeg indtrængende bede ministeren om, at man udarbejder en SMV, en strategisk miljøvurdering, fremadrettet for resten af projektet, som også tager hensyn til anlægsloven.

Ministeren.

Der er jo ingen tvivl om, at ét er det, vi behandler nu, og som er selve anlægsloven for halvøen, og så er det rigtigt, at så kommer der jo lige præcis en beslutningsproces, en politisk beslutningsproces, som handler om det efterfølgende: Hvordan skal byudviklingen være – det er jeg ganske sikker på at der vil være mange der har holdninger til – hvordan skal den kollektive transportbetjening, metrobetjeningen, være, og hvordan skal vejbetjeningen være? Der er rigtig mange udestående spørgsmål i forhold til det, og der synes jeg, at det er naturligt, at hvis der er et politisk flertal for at gå videre med den del, udarbejdes der også en strategisk miljøvurdering af det samlet set, og det vil jeg gerne tilkendegive her at regeringen vil være indstillet på at imødekomme.

Anne Valentina Berthelsen.

Mange tak for det. Det er vi utrolig glade for, og det tror jeg også der vil være eksperter ude i miljøet som vil være utrolig glade for. Men jeg tror, det er nødvendigt, at vi holder hånd i hanke med det her og følger det ret tæt. Som jeg hører det, er der jo lidt røre i vandene, og man kunne måske se ind i en EU-sag. Derfor vil jeg spørge ministeren lidt til, om der er mulighed for, at vi f.eks. kan nedsætte en følgegruppe eller noget andet, der ligesom holder øje med det. Det vil vi i SF i hvert fald rigtig gerne bidrage til.

Ministeren.

Jeg opfatter det som helt naturligt, at de partier, som tilslutter sig dette lovforslag, også kommer til at udgøre en politisk følgegruppe. Det her er jo en proces, som er langvarig. Uanset om man kigger på den korte bane, altså hvornår Lynetteholm er fyldt ud, eller om man kigger på den helt lange bane, altså hvornår der er en færdig bydel – det er antagelig fremme i år 2070, og på det tidspunkt, hvis jeg er i live, er jeg 100 år – vil det selvfølgelig være naturligt, at der er en politisk følgegruppe af det. Det vil vi kigge på.

Hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak til ministeren for tilkendegivelsen af at ville lave en SMV på det her projekt. Det er vi også meget tilfredse med fra radikal side. Jeg er også meget glad for ministerens tilkendegivelse af at ville nedsætte en politisk følgegruppe. Jeg antager, at vi i den følgegruppe vil kunne holde øje med f.eks. saltgennemstrømningen og effekten af klapning i svenske farvande. Jeg vil høre ministeren, om han også vil være indstillet på, at der, når vi kommer til næste fase, også afholdes en arkitektkonkurrence om udformningen af Lynetteholm baseret på input fra brugere, sådan at vi får en proces, der også inddrager folk i, hvordan man konkret skal planlægge funktioner derude, og hvad der skal være. Tak.

Ministeren.

I forhold til spørgsmålet om den politiske følgegruppe opfatter jeg det som helt naturligt, at man også involverer den, når det handler om overvågning af klapning og også i forhold til overvågning af saltgennemstrømningen og havforhold i det hele taget. Det opfatter jeg som naturligt. I forhold til den videre proces for byudviklingen er det jo i sagens natur noget, som vi også skal involvere Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i. Jeg synes, det lyder som et spændende forslag, men jeg synes også, at det bør være en beslutning, som man involveres i i forhold til det, men jeg er ikke på forhånd afvisende over for en sådan tanke om at idéudvikle.

Hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for det. Mit anliggende med arkitektkonkurrencen er netop at sikre, at der bliver rig mulighed for at påvirke processen og være involveret i processen for mange af de borgergrupper, der har været bekymrede over tempoet i den første fase. Derfor er jeg da glad for, at ministeren siger, at det vil være muligt, hvis Københavns Kommune er interesserede i det, at planlægge en sådan mere inddragende proces. Det vil jeg også gerne kvittere for.

Ministeren.

Ja, og det, man skal huske, er jo også, at når der på et tidspunkt måtte blive besluttet bygget boliger derude, er det jo formodentlig nogle boliger, som er for generationer, som er yngre end os, som er til stede her i dag, må man antage. Og det vil også være naturligt, at man overvejer, hvordan man kan inddrage de kommende beboere i den proces, så man heller ikke binder for hårde knuder på den endelige pakke.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak, og tak for, at ministeren går på talerstolen – det er god stil. Også tak for, at man vil lave en fremadrettet strategisk miljøvurdering. Det havde været rart at få det på plads, men det er trods alt bedre end ingenting. I Alternativet vil vi gerne fortsætte den her proces. Vi er slet, slet ikke færdige, og noget af det, vi i den grad godt ville have, var en offentlig debat, altså en debat, hvor københavnerne kunne få lov til at tage stilling til, om det her er det, de vil med deres by, i stedet for at vi får et totalt topstyret projekt, hvor der kommer nogle mennesker ind og siger, at det er det, vi skal have, og så klapper man bare hælene sammen.

På den ene side står Kammeradvokaten og regeringens rådgivere, deriblandt videnskabsmænd, på den anden side stårprofessorer og ph.d.'ere stejlt, som er uenige i de vurderinger, der bliver lavet, og imellem dem ligger danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt. Det projekt er vi i tvivl om om der er jord nok til. Vi har hørt om, at man kigger tilbage og ser, hvor meget der er kommet foreløbig, men kan ministeren redegøre konkret for, hvor bare 10 pct. eller 5 pct. af den jord skal komme fra, altså konkret redegøre for, hvor den jord skal komme fra?

Ministeren.

Lige et øjeblik. Jeg skal lige finde alle spørgsmålene om jord. Jeg kan anbefale hr. Torsten Gejl at læse svarene på spørgsmål 3, 4, 56, 60, 62, 65, 66, 67, 68, 69, 71, 72, 120, 121, 156, 166 og 184 omkring jord. Jeg må konstatere, at det er ret tydeligt klargjort, hvordan der er jord nok.

Jeg vil så også sige tak for roserne. Jeg synes, det er helt naturligt også at have gennemført de mange tekniske gennemgange, der har været, og jeg har også stillet mig til rådighed for alle nødvendige spørgsmål. Jeg synes, det her er meget klart belyst. Og så skal vi jo huske, at det, vi beslutter med anlægsloven, er et projekt til 2,5 mia. kr. Det er langt fra at være danmarkshistoriens største anlægsprojekt – så langt fra endda. Der er rigtig mange projekter, som er langt større, men de videre beslutninger skal der naturligvis også laves borgerinddragelse i forhold til.

Hr. Torsten Gejl.

Hver gang vi har spurgt om, hvor jorden skulle komme fra, får vi de der henvisninger til svar, hvor man kigger bagud. Jeg spurgte ministeren om, hvor bare 5 pct. af jorden konkret vil komme fra – altså konkret som i konkret; 10 pct. ville være fantastisk. Det synes jeg godt man kunne forvente.

Så vil jeg også godt høre, om de beregninger, der handler om, at projektet, Lynetteholmsanlægget, reducerer saltgennemstrømningen i Østersøen med 0,25 pct, er sendt videre til Espoolandene, og har de lande fået at vide, at de beregninger er blevet kaldt stærkt fejlbehæftede?

Tak. Ministeren, værsgo.

Som jeg kan forstå det, har hr. Torsten Gejl på intet tidspunkt betvivlet de analyser, som er blevet udført af DHI. Jeg synes også, at man må sige, at det ret klart fremgår af den behandling, vi har haft, nemlig at det er nogle meget grundige vurderinger, og i forhold til de vurderinger er der ikke nogen, der har rejst tvivl om, at der ikke er nogen påvirkning af den øvrige Østersø. Og så må jeg sige, at der altså er svaret meget konkret også på det fremadrettede, i forhold til om der er jord nok.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Det er jo en god debat, vi har, og den er næsten mere vigtig end den, vi havde i forbindelse med førstebehandlingen af det her anlægslovforslag, og det er den selvfølgelig også ud fra den betragtning, at der jo er kommet flere ting frem siden. Og som ministeren også siger, har regeringen – og det skal ministeren naturligvis have ros for – stillet sig til rådighed, både for at gennemføre samråd, men også i forbindelse med de tekniske høringer, der har været, tilbud over for Transportudvalgets medlemmer osv. Det er vældig fint, og en del af de svar, vi har fået, synes jeg sådan set også har været fine. Nu har ministeren selv mange gange henvist til de forskellige spørgsmål-svar, der har været. Der, hvor jeg havde en betænkelighed, var jo bl.a. i forhold til detaljeringsgraden i forbindelse med finansieringen, og det synes jeg faktisk egentlig ministeren skal have ros for at have forsøgt at svare mere dybdegående på.

Men der er noget andet, som Dansk Folkeparti har været noget bekymrede over, og der er jeg nødt til at sige, at der måske er en lidt sjælden alliance med Alternativet. For jeg læser ikke rigtig i de mange svar, vi har fået, hvoraf kun et af svarene er til mig, hvor de mange millioner tons jord skal komme fra.

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Tak. Det er sådan, at i svaret på spørgsmål 167 er der lavet en fremskrivning på jordspørgsmålet. Der er lavet et ret fyldestgørende notat fra Transportministeriets side om jordmængder og demografisk udvikling i Københavns Kommune – et tresiders notat, som jeg kan henvise til; det beskriver ret detaljeret, at der er tilstrækkelige jordmængder.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er der, hvor jeg ikke synes at det, som ministeren er ude i, er helt i orden. Altså, man giver en besparelse ved at kigge bagud, men der er det altså fair nok, at man prøver at kigge fremad, med hensyn til hvor jorden skal komme fra. Vi har i forvejen ni andre øer, der skal etableres ude ved Hvidovre, altså Avedøre Holme, som kommer til at være på 3 km². Det er faktisk et større areal end det her på 2,9 km². Og der synes jeg jo, at ministeren måske skulle kigge lidt mere dybdegående på den fremadrettede indvinding af jord til det her.

Tak for det. Så er det ministeren. Værsgo.

Men som sagt er det, man har gjort i notatet, at kigge på det bagudrettet og så samtidig kigge på, hvordan befolkningsudviklingen i Københavns Kommune er, altså samtidig at se på det fremadrettet. Det er klart, at der jo ikke er søgt byggetilladelser for projekter, der går 10 eller 20 år frem i tiden, så der baserer man sig jo på, hvad forventningerne til den almindelige samfundsudvikling i Københavns Kommune er. Og baseret på det kan man i hvert fald konstatere, at det er konservative skøn, som By & Havn lægger til grund.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, og tak til ministeren for en særdeles grundig opsummering her ved andenbehandlingen. Det er jo lidt usædvanligt, at der bruges så meget tid på det, men jeg synes, det er højst relevant, fordi det her er et kæmpeprojekt. Der har været en proces med masser af spørgsmål, tekniske gennemgange, samråd osv., så tak for det. Nu er det jo ikke min kerneopgave at rose regeringen, men jeg vil gerne kvittere for, at regeringen i den grad har lagt sig i selen for, at vi skal have et velbelyst beslutningsgrundlag tilvejebragt, og det er der brugt mange ressourcer på. Tak for det.

En af de ting, vi har fokuseret på fra Venstres side, er jo sejlernes forhold. Altså, brugerne af havnen er jo meget bekymret for det her af naturlige grunde: Der kommer store ændringer for dem. Og der vil jeg gerne kvittere for den imødekommenhed, der har været fra regeringens side, til at justere projektet for at imødekomme sejlerne, herunder en midlertidig sejlrende igennem arbejdsarealet i Lynetteholm. Kan ministeren bekræfte, at det bliver gennemført, at de imødekommelser bliver gennemført, og at sejlerne tages med på råd i den videre proces?

Tak. Ministeren, værsgo.

Tak, først og fremmest, for de rosende ord. Det har også ligget mig meget på sinde at finde løsninger der, hvor der kan findes løsninger. I forhold til sejlerne har det selvfølgelig også været væsentligt, at der også er noget hastighed, altså sådan at vi også tager det hensyn, at jorden ret hurtigt kan blive flyttet over på de nye tilkørselsveje, så man netop generer færrest mulige borgere der, hvor man måtte køre det, og derfor har vi måttet finde den løsning, altså med en klapbro. Netop derfor kan jeg bekræfte de forbedringsinitiativer, som jeg også har tilkendegivet i mit svar på spørgsmålet fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Jeg synes, det er rigtigt at kompensere og lave de forbedringer, og jeg vil selvfølgelig sende en klar opfordring til By & Havn om at tage dialogen med sejlerne. Jeg håber selvfølgelig også, at sejlerne tager imod den fremstrakte hånd, sådan at de også indgår aktivt i dialogen.

Tak. Så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren for, som det nu er blevet nævnt, jo nu i hvert fald fremadrettet at ville lave strategiske miljøvurderinger, og jeg vil sige: Det manglede måske også bare.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre lidt mere om de her Espoohøringsprocesser. Ministeren siger, at man fastholder dialogen med svenskerne. Nu har jeg jo læst svenskernes høringssvar, som er ret kritiske. Bl.a. har svenskerne jo skrevet, at med de miljømæssige konsekvenser, som Lynetteholmen vil have, er det i hvert fald deres vurdering, at det ikke vil opveje de potentialer og udviklingsmuligheder, der er. Jeg kan også forstå, at der i dag var møde mellem den danske og den svenske regering, så kan ministeren ikke fortælle mig, hvor svenskerne står lige nu? Er deres kritik stadig væk den samme?

Ministeren.

Ja, det er korrekt, at der skulle have været et møde mellem den danske miljøminister, undertegnede og den svenske miljøminister for 10 minutter siden, og det er i sagens natur sådan, at vi har været nødsaget til at udsætte det på grund af behandlingen, som har trukket ud her i salen. Jeg forventer, at vi kan afvikle mødet enten senere i dag eller snarest muligt.

Bekymringen fra svensk side har nok primært gået på klapningsspørgsmålet, og der må jeg sige, at jeg synes, at vi har ret klare svar på det og også erfaringer fra sidst, der blev klappet materiale fra Nordhavnanlægget på de samme lokationer, så vi har nogle ret gode erfaringer og en ret god viden, men jeg vil selvfølgelig sikre, at vi gør vores yderste for at betrygge vores svenske naboer i forhold til dette.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Det, jeg jo så kan forstå, er, at processen med svenskerne i hvert fald ikke er slut endnu.

Den nyeste, der jo så er kommet til, er, at Litauen har ønsket – det er i hvert fald, hvad vi ved fra en aktindsigt – at der er også startes en Espoosamrådsproces om konsekvenserne for Østersøen. Der kunne jeg godt tænke mig at høre 1) om ministeren kan bekræfte det, og 2) hvad ministeren har tænkt at den proces skal betyde, i forhold til at man i hvert fald lægger op til at tredjebehandle L 220 på fredag.

Ministeren, værsgo.

For det første ved vi jo fra de undersøgelser, der er lavet, og som hr. Rasmus Vestergaard Madsen jo også har kunnet stille spørgsmål til hele vejen igennem, at der ikke er nogen påvirkning af andre lande i Østersøområdet. Det er meget, meget klart slået fast, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning. Umiddelbart da hr. Rasmus Vestergaard Madsen nævnte det her med Litauen fra talerstolen, spurgte jeg mine embedsfolk, om vi kendte til en sådan Espooanmodning, og det gjorde vi ikke på daværende tidspunkt – jeg kan se, at mine embedsmænd ryster på hovedet. Vi kender ikke til, at der skulle være sendt sådan en anmodning.

Så er det fru Susanne Zimmer.

Tak. Ministeren har jo ret i, at der har været en del tekniske gennemgange, og det har typisk være sådan, at der er nogle, der står på den ene side, og andre, der står på den anden side, og ministeren lægger sig selvfølgelig op ad de holdninger og den faglighed, som mener, at Lynetteholmen er en god ting, og det kan man jo godt forstå. Men mit konkrete spørgsmål handler om klapning. Jeg har flere gange hørt, af klapning skal foregå, hvor havstrømmene vender, sådan at det ikke driver ind i de svenske farvande og Natura 2000-områder, men så tænker jeg jo, at når det ikke skal drive derind, så driver det et andet sted hen i Øresund, og så er jeg da bekymret for, om det påvirker vores eget marinemiljø på anden vis.

Ministeren.

Ved den tekniske gennemgang i går gennemgik både de biologer, som har arbejdet på projektet og lavet afdækningen, og DHI, altså det, der tidligere kaldtes Dansk Hydraulisk Institut, de konkrete vurderinger, der er af sedimentspredning i forhold til klapning. Klapning er jo noget, som man har foretaget på de samme placeringer tidligere, så man har ret god viden om det, og dermed ved man også noget om strømforholdene. Og der fremgik det jo klart, at der ikke vil være sedimentspredning til Natura 2000-områder, hvis man i øvrigt tager højde for de her vandstrømme. Det synes jeg jo er et godt eksempel på, hvordan vi baseret på modelberegninger, overvågning og den viden, der nu findes om Øresunds særlige forhold, så også kan indrette klapningen på en sådan måde, at vi sørger for, at det foregår på den bedst tænkelige vis. Det er så også her, hvor vi tilbyder, at vores svenske naboer kan deltage aktivt i det overvågningsprogram, som er etableret, sådan at de også ved selvsyn kan se, at der tages højde for alle eventualiteter.

Susanne Zimmer.

Tak. Noget andet er den Risikostyringsplan 2021, som nu er i høring i forhold til Køge Bugt og Københavnsområdet, og som er i høring indtil den 16. juni. Ville det ikke være hensigtsmæssigt at vente med at træffe den beslutning, til de høringssvar er indkommet, og man kan se, om det faktisk har betydning i forhold til det her projekt?

Ministeren.

Det er jo sådan med alt, at hvis der er noget, der måtte vise sig hen ad vejen, så er der også i lovens § 4 en mulighed for at kunne justere, hvis der opstår ny viden, sådan at man netop tager højde for eventuel ny viden om miljøpåvirkning, der måtte opstå undervejs, fordi forudsætningerne jo er, som de nu er stillet i anlægsloven. Derfor er der jo netop også en mulighed for at kunne justere hen ad vejen. Det er også en forudsætning, og det fremgår også dels af lovforslaget, dels af implementeringsredegørelsen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, går vi til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-5, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af KD og Susanne Zimmer (UFG)), eller om ændringsforslag nr. 6, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, SF, RV, KF, LA og ALT)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.