Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om ændring af arkivloven. (Ret til indsigt i egne personoplysninger).

Af kulturministeren (Joy Mogensen).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi nu behandler, er jo en ændring af arkivloven, og det er en ændring, som skal sikre det helt grundlæggende princip, at alle har ret til adgang til deres egen sag og til oplysninger, der handler om dem selv. Derfor er det jo i virkeligheden også et spørgsmål om frihed – alle skal have retten til at kende deres egen historie – og det er jo måske særlig for dem, der som børn er blevet anbragt uden for hjemmet, har været på børnehjem eller lignende. Det, at de nu får brikkerne til at kunne samle deres egen historie og få indsigt i den, er jo en vigtig del af at forstå, hvor det er, man selv kommer fra, og hvem man selv er.

Der er vel ikke nogen, der er i tvivl om, at vi har mørke pletter i vores danmarkshistorie, når det kommer til de vilkår og forhold, som vi bød anbragte børn. Alt for mange af de allersvageste blev svigtet, og den historie er vi jo nu i gang med i fællesskab at skrive. Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg er i gang med en udredning om de svigt og de overgreb, som anbragte og udsatte børn og unge blev udsat for, mens de var i statens institutioner og burde have været under statens beskyttelse. Der er jo nogle af dem, som allerede har fået en undskyldning fra det officielle Danmark. Ligesom vi skal have hele den historie og de historier frem i lyset, skal vi også give de mennesker, det handler om, retten til at kende deres egen historie. Det skal selvfølgelig være gratis at få adgang til sine egne oplysninger, det siger vel næsten sig selv. Derfor mener Socialdemokratiet også, at denne ret til indsigt i egne oplysninger skal være betalingsfri, og den skal hverken afhænge af tilladelser, typer eller alder af arkivalierne. Det må ikke være ens indkomst, der afgør, om man har ret til adgang til ens egne oplysninger, og nu særlig ikke, fordi vi ved, at nogle af dem, der har været udsatte som børn og unge, også har en lav indkomst i deres voksenliv.

Som det er i dag, har Rigsarkivet mulighed for at opkræve betaling for identificering af arkivalier, når en borger søger om tilladelse til adgang til ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. Under den nuværende arkivlov behandler alene Rigsarkivet årligt omkring 1.900 sager, hvor en borger har søgt om indsigt i en sag vedrørende borgeren selv. De sager vil med det her lovforslag både blive gratis og basere sig på en egentlig rettighed til oplysningerne, frem for at borgeren skal ansøge om dispensation fra reglerne. Det samme vil gælde for de arkiver under kommuner og regioner, der indeholder oplysninger om borgeren, og som allerede i dag er gratis for borgeren, men hvor der altså med det her lovforslag også gives en egentlig rettighed til oplysningerne til indsigt i ens egen sag og i ens egen historie.

Derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger, og vi går derfor videre til hr. Kim Valentin fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Dette lovforslag handler grundlæggende om at give borgerne en ret til indsigt i egne oplysninger. Det er vi selvfølgelig for i Venstre – det er jo en del af grundlaget for at leve i et samfund, at man har ret til indsigt i egne oplysninger, og det bør selvfølgelig gælde alle steder. Det er også sådan, at 98 pct. af alle dem, som tilgår de her arkiver, rent faktisk også får det, så så stor bliver forskellen jo heller ikke med det her forslag. Men derfor synes vi alligevel, at det er en god idé. Vi synes også, det er en god idé, at man kigger på andre steder end de statslige arkiver, som det her jo omhandler, og det har vi også opfordret ministeren til at gøre.

Vi synes også, det er en god idé, at det gøres gratis. Hvis man hører, hvad folk derude fortæller, så er det også gratis i dag for langt de fleste af dem, der søger om oplysninger, men det er rart at få de sidste med, så lad os bare få det skrevet ned i lovgivningen. Det er rigtig godt.

Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, og det er en ny bestemmelse i arkivloven, som skal give borgerne en fri og uhindret adgang til egne oplysninger, som befinder sig hos Rigsarkivet. I fremtiden vil det være sådan, at en person, som ønsker indsigt i egne sager, ikke skal søge om tilladelse, men får et retskrav på indsigt i egne oplysninger. Retten til egne oplysninger må være en hjørnesten i et demokratisk samfund.

Ændringen vil f.eks. sikre, at borgere, der har været anbragt på et børnehjem – som vi også hørte den socialdemokratiske ordfører sige – eller har været under særforsorgen, får en ret til at se deres egne oplysninger i sager på arkiv.

Jeg og Venstre kan støtte, at indsigt i egne oplysninger gøres gratis. Med disse ord kan Venstre støtte lovforslaget.

Det udfordrer ingen til korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Også vi i Dansk Folkeparti kan tilslutte os den udvidede adgang til egne informationer, som man med den her nye lov får adgang til. Ud over den sådan rent indholdsmæssige side er det også et lille eksempel på, hvordan dansk folkestyre fungerer godt, hvordan man ikke nødvendigvis behøver at stå og hamre på kobberpander på Slotspladsen for at få lovgivere i tale, men rent faktisk ad mere civiliserede veje også har mulighed for at gøre indflydelse gældende.

Vi havde for et par uger siden en delegation i Kulturudvalget, som kom med fornuftige og velovervejede bekymringer i forhold til det lovforslag, som kulturministeren havde fremsat, som fik alle til at tænke en ekstra gang og endda gjorde, at vi lige drøftede sagen iblandt ordførerne og kom frem til en god måde, hvorpå man kunne tage de bekymringer, som netop sagligt og ordentligt var blevet bragt for udvalget, til efterretning og indarbejde dem. Det var smukt, og det var godt, og det er den måde, man gør det på i et demokrati.

Derfor glæder vi os over, at ministeren tog teten efter delegationen, sådan at det lovforslag, vi forhåbentlig om kort tid kan vedtage, bliver en lov, der også tager højde for alle de hensyn, der skal være i et moderne samfunds behandling af borgernes data, og at borgere selvfølgelig vederlagsfrit skal have adgang hertil.

Så med de ord kan vi i Dansk Folkeparti tilslutte os det forslag, der er fremsat af kulturministeren, og med de efterfølgende tilsagn om at holde øje, som også er givet. Tak.

Selv tak til hr. Morten Messerschmidt. Og velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Jeg vil gøre det forholdsvis kort. Vi bakker også op om lovforslaget og vil gerne komplimentere regeringen for at have fremsat forslaget. Så vidt jeg husker, var det statsministeren, der selv kort tid efter sin tiltrædelse lancerede den her idé, og når man læser forslaget i dag, kan man undre sig over, at det ikke har været sådan tidligere, altså at man selvfølgelig havde ret til indsigt i sin egen sag og også en indsigt, der ikke kræver, at man skal have penge på lommen.

Så det kan vi støtte, og vi vil gerne rose regeringen for at have bragt forslaget frem i dag.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Dette lovforslag er tydeligvis kommet i kølvandet på statsministerens undskyldning til godhavnsdrengene, og det var på tide, at de fik den undskyldning. Derfor anerkender vi i SF regeringens gode intentioner om at gøre gældende arkivlov bedre, således at vi sikrer, at tidligere anbragte børn får ret til at få indsigt i deres egne personlige oplysninger uden begrænsning i forhold til betaling, tilladelser eller arkivaliernes alder og type. Vi skylder tidligere anbragte børn som godhavnsdrengene, at når der begås svigt og overgreb i statens varetægt, må de pågældende borgere i det mindste have ret til at kunne få fuld aktindsigt i deres sag. Man siger, at tiden læger alle sår, men for de mange tidligere anbragte børn med en kompliceret og problematisk barndom bag sig mangler der afgørende brikker til det samlede puslespil i deres liv: Hvorfor var jeg der? Hvornår var jeg der? Er mine egne minder forenelige med sagens akter? Sporene fra deres barndom har sat sig på deres sind for evigt, men de fysiske spor i form af dokumenter om deres sag er ofte på samme tid bare blevet smidt ud eller er forsvundet, og det er naturligvis ikke i orden.

Vi vil sikre, at tidligere anbragte børn har kendskab til deres egen historie, og derfor er lovforslaget også blot et lille skridt i en positiv retning, hvor vi principielt sikrer, at alle har adgang til egne oplysninger. Organisationen Danske Arkiver har i deres høringssvar beskrevet, hvordan dette lovforslag ikke nødvendigvis vil gøre det lettere for borgerne at finde arkiverede oplysninger om dem selv, og derfor er det vigtigt for mig at sige, at vi med dette lovforslag desværre ikke giver de oplysninger til tidligere anbragte, som vi gerne ville. Vi vil ikke stikke folk blår i øjnene. Som sagt er meget materiale allerede kasseret med eller uden hjemmel i den nuværende arkivlov, og desuden pointerer Organisationen Danske Arkiver, at der er mange huller i den nuværende lov i forhold til både afleveringspligten og registreringspligten, som gør, at borgere, der søger aktindsigt i deres sag, forskelsbehandles i forhold til den pågældende kommunes håndtering af arkivalier. Har man været anbragt på en selvejende institution, er der slet ikke bevaringspligt.

Derudover er der store forskelle på kommunerne: 50 kommuner har oprettet eget offentligt arkiv, 16 kommuner afleverer til Rigsarkivet, mens de sidste 32 kommuner ikke registrerer deres arkivalier – måske ligger de i kældre, måske ligger de på lofter. Så der er altså stor forskel på kommunernes registrering af deres oplysninger. Og det er også af de her årsager, at der er brug for en gennemgribende, men faktisk også gennemarbejdet ny arkivlov. Den nuværende arkivlov er 17 år gammel, og i tidens løb er den blevet forældet på grund af bl.a. den stigende digitalisering, der er i samfundet, og faktisk også på grund af databeskyttelsesloven. Derfor glæder det os, at vi nu har aftalt at sætte udarbejdelsen af et kommissorium i gang for lige at komme et spadestik dybere ned vedrørende en ny arkivlov. Det skylder vi de her børn og unge mennesker, så de også kan blive klogere på sig selv.

Vi ser frem til det samarbejde og det arbejde, og med de her bemærkninger støtter SF forslaget.

Mange tak til fru Charlotte Broman Mølbæk. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og dermed byder jeg velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Nu står jeg med det vanskelige valg, om jeg skal gentage alt, hvad der er blevet sagt, eller om jeg skal lade være – jeg tror, jeg lader være. Vi kan også støtte forslaget. Og vi synes, det er et skridt i den rigtige retning, som det er blevet sagt i forlængelse af diskussionen om godhavnsdrengene. Men det er kun et lille skridt i den rigtige retning, og derfor vil jeg godt istemme, hvad andre har sagt, især den sidste ordfører, at vi ser meget frem til, at vi får en grundlæggende revision af arkivlovgivningen. Og jeg håber, at ministeren ud over de gange, hun har sagt det, også vil gentage det her fra Folketingets talerstol, altså at det er noget, regeringen vil sætte sig for. For det er noget, der tager lang tid, i og med at det også er noget, der skal tage højde for hele den der digitale udvikling, som vi har oplevet.

Men Enhedslisten kan støtte forslaget.

Tak for det. Velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordet. Også her er jeg vikar, og det er jeg for vores kulturordfører Birgitte Bergman.

Hovedformålet med lovforslag til lov om ændring af arkivloven er, at borgerne får ret til indsigt i deres egne personoplysninger, som flere har nævnt, altså med vægt på egne, når disse fremgår af dokumenter afleveret på arkiv. I dag er det nemlig nødvendigt at søge om tilladelse, men det laver vi om på nu, og det er rigtig godt, at vi nu får ændret loven i forhold til at indføre en ret for alle borgere til indsigt i deres egne personsager. Det er hensigten, at retten til indsigt efter arkivloven skal gælde alle typer sager, hvor en person ønsker indsigt i sine egne oplysninger. Det vil således ikke kun omfatte børne- og anbringelsessager, men f.eks. også skilsmissesager, faderskabssager, sager om patientjournaler m.v. Dette gælder de sager, som er afleveret til offentlige arkiver og visse private arkivalier. Og så gøres retten betalingsfri. Det er nemlig vigtigt at kende til sin egen historie. Der har været for mange sager fremme om anbragte børn, som ikke har haft ret til indsigt i deres egen historie. Sporene er endt sporløst. Det gør de desværre stadig, for der er fortsat udfordringer, som ikke er med i det her lovforslag, bl.a. gælder indsigtsretten kun til oplysninger, der er afleveret til offentligt arkiv.

Der er ikke bevaringspligt for selvejende institutioner. Det betyder f.eks., at det er helt tilfældigt, om arkiver fra landets mange selvejende døgninstitutioner er bevaret, og i endnu højere grad, om de er afleveret til offentligt arkiv. Der er registreringspligt for statslige arkivalier, men ikke for kommunale arkivalier. Kun i kommuner, der frivilligt har valgt både at oprette det kommunalt og frivilligt har valgt at gøre sine arkivalier søgbare, kan borgere og forskere f.eks. se, hvad der er bevaret, og dermed hvad man som borger eller forsker kan komme til at se.

I kølvandet på GDPR blev der i 2018 igangsat et udvalg, der skulle vurdere behovet for arkivlovsrevisionen. Arbejdet blev sat i stå på grund af folketingsvalg og regeringsskifte. Vi stiller os positive over for lovforslaget, men anbefaler på det kraftigste ministeren at genoptage samarbejdet ud fra kommissoriet med henblik på at få revideret lovforslaget yderligere, og at ministeren imødekommer den enighed, som jeg kan forstå der har været på et ordførermøde, om, at dette lovforslag ikke er tilstrækkeligt, men et skridt i den rigtige retning, så borgerne kan komme på sporet igen.

Tak til fru Mona Juul. Jeg vil høre, om nogen ønsker at være ordfører for Nye Borgerlige i denne sag – eller for den sags skyld Liberal Alliance. Det er ikke tilfældet. Så er ordet er hermed givet videre til kulturministeren.

Mange tak til ordførerne for bemærkningerne. Jeg befinder mig selv lidt i samme dilemma som hr. Søren Søndergaard, men tror, at jeg vil vælge den modsatte vej og alligevel gentage, således at det står klart, at regeringens indgang til dette lovforslag ligger meget på linje med, hvad der ellers er blevet fremført.

For det overordnede formål med lovforslaget er som sagt at give alle borgere ret til at se deres egne personoplysninger, når de ligger på arkiv. En ret til egne oplysninger er noget, som alle bør have. I dag har man som borger nemlig ikke et retskrav på at se sine egne oplysninger. Man skal søge om dispensation, og selv om der i langt størstedelen af alle sager gives dispensation, så synes jeg, det virker forkert, at man skal søge om det, der vedrører en selv.

Det er særlig vigtigt, at mennesker, der er blevet forurettet, har været udsat for overgreb eller simpelt hen er blevet fjernet fra den familie, som plejer at give en fortællingerne om, hvor man kommer fra, også sikres en ret til adgang til egne personoplysninger. Men retten skal selvfølgelig gælde alle. Disse borgere skal ikke igennem den ekstra anstrengelse – og for nogen ydmygelse, hvis de får nej – ved at skulle søge dispensation.

Desværre vil den foreslåede indsigtsret her ikke komme alle til gavn. Tidligere tiders kassering af sager og manglende afleveringer til arkiverne gør, at mange borgere desværre alligevel vil kunne opleve, at oplysninger og arkivalier i deres sag slet ikke er på arkiverne. Det vil jeg gerne beklage på regeringens vegne, men det er desværre noget, som vi ikke kan lave om. Det ændrer dog ikke ved, at de borgere, hvis sager faktisk ligger på arkiverne, stadig med denne sag får en ret til at se deres egne oplysninger.

Det bliver betalingsfrit at få arkivmyndighederne til at finde oplysningerne. I dag har Rigsarkivet en pligt til at vejlede borgerne, men ikke til at finde sagerne gratis. I de kommunale arkiver er servicen i forvejen gratis, men her sikrer vi, at det aldrig kan være en betalingsmur, der står i vejen for, at en borger kan få hjælp, med det resultat, at vi forhindrer en skævvridning, forhold til hvem der får indsigt.

Arkiverne kan også ligge på en lang række af arkivalier afleveret af private donatorer. Flere private institutioner og organisationer har udført opgaver på forsorgsområdet, og oplysninger fra disse institutioner foreslås derfor også omfattet af indsigtsretten. En ret til indsigt bør ikke begrænses i disse tilfælde, for der bør være lige ret til adgang for de borgere, der har haft sager ved private institutioner, og de borgere, der har haft sager ved offentlige institutioner.

I dag gælder der allerede en indsigtsret for den type arkivalier, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde. Bestemmelsen herfor foreslås samlet til et fælles kapitel med den nye bestemmelse om indsigtsret. Det er ikke hensigten, at der skal ændres i indsigtsretten for arkivalier omfattet af databeskyttelsesforordningen, men bestemmelsen er revideret for at sikre en klarere retsstilling. Det var mange ord for at sige, at vi med denne lovændring sikrer en borgerret, men at arbejdet med arkivloven langt fra er færdigt.

Som mange af ordførererne har været inde på, vil jeg også gerne bekræfte den enighed, som jeg synes der opstod på et ordførermøde efter det foretræde, der også er blevet omtalt, hvor det netop kom frem, at arkivloven jo ikke har været revideret siden 2003. Og den er helt generelt lavet til en mere analog verden, hvilket giver et helt generelt behov for at føre arkivloven up to date i forhold til både den teknologiske udvikling, men også for at kigge på, hvad vi kan gøre med de mange forskellige arkivalier, der er rundtomkring.

Der kan være andre forhold i loven, som trænger til at blive genbesøgt, men som jeg også sagde på ordførermødet, vil det kræve et udførligt og grundigt forarbejde, for at vi også rammer plet og gør det ordentligt, sådan at vi kan få en moderne arkivlov, der passer ind i den digitale verden. Jeg er bekendt med, at der tidligere har været nedsat et arkivudvalg, som også er kommet med en konklusion, men jeg mener, at det arbejde er for snævert i forhold til det, som vi har drøftet.

Så jeg vil selvfølgelig, lige så snart corona og alt muligt andet levner os tid og kræfter, tage den dialog videre med ordførerne, altså drøftelsen om, hvordan vi kan igangsætte en mere omfattende revision af arkivloven. Det er væsentligt, fordi de her arkiver jo grundlæggende handler om os alle sammen som samfund, men også som individer. Der fortjener vi gennemsigtighed, ligesom vi efterstræber det i alle vores andre offentlige gerninger.

Med de bemærkninger ser jeg frem til udvalgsbehandlingen, og jeg håber, at dette lovforslag kan være en forløber.

Tak. Der er en kommentar fra hr. Søren Søndergaard.

Kommentar og kommentar – jeg vil sådan set bare takke ministeren for her i salen at have givet det her tilsagn om, at når vi nu er ovre den værste coronatravlhed, så bliver der igangsat et arbejde for at få lavet et kommissorium for en grundig revision af arkivloven. Vi er meget glade for det tilsagn, tak.

Ministeren.

Jamen selv tak, og tak for den gode drøftelse. Jeg ser frem til samarbejdet om både kommissorium, men også om udfærdigelsen af en ny arkivlov.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren for dagens indsats.

Da der ikke er flere, som ønsker ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.