Tak. Nu skal vi jo til at vedtage en lov, som er meget indgribende – mere indgribende end lovgivningen om mink, om corona eller instrukser eller for den sags skyld rettidig pension. Den handler om at fratage mere end to tredjedele af befolkningen 1 år af en værdig alderdom. Det er sørgeligt, at regeringen og næsten alle partier er blinde og døve og tavse, når det gælder forhøjelsen af pensionsalderen til 69 år.
Mellem første- og tredjebehandlingen har vi haft to foretræder. Det første var to unge tømrere, Jesper og Markus. Den ene beskrev sine forældres arbejdsvilkår. Det lignede på mange måder hans egne, men de oplevede ikke et værdigt otium. Faren døde, lige da han kunne gå på efterløn. Den unge tømrer konstaterede, at han nu var udset til at arbejde 15 år længere, end hans forældre var i stand til.
Den anden deputation kom fra SKOF, de kommunale specialarbejdere i København og på Frederiksberg – I ved, dem, som de fleste tror står og hviler halen på en skovl sådan det halve af dagen. Sådan er der mange der opfatter dem; sådan er det ikke, kan jeg fortælle. Fra dem hørte vi, og nu citerer jeg:
Vi er trætte af at deltage i kollegers begravelse, kort tid efter at vi har været til afskedsreception.
Og det andet citat er: Vores arbejdspladser er ikke indrettet til folk i skrantealderen.
Det sidste gjorde et stort indtryk, for manden, som var midt i 50'erne, fortalte konkret, hvordan arbejdslivet havde ændret sig bare i den periode, hvor han havde arbejdet på området. I lyset af stadige meldinger om snarlig udlicitering var flere og flere udenomsopgaver skåret væk og kerneopgaverne var blevet hårdere og hårdere. Da han startede som yngre, var det en selvfølge, at de unge på pladsen tog et hårdere tag for dem, der var lidt oppe i årene, men nu var der simpelt hen ikke overskud at tage af, og ingen kunne tage af for ham. Det giver den helt realistiske forklaring på, at de øgede hjælpemidler ikke løser problemerne, som det ofte hævdes. Og i øvrigt forklarer det også, hvorfor gennemsnitsbetragtninger er ret ubrugelige.
Når den store forskel på de forskellige arbejdsliv også over tid viser sig så tydeligt, er det nødvendigt at gennemtænke den urealistiske idé om, at pensionsalderen bare kan stige og stige, i takt med at gennemsnitsalderen forøges. Den lovbestemte forøgelse af pensionsalderen er sagt på en anden måde hamrende skæv og rammer reelt kun dem med den dårligste pensionsordning, de hårdeste jobs og de ringeste betingelser for at finde andre udveje.
Befolkningsflertallet, som oplever det selv, er stærkt imod. Man kan jo spørge sig selv, om folketingsmedlemmerne lever afsondret fra virkeligheden. Gør det overhovedet ikke indtryk, at de tre største fagforbund, 3F, HK og FOA, og 100 lokale faglige organisationer indtrængende opfordrer til at sætte stigningen i pensionsalderen på pause og afvente Pensionskommissionens rapporter og så i øvrigt prøver at råbe os op nede fra Folketingsgården her i dag, hvor de ved det er sidste chance?
Men bevares, ændringen træder jo først i kraft om 15 år, så de, der om lidt stemmer for, kan jo håbe på, at det fortaber sig lidt i tågerne for de årgange, der til den tid slæber sig gennem de sidste år på arbejdsmarkedet, hvem det egentlig var, der pressede dem til sidste blodsdråbe.
Når virkeligheden tårner sig op, værger flertallet for sig med økonomiske argumenter, men i forbindelse med lovbehandlingen har Enhedslisten stillet spørgsmål til grundlaget for det økonomiske skøn over lovforslagets finanspolitiske effekt. Det fremgår af svarene, at lovforslaget vil øge arbejdsudbuddet med 28.000 fuldtidspersoner og styrke de offentlige finanser med 9 mia. kr. varigt. Det skøn hviler på en række stærkt usikre forudsætninger, særlig at beskæftigelsesgraden for de ældste vil stige parallelt med, at pensionsalderen hæves til de 69 år, endda med flere arbejdstimer pr. næse, hvilket er meget langt fra de realiteter, der er i dag, og ikke er dokumenteret af nogen empiriske erfaringer.
Fremtidens finansiering af fortidens skattelettelser hviler på sand og skubber en økonomisk stor byrde foran sig – en byrde, som man med en vis ret kan kalde generationstyveri.
Som det i flere om gange er fremgået, stemmer Enhedslisten imod forslaget.