Tak for det, formand. Det er jo sådan, at genbrug er både moderne og miljørigtigt, og det her lovforslag er jo netop genbrug, som det også er fremgået af debatten. Det er en genfremsættelse af stort set det samme lovforslag, som vi behandlede tilbage i april, maj 2019 lige før folketingsvalget. Det, vi konkret foreslår her, er, at vi ændrer færdselsloven, så det fremover bliver muligt for 16-årige at køre stor knallert.
Det er sådan, at det var meget tæt på at blive vedtaget. Der var få dage til, at vi havde trykket på den grønne knap med et stort flertal her, og så havde det her lovforslag været ført ud i livet for snart 2 år siden. Sådan gik det ikke. Der kom et folketingsvalg, og debatten her viser jo, at en række partier holdt fast i deres modstand imod forslaget her, nemlig Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, hvorimod Socialdemokratiet har skiftet holdning. Det er helt fair, sådan er politik. Man må jo skifte holdning, som man vil, hvis man argumenterer for det.
Hovedformålet, vil jeg gerne slå fast igen, med det her lovforslag er at styrke de unges mobilitet i landdistrikterne. Man kunne få det indtryk, når man hører lidt af debatten, at det er sådan et borgerligt angreb på trafiksikkerheden fremsat i et anfald af frådende ondskab. Det er det ikke. Vi har den hensigt at styrke mobiliteten for de unge i landdistrikterne, hvor afstandene er store. Der er en grund til, at vejene er lidt længere, når vi kommer ud på landet, for så kan de nemlig ikke nå. Derfor har de unge også store afstande, når de skal til fritidsaktiviteter, skole, kæreste, eller hvad man nu har brug for at transportere sig hen til.
Den offentlige transport, som vi alle taler om i skåltaler, skal vi gøre bedre. Vi skal styrke den kollektive transport. Men det modsatte sker jo år efter år. Også i regioner, der er ledet af røde regionsformænd, skæres der ned på den kollektive transport, og det kan man godt gøre sig til dommer over herinde, men der er altså en økonomi, der skal hænge sammen derude, og en prioritering. Nogle steder vælger man eksempelvis at prioritere letbaner inde i storbyerne, og det koster så på busruterne ude på landet.
Men summa summarum er, at de unges mobilitet er for nedadgående ude på landet, og det er det, det her forslag prøver at tage højde for.
Bedre mobilitet bidrager selvfølgelig til, at unge er mere tilskyndet til at bo og slå sig ned i landdistrikterne. Det bliver mere attraktivt at bo i landdistrikterne, og dermed bidrager forslaget også til et sammenhængende Danmark i bedre balance. Det er da klart, at hvis jeg går ud og spørger en ung på gaden her i København: Vil du gerne have en knallert? Så vil svaret være: Nej, hvad skulle jeg dog bruge den til? Det ville da være en kæmpe ulempe for mig. Jeg har min cykel. Jeg har kollektiv transport i alle retninger.
Det er godt, fordi den kollektive transport er jo knusende stærk i storbyerne. Det samme er cyklen, som er rigtig, rigtig nyttig i en storby. Hurra for det, men når vi kommer ud der, hvor der er langt mellem husene, så er det altså også rigtig godt at have en knallert, hvis man er ung, og i øvrigt sætter en del voksne og ældre mennesker også pris på deres knallert. Det er, som om vi nogle gange her i storstadens larm glemmer, at der er et Danmark derude, hvor der er langt mellem husene.
Jeg vil vove den påstand, at ved at give de 16-årige mulighed for at erhverve kørekort til stor knallert er vi faktisk også med til at styrke trafiksikkerheden. Det er min klare forventning, at færre vil køre på tunede knallerter – jeg kan godt se, at der er nogle, der mener, at det er lige meget med det – men det er da klart, at hvis man må køre 45 km/t., er man knap så tilbøjelig til at tune sin lille knallert 30. Man får ikke helt så meget ud af det, og der er trods alt en risiko for at blive snuppet, og jeg ser gerne, at politiets færdselskontrol bliver endnu mere effektiv i fremtiden. Så det her vil alt andet lige være med til, at færre kører på ulovlig knallert.
Jeg synes også, at det er godt for trafiksikkerheden, at de unge får en mere trinvis tilgang til motoriserede køretøjer. Vi har vedtaget, heldigvis, at nu skal man kun være 15 år for at køre på en lille knallert. Men man skal så lave et enormt spring op til 18 år for at køre en stor knallert, der kan køre 15 km/t. stærkere. Der er det altså bedre, at det kommer trinvist: 15 år med lille knallert, 16 år med stor knallert, og når man bliver 17 år, må man tage kørekort til bil, dog på den betingelse, at der skal sidde en erfaren på sædet ved siden af det første år, man slippes løs. Den her trinvise tilgang tror jeg faktisk på er rigtig god for trafiksikkerheden og tilvænningen af de unge til motoriserede køretøjer.
Specielt når vi tager in mente, at vi jo – og det kan en 13-årig jo gøre – kan købe en elcykel og køre rundt på en elcykel, der har hjælpemotor op til i hvert fald 25 km/t., og så kan man så selv træde lidt i pedalerne. Det er faktisk høje hastigheder, der køres med her i København – og nogle gange må fodgængerne jo springe for livet. Men når man ser på det, der hedder speedpedelec – der er lidt svært at sige – så må de jo køre 45 km/t., og hvem må køre på dem? Det må en 15-årig, endda uden hjelm! Det må en 15-årig, der har taget et lille knallertkørekort. Hvorfor kan man så ikke tillade, at en 16-årig, der tager kørekort efter alle kunstens regler og kører med hjelm, kan køre på en stor knallert med 45 km/t., altså samme hastighed? Hvad er forskellen på en speedpedelec og en stor knallert? Det er, at de har motor begge to; den ene er bare en elmotor, og den anden er en brændstofsmotor. Og jeg er overbevist om, at bremserne er noget kraftigere på knallerten. Så derfor er der simpelt hen ingen logik i det her.
Det er også værd at hæfte sig ved, at Danmark er det eneste land i Europa, hvor unge åbenbart er fuldkommen ukvalificerede til at køre rundt på en stor knallert som 16-årig. Vi skal være 18 år i Danmark, men i resten af Europa skal man være 16 år – ja, i en række lande, herunder Sverige, endda kun 15 år. Jeg har svært ved at se, hvorfor danske unge skulle være specielt mindre kvalificerede og have større problemer med frontallapperne – eller hvad det er, man bruger som argument – end unge i resten af Europa.
Det er vigtigt, selvfølgelig, at holde sig de mulige negative konsekvenser for trafiksikkerheden for øje, når man vælger at sænke alderen. Det er også derfor, at det kunne være godt at se lidt på statistikken for knallertulykker. Havarikommissionen lavede en analyse i 2018, der viser, at langt de fleste knallertulykker jo faktisk sker, når der begås ulovligheder. Det er, når man gør noget ulovligt, og det er jo ikke det, vi lovgiver efter, altså at folk laver ulovligheder. Vi forudsætter, at loven skal overholdes.
Hvad er det for ulovligheder? Ja, det er, når man kører rundt på sin knallert med en stor brandert; det er, når man kører rundt med en tunet knallert, der ikke er bygget til det. Nogle gange kan sådan en lille knallert jo køre op til 70 km/t., kan man se. Det er, når man kører rundt uden hjelm. Nogle gange har man fået en sød pige til at sætte sig op bag på knallerten, det må man jo heller ikke i vore dage. I gamle dage var det noget, landbetjenten så igennem fingre med, for det havde han selv gjort. Men det er altså ulovligt at køre to på en knallert. Men det er jo sådan nogle ulovligheder, der tit er forbundet med ulykkerne, og det synes jeg er værd at hæfte sig ved.
Så viser en forholdsvis dugfrisk rapport fra DTU, at det ikke entydigt kan konkluderes, at hvis man nedsætter alderen, vil der ske en forringelse af trafiksikkerheden. Det er altså forskere, der sidder og kigger på de her statistikker og psykologien bag ved. De konkluderer altså, at man ikke bare lige kan konkludere, at der vil komme flere dræbte, hvis man nedsætter alderen. Men det er da klart, at hvis der bliver kørt flere kilometer på stor knallert, vil det da selvfølgelig også give flere ulykker – det siger da sig selv. For der er – alt andet lige – en vis proportionalitet imellem de afstande, der køres, og så antallet af ulykker, der sker. Det er jo rigtigt nok, men så er der noget andet, man ikke kører på, og som der derfor ikke sker ulykker i forbindelse med.
Jeg tror som sagt på, at lovforslaget vil modarbejde den ubændige trang, som nogle har til at tune deres knallert, og det synes jeg er rigtig godt. Man må jo erkende, at når man er 16 år, er det måske ikke så fedt at tøffe afsted med 30 km/t. på en lille knallert og hele tiden at blive overhalet af folk på cykler og måske de her speedpedelec – det kan man ikke lide, det gider man ikke. Så er der nogle, der kommer til at pille ved knallerten, og det er selvfølgelig ulovligt. Derfor vil jeg gerne give dem mulighed for at køre lovligt på stor knallert, når de bliver 16 år, ligesom unge i resten af Europa, .
Der er også en interessant statistik fra Norge og Sverige. Den viser, at ulovlig kørsel på knallert indgår som faktor i langt størstedelen af deres alvorlige ulykker, men lovlig kørsel på knallert udgør ikke en væsentlig forøget trafikrisiko. Det er altså erfaringen fra Norge og Sverige. Lovlig kørsel på knallert udgør ikke en væsentlig forøget trafikrisiko.
Så er det også meget interessant med Norge og Sverige, at der ikke er flere trafikdræbte 15-17-årige i Norge og Sverige end i Danmark, selv om unge i Sverige må køre på stor knallert fra det 15. år; i Norge må man køre på stor knallert fra det 16. år. Der er altså ikke flere trafikdræbte i Norge og Sverige. Hovsa! Ligner vi ikke hinanden på mange måder i Danmark og Norge og Sverige? Det tror jeg.
Så har jeg noteret mig, at Færdselssikkerhedskommissionen udtrykker modstand mod forslaget. Det har jeg stor respekt for. Det er en kommission, det er jo eksperter, der sidder der og vurderer. Det er deres opgave at pege på trafiksikkerheden, men det er en politisk opgave at afveje det mod en række andre hensyn (Fjerde næstformand (Trine Torp): Tak.), herunder de unges mobilitet på landet – jeg er lige ved at runde af, formand – så derfor skal vi selvfølgelig tage det ad notam, men det indgår altså i en politisk vurdering. For at imødekomme den ængstelse er der også foreslået en revisionsklausul, så transportministeren efter 3 år skal se på, hvordan det så gik, og så skal vi være klar til at justere, hvis der er brug for det.
Jeg vil gerne takke de fire øvrige blå partier for godt samarbejde omkring genfremsættelsen af det her lovforslag. Vi deler målet om bedre mobilitet til de unge i landdistrikterne, uden at det går ud over trafiksikkerheden. Jeg vil også godt takke de andre partier for en god debat. Det har faktisk været en god og også lidt livlig debat om det her – det synes jeg har været dejligt. Jeg kan ærgre mig over, at der åbenbart ikke kan skaffes flertal for lovforslaget i denne omgang, men det kan vi så håbe vil ske ved en senere lejlighed. Og i mellemtiden kan vi jo så overveje, hvad vi ellers kan gøre for at styrke de unges mobilitet i landdistrikterne, for det er der brug for. Tak for en god debat.