Det næste punkt på dagsordenen er:

6) Forespørgsel nr. F 13:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens prioriteter i forhold til forhandlingerne om en ny aftale om regler for erhvervelse og fratagelse af dansk indfødsret, og planlægger ministeren at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om denne aftale inden dette kalenderårs udgang?

Af Marcus Knuth (KF), Morten Dahlin (V), Marie Krarup (DF), Mette Thiesen (NB) og Henrik Dahl (LA).

(Anmeldelse 30.10.2020. Fremme 03.11.2020).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 15. december 2020.

Vi skal først have en begrundelse, og det er fra ordføreren for forespørgerne, hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, formand. Så står vi her igen for at diskutere regler om dansk statsborgerskab. Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg havde håbet, at vi kunne trække den her forespørgsel tilbage, hvis nu ministeren var kommet os i møde og havde sagt: Nu indkalder vi til nye forhandlinger om dansk statsborgerskab. Jeg vil faktisk næsten mene, at hvis vi havde brugt al den tid, vi har brugt på at diskutere, hvornår vi skulle have de nye forhandlinger om dansk statsborgerskab, på forhandlinger i stedet for, havde vi rent faktisk sparet en masse tid.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er en mærkesag for os Konservative at få strammet op på reglerne bag dansk statsborgerskab. Tilbage i februar måned var hr. Søren Pape Poulsen, vores formand, på forsiden af Jyllands-Posten med vores forslag om, at bl.a. fængselsdømte kriminelle ikke skal kunne få dansk statsborgerskab. Jeg er sikker på, at regeringen bemærkede den mediedækning. I marts-april måned sagde ministeren selv her i Folketingssalen, at hvis der var et ønske fra Folketinget om nye forhandlinger, ville han gerne imødekomme det. Der skete bare ikke rigtig noget. Så i maj eller i starten af juni gik alle blå partier sammen om et fælles brev til ministeren, hvor vi skrev: Vi vil så gerne have forhandlinger om dansk statsborgerskab. Der skete stadig væk ingenting.

Det synes vi helt ærligt ikke er fair. Vi har et nyt Folketing med nye partier med rigtig mange nye medlemmer – bare i min egen gruppe er næsten halvdelen af gruppen nye folketingsmedlemmer, og jeg tror, at det gælder for rigtig mange partier, at der er mange nye folketingsmedlemmer – så det, at der er et reelt ønske om nye forhandlinger, synes jeg skulle have været imødekommet for lang, lang tid siden. Forskellige partier har forskellige interesser. Nogle har mere fokus på erhvervsdelen, andre har på strafdelen og andre igen på integration. Bundlinjen er, at der er rigtig mange i det her Folketing, der ønsker nye forhandlinger. Og der er stadig væk ikke sket noget.

Så har ministeren sagt, at han gerne vil se på at indkalde os i starten af det nye år, men vi er stadig væk hverken blevet indkaldt eller har afholdt det første møde. Derfor har vi bedt om den her forespørgselsdebat, så vi igen kan få ministeren i tale, forhåbentlig med det resultat – og det vil jeg komme tilbage til i mit forslag til vedtagelse – at der som minimum inden udgangen af året bliver indkaldt til forhandlinger. Det er de forhandlinger, som vi Konservative mener skulle have været afholdt for lang tid siden. Tak.

Tak til hr. Marcus Knuth for begrundelsen. Nu går vi over til besvarelsen, og der skal vi sige velkommen til ministeren. Værsgo til udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil også sige tak til formanden for ordet og tak til stillerne af den her forespørgsel. Som jeg har sagt flere gange, også her fra talerstolen i Folketinget, regner jeg med, at alle Folketingets partier inden jul vil modtage en invitation til forhandlinger om justering af indfødsretsaftalen, og så håber jeg på, at vi kan gå i gang med de egentlige forhandlinger i begyndelsen af det nye år.

Der bliver spurgt til, hvad regeringens prioriteter er i forhold til forhandlingen. Af respekt for de kommende drøftelser kommer jeg ikke til at stå her i dag og opremse regeringens oplæg, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, at de nuværende regler, som er et resultat af indfødsretsaftalen fra 2018, overordnet set er gode. Vi kommer derfor ikke fra regeringens side til at lægge op til en fuldstændig revolution på området for tildeling af indfødsret, men vi mener, at der er nogle enkelte steder, hvor vi skal ind at skrue lidt, og kriminalitetskravet er et sted, hvor jeg ser at vi med fordel kan stramme skruen lidt på en balanceret måde. Men vi skal også huske på, at de nuværende regler er fra 2018, altså fra for 2 år siden. Det er rigtigt, at der er kommet nye folketingsmedlemmer siden 2018, men de her regler er altså lige trådt i kraft. Vi har kun haft ganske få lovforslag, hvor dem, der får tildelt statsborgerskab, bliver behandlet efter de nye regler.

Jeg har også hele tiden og i al den tid, jeg har været minister, sagt, at jeg ønsker ro og stabilitet omkring de bærende søjler i udlændingepolitikken; det handler om reglerne for permanent ophold, som vi lige har haft en diskussion af, men det handler også om reglerne for statsborgerskab. Derfor – hvis vi skal ind at kigge på det, og det synes jeg vi skal – skal vi gøre det virkelig velgennemtænkt og på en måde, hvor vi kan være sikre på, at stabiliteten fortsætter. Jeg er altid meget åben for at drøfte det konkrete snit for de forskellige betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, og hvad der eventuelt kan være behov for af justeringer, og det er også grunden til, at jeg har tænkt mig at indkalde til de her forhandlinger.

Grundloven fastsætter jo den her helt særlige ordning, som alle os, der er i salen nu, kender, nemlig at den konkrete beslutning om at tildele enkeltpersoner indfødsret sker ved lov og altså ikke ved en forvaltningsakt i ministeriet; det foregår her i salen. Det samme gør sig ikke gældende i forhold til henholdsvis frakendelse og fratagelse af dansk indfødsret; her er grundloven anderledes. Det er derfor heller ikke tanken, at det kommer til at indgå i de kommende forhandlinger om de betingelser, man skal opfylde, for at man kan tildeles dansk indfødsret. Forhandlingerne vedrørende indfødsretsaftalen er så retningslinjerne for udarbejdelse af et lovforslag om indfødsretsmeddelelse og dermed erhvervelsen af dansk indfødsret; det er det, som forhandlingerne vedrører, ligesom de altid har gjort. Det er dermed ikke sagt, at vi ikke gør noget eller ikke kan diskutere noget i forhold til fratagelse og frakendelse.

Regeringen fremsatte jo også sidste år et forslag om at gøre det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer med dobbelt statsborgerskab, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, hvis det ikke fører til statsløshed. Hensigten med lovændringen var navnlig at give mulighed for administrativt at fratage fremmedkrigere, der befinder sig uden for landets grænser, deres danske statsborgerskab. Aktuelt har vi nu i ti sager frataget fremmedkrigere deres danske statsborgerskab på baggrund af de her regler, og der er ingen af dem, der har fået frataget statsborgerskabet, der er indrejst i Danmark indtil videre. Jeg er meget tilfreds med, at reglerne bliver brugt, og som bekendt har regeringen foreslået, at solnedgangsklausulerne for reglerne om administrativ fratagelse bliver ophævet. Det har vi førstebehandlet, og jeg håber selvfølgelig også, at det flertal, der viste sig ved den førstebehandling, holder hele vejen igennem anden- og tredjebehandlingerne.

Som det fremgår af regeringens lovprogram, vil regeringen på den anden side af nytår også fremsætte lovforslag om, at personer, der dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, i forbindelse med straffesagens afgørelse ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse. Så vi arbejder løbende på at udnytte de muligheder, der er for frakendelse, inden for rammerne af de internationale konventioner, som vi er bundet af, herunder statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen.

Det var ordene fra min side. Jeg ser frem til de kommende diskussioner efter nytår, hvor vi også vil få mulighed for at høre lidt mere om, hvad andre partier har af ønsker til justeringer af indfødsretsaftalen, og så håber jeg, at vi kan blive enige om nogle ændringer, der kan gøre en god aftale endnu bedre, og på en måde, hvor vi bevarer stabiliteten. Tak.

Tak til ministeren for besvarelsen. Så er det sådan, at der nu er adgang til én kort bemærkning til ordførerne, inden vi går i gang med selve forhandlingerne, og der er indtil videre to, der har bedt om en kort bemærkning. Først er det fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror ikke, ministeren er i tvivl om, hvor Nye Borgerlige står i forhold til tildeling af dansk indfødsret, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren om noget andet. Når nu ministeren siger det her med, at vi snart bliver indkaldt til forhandlinger, kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om ministeriet har fundet en løsning på den her problematik i forhold til Kriminalregisteret, altså det her med, at man skal kunne se længere tilbage end 10 år, tror jeg det er, i forbindelse med domme for eksempelvis pædofili. Det ville jo i hvert fald være ret godt at have det, når vi skal sidde og forhandle.

Ministeren.

Hvad angår den dialog, vi har med Justitsministeriet og med Rigspolitiet – og det er helt korrekt, at det er en hovedpine, som har været der i efterhånden et stykke tid – er der ikke nogen endelig løsning endnu, men jeg kan sige, at den er på trapperne. Og jeg glæder mig som et lille barn til at kunne orientere Folketinget om det her, for det er selvfølgelig uholdbart, at vi i de sidste forhandlinger vedtog noget, som er gældende, men som vi har lidt svært ved at følge op på i Kriminalregisteret, fordi der er nogle oplysninger, der er slettet.

Tak for det. Så er det hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Først og fremmest tak til ministeren for at sige, at nu vil indkaldelsen langt om længe komme. Jeg glæder mig meget til at se den i min indboks, men helt ærligt, minister: Hvorfor har det taget så lang tid? Helt tilbage i foråret sagde ministeren selv, at ministeren ville indkalde til forhandlinger, hvis der var et ønske, og der er jo et massivt ønske om det. Jeg tror sågar, at ordføreren for Socialdemokratiet dengang under tredjebehandlingen af lov om indfødsret lige inden sommeren sagde: Slap nu af, de her forhandlinger kommer inden vinter. Jeg tror, vi er godt i gang med vinteren. I hvert fald er vi i gang med vinteren, inden vi når til forhandlingerne. Så jeg vil spørge ganske kort: Hvorfor har det her taget så lang tid?

Ministeren.

Jeg synes hele tiden, jeg har sagt, at vi skal holde os for øje, at de nuværende regler blev forhandlet i 2018. Det tager et stykke tid med sagsbehandlingen, og det betyder også, at de mennesker, som vi ser på lovforslagene, bl.a. det lovforslag, vi behandler nu, altså er nogle af de allerførste mennesker, vi har set, hvis sager er blevet behandlet på baggrund af de sidste forhandlinger. Jeg synes også, det vil være lidt barokt, hvis man begynder at indlede forhandlinger, inden virkningerne af den sidste forhandling overhovedet er slået igennem. Derfor har jeg hele tiden tænkt, at der ikke er nogen grund til at stresse det her igennem hen over sommeren 2020. Jeg synes, det passer fint ind i starten af 2021, og derfor har jeg hele tiden planlagt efter, at indkaldelsen vil blive sendt i år, men at forhandlingerne vil blive indledt næste år.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Marie Krarup. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ministeren, hvordan han forholder sig til muligheden for at opdele de lovforslag om indfødsret, som vi stemmer om i salen, efter landegrupper, sådan at vi fremover ikke kun har ét lovforslag, hvor alle navne står på, men så vi får et lovforslag for hvert land eller for bestemte landegrupper, ligesom når folk søger visum. Her er der også forskellige regler for forskellige landegrupper. Men her er det jo sådan, at reglerne ikke nødvendigvis er udstukket på forhånd, fordi vi hernede i Folketingssalen kan stemme ja eller nej.

Man kan jo komme i den barokke situation, som jeg selv har været i, at jeg har været nødt til at stemme nej til et lovforslag og dermed til en meget, meget nærtstående person, som helt klart var dansker og sagtens kunne få et dansk statsborgerskab, fordi der var så mange med, som jeg ikke mener burde have statsborgerskab. Men hvis man havde opdelt dem i grupper – det kunne være landegrupper, det kunne være civilisationsgrupper; man kunne diskutere, hvordan det skulle være – så ville man ikke have stået i den situation. Hvad mener ministeren om det forslag?

Ministeren.

Med den nuværende indfødsretsaftale og med det nuværende cirkulære opstiller vi jo nogle regler, og hvis folk lever op til dem, synes jeg, at udgangspunktet er, at det er helt logisk, at de partier, der har været med til at forhandle den indfødsretsaftale, stemmer for den. For de folk har jo levet op til de regler, man selv har været med til at forhandle. Hvis Dansk Folkeparti i nogle eventuelle kommende forhandlinger i sådan en indfødsretsaftale har skrevet enten en landegruppering eller en civilisationsgruppering ind og aftalepartierne opnår enighed om det – det forudsætter så også lige, at det kan lade sig gøre inden for rammerne af grundloven og i hvert fald for Socialdemokratiets vedkommende også konventionerne – så synes jeg, at det er helt naturligt, at lovforslagene også vil blive opdelt på den måde. Men så sker det jo på baggrund af en indfødsretsaftale. Så når jeg har været afvisende nu, er det, fordi jeg synes, det ville stride imod logikken i at have en indfødsretsaftale, hvis nogle af de mennesker, som faktisk levede op til kravene, alligevel skulle afvises i Folketingssalen. Så giver det jo ikke nogen mening at have nogle krav.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger i den her omgang. Nu går vi over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger.

Jeg vil bare lige sige, at inden man går på talerstolen, er det en rigtig god idé, at man først går op ad rampen og derefter ned ad trappen, for så skal vi ikke hele tiden passere hinanden.

Først skal vi have ordføreren for forespørgerne, hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der kom vi vist begge to til at gøre det i omvendt rækkefølge. Som sagt er vi glade for, at ministeren nu langt om længe indkalder til forhandlinger. Det er forhandlinger, som vi mener skulle have været afholdt for lang tid siden.

Jeg ikke enig i det, ministeren siger om, at det er jo kun er et par år siden, vi lavede de sidste regler, og at det nu bare sker, fordi der er en anden sammensætning af Folketinget med nye partier. Der kom en ny regering i 2015, og der var vi i hvert fald ikke blege for at lave nogle meget markante opstramninger, fordi det var det, der var nødvendigt. Det er det, jeg synes skal være det vigtige her. Det er altså det, der er nødvendigt. Der mener vi Konservative, at kriminelle som minimum ikke skal have statsborgerskab. Man skal også kigge på reglerne i forhold til at tale ordentligt dansk. Man skal til en samtale. Og så har vi en perlerække af andre forslag, som vi ser frem til at diskutere med de andre partier her i Folketinget.

Jeg vil bare sige, at jeg indtil videre har været lidt ærgerlig over, at Venstre og Socialdemokratiet har stemt imod vores beslutningsforslag om f.eks. kriminelle, der ikke skal have dansk statsborgerskab. Det indikerer jo nok, at de opstramninger, der kommer, måske ikke bliver så omfattende, som vi havde håbet på. Nu kommer forhandlingerne. Tak til alle de blå partier for at være med til at lægge pres på ministeren og for det fælles brev, vi skrev for snart et halvt år siden.

Derfor har jeg et fælles forslag til vedtagelse på vegne af alle blå partier, nemlig Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, og det lyder som følger:

Forslag til vedtagelse

»Det danske statsborgerskab er den fineste gave, det danske folk kan give til en udlænding. Derfor skal der være strenge krav for at opnå dansk indfødsret. Ønsker man at blive dansker, skal man bl.a. holde sig fra kriminalitet, man skal forsørge sig selv, man skal tale dansk, og så skal man ikke mindst have taget de danske værdier til sig. Tidligere er der blevet tildelt statsborgerskab til alt for mange, der ikke lever op til disse krav. Derfor er det positivt, at regeringen ved flere lejligheder har tilkendegivet at ville indkalde til nye forhandlinger, men desværre er der intet sket. De nuværende regler for tildeling af statsborgerskab trænger dog stadig til et eftersyn, og derfor opfordres regeringen til i dette år at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en opstramning af indfødsretsreglerne«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 32).

Tak for ordførertalen. Og tak for oplæsningen af forslaget til vedtagelse fra de blå partier.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance vil med den her forespørgsel gerne have svar på regeringens prioriteter i forhold til forhandlingerne om en ny indfødsretsaftale. Partierne ønsker også at få oplyst, om udlændinge- og integrationsministeren planlægger at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en ny indfødsretsaftale inden dette kalenderårs udgang. Disse spørgsmål har ministeren besvaret meget fint i sin tale.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal afvente at drøfte stramninger af de nuværende betingelser for at opnå dansk indfødsret, indtil vi mødes til forhandlinger på den anden side af nytår. Vi mener, at de nuværende betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, som vi foretog en opstramning af i 2018, er fornuftige. Vi vil dog eksempelvis gerne se på en eventuel skærpelse af vandelskrav, altså om ansøgers evner til at overholde dansk lovgivning og ikke begå kriminalitet.

Vi mener altså, det er helt rimeligt, at vi fra politisk side stiller stramme krav til personer, der ønsker at blive en del af det danske fællesskab. Og med de ord vil jeg fremsætte Socialdemokratiets forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at udlændinge- og integrationsministeren har til hensigt at indkalde til forhandlinger om justering af indfødsretsaftalen inden årsskiftet med henblik på forhandlinger i begyndelsen af 2021, hvor bl.a. vandelskravet vil blive drøftet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 33).

Tak for ordførertalen. Og tak for forslaget til vedtagelse.

Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Jeg havde en interessant samtale i går, tror jeg det var, med Danes Worldwide, som jo i optakten til et helt andet lovforslag sagde, at der jo er nogle danskere, som er taget til Amerika og har fået amerikansk statsborgerskab, og så har de opgivet deres danske statsborgerskab. Og der har vi jo lavet sådan en 5-årig ordning om, at hvis man har opgivet sit danske statsborgerskab, men godt vil have det igen, så kan man få det. Det synes vi jo er en fin ordning, og jeg tror også, vi kommer til at arbejde hen imod en forlængelse af den.

Men en del af de regler siger faktisk, at hvis man har fået en fængselsdom, så kan man ikke få det danske statsborgerskab tilbage, og det synes vi jo er sund fornuft. Så hvorfor ikke bare bruge præcis den samme ordning i forbindelse med folk, der skal have nyt statsborgerskab, altså så du, hvis du har fået en fængselsdom, ikke kan få dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Det synes jeg da at Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Marcus Knuth, skal bringe op til forhandlingerne på den anden side af nytår.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til Socialdemokratiets ordfører og velkommen til Venstres ordfører hr. Mads Fuglede.

Det er kun for at passe på os selv og hinanden, at Præsidiet har sagt, at man helst skal gå op ad skranken og ned ad trappen.

Det er så fint, det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Tak for ordet. Jeg overrasker nok ikke nogen her i salen, når jeg siger, at vi selvfølgelig i Venstre mener, at dansk statsborgerskab er noget af det ypperste, man kan opnå. Det danske samfund giver noget meget særligt, når man giver et statsborgerskab til en udlænding. Det er en gave, intet mindre. Det er en gave, som man modtager, fordi man har vist sig værdig til at blive en fuldgyldig del af det danske fællesskab. Det er, som alle andre privilegier, ikke noget, der bare kommer af sig selv. Det er ikke noget, der bare pludselig står i et brev, der dumper ned i postkassen. Det er noget, man har gjort sig fortjent til. Det er jo på den baggrund, at vi gang på gang har strammet reglerne på indfødsretsområdet. Det er derfor, vi i dag stiller en lang række strenge krav, før man kan blive dansk statsborger. Vi kræver bl.a., at man taler dansk, at man accepterer de danske værdier, at man kender til dansk kultur og de danske samfundsforhold, at man kan forsørge sig selv og endelig, at man holder sig på dydens smalle sti og er fri af kriminalitet. Og sådan skal det selvfølgelig blive ved med at være. Der er brug for, at Folketingets partier sætter sig sammen og gennemgår, om de regler, vi nu engang har på det her område vedrørende indfødsret, er tidssvarende.

Fra Venstres side kan jeg sige, at vi allerede nu har fundet to områder, hvor vi mener der er plads til stramninger. Det første er i forhold til tildelingen af statsborgerskab. Her er det et særligt krav, at man holder sig fra kriminalitet, og vi er klar til at forhandle om at gøre det meget vanskeligere på det her område, for helt grundlæggende skal man opføre sig ordentligt og overholde loven for at få dansk statsborgerskab. Men bare at kigge på tildelingskriterierne for statsborgerskab er ikke nok. Der er også folk, der allerede har fået statsborgerskab, som i høj grad misbruger det danske pas. Det gælder eksempelvis kriminelle indvandrere, der er en del af bandemiljøet, og syrienskrigere, som har myrdet, begået vold og kastet vrag på demokratiet. Den slags mennesker, som desværre har opnået dansk indfødsret, skal vi tage statsborgerskabet fra igen, og det kræver, at vi får strammet op på reglerne – og gerne hurtigt – hvilket er grunden til, at vi har fremsat en række beslutningsforslag, der gør det muligt at tage statsborgerskabet fra bandekriminelle, hvis de har dobbelt statsborgerskab. Det er alt sammen i et forsøg på at vække til dåd i ministeriet, sådan at vi kan blive indkaldt til de forhandlinger, vi er blevet stillet i udsigt. Det er også derfor, vi står her i dag i den her forespørgselsdebat, nemlig for at opfordre ministeren til at få gang i de her forhandlinger om nye regler for tildeling af statsborgerskab.

Vi kan selvfølgelig tilslutte os det forslag til vedtagelse, som Konservative har læst op på vegne af bl.a. os.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak til Venstre for det gode samarbejde. Måske er det noget, jeg bare bilder mig ind, men jeg siger i hvert fald til mig selv, at hvis vi ikke havde presset på med det fælles brev år og med forespørgslen nu her – og igen og igen – så kunne der godt have gået meget lang tid, før Socialdemokratiet fik det ønske at indkalde til de forhandlinger. Så det var ikke sket uden det gode samarbejde på tværs af de blå partier.

Så vil jeg bare lige høre ordføreren, om han deler ministerens betragtning, i forhold til at der kun er behov for meget små justeringer, fordi det ikke er mere end et par år siden, at vi sidst justerede. Behovet må vel være ud fra de udfordringer, som vi ser i samfundet, og ikke i forhold til hvornår der sidst var justeringer.

Ordføreren.

Tak for kvitteringen for det gode samarbejde, og det er jo ét, som især hr. Morten Dahlin, der ikke kunne være her i dag, har forestået – og rosen skal selvfølgelig rettes den vej. Vi mener, at der er behov for ret markante stramninger, især i forhold til tildeling af statsborgerskab. For der er nogle kriminalitetstyper, vi skal have kigget meget efter i sømmene, og også noget, som man kan have deltaget i, som måske ikke er direkte kriminelt, men som kan være meget, meget vanskeligt. Hvis man f.eks. har været med til at åbne og lukke rigtig mange selskaber osv., synes vi, at man skal omkring Folketinget, for at man kan få et dansk statsborgerskab – som et minimum. Så det ser vi frem til et fortsat samarbejde om med den til De Konservative midlertidigt udlånte hr. Marcus Knuth.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Dansk Folkepartis ordfører, værsgo til fru Marie Krarup.

Tak for ordet. Hvis Dansk Folkeparti havde 90 mandater, ville vi indrette processen med at få statsborgerskab anderledes. Vi ville fastholde kravene til at komme på loven, og vi vil meget gerne være med til at skærpe dem. Vi vil mene, at man skal være gift med en dansker for at komme i betragtning, og at man skal opsige eller afsige sig sit tidligere statsborgerskab. Vi ønsker ikke, at man går rundt med flere statsborgerskaber. Det er en uskik. Hvis man ønsker at være dansker, skal man holde op med at kalde sig ved en anden nationalitet samtidig. Man kan ikke have to nationaliteter på samme tid.

Statsborgerskab skulle kun gives til 1.000 om året, og det skulle ikke være internationale konventioner, der bestemmer, hvem der skal være inkluderet i de 1.000. Og man skulle ideelt set stemme om hver enkelt hver for sig, og man skulle have mulighed for at få vedkommende til en samtale, så man ved, hvem de er. Hvis ikke man kan stemme om hver person for sig, skal man i det mindste kunne opdele folk efter kulturkredse eller landekredse, ganske ligesom vi også, når vi tildeler folk visum, ikke bare ser på objektive kriterier, men også er på, hvor de kommer fra. Det er for øvrigt også et objektivt kriterium.

Man kunne lave de landegrupper efter kulturgrupper eller bare efter internationale organisationer. Det er en lang række skærpelser, vi taler om, og som vi gerne vil have foretaget. I de forhandlinger, som det her forespørgselsdebat handler om, ved vi ikke, hvor langt vi kan komme. Men vi vil gå ind i dem og forsøge og få det så langt, som vi selvfølgelig kan.

For det er noget, der er af så stor betydning for Danmarks fremtid, at bare en lille smule også har ret. Vi fører ikke sådan en Fremskridtsparti-politik, hvor man vil have alt eller intet, og hvor 99 pct. aldrig er godt nok; kun 100 pct. er godt nok. Nej, vi går ind og forsøger pragmatisk at få det, vi kan få.

Det her er et sindssygt vigtigt område, for når man giver folk statsborgerskab, giver man dem arveret til vores gamle rige, til vores gamle nation. De får lov til for evigt at kunne kalde sig selv og deres efterkommere danskere, og man giver dem ret til at bestemme over, hvordan Danmark skal indrettes. Det er utrolig væsentligt, at man for det første giver det til folk, som man kan have tiltro til vil bygge videre på Danmark, sådan som Danmark er, og ikke vil smadre det hele og f.eks. lave det hele om til et kalifat.

Men det er også vigtigt, at man giver det i små doser, for selv om det er venligsindede folk, måske fra nabolande, vil de jo alligevel have en anden indstilling til det at være dansk, når de er nytilkomne. Så bare af den årsag er man nødt til at give det til ganske få ad gangen, og det er derfor, vi mener, at 1.000 om året må være det absolutte maksimum. Vi ønsker ikke, at der skal ske en befolkningsudskiftning, og det er det, der sker, hvis vi fortsætter i den fart, som der har været siden 1983 med den ulyksalige lovgivning, vi fik på det tidspunkt med liberaliseringen af flygtningeloven, hvor stort set enhver kan komme til Danmark og kræve at bo her og få ophold og få statsborgerskab efterfølgende.

Siden da har en kvart million mennesker fået statsborgerskab i Danmark. Det er alt for mange, det skal bremses op. Hvis ikke vi gør det, vil vi blive anklaget af vores danske efterkommere – og med rette – for, at vi solgte ud af Danmark. Så derfor kan jeg kun glæde mig over, at vi får forhandlinger, selv om det så kommer lidt senere, om muligheder for at skærpe reglerne for statsborgerskab. Og vi vil meget gerne deltage i dem, for der skal gives færre statsborgerskaber, og de skal gives meget mere selektivt.

Dansk Folkeparti kan tilslutte sig det forslag til vedtagelse, som Konservative læste højt fra talerstolen.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak også til Dansk Folkeparti for det gode samarbejde. Jeg tror som sagt ikke, vi ville stå med forhandlinger lige efter nytår, hvis det ikke var for det gode samarbejde, vi har her i blå blok.

Nu har Dansk Folkeparti jo drillet os Konservative lidt for i hvert fald til at begynde med at stemme for de samlede lovforslag om indfødsrets meddelelse, og det gjorde vi, fordi vi var med i aftalen. Da vi så indså, at de forhandlinger om nye regler ikke kommer, har vi så valgt denne gang at stemme gult. For der er jo nogle på listen, vi gerne vil give dansk statsborgerskab til, og nogle, som vi ikke vil. Så vi synes, det er fair at stemme gult med den argumentation.

Hvad for et synspunkt går Dansk Folkeparti til forhandlingerne med? Er det at være med i en aftale og så stemme rødt igen, eller er det måske med et lidt mere nuanceret synspunkt?

Ordføreren.

Altså, jeg kan ikke se, at det nødvendigvis hænger sammen på den måde, at man er nødt til at stemme for lovforslagene, fordi man er med i aftalen. Hvorfor skulle vi blive tvunget til at give statsborgerskab til nogle, som vi ikke ønsker at give statsborgerskab til, fordi vi har været med til en aftale, hvor vi så har sørget for, at det trods alt er en mindre andel af dem, som vi ikke ønsker får statsborgerskab, der får statsborgerskab? Så den logik skriver jeg ikke under på.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Men køber Dansk Folkeparti så vores logik? Jeg er helt sikker på, at der hver gang er nogle på listen, som Dansk Folkeparti gerne vil give dansk statsborgerskab til, ikke mindst sydslesvigerne. Så hvorfor ikke stemme gult og sige: Der er nogle, vi gerne vil, og nogle, vi ikke vil – i stedet for at stemme rødt, for så stemmer man jo de facto nej til hele listen, når nu der er den mellemvej, der hedder gult, og synspunktet om, at nogle vil man gerne give til, og nogle vil man ikke give til?

Ordføreren.

Det er jo derfor, vi gerne vil have det delt op efter landegrupper. Vi vil helst stemme individuelt om hver enkelt. Det mener vi er det mest rimelige overhovedet, og vi mener også, det var det, der var intentionen med grundloven – og det var faktisk det, man gjorde i begyndelsen. Hvis man går tilbage og læser de gamle forhandlinger, kan man se, at man sidder og taler om hver enkelt person, som man vil stemme om. Så det ville være det rigtige. Og så ville man jo slet ikke have det problem, for så var der nogle, man kunne stemme ja til, og nogle, man kunne stemme nej til.

Derfor håber jeg, at der kan komme det ud af forhandlingerne, at vi rent faktisk får opdelt de her lovforslag i landegrupper eller civilisationsgrupper, eller hvad man nu vil kalde det.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Radikale Venstres ordfører. Værsgo til fru Susan Kronborg.

Tak for ordet. De seneste år er lovforslagene på det her område blevet mere kreative. Senest har der været et forslag om særskilte statsborgerskabstildelingslovforslag, sådan at ansøgere fra muslimske lande optræder på et andet lovforslag end de øvrige ansøgere. Det vil altså sige, at skruen strammes, men i forbindelse med de kommende forhandlinger håber jeg at integrationsministeren vil se med positive briller på Radikale Venstres ønske om at give statsborgerskab til unge, der er født og opvokset i Danmark. Det er unge, der har haft hele deres liv i Danmark, unge, der er i uddannelse, unge, der er i arbejde og betaler skat. Radikale Venstre vil altså gerne opfordre til, at vi i det videre lovarbejde anerkender og giver et klap på skulderen til de unge, der i forvejen er en del af vores fællesskab.

Som det er nu, oplever mange unge nemlig, at de er danske, lige indtil det øjeblik, hvor statsborgerskabsproceduren begynder. Netop i det øjeblik har mange unge, som jeg har talt med, den grimme oplevelse at føle sig fremmedgjort. I Radikale Venstre mener vi altså, at hvis du har bestået folkeskolens afgangsprøve, og hvis du har holdt dig ude af kriminalitet, skal du have statsborgerskab ved det fyldte 18. år.

Et andet vigtigt emne, som Radikale Venstre gerne vil tage med til forhandlingsbordet, er handicapkonventionen. Vi vil gerne have en ændring i indfødsretsloven eller -cirkulæret, sådan at der i Indfødsretskontoret kan træffes en afgørelse i henhold til konventionen, sådan at de sager ikke afgøres i udvalget. I det hele taget vil vi gerne have almindelig sagsbehandling i Indfødsretskontoret efter almindelige forvaltningsretlige principper. Det vil sige, at vi gerne vil undgå en kasuistisk behandling, hvilket er risikoen i udvalget, og at vi altså i stedet får en behandling i Indfødsretskontoret og dermed får en behandling, hvor ligeartede tilfælde bliver behandlet ens.

Med de ord ser jeg frem til forhandlingerne, og mit håb er, at ministeren vil være lydhør over for Radikales position ved forhandlingsbordet.

Helt afslutningsvis skal jeg sige, at på den her baggrund vil Radikale og Enhedslisten fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at de nuværende regler for erhvervelse af indfødsret er særdeles stramme og rigide. Folketinget konstaterer, at nye forhandlinger om en ny aftale om regler for erhvervelse af indfødsret bør sikre gennemsigtighed, retssikkerhed, lige adgang og overholdelse af internationale konventioner, herunder statsløsekonventionen og handicapkonventionen. En ny aftale vil således sigte på en lovgivning, der giver en større mulighed for, at ligeartede tilfælde bliver behandlet ens.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 34).

Tak for ordførertalen. Og var vedtagelsesteksten fra Radikale Venstre og Enhedslisten? (Susan Kronborg (RV): Ja). [Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger].

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak til ordføreren. Erkender ordføreren, at der er unge, som er født og opvokset i Danmark, som i nogle tilfælde på grund af de parallelsamfund, vi har, hvor folk kan leve fuldstændig uden for det danske samfund, jo er fuldstændig uintegrerede, som måske endda har kriminel baggrund, og som ikke har taget de danske værdier til sig og i nogle tilfælde endda draget til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat? Skal de også have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Nej, det er ikke det, der ligger i vores oplæg omkring det, vi kalder den røde løber til unge mennesker, som gerne skulle have en gave – en gave bestående af et statsborgerskab – og det er så, under forudsætning af at der ikke er kriminelle forhold. Så det er dét, vi fra Radikale Venstres side kalder den røde løber.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Hvis vi så fjerner den kriminelle del, erkender ordføreren så, at der er unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, og som overhovedet ikke er integreret i det danske samfund? Og mener ordføreren også, at de skal have dansk statsborgerskab, ene og alene fordi de er født og opvokset her?

Ordføreren.

Det er i hvert fald ikke det, der ligger i vores pakke, vores 18-årsgave til de unge mennesker. I den forbindelse vil jeg også gerne pointere, at der jo er rigtig mange – det er jo flertallet – af de her unge mennesker, som rent faktisk opfører sig som alle andre unge mennesker.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Enhedslistens ordfører – SF's ordfører måtte desværre lige gå. Værsgo til fru Rosa Lund.

Tak for det. Da Enhedslistens indfødsretsordfører, hr. Peder Hvelplund, ikke kunne være i salen i dag, har jeg lovet at læse denne tale op:

I et samfund som det danske sætter vi demokratiet højt. Vi forventer af hinanden, at vi deltager aktivt i vores demokrati, og derfor er vi også et af de lande i verden, som har den højeste valgdeltagelse. En forudsætning for et sundt og aktivt demokrati er, at alle borgere i landet har muligheden for at påvirke udviklingen. Borgerrettigheder er en helt grundlæggende forudsætning for et sundt og demokratisk samfund som det danske.

I lande, som vi normalt sammenligner os med, er erhvervelse af statsborgerskab en forvaltningsakt, hvor ansøgeren kan søge ud fra klart formulerede og gennemskuelige kriterier, hvor afslag begrundes, og hvor der er en klageadgang, altså procedurer, der er en retsstat værdig. Sådan er det desværre ikke i Danmark, og vi ved fra mediernes dækning, at flertallet i Indfødsretsudvalget giver afslag på langt de fleste dispensationssager, der forelægges i udvalget.

Mennesker, der er her lovligt, og som har udsigt til at tilbringe hele deres liv her i landet, skal have de samme rettigheder som alle os andre. Og de børn, der bliver født og vokser op i Danmark, skal have de samme rettigheder som de andre børn, de går i klasse med, leger med og vokser op med. Men vi er på vej mod et samfund, hvor en voksende gruppe af mennesker skal leve her sammen med os uden at have de fulde borgerrettigheder, som vi andre har. Det er en bekymrende udvikling, synes vi i Enhedslisten, og vi vil gerne være med til at vende den og gøre det både lettere at få permanent ophold og lettere at få statsborgerskab.

Såfremt udlændinge- og integrationsministeren ønsker at lave en ny aftale om erhvervelse af dansk indfødsret, er Enhedslisten meget positivt indstillet over for at deltage i en sådan aftale, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at den har til formål at øge adgangen for en demokratisk deltagelse i samfundet for de borgere, som i dag ikke har den mulighed. Vi ønsker kort og godt at gøre det lettere for flere at opnå dansk statsborgerskab. Det ville dog være dejligt, hvis udlændinge- og integrationsministeren inviterede til den type forhandlinger.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal jeg sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo til fru Mette Thiesen.

Jeg vil starte med at sige: Gudskelov, at der ikke er flertal for den type forhandlinger, som Enhedslisten lægger op til – heldigvis. Nå, men i Nye Borgerlige vil vi ikke gå med på den måde, som de fleste politikere herinde smider om sig med danske statsborgerskaber på til folk, der aldrig nogensinde burde have haft det. Og jeg siger det igen, og jeg har sagt flere gange før – men det er, fordi der faktisk sidder rigtig mange i det her Folketing, som tilsyneladende har glemt det – men nu skal jeg minde dem om det igen: I 1983 vedtog et stort flertal i Folketinget den utrolig skadelige udlændingelov. Den åbnede simpelt hen Danmarks døre og lod udlændingemasserne strømme ind. Det var og er fortsat helt vanvittigt.

I 2008 udarbejdede Danmarks Statistik en fremskrivning, der viste, at vi i Danmark kunne forvente 340.518 ikkevestlige indvandrere i år 2050. Men det tal har vi allerede overgået nu, og det er jo rystende, når vi kan se, at moskéer skyder op i flere byer, vi kan se, at det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives på institutioner og skoler og offentlige arbejdspladser, at halalkød og kønsopdelt svømning accepteres uden videre, at indvandrerbanderne skyder løs på åben gade, og at terrorsikring jo er blevet nutidens arkitektur, og når vi kan se, at politi, redningsfolk og hjemmehjælpere mødes med vold og hærværk i udlændingetunge boligområder. Og kriminalitet begået af personer med mellemøstligt eller udenlandsk eller arabisk udseende er dagligt læsestof i lokalmedierne. Mandlige ikkevestlige efterkommere er mere end dobbelt så kriminelle som danske mænd. 39 pct. af ikkevestlige efterkommere ønsker at indføre restriktioner for aviser for at beskytte folks religion. Ytringsfriheden er altså under massivt pres.

I Nye Borgerlige mener vi slet ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for, at indvandrerne og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil. Kriminelle udlændinge skal selvfølgelig udvises konsekvent og efter første dom, og udlændinge, der har fået tildelt et dansk statsborgerskab, skal have det frataget, hvis de får en ubetinget frihedsstraf. Det danske statsborgerskab er en meget stor gave, og den skal vi værne om; vi skal ikke smide om os med den til højre og venstre. Og det er nogle af de ting, som vi går ind til de her forhandlingerne med. For vi skylder danskerne at sikre, af danske statsborgerskaber ikke uddeles lemfældigt, som det desværre er tilfældet i dag. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth fra De Konservative. Værsgo.

Jeg vil takke Nye Borgerlige for det rigtig gode samarbejde og en lille, jeg vil ikke sige åbenbaring. Men nu har jeg jo arbejdet med udlændingeområdet i flere år, men det er faktisk kun det seneste år, jeg også har haft med indfødsretsområdet at gøre. Jeg tror, der er rigtig mange, især ude i Danmark, men ikke mindst inde i det her Folketing, som slet ikke er klar over, hvor mange statsborgerskaber vi egentlig giver, og hvor mange der slet ikke skulle have det. Det er jo os i denne lille kreds, der sidder her, som kan gå ind at justere i de regler.

Jeg ved, at ordføreren brænder for det her emne af hele sit hjerte, så jeg håber, at Nye Borgerlige går med til forhandlingerne og er med i forhandlingerne i så lang som muligt og så bidrager med så mange konstruktive forslag som overhovedet muligt.

Ordføreren.

Tusind tak for rosen, og også tak for det gode samarbejde om at stille den her forespørgsel. Vi går altid konstruktivt til forhandlingerne. Vi kommer ikke til at sidde i et hjørne med korslagte arme. Vi vil rigtig gerne gå ind og bidrage til, at man får løst de her problemer, at man får skærpet det her, og det vil vi kæmpe for. Og nogle af de punkter, som jeg også nævnte her, er selvfølgelig også nogle af de ting, vi tager med til forhandlingsbordet, og det glæder jeg mig til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Liberal Alliances ordfører. Værsgo til hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Historisk er der jo blevet givet alt for mange statsborgerskaber til mennesker, som ikke brød sig om Danmark og ikke har gjort noget godt for landet, og det er et brud på det princip, der egentlig altid har været gældende i grundloven: at tildeling af statsborgerskab er et politisk spørgsmål, som ikke bør håndteres administrativt og bureaukratisk.

Hvorfor kunne det princip så blive brudt? Jamen det kunne det, fordi der i 1980'erne og 1990'erne var en anden fremherskende ideologi, end der er i dag, og det er en ideologi, der kan være helt svær at forstå, når man ser på den fra 2020. Men den gik jo ud på, at lande var en form for statsretslige konstruktioner og abstraktioner uden kulturel eller historisk værdi, og derfor var det i princippet ligegyldigt, hvem der boede i landene, bare man udstyrede de personer, der boede i dem, med tilstrækkelig mange rettigheder. Det lyder virkelig mærkeligt, når man står og forklarer det, men det var sådan, der blev tænkt over lande, nationer og statsborgerskab dengang.

Men i mellemtiden har virkeligheden jo afsløret, at ideologien ikke er andet end lige præcis en ideologi, og det vil sige et sæt af forestillinger, som ikke er afledt af praktisk erfaring eller af sund fornuft, men som er afledt af høje idealer og mere eller mindre fornuftige idealer, som regel det sidste.

Det, som erfaringen har vist, er, at statsborgerskab kun bør tildeles meget selektivt, for hvis man ikke gør det, begynder der en proces fuld af illegitime samfundsforandringer og samfundsforandringer, som er uønskede for det store flertal. Den form for uønskede samfundsforandringer skal Folketinget sætte meget ind på at undgå, og derfor er det nødvendigt, at vi genforhandler aftalen om principperne for at tildele statsborgerskab.

Det skal være svært, men det skal selvfølgelig ikke være umuligt at blive dansk statsborger, og vi skal prøve at undgå at give statsborgerskab til personer, som er modstandere af dansk kultur og den danske samfundsmodel – altså for at sige det kort: personer, der er modstandere af danskerne. Den slags mennesker har vi ikke brug for. Som enkeltpersoner ødelægger de hverdagen for deres omgivelser.

Her kunne vi med fordel importere et princip fra Schweiz, hvor man har afvist ansøgninger om statsborgerskab med den begrundelse, at ansøgeren var generelt irriterende. Det er noget, man også kunne overveje at gøre her i Danmark. Som gruppe er personerne ikke bare generelt irriterende; de ødelægger også på lang sigt selve samfundet. Jeg kan se, at hr. Lars Aslan Rasmussen morer sig, men sagen drejer sig faktisk om en person, som var veganer, og som blev afvist i sin ansøgning om at blive schweizisk statsborger på grund af veganismens alment irriterende karakter. Det synes jeg vi som danske politikere skulle tænke lidt over.

Men vi er glade for de tilkendegivelser, som er kommet fra ministeren, og vi er glade for at tilslutte os det forslag til vedtagelse, som hr. Marcus Knuth allerede har oplæst, og med det takker jeg for ordet.

Jeg glæder mig så over, at jeg ikke skal søge statsborgerskab i Schweiz. Jeg tror heller ikke, at jeg havde mange chancer.

Tak til hr. Henrik Dahl. Der er faktisk en kommentar til hr. Henrik Dahl fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Nu har jeg jo takket alle mine gode blå kolleger, og så skal jeg selvfølgelig også takke hr. Henrik Dahl. Nu kan jeg med endnu større sikkerhed sige, at det bliver både nogle spændende og også underholdende forhandlinger, som vi går til, når hr. Henrik Dahl er med.

Men i mere ramme alvor: Styrken for os i blå blok er jo bl.a., at vi kommer med forskellige vinkler. Jeg ved, at LA også har erhvervsvinklen i forhold til sociale ydelser, som tæller som beskæftigelse. Og når vi tager alle de forskellige vinkler, vi hver især har, og går samlet som blå blok til forhandling med Socialdemokratiet, så tror jeg faktisk, at vi kan få en rigtig fin aftale med de høje krav, som vi alle sammen stiller.

Nu nævner Venstre også, at selv de vil have stramme opstramninger, ikke bare nogle små ting, som Socialdemokratiet vil. Så jeg ser rigtig meget frem til forhandlingerne, også med LA.

Hr. Henrik Dahl.

Det betragter jeg mest som en kommentar, som jeg gerne vil takke for. Men jeg ved jo godt, at vi ikke må gå i rette med formanden, og det ligger mig også meget, meget fjernt, men jeg må sige, at formanden ikke må have så ringe tanker om sig selv, som formanden netop har udtrykt.

Tak, siger vi til hr. Henrik Dahl. Tak, siger formanden også til hr. Henrik Dahl. Og nu skal jeg give ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil også takke for debatten i dag og starte med at sige, at jeg ser frem til de videre drøftelser, vi skal have i ministeriet inden alt for længe. Og som jeg allerede har sagt, vil alle Folketingets partier modtage en invitation inden for kort tid.

Jeg vil ikke lave nogen længere opsamling på forespørgselsdebatten her, men bare sige, at jeg faktisk synes, at der fra begge sider i Folketingssalen har været rigtig mange gode bidrag, ikke kun i form af konkrete justeringer af indfødsretsaftalen, men også lidt mere brede betragtninger om, hvad statsborgerskabet er for noget. Jeg er jo f.eks. helt enig med hr. Henrik Dahl, når han siger, at vi nok i nogle år – det, som var min barndom og ungdom – havde en forestilling om, at et samfund bygger på nogle materielle vilkår, og at et land er rammen omkring en stat, der giver borgere nogle rettigheder, men måske helt glemte, at kultur og historie også har betydning for mennesker.

Der var en schweizisk minister, som – efter den indvandringsbølge, Schweiz ligesom mange andre vesteuropæiske lande blev påvirket af og selv inviterede til op igennem 1960'erne og 1970'erne – en årrække senere stod og kiggede på integrationsudfordringerne i Schweiz, og så sagde han: Vi inviterede arbejdskraft, men vi fik mennesker.

Jeg tror måske, at det var det, det handlede om, altså at man glemte, at når folk står ved grænsen, efterlader de jo ikke deres værdier ved grænsen, og fra den ene dag til den anden træder ind i et nyt værdisæt. Selvfølgelig har man sine værdier med sig.

Hvis jeg selv flyttede til Polen og skulle opdrage mine tre børn der, ville jeg da opdrage dem til, at abort er i orden, og at homoseksualitet ikke er en synd, selv om det samfund, jeg opdragede dem i, havde nogle andre værdier. Der er ikke så meget at sige til, at folk, der kommer hertil, også holder fast i deres værdier. Det er ikke noget, vi bare kan stemme os ud af i her i Folketingssalen, og det er heller ikke noget, vi bare kan vente os ud af, har vi jo fundet ud af, for folk fastholder deres værdier, særlig hvis de vokser op og bor i områder, hvor de værdier, som i resten af samfundet er undtagelsen, er gået hen og blevet reglen. Derfor er både udlændingepolitikken og integrationspolitikken helt afgørende for Danmarks nutid og for Danmarks fremtid.

Men jeg vil også sige, at jeg faktisk er enig i noget af det, Rosa Lund siger, nemlig at det ikke er sundt for et demokrati, at der er en voksende gruppe af borgere, som ikke har fulde rettigheder til at træde ind i demokratiet og afgive en stemme ved folketingsvalget. I min egen valgkreds – jeg er opstillet på Vestegnen – var det ved det sidste folketingsvalg i en kommune som Ishøj hver fjerde voksne over 18 år, der ikke havde stemmeret. Det er jo ikke holdbart, hvis vi skal leve i et land, hvor hver fjerde voksne ikke har stemmeret. Over for det kan man jo gøre to ting: Enten kan man sænke barren, så flere får et statsborgerskab; eller også kan vi reducere tilstrømningen og så til gengæld arbejde med den fjerdedel, som ikke har statsborgerskab i den pågældende kommune, i et håb om, at de lever op til kravene om at få statsborgerskab, så vi kan få reduceret andelen af mennesker i det her samfund, som ikke har et statsborgerskab.

Vi er i regeringen tilhængere af det sidste. Det et langt og sejt træk, som både handler om at få begrænset, hvor mange nye mennesker der kommer hertil, og så få integreret dem, der allerede er kommet hertil. Det skal ske på en ordentlig måde og med respekt for alle parter. Jeg tror på, at en justering af indfødsretsaftalen kan være et lille, beskedent bidrag til det, og jeg glæder mig til at kunne indkalde til de forhandlinger. Tak for ordet.

Tak, siger vi til udlændinge- og integrationsministeren.

Der er ikke er flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.