Den første brugsforening i Thisted og det første andelsmejeri i Hjedding startede et kapitel i Danmarkshistorien, som forvandlede Danmark fra et temmelig fattigt landbrugsland og til det, vi kender i dag. Men det kapitel skal vi jo skrive videre på. Historien er jo ikke slut. Man skal aldrig hvile på laurbærrene.
Min bedstefar var gårdmand ved Ølgod, og han fortalte, hvordan det var før andelsbevægelsen: Man måtte køre langt til købmanden med smørret, og hvis prisen var for dårlig, var der ikke noget at gøre ved det. Men så blev de herre i eget hus, og det er det, andelsbevægelsen handler om: at der er flere, der bliver herre i eget hus.
Som kulturminister fik jeg besøg af Gudrun Aspel, som er ildsjælen bag Skærum Mølle i Vestjylland. Hun havde to landkort. Det ene viste en enkelt prik ved Hjedding i Vestjylland, og 10 år senere var danmarkskortet sort af prikker, og det var alle de andelsmejerier, der var blevet oprettet. Så eksplosivt var det, så epokegørende var det. Og det handler jo om frivillige fællesskaber til forskel fra tvungne fællesskaber – som man kalder for socialisme.
Frivillige fællesskaber er noget helt andet, og det er jo også derfor, vi kan enes så bredt om, at vi skal have nogle flere frivillige fællesskaber i produktionssektoren i Danmark – specielt når det nu er blevet dokumenteret af Tænketanken Demokratisk Erhverv, at vi faktisk på mange måder er kommet bagud, når det gælder medeje.
Derfor er det vigtigt, at vi får indsamlet erfaringer, gode og dårlige, fra Danmark og ikke mindst fra udlandet, hvor jeg blev stærkt overrasket over, hvor udbredt andelsmodellen er i lande som Sverige, Frankrig, Spanien og minsandten også USA. Og det, som analyserne viser, er jo, at disse virksomheder er robuste, de er produktive, de kan lettere komme hen over en krise, og der er et medarbejderengagement, som er vigtigt.
Vi har Arla, Coop, Tryg Forsikring, Norlys og Nykredit og andre. De er store og stærke, og det er vidunderligt, at de er blevet store og stærke. Men historien skal jo ikke stoppe her. Vi skulle jo gerne have gang i nogle nye virksomheder, som kan blive lige så store og stærke.
Jeg var rigtig glad for det, som hr. Orla Hav og fru Theresa Berg Andersen og fru Victoria Velasquez og hr. Uffe Elbæk sagde, for det vidner om, at vi er mange her i salen, som synes, at den videre proces med det, som regeringen og finanslovspartierne har sat gang i, godt kunne være lidt inkluderende, sådan at det engagement, som en række partier har, kan give sig udslag i, at der bliver bred politisk opbakning bag det, der forhåbentlig kommer ud af det. Og jeg tror, fru Katrine Robsøe spillede en helt særlig rolle, i forbindelse med at det kom ind i finansloven, og det skal hun have tak for, og regeringen skal have tak for, at den tog det op.
Men vi andre synes altså, at vi var ret tidligt ude med det her, og vi vil meget gerne inddrages på den ene eller anden måde, og det håber jeg at ministeren vil tage alvorligt. Han sagde jo selv, at det forslag, vi behandler her, minder utrolig meget om det, som regeringen har sat gang i. Og når det minder utrolig meget om det, så er der da god grund til, at det bliver et fælles projekt. Så derfor vil jeg bare gentage opfordringen til, at vi bliver indbudt, alle partier, når der foreligger noget, som der skal tages stilling til.
Jeg vil i øvrigt takke for en rigtig god debat og takke mine medforslagsstillere for, at vi kunne være fælles også om dette. Tak.