Det næste punkt på dagsordenen er:

41) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven. (Styrket indsats mod negativ social kontrol m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 16.12.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første er ordfører for Socialdemokratiet, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Med dette lovforslag opruster vi indsatsen mod negativ social kontrol. I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre danske borgeres helt grundlæggende rettigheder. Indvandringen fra Mellemøsten har medført, at der er blevet importeret skikke og traditioner til Danmark, som kolliderer med helt grundlæggende danske værdier – eksempelvis i forhold til synet på piger, kvinder, homoseksuelle og folk, der ellers bliver frataget helt basale rettigheder som retten til selvbestemmelse over egen krop og egen tilværelse i bred forstand.

Med dette lovforslag foreslår vi bl.a., at negativ social kontrol skrives ind i straffelovens bestemmelse om psykisk vold. Derudover strammer vi grebet om imamer, der bidrager til den negative sociale kontrol, eksempelvis ved at udarbejde religiøse skilsmissekontrakter. Vi foreslår også at forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærper straffen for at fastholde en person i et tvangsægteskab indgået ved religiøs vielse. Dernæst vil vi gøre det muligt at nægte at udstede eller inddrage et barns pas eller rejselegitimation i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet for at blive viet religiøst. Udlændinge og religiøse forkyndere, der bidrager til negativ social kontrol eller religiøse vielser af mindreårige, skal i højere grad kunne udvises, og hvis en person eller dennes partner er dømt for at have stået for en religiøs vielse af en mindreårig, skal det have konsekvenser for vedkommendes mulighed for at kunne få et barn her til landet.

Vi sætter med andre ord massivt ind over for negativ social kontrol, religiøse vielser af mindreårige og tvangsægteskaber. Det er middelalderlige fænomener, der på et tidspunkt er kommet hertil fra Mellemøsten, men som ikke hører til i Danmark. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Tak for ordet. Regeringen har fremsat dette lovforslag om negativ social kontrol, og det indeholder en række tiltag, som bl.a. drejer sig om, hvordan man laver en eksplicit henvisning i straffeloven om forbud mod religiøse vielser, om mulighed for at inddrage eller nægte at udstede pas til mindreårige, hvis der er grund til at antage, at barnet bliver gift i udlandet, samt en skærpelse af sprogkravet til religiøse forkyndere, der søger om forlængelse af deres opholdstilladelse. Og det er alt sammen tiltag, som vi i den grad kan se os selv i.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at social kontrol er en af de allervigtigste ligestillingskampe overhovedet, og jo længere jeg har beskæftiget mig med det her område, des mere er jeg blevet overbevist om, at den dag, vi får fart på vores integration, falder sammen med den dag, hvor ligestillingsspørgsmålet bliver rejst i de miljøer, der især er tale om her.

Vi vil i Venstre ikke acceptere, at der er miljøer i Danmark, hvor ligestilling er sat helt ud af spil – hvor mænd mener, at de er mere værd end kvinder; hvor ægtemænd, fædre og brødre tyranniserer kvinder og piger, og hvor kvinder umyndiggøres og fratages deres frihed. I Danmark har vi ligestilling, og vi skal selvfølgelig have lige muligheder.

Der er nogle konkrete forslag, vi gerne vil have indarbejdet i lovforslaget, så man faktisk skærper det endnu mere, og derfor vil jeg gerne sige heroppefra på vegne af fru Fatma Øktem, der er den egentlige ordfører på det her område, at vi umiddelbart godt kan støtte store dele af lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen, så vi kan få det landet, sådan at det har den bedst tænkelige effekt, og så vi kan komme det her uvæsen til livs.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg læste i Information den 8. december et interview med ordføreren, og for en sjælden gangs skyld var jeg meget enig i det, hr. Mads Fuglede sagde, for hr. Mads Fuglede sagde nemlig, at pisken ikke kan stå alene. Så derfor vil jeg egentlig bare gerne høre hr. Mads Fuglede, hvad for nogle forslag Venstre ellers har til, hvordan vi kommer negativ social kontrol til livs, altså ud over det straffelovsforslag, vi behandler i dag.

Ordføreren.

Altså, nu handlede det interview især om piger, der bliver sendt på genopdragelsesrejse, og noget af det, som jeg har fået åbenbaret – jeg har bl.a. haft nogle samtaler med pigen, hvis fortælling er i den bog, der er kommet frem, og jeg skulle have haft et møde i dag med en anden, men har fået det skubbet til senere – er, at noget af det, som er meget nødvendigt, er at få lavet en mulighed for, at man kan henvende sig til nogle, der forstår pigernes sag indefra på en bedre facon, sådan at man ikke tror, at man ved at straffe forældrene kan frisætte pigerne. Det er det spor, jeg tror der er noget i. Og jeg tror, at hvis vi skal de her genopdragelsesrejser til livs, kan vi ikke bare straffe forældrene, hvis det har den sideeffekt, at pigerne så bare bliver forvist til eksempelvis Pakistan, sådan som den bog, jeg udtaler mig på baggrund af, beskriver.

Fru Rosa Lund for anden korte bemærkning.

Tak for det. Igen er jeg meget enig i, at det er et spørgsmål om, at der også skal være nogen i det miljø, hvis man kan sige det sådan, som de forældre, som udsætter deres unge, både drenge og piger, for negativ social kontrol, kommer fra. Og et forslag fra Enhedslistens side til det, som jeg egentlig bare vil høre om Venstre bakker op om, er, at man får noget mere og noget bedre undervisning i rettigheder og ligestilling mellem kønnene, når man kommer til Danmark og f.eks. er flygtet fra lande som Pakistan og Iran eller andre steder, hvor der ikke er den samme lighed mellem kønnene, som der er i Danmark.

Ordføreren.

Det lyder jo alt sammen meget, meget fornuftigt. Et sådant forslag er jeg sikker på at vi vil se meget positivt på. Derudover mener jeg også i forhold til den måde, man har bygget systemet op på nu, hvor man kigger meget på, hvad forældrene kunne finde på at gøre, at der er behov for på en eller anden måde at skabe en instans, der ved, hvad det er, pigerne udsættes for, og hvad de egentlig direkte har brug for. Så der er noget dér, vi kan gøre meget bedre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Baggrunden for det her forslag er jo trist, altså at der med indvandringen af hundredtusinder fra specielt Mellemøsten er fyldt af nærmest en uendelig række af problemer. Man kalder det negativ social kontrol. Et eller andet sted synes jeg måske, at social kontrol lyder lidt hyggeligt, men det er det jo slet ikke. Altså, vi kalder det islamisk kontrol, og det lyder meget, meget værre, og det er jo i virkeligheden det, det er.

Meget af det, der står i begyndelsen af den skriftlige fremsættelse, er noget, som sagtens kunne være skrevet i mit parti i en analyse af problemerne. Lad mig blot citere denne sætning:

»Trods årtiers indsats er der fortsat integrationsproblemer i Danmark i form af manglende beskæftigelse, kriminalitet, ghettodannelse, negativ social kontrol og fremkomsten af parallelsamfund, hvor man forsøger at opretholde normer og værdisæt, som er meget, meget langt væk fra det, som skal kendetegne et frit og demokratisk samfund som det danske.«

Det er da glædeligt, at Socialdemokratiet efter årtiers negligering af problemerne endelig er vågnet op og har set problemets omfang og meget, meget store alvor.

Lovforslaget indeholder en lang række tiltag, der skal imødegå negativ social kontrol som fastholdelse i religiøse ægteskaber: forbud mod religiøse vielser af mindreårige, inddragelse af pas hos mindreårige, hvis der er risiko for et tvangsægteskab i udlandet, skærpede straffe for ulovlig tvang, nemmere udvisning af religiøse forkyndere og skærpelse af prøve i dansk og andre ting. Det ser meget godt ud på papiret, men kommer det til at virke i virkeligheden? Jeg kan godt tvivle lidt, men intet skal være uprøvet i de her sager.

Mange af forslagene kan kun føres ud i livet og blive til virkelighed, hvis myndighederne ude lokalt er vågne og smider berøringsangsten og melder tilbage, hver gang de ser et tegn på negativ social kontrol. Der er ingen tvivl om, at man mange, mange steder godt er klar over, at det er helt galt. I ghettoerne er der flere steder parallelsamfund, hvor man lever fuldstændig sit eget liv uden meget kontakt med danske myndigheder og det danske samfund. En ting er at få noget vedtaget i Folketinget, noget andet er at få det til at virke ude i samfundet. Der er mange interesser, og der er mange personer, der tror, at vi helst skal lade være med at tale om de her ting og lade være med at gøre noget som helst. Jeg håber, at de tider snart er forbi, men det er nok her, hvor regeringen og ministeren kommer mest på arbejde, hvis det skal have nogen som helst chance for at virke.

Jeg glæder mig over en lille sætning i den skriftlige fremsættelse, og det er sætningen om, at der skal ske udvisning, medmindre udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Sagen er, og det skal med her, at de to små ord »med sikkerhed« blev indført af den tidligere VK-regering i 2011 med støtte fra Dansk Folkeparti. Så kom SRSF-regeringen med Helle Thorning-Schmidt til og fjernede de to vigtige ord i 2012. Den tidligere integrationsminister Inger Støjberg fik så med støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti igen indført de to små ord i 2016. Og nu skriver vi 2020, og det er da godt, at regeringen igen ligefrem fremhæver de to små vigtige ord i den skriftlige fremsættelse.

Dansk Folkeparti støtter op om lovforslaget. Vi kan godt tvivle lidt på effekterne, men det må vi følge. Men intet, intet, intet skal være uforsøgt i den her sag. Det er simpelt hen så uhyggeligt, at det i et frit land som Danmark, hvor vi har ligeberettigelse, og hvor vi i den grad værdsætter kønnene på hver sin måde, foregår, som det gør i de mellemøstlige lande. Det hører ingen steder hjemme.

Jeg vil bede ministeren om en gang årligt at sende en redegørelse til Udlændinge- og Integrationsudvalget med en status på den her negative kontrol – den islamiske kontrol, som det er. Hvordan ser det ud? Hjælper de tiltag, som vi nu sætter i gang, eller hvad? Og skal der mere til? Jeg håber, at ministeren vil holde Folketinget orienteret om, hvordan det går med arbejdet med at bekæmpe den her forfærdelige kontrol. Tak.

Tak for det. Vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard, og så er det hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. For Radikale Venstre er det vigtigt med et større fokus på negativ social kontrol. Det skal bekæmpes. Radikale Venstre er derfor glade for, at der i finansloven er afsat en ramme på 10 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til indsatser på området. Midlerne kan gå til f.eks. styrket opsporing, bedre og mere uddannelse af de faggrupper, som møder unge udsat for negativ social kontrol, og eksempelvis til udslusning fra krisecentre.

Den seneste tid har der bl.a. været fokus og opmærksomhed på skilsmissekontrakter, hvor en skilsmisse åbenbart kun må finde sted under visse situationer. Den går selvfølgelig ikke i et frit og lige demokratisk samfund. Det eneste, der regulerer mulighederne for skilsmisse, er det, der står i den danske lov, eller øvrige danske forpligtelser, og her er det selvfølgelig selvklart, at kvinder såvel som mænd frit kan lade sig skille. Man må forelske sig i den, man vil, og man må skilles, når man vil. Sådan er det. Det skal ingen andre bestemme i et frit samfund.

Og det skal man heller ikke betale en ekstra selvopfundet afgift for, og man skal heller ikke være forpligtet på at give afkald på sine børn eller andet, som følge af at man f.eks. i fremtiden får et handicap, eller hvad der nu har stået i de her ganske absurde skilsmissekontrakter. Den går ikke, og det synes vi er godt at der bliver sat fokus på i det her lovforslag.

Derfor hilser vi flere af punkterne velkommen, bl.a. præciseringen af ordlyden af straffelovens bestemmelse om psykisk vold. Vi hilser også velkommen, at man udvider anvendelsesområdet for straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang, og at man sikrer en bedre retsstilling for voldsramte udlændinge, som er familiesammenført til flygtninge.

Det, som vi også ønsker at gøre opmærksom på, er, at man ikke kan lovgive sig ud af social kontrol, og derfor er der også behov for flere initiativer som det, der blev aftalt i finansloven. Til gengæld vil vi også i lovbehandlingen her spørge lidt ind til det her med, at forældre bl.a. kan straffes, hvis deres barn vies, for de forældre eller en af dem kan i virkeligheden også som følge af det være blevet udsat for negativ social kontrol.

Derudover er vi også ret skeptiske over for de regler, der handler om udvisning og familiesammenføring, som er blevet blandet ind i det her. Det ser vi gerne være for sig, og det håber vi på at man kan finde en løsning på særskilt i den kommende lovproces, som vi i Radikale Venstre ønsker at bidrage konstruktivt til, fordi et opgør med negativ social kontrol er afgørende i et demokratisk samfund som Danmark.

Vi siger tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til fru Halime Oguz, SF.

I dag er en stor dag. Det er nærmere bestemt en stor dag for alle de kvinder, som, selv om de bor og lever i Danmark, der er indbegrebet af et demokrati, bliver budt nogle vilkår, der undertrykker og nedbryder dem. De har hidtil fået en stedmoderlig behandling i den offentlige debat.

Det drejer sig om alle de nydanske kvinder, der ligger under for den patriarkalske dominans i parallelsamfundene, og hvis eneste trøst er deres belønning i det hinsides. Det er kvinder, der bliver udsat for prædikener om, hvordan en kvinde skal ære sin mand og være en god muslim. Dette udmønter sig ofte i hårde og truende ord i de tilfælde, hvor kvinderne ikke efterkommer kravene, og ordene er truende i den forstand, at der tit bliver lovet helvedes ild. Det er bl.a. noget med nogle store gryder, som de kan blive kogt i som straf. Også unge pigebørn deltager i disse prædikener, så de også kan lære om deres foreskrevne rolle.

Vi, der har påpeget disse problemer, er blevet mødt med trusler, er blevet udskammet eller har fået blandet vores familier ind i det som et forsøg på at udøve social kontrol over os. Det er alt sammen sket ene og alene med det formål at lukke munden på os. Det siger lidt om, hvor kontroversielt et skridt, men også hvor vigtigt et skridt vi skal tage i dag.

De føromtalte kvinder, deres døtre og døtrenes døtre skal vi tage hånd om. De har fået indprentet en forkvaklet opfattelse af deres rolle i forhold til manden, som lyder, at manden både må elske og slå dem, og at det er kvindens eget ansvar så vidt muligt at undgå at blive udsat for vold fra mandens side. Det er helt klart, at mange af disse kvinder lever en rædsom tilværelse, og den eneste trøst, de har at ty til, er at blive mere religiøse og håbe på en belønning efter døden. Med dette lovforslag skal vi give dem troen på et liv før døden.

Jeg ved ikke, om nogle af medlemmerne har læst bogen »Genopdragelsen«, som Informations Forlag har udgivet. Den handler om, hvordan man tager det trygge liv fra en ung pige, Samira, der er født og opvokset i Danmark, da man sender hende på genopdragelse i et for hende ukendt land, nemlig Pakistan. Her skal hun være tjenestepige for familien. Hun vasker tøj i hånden og laver mad over et bål, og makker hun ikke ret, bliver hendes hverdag yderligere fyldt med daglige ydmygelser, hån og vold. Hendes eneste brøde er, at hun ville leve det samme liv som hendes jævnaldrende danske venner. Det er først efter 7 år, at hun kan vende tilbage til Danmark, gravid og tvangsgift. I Danmark er hendes opholdstilladelse i mellemtiden udløbet, og derfor ender det med, at hun simpelt hen må søge om asyl her i landet. Med det yderste af neglene får hun således mulighed for at blive i landet.

Vi skal passe på disse unge piger, og det gør vi bl.a. også med dette lovforslag, som vil gøre det muligt at inddrage den unges pas, hvis der er mistanke om, at den unge bliver sendt til hjemlandet for at blive tvangsgift eller sendt på genopdragelsesrejse. Det sidste om genopdragelse kunne jeg faktisk godt tænke mig blev lidt mere præciseret i lovforslaget, så det ikke kun handler om religiøse vielser. Vi skal også kigge på, hvordan vi kan beskytte de unges opholdstilladelse, så de ikke risikerer at ende som flygtninge i deres eget land.

Alene det, at dette lovforslag bliver vedtaget, er et vigtigt signal om, at Samiras og tusindvis af andre kvinders kamp ikke har været forgæves – også selv om vi ikke kan give dem deres tabte ungdomsår tilbage. Og så er forslaget også et redskab til i fremtiden at kunne hjælpe andre piger og unge kvinder.

Jeg skal tilføje, at jeg også synes, at forslaget om at gøre det strafbart at vie piger under 18 år er vigtigt. Det er et vigtigt signal til de imamer, der forestår disse vielser, og det er et stærkt signal til forældrene. De unge piger skal leve som alle andre piger i Danmark og med de samme rettigheder.

Alt i alt er det nogle rigtig gode forslag, der er i lovforslaget. For SF har kampen mod social kontrol været helt afgørende, og vi noterer os, at ministeren med dette forslag tager et vigtigt skridt i retning af at forhindre og forebygge social kontrol. Med dette lovforslag sender vi et stærkt signal om, at i Danmark har vi ligestilling mellem kønnene – og måske vigtigere, at det er en menneskeret at bestemme over sit eget liv. Med disse ord vil jeg meddele, at SF støtter lovforslaget. Tak.

Tak til fru Halime Oguz. (Halime Oguz (SF): Var der ikke nogen spørgsmål?). Nej. (Halime Oguz (SF): Det er jeg meget, meget trist over). Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det var en stor dag, da vi sidste år fik en lov, som kriminaliserede psykisk vold. Det er et område, som i alt for mange år ikke har haft noget som helst fokus. Psykisk vold hænger jo ofte sammen med negativ social kontrol, og negativ social kontrol er jo ikke kun noget, der eksisterer i minoritetsmiljøer. Det er noget, som kan ramme alle steder i samfundet, og det er derfor et meget vigtigt problem, som vi startede på at tage hånd om sidste år. Da vi lavede loven om psykisk vold i januar 2019, blev det skrevet ind i bemærkningerne, at psykisk vold også kan udøves af flere, og at det også kan udøves af personer uden for husstanden. Det er jo noget af det, som vi flytter ind i loven nu. Det er rigtig positivt.

I Enhedslisten ønsker vi ikke, at nogen skal udsættes for negativ social kontrol. Vi er modstandere af tvang, og vi er sikre på, at vi med en stor forebyggende indsats kan arbejde målrettet imod den negative sociale kontrol, som alt for mange år unge desværre er udsat for. I Enhedslisten kan vi godt støtte præciseringen af straffelovsbestemmelsen, således at der ikke længere er tvivl om, at negativ social kontrol er at sidestille med andre former for psykisk vold. Om end det nok allerede er omfattet af bestemmelsen, synes vi, det er rigtig fornuftigt, at man nu sætter en stor, fed streg under det.

At kriminalisere udøvelse af og medvirken til ikke borgerligt anerkendte vielser af mindreårige kan vi også støtte i Enhedslisten, selv om det er vigtigt, at vi ikke ender med at straffe mødre eller ægtemænd, der selv er underlagt negativ social kontrol, hvis de nu f.eks. ikke tør anmelde vielsen til myndighederne. Vi skal i stedet sikre, at de har et sted, de kan henvende sig og få hjælp, hvis både de og deres børn udsættes for negativ social kontrol eller for tvang.

Det gælder generelt for alle, som udsættes for negativ social kontrol, at vi skal sørge for, at der er støttenetværk for dem alle sammen. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det i finansloven lykkedes os at komme et lille skridt ad vejen i forbindelse med at sikre, at der er steder, man kan henvende sig. For ud over at vi satte penge af, som først skal udmøntes i det nye år, lykkedes det jo også at få et krisecenter til beskyttelse af dobbeltminoriteter, da vi jo desværre ved, at unge, som både har meget stærkt religiøse forældre, men som også er homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle, i høj grad udsættes for negativ social kontrol. Dem har vi oprettet et krisecenter til. Det er jeg ekstremt glad for og meget, meget stolt af.

Jeg er også helt enig, når hr. Mads Fuglede i Dagbladet Information tirsdag den 8. december siger, at pisken ikke kan stå alene. Jeg citerer:

»Og derfor er det at komme i en god dialog med etniske kvinder og få dem gjort erhvervsaktive og få gjort dem bevidste om deres rettigheder noget, jeg selv forventer mig meget af.«

Det er jeg fuldstændig enig med hr. Mads Fuglede i. Straffen kan ikke stå alene. Der er nødt til også at være en opsøgende og en forebyggende indsats. Og derfor må jeg igen understrege den gode finanslovsaftale, som vi skal vedtage i morgen, som jo netop sætter penge af til bydelsmødre, som jo har nogle af dem, som opsøger de kvinder, som har brug for nogen at snakke med og måske har brug for hjælp til at oversætte.

Det her lovforslag stiller jo også nogle øgede sprog- og integrationskrav til præster og imamer fra andre lande, og her synes vi at de øgede krav skyder over målet. Hvis en person kun skal være her i få år, giver det ikke mening, at man stiller de samme krav til den person, som der bliver stillet til folk, som søger om permanent ophold efter 10 år.

Derudover mener vi i Enhedslisten ikke, at der er behov for at foretage ændringer i udvisningsbestemmelserne, som man også lægger op til i det her lovforslag, og jeg skal derfor bede ministeren om at dele lovforslaget op, så vi i Enhedslisten kan stemme for den del, som vi støtter, og imod den del, som vi ikke støtter.

Når det er sagt, er jeg også rigtig glad for, at flere her fra talerstolen har nævnt den bog, som journalister på Information har udgivet efter at have talt med en ung kvinde, som Enhedslistens tidligere udlændinge- og integrationsordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, satte Informations Forlag i kontakt med. Hvor er det dog dejligt, at noget, som Enhedslisten satte i gang for så mange år siden, nu tilsyneladende møder et bredt flertal i Folketinget. Det gør mig glad, og jeg håber, at vi på et tidspunkt skal se på reglerne for opholdstilladelse, sådan at kvinder ikke længere er afhængige af at være i Danmark på deres mands opholdsgrundlag.

Tak for ordet.

Tak til Rosa Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Vi synes, det her er et rigtig, rigtig fint lovforslag. Indsatsen mod negativ social kontrol er noget, vi i Konservative går rigtig, rigtig meget op i. Det er ikke lang tid siden, vi havde udlændinge- og integrationsministeren, justitsministeren og udenrigsministeren i fælles samråd på baggrund af en sag fra en af vores egne konservative byrådskandidater, Roya Moore, som har iransk baggrund, og som oplevede at blive ringet op af den iranske ambassade, der sagde, at for at hendes skilsmisse kunne blive anerkendt i Iran, skulle hun også lige et smut forbi Imam Ali-moskéen og have den godkendt dér, og det er jo fuldstændig afsindigt. Jeg synes, den sag jo, ligesom vores samråd gjorde det, også afspejler, hvor bredt det her favner. Det er en kæmpe udfordring, man ser i moskéerne, og man ser det i skoler med unge muslimske piger, der er presset af social kontrol, og man ser det i hjemmene. Det her er altså meget, meget omfattende, og det er derfor, at vi også følte, det var nødvendigt at indkalde tre ministre, men vi kunne også godt have udvidet med kirkeministeren til fire forskellige ministre.

Jeg er rigtig glad for den indsats, som bl.a. også SF med ordføreren fru Halime Oguz selv kæmper for. Jeg synes faktisk, det er rigtig, rigtig flot at høre, hvad ordføreren siger. Det står sådan lidt i kontrast til Radikale Venstre. Det er ikke så lang tid siden, vi havde en debat om udfordringerne med den stigende islamisering i Danmark, hvor Radikale Venstre så gik på talerstolen og sagde, at man syntes, det var en underlig debat, fordi der var der ikke nogen udfordringer. Det tror jeg at der er rigtig mange muslimske kvinder rundtom i Danmark der vil være ret uenige med Radikale Venstre i.

Så med de ord tak til ministeren for et godt lovforslag. Jeg er sådan set enig med Venstre i, at vi godt kan se på, om man skal komme med nogle ændringsforslag, der gør det her endnu mere produktivt. Det er vi klart åbne over for, men vi kan i hvert fald med ro i sindet sige, at vi støtter lovforslaget, som det ligger her. Tak.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vil du være sød lige at spritte af? Tak for det. Værsgo til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for ordet, formand. Forslaget, som vi behandler i dag, er endnu et lovforslag, som handler om islamiseringen af vores samfund. Årtiers fejlslagen udlændingepolitik og migrationen fra de muslimske lande har påført vores samfund store skader. En af flere er den negative sociale kontrol, som følger med islam og den islamiske kultur. I Nye Borgerlige siger vi klart og tydeligt, at udlændingepolitikken skal løses fra bunden. Vi skal have et stop for asyl i Danmark. Vi skal stille krav til udlændinge om, at de skal forsørge sig selv, og så skal kriminelle udlændinge udvises konsekvent efter første dom. Det er og vil ultimativt være den bedste og mest effektive måde at løse de store udfordringer, som vi står over for, på, altså også den sociale kontrol, som vi ser i islam. Vi kalder det negativ social kontrol, andre kalder det islamisk kontrol – ukært barn har mange navne.

Vi ærgrer os over, at der trods en efterhånden bredere forståelse for de problemer, vi står over for, ikke også er et bredt ønske om at løse de her problemer fra bunden. Men vi anerkender de små skridt, der er på vejen – dem tager vi med – i forhold til at presse islam og islamiseringen af vores samfund tilbage.

Det her konkrete lovforslag handler jo om en række tiltag, som i bund og grund handler om islam, og som i bund og grund også handler om det islamiske ægteskab og den tvang, der er i islamiske forhold; muslimske kvinder, som fastholdes af islamiske regler i et samfund, hvor islamiske regler ikke har nogen gyldighed. Og jeg bliver nødt til at sige og påpege i dag, som jeg har sagt det mange gange før – og ministeren og ordførererne er sikkert ved at være trætte af mig efterhånden, når jeg nævner det – at når vi har en lovgivning, hvor vi anerkender islamiske trossamfund og giver dem privilegier, som bl.a. handler om, at de får ret til at vie ægtefolk, så må vi også forvente, at det islamiske ægteskab, nikkah, er en del af prisen, vi betaler. Så når vi med den ene hånd anerkender trossamfundene og giver dem det privilegie, at de gerne må vie ægtefolk islamisk, og så samtidig siger, at vi faktisk ikke vil acceptere de vilkår, der er i det islamiske ægteskab, så er der altså noget, der stritter i hver sin retning, og som jeg synes vi skal se på.

Jeg er også med på, at det her er kirkeministerens ressortområde, og vi skal nok tage den der også. Jeg bliver bare nødt til at påpege, at vi her igen står med et forslag, som vi formentlig kunne have løst endnu mere effektivt, hvis vi så på, hvad det er for et ægteskab, vi giver imamerne lov til at presse ned over hovedet på folk, der bor i Danmark, og hvor det er danske regler, der skal gælde.

Men når det er sagt, støtter vi naturligvis lovforslaget. Vi synes, at der er rigtig meget godt i det, og jeg kan godt forstå, at man også fra venstrefløjens side og at dem, som også kæmper for muslimske kvinders rettigheder i Danmark og har anerkendt, at den islamisering, der sker i vores samfund, også går ud over en minoritet i vores samfund, som ikke har bedt om det, er glade for det her. Jeg er faktisk på Danmarks vegne glad for, at vi er nået så vidt, trods alt. Det er jo ikke de danske kvinder, som er vokset op med den styrke, man har som dansk, der i høj grad bliver ramt af det her. Der er selvfølgelig danske kvinder, som bliver udsat for negativ social kontrol, og det er ikke for at negligere det, men når vi taler om det i dag, og når man ser bemærkningerne til lovforslaget, er det helt tydeligt, at det her handler om islamisering – dermed ikke sagt, at det er alle muslimer. Men det handler om islamiseringen. Det handler om de mennesker, der mener, at islamiske regler skal have forrang for sekulære regler i Danmark, og det skal vi presse tilbage med alle mulige midler, og det skal vi ikke mindst af hensyn til de kvinder, som vokser op med social kontrol, og som ikke har andre muligheder end vores bistand.

Så med de ord tak for lovforslaget. Vi bakker op. Og tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og da jeg ikke ser andre ordførere, er det nu integrations- og udlændingeministeren. Værsgo.

Tak, og jeg vil også starte med at sige tak til ordførerne for debatten om lovforslaget og for den meget brede opbakning, jeg kan høre at der er. Det kommer næppe bag på nogen, at vi i regeringen vil gå langt for at bekæmpe social kontrol, og det er også en debat, der har fyldt meget i løbet af efteråret. Jeg synes egentlig, at SF's ordfører, Halime Oguz, opsummerer det meget godt her fra talerstolen, når hun siger, at det handler om, at de her kvinder har ret til et liv før døden, og jeg har også selv ved flere lejligheder fortalt om de forskellige initiativer, vi er klar til at tage fra regeringens side i bekæmpelsen af social kontrol, og det er så en række af de lovforslag, som vi nu behandler, og det er noget, jeg har set frem til.

Der er kvinder og mænd – men flest kvinder – i Danmark, der lever i ægteskaber og ægteskabslignende forhold, som reelt set er fængsler, og hvis de ønsker at frigøre sig, risikerer de at blive udsat for trusler og intimidering, og det er helt åbenlyst, at det skal stoppes. Vi skal selvfølgelig ikke på nogen måde lade et regelsæt, der er baseret på en gammeldags tankegang, stå over danske regler eller vores værdier. Regeringen vil derfor gøre meget mere for at dæmme op for alle hjørner af social kontrol, for vi skal ikke acceptere parallelsamfund med parallellovgivning, hvor man opdrager børn og undertrykker kvinder og tvinger dem ind i et ægteskab eller de ikke kan blive skilt. Det gælder, uanset om ægteskabet er juridisk gyldigt eller ej. Vi kender også alle sammen de kedelige historier, der har været i pressen, og som bl.a. har berettet om religiøse skilsmissekontrakter, hvor kvinden skulle skrive under på, at hun ville miste retten til sine børn, bl.a. hvis hun giftede sig igen eller flyttede mere end 130 km væk. Jeg tror, at særlig den historie fra Berlingske gjorde et stort indtryk på mange af os.

Regeringens lovforslag styrker indsatsen mod den negative sociale kontrol på flere områder. Vi foreslår ændringer af både straffeloven, af pasloven og af udlændingeloven, og jeg vil kort gennemgå de væsentligste dele.

For det første foreslår vi at præcisere straffelovens bestemmelser om psykisk vold, så det signaleres, at social kontrol udgør kerneområdet for bestemmelsen. Vi foreslår også at forbyde religiøse vielser af mindreårige i Danmark, så religiøse forkyndere eller andre personer, der står for en religiøs vielse af mindreårige, skal kunne straffes. Det samme skal gælde forældre, som lader deres børn indgå en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, og personer, der som myndige frivilligt indgår en religiøs vielse med en person under 18 år. Derudover foreslår regeringen at skærpe strafferammen i de tilfælde, hvor en person fastholdes med tvang i et ægteskab, i et forhold indgået ved en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold – igen altså uanset om ægteskabet er juridisk gyldigt eller ej – og vi foreslår, at det skal være strafbart udtrykkeligt at billige psykisk vold og religiøse vielser af mindreårige som led i en religiøs oplæring.

Også pasloven foreslår vi ændret. Myndighederne skal kunne inddrage et barns pas eller nægte at udstede et pas, hvis der er grund til at antage, at barnet vil blive sendt til udlandet for dér at indgå ægteskab eller blive religiøst viet. I udlændingeloven foreslår vi navnlig skærpelser af udvisningsreglerne, så de går hånd i hånd med lovforslagets øvrige dele. Bl.a. foreslår vi, at udlændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf for at have overtrådt et forbud mod religiøse vielser af mindreårige eller for at have fastholdt en anden i et ægteskab eller i et forhold indgået ved en religiøs vielse med tvang, skal udvises uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, medmindre udvisningen med sikkerhed vil være i strid med vores internationale forpligtigelser. Det klare udgangspunkt vil altså være udvisning.

Regeringen ønsker at sende et klart og et meget tydeligt signal om, at vi ser med stor alvor på dem, der udøver social kontrol, og jeg vil godt understrege, at vi ikke har nogen forventning om, at det her lovforslag alene løser alle udfordringer med social kontrol, men det er nogle vigtige skridt på vejen, og derfor er vi også meget åbne for at diskutere alle gode idéer fra både eksperter, udlandet, Folketingets partier og alle andre gode kræfter. Jeg tror desværre, vi står i starten af en rejse i retning af at indrette dansk lovgivning efter en situation, hvor social kontrol desværre er til stede i landet og langtfra er nedkæmpet.

Jeg ser frem til den videre behandling og vil naturligvis bestræbe mig på at besvare alle spørgsmål, selvfølgelig både i dag og i Folketingets behandling efterfølgende. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Værsgo, fru Halime Oguz.

Tak, og tak til ministeren for talen. Nu ved jeg, at ministeren også har læst den samme bog, som jeg har, nemlig den bog, der handler om genopdragelse, og som udkom på Informations Forlag, og hvor vi begge blev interviewet, så derfor undrer det mig lidt, at det med genopdragelse ikke indgår i lovforslaget, altså hvorfor man, hvis myndighederne har en eller anden mistanke om, at det her handler om genopdragelse, så ikke har det med, således at den pågældendes pas kan inddrages. For det var jo faktisk der, hvor det gik galt for hovedpersonen i bogen, Samia, hvor hun så havnede i Pakistan og skulle leve som tjenestepige i 7 år. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål handler så også om – hvis man skal tage udgangspunkt i Samias beretning – at hun jo mister opholdstilladelsen og mister alle sine rettigheder, og derfor er hun nødt til at søge om asyl i det land, som hun er født og opvokset i. Men hvordan beskytter vi de her unges opholdstilladelse i disse situationer?

Ministeren.

Jeg læste også bogen, lidt før den udkom, og havde mulighed for at tage notater i margenen af bogen om stort og småt, både omkring noget lovgivning og hvordan lovgivningen bliver administreret, og det er jo en bog, der strækker sig over mange år. Men noget af det, som jeg noterede mig, var, at hvis man som udlænding, f.eks. som hovedpersonen her, bliver sendt til forældrenes hjemland, i det her tilfælde Pakistan, og bliver væk i lang tid, så bortfalder ens opholdstilladelse. Men den har man mulighed for alligevel at få igen, hvis man kan dokumentere, at man er blevet tilbageholdt mod sin vilje. Det havde hun så øjensynligt svært ved at dokumentere, og dermed kunne hun ikke få sin opholdstilladelse tilbage, og det helt groteske er jo så, at hun ender med at tage til Sandholm i det land, som hun er født og opvokset i, for at søge asyl på klingende københavnsk, og det er helt åbenlyst, at der dér er noget, vi skal have set på.

Det er for ganske nylig, jeg er blevet gjort opmærksom på den her problemstilling, og derfor er det ikke en del af det her lovforslag. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at det kræver en lovændring, men det er vi ved at se på, og jeg håber meget, at vi på den anden side af nytår kan komme tilbage med en løsning på den konkrete problemstilling.

Halime Oguz.

Tak. Jeg er rigtig glad for, at ministeren anerkender, at der er et hul i lovgivningen i forhold til det her. Det er rigtigt, at man skal kunne dokumentere, at man har været sendt på genopdragelsesrejse, og det har Samia jo for så vidt også forsøgt med alle de beretninger, der har været både fra skolen og kommunen og hospitalet, altså den psykiatriske afdeling, men det hjalp intet, og hun var nødt til at søge asyl. Jeg tror, at vi er nødt til at kigge på, hvordan vi kan få lempet på den her lovgivning, således at vi hjælper de her unge mennesker.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er helt enig i intentionen: Det er de her unge mennesker, som har været sendt på genopdragelsesrejse, eller som bliver truet med at blive sendt på genopdragelsesrejse, vi skal have i fokus. Jeg har selv spekuleret på, om man f.eks. kunne lave en omvendt bevisbyrde, hvis en mindreårig er blevet sendt til udlandet. I det her konkrete tilfælde havde hun jo været på, jeg tror, det var et krisecenter, og der var læger, der havde underrettet om hendes situation, og så er det jo helt bizart, at hun kommer tilbage mange år efter, gravid, og skal dokumentere, at hun er blevet tilbageholdt mod sin vilje i en landsby, hvor hun ikke havde adgang til internet eller mobiltelefon. Det er måske en lidt urimelig bevisbyrde at lægge på hende, men det håber jeg som sagt at kunne vende tilbage til efter nytår.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Nu bliver jeg jo nærmest helt rørt over, at ministeren står her og refererer til nogle sager, som Enhedslisten har været med til at bringe frem i dagens lys, og som Informations Forlag jo har udgivet en hel bog om. Det var dog helt fantastisk.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om det så betyder, at vi kan forvente, at der kommer et lovforslag, som handler om, hvordan vi sikrer, at de her unge mennesker kan holde fast i deres opholdstilladelse. Jeg hører ministerens idé om en omvendt bevisbyrde og kan mærke, at jeg skal tænke lidt over det i min juleferie, for det er altså lidt farligt, vil jeg sige, at begive sig ud i det. Men man kunne jo også ændre reglerne på en anden måde, så man sikrede, at de her unge mennesker havde deres opholdstilladelse i hånden i lang tid.

Ministeren.

Jeg er som sagt lidt i tvivl om, om det overhovedet ville kræve en lovændring, eller om man bare – i anførselstegn – kan ændre administrationen af udlændingeloven. Men det er vi ved at se på. Der er også flere andre spørgsmål, når det handler om genopdragelsesrejser, hvor jeg tror vi kan gøre det bedre. Det, som det her lovforslag, som vi behandler i dag, handler om, og som handler om genopdragelsesrejser, er jo muligheden for, at myndighederne kan inddrage et pas eller nægte at udstede et pas til unge, hvis man formoder, at de vil blive sendt på en genopdragelsesrejse. Det tror jeg er et skridt i den rigtige retning. Det er allerede gennemført i Sverige, hvor loven trådte i kraft i sommer, og det har allerede haft virkning her hen over sommeren, hvor der jo desværre er sæson for genopdragelsesrejser.

Så jeg håber bare, at vi kan få det her gennemført, så det kan være trådt i kraft inden næste sommer, hvor vi jo igen forhåbentlig er ude af coronaepidemien og flyene er på vingerne igen, og hvis vi kan forhindre, at nogle unge bliver sendt på genopdragelsesrejser, så er vi da kommet et lille skridt på vejen.

Rosa Lund, værsgo.

Tak for det. Vi er enige så langt, at det skal være nemmere at inddrage et pas i de her situationer.

Det, som jeg synes det her lovforslag mangler, som jo på mange måder har overskriften at stoppe negativ kontrol, og som mangler i den lange opremsning af lovforslag, man kan se på skærmen bag ministeren, er jo spørgsmålet om, hvordan vi sikrer det for de kvinder, som bliver udsat for negativ social kontrol af deres mand, men som ikke lader sig skille fra ham, fordi de så mister opholdsgrundlaget i Danmark. Det hjørne mangler vi også.

Så vil ministeren sikre, at kvinder, som er i Danmark på deres mands opholdsgrundlag, får deres egen opholdstilladelse, så de ikke skal ikke frygte for at blive smidt ud af landet, fordi de går fra et forhold, hvor de er udsat for negativ social kontrol?

Ministeren.

Der er en mulighed i loven i dag. Hvis man f.eks. tager en kvinde, som får tæsk og ankommer på et krisecenter, og hendes opholdstilladelse er knyttet til hendes mands opholdstilladelse, så er der jo en mulighed for, at den ikke vil blive inddraget. Det er ikke nogen automatik, men den mulighed blev indarbejdet i udlændingelovgivningen for noget tid siden. Jeg mindes måske selv, at jeg som ordfører i hvert fald enten har været med til at indføre den eller genbehandle den, og det synes jeg er en udmærket paragraf. Der er faktisk også en enkelt justering af den regel i det her lille lovforslag, men det er ikke en justering, der har stor betydning, vil jeg sige.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.