Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse.
Hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet har meddelt mig, at han ønsker at tage forslag til vedtagelse nr. V 88 tilbage.
Ønsker nogen at optage dette forslag til vedtagelse?
Da det ikke er tilfældet, er forslag til vedtagelse nr. V 88 bortfaldet.
Der foreligger tre forslag til vedtagelse. Og der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 90 af Henrik Dahl (LA), og der kan stemmes.
Afstemningen afsluttes.
For stemte 35 (S, NB, LA og 1 (V) (ved en fejl)), imod stemte 61 (V, DF, SF, RV, EL, KF, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 90 er forkastet.
Der stemmes derefter om forslag til vedtagelse nr. V 87 af Peder Hvelplund (EL), Martin Geertsen (V), Liselott Blixt (DF), Stinus Lindgreen (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Torsten Gejl (ALT), og der kan stemmes.
Afstemningen afsluttes.
For stemte 64 (V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 31 (S og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Forslag til vedtagelse nr. V 87 er vedtaget.
Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 89 af Kirsten Normann Andersen (SF) bortfaldet.
Hermed er forespørgslen afsluttet.