Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af ekspertudvalg til fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder.

Af Torsten Schack Pedersen (V), Mette Hjermind Dencker (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF) m.fl.

(Fremsættelse 01.12.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, og også tak til forslagsstillerne for at fremsætte et meget relevant beslutningsforslag. Det er jo Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som har fremsat et beslutningsforslag vedrørende nedsættelse af et ekspertudvalg til fremme af erhvervsdemokratiske virksomheder. I beslutningsforslaget foreslås det at nedsætte et ekspertudvalg, der inden december 2021 skal belyse forskellige områder vedrørende erhvervsdemokratiske virksomheder i Danmark.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at det er vigtigt for regeringen, at der bliver gjort mere for at fremme den demokratiske ejerform i virksomheder, som f.eks. medarbejderejede virksomheder. Først skal vi dog have en mere grundlæggende viden om demokratiske virksomheder, så vi har et grundlag for, hvordan man politisk kan fremme og understøtte disse virksomheder. Regeringen vil derfor styrke vidensgrundlaget om demokratiske virksomheder i Danmark, og derfor har vi på finansloven med det flertal, som har indgået finanslovsaftalen for 2021, afsat midler til netop at undersøge området nærmere gennem en nedsat ekspertarbejdsgruppe. Regeringen finder ikke, at der er behov for at nedsætte yderligere et ekspertudvalg, som skal forestå et parallelt udredningsarbejde af demokratiske virksomheder, og jeg vil selvfølgelig gerne uddybe hvorfor.

Det er besluttet, at ekspertarbejdsgruppen skal undersøge og beskrive forholdene ved demokratiske virksomheder, herunder medarbejder-, producent- og forbrugerejede virksomheder. Ekspertgruppen skal bl.a. afdække og sammenligne demokratiske virksomheder med andre virksomhedsformer. Vi skal have belyst mulige barrierer for at oprette nye eller udvikle eksisterende demokratiske virksomheder samt omdanne eksisterende virksomheder til at blive demokratiske virksomheder.

I forlængelse heraf skal ekspertarbejdsgruppen komme med anbefalinger, der kan fjerne uhensigtsmæssige barrierer og forbedre forholdene for demokratiske virksomheder, herunder også fjerne potentielle barrierer for at oprette nye demokratiske virksomheder. Ekspertarbejdsgruppen skal også foretage en sammenligning af reglerne på de udvalgte regelområder i forhold til øvrige EU- og EØS-landes regulering og beskatning, og der er dermed væsentlige sammenfald mellem de forhold, som ekspertarbejdsgruppen skal undersøge, og hvad der fremgår af beslutningsforslaget.

Regeringen kan derfor ikke se formålet med to arbejdsgrupper, der har til opgave at undersøge det samme forhold. Vi er allerede godt i gang med forberedelserne, så på den baggrund støtter regeringen ikke beslutningsforslag B 99, da det allerede er besluttet på finansloven for 2021, at der nedsættes en ekspertarbejdsgruppe, der skal styrke vidensgrundlaget om demokratiske virksomheder i Danmark.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Bertel Haarder.

Tak for redegørelsen, og tak, fordi regeringen har accepteret som led i finanslovsforhandlingerne at gøre noget af det, som står i dette forslag. Når vi ikke har trukket det, skyldes det, at det jo ikke er helt det samme, der står i det forslag som det, regeringen har gennemført, og også at vi faktisk tror, at vi har været medvirkende til, at regeringen tog det op. For det her forslag er jo fremsat den 1. december, og det blev sendt rundt til nogle ordførere længe, længe før, og så er det jo fint, at regeringen tager det op på foranledning af et støtteparti. Det er fint, men havde det egentlig ikke været en god idé, at der blev lidt mere bredde omkring en så vigtig sag som det her, lidt mere bredde, hvor man altså havde talt med de partier, som faktisk har taget initiativ til det?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at jeg oplever en meget bred opbakning til, havde jeg nær sagt, konceptet demokratiske virksomheder og iver efter at gøre noget. Jeg oplever nu store sammenfald mellem de to tilgange her, vil jeg så sige. Så det synes jeg kun er positivt. Altså, der er jo altid mulighed for at opnå meget stor politisk bredde, også omkring en finanslov, men det forudsætter selvfølgelig, at man kan blive enige om det fulde indhold.

Jeg vil sige det sådan, at sagen her er så vigtig – synes jeg og synes vi i regeringen – at det er godt, at vi kommer i gang. Det er godt, at vi nu får sat arbejdsgruppen i gang, og det er så et flertal bag finanslovsaftalen, som gør det. Og det kunne have været et bredere flertal, men nu kommer vi i gang, og det tror jeg bliver rigtig godt for en modernisering af vores andelsbevægelse, for de medarbejderejede virksomheder, for alt det, som jeg oplever der bredt i Folketinget er et ønske om at arbejde videre med. Så jeg er fortrøstningsfuld om bredden bag den konkrete igangsættelse, og jeg håber selvfølgelig, at der vil være en endnu bredere tilslutning til de initiativer, der måtte følge derefter.

Hr. Bertel Haarder.

Kan ministeren uddybe, hvad der er forkert i det udvalg, der foreslås i det beslutningsforslag, som vi behandler i dag? Og kan ministeren forklare, hvorfor han ikke lytter lige så meget til Andreas Pinstrup og den tænketank, som han repræsenterer, som forslagsstillerne gør? For jeg tror, at vi alle sammen må give den tænketank en del af æren for, at vi står her i dag.

Ministeren.

Altså, det, som jeg synes er, jeg vil ikke sige forkert – det synes jeg er, undskyld, et forkert udtryk at bruge – men overflødigt, er jo at sætte to mere eller mindre parallelle spor i gang, som skal afdække meget af det samme, og som i hvert fald har det samme formål, nemlig at se, hvor der er barrierer, som står i vejen for at udvikle eksisterende eller oprette nye demokratiske virksomheder. Og jeg er meget opmærksom på den her spændende tænketank, som har bidraget indtil videre, og jeg kan da ikke forestille mig andet, end at de også skal bidrage herfra.

Tak. Så er det hr. Uffe Elbæk.

Nu har jeg jo både diskuteret det her emne med ministeren, men også med hr. Bertel Haarder, og jeg er bare glad for, at der på tværs af blokkene er en fælles interesse i at styrke både andelsbevægelsen og kooperationsbevægelsen generation 2.0.

Jeg har et spørgsmål til ministeren. Nu bliver den her tænketank sat i verden, men har ministeren nogen overvejelse om, hvordan man, indtil den tænketank kommer ud med sin konklusion, alligevel kan holde debatten i gang? Og er der nogle yderligere initiativer, som man kunne tage, mens vi venter på konklusionerne?

Ministeren.

Også tak for Uffe Elbæks engagement i den her sag. Det har jeg jo mærket over flere omgange, så det er også kun rart at mærke det her i dag. Men jeg tror jo, at spørgsmålet er todelt. Hvordan holder vi gang i debatten? Der tror jeg, at arbejdsgruppen selv i nogle af de debatter, de har der, sikkert vil spille ud i den offentlige debat, og det vil være noget, som vi skal drøfte som større temaer. Det er jeg ikke så bekymret for. Men jeg tror omvendt, jeg ville være lidt bekymret, hvis vi foregreb arbejdsgruppens arbejde ved at begynde at sætte initiativer i gang, før de havde afdækket dels vidensgrundlaget, som ikke er supersolidt på det her område, dels var kommet med deres konkrete anbefalinger.

Så debatten er jeg sikker på at vi holder gang i, og det vil jeg kun hilse velkommen, men jeg synes, at vi i respekt for det arbejde, der nu bliver sat i gang, skal afvente det, og se, hvad de måtte anbefale af konkrete initiativer.

Hr. Uffe Elbæk.

Nu ved jeg jo, at der er forskellige ønsker til, hvem der skal sidde i den her ekspertgruppe, og det, som jeg sådan er opmærksom på – skråstreg – bekymret for, er, at det bliver the usual suspects, altså at man får nogle repræsentanter fra de store organisationer. Så mit spørgsmål til ministeren er: Hvordan sikrer vi, at de nye stemmer, når vi snakker andelsbevægelse og kooperationsbevægelse, kommer i spil? Hr. Bertel Haarder har jo allerede nævnt Demokratisk Erhverv som et nyt initiativ, men der er jo også gode initiativer som Logik & Co. eller Analyse & Tal. Der er en hel række og en helt ny generation på vej. Så hvad tænker ministeren om det?

Ministeren.

Jeg tænker, Uffe Elbæk, at det er et fælles opmærksomhedspunkt både i regeringen, men jeg også blandt de partier, der står bag finanslovsaftalen, at vi får både de rigtige kompetencer og fagligheder, men også forskellige syn ind på det her samlebegreb, paraplybegreb, som jo også er ret bredspektret. Det er selvfølgelig noget af det, som vi drøfter i den kreds af partier, der står bag finanslovsaftalen. Men jeg føler mig fortrøstningsfuld ved, at vi også vil se nye øjne på sagen.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, fru formand. Nu ved jeg udmærket, at erhvervsministeren ikke er dyrevelfærdsminister, men der er jo noget copycat over det her – der er noget copycat over det. Man kunne også blive ved med at sige lidt morsomt, at selv en blind høne kan finde korn. Det her er jo ikke noget, der er groet hos Socialdemokraterne. Det er faktisk noget, der har været undervejs, længe før regeringen er blevet færdig med deres finanslov. Jeg kan jo ikke dokumentere det, men jeg er ret sikker på, at ministeren i forhold til det forslag, som vi behandler her i dag, også har været vidende om, at det her projekt var undervejs.

Nu går ministeren meget op i, at det her ikke er en ekspertgruppe, det er en arbejdsgruppe. Jeg vil gerne høre, hvad ministeren lægger i den forskel, der tydeligvis må være – man må næsten ikke sige ordet ekspertudvalg, kunne jeg se. Hvad lægger regeringen i den forskelsvurdering? Og holder regeringen fast i, at der også senest til december skal komme et konkret forslag til initiativer på området?

Ministeren.

Ud over at tale om både høns og katte kan man også sige, at man jo aldrig skal sælge skindet, før bjørnen er skudt, og det er måske derfor, man har fastholdt beslutningsforslaget i dag, altså for at være sikker på, at man kom dertil, at der blev nedsat et udvalg. Vi kan for min skyld kalde det, hvad vi vil, det er ikke så meget ordene, jeg hæfter mig ved. Jeg hæfter mig ved, at vi i finanslovsaftalekredsen er i gang med at nedsætte et initiativ, som minder utrolig meget om det, som ønskes her. Derfor tror jeg også, at der bliver grundlag for en bred politisk drøftelse bagefter. Det er selvfølgelig de partier, der står bag finanslovsaftalen, som har drøftelsen om de konkrete initiativer, men jeg vil da håbe, at der kan være bred politisk opbakning til initiativerne efterfølgende, når de kommer til behandling. På den måde kan vi jo skabe et bredt politisk grundlag for fremtiden for vores demokratiske virksomheder. Tidsplanen er vi også i gang med at drøfte, men det vil være hen ad noget af det samme. Så vi regner med, at der ikke skal gå så farlig længe, før vi kan lave politik om det her.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu kom erhvervsministeren ind på noget med skind, og det synes jeg måske at regeringen skulle lade ligge lidt i skuffen. Det har ikke sådan været en synderlig stor succes indtil nu i år i hvert fald for regeringen. Jeg synes også, at det har været en ret dyr fornøjelse, men lad det nu ligge. Det her drejer sig jo om noget andet, naturligvis.

Men ministeren vil jo så, som jeg hører det, tage det her op med sin forligskreds i forbindelse med finansloven, men på hvilket tidspunkt agter regeringen så at få andre partier ind, altså dem, som har keret sig om det her i hvert fald betydelig før indgåelsen af finanslovsaftalen?

Ministeren.

Jamen det er jo noget, vi må snakke om, når vi kommer dertil, at der begynder at danne sig et vidensgrundlag og der begynder at danne sig også et grundlag af konkrete politiske anbefalinger. Jeg tror, at det er en helt normal proces, uanset om det er en socialdemokratisk regering eller en anden regering, at man selvfølgelig er loyal over for sin aftalekreds, ikke mindst den, der står bag finansloven. Så det vil være der, vi drøfter tingene først, og så kan det være, at vi tager en drøftelse af, hvordan vi også kan brede debatten ud. Nu foregriber jeg historiens gang, men jeg kunne da sagtens se for mig, at det i hvert fald var en snak, vi fik.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til erhvervsministeren, så nu går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Orla Hav. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne sige, at B 99 dækker over en smuk tanke. Jeg vil gerne have lov til at rose forslagsstillerne – måske mest Venstre for at genoplive nogle af sine rødder . Danmark har jo i høj grad nydt godt af, at virksomheder med demokratiske ejerformer har været stærke og udviklet sig til at være økonomisk stærke og bærende. Andelsbevægelsen har fostret nogle af de fremmeste af disse, og princippet om at stemme efter hoveder og ikke efter høveder understreger princippet om ligeværdighed uanset bedriftens størrelse. Det synes vi faktisk er en smuk tanke, og den medvirker vi gerne til at revitalisere i form af undersøgelser af de nye demokratiske ejerformer, der kunne dukke op, for der er stadig positive effekter her.

Vi vil så godt minde om, at de demokratiske ejerformer jo har haft det lidt svært. Jeg skal bare nævne det seneste eksempel, hvor det har været rigtig besværligt, og hvor der har været en hidsig diskussion af, om man skulle holde fast i sin oprindelige ejerform, nemlig når det gælder et af de store realkreditinstitutter, som var tæt på at overgå til en a/s-størrelse, fordi man i a/s-tænkningen anså det for mest profitabelt. Jeg glæder mig over, at det lykkedes for Nykredit at bevare sin status som ejet af lånerne og udlånerne og dermed være en, skal vi så sige demokratisk ejerform, som har været med til at sikre dansk økonomi og rigtig mange boliger i Danmark. Det er glædeligt, at der nu blæser nogle andre vinde fra et stort set samlet Folketing, der vil være med til at se på, hvordan vi sikrer gode effekter af demokratiske ejerformer. Det fortjener den nøgterne gennemgang, som regeringen lægger op til ved nedsættelsen af sit udvalg.

Baggrunden har jo været, at regeringen har ønsket at få belyst, hvordan de demokratiske ejerformer kan få en placering i rådgivernes verden på linje med de mere traditionelle ejerformer. Ligeledes håber vi på, at den finansielle sektor vil tage de demokratisk ejede virksomheder lige så seriøst som a/s, aps og andre.

Vi håber, at et af de ypperste eksempler på demokratisk ejede virksomheder, nemlig de forbrugerejede, vil få en renæssance med det her. De forbrugerejede virksomheder har jo også haft det ganske trangt med nogle af de vinde, der har blæst her fra Christiansborg. Vi glæder os over, at vi nu næsten står samlet om at forsøge at genoplive de demokratiske ejerformer, som har været så stærke i Danmark. Og jeg har sådan set ikke haft behov for at læse udenlandsk litteratur, som jeg kan se der henvises til i Venstres beslutningsforslag, for hvis man har hørt lidt efter i sine historietimer over tid, ved man godt, at det her er læren af andelsbevægelsen og de kooperative bevægelser gennem årene i det danske samfund.

Så vi glæder os over, at vi nu næsten står samlet om at fremme det, som regeringen har lavet et udvalg omkring, men vi stemmer ikke for nedsættelsen af udvalg nummer to omkring det her.

Tak. Der en kort bemærkning fra hr. Bertel Haarder.

Hr. Orla Hav har forstået forslaget helt, helt rigtigt, og jeg takker for de venlige ord, han her sagde – bortset fra at vi altså er tre partier, der står bag forslaget. Jeg kan også godt se, at vi nok ikke skal have to parallelle udvalg, men derfor vil jeg spørge ordføreren, om ikke han synes, det ville være rimeligt, når det aftalte udvalg nu kommer med sin indstilling, så at indbyde forslagsstillerne til en snak. Det kunne jo være, vi kunne få bred enighed om en så vigtig sag.

Ordføreren.

Med min demokratiske indstilling til tingene vil det jo være en naturlig konklusion at lave, men jeg anerkender også, at det er sådan her på Christiansborg og har været praktiseret sådan i rigtig, rigtig mange år, at de flertal, der står bag en finanslov, også har serve- og initiativretten. Men jeg tager det som en udstrakt hånd fra Venstres ordfører, at der er et ønske om at være med til at præge det her, og vi vil da tage en drøftelse om, i hvor stort et omfang det kan lade sig gøre.

Hr. Bertel Haarder.

Jeg forstår godt, at hr. Orla Hav ikke kan bestemme, hvem der skal indbydes til en snak om resultatet af udvalgsarbejdet, men kunne han ikke love at tale med sin minister om det spørgsmål?

Ordføreren.

Jeg taler gerne med min minister. Jeg taler glad og gerne med min minister om rigtig mange spørgsmål, og jeg synes, det ville være naturligt, at der, når vi kommer til opfølgningen på de forslag, der måtte komme frem i ekspertudvalget, så bliver inddraget en bred kreds i det. Det tager jeg gerne en snak med ministeren om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg vil bede hr. Orla Hav gøre klar til den næste ordfører, som er ordføreren for Dansk Folkeparti. Værsgo, hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Det er jo et forslag, der har været længe undervejs. Vi startede faktisk med de indledende drøftelser om det her nærmest før sidste folketingsvalg, og det var jo så også i en anden tid og under en anden regering. Men det ændrer jo ikke på, at fornuften heldigvis er med i det beslutningsforslag, som vi har fremsat her.

I Dansk Folkeparti mener vi jo, at det gav rigtig god mening, at der tilbage i 2019 blev gennemført den her privatfinansierede analyse af, hvor meget de medlemsejede, erhvervsdemokratiske virksomheder egentlig fylder her i Danmark, hvad de genererer af vækst, hvad de genererer af lærlinge- og praktikpladser, omsætning, beskatning og alt muligt andet. Nogle vil måske mene, at det da er fantastisk, at de udgør 10 pct. – det var noget af det, der var konklusionen i rapporten dengang – og at det er et smukt og flot og smukt tal, og der er det jo sådan set også. Hvis man kigger på, hvor stor den danske eksport er, hvor stor vores servicebranche og omsætningen i Danmark i det hele taget er, så er 10 pct. selvfølgelig også rigtig, rigtig mange milliarder.

Men det, der har været kendetegnende, er jo også, at hvis man kigger på de omkringliggende lande, ikke mindst Sverige, men også Tyskland og England, så vil man faktisk kunne se, at de erhvervsdemokratiske virksomheder fylder mere i mange af vores nabolande. Og hvis man samtidig kigger på, hvad det er for nogle fordele, de genererer, kan man se, at udbyttet jo bliver i Danmark – det bliver faktisk hos ejerne – pengene kommer ud at arbejde; de ryger ikke ned i en eller anden stor pengetank i et eller andet udenlandsk system, de går tilbage til kunderne. Der er en stor grad af socialt ansvar, der er en stor grad af lyst, evne og vilje til at etablere gennemsnitligt flere praktikpladser end andre virksomheder. Man outsourcede ikke division 1, 2 og 3 under finanskrisen for 10 år siden, ligesom andre danske virksomheder desværre gjorde. Der røg en masse arbejdspladser til Ungarn, Polen og alle mulige andre lande. Den type virksomheder er de erhvervsdemokratiske virksomheder typisk ikke. Det var i hvert fald en af de lektier, vi lærte, når vi kigger tilbage på finanskrisen.

Jeg er udmærket klar over, at Coop jo ikke kunne flytte deres butikker til Polen, og jeg ved også godt, at Lån & Spar Bank nok ikke ville flytte en filial til Budapest, og jeg tror heller ikke, at GF Forsikring ville sælge særlig mange policer i et andet land. Og så har vi Arla, OK Benzin og alle mulige andre. Men vi har inden for mange forskellige brancher en række virksomheder, som igennem rigtig mange år har vist, at de både kan vækste og generere fremdrift ud fra et demokratisk synspunkt. Det er en vinkel, som andre virksomheder ikke har den samme kærlige tilgang til, desværre.

Det her skal jo ikke lyde som en form for desavouering af alle de andre danske virksomheder. Vi elsker da Novo Nordisk og masser af eksport, masser af arbejdspladser og alt muligt andet, men der er bare noget karakteristisk ovre de erhvervsdemokratiske virksomheder, og det potentiale skal vi være gode til at udnytte her i Danmark, og det er noget, som Dansk Folkeparti i hvert fald klart vurderer at kan vi faktisk gøre bedre, end vi har gjort indtil nu, og vi kan også gøre det ved en række gode konkrete initiativer.

I det forslag, som vi her har udarbejdet sammen med Venstre og Konservative, giver vi nogle gode eksempler på, hvordan man kan kigge på det i forhold til tilpasning af erhvervsfremmesystemet og den kompetencemæssige oprustning over for alle de offentlige myndigheder. Der er også diskussioner af udfordringer og muligheder i forhold til at kunne tilvejebringe vækstorienteret kapital og bedre vilkår for salg, overdragelse osv. Alle de incitamenter er jo nogle, som kan gøre det bedre for de her virksomheder at være i Danmark.

Derfor er det også vigtigt, når vi nu er kommet i gang, at det så ikke bare bliver en eller anden form for sovepude, og derfor frygter vi jo lidt, at man ikke ligesom konkret vil gå ind og sige, hvornår man skal komme med en offentlig tilkendegivelse af, hvad det er, man har intentioner om, så derfor har vi i det her beslutningsforslag sagt, at det senest skal være i begyndelsen af december 2021 eller i hvert fald i perioden frem til udgangen af 2021, at der kommer sådan en afklaring. Derfor håber jeg selvfølgelig også, at erhvervsministeren tager det til sig, i forhold til at der dels ikke bliver nedsat en langsom arbejdsgruppe skråstreg kommission skråstreg ekspertudvalg – kald det, hvad I vil – men at den også kommer til at bidrage konkret så hurtigt som overhovedet muligt.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Den første er fra fru Victoria Velasquez.

Tak for det, hr. Hans Kristian Skibby. Jeg har nogle spørgsmål. Jeg er meget enig i det, ordføreren sagde om, at vi skal udnytte de muligheder, der er, og der tænker jeg: Hvad med at blive inspireret af den måde, Sverige laver deres erhvervsfremmesystem på? Der har man faktisk en målrettet indsats for at prøve at understøtte demokratiske virksomheder, så man indtænker rådgivning i forhold til både finansiering, kapital, det juridiske og bæredygtighed – de her forskellige dele. Vil Dansk Folkeparti være med på at se på erhvervsfremmesystemet, så vi faktisk også sørger for, at det understøtter det potentiale, der er?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke længe siden, vi indgik en aftale om en ny struktur for vores erhvervsfremmesystem, og den skal selvfølgelig have lov til at virke, og den skal også evalueres, ikke mindst så vi kan se, hvad det er, den har bidraget med. Jeg tror egentlig også langt hen ad vejen, at erhvervshusene i forhold til den rådgivning, som de tilbyder, også godt kan varetage rådgivning og vejledning over for de her typer af virksomheder. Men det giver da rigtig god mening, som ordføreren foreslår, at man selvfølgelig også er i stand til at kunne give nogle specifikke vejledninger i forhold til kooperativer, andelsbaserede virksomheder osv., og hvis det kan blive en af de pinde, de områder, som erhvervshusene opererer med, vil det selvfølgelig give rigtig god mening.

Fru Victoria Velasquez.

Det synes jeg lyder rigtig godt, for nu har vi jo haft en høring, og når jeg mødes med de forskellige demokratiske virksomheder, er de faktisk ret frustrerede over, at de ikke kan få den hjælp, som de gerne vil have, og at der nogle gange bliver kigget sådan lidt med store øjne på dem, når de spørger om noget, som de synes burde være banalt at man kunne få hjælp til. Så det synes jeg lyder rigtig dejligt.

Ordføreren.

Det var i hvert fald en af kongstankerne bag den nye erhvervsfremmereform, at man skulle have den specialiserede erhvervsfremmevejledning hos erhvervshusene, hvor de så selvfølgelig også skal kunne håndtere de her typer af virksomheder. Det tror jeg også de kan inden for mange af områderne, men det er klart, at der er en anden måde, som ordføreren også siger, eksempelvis at tiltrække kapital til udvikling osv. på. Der er de jo selvfølgelig i en anden situation, end hvis man bare kan sælge nogle af aktierne, eller hvad det nu hedder, i andre virksomheder.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg vil sige tak for en rigtig, rigtig god tale. Det var virkelig motiverende og opmuntrende at lytte til ordførerens argumenter. Nogle af de argumenter, der bliver lagt vægt på, er det sociale ansvar, den demokratiske tilgang og så i øvrigt også, at det er en solid økonomi. Mit spørgsmål går på, hvad ordføreren ser som det allervigtigste ved vores andelsselskaber og vores kooperativer.

Ordføreren.

Det er jo et godt spørgsmål, og jeg synes også, jeg prøvede på at svare lidt på det, i forhold til hvad det er for nogle steder, vi ser en forskel på de her kooperativer og andelsbaserede virksomheder og almindelige danske aktieselskaber osv. Det er jo bl.a. i forhold til den måde, man forvalter udbyttet på. Penge går eksempelvis tilbage til kunderne; det gør de måske ikke ligefrem i alle virksomheder. Der er delen omkring socialt ansvar, lærlinge- og praktikpladser og selvfølgelig også diskussionen, som man jo kunne se, da man evaluerede på finanskrisen, som de her typer af virksomheder faktisk kom bedre igennem, og hvor de ikke outsourcede en masse forskellige opgaver og service til andre lande.

Jeg siger jo ikke, at de er protektionistiske, men der var bare en større grad af offervilje, fordi man ikke havde en eller anden investor bag, som sad og snusede efter nogle penge, som han godt kunne tænke sig at få den 1. januar. Der er der nogle helt klare fordele ved de her typer af virksomheder.

Hr. Uffe Elbæk.

Jeg er simpelt hen ord for ord enig i det, som ordføreren tegner op der.

Nu står vi i en ret, synes jeg, positiv situation, selv om det kan virke lidt paradoksalt, at der nu er det her forslag, og at der også er truffet beslutning i forbindelse med finansloven. Men hvis vi nu lader være med at tænke på at drille hinanden med, hvem der kom først og sådan noget, hvordan kan vi så udnytte, at der simpelt hen på tværs af partierne virkelig er interesse for de her demokratiske virksomheder, så vi meget mere massivt går ind og understøtter det, både i forhold til debatten som sådan, men også lovgivningen?

Ordføreren.

Lovgivningen ligger selvfølgelig lidt efter det politiske. Der kommer selvfølgelig nogle reguleringer i forhold til det, hvis man bliver enig om noget.

Men en måde at gøre det på er jo, synes vi i Dansk Folkeparti i hvert fald, at man i mindelighed anerkender, at det her er et bredt ønske, som har været længe undervejs, både fra den ene og den anden side i Folketinget. Derfor synes vi jo, at det giver god mening, at vi i solidaritet går ind og finder en model for det her sammen, frem for at det bliver nogle trakasserier og noget pindehuggeri ovre ved regeringen, som skal lave lidt feinschmeckeri med deres parlamentariske bagland i en finanslov. Der så vi gerne lidt mere transparens og åbenhed.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Theresa Berg Andersen, værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslag nr. B 99 er faktisk et rigtig fint forslag, og i SF er vi glade for, at der er enighed om at kigge på mulighederne for at fremme de her demokratiske virksomheder. SF har været fortaler for det her i rigtig mange år, og jeg ved, at Lisbeth Bech Nielsen har stået på talerstolen rigtig mange gange og talt det her op. Der er ikke ret mange medarbejderejede virksomheder i Danmark, og der er færre af dem end i sammenlignelige lande. Det er, på trods af at forskning viser, at medarbejderejede virksomheder i visse tilfælde kan være mere produktive og robuste end kapitalejede virksomheder. Selvfølgelig skal vi nedsætte det her ekspertudvalg og en arbejdsgruppe, og det blev også slået fast i finansloven for 2021.

Vi skal nedsætte et ekspertudvalg, der ikke blot er indstillet på at undersøge fordele og ulemper ved demokratiske virksomheder. Vi har allerede rigeligt med oplysninger om sektorens egenart. Vi ønsker, at en ekspertgruppe skal komme med nogle anbefalinger til, hvordan man kan fremme vilkårene for demokratiske virksomheder. Det betyder, at arbejdsgruppen som et minimum skal arbejde på at identificere aktuelle barrierer og skabe lige muligheder for, at det her kan lade sig give sig. Vi ønsker også, at man kigger på mulighederne for at rejse en risikovillig finansiering, fordi det viser sig, at det her kan være svært, når vi kigger til andre lande. Alt sammen er noget, som et ekspertudvalg skal arbejde med.

Man kan så spørge sig selv, hvem der skal sidde i det her ekspertudvalg, og vi håber selvfølgelig, at det bliver bredt repræsenteret, og at man kigger på, hvad branchen kan bidrage med i dag. Vi vil gerne have nogle repræsentanter for nogle organisationer og nogle foreninger samt nogle personer fra forskningsverdenen, som kan være med til at arbejde med det her.

Vi glæder os i SF til at komme i gang og støtter op om det initiativ, der er sat i gang fra Erhvervsministeriet, og derfor støtter vi ikke det her forslag, men støtter det initiativ, der allerede er igangsat.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre. Fru Katrine Robsøe, værsgo.

Tak for det. Det er jo altid dejligt, når man står hernede i salen og der sådan er rimelig god stemning og rimelig meget enighed om, at det, vi diskuterer, jo sådan set er et rigtig godt forslag. For vi vil også meget, meget gerne være med til at sikre gode rammer for demokratiske erhverv. Som mange andre også har været inde på, har vi sådan set i Danmark en lang historie med andelsbevægelsen og kooperativer, og derfor giver det jo rigtig god mening, at vi nu får kigget på, hvordan vi skaber rammerne for, hvordan den her form for virksomheder også kan komme til at skabe vækst og udvikling fremadrettet, og for Radikale er det særlig vigtigt inden for det grønne område.

Jeg har også, som jeg tror mange andre herinde i salen har, haft nogle rigtig gode snakke med Tænketanken Demokratisk Erhverv, også lang tid før aftalen om finansloven blev indgået, og de har belyst en masse relevante udfordringer. Derfor er jeg i hvert fald også glad for, at der er afsat midler til det her på finansloven, så vi kan få en ekspertarbejdsgruppe om demokratiske virksomheder. Derfor støtter vi selvfølgelig det arbejde, der er i gang dér, og stemmer selvfølgelig derfor imod beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren fra Enhedslisten, fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak. Mere demokratisk ejerskab i erhvervslivet er et rigtig vigtigt værktøj til at modvirke den stigende økonomiske ulighed, sikre gode arbejdsvilkår og samtidig øge borgernes demokratiske indflydelse på samfundet. Men virksomheder, som er ejet af forbrugere og medarbejdere, er også både mere produktive, langtidsholdbare og modstandsdygtige end traditionelle kapitalejede selskaber. På trods af en lang tradition for demokratisk ejerskab halter Danmark bagefter den internationale udvikling på området i de her år. Det håber jeg ændrer sig nu.

Jeg kan huske – og det er jo bare lidt sjovt, altså det her med, hvem der kom først, og hvis idéer det er – det første kaffemøde, da hr. Simon Kollerup blev erhvervsminister. Der talte vi faktisk om det her emne. Og på mit allerførste møde i Erhvervsudvalget kan jeg huske, at hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre bakkede varmt op om, at det her var noget, som vi skulle se på. Det synes jeg er helt fantastisk, altså at der er en bred opbakning, og at der nu også kommer handling bag ordene.

Vi har i Enhedslisten en række forslag til at skabe bedre rammevilkår for den demokratiske erhvervssektor i Danmark, og vi byder andre idéer meget varmt velkommen. Ordføreren fra Venstre, hr. Bertel Haarder, havde en vigtig pointe, for vi kan have nok så mange idéer herinde, men vi må anerkende den kæmpe betydning, aktører uden for Christiansborg har haft, som gør, at der virkelig er kommet luft under vingerne. Tusind tak til jer.

Når vi i Enhedslisten har rejst forslaget om ekspertgruppen både ved den forrige finanslov og ved den her finanslov, hvor det er lykkedes at få det igennem, så er det med ønsket om at skabe en ny bølge af demokratiske virksomheder i Danmark. Jeg håber, at vi kan få bred opbakning til de anbefalinger, der kommer, sådan at vi kan se, om vi kan få en helt ny demokratisk selskabsform, som gør det nemt for iværksættere at starte og drive nye demokratiske virksomheder, så vi kan se på, om vi skal oprette en registreringsordning for demokratiske virksomheder, som kan give mulighed for at tilgodese demokratiske virksomheder, f.eks. i forhold til offentlige udbud – vi skal til at forhandle om udbudsloven om lidt – og i forhold til særlige skattefordele, så vi kan se på, om vi kan skabe en ny gren i erhvervsfremmesystem, som vi også før nævnte sammen med Dansk Folkeparti. Jeg synes, det var dejligt, at der var åbne arme i forhold til at se på det, altså at vi kan lave sådan en gren, som særlig målretter sig de demokratiske iværksættere og virksomheder, og at vi kan se på, om vi kan understøtte generationsskifter, hvor ejeren sælger virksomheden til medarbejderne eller forbrugerne bl.a. gennem fordelagtige skattefradrag.

Der er jo rigtig mange idéer allerede, og jeg håber, vi kan få endnu flere idéer frem og få en bred opbakning til de anbefalinger, der er. Det ville også hjælpe med til at kunne sikre en bedre adgang til kapital for demokratiske virksomheder ved at få etableret f.eks. offentlige branchefinansierede investeringsfonde eller ved understøttelse af demokratisk crowdfunding. Det er nogle af de ting, som nogle her i salen jo også har været med på at udvikle, altså nogle af de her idéer, som der forhåbentlig kommer mange flere af. Så jeg vil i hvert fald meget gerne tage en snak og ikke bare her, men det handler også om, at vi får inviteret de vigtige aktører, som vi skylder en kæmpe tak, med ind i maskinrummet. Og jeg synes også, vi skal lave et spor i Erhvervsudvalget, hvor vi måske ikke bare får en høring, men faktisk også, når vi må det, kommer ud og mødes med demokratiske virksomheder lige fra Gore-Tex til det spanske kooperativ Mondragon, som er Spaniens fjerde største virksomhed med over 75.000 ansatte.

Altså, for mig at se er den her ekspertgruppe, som vi har vedtaget at nedsætte med finansloven, bare det første skridt. Så jeg glæder mig rigtig meget til de mange flere skridt, der skal tages, og jeg håber, at rigtig mange vil være med på den rejse. Tak.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg vil bare sige tak for en god tale og også sige tak for den indsats, som Enhedslisten har ydet i forhold til den her dagsorden. Om nogen har jeg diskuteret med din forhenværende kollega hr. Pelle Dragsted, hvordan vi kan styrke hele det område, der handler om demokratisk erhverv. Så tak for den indsats, fik jeg lyst til at sige.

Mit spørgsmål går på, hvordan vi kan styrke den her debat, også herinde på Christiansborg. Altså, nu ser vi, at alle gerne vil gå ind i det meget mere ambitiøst, end jeg nogen sinde før har set. Så én ting er, at vi nu kører debatten ud i en ekspertgruppe, men har Enhedslisten nogle forslag til, hvordan vi politikere kan fastholde dagsordenen?

Ordføreren.

Tusind tak for de ord, og jeg ved, at jeg skulle sige tak den anden vej fra hr. Pelle Dragsted, også generelt i forhold til de idéer, der er kommet – det vand, der kommer på de her spirer, så de kan få lov til at gro og vokse sig høje.

Jeg tænker, at der er mange ting, vi kan gøre. Altså, jeg synes faktisk, vi skulle tage af sted med Erhvervsudvalget og prøve at møde nogle af de her virksomheder. Det kunne sagtens være nogle af dem, der er i Danmark. Vi kan måske også bede ekspertgruppen om undervejs at lave nogle åbne arrangementer, hvor vi kan inddrage flere end bare os. Jeg synes også, det kunne give mening i forhold til nogle af de udvalgsture, der skal være uden for landets grænser – tiden er ikke til det lige nu, men fremadrettet – hvis vi f.eks. kunne komme til Spanien og se, hvordan det fungerer der, og hvad det er for nogle udfordringer, der er, også fordi der jo er forskellige selskabsformer, hvis man kigger på England, USA, Spanien, og der kunne man se på: Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Det tror jeg godt vi kunne lære rigtig meget af. Og så kunne vi prøve på forskellige måder at se, hvordan vi kunne få bredt debatten ud og få den til at forgrene sig der, hvor vi hver især er.

Hr. Uffe Elbæk.

Tak for de idéer. Jeg får allerede lyst til at pakke min kuffert og så tage til Nordspanien. Men jeg synes faktisk, det kunne være interessant at tage ordføreren på ordet og så sige: Måske skal vi lave et netværk af politikere herinde med særlig interesse i demokratisk erhverv. For jeg kan høre, at der simpelt hen er så meget i det her, som vi kun lige er startet på.

Ordføreren.

Jamen det er jeg meget frisk på. Det er jo nogle gange fordelen ved at være en ny herinde – så ved man ikke helt, hvordan tingene fungerer, og så finder man ud af nye veje at gå. Og så synes jeg, det kunne være oplagt, at det var under Erhvervsudvalget, hvor folk kunne være med, så vi kobler det op på det arbejde, som vi generelt laver, og så vi også tænker det med ind i udbudslov, erhvervsfremme og alle de andre ting, som jeg synes er oplagt at tænke ind i det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Dengang jeg var ejerleder og administrerende direktør, drømte jeg om en dag at kunne give samtlige mine mere end 100 medarbejdere en ekstra månedsløn i julegave, og ved I hvad? Det lykkedes, og det var bare en rigtig fed dag. Det var simpelt hen det skønneste, og det er noget af det sejeste, man kan gøre, synes jeg. Jeg drømte også flere gange om at lave min virksomhed om til, at vores medarbejdere var en del af både at være med i medgang og modgang og være om bord som medejere, men det lykkedes desværre ikke. Det gør det heller ikke for mange andre, for der er nogle forhindringer. Det er nogle forhindringer, som især iværksættere og startups mærker, og når man som jeg og Det Konservative Folkeparti er optaget af, hvad der skal til for at fremme, at flere prøver at starte virksomhed, er vilkårene for erhvervsdemokratiske virksomheder selvfølgelig også afgørende.

Jeg tror ikke så meget på alt det der velmenende puljepjat, men jeg tror rigtig meget på det, jeg vil kalde rigtig erhvervspolitik. Det er der, hvor vi ændrer på vilkår og gør det mere attraktivt at drive og udvikle virksomheder, store som små – om man er Arla eller ham, der gerne vil reparere cykler, eller hende, der vil digitalisere hele verden – og hvor vi tager danskernes sindelag med i ligningen, altså der, hvor vi ikke ser os selv som de her blodtørstige soloryttere med amerikansk blod i årerne, for vi er danskere med andelsbevægelsen som platform og med lyst til at skabe, også for andre end os selv. Måske ligger det netop i det danske sindelag, også for tiden, men mange andre lande er længere fremme med denne selskabsform. Og måske er det, bare fordi det også kan være en god forretning at drive erhvervsdemokratisk virksomhed, for man skal jo aldrig undervurdere danskernes tæft for godt købmandskab.

Det er vigtigt for mig at præcisere, at Konservative absolut ikke er interesseret i at forherlige eller tilgodese én selskabsform frem for en anden, men vilkårene skal være lige, og det er de ikke. Erhvervsdemokratiske virksomheder er ikke sidestillet med andre selskabsformer. Der er problemer med beskatningen, muligheden for at skaffe kapital og også bare det at få generel rådgivning bl.a. i erhvervsfremmesystemet. Men jeg kan ikke lade være med at sige: Tænk sig, hvis vi havde en lige så fed debat om dobbeltbeskatning i forbindelse med andre selskabsformer. Det ville være dejligt, og det vil jeg glæde mig til. Derfor ønsker vi, at der nedsættes et ekspertudvalg, der kan belyse de her eksisterende barrierer for opstart og udvikling af erhvervsdemokratiske virksomheder. Det burde vi også gøre for andre selskabsformer.

Lige her er der altså den der forskel, og det skal vi have fundet ud af at have gjort noget ved, så vilkårene kan forbedres, og så vi også med det her tiltag kan gøre det mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. Det kunne jo også være, at regeringen ville vælge at tage nogle af de andre blå beslutningsforslag med. Jeg synes jo, at det bare er dejligt; det behøver vi ikke at drille hinanden med – let's go.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren fra Nye Borgerlige. Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Det er et godt forslag, og regeringen er jo så også allerede i gang med det, og så kan vi bruge en time på at debattere det. Man kan jo håbe, at regeringen lytter til det, som Venstre siger, nemlig at de gerne vil inviteres med, og jeg tror da, at vi alle sammen gerne vil inviteres med. Så det må være op til regeringen at gøre det, og så må vi finde ud af det.

Mit input skal være, at det er vigtigt, når vi kigger på, hvad den her ekspertgruppe skal kigge på, at vi måske også kigger lidt på beskatning, altså at man ikke kun kigger på ejerform, men rent faktisk også beskatning, altså om der er noget omkring f.eks. kapitalbeskatning i de andre lande, som befordrer, at den her medarbejderejerform har bedre vilkår. Vi har en meget, meget høj kapitalbeskatning i Danmark, og det kan godt være, at det gør, at investorer ikke er lige så risikovillige til at investere i medarbejdere og i nogle ejerformer, som måske ikke er så udbredte og så anerkendte som de ejerformer, der hidtil har været. Så det er sådan nogle ting, jeg håber man kan drage med ind, så man får et helt billede af det. F.eks. har Sverige meget lav kapitalbeskatning, og også England, og Spanien. Nogle af de her steder, som har rigtig mange af de her ejerformer, har en lav kapitalbeskatning, så jeg håber, at man også inddrager det i arbejdet her.

Men det er positivt. Og så synes jeg selvfølgelig, at der skal være en lighed i, at man kan blive vejledt, altså at der ikke er forskelsbehandling, i forhold til hvordan man fra det offentlige giver vejledning i de forskellige ejerformer, og hvis der er det, skal vi selvfølgelig have kigget på det. Men det tror jeg også man kigger på i den her gruppe, så vi er meget positive.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Og så er den næste, der har bedt om ordet, hr. Uffe Elbæk, uden for grupperne. Værsgo.

Når jeg tager ordet, er det for at sige tillykke til os alle sammen, for jeg oplever, at der er en fantastisk mulighed for at rykke på den her dagsorden. Vi har hørt det fra ordføreren for forslagsstillernes side, hr. Bertel Haarder, at det her er en vigtig dagsorden, og vi hører det fra ministeren. Så jeg håber virkelig, at de der partipolitiske drillerier kan skubbes til side, og at vi fremadrettet kan få en meget ambitiøs debat om det her.

Jeg synes virkelig, det er en kæmpe festdag, altså når man sådan snakker erhvervspolitik. Det er i hvert fald en festdag for mig, for jeg tror, det er fuldstændig afgørende, at vi sætter langt mere fokus på fordelene ved vores demokratiske virksomheder. Og det, der så gør det særlig glædeligt, er jo, at der ikke bare er enighed herinde; der er faktisk også enighed derude mellem den etablerede generation af andelsvirksomheder som Arla og Coop og LB-forsikring, Nykredi – man kan nævne hele rækken – og så faktisk den nye generation, altså Logik & Co. eller Analyse og Tal eller Københavns kooperativer. Vi står lige nu med en unik mulighed for – både lovgivningsmæssigt, men også politisk, altså i forhold til at skabe en offentlighed omkring det her område – at rykke sammen.

Det er på alle måder glædeligt, og jeg håber, at ministeren griber det spørgsmål, som der har været fra hr. Bertel Haarder, om, hvordan regeringen kan inddrage oppositionen i den her diskussion. Og jeg vil bare sige tak til forslagsstillerne for, at I også har rejst debatten.

Jeg har jo tidligere diskuteret med hr. Bertel Haarder, hvordan vi kan få en stærkere opmærksomhed på det. Og der må man da bare sige, at debatten i dag har understreget, at det er nu, vi skal gribe øjeblikket, som man siger lidt poetisk.

Når jeg synes, at det her ikke bare er, i anførselstegn, erhvervspolitik, men også er demokratipolitik, så er det, fordi den her type virksomheder gør medarbejderne til myndige personer, som ikke kan pege fingre og sige, at de har en dum mellemleder, eller at de har en dum arbejdsgiver, eller at de har en dum fagrepræsentant. Alle har fingrene helt nede i bolledejen, både på gode dage og dårlige dage.

Det er noget af det, der gør, at jeg synes, det her er så vigtigt, for det her er langt mere end erhvervspolitik. Det her er demokratipolitik. Det handler om, hvordan man understøtter, at vi som borgere tager vores autoritet til os også på den arbejdsplads, vi er en del af, og at vi føler, at det er vores arbejdsplads, og at det er vores ansvar, om det går godt for virksomheden eller det ikke gør.

Så derfor er jeg bare rigtig, rigtig glad for, at vi har den her debat, og jeg tager ordføreren fra Enhedslisten på ordet og siger: Lad os få lavet et netværk på tværs af de politiske partier, som har et særligt fokus på hele den her problemstilling.

For det er ikke sikkert, at vi sådan i øvrigt er politisk enige om en lang række områder, men man kan bare mærke, at her er der et eller andet, som går dybt ned i os, og som også handler om den danske fortælling om andelsbevægelsen og kooperationsbevægelsen. Så jeg er helt oppe på de høje nagler i dag, for jeg synes simpelt hen, at det er en festdag.

Tak for det. Og det gav ikke anledning til nogen korte bemærkninger, så den næste, der får ordet nu, er ordføreren for forslagsstillerne. Hr. Bertel Haarder, værsgo.

Den første brugsforening i Thisted og det første andelsmejeri i Hjedding startede et kapitel i Danmarkshistorien, som forvandlede Danmark fra et temmelig fattigt landbrugsland og til det, vi kender i dag. Men det kapitel skal vi jo skrive videre på. Historien er jo ikke slut. Man skal aldrig hvile på laurbærrene.

Min bedstefar var gårdmand ved Ølgod, og han fortalte, hvordan det var før andelsbevægelsen: Man måtte køre langt til købmanden med smørret, og hvis prisen var for dårlig, var der ikke noget at gøre ved det. Men så blev de herre i eget hus, og det er det, andelsbevægelsen handler om: at der er flere, der bliver herre i eget hus.

Som kulturminister fik jeg besøg af Gudrun Aspel, som er ildsjælen bag Skærum Mølle i Vestjylland. Hun havde to landkort. Det ene viste en enkelt prik ved Hjedding i Vestjylland, og 10 år senere var danmarkskortet sort af prikker, og det var alle de andelsmejerier, der var blevet oprettet. Så eksplosivt var det, så epokegørende var det. Og det handler jo om frivillige fællesskaber til forskel fra tvungne fællesskaber – som man kalder for socialisme.

Frivillige fællesskaber er noget helt andet, og det er jo også derfor, vi kan enes så bredt om, at vi skal have nogle flere frivillige fællesskaber i produktionssektoren i Danmark – specielt når det nu er blevet dokumenteret af Tænketanken Demokratisk Erhverv, at vi faktisk på mange måder er kommet bagud, når det gælder medeje.

Derfor er det vigtigt, at vi får indsamlet erfaringer, gode og dårlige, fra Danmark og ikke mindst fra udlandet, hvor jeg blev stærkt overrasket over, hvor udbredt andelsmodellen er i lande som Sverige, Frankrig, Spanien og minsandten også USA. Og det, som analyserne viser, er jo, at disse virksomheder er robuste, de er produktive, de kan lettere komme hen over en krise, og der er et medarbejderengagement, som er vigtigt.

Vi har Arla, Coop, Tryg Forsikring, Norlys og Nykredit og andre. De er store og stærke, og det er vidunderligt, at de er blevet store og stærke. Men historien skal jo ikke stoppe her. Vi skulle jo gerne have gang i nogle nye virksomheder, som kan blive lige så store og stærke.

Jeg var rigtig glad for det, som hr. Orla Hav og fru Theresa Berg Andersen og fru Victoria Velasquez og hr. Uffe Elbæk sagde, for det vidner om, at vi er mange her i salen, som synes, at den videre proces med det, som regeringen og finanslovspartierne har sat gang i, godt kunne være lidt inkluderende, sådan at det engagement, som en række partier har, kan give sig udslag i, at der bliver bred politisk opbakning bag det, der forhåbentlig kommer ud af det. Og jeg tror, fru Katrine Robsøe spillede en helt særlig rolle, i forbindelse med at det kom ind i finansloven, og det skal hun have tak for, og regeringen skal have tak for, at den tog det op.

Men vi andre synes altså, at vi var ret tidligt ude med det her, og vi vil meget gerne inddrages på den ene eller anden måde, og det håber jeg at ministeren vil tage alvorligt. Han sagde jo selv, at det forslag, vi behandler her, minder utrolig meget om det, som regeringen har sat gang i. Og når det minder utrolig meget om det, så er der da god grund til, at det bliver et fælles projekt. Så derfor vil jeg bare gentage opfordringen til, at vi bliver indbudt, alle partier, når der foreligger noget, som der skal tages stilling til.

Jeg vil i øvrigt takke for en rigtig god debat og takke mine medforslagsstillere for, at vi kunne være fælles også om dette. Tak.

Tak til hr. Bertel Haarder. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.