B 80 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen pålægges ikke at indføre en ret til juridisk kønsskifte for børn.

Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-11-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 13-04-2021
Betænkning afgivet 19-05-2021
2. behandlet/forkastet 25-05-2021
Ministerområde:
Indenrigs- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget går ud på ikke at indføre en ret til juridisk kønsskifte for børn og unge under 18. år. Baggrunden for forslaget er, at regeringen i et politisk udspil har lagt op til, at børn og unge skal have mulighed for at ændre deres juridiske køn efter samme ordning som voksne. Der er i regeringens forslag ikke en nedre aldersgrænse for, hvor gammel man skal være for at få muligheden for juridisk kønsskifte (»Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for
LGBTI-personer«, udspil fra regeringen, august 2020).
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 21 (DF, KF, NB, LA, KD og Inger Støjberg (UFG)), imod stemte 74 (S, V, SF, RV, EL, ALT og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.