Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 8:

Forslag til folketingsbeslutning om forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg (borgerforslag).

Af Flemming Møller Mortensen (S), Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er sundheds- og ældreministeren. Hjertelig velkommen oppe på talerstolen.

Tusind tak for det. Jeg startede egentlig med – selvfølgelig – at sige tak for ordet, men jeg vil faktisk også starte med at sige tak for initiativet og tak for engagementet til de mennesker, kvinder og alle andre, der har bakket op om det borgerforslag, som på kort tid fik støtte og fik masser er fortjent omtale. Jeg synes, det fortjener ros, og jeg ved, at der hele tiden er sådan overvejelse og debat om, om borgerforslag batter noget, om de gør noget godt, og det kan man jo have alle mulige holdninger til. Men man må bare konstatere, at det her borgerforslag fuldstændig har været med til – og måske endda også, kunne jeg fristes til at sige, drivende for – at der blev lavet en aftale med alle Folketingets partier om, at man fremover kan opbevare æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling eller sygdom, indtil kvinden fylder 46 år, dvs. indtil kvinden ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling. Så ikke 100 pct. af, men en meget, meget stor del af indholdet i borgerforslaget er der lavet en aftale om, og det bliver så efterfølgende indført.

Var det sket, uden at det her borgerforslag havde sat det på dagsordenen? Det kan man jo ikke vide med sikkerhed, men jeg må bare konstatere, at det ikke er sket før, og nu skete det altså, at det blev et stort tema for mange partier fra hele det politiske spektrum og også noget, som jeg selv personligt gik op i og går op i og har stor, stor interesse i.

Det borgerforslag, vi så skal behandle i dag, går ud på at forlænge den tilladte opbevaringsperiode for alle befrugtede og ubefrugtede æg uanset årsagen til udtagningen af æggene. Den politiske aftale, som regeringen indgik med alle Folketingets partier tilbage i oktober, imødekommer altså som sagt det meste, men ikke det hele, for i aftalen blev vi enige om at ophæve 5-årsgrænsen for æg, der udtages og nedfryses ved fertilitetsbehandling eller i forbindelse med sygdom. Det bliver udmøntet i et lovforslag inden længe. Dermed sikrer vi, at kvinder og par i fertilitetsbehandling ikke får destrueret deres sunde og raske æg, bare fordi de har været nedfrosset i 5 år. Det er ikke bare en enkel ting at få udtaget æg i forbindelse med behandling eller sygdom – det er det ikke – og derfor har det været uforståeligt for de her kvinder, de her par, at deres æg skulle destrueres. Der har ikke været nogen faglig grund til det for mig at se, og derfor er der heller ikke nogen politisk, og derfor er det godt at få det stoppet.

Men der er så også, må vi være helt ærlige og sige, og det vil jeg også sige her, et enkelt element i lovforslaget, som så ikke er taget med i den her politiske aftale og dermed heller ikke kommer med i lovforslaget, og det drejer sig om ophævelsen af 5-årsgrænsen for opbevaring af æg, som nedfryses uden medicinsk indikation med henblik på eventuelt senere brug. Det er det, man populært kalder – og det er et engelsk udtryk, hr. formand – social freezing, nedfrysning ud fra sociale hensyn, må man vel oversætte det med.

Regeringen kan ikke støtte, at 5-årsgrænsen for opbevaring af æg ophæves for æg, der er udtaget og nedfrosset, uden at der har været en sundhedsfaglig grund til udtagningen. Det vil være det samme som at sende et signal om, at man bare kan vente med at få børn til senere i livet, og det vil være et helt forkert signal at sende, særlig i en tid, hvor vi kan se, at fertiliteten er faldende, og hvor vi kan se, at vi i Danmark altså sammen med en lang række andre lande får børn senere og senere.

Man må også være ærlig og sige, at der er mange elementer i vores samfunds opbygning – kulturelt, socialt, arbejdsmarkedsmæssigt, uddannelsesmæssigt – som arbejder imod, at man skal have børn, og derfor bliver det også udskudt. Og man kan altså ikke blive ved med at udskyde det med at få børn.

Vi havde i går i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg en af Danmarks førende eksperter på netop fertilitetsområdet inde, som konkluderede, at det ville være at gøre folk en bjørnetjeneste, hvis man altså indførte den her udvidelse til, at det gælder alle. Derfor kan regeringen – på grund af dette ene element i beslutningsforslaget – ikke støtte selve det her forslag. Men vi følger vi altså op med anden lovgivning.

På det helt personlige plan vil jeg slutte af med at sige, at jeg tror, at det i gamle dage, tidligere, nærmest var sådan lidt tabu at sige: Jeg har haft så svært ved at få børn. Jeg kan sige, at i min egen familie har vi også haft svært ved at få børn. Vi har nu to piger, men det har ikke været helt nemt at få dem, og vi har også gået til fertilitetsbehandling. Og det er jo nu mange, mange procent af danske familier, der får hjælp, og danske børn, som kommer til verden med større eller mindre hjælp hertil. Og det er jo godt, vi kan det; det er jo supergodt. Vi er jo lykkelige over vores børn, og familier, der er lykkedes med det, er lykkelige, og familier, der ikke lykkes med det, fordi der er nogle ulogiske grænser, er selvfølgelig ulykkelige. Det er det, det her forslag sigter på at tage hånd om. 90 pct. af det støtter vi, de sidste 10 pct. kan vi ikke støtte af de grunde, jeg nævnte før. Og vi følger altså så op med lovgivning om de her 90 pct. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Jeg er også glad for borgerforslaget og meget glad for den aftale, som det er lykkedes at indgå, så også tak for det. Men jeg bemærker også, at ministeren jo selv peger på, at der kan være nogle samfundsmæssige forhold, som gør, at kvinder simpelt hen får børn for sent. Det kan være arbejdsmarkedsforhold, det kan være arbejdspladser, som ikke er så gode til ligesom at skabe plads til, at man kan blive ansat, hvis det er sådan, at man er i den fødedygtige alder.

Tænker ministeren, at det kunne give mening, at vi sideløbende med at løse problemet for de kvinder, der af medicinske årsager ikke kan få børn, også prøver at få sat en undersøgelse i gang, der handler om, om vi har et samfund og et arbejdsmarked, der skaber rigelig plads til, at kvinder faktisk kan få børn, mens de har allerlettest ved at få dem?

Ministeren.

Ja, det tænker jeg faktisk. Og jeg tænker, at vi må arbejde sammen om det. Jeg tror ikke, at der her er tale om et eller to værktøjer; det er virkelig et helhedsblik, vi skal se på vores samfund med. Og det er ikke kun et dansk fænomen. Det er heller ikke kun et nordisk, et skandinavisk velfærdsproblem. Det er et problem, vi ser i mange, mange vestlige kulturer. Og vi kan se, at de lande, som ikke lykkes med det – der er jo lande, som har nogle tal, som er endnu mere alvorlige end dem, vi har i Danmark – jo må indrette deres økonomi på nye måder og må indrette deres kultur på nye måder og deres familier på nye måder; de har mange problemer at slås med, selvfølgelig også de personlige problemer, der er, og også de mentale udfordringer, der er, når man virkelig brændende ønsker sig at få børn, men biologien siger, at nu er det altså for sent.

Så derfor er det et arbejde, som jeg meget, meget gerne vil sætte mig i spidsen for som ansvarlig minister, men jeg vil jo også invitere Folketinget til at være med til at bidrage på de måder, hvor det nu giver mening.

Spørgeren.

Det synes jeg lød som et håndslag på, at det skal vi også gøre noget ved. For det er jo netop det, som fertilitetslægerne også peger på, altså at et af de største problemer er, at kvinder simpelt hen får børn for sent. Og hvad er det også for et samfund, vi har skabt, hvis ikke der er plads til børnene i den periode, hvor vi har allerlettest ved at få dem? Altså, det kan være, mens vi er studerende. Måske skal vi kigge på uddannelsessystemet. Måske skal vi kigge på den forsørgelse, som vi giver til unge i den periode; det er trods alt ikke gratis. Men det at skabe de samfundsmæssige rammer for, at vi kan få børnene på naturlig vis, hører jeg ministeren sige også er et tema, som vi skal prøve at tage fat på – lige præcis i forhold til fertilitet.

Ministeren.

Det håndslag er hermed givet. Og jeg vil bare i den forbindelse sige, at min egen analyse og min egen oplevelse er – det er måske også, fordi vi har været igennem noget tilsvarende i min egen familie, med min egen hustru – at det ikke går at slå de unge kvinder oven i hovedet. Og det går ikke bare at køre kampagner ud over det. Det er der nogen, der har prøvet, og selvfølgelig kan kampagner noget, men det er et strukturelt samfundsproblem, og vi kan ikke bare vælte det over på den enkelte og sige: Så må du lige indrette dit liv efter det her. Hvis alt andet – arbejdsgivere, venner, familie, kæreste, økonomi og andet – siger det modsatte, jamen så går det ikke. Så derfor er vi nødt til at se på det langt mere helhedsorienteret og alle sammen løfte et ansvar.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren for denne runde. Vi går over til ordførerne, og den første er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Hjertelig velkommen.

Tak. Først og fremmest tak for ordet. Jeg vil godt starte med at sige, at det er en følsom, svær og nuanceret debat, vi har i dag, for det handler om ens børn – om retten til at kunne få børn og om mulighederne for det. Jeg vil gerne prøve mest muligt at tage fat i de 10 pct., som ministeren beskrev. Vi har gennemgået de 90 pct., men jeg vil prøve at knytte nogle flere ord til de 10 pct., og altså hvorfor Socialdemokratiet er imod social freezing. Vi har i Danmark en dalende fertilitet, og næsten hver tiende får hjælp på en klinik til at få børn. Det skyldes bl.a., at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget igennem en årrække. Hvis perioden, hvor kvinder kan nedfryse deres æg til brug til eventuelle fremtidige fertilitetsbehandlinger, forlænges, kan det også være med til at sende et falsk signal, både til kvinderne og til deres omgivelser, om at kunne udsætte ens graviditet til senere.

Det sender også et signal om, at det at få børn er noget, som man kan planlægge og udskyde, til det passer ind i den individuelles behov. Men en ophævelse af 5-årsgrænsen for nedfrosne æg, der alene udtages og nedfryses til eventuel fremtidig fertilitetsbehandling, vil i realiteten kunne føre til, at opbevaring af nedfrosne æg kan vare op mod 20 år. Altså, en ung kvinde på 20 år kan få udtaget æg og så efterfølgende bruge dem, når hun er 40 år, og det kan godt synes fordelagtigt, at man tager æggene i ung alder for så senere at kunne anvende dem, når kvinden senere i livet ønsker at blive gravid. Men det kan også skabe en falsk tryghed, og hvis kvinder først ender med benytte deres æg, når de f.eks. er 40 år, og alligevel ender som barnløse til trods for nedfrysning af æg, så opdager man det altså alt for sent. Og kvinders alder har i sig selv også stor betydning i forhold til muligheden for at opnå graviditet.

Men jeg synes også, at vi skal prøve at hæve perspektivet, at vi skal spørge, om den her debat i virkeligheden er det rigtige. Altså, problemet med den dalende fertilitet oplever jeg tapper ind i et langt større samfundsproblem, som vi bør diskutere, nemlig familieplanlægning. Hele diskussionen om graviditet, forældreskab og familieplanlægning skal behandles, oplever jeg, på en helt anden måde, og skal vi ikke i virkeligheden flytte den her diskussion hen og få diskuteret, hvordan det er, vi bliver familier? Bør vi ikke i stedet for være proaktive og se på, hvordan vi strukturerer samfundet, som ministeren også snakkede om, i forhold til muligheden for graviditet og familieplanlægning?

I dag er der rigtig mange faktorer, som skal være på plads, inden der kommer børn på tale. Vi har struktureret et samfund, hvor uddannelse, som også ordføreren for SF kommer ind på, bolig, økonomi og karriere helst skal være helt på plads, inden den her snak om børn også bliver til mere end bare snak, og disse faktorer presser mange unge til at udskyde deres familieplanlægning til senere. Det har også medført, at alderen for førstegangsfødende er steget markant, og det har medført en drastisk forøgelse af fertilitetsudfordringerne. Så er det i virkeligheden ikke nødvendigt, at vi får en gennemgående diskussion om graviditet, om forældreskab og om familier? Har vi den nødvendige viden for kvinderne og for familierne, uanset hvordan den familie ellers er skruet sammen? Ved vi nok om, hvad det er, der skal til?

Vi har et ansvar for hinanden, og at ophæve den konkrete 5-årsgrænse for social freezing går Socialdemokratiet altså ikke ind for. For hvad så, hvis vi kommer til presse en kvinde, eller hvis en partner gør det, eller hvis en arbejdsgiver gør det, eller at man har til formål at udskyde sin uddannelse? Skaber vi i virkeligheden ikke et falsk narrativ, som man så moderne kan sige det, om, at børn er noget, man altid kan få? Skulle vi ikke hellere tage hinanden i hånden og prøve at flytte ansvaret fra individet over på de samfundsstrukturelle problemer, som er til stede? Jeg synes, at det er vigtigt, at det er det signal, vi også sender, og at vi tager hånd om, at det handler om den måde, vi er struktureret på.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi er forpligtede på at se beslutningsforslaget i lyset af et langt større perspektiv, for vi har et ansvar over for hinanden, og vi har et ansvar for at ændre den måde, vi laver familie- og graviditetsplanlægning på. Vi bør i stedet for være progressive i vores behandling af det, og derfor kan vi ikke støtte op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går hurtigt videre til fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. Som Venstres familieordfører kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt det her emne har været for mig, og det tror jeg også at jeg har sagt utallige gange det sidste halve år. For ufrivillig barnløshed er en af vores tids største samfundsudfordringer. Flere danske par og enlige kvinder har stadig sværere ved at få børn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var i 2019 29½ år, og cirka hver tiende danske barn er i dag undfanget på klinisk vis.

Vi har altså alvorlige fertilitetsudfordringer i Danmark, og det kan jo være sundheds- og sygdomsrelaterede udfordringer, som forhindrer succesfuld fertilitetsbehandling og i værste tilfælde kan medføre barnløshed hos et par eller en kvinde. Men det kan også skyldes, at mange vælger at få børn senere i livet, og at det biologiske ur altså tikker hurtigere.

I efteråret har vi fulgt DR's hjerteskærende, men også oplivende dokumentarserie »Når storken flyver forbi«. Her kunne man følge syv danskeres kamp for at blive forældre trods svære og uretfærdige udfordringer med barnløshed. Mange følelser var på spil hos de her par og familier: angst, stress, depressioner og livskriser.

De syv danskere står heldigvis ikke alene i kampen mod barnløshed. Rigshospitalet og Københavns Kommune har med deres kampagne fra 2015 »Har du talt dine æg i dag?« været med til at sætte fokus på udfordringerne med faldende fertilitet hos kvinder og mænd. Effektmålingerne viste, at den gjorde stort indtryk på målgruppen og fik dem til at tænke over budskabet. Det er relevant, for det viser os, at kampagner og oplysning har en altafgørende effekt ude i samfundet. Påstanden om det biologiske ur skal altid tages alvorligt.

Fertilitetsbehandlingen i Danmark har de seneste mange år været et område, der skaber stor debat. Man kan vist godt kalde det et etisk og politisk minefelt. Men ikke desto mindre tør vi i Venstre godt bevæge os ud i det her minefelt, for det er vigtigt for danske familier og deres livskvalitet.

Fertilitetsbehandlingen har ikke været indrettet optimalt op til i dag, og det var med stor interesse, at jeg mødte forslagsstillerne bag borgerforslaget i juni. Og nu kan jeg se, at I sidder og lytter med oppe på tilhørerpladserne, så derfor kan jeg jo kigge op til jer og sige mange tak. Mange tak, fordi I delte ud af jeres hjerteskærende beretninger, også på andres vegne. Tak for at kaste lys på et åbenlyst problem i systemet, som vi jo fra politisk side nok burde have fået øje på meget før. Det er jer, der har inspireret os til den brede aftale, som Venstre indgik i oktober om ophævelse af 5-årsgrænsen for opbevaring af nedfrosne befrugtede æg og ubefrugtede ægceller i forbindelse med fertilitetsbehandling eller et sygdomsforløb. Det er en aftale, vi er meget stolte af, fordi den er med til at sikre ufrivillige barnløse den livline, de har brug for. Vi skal give muligheden for den nødvendige hjælp til par eller enlige kvinder, som er i et fertilitetsforløb eller i udredning i forbindelse med et sygdomsforløb.

Vi er derimod bekymrede for at støtte forlængelsen af opbevaringen af nedfrosne æg uden medicinsk indikation, altså det, som ministeren også refererede til, nemlig social freezing. Det er nemlig vigtigt for Venstre, at vi adskiller ufrivillig barnløshed fra frivillig udsættelse. Og i dag tilbydes social freezing allerede i privat regi med egenbetaling. Vi er i Venstre egentlig bekymrede for at tilbyde lignende behandling i offentligt regi. Det er vi bl.a., fordi vi fra et menneskeligt synspunkt er bekymrede for, om muligheden for at opbevare æg i længere tid kan skabe falske forventninger til, hvor sandsynligt det faktisk er at blive gravid med optøede æg.

Vi er rigtig glade for den aftale, vi indgik i oktober, som handler om ufrivillig barnløshed. Derfor må vi først og fremmest se effekten af denne og se, hvad det kan bære med sig af gode ting. Men kampen er ikke slut. Der er et stort behov for at igangsætte og videreudvikle den forebyggende indsats mod barnløshed, for en stor andel af danskerne har en begrænset viden om de risikofaktorer i forhold til nedsat frugtbarhed, der er. Det ønsker vi at imødekomme ved at øge mængden af oplysningskampagner og forebyggende indsatser over for de unge kvinder og mænd, så de kan tage et oplyst valg om deres sundhed med henblik på at fremme fertiliteten. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge lidt ind til det, som ordføreren kalder social freezing, altså det med, at man udtager æg på ikkemedicinsk baggrund. Det Etiske Råd anbefaler jo, at man gør det, og der er også erfaringer fra Storbritannien, som viser, at det ikke bliver brugt i særlig udstrakt grad. Nu siger ordføreren, at det kan være, fordi man gør det under falske forudsætninger eller ud fra et falsk håb, men det kan også godt være kvinder, som af en eller anden grund – på grund af at der kan være kræft i familien eller af andre årsager – vælger at tage æg ud, uden at der er en direkte medicinsk årsag til det. Burde man ikke ligestille den gruppe af kvinder med andre kvinder, så de også fik muligheden for at kunne få udtaget æg?

Ordføreren.

Jo, det kunne man godt. Der har vi bare valgt at sige i Venstre, at det bakker vi ikke op omkring, og det siger vi, fordi der er nogle etiske udfordringer i det her. Lad os sige, at man kunne dele de kvinder op, som gik ind i social freezing, så man kun hjalp dem, hvor det virkelig gav mening, og hvor vi var sikre på, at det ikke endte i et forløb, der koster det hvide ud af øjnene, og hvor kvinden eller parret aldrig nogen sinde fik et barn ud af det, eller hvor det endte med spædbarnsdød, eller hvor det blev et barn født med handicap. For vi har altså også set ud af de her tal, at der er en forøget risiko for det, og det var derfor, jeg nævnte lige præcis de forøgede risici, der er. Så bliver jeg også nødt til at sige i forhold til de udtalelser fra Det Etiske Råd, at dem synes jeg måske vi lige skal kigge på efterfølgende, for jeg har egentlig fornemmelsen af, at Det Etiske Råd efterfølgende sagde, at de faktisk netop ikke tog stilling til den specifikke del af social freezing. Ellers er der noget, jeg har misforstået.

Spørgeren.

Men så kunne jeg bare godt tænke mig at høre: Hvis det er af etiske årsager, eller det er, fordi der er en bekymring for sundhedstilstanden, hvorfor bakker man så op om, at det godt må foregå på private klinikker? Altså, det her handler om, at man giver muligheden for også at kunne gøre det i det offentlige sundhedsvæsen. Hvorfor er det sådan, at dem, der har råd til det, godt kan gøre det, men at det ikke kan tilbydes til alle?

Ordføreren.

Det er jo, fordi jeg gerne vil bruge pengene på forebyggelse. Jeg vil gerne bruge pengene på forebyggelse og oplysningskampagner, fordi jeg reelt har en bekymring for, at de kvinder, du taler om, ender med aldrig nogen sinde at få det barn, de ønsker, fordi de ikke har forstået de risici, der følger med ikke at få sine børn i en alder, hvor det er muligt, og hvor der ikke følger et barn med handicap eller et tilfælde af spædbarnsdød med. Jeg har en oprigtig bekymring for, at de kvinder bagefter vil stå og sige til Folketingets partier: Det her skulle I have hjulpet os med; det skulle I have bakket op om; det skulle I have sat en forebyggelseskampagne i gang om.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og tak for en fin tale. Jeg deler ønsket om at kunne arbejde mere forebyggende i forhold til fertilitetsudfordringer. Jeg synes, det er et skræmmende stort problem, og jeg ved også, at det er ekstremt belastende for de kvinder, som det handler om. Jeg synes også, det giver mening at arbejde mere forebyggende i forhold til det, og jeg vil blot høre, hvad ordføreren selv tænker: Er det arbejdsmarkedet, er det mænds barsel, eller hvad er det, der skal til, for ligesom at gøre det lettere for kvinder at tage et valg om at få børn på et tidligere tidspunkt? Eller er der andre forebyggende indsatser, som ordføreren tænker kunne give mening ligesom at tage med, måske i nogle overvejelser om, hvordan vi faktisk også kan løfte lige præcis den del af udfordringen, som borgerforslaget også adresserer?

Ordføreren.

Nu nævnte jeg netop, at ordføreren spurgte – jeg tror, det var ministeren – i forhold til det her med studieforløb, og mange af os læser jo længere i dag. Jeg mindes, at min underviser i formueret på Syddansk Universitet sagde, stort set før hver forelæsning: Få nu de børn, mens I læser! Det er bare for at sige, at vi måske har indrettet os på en måde, hvor nogle ting måske ikke er fulgt med, og hvor der egentlig er nogle ting, der godt kunne følge med, uden at det havde negativ betydning for familien.

Jeg har personligt selv været glad for at få mit første barn under studiet, men det tror jeg der er mange kvinder der har et eller andet forbehold over for, fordi det ikke er det, de er vant til – uagtet at der er flere og flere, der gør det. Så er der en masse omkring beskæftigelsespolitik og familiepolitik, altså f.eks. i forhold til barselsorlov, og det kommer jo lige om lidt med et direktiv alligevel, så lad os dog endelig bare kigge ind i det, så vi får noget ligestilling også.

Ordføreren.

Lige netop ligestillingsperspektivet kunne godt være interessant. Altså, nu har jeg repræsenteret kvinder, som jo netop oplever, at når de er færdige med deres uddannelse, kan de ofte kun få kortvarig ansættelse eller timelønsansættelse, indtil man er nogenlunde sikker på, at de er færdige med de der børn. Hvis man skal skabe noget ligestilling på det område, skulle man måske netop kigge ind i at sikre, at fædrene også skal have barselsorlov, sådan at vi i det mindste får løst den del af problemet i forhold til ligestilling. Altså, hvor er Venstre henne i forhold til at sikre mænd barselsorlov på lige fod med kvinder?

Ordføreren.

Der er jo egentlig også rigtig mange fædre, der gerne vil have barselsorlov. Jeg tror også, at noget af det ligger i en historik og i, hvad vi plejer at gøre, og det er det, vi også skal være med til herindefra. Det er derfor, jeg siger, at oplysningskampagner faktisk godt kan et eller andet. Jeg synes godt, at oplysningskampagner som f.eks. »Kvinde har du talt dine æg i dag?« kan være med til at rykke nogle ting. Det skal jo så handle om noget andet, hvis vi skal ramme både mænd og kvinder, ikke? Og det er dér, Venstre står.

Jeg vil faktisk gerne bruge tiden og ressourcerne på at arbejde med det her, men det bliver med henblik på at forebygge de ting, som vi kan undgå ude i fremtiden; for jeg er oprigtig talt bange for, at der sidder folk i en alder af 40 år og aldrig nogen sinde får de børn, de ønsker sig, fordi vi herindefra ikke har fokus på at hjælpe dem.

Tak til fru Marlene Ambo-Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Jeg vil også starte med en tak til dem, der har lavet borgerforslaget, for det har jo fået os til at debattere det her med fertilitet i det hele taget, ikke bare selve forslaget, men fertilitet, børn, familie, arbejdsvilkår og ligestilling, og vi kommer jo rundt om det hele. Men det har også gjort, at vi efter en dag med mange debatter, og hvor vi er lidt uenige, faktisk også har en aftale om at forlænge det mere end 5 år på et område, hvor man ikke kan se nogen sundhedsfaglig grund til ikke at gøre det. Så jeg synes også, vi skal være glade for de gange, hvor vi kan lande en bred aftale, og det håber jeg også ministeren er – selv om han ser lidt træt ud.

Men vi har jo også haft debatten om social freezing, og som jeg også sagde, har vi været inde i mange forskellige områder, og jeg vil bare sige, at vi for Dansk Folkepartis vedkommende en gang imellem mangler at komme tilbage til familien, komme tilbage til, hvad grunden er til, at vi er her og lever.

Altså, jeg er rigtig glad for at være mormor, for, at jeg kunne fejre mit yngste barnebarns 2-årsfødselsdag i søndags, og den store på 4 år kan man også kravle rundt og lege med. Hvor ville jeg være ked af det, hvis min datter bare havde ventet, til hun var 41 år – altså, hun var 21 år, da hun fik dem – for så ville jeg være 75 år, når de børn var 2 og 4 år, og det ville jeg være lidt ked af. Så man skal også tænke på sine bedsteforældre, når man kan. Der kan selvfølgelig ligge rigtig mange hindringer for, at man kan få børnene i en yngre alder, og jeg siger heller ikke, at man skal have dem i 21-årsalderen. Men vi ved bare, at vi i forhold til den alder, hvor man er mest fertil, måske bør se på, om vi som samfund er bygget til at kunne understøtte et ungt par, der vil have børn, og det er, uanset om man er mand-kvinde, mand-mand, mor og far – whatever. Det er vigtigt, at man, som den tidligere ordfører også talte om, kan tage en uddannelse, samtidig med at man har børn. Og det kan altså være svært i et samfund, hvor vi har meget skarpe vilkår for, hvornår man leverer et barn over i institutionen, hvornår man henter det, og hvis ikke man kommer og henter det, ryger det til de sociale myndigheder, og ellers bliver man indberettet.

Altså, der er simpelt hen så mange ting, hvor vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det her, så det ikke bliver en belastning at få et barn, men den glæde, som det gerne skulle være. Vi ser også andre lande, hvor man har længere barsel, og hvor man kan gå længere tid og passe sit barn, og det ønsker vi også i Dansk Folkeparti.

Så vi bliver nødt til at prøve at se, om ikke vi kan indrette det lidt bedre, i stedet for at vi bliver ved med at presse det her hamsterhjul, der hele tiden skal drøne rundt, til, at vi skal være ældre og ældre, og at vi skal gå imod kroppens anatomi i forhold til, hvad vi gør. Det er også grunden til, at vi har sagt, at det at begynde at fryse æg ned, bare fordi man vil skubbe det eller en virksomhed vil skubbe det, eller hvad der kan være af foranstaltninger, ikke er det, vi går ind for, men at man gør det med en sundhedsfaglig begrundelse. Så det skal være mine ord i forhold til det. Men det var dejligt, at vi fik landet en aftale. Tak.

Der er en kort kommentar fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til fru Liselott Blixt for en inspirerende tale. Jeg har endnu ikke selv haft den fornøjelse at blive bedsteforælder, men det ser jeg sandelig også frem til, når det sker.

Der var jo mange elementer i det, som fru Liselott Blixt nævnte, som jeg er enig i: netop det der med at sikre, at der bliver bedre forhold og bedre mulighed for både at få børn og også at have børn. Men det stritter alligevel lidt på mig, når fru Liselott Blixt begynder at snakke om, hvornår man skal have børn, for det er vel op til den enkelte at vurdere. Altså, det er vel retten til at kunne råde over egen krop og også kunne definere, hvornår det er, man gerne vil have børn, vi skal være med til at understøtte, og ikke også dér begynde at lave snævre regler for, hvordan man skal opføre sig for at kunne få børn på den måde, vi synes man skal få børn på, men netop at åbne op. Det er jo dér, hvor jeg bl.a. synes, at man også kan få lov til at udtage æg på ikkemedicinsk baggrund. Der kan være mange grunde til, at man ønsker at gøre det, men hvis man gør det på et oplyst grundlag, er det vel også en mulighed for at kunne vælge i forhold til det.

Ordføreren.

Men nu er det jo ikke os, der skal lege skaberen. Altså, der er en grund til, at vi er skabt, som vi er. En kvindekrop er skabt til at være mest fertil på et vist tidspunkt. En kvindekrops knogler er bygget til at bære børnene på en vis måde. Det er grunden til, at en mand og en kvinde er skabt forskelligt. Der er en grund til, at mænds sæd kan være levedygtig længere tid. Der er en grund til, at der er en cyklus for kvinder. Det kan vi ikke ændre. Jo, så skal vi begynde at pille ved det, der er blevet skabt engang, og det ønsker vi ikke.

Altså, kroppen er jo skabt til at være fertil, mens den er ung. Nu hører vi om kvinder, der bliver mødre i 50-årsalderen, og grunden til, at vi har flere jordemødre, og at vi skal have mere personale derude, er, at det bliver sværere at bære et barn og få en fødsel, der går let. Så til det her med, at vi bare skal sige, at vi understøtter, at du kan gøre, hvad du vil, og at du lever et frit liv: Vi bliver nødt til at gå tilbage en gang imellem og sige, at der altså er en grund til, at vi er skabt, som vi er.

Spørgeren.

Men det er jo der, hvor der en helt grundlæggende forskel i opfattelsen hos Dansk Folkeparti og Enhedslisten. For det, at man har muligheden, gør jo også, at man får muligheden for at kunne leve det liv, man gerne vil, og have den frihed til at kunne vælge, hvordan man vil leve sit liv. For der giver vi jo nogle muligheder, og når vi gør det, skal vi bare sikre, at vi ikke begynder at diskriminere og sige, at der er rigtige måder at leve på, og så er der forkerte måder at leve på. Når mulighederne er der, skal vi åbne op for, at så mange som muligt kan få muligheden for at benytte sig af den.

Ordføreren.

Men jeg tror, at Enhedslisten misforstår det. For vi skal ikke bestemme, hvad man gør, men når det offentlige stiller et system til rådighed, så skal vi vide, hvilke signaler vi giver, og hvad vi gør. Det er altid den enkeltes valg. Hvis jeg siger, at nu er jeg 55 år, og mon ikke jeg kan tage til et eller andet land og få et barn, så er det da mig selv, der bestemmer det. Men det betyder jo ikke, at det er staten, der skal gå ind og give mig puffet derhen, fordi det kan lade sig gøre.

Tak til fru Liselott Blixt. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Mange tak. Og tak til jer, der har fået dette spørgsmål på den politiske dagsorden. De af os, der har børn, ved, hvor meget de fylder i vores liv, og hvor stor glæde det skaber. For nogle kommer det helt naturligt, for andre kræver det medicinsk hjælp. Hvis man virkelig ønsker sig et barn, forstår jeg til fulde de frustrationer, der kommer, hvis det ikke lykkes og man må søge hjælp.

For de par, der er i fertilitetsbehandling, eller som på grund af sygdom er nødt til at udtage æg til senere, skaber det naturligvis yderligere frustrationer, hvis de kommer under pres, fordi deres æg snart skal destrueres. For der er ingen tvivl om, at der har været en skævhed i lovgivningen, når kvinder kan være underlagt en 5-årsgrænse for nedfrysning.

Der er ingen sundhedsfaglig argumenter for denne grænse, og derfor er jeg ligesom tidligere talere rigtig glad for den aftale, der blev indgået i oktober. Den sikrer jo netop, at vi ophæver denne urimelige grænse, og fremover vil æg, der er frosset ned i forbindelse med fertilitetsbehandling eller sygdom, ikke blive destrueret efter 5 år, men i stedet blive gemt, til kvinden fylder 46 og derfor ikke længere kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Det giver rigtig god mening, og det vil have stor betydning for de par, der brændende ønsker sig et barn, men som har været under pres på grund af en arbitrær tidsgrænse. For det giver ingen mening at destruere æg, der fuldt forsvarligt kan anvendes til fertilitetsbehandling, og som kan komme kommende forældre til glæde. Man skal også huske, at udtagninger og nedfrysning af æg, hvad også ministeren var inde på, ikke er en helt simpel procedure.

Så meget desto mere grund er der til at gemme dem længst muligt, så kvinderne ikke er gået det igennem uden grund. Som nævnt dækker aftalen kun nedfrysning af æg, der er udtaget på medicinsk indikation. Og derved opfyldes ikke hele borgerforslaget.

I Radikale Venstre er vi umiddelbart enige i prioriteringen af ufrivillig barnløshed. Men vi er altid åbne for at se på, om der skal ske yderligere tilpasninger over tid. Jeg synes dog også, at flere af de tidligere talere har peget på nogle af de etiske dilemmaer, der ligger i den her såkaldte social freezing.

Men i Radikale Venstre bakkede vi med glæde op om aftalen i oktober, og jeg håber, at den vil komme rigtig mange kommende forældre til gode.

Tak for ordet.

Selv tak til hr. Stinus Lindgreen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Først vil jeg gerne sige tusind tak til jer, der har stillet det her borgerforslag, og sige tillykke med det flotte resultat. Sikke en fantastisk opbakning til et vigtigt emne.

Jeg er optaget af, at vi midt i vores frustrationer over corona også opsamler de gode erfaringer. En af dem er, at vi faktisk forlængede 5-årsgrænsen for opbevaring af æg til fertilitetsbehandling, dog kun i en periode, hvor ventelisterne blev suspenderet og kvinder derfor risikerede, at æg ville falde for den nuværende 5-årsgrænse. Da bekendtgørelsen udløb igen, gav det derfor rigtig god mening, at vi handlede hurtigt, i det mindste på vegne af de kvinder, som grundet sygdom eller fertilitetsproblemer har fået udtaget æg. Jeg husker det jo, som at det var SF, der var hurtige på aftrækkeren og gerne ville have sat den her dagsorden hos sundhedsministeren, men jeg kan høre, at der er rigtig mange andre kolleger, der har den samme opfattelse. Så skal vi ikke bare i fællesskab tage æren for, at vi fik sat lige præcis den her dagsorden?

Udtagning af æg er en vild og belastende proces, men nogle kvinder har kun den her ene chance for måske senere at kunne få børn. Jeg er derfor virkelig glad for, at vi fik lavet aftalen, som sikrer, at kvinder i fremtiden kan få udtaget æg på medicinske indikationer og kan opbevare dem i længere tid end 5 år, dog sådan, at de maksimalt kan opbevares, til kvinden fylder 46 år, som er aldersgrænsen for, at kvinder kan få hjælp til fertilitetsbehandling.

At få udtaget æg til senere fertilitetsbehandling er desværre ikke en garanti for graviditet – det er der mange andre der også allerede har sagt – men det er et håb, som ikke skal slukkes unødigt. Særlig kvinder, som ved, at de har deres sidste æg på frys, skal naturligvis ikke risikere, at æg destrueres på grund af en rigid 5-årsgrænse.

At graviditet ikke er en garanti, er en vigtig information. Både det biologiske ur og naturen kan være en hård følgesvend for kvinder, som søger graviditet ved hjælp af fertilitetsbehandling, uanset om baggrunden er medicinsk eller social. I SF er vi optaget af, at vi sikrer hjælp til kvinder, som af medicinske årsager har brug for at få udtaget æg til senere fertilitetsbehandling, og beslutningen er fint i tråd med anbefalingerne fra Det Etiske Råd.

Vi har brug for en grundigere debat om såkaldt social freezing, for selv om vi i SF også anerkender, at nogle kvinder har et ønske om at få udtaget æg til senere brug, så bør vi først overveje, om der er samfundsstrukturer, som er årsag til, at kvinder i højere grad udsætter projekt baby. Og det tror jeg desværre er tilfældet. Jeg har i det mindste i min tid som fagforeningsformand for et kvindefag erfaret, at forholdsvis flere kvinder måtte affinde sig med timelønsansættelser eller kortere vikariater, når de efter endt uddannelse ellers kunne være klar til at stifte familie. Ønsket om at stifte familie må aldrig være en hindring for, at kvinder kan opnå ansættelse på lige fod med deres mandlige kollegaer. Alligevel sniger spørgsmålet sig ofte ind i ansættelsessamtaler, og med muligheden for social freezing vil forholdsvis flere kunne føle sig presset til at udsætte at få børn af karrieremæssige hensyn. Barsel til mænd er en del af er svaret, men det er ikke hele svaret.

Jeg har selv været der, hvor ønsket om et barn lod vente på sig alt for længe. Jeg ved derfor også, hvordan det opleves, når man ser gravide maver og barnevogne alle vegne. Derfor er jeg også optaget af, at vi som samfund skal hjælpe til, når naturen spænder ben, men vi skal også sikre et samfund, som ikke spænder ben for unges ønsker om at få børn i tide. I SF støtter vi derfor op om den del af borgerforslaget, som skal sikre, at vi ikke destruerer æg, som er udtaget af medicinske grunde, og den opgave er løst.

I SF vil vi til gengæld rigtig gerne arbejde videre med den anden del af forslaget, som handler om æg, som udtages af sociale årsager. Den del af forslaget er dels meget bekostelig, dels er risikoen for, at det bliver drømmen, som aldrig går i opfyldelse, desværre for stor, og derfor synes jeg også, som andre ordførere har sagt, at det er vigtigt, at vi kigger på de forebyggelsesmæssige og strukturelle forhold, før vi træffer en beslutning om det.

Tak for ordet.

Selv tak. Der er dog en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for ordførertalen, som jeg i store træk er fuldstændig enig i. Men i forhold til det med, at vi skal se på de strukturelle og de forebyggende tiltag: Det er jeg også fuldstændig enig i, jeg kan bare ikke se, hvorfor det skulle stille sig i vejen for, at vi giver den mulighed her. For det her er jo ikke noget, der styrker kampen for forebyggelse og de strukturelle ændringer. Det her er bare en mulighed, vi kommer til at kunne give til nogle kvinder, og det er noget, de selv vælger, præcis som andre kvinder gør. Men de gør det ud fra de forudsætninger, de nu har, og det, som de vurderer vil være det bedste valg for dem. Så hvorfor skal vi fratage dem den mulighed? Altså, hvorfor skal de ikke have det valg?

Det er sådan set ikke, fordi jeg vil tage valget fra nogen. Jeg tror bare grundlæggende, at der, i takt med at det bliver en mulighed, også vil ske det, at samfundet i højere og højere grad forventer, at kvinder bare kan udsætte det med at få børn, og det synes jeg ville være en glidebane. Så derfor synes jeg egentlig, at det er vigtigere, at samfundet er indstillet på, at børn skal fødes på det tidspunkt, hvor kvinden er allermest fertil. Og det kunne godt give mening, at man så netop også kiggede på nogle strukturelle forhold i stedet for. Så det er sådan set ikke, fordi jeg gerne vil forhindre nogen i at træffe nogle valg. Jeg kan også sagtens få øje på nogle situationer, hvor det kunne give mening. Men i takt med at vi i højere grad kan være med til at styre lige præcis familieforøgelse, vil der også blive lagt et væsentligt større pres på kvinder for, at de skal vente.

Spørgeren.

Men jeg synes jo bare, at det, når man ser på de erfaringer, der f.eks. er fra Storbritannien, så viser sig, at det typisk handler om kvinder oppe i 30'erne, som venter på at finde en livsledsager eller en medforælder. Og for dem spiller det jo ikke ind. Altså, der er det jo bare en mulighed, de kunne få i forhold til at vælge at fryse æg et ned, som kunne bruges, når de finder en medforælder. Det ville jo stille dem ringere, hvis de ikke fik den mulighed her.

Ordføreren.

Jamen muligheden er der jo. Altså, det skal man jo huske. Den er der stadig væk. Så det er jo ikke sådan, at vi er klar til at tage rettigheden eller muligheden fra mennesker, og det ligger der heller ikke i den aftale, som er indgået. Men jeg synes grundlæggende, vi har et problem, hvis vi ikke anerkender, at der også er nogle strukturelle problemer, som faktisk kan være medårsag til, at vi også som kvinder måske kommer til at udsætte projekt baby i den periode, hvor vi i stedet skulle have haft vores børn. Det var sådan cirka det.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen, og velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, De rød-grønne.

Tak for det, formand. I sommer indgik vi heldigvis en aftale om at ophæve den nuværende grænse på 5 år for nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom. Men – og jeg synes, der er et stort men – aftalen gælder kun æg, der er taget ud i forbindelse med fertilitetsbehandling eller på en medicinsk indikation. Aftalen lavede vi bl.a. på grund af borgerforslaget, og efter at Det Etiske Råd kom med en anbefaling om, at opbevaringstiden flugter med aldersgrænsen for fertilitetsbehandling. Det Etiske Råd mener, at ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med sygdom, bør være omfattet af denne ophævelse i forbindelse med 5-årsnedfrysningsperioden, og det mener Enhedslisten også.

I Enhedslisten mener vi ikke, at der er nogen grund til at have en 5-årsgrænse for nedfrysning af nogens æg. Det er en vigtig sag, hvor vi ikke bør lave en knudret juridisk skelnen mellem køn, mellem befrugtede og ubefrugtede æg, eller mellem hvad der ligger til grund for, at æggene er taget ud. Kvinder, der får frosset deres æg ned – uanset hvad for grunde man nu kan have til det – bør ikke få dem smidt ud efter en arbitrær opbevaringsperiode.

Det kan være kvinder, der bakser med livet på en eller anden måde. Det kan f.eks. være en kvinde med kræft i familien, som ikke får lægesystemet til at foreslå ægudtagning med medicinsk indikation, men som betyder, at kvinden kan være bange for at få kræft senere og derfor gerne vil have taget æg ud tidligere. Det kan også være enlige kvinder, der gerne vil have børn, men som gerne vil vente på, at der måske er en medforælder at få barnet med. Det er alt sammen årsager, som vi ikke bør blande os i. Argumentationen om, at helt unge kvinder vil få frosset deres æg ned og glemme at få børn tidligt, er der ikke nogen forskningsmæssige belæg for. Erfaringer fra England viser, at det at få frosset æg ned af andre grunde end fertilitetsbehandling eller på medicinsk indikation ikke er blevet noget stort tilløbsstykke. Forskning viser også, at det oftest er kvinder oppe i trediverne, som regel uden partnere, der får frosset æg ned. Det er en indgribende ting at få taget æg ud, og det kan være smertefuldt, og så er der ikke længere nogen lægefaglig bekymring for, at æggene skulle tage skade af nedfrysning.

Det her borgerforslag rejser også et helt centralt og meget vigtigt spørgsmål om ligestilling i loven. Mænd kan i dag have deres sæd frosset ned lige så længe, de vil, og af præcis de årsager, de nu engang har. Det stilles der ikke spørgsmål ved, og det mener vi i Enhedslisten heller ikke der bør gøres for kvinder. Vi ser det som værende meget svært at argumentere for at fastholde denne kønnede ulighed i loven.

Enhedslisten støtter borgerforslaget, og vi mener, at man skal sørge for, at vi ikke ender med en ny diskriminerende og ulige lovgivning. Vi mener, at der skal findes finansiering til at ophæve 5-årsgrænsen for alle kvinder og for alle æg, og vi har svært ved at se, hvorfor det skulle blive en særlig stor økonomisk belastning at udvide denne politiske aftale, som vi indgik i sommer, til at omhandle alle æg. Som en allersidste ting vil vi i Enhedslisten også gerne være med til at se på hele fertilitetsbehandlingsområdet. Det er et område, hvor brugerbetalingen fylder meget, og hvor mange kvinder og par har opslidende og hårde forløb, og hvor der er stor ulighed og store kommercielle interesser. Sådan bør det ikke være, og i samme ombæring kunne vi jo netop se på de strukturelle og de forebyggende tiltag, der gør, at det i hele taget bliver lettere både at få børn og have børn i det samfund, vi nu har indrettet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Hvis vi bare koncentrerer os lidt om at se på de samfundsstrukturelle tendenser, kunne jeg godt tænke mig at spørge Enhedslistens ordfører, om han kunne udfolde lidt, hvad det er, der gør, at man i Enhedslisten er så individorienteret med hensyn til det her forslag, i stedet for at løfte sig op på et perspektiv, der handler om de utrolig mange samfundsstrukturelle ting, som gør, at vi har set en dalende fertilitet i Danmark generelt, et dalende børnetal, og at man er markant ældre, når man bliver forældre. Så hvad er det, der gør, at man netop i det her tilfælde går hen og kigger på individet, og hvor ansvaret bliver placeret hos individet, i stedet for at prøve at kigge ud og se på, hvad der så er årsagerne til det? Der bliver jeg rigtig optaget af at høre, hvad ordføreren tænker om det.

Ordføreren.

Nu er der jo ikke nogen modsætning imellem individ og samfund. Det her handler jo om at lave et samfund, hvor vi f.eks. sikrer, at fertiliteten øges – det er jo bl.a. gennem forebyggelse af miljøfremmede stoffer – og hvor vi sikrer, at der bliver bedre strukturelle muligheder for at have børn, sikrer, at det også for dem, der ikke har mange penge, ikke bliver en stor økonomisk udgift at have børn. Altså, der er mange ting, vi kan gøre for at sikre, at vi får et samfund, hvor det bliver nemmere at have børn og få børn.

Men det ændrer jo ikke på, at når vi laver lovgivning, når vi laver muligheden for f.eks. udtagning af æg og nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling, så skal vi selvfølgelig også sikre, at der ikke er nogen diskriminerende tiltag i forhold til, at det ikke rammer ulige i forhold til de individer, der er i samfundet, og at alle får så lige muligheder som overhovedet muligt. Det er der, hvor jeg synes, at den aftale, vi indgik i sommer, har en skævhed, fordi den netop ikke tilgodeser de kvinder, som af nogle rigtig gode ikkemedicinske grunde kunne vælge at sige, at de gerne ville have udtaget æg. Så det er sådan set et forsøg på at gøre op med den diskrimination og den ulighed, der ellers kan opstå i samfundet.

Spørgeren.

Man kan måske godt blive sådan lidt forledt af en ellers god argumentation fra ordføreren. Men jeg mener faktisk, at perspektivet ligger et andet sted. Jeg mener, at det centrale ligger i, at den forskydning, der har været i familieskabet, fra forældreskabet, som er blevet sat så markant under pres, at man også kan se, at der er firmaer, der trykker kvinders muligheder, fordi det her er en mulighed.

Så jeg bliver rigtig optaget af det og skal bare være sikker på, at ordføreren er med på, at vi arbejder på, at vi skal have sænket alderen for graviditet, at vi skal have givet mennesker mulighed for – uanset hvad det er for forældrekonstruktion, man måtte have – at vi sørger for at lave et samfund, der faktisk gør, at man kan få flere børn, og at man kan få dem tidligere, og at vi kan prøve at se, om vi kan finde ud af nogle måder, hvor ikke så mange forældre skal igennem en tidskrævende og utrolig hård periode, også følelsesmæssigt, når vi ser på, at hvert tiende barn på en eller anden måde kommer i kontakt med en fertilitetsklinik. Det synes jeg faktisk er rigtig mange, og jeg synes, det er bekymrende, og jeg håber, at Enhedslisten er klar på at være med til at løfte den opgave.

Ordføreren.

Det kan ordføreren være fuldstændig forsikret om at vi er. Jeg tror bare ikke på, at vi gør det ved at fratage nogen en rettighed eller fratage nogen en mulighed eller undlade at give nogen en mulighed, som vi giver andre, og det synes jeg jo er det, som vi gør med det her forslag. For når vi kan se, at der er kvinder – det er typisk kvinder oppe i trediverne – som vælger at få udtaget æg, fordi de gerne vil vente på, at de får en medforælder, så synes jeg, at vi skal give dem muligheden for det. Jeg synes også, at vi skal tilrette vores lovgivning til, at familieformerne antager andre former i dag. Det synes jeg godt vi kan gøre, samtidig med at vi generelt øger muligheden for, at det kan være let både at få børn og også have børn og få muligheden for at have børn til at vokse op. Så jeg synes ikke, det er ting, der udelukker hinanden. Jeg synes bare, det er væsentligt, når vi laver den her slags lovgivning, at vi så undgår at komme til at lave nogle forskelsbehandlinger.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Per Larsen fra Konservative Folkeparti.

Tak for det. Børn er en stor gave. Jeg er så heldig at være far til tre, og det er jo noget af det største, der kan overgå en. Derfor er der selvfølgelig også blandt mennesker et stort ønske om at få børn, og heldigvis har vi også mulighed for at tilbyde fertilitetsbehandling i dag, sådan at flere får muligheden for at få børn end tidligere, hvor der var nogle, som måtte leve livet uden børn. Og det er der da i hvert fald heldigvis mulighed for i dag at man kan afhjælpe.

Men vi skal jo ikke tage det for givet, at man kan få børn, og derfor er det også væsentligt, at man sørger for at få børn i en alder, hvor fertiliteten er optimal – for det øger jo ens chancer for at få børn, når man er i de unge år. Vi skal have nogle flere børn, hvis det overhovedet kan lade sig gøre at motivere og måske også indrette samfundet sådan, at det bliver lettere, også i de unge år. Der kunne man måske godt udtænke nogle modeller.

Så er der åbenbart også et behov for noget fokus på seksualundervisning. Jeg blev ret forskrækket forleden dag, da man var ude at fortælle noget om seksualundervisning og om, hvilke opfattelser de unge mennesker har af forskellige ting i forhold til prævention og kønssygdomme og sådan nogle ting. Der må man bare sige, at man godt kunne blive noget rystet over den uvidenhed, der åbenbart er blandt de unge. Så jeg tror, det ville være godt med en indsats i forhold til at få indprentet ret klart hos de unge, at det altså er vigtigt, at man sørger for at få nogle børn i en ung alder, hvor fertiliteten er optimal.

Så er jeg jo selvfølgelig rigtig, rigtig glad for, at man nu har fået fjernet den 5-årsgrænse. For det er voldsomt – i hvert fald for nogle – at gå igennem sådan et fertilitetsprogram, og så er det jo ganske uhensigtsmæssigt at destruere æggene, når de når 5-årsgrænsen, for så måske at skulle igennem en fertilitetsbehandling igen, hvis det er sådan, at der opstår et ønske om at få et barn. Og det giver kun god mening, at vi er ude over det.

Men det her med social freezing er vi modstandere af, og det er vi til dels ud fra et økonomisk perspektiv, fordi vi jo faktisk har for få midler i sundhedsvæsenet på mange områder og godt kunne bruge nogle flere. Så når vi så skal ind at prioritere, og det gør vi jo hele tiden i sundhedsvæsenet, så er det her i hvert fald et af de områder, hvor man kan sige, at vi ikke er sindede at skulle til at sætte penge af til, at man selv uden medicinsk eller anden grund skulle til at opbevare æg.

Så det er der, hvor vi ligger. Vi er imod social freezing på det offentliges regning. Der er muligheden, hvis man ellers har lyst til det, men ikke med offentlig betaling. Tak.

Tak til hr. Per Larsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og jeg vil høre, om der er nogen, der ønsker at være ordfører for Nye Borgerlige i dette spørgsmål. Det er der ikke – og heller ikke for Liberal Alliance.

Så synes jeg, at vi går til Alternativets ordfører, nemlig hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak. Det, der gør det her spørgsmål så svært, er, at det jo er et etisk spørgsmål, meget mere end det er et politisk spørgsmål. Og derfor må man jo gøre sin etiske holdning klar lidt på tværs af politik.

Jeg har tænkt rigtig, rigtig længe over det her, og vi har diskuteret det længe, og på baggrund af debatten i dag støtter Alternativet det her beslutningsforslag. For os handler det meget om frihed. Der er ting i det her beslutningsforslag, som begrænser kvinders frihed, men der er også ting i det her beslutningsforslag, som øger kvinders frihed. Og vi synes, at det sidste vægter tungest på vores vægtskål, i og med at kvinder selv bestemmer over deres egne æg, altså at de her får muligheden for at gøre det.

Her i debatten har Enhedslisten faktisk givet mig et ekstra argument, og det er det her med ligestillingen. Altså, når mænd kan få deres sæd frosset ned, synes jeg faktisk også, at kvinder burde kunne få deres æg frosset ned i den periode, som beslutningsforslaget lægger op til.

Vi har også set på de engelske erfaringer, og der er jo heller ikke noget dér, synes jeg, som indikerer, at det her i hvert fald i England er ræset lige ned ad en glidebane.

Så er der det argument med, at man f.eks. har kræft i familien, men ikke kan få forlænget nedfrysningen af sine æg af medicinske årsager. Altså, der findes jo mange, som er udsat for det, og som af den grund gerne vil have forlænget nedfrysningen, men som ikke kan få det, altså af medicinske årsager. Og det synes jeg faktisk også er en legitim årsag.

Det er klart, at der er en masse samfundsstrukturer, som stiller kvinden dårligere på arbejdsmarkedet – det er der ingen tvivl om – og det skal da forebygges, og det skal der da laves om på. Og det er et langt, langt forløb, som jeg ikke synes går særlig godt i øjeblikket.

Men det, at man stemmer for det her forslag, betyder jo ikke, at man er imod at fremme kvindens forhold på arbejdsmarkedet på alle mulige måder. Det er vi i hvert fald for i Alternativet, f.eks. at mændene tager en større del af barselsorloven.

Men summa summarum: Når vi i Alternativet gør vores holdninger op, støtter vi det her beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Camilla Fabricius. Værsgo.

Det er simpelt hen mere en kommentar end et spørgsmål til ordføreren. Det er, fordi jeg – som trods alt forholdsvis ny – har begået en fejl, og det skal man jo indrømme at man har. Jeg har bare lovet at hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de er uenige med dig og er enige med os andre, så de ønsker at støtte, at vi afslår det – jeg har været oppe og spørge sekretæren, om det er okay at sige det nu. Men ellers vil jeg sige tak for en rigtig fin ordførertale.

Tak for det. Der er ikke andre korte bemærkninger, så tak til hr. Torsten Gejl. Og tak til fru Camilla Fabricius for at fortælle, at Nye Borgerlige havde meldt fra til debatten.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor sluttet.

Jeg foreslår at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.