L 189 Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven.

(Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)

Udvalg: Retsudvalget

Samling: 2020-21

Status: Delt

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven. (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 10.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jeppe Bruus. Velkommen.

Tak for det. Sidste sommer var jeg på besøg i Køge hos Køges borgmester. Vi gik en tur ude i et boligområde, som ligner så mange andre sociale boligområder. Her sad på en bænk en flok drenge, fem-seks stykker, og råbte og skreg, da vi gik forbi sammen med beboerformanden. Han bad os om at gå i en bue uden om, og han sagde endda: De er ikke så farlige lige nu, jeg bliver ikke truet af dem lige nu; det er jeg godt nok blevet ad nogle omgange, men lige nu sidder de sådan set bare og chikanerer området.

Det, der sker i det almene boligbyggeri, er, at dem, der kan og har muligheden, flytter væk. Så der sker en voldsom beboerudskiftning, bl.a. fordi den her gruppe af drenge sidder og terroriserer området. Det er jo et billede, som rigtig mange kan genkende, ikke bare i bebyggelser, men også på S-togsstationer, på gader og stræder, og det skaber utryghed og en helt uacceptabel situation, hvor folk ikke kan få lov til at leve i fred. Det er et af de fokusområder, som vi har haft, også siden vi kom til magten sidst. Det er bl.a. også noget af det, som det her lovforslag handler om.

Det handler altså om, at politiet får mulighed for at lave et generelt forbud mod ophold i et bestemt område for at sætte en stopper for utryghedsskabende adfærd. Lovforslaget indebærer også, at personer, der bliver dømt for voldelige overfald i nattelivet, kan få karantæne i op til 2 år. Lovforslaget udvider politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande hos en mistænkt, så gæld til det offentlige generelt bliver omfattet af beslaglæggelsesadgangen. Endelig indebærer lovforslaget også, at udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf for uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med vanvidskørsel, kan udvises af Danmark.

Det er fire konkrete elementer, som bygger oven på det arbejde, vi har gjort for at skabe tryghed, for at sikre danskernes tryghed. Det er også fire elementer, som er en del af det seneste initiativ om tryghed for alle danskere, som er blevet fremlagt. Det hænger altså sammen med, at vi simpelt hen ikke vil acceptere den utryghedsskabende adfærd. Vi ved jo også, at mange af dem, der har den her utryghedsskabende adfærd i et eller andet omfang, også begår anden type af kriminalitet, og nogle er måske også direkte på vej ind i hardcore bandemiljøer. Så det her er ét lovforslag i rækken af lovforslag, der altså har til hensigt at øge danskernes tryghed. Derfor – ikke overraskende – støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg er rystet over, at regeringen med en af delene i det her lovforslag begynder at gøre det, der ellers var midlertidig frihedsindskrænkning i coronaloven, nemlig spørgsmålet om det generelle opholdsforbud, til permanent lovgivning, altså hvor politiet uden særlig præcise kriterier uden videre kan fastsætte et opholdsforbud, som vil indskrænke bevægelsesfriheden for tusindvis af uskyldige danskere. Det er en historisk indskrænkning i menneskerettighederne for borgere i Danmark.

Derfor vil jeg bare spørge ordføreren, hvad det er, der i konkrete tal har vist, at det er nu, man skal tage den hammer i brug, hvor man på den måde indskrænker uskyldige borgeres frihed i den henseende. Hvad er det, der gør, at man skal bruge det, der ellers var midlertidigt i coronalovgivningen, til nu at give politiet et permanent redskab til at indskrænke menneskerettighederne i Danmark?

Ordføreren.

Jeg har læst lovforslaget, og det kan godt være, jeg har overset noget, men jeg mindes simpelt hen ikke, at der er en henvisning til coronaloven i det her lovforslag. Som jeg sagde før, hænger det her sammen med ønsket om at skabe tryghed, og jeg nævnte eksemplet fra et boligområde. Jeg er med på, at vi er uenige om, hvad vi skal gøre i forhold til sammensætningen i boligområderne, altså om det er en udfordring, at der bor for mange, der har udfordringer af den ene eller anden karakter, herunder kriminalitet, samme sted. Jeg er også med på, at vi kan være uenige om, om det skaber stor utryghed, at der er en gruppe af unge, der sætter sig på et område og chikanerer de borgere, der er der.

Derfor er det her ikke et spørgsmål om at indskrænke friheden, det er faktisk et spørgsmål om at øge friheden for helt almindelige mennesker, der kan færdes trygt i et område og ikke skal være nervøse for at gå der efter mørkets frembrud og minimum have en eller to venner med for at gå ned igennem et helt almindeligt område i f.eks. et boligområde.

Hr. Kristian Hegaard.

At påstå, at man øger friheden ved at kunne fastsætte et generelt opholdsforbud, er simpelt hen noget af det mest absurde, jeg nogen sinde har hørt. Og jeg vil også gerne have mig frabedt, at vi ikke ser ens på, at hvis der bliver skabt utryghedsskabende adfærd, skal man selvfølgelig bekæmpe det. Det, der så åbenbart bare er forskellen, er, at hvor Radikale Venstre ønsker, at man skal sætte målrettet ind over for de kriminelle, vil Socialdemokraterne med det her forslag med opholdsforbuddet sætte ind mod uskyldige danskere. Hvorfor skal vi indskrænke friheden yderligere for tusindvis af uskyldige danskere med et opholdsforbud, når vi i stedet kunne sætte målrettet ind over for de kriminelle?

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgsmålet her var præcis det samme, som blev stillet før, og som jeg svarede på. Jeg vil sådan set også gerne have mig frabedt, at jeg skulle påstå, at De Radikale ikke går op i at bekæmpe utryghedsskabende adfærd, for det tror jeg man gør. Så er vi uenige om værktøjerne, og det er jo fair nok at være det i en politisk diskussion. Og det her står ikke i modsætning til også at sætte meget målrettet ind over for kriminelle – det har vi sådan set også gjort i en række andre lovforslag.

Vær opmærksom på det med, at vi ikke bruger direkte tiltale.

Den næste, der har en kort bemærkning til ordføreren er hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil faktisk gerne fortsætte i forlængelse af det, som Radikales ordfører påpegede med hensyn til frihed. Vi er selvfølgelig uenige om, hvordan det her skal løses – der er ikke nogen herinde, der ikke vil skabe tryghed – men vil ordføreren anerkende, at man, fordi man vil bekæmpe utryghed, så her laver et tiltag, der rent faktisk indskrænker frihedsrettighederne? Så kan det godt være, at det er en kalkule, man har lavet, hvor man har sagt, at det er fint nok, men vil ordføreren ikke anerkende, at det naturligvis er en indskrænkning af frihedsrettighederne? Så kan vi altså diskutere bagefter, om det er det rigtige forslag eller ej, men jeg vil bare lige høre, hvad ordførerens kommentar er til det.

Ordføreren.

Jo, det er jo rigtigt. Når du laver et opholdsforbud, så indskrænker du jo muligheden for at tage ophold. Det er jo fuldstændig rigtigt.

Hr. Sikandar Siddique.

Okay, så har vi fået det på plads. Claus Oxfelt fra Politiforbundet siger bl.a. om den her tryghedspakke:

»Det er ikke nogen forslag, som vi har efterlyst. Det her er et politisk ønske. Vi er ikke blevet taget med på råd om indholdet af den her pakke«.

Claus Oxfeldt siger også en masse andre ting om det her:

»Jeg forudser en masse konfrontationer. Man skal ikke undervurdere, at det er voldsomt at give en ung mand en bøde ...« osv. osv.

Altså er Claus Oxfelt også skeptisk over for det her forslag og siger, at det, man i virkeligheden skal satse på, er forebyggende tiltag, for det er det, der har manglet i mange år.

Kunne ordføreren kommentere på det forhold, at politiet også er skeptiske over for hele den her tryghedspakke, og det, at de ikke er blevet taget med på råd?

Ordføreren.

Det sidste med, at de ikke er blevet taget med på råd, vil jeg ikke acceptere. Men jeg vil gerne sige, at det, at der kan være uenighed om et lovforslag, er en helt almindelig del af vores dagligdag herinde. Vi har lige vedtaget en samtykkelovgivning, som jeg er enormt stolt af, hvor vi gik imod et flertal i Straffelovrådet, som anbefalede, at vi ikke skulle kalde det for samtykke, fordi vi syntes, at det politisk set var det rigtige. Så det, at vi herinde vedtager lovgivning og i sidste ende træffer et politisk valg, står jeg da fuldt ud på mål for.

Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det her forslag fra regeringen. Det er jo en sammensat pakke, men jeg vil fokusere på det, der handler om mere tryghed, altså opholdsforbuddet, og spørge ordføreren, hr. Jeppe Bruus, som jeg takker for en fin tale, om Socialdemokraterne og regeringen egentlig tror på, at det vil have den tilsigtede effekt. For effekten skulle jo være, hvis vi siger til en gruppe unge mennesker, der opholder sig f.eks. på en S-togsstation og indgyder utryghed blandt borgere der, at de holder sig væk, hvis de har et forbud mod at opholde sig der.

Når jeg er i tvivl, om de vil gøre det, er det jo, fordi den sanktion, som er indbygget i forslaget, er en bøde. Og nogle af de her grupper, som kan finde på at skabe utryghed, betaler jo ikke deres bøder. Så hvorfor tror Socialdemokraterne, at der er basis for, at vi skal regne med, at det her virker? Hvad bygger man egentlig det på, i og med at den sanktion, man har tænkt sig, ikke bliver betalt, fordi de her grupper faktisk sjældent betaler deres bøder?

Ordføreren.

En anden del af lovforslaget handler også om det her med at kunne, som jeg sagde, øge politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande osv. Men det er jo fuldstændig rigtigt, hvad der bliver sagt, i forhold til om det her kommer til at løse problemet sådan fuldstændigt; det vil jeg også gerne så tvivl om. Men kan det være en del af løsningen at sørge for at afgrænse f.eks. en S-togsstation, hvor det er meget utrygt at færdes, at kunne indføre et opholdsforbud? Det tror jeg da det kan være. Og så er det jo sådan som med al anden lovgivning, at vi jo også får lejlighed til at evaluere værktøjerne.

Formålet her står vi fuldt på mål for, nemlig at vi ikke vil finde os i eller se stiltiende til, at der er grupper af unge, der sætter sig på et område og chikanerer og skaber utryghed, som gør, at almindelige mennesker ikke kan færdes der.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg er da glad for, at hr. Jeppe Bruus er enig med mig i, at bøder nok ikke altid er løsningen. Man kan måske sige, at noget andet var i trafikken, hvor rigtig mange bilister farer rundt og har respekt for bøder, for det koster på pengepungen, og det medfører en adfærdsændring. Men her er jeg bange for, at bøder ikke er løsningen, og så er spørgsmålet, om vi ikke allerede nu skulle kigge i værktøjskassen og finde de ting frem, som rent faktisk virker. Her tænker jeg på fængselsstraf, hvis man ikke overholder de krav, som myndighederne stiller til en, og jeg tænker på udvisning. Altså, hvis man ikke er dansk statsborger, får et opholdsforbud og alligevel opholder sig det sted, hvor man ikke må opholde sig, skal man så ikke helt ud af landet?

Ordføreren.

Her taler vi jo om forbud i forhold til utryghedsskabende adfærd osv. i et område, og det er jo også det, som jeg kan forstå på De Radikale virker kontroversielt. Nu fremsætter vi det her lovforslag med fire elementer, som sætter hårdere ind over for utryghedsskabende adfærd, og som alt muligt andet skal det, som jeg sagde før, jo gerne have en effekt, og hvis ikke det har den ønskede effekt, kigger man jo på det undervejs.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er sådan set enig med regeringen i, at der kan være utryghedsskabende personer, som man kan have brug for at få flyttet, for at det store flertal også kan benytte nogle faciliteter. Men jeg lægger også mærke til, at rigtig mange siger i høringssvarene, at det her lovforslag er meget uklart. Bl.a. kan man jo straffes for at opholde sig i en forbudszone, selv om det i virkeligheden er undskyldeligt, fordi der mangler skiltning eller andet, som kunne gøre opmærksom på, at her var en forbudszone.

Er Socialdemokratiets ordfører ikke bange for, at vi med det her lovforslag risikerer at ramme skævt, så vi kommer til at se, at en gruppe drenge på vej til spejder, som bare står et sted og snakker sammen lidt for længe, risikerer at blive ramt af det her lovforslag, hvor vi i virkeligheden ikke synes, at det var en god idé, og at vi kommer til at få en diskussion omkring alle de her små skævheder, som så kommer til udtryk i sager, hvor vi i virkeligheden synes, at det ikke var intentionen? Er Socialdemokratiets ordfører ikke bange for, at de her uklarheder vil betyde, at vi rammer skævt?

Ordføreren.

Nej, det er jeg faktisk ikke nervøs for. Jeg er ikke nervøs for, at en gruppe drenge, der på vej til spejder står og venter på et S-tog i deres spejderuniform, får en bøde for det.

Det er klart, at et opholdsforbud, som det også er skitseret, selvfølgelig skal markeres. Men jeg er ikke så nervøs for det, og hvis det udvikler sig på en måde, som det ikke er hensigten med lovgivningen, så er det jo ligesom med al mulig anden lovgivning: Så må man jo kigge på det. Men det er jeg ikke så nervøs for.

Fru Karina Lorenzen Dehnhardt.

Men mener ordføreren ikke, at der er en reel risiko for, at hvis der f.eks. mangler skiltning, overser man, at det her er en forbudszone? Og så står der jo i lovforslaget, at man sådan set skal straffes alligevel. Det kan godt være, at straffen bliver mindre, fordi der er en mulighed for at se lidt formildende på det, men det giver dog en straf. Mener ordføreren virkelig, at det er en god idé?

Ordføreren.

Ja, ellers tror jeg, det ville være en dårlig idé at fremsætte lovforslaget.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Vi deler i Enhedslisten også bekymringen om, at det her lovforslag er meget ukonkret, og vi noterer os jo også de høringssvar og alle de stemmer, som siger, at det faktisk er et brud på frihedsrettighederne. Det er vi meget bekymrede over. Vi deler jo, hvad kan man sige, opbakningen til at løse problemer med utryghed, men kan Socialdemokratiets ordfører ikke bekræfte, at politiet i dag har mulighed for at fjerne enkelte personer, der skaber utryghed? Jeg er overbevist om, at de muligheder blev indført med de sidste to bandepakker. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Hvis vi tager den gruppe drenge, jeg talte om før, der sidder på en bænk og terroriserer et område og som sådan egentlig ikke bliver taget i at stå og sælge hash eller noget andet, men i virkeligheden bare bedriver chikane, så er det jo rigtigt nok, at du godt kan tage fat i nogle og også forfølge dem for at chikanere eller komme med trusler eller andet, men sagen er bare den, at der er masser af områder, hvor der er utrygt at færdes, fordi der er grupper, der hænger ud og sætter sig på et område, og de befinder sig jo i en gråzone af det her, og det er bl.a. nogle af dem, vi ønsker at ramme med det her lovforslag, altså simpelt hen skabe zoner, hvor man ikke kan slå sig ned og sætte sig permanent på det område.

Fru Rosa Lund.

Der er det så bare, at reglerne netop er sådan i dag, at de personer kan man fjerne. Men hvis det her lovforslag bliver gennemført, tyder det jo på, at når det bliver gennemført, bliver det sådan, at hvis man lukker f.eks. Nørrebroparken i København af, fordi der er nogle utryghedsskabende personer, som f.eks. sælger narkotika ved siden af legepladsen – og det er jeg fuldstændig enig i er utryghedsskabende – så er der jo ingen, der kan opholde sig i Nørrebroparken, heller ikke på legepladsen, og så går det sådan set ud over alle dem, som gerne vil bruge Nørrebroparken, og derfor er det et meget voldsomt indgreb i vores frihedsrettigheder, mener vi i Enhedslisten. Og derfor skal jeg bare spørge ordføreren igen, om ikke ordføreren kan bekræfte, at politiet i dag har mulighed for at fjerne lige præcis de mennesker, som er utryghedsskabende.

Ordføreren.

Jamen det er klart, at hvis du står og sælger narkotika, er det ganske ulovligt. Det kan jeg fuldt ud bekræfte, og politiet har en mulighed for at anholde dig for det.

Hvis nogle hænger ud i et område og chikanerer folk, kan det godt være, at man i sidste ende kan forfølge nogle af dem for chikane og trusler og alt muligt andet, men vi ser jo desværre, at det er tilfældet i dag, at der er områder, hvor en gruppe af unge har sat sig på området og styrer det og skaber stor utryghed, og hvor det her kan være et af værktøjerne til at sørge for at genoprette den tryghed, som jo bør være en rettighed for alle borgere i det her land.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for at gøre klar til den næste ordfører, som kommer fra Venstre, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det, og tak til justitsministeren for at adressere den utryghed, som vi bl.a. har læst om i de senere uger er rundt omkring i samfundet. Det sker på forskellig vis, at den adresseres. Den første del af forslaget drejer sig om, at personer, der dømmes for vold i nattelivet, kan idømmes en tillægsstraf, hvorefter man i op til 2 år ikke må være i nattelivet, sådan lidt populært sagt. Jeg må her sige, at det er en bestemmelse, som er beskrevet i en dom. Det er en bestemmelse, der har været procederet i retten. Den er som sagt beskrevet i dommen, forklaret af dommeren efter domfældelsen, og det står derfor helt klart over for den, der nu er dømt, at han har fået en tillægsstraf, hvorefter han ikke må være i nattelivet under de omstændigheder, der står i loven.

I lovforslaget bruges en sætning om, at det skal være forsætligt eller groft uagtsomt, at vedkommende nu tilfældigvis er kommet ud i nattelivet. Der må jeg nok sige, at jeg synes, at risikoen for, at man er på et sted, der vil være omfattet af den her lov – det vil altså sige steder, hvor der udskænkes alkohol – må den pågældende person selvfølgelig selv bære. Der er ikke noget med, at det skal være forsætligt eller groft uagtsomt. Vedkommende er hundrede procent klar over, at han ikke må være det pågældende sted, og derfor bør vedkommende dømmes.

Spørgsmålet er herefter, hvad straffen så skal være. Der kan jeg se af forslaget, som også hr. Peter Skaarup var inde på, at det takseres til 10.000 kr. Jeg har mødt masser af de her mennesker, og der er masser af mennesker generelt, der ikke betaler deres bøder, og jeg tror, at hvis det her skal have en præventiv virkning, bør førstegangsforseelse takseres til en fængselsstraf. Det vil der komme et ændringsforslag om fra Venstres side, hvis det ikke kommer fra regeringens side. Det er det ene element.

Det andet element er det, der drejer sig om et tryghedsskabende opholdsforbud i nogle bestemte områder. Der er det jo altså ikke sådan, og det er jeg nødt til at sige, at man for tid og evighed forbyder folk at komme i et bestemt område. Det er noget, der kan udfærdiges for 30 dage ad gangen af politiet, og så vidt jeg har forstået kun i aften- og nattetimerne. Det skal offentliggøres, så det står klart for folk, at man er i et område, hvor den her regel finder anvendelse, og der forudsættes det i forhold til lovforslaget, at det offentliggøres på politiets hjemmeside, på sociale medier, via pressemeddelelser og via skiltning.

Her må jeg give fru Karina Lorentzen Dehnhardt ret i, at man, således som lovforslaget er formuleret, selv i tilfælde, hvor der enten ingen skiltning er eller er dårligt skiltet, alligevel kan blive dømt. Det synes jeg ikke er helt tilfredsstillende. Jeg henstiller i hvert fald til, at vi får lavet om på det. Hvis politiet udtager sådan et område her, må det være et minimum, at politiet klart og tydeligt signalerer over for alle, at det er et område, det kan være forbundet med fare at være i – i hvert fald med en fare for straf. Og der gælder omkring straffen det samme, som jeg sagde før, nemlig et nej til det der med 10.000 kr. i bøde. Det må i givet fald være en fængselsstraf.

Det tredje element i forslaget er, at politiet kan beslaglægge værdigenstande, når de konfronterer en person og eksempelvis ser, at vedkommende har store guldkæder og lignende. Der må jeg sige, at det da er noget, vi har savnet. Indtil dato har det været sådan, at man kunne beslaglægge sådanne genstande til sikkerhed for nogle bestemte ting, nemlig sagsomkostninger, bøder og erstatninger, og selvfølgelig hvis det er et kriminelt udbytte. Men det må gælde for al gæld til det offentlige. Hvis nogen skylder det offentlige penge, skal man altså ikke rende rundt og glimte af guld og diamanter. Så det er en helt naturlig regel, som vi burde have haft for længst.

Det fjerde og sidste element i lovforslaget er, at uagtsomt manddrab ved vanvidskørsel skal medføre udvisning af udlændinge. Det kan jeg sige at Venstre også er enig i.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Og nu prøver jeg sådan at kalde de liberale frihedsidealer frem i ordføreren og i ordførerens parti, for ordførerens parti har det seneste år været rigtig gode til – bl.a. sammen med Radikale Venstre – at adressere en lang række af de frihedsindskrænkninger, vi har set her i coronasituationen, i forhold til den vidtgåenhed , der har været. Og noget af det, der bl.a. har været, var det her opholdsforbud, der blev indført på Islands Brygge sidste år, og med det her lovforslag er det så foreslået at gøre det permanent, altså at politiet kan indføre det uden for en coronasituation, når det har med tryghed at gøre. Derfor vil jeg bare spørge ordføreren, hvad der har gjort, at Venstre nu støtter det her tiltag. Og så vil jeg spørge, om Venstre – ligesom med andre tiltag af den her karakter – i det mindste vil være med til at få sat en solnedgangsklausul ind, som skal evalueres med uafhængig bistand.

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg deler min socialdemokratiske kollegas undren over, hvad det her har med covid-19-lovgivningen at gøre. Jeg både håber og tror da, at det her er et forslag, der ville blive fremsat, uanset om vi havde haft den her epidemi eller ej. Forslaget er altså begrundet i utryghed; ikke i noget, der har med covid-19 at gøre, men i generel utryghed. Og det har vi da læst rigeligt om, og derfor hilser jeg det med glæde, at justitsministeren forsøger at gøre noget ved det i form af det her forslag, så jeg kan simpelt hen ikke lige følge den radikale ordfører på det her område. Vi skal skabe tryghed, og hvis vi skal skabe tryghed i et samfund som det danske, så er vi altså også nødt til at have regler og straffe, der gør, at politiet kan efterforske, og at domstolene kan straffe de personer, som ikke vil give os den frihed, vi har krav på.

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg tror ikke, at jeg fik svar på mit andet spørgsmål, så det vil jeg lige genfremsætte, nemlig det her med, at jeg ved, at Venstre er meget optaget af, at når man laver frihedsindskrænkninger, så bygger man solnedgangsklausuler ind. Det har vi haft et rigtig godt og frugtbart samarbejde om tidligere, så jeg vil høre, om Venstre vil være indstillet på en evaluering, hvor man får uafhængig bistand i forhold til at se på effekten af det her, herunder afvejningen af hensynet til danskernes frihedsrettigheder.

Ordføreren.

Jamen altså, ingen kan jo være imod en evaluering af et forslag, og det er vi heller ikke i Venstre. Men i forhold til at det skulle udstyres med en solnedgangsklausul, så det automatisk ophører, kan jeg kun sige, at så er der altså rigtig mange af forslagene her i Folketinget, der skulle det. Så det ser jeg ikke nogen grund til, men jeg skal da gerne imødekomme den radikale ordfører på det område, at en evaluering af forslaget på et eller andet tidspunkt da ville være en naturlig ting.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og mange tak til ordføreren for lige at gøre talerstolen klar til den næste taler.

Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Peter Skaarup.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi selvfølgelig kigget på det her forslag med meget stor interesse, fordi det opfylder nogle af de betingelser, vi har, for at sikre, at man kan skride ind over for det, man kalder utryghedsskabende adfærd. Det, som vi har haft fokus på under vurderingen af det her forslag, er, at man strammer skruen over for forskellige former for kriminalitet, og det er vi i Dansk Folkeparti altid tilhængere af. Men der er jo også forskel på partier, og der er vist ikke nogen tvivl om, at regeringen og Dansk Folkeparti kigger i samme retning, men de midler, regeringen gerne vil bruge, er vi måske ikke så enige i. Vi mener simpelt hen ikke, at de redskaber, der er taget op af redskabskassen, er stærke nok.

Det er jo et meget sammensat lovforslag. Der er fire hovedelementer i det, og det er grundlæggende sådan – det ser man, når man sådan sidder og kigger på det – at det egentlig burde være fire forskellige forslag. Det er jo hver især vigtige elementer, som vi ikke burde behandle i ét lovforslag, og vi kunne jo godt komme med en opfordring til regeringen om at overveje, også i det videre forløb, om man ikke vil være med til en opdeling, så man kan tage nogle af de her forslag hver for sig.

Jeg vil i den korte taletid, der er, fokusere meget på det såkaldte opholdsforbud. Man foreslår jo, at det kun skal gælde i perioden fra midnat til kl. 5.00, under punkt 1, og jeg vil sige, at der ser vi gerne, at det skal gælde hele døgnet. For hvorfor skal en, der har lavet ballade i Nyhavn eller i Mjølnerparken om natten, have mulighed for at føre sig frem på samme måde en sommerdag hen ad middagstid, hvor der jo også godt kan være utryghedsskabende aktiviteter? Vi mener slet ikke, at man i den situation skal have adgang til området, hvis man har stået bag sådan nogle aktiviteter. Vi ser helst heller ikke, at opholdsforbuddet skal begrænses til steder, hvor der er servering. Kiosker er jo f.eks. ikke en del af det, og der så vi sådan set hellere, at man så mere bredt på, hvor det er, den enkelte har lavet ballade, og hvor det så er, vedkommende skal have et opholdsforbud, ikke inden for et bestemt tidsrum, men hele tiden. Og så må man jo så diskutere, om vedkommende på et tidspunkt opfører sig så ordentligt, at vedkommende kan fratages opholdsforbuddet og så kan være i det pågældende område fuldt ud.

Så er der også noget meget essentielt, synes vi, i forbindelse med det her, og det er, at det er utrolig vigtigt, at man mærker sanktioner straks. Altså, hvis man har et opholdsforbud, nytter det ikke, at der er en lang, lang sagsbehandlingstid hos domstolene, som vedkommende skal igennem, før det kan vurderes, om vedkommende skal have nogle sanktioner eller ej. Det skal være lynhurtigt, og det skal være nogle sanktioner, der virker. Og nu var vi lidt inde på det før: Det er klart, at hvis man får en bøde som kriminel – altså, hvis man har overtrådt et opholdsforbud, har man jo lavet kriminalitet, og så får man en bøde for det – og man ikke betaler den bøde, er det jo det, der er problemet. Det ser vi jo masser af eksempler på. Vi ser masser af eksempler på, at det er de samme grupper, man slås med rundtomkring, f.eks. i en ghetto eller i et byområde, og som står bestemte steder, og som får den ene bøde efter den anden for alt muligt andet, men ikke betaler den. Så den her tro på, at bøder har en effekt over for den her gruppe, er meget naiv set med vores øjne. Derfor er vores opfordring til regeringen, når man i øvrigt har et godt initiativ omkring et opholdsforbud og man gerne vil udvikle det, så at tænke over sanktionerne.

Nu er Dansk Folkeparti jo formentlig ikke udslagsgivende for, om det her forslag bliver vedtaget, men vores klare opfordring er i hvert fald, at med det udgangspunkt, vi måtte have i en fælles sags tjeneste om at sikre ro og fred på en S-togsstation eller i en park eller i et boligområde, er det altså utrolig vigtigt, at de sanktioner, man møder, hvis man bryder reglerne, er nogle, der spiller, altså noget, man har respekt for. Og jeg tror altså ikke, man har respekt for en bøde, man traditionelt alligevel ikke betaler. Vores opfordring er at skære fuldstændig ud i pap, at bryder man opholdsforbuddet, falder der brænde ned i form af en fængselsstraf, og hvis man ikke er dansk statsborger, er det ud af vagten; så vil vi ikke have vedkommende i Danmark. Og jeg synes, det var lidt tyndt, hvad der kom af svar her før fra Socialdemokraternes ordfører, for det var sådan noget med, at nu var der ét redskab, og så vil man kigge i redskabskassen igen på et senere tidspunkt, når man har vurderet, om det har virket. Altså, helt ærligt: Vi ved jo godt, hvad det er for nogle grupper, der overtræder alle love og regler gang på gang, og som også vil overtræde det her opholdsforbud, regering, så lad os nu en gang for alle sikre, at det er noget, de har respekt for, dvs. fængselsstraf – og udvisning, hvis man ikke er dansk statsborger. Det er opfordringen.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil starte med det sidste, ordføreren var inde på. Ordføreren sagde noget om, at vi godt ved, hvilke personer eller målgrupper det her lovforslag retter sig imod. Der vil jeg så bare gerne høre ordføreren uddybe, hvilke målgrupper og personer det her forslag retter sig imod.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, statsministeren sagde det meget godt, både i forbindelse med det sommergruppemøde, som Socialdemokraterne holdt, men også i forhold til det, der blev sagt under åbningstalen. Vi har jo så ventet på, hvad der ville komme af initiativer, og sådan frit citeret tror jeg, der blev sagt: Vi vil ikke finde os i utryghedsskabende grupper på vores S-togsstationer. Det var det, der blev sagt der, men nu taler vi jo henne i marts måned, og hvis det her forslag med lidt lykke og held kan blive vedtaget inden sommer, er der en ikrafttræden derefter. Så det vil jo sige, at der hurtigt går et år eller mere i forhold til at ramme de grupper, vi taler om her.

Og hvad er det for nogle grupper? Jamen det er jo nogle grupper – jeg tror sådan set, hr. Kristian Hegaard kender dem, nej, det gør hr. Kristian Hegaard ikke – typisk af andengenerationsindvandrere, der har en trang til at dominere et område, sætte sig på et område. Det er deres område – det kan være et center, det kan være en plads, det kan være en S-togsstation – og det er folk bange for. Folk har ikke lyst til at være der, når de er der. Det er de grupper, vi taler om her, og det er de grupper, vi skal sætte ind over for, og hvor jeg synes der har været lidt nøl i timen fra regeringens side.

Hr. Kristian Hegaard.

Med det siger ordføreren jo sådan set, at der er en diskriminerende forskelsbehandlende slagside i det her lovforslag, og det synes jeg også er dybt bekymrende.

Det, som jeg så også godt kunne tænke mig at spørge ind til, er jo, at vi sidste år så den her historie fra Islands Brygge, hvor en kvinde med en barnevogn havde lidt svært ved at se, hvor skiltningen var med hensyn til det opholdsforbud, der var, og det, der er lagt op til her, er, at man, anden gang man bryder det, selv om man ikke har forsæt til det, kan få 30 dage i fængsel. Der vil jeg bare høre ordføreren, om ordføreren synes, det er rimeligt, at kvinden med barnevognen, der lige har lidt svært ved at orientere sig, og som ikke med forsæt har haft mod til at bryde det her opholdsforbud, kommer 30 dage i fængsel, anden gang hun bryder det.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om hr. Kristian Hegaard har læst lovforslaget. Det går jeg da egentlig ud fra at hr. Kristian Hegaard har, og samstemmende tror jeg vel nok, vi må kunne sige, at det her lovforslag ikke handler om corona, men at det her lovforslag handler om normalsituationen, hvor der er nogle unge mennesker, typisk andengenerationsindvandrere – der kan også være danskere med i sådan en gruppe – der f.eks. sætter sig på en togstation og skaber meget, meget stor utryghed for dem, der er i området. De har ikke lyst til at være der, ikke engang om dagen, men da særlig ikke om aftenen. Hvorfor kan vi ikke tale rent ud af posen om det? Ja, for det er et kæmpe problem, et kæmpe problem for den lovlydige del af befolkningen, og det skal vi da sætte ind over for med noget, der virker, sanktioner, straks.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Jeg er faktisk enig i, at der kan være problemer med grupper af mennesker, som skaber utryghed i det offentlige rum. Om det så er grupper af minoritetsunge, som det faktisk er i Kolding, der driver rundt på banegården – specielt her under corona, sikkert fordi det er svært at være nogen som helst andre steder – eller om det er alkoholikere, som sidder og råber og skændes på en bænk i en park, så tror jeg, at selv om der i princippet kan være tale om fredelige grupper, som bare fylder meget, så er der andre, der bliver usikre – de oplever simpelt hen situationen som utryg. Og det kan jo ikke være sådan, at det store flertal ikke tør tage toget eller gå i parken med deres børn, fordi der er få andre, som bruger området på en måde, som gør det utilgængeligt for dem.

Jeg kan faktisk også godt være enig i, at en nødløsning kan være, at så må man flytte de få frem for de mange. Og jeg er faktisk også enig i, at hvis man har begået vold på et værtshus, er det fint, at vedkommende holdes ude af nattelivet i et stykke tid. Ofrene skal simpelt hen ikke frygte at rende ind i gerningsmanden, kort tid efter at de fik tæsk af den selv samme person. Jeg synes, det er intimiderende, og det må aldrig være offeret, der skal vige pladsen.

Men så holder enigheden i forhold til regeringens forslag så også op. Det er fint, at man holdes ude af nattelivet, når man har fået en dom. Der er jo en retssikkerhed forbundet med det, fordi der netop er faldet en dom. Der er selvfølgelig en risiko for, at den pågældende tager andre steder hen – der er jo også private fester og events osv., hvor man kan deltage i fester – men det organiserede natteliv synes jeg skal være på flertallets præmisser. Og jeg kan være lidt bekymret for retshåndhævelsen her, for hvordan bliver det effektivt, når vi stort set aldrig ser vores politi i nattelivet længere? Der var jo engang – i hvert fald dengang, jeg var ung, og der er nogle, der vil mene, at det er mange år siden – hvor politiet kom regelmæssigt rundt. De gik simpelt hen fra værtshus til værtshus, og det gav en tryghedsfølelse, og det gjorde selvfølgelig også, at de kunne få øje på dem, som ikke skulle være der, eller holde øje med dem. Men jeg oplever bare ikke, at de gør det på samme måde mere. Så derfor kan det her risikere at blive et slag i luften, tror jeg, og så synes jeg næsten, det gør større skade, hvis de pågældende så oplever, at det er konsekvensfrit.

Det, vi i SF ikke kan støtte, er, at vi giver politiet en generel mulighed for at udstede sådan et opholdsforbud, fordi vi synes, det rammer folk i almindelighed. Vi synes jo, vi skulle bruge det redskab, man allerede har, og som kan formene enkeltpersoner, som skaber ballade, adgang til pladsen, for på den måde, som det er indrettet på her, generer vi flertallet for at ramme de få.

Så synes jeg egentlig også, at problemet er, at der er elastik i metermål, og det kritiseres jo vidt og bredt i høringssvarene. Der er faktisk så mange uklarheder, at vi risikerer at ramme skævt og forkert, og der er også en lav grad af retssikkerhed, og det synes jeg er uacceptabelt. Så lur mig, om vi ikke kommer til at se eksempler som f.eks. tre knægte på vej til sport, som kommer til at opholde sig på det forkerte sted, og vupti, så er der store bøder til dem.

Jeg tror, der er en risiko for, at vi bliver latterliggjort som lovgivere, fordi vi ikke kan finde ud af at ramme rigtigt. Og jeg nævner i flæng eksempler fra høringssvarene, som siger: Der er brug for en mere klar definition af, hvornår et område er utrygt; der mangler en definition af, hvad det vil sige at opholde sig i området på en måde, som ikke har en naturlig sammenhæng med områdets karakter, og det er alene politiets opgave at skønne det; det bør tydeliggøres, hvor store gener en eller flere personer i en gruppe skal forårsage, for at politiet rent faktisk kan udstede et opholdsforbud; der er risiko for vilkårlig anvendelse af paragraffen, hvilket skaber en uklar retstilstand, når man overlader så stort et skøn til politiet; der er ingen mulighed for at anke et opholdsforbud eller klagemuligheder, som vel egentlig hører med til god retssikkerhed; og der er mulighed for at straffe personer, selv om skiltningen skulle være forsvundet og de sådan set ikke har en chance for at vide, at der er et opholdsforbud.

Så det fortæller mig, at her er lagt i kakkelovnen til en lovgivning, som kan give store problemer efterfølgende. Og SAND, som er de hjemløses organisation, peger jo netop på, at vi med zonelovgivningen skabte rigtig store problemer for traditionelle hjemløse, selv om det ikke var tilsigtet, og at den her lovgivning i princippet har samme indbyggede risiko. Og det synes jeg faktisk at vi skal lytte til, men jeg ved jo godt, at det kommer et flertal nok næppe til at gøre.

Så vil jeg under udvalgsarbejdet gerne bede ministeren om at forklare, hvordan vi undgår, at der kommer etnisk profilering med det her lovforslag. Vi ved i forvejen, at vores minoritetsborgere er mere udsatte for politiets uberettigede interesse, bare fordi de har en anden hudfarve, og det må jo ikke være sådan, at bare fordi der står minoritetsunge i dynejakker, vurderes de som utryghedsskabende, alene fordi de er minoritetsunge.

Nu kan jeg se, at jeg har opbrugt min taletid, men jeg vil lige sige, at jeg godt tror, vi kunne have været med på det med udvisning, og jeg tror også godt, vi kunne have været med på gældsinddrivelsedelen, men samlet set kan vi i SF ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Så skete der det, mange af os frygtede. De coronatiltag, som har været anvendt i coronaperioden, har vist sig at være for fristende for regeringen, og nu begynder man at indarbejde dem permanent i lovgivningen. Opholdsforbuddet, der generelt bare skulle være et midlertidigt redskab i en krisetid, foreslås gjort permanent som redskab for politiet. Det virker, som om regeringen er blevet lidt for glad for de frihedsindskrænkende coronatiltag, og ved at pakke det ind i ordet tryghed bliver det første coronatiltag nu permanentliggjort. Kvinden med barnevognen på Islands Brygge, som vi hørte om sidste år, risikerer nu 10.000 kr. i bøde, og anden gang ryger hun i fængsel for overskridelse af det generelle opholdsforbud, hvis det indføres. Jeg kan ikke se, hvordan det skaber mere tryghed. Lad os da gå efter de kriminelle og ikke indskrænke friheden for tusindvis af danskere.

Det generelle opholdsforbud, som ellers kun det mest kritiske tidspunkt i den første pandemi i 100 år kunne udløse på Islands Brygge, foreslås her at kunne blive udløst af en gruppe på ned til to til tre personer, der har noget bestemt tøj på eller er støjende. Det giver ingen mening. Det er ikke engang et krav, at den udviste adfærd er kriminel, det er ikke et krav, at der er beboere i området, der konkret har givet udtryk for utryghed, det er ikke et krav, at der er givet en advarsel inden, og der kan ikke ske domstolsprøvelse af opholdsforbuddet, når det fastsættes, og det er ikke tydeligt, om demonstrationer er omfattet af opholdsforbuddet. Det bør der rettes op på. Det er med andre ord et af de største permanente indgreb i danskernes frihedsrettigheder længe, og sådanne indgreb bør som minimum ledsages af en solnedgangsklausul med uafhængig evaluering.

Vi har i går fået en mail med stærk kritik fra internationale menneskerettighedsinstitutter, og det her er den helt forkerte vej at gå, det er en menneskeretlig skandale. Indgreb som det her bør som minimum bero på faglige anbefalinger. Man skulle tro, at der var givet opholdsforbud til eksperter i det her forslag, for de er helt fraværende, eller også er det bare, fordi det er en dårlig idé, som ingen faglige eksperter står bag.

Så er der tre andre forslag, jeg også lige vil komme ind på. Først og fremmest forbuddet mod at komme i nattelivet. I dag kan man efter restaurationsloven forbyde mennesker i at komme på visse serveringssteder, når det er nødvendigt, og fremover vil domstolene så med det her forslag kunne give forbud mod ophold ved serveringssteder og nattelivszoner i perioden kl. 24-05, hvis der begås kriminalitet i tilknytning til nattelivet eller færden her. Det kan så ske op til 2 år eller i mindst 3 måneder. Den intention har vi sådan set sympati for, for den logiske følge må være, at hvis ikke man kan styre sig i nattelivet med en voldelig adfærd, skulle man måske tage og blive derhjemme.

Men vi så grundlæggende gerne, at der var en faglig begrundelse bag det og ikke en mere politisk funderet, for vi er bekymret for den her tendens med tillægsstraf, når man har udstået sin oprindelige betingede eller ubetingede straf. Men da vi også ser i høringssvarene, at Det Kriminalpræventive Råd ser forebyggelseselementer vedrørende vold i nattelivet, kan vi, efter vi har stillet spørgsmål i udvalgsbehandlingen, måske godt overveje at stemme gult til det her forslag, hvis der skulle være mulighed for, at det kunne blive opdelt.

Så er der forslaget om udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande. Det er i dag begrænset til, hvis der er tale om personens sagsomkostninger og bødekrav eller forurettedes krav på erstatning, og noget af det, der kan være med til at fungere som led i banderekruttering, er de her statussymboler som dyre smykker, ure, biler, beklædningsgenstande eller mobiltelefoner, og det kan blive brugt som noget, der gør, at man synes, det kunne være spændende at komme ind i det kriminelle miljø. Eftersom det, der handler genstande, der er nødvendige i forhold til at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, i forvejen er undtaget i retsplejeloven, vil Det Radikale Venstre egentlig også gå positivt ind i den her del af lovforslaget efter en grundig udvalgsbehandling, og vi kan ende med at stemme for den her del af lovforslaget, hvis det opdeles, fordi det kan være med til at påvirke og stoppe rekrutteringen, og fordi der på den anden side også er en grænse for, hvad man kan beslaglægge af særlig betydning for opretholdelse af hjemmet.

Om det her med udvisningsreglerne vil jeg bare lige kort sige nu, hvor tiden løber ud, at det ser vi i mindre grad positivt på, fordi det i høj grad handler om den trappemodel, der er, hvor man ser på forholdet mellem længde og ophold og den straf, man får.

Samlet set støtter vi ikke lovforslaget, men vi ser gerne, at vi kan få det delt op i de her tre, fire elementer. Forslaget om opholdsforbud er dog en kæmpe krænkelse af uskyldige danskeres rettigheder, og den tilgang kan Det Radikale Venstre ikke støtte, for vi skal ikke gøre coronaindskrænkninger permanente.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, der bedes gøre sig klar, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo til ordføreren.

Tak. De seneste par uger har debatten om kvinders utryghed jo rullet, og den skal vi absolut tage meget alvorligt. Den her tryghedspakke, som vi diskuterer i dag, er desværre ikke møntet på den utryghed, som man kan føle som kvinde, når man går alene hjem om aftenen.

Den her pakke er lavet til at hjælpe de mennesker, som desværre oplever utryghed, når de færdes på S-togsstationer, i parker eller andre steder, hvor de bor. Selv om kriminaliteten generelt set i Danmark er faldende, er der jo desværre mennesker, som oplever utryghed. Det anerkender jeg fuldt ud. At de foreslåede ændringer i det her lovforslag ingen reel effekt vil have på utrygheden, synes jeg sådan set er rigtig, rigtig ærgerligt. Det påpeges også i næsten samtlige høringssvar. Især det foreslåede opholdsforbud, som statsministeren allerede nævnte ved Folketingets åbning, giver særlig anledning til bekymring.

I bund og grund ønsker man jo at give politiet mulighed for at indføre et opholdsforbud for alle, hvis de vurderer, at en lille gruppe personer i området har en adfærd, der skaber såkaldt utryghed. Der er altså ikke tale om, at politiet skal handle på baggrund af egentlige strafbare handlinger, men at opholdsforbuddet baseres på nogle personer, der blot ved deres tilstedeværelse skaber utryghed. Jeg tror, de fleste kan huske, at statsministeren i sin åbningstale betegnede det som unge drenge på S-togsstationer med dynejakker og guldkæder.

Politiet har jo i dag, som vi ved, masser af redskaber i værktøjskassen, hvis de vurderer, at der er særlig grund til at være opmærksom på et bestemt område eller på bestemte personer. De kan indføre visitationszoner, og de kan udstede zoneforbud for enkeltpersoner, der så ikke må opholde sig på bestemte områder, ligesom de kan strafforfølge personer, der begår kriminalitet.

Med det her lovforslag bliver det jo sådan, at når man til sommer skal holde et socialt engagement som f.eks. en studenterfest eller en fødselsdag – udenfor, selvfølgelig, på grund af corona, inden for forsamlingsforbuddets rammer – risikerer man, at det kan være ulovligt, simpelt hen fordi der kan være indført et opholdsforbud. Det er f.eks. ikke utænkeligt, at politiet indfører et opholdsforbud i Nørrebroparken i København, hvor der jo både er en kæmpe stor legeplads, der er masser af mennesker, der opholder sig dér helt stille og roligt og fredeligt, og der er mange mennesker, som løber en tur igennem pakken. Og så er der jo desværre også ganske få drenge, unge mænd, som begår kriminalitet og sælger ting, man ikke skal sælge.

Om det at sælge hash er en utryghedsskabende adfærd, fremgår desværre ikke af den meget brede definition, som er i det her lovforslag, men jeg tillader mig alligevel at antage, at det måske er noget i den retning, vi snakker om. Det vil jo så betyde, at hvis der bliver nedlagt et opholdsforbud, kan ingen længere bruge Nørrebroparken – selv om politiet i dag har redskaberne til at fjerne den her person, som begår noget ulovligt og skaber utryghed ved f.eks. at sælge hash eller anden narkotika. Det er bare for at pensle det ud, for det har regeringen ikke ulejliget sig med at gøre i lovforslaget – det er en meget bred definition, hvilket høringssvarene også kritiserer.

Lovforslaget melder desværre ikke noget om, om demonstrationer er undtaget, eller om tryghedspakken her giver mulighed for at sige, at der simpelt hen er steder, hvor man ikke længere må demonstrere, eller opløse demonstrationer de steder, hvor der skulle være et opholdsforbud. Det kommer vi i udvalgsbehandlingen til at bede om at få præciseret. Det kan også være, at ministeren kan gøre det allerede i dag fra talerstolen.

Når man læser høringssvarene, kan man jo også se, at der er mange af de organisationer, der arbejder med menneskerettigheder, som er meget kritiske. Der var jo engang, hvor vi i Danmark anså menneskerettighederne for vigtige, og det var det, der gjorde, at vi var et foregangsland på rigtig mange områder, altså at vi havde så høj en grad af personlig frihed, men også respekterede menneskerettighederne og satte en ære i at overholde dem.

I dag fokuserer regeringen desværre ikke på, hvordan vi kan overholde menneskerettighederne – i hvert fald ikke med det her lovforslag. Det virker, som om man mere fokuserer på, hvordan man kan modificere dem, så de ikke står i vejen for en eller anden, må jeg sige usmagelig og usammenhængende udlændingepolitik. For ligesom SF's ordfører har vi en meget stor bekymring for, at der med det her lovforslag vil foregå en øget etnisk profilering i politiet. Vi ved, at den allerede findes; det kan vi se, når vi kigger på sigtelser, og hvilke steder der bliver rejst sigtelse og fældet dom.

Enhedslisten kan ikke støtte det her lovforslag, og vi kommer til at rejse en del af vores bekymringer i skriftlige spørgsmål og i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Tak til justitsministeren for at fremsætte dette lovforslag, som har til formål at aflaste områder i Danmark, der er plaget af hårdkogte kriminelle og grupper af unge, der skaber utryghed.

Når nogen udviser utryghedsskabende adfærd, begår vold i nattelivet eller kører vanvidskørsel med drab som følge, er det nødvendigt, at vi skrider ind med opholdsforbud, beslaglæggelse af værdigenstande eller udvisning af kriminelle. Vi er altid på ofrenes side, og det er ikke acceptabelt, at man skal føle sig utryg ved at færdes og opholde sig i bestemte områder eller i nattelivet, fordi grupper af især unge mænd udviser truende og dominerende adfærd. Det kan heller ikke være rigtigt, at forældre skal køre deres teenagebørn til og fra venner og bekendte, fordi de føler sig utrygge om natten.

Derfor skal vi kunne forbyde folk, der er dømt for voldelige overfald i nattelivet, at få adgang til nattelivet i op til 2 år. Derudover skal politiet have mulighed for at udstede et generelt forbud mod ophold på et bestemt sted, så vi kan sætte ind over for de grupper af personer, der skaber utryghed i et område. Når en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel, skal man kunne udvise vedkommende fra Danmark.

Så alt i alt bakker vi op om lovforslaget. Samtidig mener vi også, at man bør lytte til det, som Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, gjorde opmærksom på vedrørende sanktionerne. Det gælder bl.a. det, at overtrædelsen af et opholdsforbud kræver forsæt eller grov uagtsomhed. Personen har jo fået en dom, hvor der står, at han skal holde sig væk fra nattelivet, og så behøver der vel ikke være flere krav. Det andet, som Venstres ordfører var inde på, var, at det virker lidt underligt, at voldsmænd, der er idømt et opholdsforbud, og som for de flestes vedkommende ikke kan betale de allerede idømte sagsomkostninger, straffes med en bøde for efterfølgende overtrædelser. Det tredje, der blev nævnt, var, at overtrædelse af det tryghedsskabende generelle opholdsforbud også straffes med en bøde – det er heller ikke for godt. Så hvis man tager de bemærkninger med, bakker vi helt op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste, der bedes holde sig klar, er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Danskerne skal kunne leve og færdes trygt, også i nattelivet. Årtiers fejlslagne udlændingepolitik har medført en voldsom forråelse af vores samfund. Kvinder bliver voldtaget, mænd bliver slået ned eller knivstukket på åben gade. Hverdagsterroren er kommet til Danmark.

I voldsstatistikkerne er indvandrere og efterkommere, særlig fra de muslimske lande, ekstremt overrepræsenteret. Det samme gælder for voldtægter. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 43 pct. af alle voldtægter begået i 2019 er begået af mænd med udenlandsk baggrund. Og ser vi alene på tallene for overfaldsvoldtægter, ser det endnu værre ud: I 2018 kunne B.T. dokumentere, at 10 ud af 12 overfaldsvoldtægter blev begået af udlændinge, indvandrere eller efterkommere. Det er fuldstændig uacceptabelt, at der er grupper af især unge mænd med indvandrerbaggrund, som i deres dominansadfærd terroriserer og skaber utryghed i vores samfund. Det skal stoppes. Danskerne skal have friheden og trygheden tilbage.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, adresserer i nogen grad disse problemer. Lovforslaget vil indføre regler, der sikrer, at personer, der er dømt for voldelige overfald i nattelivet, i en periode på op til 2 år ikke kan færdes og opholde sig i nattelivet. Lovforslaget vil indføre regler, der giver politiet mulighed for at udstede et generelt forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, hvis en gruppe af personer udviser en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed for beboere og forbipasserende.

Lovforslaget vil udvide adgangen til at beslaglægge værdigenstande hos mistænkte, så gæld til det offentlige generelt bliver omfattet af beslaglæggelsesadgangen. Og endelig vil lovforslaget ændre udlændingeloven, så der sikres samspil mellem straffelovens bestemmelser om farlig kørsel og udlændingelovens udvisningsregler.

Nye Borgerlige bakker op om lovforslaget, men vi er enige med de partier, der fremfører ønske om, at eventuelle områder, som er omfattet af opholdsforbud, naturligvis skal afmærkes med tydelig skiltning. Og som i mange andre lovforslag savner vi, at der tages mere konsekvent fat på det grundlæggende problem.

For det er selvfølgelig ikke nok, at udlændinge, der udøver hverdagsterror i et område ved at forbryde sig mod et opholdsforbud, idømmes en bøde, eller at udlændinge, der dømmes for vold og voldtægt, alene formenes adgang til nattelivet. Udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, skal udvises og helt formenes adgang til Danmark. Det vil Nye Borgerlige stille et ændringsforslag om, og vi håber naturligvis, at et flertal her i Folketinget vil bakke det op.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her rummer fire hovedpunkter, og vi vil meget gerne stemme for de tre af dem. Der har været argumenteret godt og grundigt for de tre punkter fra talerstolen, og jeg behøver ikke tilføre mere. Men det fjerde punkt giver os nogle problemer. Det er forslaget om, at man i bestemte områder af Danmark skal kunne indføre et generelt opholdsforbud for alle mennesker, der måtte have lyst til at opholde sig på stederne.

Vi synes, at det er en falliterklæring. Vi har et politi i Danmark til at opretholde ro og orden. Hvis politiet gør det job og patruljerer i de områder, hvor der måtte være nogle uroligheder, som gør folk utrygge, så kan man løse opgaven på den måde. Det har man redskaberne til, og man burde også have ressourcerne til det.

Retten i Danmark indebærer, at man har ret til at opholde sig alle steder i Danmark, man vil, uden nogen indskrænkning. Danmark er et frit land, hvor man må bevæge sig rundt.

Hvis man så skaber uro og ballade, kan politiet kom efter en. Her vender man den om og siger: Der er nogle, der har lavet uro og ballade et bestemt sted, så nu indskrænkes alle danskeres ret til at opholde sig i det område, fordi politiet end ikke gider at forsøge at skabe ro og orden det sted. Det bryder vi os ikke om.

Vi ser også ligesom fru Rosa Lund faren ved, at populære områder nær bymæssig bebyggelse, som over tid er blevet domineret af uroelementer og bander, pludselig bliver forbudt område for ganske almindelige mennesker, fordi politiet ikke gider at prioritere ressourcerne til at opretholde ro og orden det sted. Det her er at give politiet en mulighed for bare at gøre noget, der er nemt for politiet, i stedet for at gøre det, politiet burde gøre, og som muligvis kan være lidt mere besværligt.

Så hvis den del af lovforslaget bliver opretholdt, ser vi os formentlig nødsaget til at stemme imod det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Jeg vil bare sige stor tak til ordføreren, hr. Ole Birk Olesen, for at holde de liberale frihedsrettigheder i hævd ved at sige klart nej tak til det her opholdsforbud.

Nu har der jo tidligere i debatten her været andre ordførere, der har sagt, at man ikke skal blande forskellige ting sammen osv., men er ordføreren ikke enig i, at det generelle opholdsforbud, der bliver foreslået i den her lovgivning, har ligheder med det generelle opholdsforbud, som politiet midlertidigt har haft mulighed for i coronasituationen at udstede eksempelvis på Islands Brygge?

Værsgo, ordføreren.

Jo, det har da nogle ligheder. Nu kan jeg ikke huske, hvordan De Radikale forholdt sig til det midlertidige opholdsforbud i coronalovgivningen. Jeg kunne frygte, at hr. Kristian Hegaard nu vender frygteligt tilbage og siger: Hvorfor støttede I så det midlertidige forbud? Hvis det er det, der er på spil her, så vil jeg bare sige, at coronaepidemien for os var en stor overraskelse og gav anledning til, at vi gjorde ting hurtigt, som vi måske ikke altid ville have gjort, hvis vi ikke på samme måde var blevet taget på sengen af en ny epidemi.

Hr. Kristian Hegaard.

Tak for det svar. Det var på ingen måde min intention at stille et opfølgende spørgsmål af den karakter, som ordføreren nævnte, men det var bare for at illustrere, at det var et helt særligt tilfælde, et helt særligt indgreb, som man valgte at gøre i en krisetid under en pandemi, som man så for første gang i 100 år, og at der så kan være en bekymring for, at man begynder at udrulle sådanne initiativer, hvor man så klistrer »tryghed« hen over der, hvor der tidligere stod »corona«. Mener ordføreren ikke, at det også er en særlig bekymring, vi alle sammen skal være opmærksomme på?

Ordføreren, værsgo.

Jo, og det viser jo, at den berømte glidebane, som man nogle gange taler om i dansk politik, kan være reel og eksisterende: Hvis man først tager ét skridt ud et sted, fører det til, at man vænner politiske flertal og befolkningen til, at man godt kan gå den vej, også i situationer, hvor alvoren og nødvendigheden af at gøre sådan, er mindre påtrængende, end den var, da man tog det første skridt.

Tak til ordføreren. Kan jeg eventuelt overtale ordføreren til lige at spritte af? (Hr. Ole Birk Olesen (LA): Ja, selvfølgelig).

Den næste ordfører er fru Inger Støjberg som privatist. (Fru Inger Støjberg (UFG): Uden For Grupperne). Ja, Uden For Grupperne; det er samme ting – argumentér nu ikke med formanden. Værsgo.

Det her lovforslag er jo også sådan på en eller anden måde lidt et sammensurium af forskellige ting, men også delvis en udmøntning af politiforliget. Jeg var jo selv med til at forhandle om politiforliget hele vejen frem til målstregen, men mit daværende parti, Venstre, valgte jo så beklageligvis at stå uden for forliget, og jeg måtte derfor også forlade forhandlingerne i sidste minut. Personligt er jeg dog meget stor tilhænger af politiforliget og er også klar til at bakke op om samtlige lovforslag, der kommer til at udmønte politiforliget. Men det kommer vi sikkert til at diskutere på andre tidspunkter, for der er mange, mange gode elementer i det politiforlig.

Det her lovforslag, vi står med her i dag, indeholder så, som flere har været inde på, fire forskellige ting. Bl.a. giver det jo politiet flere beføjelser til at udstede et opholdsforbud i bestemte områder. Og jeg tror, vi alle sammen kender til det: En gruppe unge mænd, ofte med indvandrerbaggrund, hænger rundt på stationer og andre offentlige områder og skaber utryghed for helt almindelige mennesker, der enten skal med toget hjem fra fritidsaktiviteter eller fra aftenarbejde. Og det er ganske enkelt uholdbart, og derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at politiet får flere beføjelser til at genskabe trygheden ved at udstede et opholdsforbud.

Et andet vigtigt element i det her lovforslag om at skabe mere tryghed er, når det handler om voldsdømte, som har begået deres forbrydelse i nattelivet. I fremtiden kan de få et forbud mod at færdes og opholde sig i netop nattelivet i op til 2 år. Jeg har selv mødt ofre for fuldstændig tilfældig vold i nattelivet, og det har af helt naturlige årsager sat sig alvorlige spor på både fysikken for nogle af dem, men også i psyken for nogle af de her unge mennesker, og det er altså kun rimeligt, at de ikke skal møde deres voldsmænd igen kort tid efter, ligesom det må formodes også at have en præventiv effekt for voldsparate personer, at de kan blive udelukket fra nattelivet i en længere periode, hvis de begår vold.

Jeg undrer mig dog lidt – på lige fod med Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen – over, at der skal udvises forsæt eller grov uagtsomhed for at kunne straffes for at overtræde opholdsforbuddet i nattelivet. Altså, har man fået en dom, hvori der står, at man ikke må opholde sig i nattelivet i en periode, så kræver det nok ikke den største tankevirksomhed hos kommunen at forstå, hvad det egentlig betyder, og det er også noget af det, jeg kommer til at spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

Men som sagt er der jo en del elementer i det her lovforslag, bl.a. også et forslag, der udvider politiets adgang til at beslaglægge værdigenstande hos en mistænkt, så gæld til det offentlige generelt bliver omfattet af beslaglæggelsesadgangen. Det kan jeg også støtte.

Og så er der det sidste element omkring vanvidsbilisme og flugtbilisme, altså at der rent faktisk bliver bedre mulighed for at udvise udlændinge på den konto. Det er noget af det, der har stået meget højt på min liste igennem længere tid, så det finder jeg meget, meget nødvendigt.

Derfor kommer jeg til at bakke op om det her lovforslag, om end jeg på lige fod med en række øvrige borgerlige ordførere har en række småting, som jeg gerne lige vil diskutere under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal i dag behandle det første forslag, der er kommet fra regeringens såkaldte tryghedspakke. Men dette forslag har ikke noget at gøre med tryghed – nej, jeg vil endda mene, at det kommer til at have den omvendte effekt. For når Socialdemokratiet taler om tryghed, handler det kun om tryghed for en bestemt gruppe mennesker ved at dæmonisere en anden gruppe mennesker; og her mener jeg selvfølgelig dæmoniseringen af de såkaldte indvandrerdrenge, som statsministeren har kaldt dem.

Men det er egentlig også en dæmonisering af anden- og tredjegenerationsdanskere generelt. For selv om regeringen insisterer på, at dette forslag ikke er diskriminerende og skal gælde alle, så er det den stik modsatte besked, der bliver modtaget, når man hører den offentlige debat, og når den eneste gruppe, der bliver henvist til som et problem i præsentationen og diskussionen af dette forslag, er unge mænd med ikkevestlig baggrund.

Når vi ikke støtter forslaget, betyder det ikke, at vi ikke mener, at kriminalitet skal bekæmpes, og at der skal skabes tryghed. Men dette forslag er bare på ingen måder vejen frem og fungerer som en skræmmekampagne mere end noget andet. For hvis vi egentlig skal forholde os til fakta, er det et faktum, at der er utallige studier både nationalt og internationalt, der viser, at vejen mod at mindske kriminalitet ikke er en skærpelse af straffene, men forebyggende indsatser, og at øgede magtbeføjelser og sanktionsmuligheder endda kan have negative konsekvenser. Studier viser, at der hos unge i udsatte boligområder med oplevelsen af at blive valgt særligt ud og forskelsbehandlet af politikere, politiet og retsvæsenet faktisk dannes grobund for mistillid, trods og konflikter – ja, helt som politiet selv siger.

Som jeg også stillede spørgsmål om tidligere, har politiet også nogle af de samme bekymringer. Formanden – nu den tidligere formand for Politiforbundet, Claus Oxfelt – har udtalt, at tiltagene i dette forslag er voldsomme, og han forudser en masse konfrontationer. Han påpeger også, at dette var en politisk beslutning og ikke noget, som var efterlyst af politiet, der, som han siger, ikke er taget med på råd om indholdet i denne tryghedspakke. Desuden mener han også, at forebyggende indsatser er vejen frem, men i stedet for at satse på tiltag, der faktisk fungerer, har regeringen skrottet 100 mio. kr. årligt til forebyggende boligsocialt arbejde.

Så dette forslag er diskriminerende, det er ikke blevet efterspurgt, og det er ikke bakket op af nogen forskning på området. Det er alt sammen meget gode grunde til at stemme forslaget ned.

Men det er faktisk ikke den vigtigste grund. Forslaget skal stemmes ned, fordi det er direkte angreb på vores retsstat. At man vil kunne blive mistænkeliggjort og straffet for andre menneskers ageren, og at staten nærmest vilkårligt vil kunne fratage folk personlige ejendele, er så klare brud på en borgers retssikkerhed, at jeg er chokeret over, at det overhovedet er blevet foreslået i denne sal. Det er en farlig glidebane mod et samfund, som ikke er os værdigt. Derfor må vi sørge for, at det her forslag ikke bliver til virkelighed.

Her afslutningsvis vil jeg sige, at jeg ikke er den eneste, der har retssikkerhedsmæssige bekymringer. Der er høringssvar fra mange organisationer som Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening samt en kronik af 21 forskere, der udtrykker enorme bekymringer for implikationerne af dette forslag og refererer til en mulig diskrimination og indskrænkning af rettigheder, hvis det bliver stemt igennem. Så min bøn til alle her i salen er: Lyt til forskningen, hav respekt for folks rettigheder, og forstå nu, at man ikke kan straffe sig ud af problemerne.

Jeg og Frie Grønne vil gerne værne om alle medborgeres grundlæggende rettigheder, og vi vil kæmpe for at skabe tryghed for alle i dette land og ikke kun for en bestemt gruppe. Derfor glæder jeg mig til den dag, hvor vi ser reelle løsninger på disse problemer fra regeringens side og ikke det, som jeg vil betegne som symbolpolitik. Frie Grønne kan på ingen måder stemme for dette forslag. Tusind tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg kan forstå, at det er diskriminerende. Kan ordføreren pege på, hvor der i lovforslaget står noget omkring diskrimination, altså at det skulle være tiltænkt folk med en særlig hudfarve eller en særlig religion eller en særlig seksualitet? Altså, hvor står det i loven?

Ordføreren, værsgo.

Der er ingen tvivl om, at det her er endnu en lovgivning, der er skræddersyet og designet til at ramme en bestemt målgruppe. Det er fuldstændig tydeligt. Statsministeren fik kritik, fordi hun på sommergruppemødet snakkede specifikt om indvandrerdrenge. Det er helt tydeligt, når man har fulgt den offentlige debat, at det her handler om at ramme minoritetsdrenge. Det er blevet sagt fuldstændig klart og tydeligt. Man kan ikke i lovforslaget skrive, at det handler om en bestemt målgruppe, for så ville det være grundlovsstridigt, men der er ingen tvivl om, at hele debatten op til forslaget har handlet om de såkaldte indvandrerdrenge. Det kan ikke være mere tydeligt.

Spørgeren, værsgo.

Jo, det kunne have været mere tydeligt, hvis det stod i loven. Det gør det så ikke. Ordføreren siger også, at politiet vilkårligt kan tage værdigenstande fra folk. Kan ordføreren pege på, hvor i loven det står, at politiet vilkårligt kan tage værdigenstande fra folk?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan endnu en gang henvise til Politiforbundets Claus Oxfelt, der siger:

Jeg forudser en masse konfrontationer. Man skal ikke undervurdere, at det er voldsomt at give en ung mand en bøde på 10.000 kr. eller pludselig beslaglægge hans mobiltelefon eller tage jakken fra ham. Det er da noget, der kan mærkes, og vi er slet ikke uddannet til at vurdere, om en dynejakke er 500 kr. værd, eller om den er 5.000 kr. værd og derfor skal konfiskeres. Herudover skal vi også kunne bevise, at den unge rent faktisk er utryghedsskabende.

Tak. Fru Pernille Vermund til en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. I forlængelse af et tidligere spørgsmål kan jeg forstå, at det her er diskriminerende lovgivning, fordi det i høj grad vil ramme dem, som skaber problemerne, og vi ved jo, hvem der skaber problemerne.

Mener ordføreren virkelig, at det, når der er en lovgivning, som særlig rammer bestemte grupper, ikke fordi lovgivningen er diskriminerende, men fordi særlige grupper er mere voldsparate, begår flere voldtægter eller skaber mere utryghed i befolkningen, så er diskriminerende? Altså, er det også diskriminerende, hvis vi skærper straffene for eksempelvis voldtægt, når vi nu ved, at en meget, meget stor andel af dem, der begår voldtægt, har indvandrerbaggrund?

Værsgo til ordføreren.

Det er dybt diskriminerende, når lovgivere klart og tydeligt i debatten siger, at de gør det for at ramme en særlig gruppe – en særlig gruppe – dem, som man kalder indvandrerdrenge. Først og fremmest er det diskriminerende at kalde dem indvandrerdrenge, for langt de fleste af børnene og de her unge mennesker er født i Danmark. Så de er ikke indvandrere, de er minoritetsdanskere. Så hele præmissen for debatten er diskriminerende. Lad os slå det fast først.

Derudover er jeg slet ikke enig i præmissen, som fru Pernille Vermund her hentyder til, om, at minoritetsdrenge skulle være et særligt problem. Det er de ikke. Det, vi ved, er, at der i dag er kriminalitet på Nørrebro, ja, at der er minoritetsunge, ja, men dengang der ikke var minoritetsunge på Nørrebro, var der også kriminalitet. Det her har noget at gøre med sociale faktorer, det har noget at gøre med fattigdom, det har noget at gøre med uddannelse, det har noget at gøre med ressourcer. Det har ikke noget at gøre med minoritetsdrenge, eller det har ikke noget at gøre med de såkaldte indvandrerdrenge. Derfor anerkender jeg ikke præmissen, og derfor er det diskriminerende.

Fru Pernille Vermund, værsgo.

Men det er jo simpelt hen skørt. Når vi ved, at 43 pct. af de voldtægter, der bliver begået i 2019, registreret i 2019, bliver begået af folk med udenlandsk baggrund, så er det jo klart, at det, når voldtægtsforbrydelser straffes hårdere, rammer en relativt stor andel af folk med indvandrerbaggrund, og hvis man begår hverdagsterror, hvis man chikanerer mennesker i et område, og der er en større andel af dem, der chikanerer, som har indvandrerbaggrund, så vil de tilsvarende blive ramt. Men det er da ikke diskriminerende. Det er jo bare et udtryk for, at der er nogle mennesker i vores samfund, som på samtlige parametre har svært ved at indordne sig.

Ordføreren.

Igen: Jeg må anfægte præmissen. Jeg er slet, slet ikke enig i præmissen. Jeg synes, det er dybt problematisk, hvis man indskrænker frihedsrettigheder, fordi politiet så skal vurdere, om nogen skaber utryghed. Nu holder jeg en tale her fra Folketingets talerstol, og fru Inger Støjberg og hr. Lars Bøje Matthiesen taler dernede. Skaber det utryghed? Hvem skal vurdere det? Er det utryghed for mig, at de taler dernede, at de generer? Er det utryghed? Skal politiet der komme og give et opholdsforbud? Altså, det er ikke en retsstat værdigt. Det skal ikke være på folks følelser, at man laver lovgivning og indskrænker folks rettigheder, og det vil Frie Grønne til hver en tid stå op for.

Hr. Kristian Hegaard som spørger. Værsgo.

Jeg vil bare kort spørge, om ikke ordføreren er enig i, at det, man kan være bekymret for vedrørende en mulig forskelsbehandling på baggrund af det her lovforslag, er de formuleringer, der står i lovforslaget, om, at der bl.a. særlig er tale om en gruppe af unge mænd, og at der særlig kan komme et opholdsforbud på tale i det, der hedder strafskærpende zoner, altså de her zoner, hvor man kan lave dobbeltstraf i de boligområder, hvor det gør sig gældende. På den måde peger pilen mod, at der ligesom er nogle bestemte, som det er hensigten at lave det her opholdsforbud imod, og det er det, som der i høringssvarene har været en del kritik af, og man stiller sig tvivlende over for, om håndhævelsen af det vil være tilstrækkelig ikkediskriminerende – at man sørger for at have den samme opmærksomhed alle steder, frem for at det er nogle bestemte. Er ordføreren ikke enig i, at det er det, som høringssvarene peger på kan udgøre en risiko for forskelsbehandling og diskrimination i den måde, som det udøves på i praksis?

Ordføreren, værsgo.

Ja, det kan jeg fuldstændig bekræfte. Men for mig er der simpelt hen stadig sådan en ting, jeg skal vænne mig til her i Folketinget. Nu har vi i et helt år hørt på en debat, som udelukkende gik på det, man kaldte indvandrerdrenge, og så skal man herinde i Folketingssalen have sådan et teater, hvor man siger: Åh, men det er jo ikke dem, vi prøver at ramme. Hey, det er dem, man prøver at ramme. Det er det, som man har sagt igen og igen i den offentlige debat, og så skal man stå herinde og lade, som om det ikke er dem, man prøver at ramme. Selvfølgelig er det de såkaldte indvandrerdrenge, man prøver at ramme med det her forslag. Man designer og målretter en lovgivning, der skal ramme en bestemt gruppe. Det er en glidebane, og det skal vi stoppe, for det er ikke en retsstat værdigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, der skal have ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til ordførerne for de, man kan vel godt sige overvejende positive indlæg, som vi har hørt i dag. Noget af det, som jeg opfatter som et af mine vigtigste mål som justitsminister, er at sikre danskernes tryghed overalt i Danmark – det være sig på S-togsstationer, i offentlige parker eller i udsatte boligområder, og det gælder selvfølgelig også i nattelivet.

Derfor fremlagde jeg i oktober sammen med skatteministeren, boligministeren og udlændinge- og integrationsministeren det udspil, som vi kaldte »Tryghed for alle danskere«. Og det gjorde vi bl.a., fordi vi igennem lang tid havde set eksempler på unge mænd, som hænger ud i offentlige rum og skaber utryghed med deres opførsel. Måske bliver der råbt efter en, måske bliver man truet eller andet, som gør, at man som almindelig borger føler sig utryg i sit nærmiljø, og det er ikke acceptabelt.

Den slags adfærd er et anslag mod trygheden i vores samfund og i øvrigt en hån mod fællesskabet, og derfor skal vi selvfølgelig stoppe det – altså fordi sådan en adfærd påvirker almindelige menneskers hverdag, får dem til at vælge en anden vej hjem fra arbejde eller fra skole, holder dem fra at gå i byen om aftenen, får dem til at undgå at tage toget om aftenen, får dem til at vælge den trafikerede vej i stedet for det fredelige stisystem. Det er alt sammen med til at begrænse almindelige menneskers frihed.

Der er en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd, som viser, at 46 pct. af beboerne i udsatte boligområder har ændret adfærd som følge af rocker- og bandeaktiviteter i deres nærområde. Tallene er mildest talt chokerende, og det bekræfter også billedet af, at der altså er områder i Danmark, hvor vi har et tryghedsproblem. Og i virkeligheden synes jeg, at det er der, hvor skillelinjen kommer til at gå i debatten i dag: Anerkender man, at der er et problem, eller prøver man at bortdefinere det ved at sige, at det kan vi ikke håndtere, eller at det i hvert fald ikke skal håndteres sådan, eller på anden måde.

Jeg synes i virkeligheden, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt sagde det godt, da hun sagde, at det store flertal ikke tør tage toget eller være i parken, og at det foregår sådan af hensyn til de fås frihed til at kunne terrorisere området. Og det er jo i virkeligheden den balance, vi gør op med ved at sige: Næ, sådan skal det ikke være. Det skal ikke være sådan, at de få kan få lov til at terrorisere på bekostning af det store flertal, på bekostning af almindelige mennesker.

Der har været nogle forskellige bemærkninger til lovforslaget – spørgsmål, indretninger, ændringer. Jeg har det jo, som I ved, sådan, at værket ikke nødvendigvis er fuldbragt, selv om jeg bærer det frem for det høje Ting. Og derfor ser jeg frem til den videre debat om, hvad der måtte skulle laves af ændringer eller svares på af spørgsmål. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er flere korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Ministeren kender min holdning til det her med opholdsforbuddet. Jeg ved ikke, om den mail er tilgået ministeren personligt, men jeg har i hvert fald sendt en mail, hvor ministeren også er nævnt i adressefeltet. Den er sendt af en række europæiske menneskerettighedsinstitutter og organisationer, der interesserer sig for menneskerettighederne. De stiller sig meget problematiserende over for det her generelle opholdsforbud, som man vil udstede i politiet, med muligheden i henhold til det nye, nemlig politilovens § 6 c. Derfor vil jeg høre, hvordan ministeren stiller sig til, at Danmark på den måde kan blive frontløber for det at indskrænke menneskers personlige bevægelsesfrihed i Danmark, og om ministeren er villig til eventuelt at løbe en mulig procesrisiko, hvis det måtte vise sig at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Værsgo til ministeren.

Det er et godt spørgsmål, for det er regeringens klare vurdering, at det her lovforslag er inden for rammerne af grundloven såvel som inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så hvad er det så for nogle frihedsrettigheder eller menneskerettigheder, der anfægtes? Der er flere i dag, der har sagt, at det her går på tværs af vores frihedsrettigheder. Problemet er, at de frihedsrettigheder ikke er nogen, som er gældende. Det er nogle, man forestiller sig oppe i hovedet; nogle, som organisationer finder på, og som man gerne ville have skulle være der. Det er jo bare et politisk synspunkt. Altså, den her lovgivning holder sig inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og derfor bryder den selvfølgelig ikke med nogen frihedsrettigheder.

Hr. Kristian Hegaard.

Det var da et noget absurd svar, altså at organisationer skulle finde på frihedsrettigheder; at man skulle finde på frihedsrettigheder. Frihedsrettigheder er noget af det mest afgørende som fundament for det, at vi fungerer i vores retsstat, i vores demokratiske samfund osv. Det er jo ikke noget, vi finder på. Det er jo noget, som nogle holder i hævd og sørger for at minde os om og huske os på. Så hvad mener ministeren med, at der er nogen, der finder på frihedsrettigheder? Og er det at indskrænke uskyldige danskeres bevægelse at give dem mere frihed?

Værsgo til ministeren.

Jamen man kan bare ikke stille sig på en argumentation og sige, at det her er i strid med frihedsrettighederne, hvis man ikke kan pege på frihedsrettigheder, som det er i strid med. Når det her lovforslag befinder sig inden for grundloven og befinder sig inden for reguleringen af menneskerettighederne, så er det jo ikke i strid med frihedsrettighederne. Så er vi inden for det politiske handlerum, vi har, og det kan vi have forskellige holdninger til, altså om man skal tage hensyn til folk, der gerne vil kunne færdes ved S-togsstationen, folk, der gerne vil kunne færdes i parken, eller om man skal opretholde friheden for dem, der terroriserer andre mennesker. Jeg holder med de første.

Hr. Sikandar Siddique, en kort bemærkning.

Tak til ministeren. Nu siger ministeren, at forslaget er inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så vil jeg bare lige høre, om det gør indtryk på ministeren, at dem, han er chef for, altså politiet, også er skeptiske over for det, men også at Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening – alle de her foreninger og organisationer – er kommet med høringssvar, som faktisk taler det her forslag ned.

Det er fint, at det er inden for grundlovens rammer, men jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvad ministeren tænker om, at så mange stærke foreninger, respekterede foreninger, foreninger, vi rent faktisk lytter til, mener, at det her forslag er at gå i den forkerte retning.

Ministeren, værsgo.

Det vigtigste i det indlæg var sådan set anerkendelsen af, at det er inden for grundlovens rammer, for det betyder, at den uenighed, som der er, jo ikke er juridisk, men rent politisk, og det vil sige, at det så bliver et spørgsmål om, om vi vil stille os på siden af og beskytte dem, som er utrygge ved at tage toget, dem, som er nervøse ved at gå igennem parken, dem, som lader sig chikanere.

Det her er jo ikke fantasital. Prøv lige at erindre det, jeg sagde før: 46 pct. af borgerne i udsatte boligområder har ændret adfærd som følge af rocker- og bandeaktiviteter i deres nærområde. Det er muligvis ikke nogle steder, hvor spørgeren kommer, men det er der, hvor mennesker færdes, og det er der, hvor nogle af dem, som vi har behov for at beskytte, er.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Jeg må bare sige til ministeren, at det var en enorm masse udenomssnak. Ministeren svarede faktisk ikke på mit spørgsmål. Fair nok, vi er uenige, hvad det her angår. Men jeg tænker bare, at det er fair at spørge ministeren på området, hvad ministeren tænker om de mange, mange negative høringssvar til forslaget, der er kommet fra Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Mellemfolkeligt Samvirke. Jeg kunne bare godt tænke mig at nuancere debatten og høre, hvad ministeren tænker om det. Alt det andet har vi diskuteret. Men hvad tænker ministeren specifikt om de her høringssvar fra de her foreninger? Det er det, jeg spørger til.

Ministeren, værsgo.

Jeg synes altid, det er interessant at læse, hvad andre mennesker med andre politiske holdninger mener. Men det er ikke det samme, som at jeg ændrer min politiske holdning.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Hvis man har et populært byområde, hvor mennesker af alle slags gerne vil tage ophold og nyde den friske luft og det skønne vejr, kan det jo også tiltrække uromagere. De kan også synes, at det er rart at være der og dominere omgivelserne. Så er løsningen selvfølgelig, at politiet patruljerer området og sørger for, at uromagerne enten opfører sig ordentligt eller forflytter sig hjem til egen matrikel. Det er den gode løsning. Den er selvfølgelig også lidt dyr, men det er dog den gode løsning, for så er det gode område til rådighed for de mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, når de opholder sig der.

Den billige løsning og den, som gør det nemt for politiet, er at sige: Vi forbyder bare ophold på det område, for så er der ingen mennesker, der kan være der, og så er der ikke nogen uro. Det har man så ikke fået et område, der er til rådighed for lovlydige mennesker, af, men det er jo nemt, og det er billigt. Jeg kan forstå, at justitsministeren foretrækker den nemme og billige løsning. Det gør vi ikke.

Ministeren, værsgo.

Den gode løsning er at tilvejebringe tilstrækkelige mængder politiressourcer til at kunne være til stede. Den eneste grund til, at Liberal Alliance ikke er med i politiforliget, er, at man lige præcis ikke var villig til at tilvejebringe de ressourcer, som skulle til for at øge vores politistyrke. Så det lyder lidt hult, at argumentationen er, at man gerne vil have den store løsning, den forkromede løsning, når man ikke vil være med til at pege på, hvordan den så skal finansieres.

Hr. Ole Birk Olesen.

Lad os sige, at jeg foreslår et eller andet supergodt, og at jeg foreslår, at finansieringen kommer fra, at man fjerner dagpengene i Danmark, er justitsministeren så imod denne fine løsning, fordi justitsministeren ikke vil være med til at fjerne dagpengene i Danmark, eller er justitsministeren bare imod finansieringen? Kan ministeren ikke som justitsminister i dette land en gang imellem svare på de spørgsmål, der bliver stillet, i stedet for at være polemisk? Det ville være skønt.

Værsgo til ministeren.

Jeg prøver bare at holde hr. Ole Birk Olesen fast på den politik, hr. Ole Birk Olesens parti fører, og som i forbindelse med politiforliget var: Vi vil gerne have flere politifolk; vi vil bare ikke betale.

Den næste er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Jeg har to spørgsmål til justitsministeren. Det ene er, om demonstrationer bliver undtaget for opholdsforbud. Det tænker jeg at ministeren kan svare meget klart på. Det andet spørgsmål er, om ministeren deler bekymringen for en øget etnisk profilering med det her lovforslag. Vi ved jo, at det finder sted hos politiet. Det har flere undersøgelser jo vist: Hvis du har en anden hudfarve end min, er der større risiko for, at du bliver stoppet af politiet, uden at der bliver rejst sigtelse. Så det er de to spørgsmål.

Tak. Ministeren.

Jeg synes, det ligger i noget af det, der er vores fundament, at vi skal gå meget langt for at sikre, at folk, der vil ytre sig politisk, meningstilkendegivende, skal have ret til det, og jeg synes i virkeligheden, at det er svært at forestille sig, at det skulle falde ind under de betingelser, som er for at lave et opholdsforbud. Der har været nogen diskussion i dag i salen af, hvad det egentlig er, der skal til, og det har lydt, som om det bare er rent tilfældigt og det bare er noget, politiet deler ud, hvis man har lyst osv.

Men lad os lige holde fast i betingelserne: For det første skal der være en gruppe af personer, som udviser en adfærd, som er egnet til at skabe utryghed. Så er der nogle, der har sagt: Det er meget svært at vide, hvad der er egnet til at skabe utryghed. Så skal man bare læse lovforslagets bemærkninger. Der står eksemplificeret, hvad der kan være egnet til at skabe utryghed. Det andet er, at det her skal være et egnet redskab, og det vil sige, at der også er nogle situationer, hvor man vil sige, at det gør vi ikke, fordi det her redskab simpelt hen ikke er egnet til at nå det mål, som vi gerne vil. Det tredje er, at det skal være proportionalt.

Det er kun, hvis alle tre betingelser er til stede, at man kan lave et opholdsforbud, som i øvrigt - det er bare for at præcisere det, for det blev også nævnt undervejs – maksimalt kan være 30 dage, og som i øvrigt jo kan være begrænset til f.eks. bestemte tidsrum af døgnet.

Fru Rosa Lund for opfølgning.

Tak for det. Jeg havde jo håbet, at ministeren ville sige, at demonstrationer altid og fuldstændig er undtaget. Vi stiller nok også det her spørgsmål på skrift. Så lad os ikke botanisere mere rundt i det.

I forhold til det andet spørgsmål: Er regeringen og ministeren så ikke bekymret for, at det her vil gå meget kraftigt ud over de borgere, vi har, som har en anden etnisk baggrund end dansk, netop fordi vi ved, at den her etniske profilering finder sted hos politiet? Om det er bevidst eller ubevidst, kan vi tage en anden diskussion om en dag, men vi ved jo – det er bekræftet mange gange – at det finder sted. Så måske skal jeg vende spørgsmålet om: Hvordan vil ministeren undgå, at det her øger etnisk profilering hos politiet?

Værsgo, ministeren.

Men hvis der skal være en skævhed, kræver det jo, at de befolkningsgrupper, som bliver nævnt, har en særlig utryghedsskabende adfærd. Ellers vil man jo ikke kunne være omfattet af de betingelser, der skal til, for at lave et opholdsforbud. Det er klart, at hvis borgere med anden etnisk herkomst end dansk skaber utryghed, vil der selvfølgelig kunne laves et opholdsforbud inden for lovens rammer.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo, en kort bemærkning.

Jeg vil godt fortsætte, hvor fru Rosa Lund slap. Kan ministeren garantere, at man ikke vil gå hårdere til værks i forhold til minoritetsunge, alene fordi de er minoritetsunge? Det er jo det, etnisk profilering handler om: at tolerancetærsklen risikerer at være lavere. Vi ser bl.a., at det præcis er den type unge, som igen og igen må vende lommer i visitationszoner, også dem, som ikke har gjort noget, og de bliver frygtelig provokeret af, at de, når de ellers er lovlydige borgere, bliver udsat for det her gang på gang. Så kan ministeren garantere, at politiet ikke vil gå hårdere til en gruppe unge, som har den her adfærd, bare fordi de er minoritetsunge?

Ministeren, værsgo.

Det kan jeg slet ikke forestille mig skulle ske.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen det kan jeg så godt forestille mig skulle ske. Jeg kan give et andet eksempel. Det handler om fru Trine Torps gode ven, som er fra Chile. Han har boet her i 45 år. Forleden oplevede han, da han tog metroen, at blive udspurgt på en enormt ydmygende måde af politiet og at skulle retfærdiggøre sin eksistens. Han siger: Jeg har boet her i 45 år. Herefter kræver politiet identitetspapirer og alt muligt fra ham, og det er jo kun, fordi han har en anden hudfarve end den, som er gængs i Danmark. Så det forekommer, hr. minister, og derfor vil jeg gerne have en garanti for, at det her ikke betyder, at vi kommer til at gå hårdere til minoritetsunge, som i virkeligheden, ja, bare hygger sig et sted.

Ministeren, værsgo.

Det er nok at stramme den at komme med et enkelt eksempel, som jeg i øvrigt ikke har noget kendskab til, og påstå, at det så skulle være dokumentation for, at der er en skævhed.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.