Tak for det. Tak for ordet, og ikke mindst tak til forespørgerne for at sætte et utrolig vigtigt emne på dagsordenen. Jeg tænker, hvad vi som befolkning egentlig skal lægge i, at de mandlige sundhedsordførere har fået kortere og kortere hår under corona, og at de øvrige mandlige folketingsmedlemmer har fået længere og længere hår. Men så er der selvfølgelig hr. Henrik Dahl, der på en eller anden måde afviger lidt fra normen også i det her spørgsmål. Men det kan være, at debatten kommer til at afsløre det. Spøg til side. Vaccine er et dybt alvorligt emne, og det er i øvrigt vores supervåben imod coronaen, så det er en meget, meget vigtig diskussion at få også i dag. Et par ting indledningsvis.
For det første synes jeg, det er vores opgave i Danmark at afsøge alle mulige muligheder for at sikre, at danskerne i fremtiden får endnu bedre adgang til vacciner, end hvad tilfældet er i dag. Jeg synes derfor heller ikke, at vi skal udelukke nogen muligheder på forhånd, og det gælder i virkeligheden hele vaccinekæden – forskning, der hvor det hele starter, over til produktion og til, at den enkelte dansker endelig har fået det vaccinestik, som kommer til at betyde helt utrolig meget for danskernes frihed og i øvrigt også for vores mulighed for igen at få et normalt Danmark.
For det andet ser jeg i modsætning til Enhedslisten nogle rigtig gode og spændende perspektiver i at samarbejde, i det her tilfælde med Israel og Østrig. Det er selvfølgelig nogle overvejelser, som jeg gerne her vil redegøre for. Når jeg synes, at det her samarbejde er interessant, er det, fordi det er to lande, der ligesom Danmark er meget, meget optagede af at få øget produktionskapaciteten, hvad angår vacciner. Der er ikke indgået en aftale omkring det, men vi har samme tilgang, nemlig at det er nødvendigt at få udvidet produktionskapaciteten. Det er jo det, det handler om. Tænk, vi er i en situation lige nu, hvor vi på under et års tid har fået udviklet vacciner. Vi er godt i gang med at udrulle dem i Danmark. Der er nogle bump på vejen – det vil der altid være i en vaccineudrulning – men det går godt. Det, der i virkeligheden er vores eneste problem, er, at der ikke er vacciner nok. Derfor har vi jo et kæmpe ansvar for at afdække alle muligheder for at skaffe flere vacciner og sørge for, at den sårbarhed og den afhængighed, vi oplever lige nu, når leverancerne så ikke kommer til tiden, og når vi i det hele taget ikke har vacciner nok, ikke er en sårbarhed og en afhængighed, der fortsætter i al evighed. For vi kan godt komme til at stå i en situationen, hvor vi ikke alene skal vaccinere, man også revaccinere, og derfor har vi behov for nogle flere vacciner. Det var det, jeg ville sige helt indledningsvis.
Når jeg valgte at prioritere rejsen til Israel, og hvorfor overhovedet at arbejde sammen med Israel på det her spørgsmål, er det jo, fordi vi har haft et coronasamarbejde med Israel hele vejen igennem. Vi blev på et meget tidligt tidspunkt inviteret med i en gruppe af lande, der klarede første bølge godt, den hedder Smart Covid-19 Management Group. Og der har vi haft lejlighed til at udveksle forskellige erfaringer. Internationalt samarbejde er altid godt. Flere lande deltager i det her samarbejde, bl.a. New Zealand og Australien og Norge, men det gør altså også Israel og Østrig. Derfor har vi haft et samarbejde hele vejen igennem.
Hvad er der kommet konkret ud af rejsen? Det, vi er enige om, er ikke bare som tre lande at håndtere den aktuelle krise, men også at bruge vores samarbejde til at kigge fremad. Hvad får verden behov for af vacciner, og hvordan understøtter vi det bedst muligt? Derfor har vi jo talt om at samarbejde på f.eks. forskningsområdet, og det er altid en god idé at samarbejde også med andre lande, når det handler om forskning, der er relevant for flere forskellige lande. Der er masser af udeståender, også i forhold til et forskningssamarbejde, men også her synes jeg som sagt at der er noget perspektiv.
På mødet i Israel diskuterede vi også det her spørgsmål omkring produktionskapacitet, og der er alle tre involverede landet, i øvrigt også i lighed med andre lande, optaget af, hvordan vi får etableret noget mere kapacitet. For det er jo tydeligt, at de vaccineproducenter, der er, ikke kan producere vacciner nok. Så vi har simpelt hen behov for at få udvidet kapaciteten. Det er jo også det, der ligger til grund for, at vi også i Danmark ser på, hvad der kan være af muligheder med egen life science-branche. Vi har utrolig mange kompetencer på det område i Danmark, og det vil vi gerne udnytte.
Der har fra forskellige sider været rejst kritik af rejsen til Israel, herunder at det skulle være på bekostning af EU-samarbejdet. Det kan jeg i hvert fald klart afvise. I det hele taget, når vi taler vacciner, må vi ikke i mine øjne gøre det til et spørgsmål om enten-eller, men snarere om et både-og. Jeg ser det faktisk som en af mine vigtigste opgaver lige nu som Danmarks statsminister, fra jeg vågner om morgenen, til jeg går i seng om aftenen, at gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre vacciner nok. Så jeg synes, vi skylder danskerne at forfølge alle de spor, der måtte være. Det er klart, at EU-samarbejdet er rigtig, rigtig vigtigt, og derfor har jeg også forud for flere rådsmøder presset på, for at vaccinespørgsmål og produktionskapacitetsspørgsmål kommer højere på EU's dagsorden. Det pres, som flere lande har lagt, mener jeg sådan set begynder at bære frugt.
I morgen får jeg besøg af den franske kommissær Breton, som nu står i spidsen for EU's vaccinetaskforce. Også Kommissionen har nu fokus på, hvordan vi får løftet produktionskapaciteten, og det er rigtig, rigtig godt for Europa. Det, at vi har et stærkt EU-engagement eller for den sags skyld et stærk nordisk engagement, synes jeg ikke skal afholde os fra også at kunne arbejde tæt sammen med andre lande.
Det bringer mig her afslutningsvis videre til spørgsmålet omkring nationale produktionsplaner, som der også spørges til. Som jeg sagde det før, så synes jeg, at vi er alt for sårbare, og den afhængighed, som afsløres i den her tid, skal vi forsøge at komme omkring, så vi får sikret jo ikke bare Danmark og ikke bare Europa og ikke bare vores nærområder, men det globale verdenssamfund vacciner nok også i de kommende år. Derfor har vi nedsat et partnerskab med ekspertise fra life science-branchen og relevante ministerier til at få input til, hvordan vi kan sikre mere produktionskapacitet i Danmark. I den forbindelse kan jeg sige, at der også har været dialog med Novo Nordisk Fonden. Allerede i den her uge har Erhvervsministeriet møde med erhvervsorganisationerne på life science-området for at få deres input til, hvordan vi styrker det her, og derudover er Sundhedsministeriet i dialog med de vaccinekandidater, som udvikles i Danmark. Det sker dels i regi af Statens Serum Institut, dels i et samarbejde mellem Bavarian Nordic og Københavns Universitet. Så her er der altså også potentielt et rigtig spændende potentiale.
Lad mig lige til allersidst knytte et par ord til det, som også har været problematiseret fra flere sider, nemlig at rejsen til Israel skulle være et udtryk for et udenrigspolitisk kursskifte i forhold til Israel. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg er uenig i selve præmissen for den kritik, som om der skulle være noget forkert eller odiøst i at samarbejde med Israel. Vi har i Danmark historisk haft et både tæt og tillidsfuldt forhold til Israel, selvfølgelig har vi det. Det mener jeg også vi skal have fremover. Og det er den gode dialog om håndteringen af coronasituationen også et udtryk for. Det er ikke noget kursskifte, heller ikke når vi taler forskning, tværtimod. Allerede tilbage i 2016 etablerede Danmark et innovationscenter i Israel for at styrke det bilaterale samarbejde inden for forskning og innovation, et center, der i dag fungerer som Danmarks spydspids i Israels store life science-sektor. Så nyt er samarbejdet faktisk heller ikke på det her område.
Derfor vil jeg bare afslutningsvis sige, at vaccinerne er supervåbnet. Vi skal sørge for, at der bliver produceret langt flere vacciner i fremtiden, og det er derfor, at vi gerne vil samarbejde med andre lande om at sikre det.