Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 67:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af adgang til at søge spontant asyl i Danmark.

Af Pernille Vermund (NB) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Med det forslag, som vi behandler i dag, ønsker Nye Borgerlige et stop for spontane asylansøgninger i Danmark, og at flygtninge som udgangspunkt skal hjælpes i nærområdet. Jeg er som sådan enig med forslagsstillerne i, at vi så vidt muligt bør søge at gøre op med spontane asylansøgere, og jeg er også enig i, at vi i stedet bør sikre tilstrækkelig hjælp til de flygtninge, der opholder sig tæt på konflikterne. Vi mener, vi kan hjælpe flere og bedre i nærområderne, og derfor øger regeringen også støtten hertil, endda ganske betragteligt. Forslagsstillerne anfører, at det nuværende asylsystem er dysfunktionelt og inhumant, at det understøtter menneskesmuglere, og at det koster rigtig mange penge, og det er jeg også enig med forslagsstillerne i. Jeg er derimod ikke enig i, hvordan vi skal løse den udfordring. Det handler måske grundlæggende om, at vi ser forskelligt på værdien af internationale løsninger. Et asylstop er udtryk for en ensidig dansk løsning. Regeringen tror, det er mere holdbart at gribe udfordringerne anderledes an. Vi mener, der er tale om en udfordring, der går langt ud over Danmarks grænser, og som derfor også kræver et internationalt samarbejde. Jeg ser dermed ikke Danmarks internationale forpligtigelser som en forhindring, men måske snarere som en del af løsningen, og det vil jeg komme tilbage til.

Som forslagsstillerne selv er opmærksomme på, er Danmark forpligtet af FN's flygtningekonvention og bl.a. af konventionens forbud mod udsendelse til et land, hvor den pågældende udlænding risikerer forfølgelse. Derudover er Danmark bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som også indeholder et forbud mod at sende en person til et land, hvor personen risikerer at blive udsat for en behandling i strid med konventionen. Det kunne være dødsstraf, tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det betyder, at staterne er forpligtet til at behandle en ansøgning om asyl, da manglende behandling af en asylansøgning vil kunne indebære en risiko for udsendelse til de her uhyrligheder. Vi ved med andre ord ikke, hvad vi sender den pågældende tilbage til, hvis ikke vi undersøger det. Men jo, Danmark kan godt, som forslagsstillerne peger på, selv med de internationale forpligtigelser i hånden, afvise en udlænding, der søger asyl her i landet, til et af vores nabolande, der har tiltrådt og faktisk respekterer FN's flygtningekonvention, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Det kan vi godt. Spørgsmålet er hvordan og med hvilke redskaber.

Muligheden for at fordele asylansøgere mellem EU-landene, at Danmark f.eks. kan sende en asylansøger til Tyskland, kommer af ordninger som Dublinsamarbejdet. Det er netop essensen af Dublinsamarbejdet. Vores deltagelse giver os en række rettigheder, ligesom det naturligvis giver os en række pligter. Sådan er det jo altid med internationalt samarbejde, og det hverken kan eller skal vi selvfølgelig løbe fra, men vi kan godt drage fordel af det. Hvis Danmark indførte et totalt asylstop, ville vi ikke kunne deltage i Dublinsamarbejdet, som så igen ville kunne medføre andre vidtrækkende konsekvenser for Danmarks øvrige deltagelse i EU-samarbejdet, f.eks. Schengensamarbejdet.

Hvis vi nu alligevel et øjeblik forestiller os, at vi indfører et totalt asylstop, sådan som forslagsstillerne ønsker, og at vi dermed bryder med vores internationale forpligtigelser og træder ud af Dublinsamarbejdet, hvad sker der så? Som jeg er sikker på at forslagsstillerne også ved, søger mange jo ikke spontant asyl på grænsen. Københavns Politikreds er f.eks. en af dem, hvor der er flest asylansøgninger. Folk søger som regel asyl inde i landet, og hvad forestiller forslagsstillerne sig vi skal gøre med dem? Lad os sige, at vi f.eks. ønsker at sende de her personer til et af vores nabolande – det kunne være Tyskland – fordi vi har en formodning om, at de pågældende har været i Tyskland, inden de kom til Danmark, så vil Tyskland jo nok forlange, at Danmark tager et tilsvarende ansvar i den modsatte situation, hvor en asylansøger, der har været i Danmark, dukker op i Tyskland. Det er jo det, Dublinsamarbejdet grundlæggende set handler om.

Eller hvad skal vi sige til svenskerne, hvis de ønsker at sende en asylansøger retur til os, som de mener må være rejst gennem Danmark for at komme til Sverige: at det vil vi slet ikke forholde os til, og at ham må de beholde selv? Hvis vi samtidig forlanger, at Tyskland skal tage imod asylansøgere fra os, vil det blive meget besværligt og endda umuligt for Danmark at overføre asylansøgere til andre medlemsstater, hvis vi ikke har det her Dublinsamarbejde. Det kan betyde, at vi risikerer at blive en magnet for asylansøgere, der allerede har fået afslag på deres asylansøgning i et andet europæisk land. Jeg tror, at vi alle sammen kan blive enige om, at vi gerne vil bevare muligheden for at kunne afvise at behandle en asylansøgning i tilfælde, hvor asylansøgeren reelt har en større tilknytning til et andet Dublinland. Det er derfor, vi er med i Dublinsamarbejdet.

Lad os sige, at vi i stedet ønsker at sende de her personer retur til deres hjemland eller til deres tidligere opholdsland, bør vi så ikke også først sikre os, at der ikke er krig, og at de ikke ender i en torturkælder eller bliver slået ihjel? Det er vi også alle sammen enige om at vi selvfølgelig skal sikre os. Men er det ikke netop det, som asylsagsbehandlingen i dag skal afdække? Hvordan skal vi sikre os, at vi ikke sender personer retur til tortur eller det, der er værre, hvis vi afviser at foretage sådan en asylsagsbehandling? Vi kan også tage det et skridt videre i forhold til forslagsstillernes forslag om et totalt asylstop: Hvis vi hverken kan sende de her personer til et af vores nabolande, da vi ikke har gensidigt forpligtende aftaler på plads, og vi heller ikke kan sende dem til deres eget hjemland, hvad skal vi så gøre ved dem? Så vil de jo opholde sig i Danmark. Vi kunne vende det blinde øje til, men så vil vi jo se de her store teltbyer under motorvejsbroerne med migrantlejre og ophobninger i de større byer, og det tror jeg heller ikke nogen af os har en interesse i.

Skal vi lukke os om os selv, træde ud af vores internationale samarbejder og gå egne veje, og hvad betyder det for Danmarks rolle i det internationale samfund, for vores deltagelse i EU og for relationen til vores nabolande? Jeg mener ikke, at vi kan nøjes med at gå vores egne veje i forhold til asylpolitik. Jeg mener og jeg tror på, at et brud med vores internationale forpligtigelser kan have betydning for det samarbejde, vi har med flere andre lande på øvrige områder – det kunne være på handelsområdet – og det ønsker jeg heller ikke. Derfor mener jeg, at et asylstop vil skabe flere problemer for os, end det vil løse for os. Det er også derfor, vi bliver nødt til at samarbejde internationalt; det er her, løsningen findes.

Der er brug for, at vi får taget fat, grundlæggende fat, om de udfordringer, der er i asylsystemet. Der deler vi fuldstændig overvejelserne fra forslagsstillerne. Der er brug for helt at fjerne incitamentet til, at folk i første omgang hopper om bord i en gummibåd og sejler over Middelhavet med en forventning om en fremtid i EU, for der bør ikke være fri indvandring til Europa. Vi skal have bedre kontrol med, hvem der kommer ind, og adgangen til EU skal kontrolleres af EU-landene selv og ikke af menneskesmuglerindustrien. Derfor har regeringen som bekendt fremsat forslag til et nyt asylsystem, hvor en asylansøgning i Danmark som udgangspunkt ikke længere skal føre til en adgangsbillet til det danske velfærdssamfund. I stedet skal asylsagsbehandlingen og den eventuelle beskyttelse flyttes uden for Danmarks grænser.

Jeg bemærker da også med tilfredshed, at forslagsstillerne anfører, at regeringens forslag synes nødvendigt. Jeg har også en forventning om, at vi vil se et markant fald i antallet af spontane asylansøgere i Danmark, når ordningen er kommet på plads. På den måde får vi samtidig frigivet midler til at hjælpe flere og bedre i nærområderne. Jeg bemærker også, at de samme toner kan læses i det fremsatte beslutningsforslag, og her anfører forslagsstillerne, at Danmark skal øge bevillingerne til at højne standarden i flygtningelejrene og beskytte flere mennesker på flugt og beskytte dem bedre. Forslagsstillerne skriver også, at Danmark hverken kan eller skal vente på, at øvrige EU-lande vil deltage i et samarbejde. Her er jeg helt enig. Derfor har vi også hele tiden sagt, at vi er villige til at gå selv eller sammen med få andre lande, og det er faktisk også det, vi er i gang med.

Jeg forstår forslagsstillernes utålmodighed. Jeg tror faktisk, at jeg måske endda er endnu mere utålmodig selv, men det, jeg kan love Nye Borgerlige, er, at regeringen arbejder på højtryk for at realisere et nyt asylsystem. Snart fremsætter vi et nyt lovforslag, som vil bringe os et lille skridt videre med at sikre en nødvendig hjemmel til, at vi fra dansk side kan overføre asylansøgere til asylsagsbehandling i tredjelande med en aftale i hus.

For at opsummere forstår og deler jeg egentlig bekymringerne og ønsket om et opgør med spontan asylansøgning, men vi mener ikke, at det her beslutningsforslag er løsningen. Vi kan ikke indføre et totalt asylstop, hvis vi skal overholde vores internationale forpligtigelser, og det mener regeringen at vi skal. Og selv hvis vi bryder med vores internationale forpligtigelser, vil det være vores vurdering, at vi bare vil skabe nye problemer for os selv. Som jeg sagde tidligere, er det derimod vigtigt, at vi anerkender, at udfordringen med flygtninge og migranter ikke kan løses på nationalt niveau alene. Vi skal også samarbejde internationalt, så vi kan sætte en stopper for den uretfærdighed, der foregår nu, hvor mennesker på flugt bliver udsat for livsfare, og hvor folk, der ikke har behov for beskyttelse, benytter asylsystemet som et brohoved ind i Europa. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, men vi ser frem til debatten og står selvfølgelig til rådighed, både i dag og efterfølgende, for spørgsmål.

Tak for det. Og der er par korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det kommer jo nok desværre ikke bag på mig, at regeringen ikke støtter beslutningsforslaget, fordi regeringen jo konsekvent afviser beslutningsforslag fra andre partier, på trods af at der er masser af beslutningsforslagene, som så efterfølgende bliver til lovforslag. Men lad nu det ligge. Jeg håber vitterlig, at regeringen mener, hvad regeringen sagde i 2018, nemlig at man skal sætte en stopper for, at man kan søge spontan asyl i Danmark, at asylbehandlingen skal ligge i et land, et tredjeland, som kunne være i et nærområde, og at man ikke længere skal have transporten hen over Middelhavet, op igennem Europa og til Danmark, og at vi dermed kan komme af med også de mennesker, som jo sidder her, har søgt asyl og ikke er berettiget til det, og som vi jo har meget svært ved at komme af med i dag. Men anerkender ministeren ikke, at når man indfører et stop for, at man kan søge spontan asyl i Danmark, på dansk jord – altså ikke at vi skal opgive retten til, at flygtninge kan få hjælp af os – så vil det begrænse trafikken hertil?

Ministeren.

Jeg synes, at forslaget har den udfordring, det problem, at hvis en person i dag banker på til en politistation og siger, at vedkommende gerne vil søge asyl, så vil vedkommende blive indkvarteret i vores centersystem og få behandlet sin asylansøgning. Og hvis vedkommende får afslag, vil man for de flestes vedkommende blive udsendt. Der er masser af problemer med det system, men der er også meget, der fungerer i det system. Hvis man sagde, at vi havde totalt asylstop, altså at vi nægtede at behandle vedkommendes asylansøgning, så ville vi jo ikke kunne udsende vedkommende til Afghanistan eller Somailia, for vi ville jo ikke vide, om vedkommende var i risiko for forfølgelse, og ingen af os ville ønske at sende en person på et fly, hvis vi risikerede, at han endte i en torturkælder. Så vi ville risikere store ophobninger af folk, som vi nægtede at få behandlet asylansøgninger på, og som ville skulle leve illegalt i Danmark og arbejde sort på bunden af arbejdsmarkedet, og det tror jeg ikke at der er nogen af os der har en interesse i.

Fru Pernille Vermund.

Som det fremgår af beslutningsforslaget og bemærkningerne, er det, vi siger, at de mennesker, som skal søge asyl, skal gøre det i nærområderne. Det bedste er jo, hvis det er så lidt attraktivt at komme herop, at de søger i det første sikre land. Men skulle de så alligevel begive sig herop, må vi jo, hvis det sker på grænsen, afvise dem, med henvisning til at de står i et sikkert land, eller hvis det sker sådan, som ministeren taler om, altså inden for landets grænser, jamen så må man jo sørge for, at de kommer tilbage og får behandlet deres asylsag i de lejre, som vi synes de skal opholde sig i, hvis de skal have asyl. Så forslaget her går jo ikke ud på, at man helt skal opgive retten til, at flygtninge kan få hjælp af Danmark, men at man opgiver retten til, at de kan få den i Danmark.

Ministeren.

Jamen hvis en person går ned på Halmtorvet her på Vesterbro i København og søger asyl, og vi siger, at vi ikke vi behandler den asylansøgning, at vi har asylstop, og at vedkommende skal til Kastrup og på et fly og tilbage, så er det eneste sted, vi kan sende sådan en borger hen, til vedkommendes eget land; hvis han var afghaner, ville det være Afghanistan. Men så ville vi jo ikke vide – for vi har ikke behandlet hans asylansøgning – om han ville risikere at ende i en torturkælder. Vi ville jo ikke kunne sende vedkommende til Pakistan og sige: Gider I være søde at behandle hans asylansøgning? Det ville vi ikke kunne, medmindre vi har et modtagecenter, som kræver en forpligtende aftale med Pakistan. Og det er lige nøjagtig det, vi arbejder på – altså ikke lige specifikt med Pakistan, men med et tredjeland. Det er lige præcis det, vi gerne vil, men vi kan ikke sende ham tilbage til hans eget land, for så risikerer vi, at han ender i en torturkælder; det er jo det, han hævder at han flygter fra.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Jeg sad selvfølgelig og lyttede intenst til ministerens tale, og jeg tænkte: Hvornår kommer den der meget stramme socialdemokratiske udlændingepolitik? Altså, det var internationale aftaler, det var EU, og nu skal vi også gøre det sammen med de andre, og vi kan jo ikke, og jeg ved ikke hvad. Det var fuldstændig ligesom i gamle dage, synes jeg. Jeg savnede det der nye initiativ fra Socialdemokratiet: Nu skal vi komme efter jer, og vi gør simpelt hen det her så stramt som overhovedet muligt.

Så må jeg bare spørge ministeren, og det kommer jeg også tilbage til i min ordførertale, om de der flotte valgoplæg, hvor man vil have asylbehandling i et land uden for Europa. Jeg ser, der er en skarp kritik i Information i dag af ministerens, jeg ved ikke om man skal kalde det initiativ, måske bare tanker, men hvor er vi henne? Nu er der snart gået 2 år af valgperioden, og hvor er vi henne på det felt?

Ministeren.

Det er rigtigt, at der er en række organisationer, bl.a. Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp, der er meget kritiske over for det lovforslag, der er fremsat af regeringen. Jeg vil dog sige, at jeg mindes ikke rigtig nogen større lovforslag fra hverken den nuværende eller tidligere udlændingeminister, som ikke har medført kritik fra de organisationer. Så det er trods alt ikke første gang, og det kan vel heller ikke overraske spørgeren.

Grunden til, at jeg prøvede at holde en lidt afdæmpet tale, var egentlig, at de intentioner, jeg kan læse der ligger bag beslutningsforslaget, deler jeg faktisk, men jeg mener, at et totalt asylstop ville risikere at spænde ben for os selv. Vi ville risikere at have en masse mennesker i Danmark, vi ikke ville kunne udsende til deres eget land, fordi vi ikke havde behandlet deres asylansøgning, og vi ville risikere, at folk, der var indvandret til Danmark fra f.eks. Tyskland, ville vi ikke kunne udsende til Tyskland og sige: De har allerede været i jeres land og søge asyl, så derfor skal vi ikke også behandle deres asylansøgning i Danmark.

Det er derfor, jeg er lidt kritisk over for det, som på overfladen lyder rigtigt, nemlig et totalt asylstop, men som i praksis ville ende med en masse nye udfordringer for det danske samfund. Det blev formuleret lidt kedeligt, det medgiver jeg, men det synes jeg var på sin plads.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det er rigtigt, at der altid kommer kritik, desværre, fra de der forskellige organisationer. Jeg synes ikke, de er særlig konstruktive. Det synes jeg faktisk ikke de er. Det er altid negativt og meget kritisk, i forhold til hvad der kommer på udlændingepolitikken. Det er faktisk i modsætning til mange andre organisationer på mange forskellige politiske områder. Men sådan er det, og sådan har det hele tiden været.

Men jeg bliver bare nødt til at spørge, hvor langt man er. Jeg synes, at vi er nødt til at komme derhen og høre, hvilke lande der har givet afslag, og hvor vi måske kan have en mulighed. Altså, er der muligheder for, at vi får en aftale om en asylbehandling uden for Europa?

Ja, den mulighed er jeg på ingen måde ved at afskrive, overhovedet ikke. Vi er nu færdige med at præsentere vores idé, både for lande i Europa og lande uden for Europa, og vi har fået indsnævret landene uden for Europa, som vi ønsker at være i dialog med, til sådan en god håndfuld lande, og det bruger vi faktisk en del tid på nu. Det er også i forlængelse af det, at vi har fremsat det lovforslag, for jeg synes, det er naturligt, når man indgår i sådan en dialog, at vi også sørger for, at der er hjemmel i dansk lovgivning til faktisk at gennemføre det.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Rasmus Stoklund, værsgo.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Nye Borgerlige at afskaffe adgangen til at søge spontant asyl i Danmark. Regeringen arbejder jo hårdt på at få etableret et nyt asylsystem, og vi er allerede nået et stykke ad vejen. Der er drøftelser med relevante tredjelande og ligesindede europæiske lande om, hvordan sådan et system kunne lægges til rette uden for Europa.

Jeg håber og tror på, at vi hele tiden bevæger os med små skridt i den rigtige retning, og det er vigtigt, fordi vi på den måde kan fastholde de historisk lave asyltal, som vi har for tiden, og man skal jo i den forbindelse huske, at alt for mange af dem, der søger asyl i Danmark, reelt ikke er flygtninge. En stor andel er migranter fra Stormellemøsten, der ønsker et liv i Nordeuropa, og det kan man sagtens forstå, men det går ikke. Det hænger ikke sammen økonomisk, hvor for mange ville være på offentlig forsørgelse, eller kulturelt, hvor for mange har værdier, som nyder opbakning i den muslimske verden, men ikke nyder opbakning i Danmark, og derfor er det vigtigt, at vi får struktureret et nyt asylsystem.

Af beslutningsforslagets bemærkninger kan jeg jo læse, at Socialdemokratiet og Nye Borgerlige deler nogle af de samme bekymringer på det her område, nogle af de samme frustrationer, som knytter sig til det nuværende asylsystem. Det understøtter menneskesmugling, det er dyrt, dysfunktionelt, og det er uretfærdigt, og så har det den konsekvens, at vi i dag har massive problemer med at integrere personer, som har oprindelse i Stormellemøsten, fordi der er kommet alt for mange hertil, i forhold til hvordan integrationen har kunnet følge med. Det har skabt alvorlige problemer både her i Danmark og i Europa og jo også for verdens flygtninge, for det betyder, at vi bruger et meget stort beløb på at hjælpe en meget lille gruppe her i Danmark, hvoraf en alt for stor del af denne meget lille gruppe reelt slet ikke er flygtninge. Derfor har vi også den ambition om at reformere asylsystemet, så vi kan få mere humanisme for pengene, som nogen indimellem udtrykker det.

Vi håber, at Nye Borgerlige og andre partier i Folketinget vil bakke op om vores bestræbelser på at reformere det nuværende asylsystem, for det vil være til stor gavn for Danmark, det vil også være til stor gavn for verdens reelle flygtninge, fordi man så kan fokusere på dem ude i verden i stedet for at fokusere på dem, der kommer hertil, hvoraf alt for mange faktisk slet ikke er flygtninge, men er folk, der søger en bedre tilværelse. Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Vil det med regeringens og Socialdemokratiets såkaldte nye asylsystem fortsat være muligt at søge spontant asyl i Danmark?

Ordføreren.

Ja, konceptet for det nye asylsystem er jo – den dag, det forhåbentlig lykkes at etablere det – at man søger asyl i Danmark, så får man foretaget en indledende asylbehandling her, og så er det meningen, at man derefter, hvis man reelt er flygtning, skal placeres på et fly ude i Kastrup Lufthavn og så sendes hen til det tredje land, som vi måtte indgå en aftale med, og så indkvarteres i det modtagecenter, som oprettes uden for Europa. Det er hele tanken med det her.

Derfor er det også min klare forventning, at vi meget hurtigt vil se, at meget få mennesker vil søge asyl i Danmark, for jeg tror ikke, at de, der kommer fra den tredje verden, hverken den kæmpestore gruppe, der slet ikke er flygtninge, eller de, der reelt er flygtninge, har nogen interesse i at blive indkvarteret i et trygt center uden for Europa, de vil gerne til Skandinavien, men derfor vil de også meget hurtigt holde op med at tage til Danmark, hvis de kan se, at det, der sker, er, at de bliver sat på et fly ret hurtigt og fløjet tilbage til et land uden for Europa. Det er jo det, der er hele baggrunden for det her forslag.

Fru Pernille Vermund.

Jamen hvis det fortsat med Socialdemokratiets nye asylsystem vil være muligt at søge spontant asyl i Danmark – altså komme herop, rejse gennem flere sikre lande, søge asyl – så vil det problem med de mange mennesker i dag, ca. 1.100 mennesker, afviste asylansøgere, som sidder i Danmark, og som nægter at rejse ud, til trods for at de ikke har ret til asyl, vel fortsat være her og måske til og med blive større, fordi lysten til at sidde her jo alt andet lige må være større end lysten til at sidde i et eller andet tredjeverdensland. Kan Socialdemokratiet ikke se, at det her ikke er en løsning på problemet?

Ordføreren.

Jamen så tror jeg ikke, at jeg har forklaret vores model rigtigt. De vil ikke komme til at sidde her, altså, det rent formelle, det indledende papirarbejde, vil foregå på den måde, at de vil skulle have deres sag behandlet her, og så vil det relativt hurtigt være overstået, og så vil turen gå til Kastrup Lufthavn og gå videre til det tredje land, hvor centeret ligger, og så vil man blive indkvarteret der, altså udenfor Europa. Der skal ikke være en masse mennesker, der opholder sig her. Det er hele idéen med det. Derfor skulle det også gerne være sådan, at når folk kan se, at det er det, der sker: at de kommer til Danmark og ret hurtigt kommer ud af Europa igen, holder de op med at komme til Danmark.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Hvis det er sådan, at Socialdemokratiet er lige så bekymrede, som vi er, over asyltilstrømningen, hvorfor er det så, at man tilbyder højere ydelser til visse grupper af flygtninge, der er kommet til Danmark, når nu man ved, at det gør Danmark til et attraktivt land at søge asyl i, og man ovenikøbet gør det muligt for flygtninge at blive i Danmark, hvis de har et arbejde, på trods af at der skulle være fred i hjemlandet?

Ordføreren.

Til det sidste først: Det var rigtigt, at der blev etableret en ny såkaldt erhvervsordning, hvor man, hvis man var i fuldtidsarbejde i en længere periode og var her på et midlertidigt ophold, så kunne få et nyt opholdsgrundlag, men i praksis har det jo ikke givet opholdstilladelse til nogen. Mig bekendt er der nul, der har fået opholdstilladelse på det her grundlag. Så på den måde har det jo ikke nogen sådan skadelig effekt i forhold til det, hr. Marcus Knuth nævner.

Det med ydelserne har vi jo diskuteret mange gange, nærmest uanset hvilket beslutningsforslag eller lovforslag vi har haft her i salen, og baggrunden er jo den, at vi før valget sagde, at vi syntes, at der var et behov for at gentænke ydelsesregimet i Danmark, fordi der er for mange, der får for høje ydelser. Der er for mange, hvor incitamentsstrukturerne er forkerte. Så kan det også være, at der er nogle steder, hvor det går den anden vej, det skal jeg ikke kunne sige, men det skal en ydelseskommission derfor komme med nogle anbefalinger til og prøve at analysere på. Mens vi venter på de anbefalinger, har vi lavet et midlertidigt børnetilskud for at skærme de fattigste børn i Danmark. En stor gruppe af de børn har udenlandsk baggrund, og en mindre gruppe af de børn har dansk baggrund. Men det er altså så et midlertidigt tilskud på, så vidt jeg husker, 500-600 kr. om måneden, som jo kun gælder, indtil vi får lavet et nyt ydelsesregime, som jeg jo håber at vi kan lave en bred aftale om i Folketinget.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg synes da, det er interessant, at hr. Rasmus Stoklund kalder effekten af Socialdemokratiets eget lovforslag skadeligt, hvis der så rent faktisk var nogen, der benyttede sig af det, og at hr. Rasmus Stoklund glæder sig over, at den ordning, der giver flygtninge mulighed for at blive i Danmark, ikke er blevet benyttet af nogen. Hvorfor så overhovedet indføre det?

Men lad mig stille et andet spørgsmål. Nu taler Socialdemokratiet om den her mulighed for at sende asylansøgere til et fjernt sted og så lave asylbehandlingen der. Hvor tæt er man kommet på det? Man siger, at man er i dialog med lande, men er man et halvt år, 1 år, 10 år, 20 år væk? Altså, hvor er vi henne, bare sådan cirka?

Ordføreren.

Når jeg nu formulerede mig på den måde før, var det egentlig et forsøg på at solidarisere mig med hr. Marcus Knuth og prøve at sætte mig i hans sted og sige, at jeg, hvis man mener, det er så forfærdelig en ordning, så kan glæde hr. Marcus Knuth med, at der ikke er nogen, der har benyttet sig af den. Det var sådan set bare på den måde. For derudover mener jeg jo ikke, at man skal være så bekymret over, hvis der er produktive mennesker, som slår rod i Danmark. Men lad nu det være. Det er en helt anden diskussion.

Jeg ved, at udlændingeministeren i flere interviews har sagt, at han har en god dialog med en række lande, og at han håber, at man inden for et års tid – medmindre coronaen blokerer for alting i al evig fremtid, og det gør det jo forhåbentlig ikke, fordi bl.a. hr. Marcus Knuths parti er så konstruktivt i forhandlingerne om at genåbne Danmark – så gerne skulle kunne komme videre med nogle realitetsforhandlinger med en mindre gruppe af lande. Men det må udlændingeministeren hellere selv redegøre for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Så hvis ordføreren vil gøre klar til den næste ordfører, kan jeg sige, at det er hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre deler vi forslagsstillernes ambition om, at asylansøgere skal søge asyl i det første sikre land, de ankommer til. Når man flygter til Europa med et ønske om og et behov for hjælp, må man acceptere den hjælp, som man får. Hvis man er utilfreds med hjælpen og derfor drager videre til andre lande efter anden og måske bedre hjælp, så er man nok ikke så trængende, som man giver udtryk for. Det duer ikke, at asylansøgere kan shoppe mellem EU-landene og sige nej til den hjælp, de får tilbudt, indtil de finder et land, hvor de er tilfredse med de sociale ydelser eller forholdene i øvrigt passer dem bedre. Derfor skal asylansøgere søge asyl i det første sikre land, de ankommer til. Det var også en central pointe i det fælles visionspapir, som Danmark fremlagde sammen med Østrig, da vi havde regeringsmagten i sidste valgperiode. Det er ikke bare noget, vi siger, men det er noget, vi har arbejdet meget aktivt for. Vi deler også forslagsstillernes ambition om at begrænse antallet af asylansøgere i Danmark.

Vi mener imidlertid ikke, at forslaget om at afskaffe adgangen til at søge spontan asyl i Danmark er den rigtige løsning lige nu. Faktisk mener vi, at det, hvis man afskaffer den mulighed, får den modsatte effekt, og det vil også være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Samtidig vil det de facto være et totalt asylstop, og det betyder, at Danmark vil forlade Dublinsamarbejdet, og formålet med Dublinforordningen er netop at sikre, at asylansøgere ikke kan shoppe rundt mellem EU-landene.

De seneste år har vi oplevet nogle åbenbare udfordringer med at få samarbejdet om dette formål til at fungere efter hensigten. Det skal vi sørge for at få rettet op på. Vi ser fortsat Dublinforordningen som den bedste mulighed for at sikre, at Danmark ikke overrendes af asylansøgere. Uden et forpligtende Dublinsamarbejde kan vi ikke sikre os, at landene syd for den danske grænse ikke blot giver fri passage til, at asylansøgere, der søger mod den danske grænse, ender her, og vi så ender i en situation, hvor vi i praksis ikke kan komme af med dem.

Vi skal passe på, selv om noget kan virke indlysende, ikke at indføre forordninger, der vil gøre os til en magnet for asylansøgere. Vi kan heller ikke sikre os, at vi kan sende asylansøgere, der ikke har ret til asyl i Danmark, tilbage til et EU-land, som de ankom til i første omgang, hvis vi træder ud af Dublinforordningen. Folketinget skal respektere Danmarks internationale forpligtelser, og vi skal arbejde for, at de af dem, der ikke fungerer, som vi håbede at de skulle fungere, kommer til at fungere bedre. Det mener vi er en rigtigere vej at gå ad.

Af de grunde kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi har den allerstørste respekt for de intentioner, der ligger bag, nemlig ønsket om, at der kommer en endnu bedre kontrol med antallet af asylanter, der kommer til Danmark, især fra MENAPT-landene.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er glædeligt med endnu et parti, som støtter intentionen, men som desværre også er endnu et parti, der ikke kommer med en reel løsning, og som ikke i de mange år, hvor man har haft regeringsmagten, er kommet med en løsning. Tværtimod. Vi så, hvordan migranter i tusindvis fik lov til at strømme ind over de danske grænser, og at rigtig mange vandrede op ad de danske motorveje i 2015, og det er jo helt vildt, at man ikke på det bagtæppe er klar til at gøre noget andet og sikre sig, at vi ikke havner i den situation igen.

Når der kommer få asylansøgere til Danmark i øjeblikket, er det jo, fordi hele Europa har lukket sine grænser. Det er nogle grænser, som man i Venstre er imod at opretholde. Man kæmpede imod at lukke grænsen, da migranterne nærmede sig i 2015. Hvad vil Venstre gøre for at løse det her problem? For én ting er, at man deler ambitionerne og intentionerne, men når man er et parti, der gerne vil sidde med regeringsmagten, så synes jeg også, man skylder at fortælle, hvad man så vil gøre. Så hvad vil Venstre gøre for at løse det her?

Ordføreren.

Jeg synes, Venstre har vist, hvad vi vil gøre for det her. Da vi oplevede den mareridtsommer, hvor vi blev overrendt af asylansøgere, satte vi os i spidsen for et samarbejde, hvor vi især med god opbakning fra Dansk Folkeparti fik lavet mere end 100 stramninger på det her område, og vi fik drevet antallet af asylanter, der søgte til Danmark, markant ned.

Der er ikke nogen nem løsning på det her område, men der er en række små skruer, som man kan stramme, og vi har strammet på dem alle sammen. Og vi arbejder fortsat på at stramme alle dem, som det er muligt at stramme, sådan at vi, når verden bliver anderledes – for jeg deler meget fru Pernille Vermunds opfattelse af, at vi lige nu er i en kunstig situation, hvor coronaen nok gør, at vi ikke ser det sande antal asylanter her i landet, og at det derfor kan betyde, at der kan komme et meget stort pres. Derfor er det vigtigt, at vi er villige til at dreje på alle de her skruer igen – og sørger for, at vi holder et lavt antal asylanter i Danmark.

Fru Pernille Vermund.

Jo, men dilemmaet her er jo, at man først drejede på skruerne for sent, altså at man lod migranter i tusindvis komme til Danmark, vel vidende at de var på vej op gennem Europa. Man handlede på bagkant og alt, alt for sent. Man har efterfølgende insisteret på at gøre små ting, som selvfølgelig hele tiden betyder, at udviklingen ikke sker i samme hast som i vores naboland, men udviklingen bliver ikke vendt. Der er år, hvor der er flere ikkevestlige, der rejser ud, end der er ikkevestlige, der rejser ind, men en alt for stor andel af dem, der kommer ind, er folk fra de muslimske lande, og en alt for stor andel af dem, der rejser ud, er folk fra de østasiatiske lande.

Så helt ærligt: Vil man blive ved med at være på bagkant? Er det ikke snart på tide, at man er på forkant og tager sig af det her, før vi står i en krise igen?

Tak. Ordføreren.

Vi var på bagkant i 2015. Det er der ingen tvivl om, og det har vi lært meget af, og vi har netop lavet alle de her stramninger under det indtryk, som den periode gav os, som jo viste, at den ydre grænse i EU ikke kunne holde, og at det interne samarbejde slet ikke var godt nok. Der er sket meget på den front siden da, og vi er parat til hele tiden at gøre mere for at være sikre på, at vi ikke nogen sinde igen kommer på bagkant. Vi vil endda gå så langt, som at vi også siger, at vi, hvis det er sådan, at vi skulle stå i en lignende situation som i 2015, vil indføre en komplet lukning af den danske grænse, indtil man har fået styr på situationen igen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Tak til hr. Mads Fuglede. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Pia Kjærsgaard. Der kommer ur på, men det gemmer sig bag ved den der lille skærm. (Pia Kjærsgaard (DF): Det gør ikke noget – altså, jeg kan bare snakke). Ja, det tænker jeg.

Det her er et udmærket forslag. Dansk Folkeparti vil gerne støtte det – det kan jeg sige fra indledningen – og også set i forhold til de bemærkninger, der er kommet fra Socialdemokratiet, men nu også fra Venstre, og som sikkert også kommer fra andre, om, at det ikke lige kan lade sig gøre lige nu og her og alle mulige ting om, at der er det ene og det andet og det tredje i vejen.

Men jeg tror under alle omstændigheder, at sådan et forslag og sådan en drøftelse i Folketingssalen i dag vil gøre, at der kommer mere pres på herindefra, i forhold til hvad vi kan gøre ved det her problem.

Jeg er meget enig i – jeg tror, det i hvert fald var hr. Mads Fuglede, og jeg ved ikke, om hr. Rasmus Stoklund også var inde på det – at så snart coronakrisen er overstået, vil vi mærke et enormt pres igen. Der er ingen tvivl om, at coronakrisen har stoppet meget af det her, og at det er derfor, vi ikke ser så mange, som vi har set. Men vi ser stadig væk for mange.

Jeg vil sige, at Dansk Folkeparti som sagt presser meget på for, at regeringen med ministeren i spidsen kommer i hus med løftet fra valgkampen om, at der ikke skal søges asyl i Danmark, men at asylbehandlingen skal finde sted i et land uden for Europa. Den sag er vi nødt til at tage op med jævne mellemrum for at høre, hvor langt man er kommet. Om vi så skal gøre det med forslag eller mundtlige spørgsmål eller samråd, eller hvad ved jeg, så er vi simpelt hen nødt til at gøre det – jo før, jo bedre.

Der er jo mange lande i Mellemøsten og Nordafrika, som er fuldstændig tilbagestående og ufri lande, ofte styret af diktatorer og korrupte regeringer. Religionen islam er ufri og kontrollerende, og mandschauvinisme er totalt ødelæggende for det moderne liv. Europa står for mange migranter som et sted med frihed, rigdomme og muligheder, et paradis på Jord. Det er ikke altid, det er det, når de kommer hertil, men det er i hvert fald langt bedre end det, de kommer fra, fordi vi står parat med alle mulige ydelser og hjælp, og jeg ved ikke hvad.

Det er et mål i sig selv for mange, at man kan blive forsørget af staten hele livet uden at skulle arbejde, og så er der jo i øvrigt en masse basale gratis uddannelser. Det mener jeg også der skal være i Danmark, men jeg mener i allerhøjeste grad også, at det har været med til, at man har opdaget det udeomkring i den store verden og nu søger hertil. Adgangen til velfærdsydelser er bestemmende for, hvor mange der søger asyl. Det er der slet, slet ingen tvivl om.

De sidste mange årtier har flygtninge i Mellemøsten søgt til Europa, og det er der for så vidt ikke noget nyt i. Krigen i Syrien sendte i 2014 og 2015 rigtig mange på flugt. Når vi taler om det, kan vi stadig væk se billederne for vores indre blik af flugten og tilgangen på vores motorveje.

I sommeren 2015 kommer der mange migranter ind i Europa via Grækenland, og da Makedonien ændrer politik og tillader migranter 3 dages asyl, benytter mange det til at rejse gennem landet og videre op i Europa, hvilket tidligere har været svært.

Makedonienruten er også billigere at rejse ad i forhold til at rejse over Middelhavet, selv om det selvfølgelig stadig væk fungerer i meget, meget stort omfang. Og det er ikke behageligt at se på for nogen. Det er det ikke, og folk sætter livet på spil. Mange af dem kommer også af med det. Det er meget, meget grotesk at være vidne til, og meget ofte er det jo betalt af folk bagved, hvilket gør, at nogle kan komme hertil, og at andre absolut ikke kan.

Den tyske kansler, Angela Merkel, åbnede grænserne for migranterne. Vi kender alle udtrykket »Wir schaffen das«: Vi kan gøre det, vi skal bare gøre det. Og Sverige åbnede for »hjerternes politik«. Og så stod vi her i Danmark og måtte modtage rigtig mange, som vi i allerhøjeste grad har problemer med og fortsat får problemer med.

Jeg er også meget enig i, at når man nu har den politik, som man siger man har fra regeringens side, hvorfor bliver man så ved med at komme med nogle ting, som bare gør det mere attraktivt at komme til Danmark og blive i Danmark? Altså, det skal vi da ikke gøre. Vi bør da sætte barrierer op. Så jeg er meget enig i det her forslag. Ja, det er et beslutningsforslag, men lad os dog vedtage det og så komme videre med det.

Jeg tænkte i øvrigt over det, fru Pernille Vermund, da jeg sad i formandsstolen under et tidligere forslag, hvor Dansk Folkepartis beslutningsforslag faktisk blev vedtaget. Men der var så et lovforslag fra regeringen, og det har altid ærgret mig, at man ikke kan være åben – uanset hvilken regering der sidder – for oppositionens beslutningsforslag og sige: Det stemmer vi ja til, og så kommer vi med alt det juridiske i forhold til et lovforslag. Det skal bare være sagt, for jeg har kunnet mærke irritationen, da jeg sad i formandsstolen tidligere. Det skal man ikke lade sig mærke med, men der kunne jeg mærke irritationen over, at et forslag fra oppositionen, fremsat som beslutningsforslag, bliver der sagt nej til, men det kommer så som lovforslag. Det synes jeg vi skal være meget mere åbne over for. Det er bare sagt sådan uden for det her forslag – men nu fandt jeg lige anledning til det.

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Jeg vil bare sige tak for opbakningen. Jeg er fuldstændig enig – som vi talte om tidligere på dagen, var det jo et godt beslutningsforslag, der i sin tid kom fra DF. I dag har vi så behandlet et lovforslag, som stort set er identisk med det, vi behandlede for et år siden, og hvor tommelfingeren blev vendt nedad fra regeringens side. Jeg håber jo selvfølgelig, at regeringen på et eller andet tidspunkt vil vende tommelfingeren opad og sikre, at der ikke længere bliver mulighed for, at asylansøgere kan bo i Danmark, heller ikke de afviste. Men tak for opbakningen.

Jeg vil lige stille et spørgsmål i forhold til det, der er sagt tidligere. Jeg kan forstå på Venstre – og det kan DF selvfølgelig ikke forsvare – at Venstre mener, at Danmark vil blive en magnet, hvis man stopper med at give adgang til at søge spontant asyl i Danmark. Måske fru Pia Kjærsgaard kan forklare, hvad det betyder?

Ordføreren.

Som fru Pernille Vermund udlægger det meget firkantet – og det er jo egentlig sådan, det er, selv om det måske er en lidt anden måde, end hr. Mads Fuglede udlagde det på – kan jeg kun sige, at jeg forholder mig lige så undrende. Det gør jeg. For det er jo det, der skal stoppe. Vi skal have et stop for spontan asylansøgning; vi skal ikke have det. Det bliver også nævnt i forslaget – og det synes jeg er fint – at der selvfølgelig kan være tilfælde, hvor det skal kunne lade sig gøre.

Jeg må altså sige, at jeg synes, at det, der står i Information i dag, er meget ukonkret, når man siger, at man vil gøre det, »hvis altså det kan lade sig gøre at finde et land, der er villig til at indgå en folkeretlig bindende aftale med Danmark om dette« – bla bla bla, hvis man kan tillade sig at sige det. Altså, jeg synes simpelt hen, at vi må have mere, og jeg kan love regeringen, at regeringen vil blive holdt op på det inden næste valgkamp, for det er et valgløfte og måske det allervigtigste valgløfte, som bør føres ud i livet.

Fru Pernille Vermund.

Tak. Det fører mig til mit næste spørgsmål. Det var min klare fornemmelse efter folketingsvalget i 2019, at en stor del af årsagen til, at Socialdemokratiet fik en masse stemmer og DF mistede stemmer, var, at man måske lidt kynisk og analytisk havde vurderet, hvad der skulle til for at gafle de stemmer, der lå hos DF. Man havde simpelt hen i 10 år analyseret de mennesker, som stemte på DF, og så sagde man noget i 2018, som gik på, at man ville løse de her problemer, og hvor står vi så nu? Har DF tillid til, at problemerne bliver løst, når Socialdemokratiet sidder ved roret?

Ordføreren.

Nej, det har vi jo desværre ikke, for det er sådan, at det for os er vigtigere, at tingene bliver gjort, end hvem der gør det. Det er jeg faktisk fuldstændig kold over for. Det betyder så meget for Dansk Folkeparti, og det betyder så meget for mig, at vi får ryddet op i det her, så hvis der er nogen, der virkelig mener hundrede procent, at der skal gøres noget ved det og vil gøre det, så er det fint med mig. Men det er måske et udtryk for en moderne politik, som det indimellem er svært at følge, at man er så fokuseret på fokusgrupper, som det er helt klart og tydeligt at man har været hos Socialdemokratiet. Det er smart, men om det er klogt, og om det er godt for danskerne, er jeg ikke helt overbevist om.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund.

Jamen jeg blev mest inspireret til at tage ordet nu, fordi der jo var sådan en drøftelse om Socialdemokratiets arbejde mellem fru Pia Kjærsgaard og fru Pernille Vermund, som jeg ikke kan genkende. Jeg blev først valgt ved det seneste folketingsvalg, og jeg har jo så været en del af partiets græsrødder og ungdomspolitiske arbejde i mine yngre dage. Jeg udgav en bog om bl.a. det her emne, der handler om udlændingepolitik, i 2016, og jeg har, lige så længe jeg har været aktiv i Socialdemokratiet, argumenteret for, at vi skulle stramme vores udlændingepolitik gevaldigt op.

Jeg var kun glad for, at vores formand, da hun trådte til, jo også havde den ambition, og at hun gik i gang med det arbejde. Og at reducere vores udlændingepolitik til et eller andet, som nogle i en fokusgruppe har fortalt os, synes jeg simpelt hen er urimeligt.

Ordføreren.

Jeg vil sige både-og. Og jeg vil sige til hr. Rasmus Stoklund, at jeg overhovedet ikke betvivler specielt hr. Rasmus Stoklunds reelle hensigter. Altså, lad mig sige det ligeud – og det er en kompliment: Jeg tror egentlig, at hr. Rasmus Stoklund er mere DF'er, end han er socialdemokrat – og det er ment pænt. Så det betvivler jeg på ingen måde overhovedet.

Men der er jo slet ikke ingen tvivl om, og det hører måske en anden diskussion til, at Socialdemokratiet er et parti, som i den grad har et hav af mennesker ansat, et hav af analytikere, et hav af eksperter, som kan gå ind og sige: Hvad er det lige, vi skal slå på dér? Og jeg synes, det er fint, at det bliver gjort, men jeg må bare vide, om det så er, fordi man egentlig også synes det rigtig meget selv, eller om det er, fordi der er nogle eksperter, der har fortalt en, at det skal man altså mene.

Jeg tvivler ikke på hr. Rasmus Stoklund – det må jeg så sige.

Hr. Rasmus Stoklund.

Først og fremmest tak for komplimenten. Jeg tager det som en kompliment, for jeg ved, hvor meget fru Pia Kjærsgaard holder af Dansk Folkeparti. Og jeg vil også sige, at der faktisk er mange, der skriver til mig hver eneste dag, at jeg burde være medlem af Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige – og der er det ikke altid ment som en kompliment, vil jeg til gengæld sige. Men sådan opfatter jeg det nu, når det bliver sagt af fru Pia Kjærsgaard.

Så vil jeg sige til det her med, at vi har et hav af folk ansat: Ja, vi har jo lige så mange ansatte som alle andre partier her, i forhold til hvor mange mandater man har i Folketinget, men vores politiske holdninger er grundfæstet hos politikerne og i vores bagland. Vi står fast på den udlændingepolitik, vi har lagt frem, og vi arbejder hver dag på at realisere den.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg holde hr. Rasmus Stoklund op på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak for det. Nye Borgerlige vil gerne afskaffe adgangen til at søge om spontant asyl i Danmark. Det er et voldsomt og på mange måder problematisk forslag, synes jeg, som på ingen måde bidrager til at sikre et mere retfærdigt asylsystem, men det er jo nok heller ikke det, der er formålet.

Der er ikke nogen grund til, at jeg her fra talerstolen gentager, hvad alle udlændingeordførere fra alle partier har gentaget flere gange i medierne, nemlig at asylsystemet er uretfærdigt, ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, finansierer en mafia af menneskesmuglere osv. Hvad jeg i stedet vil prøve at tale lidt om, er, hvad jeg synes der er for lidt fokus på.

De fleste ynder at bakke op om hjælp i nærområderne. Det er også nævnt af forslagsstillerne her, hvilket både jeg og SF er meget enige i er en bydende nødvendighed, men jeg har stadig til gode at se, hvad de borgerlige partier så for alvor mener med det. Derudover synes jeg, at det er beskæmmende, at selv om man har masser af kritik tilovers for et asylsystem baseret på spontant asyl, der med en dybt uhensigtsmæssig incitamentstruktur tilskynder til hasarderede rejser mod Europa, så har man selv modarbejdet det eneste humane og funktionelle alternativ til det spontane asyl, nemlig kvoteflygtningesystemet.

I 30 år har vi belagt den vi danske asylmodtagelse med plastre og uigennemtænkte hovsastramninger. Jeg erkender, at man ikke kan foretage en reform af det internationale asylsystem i morgen, og derfor har jeg også tålmodighed med regeringen, for så vidt angår etableringen af eksempelvis modtagecentre i tredjelande. Men jeg forstår virkelig ikke, hvorfor Danmark ikke tager imod flere kvoteflygtninge og på den måde deltager mere aktivt i ordningen, der trods alt er det bedste, vi har.

Første skridt på vejen mod et mere retfærdigt asylsystem er i mine øjne altså, at vi tager imod flere kvoteflygtninge fremover, så vi kan genvinde troværdigheden i internationale forhandlinger og skubbe på for et asylsystem, der hjælper de svageste først og ikke koster menneskeliv i Middelhavet. Men det her forslag kan vi helt bestemt ikke støtte. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Socialdemokratiet fremlagde i 2018 deres forslag til et nyt asylsystem, som jo betyder, at folk, der kommer langvejsfra og rejser hertil og formentlig får behandlet deres asylsag i Danmark, skal sendes til en lejr i et tredjeland. Støtter SF det forslag?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvordan det ser ud, når man får det konkretiseret. Derfor kan jeg ikke svare på det, og derfor har vi heller ikke tænkt os bare at give Socialdemokratiet mandat til at indrette det lige præcis sådan, som de gerne vil gøre det. Vi skal se noget mere konkret, før vi kan tage stilling til det. Jeg tænker i virkeligheden, at alle partier burde have den tilgang til det, for man må jo se, hvad det konkret er, før man kan vide, om man bakker op om det.

Fru Pernille Vermund.

Det er jo egentlig en sund indstilling, men må jeg så spørge, hvad SF selv har tænkt sig at gøre. Altså, SF anerkender, at det nuværende system er dysfunktionelt og inhumant. SF anerkender, at kvoteflygtningesystemet alt andet lige er mere fornuftigt og humant. I min verden er det kun fornuftigt og humant, hvis man sikrer, at de mennesker, der så kommer hertil, er rundet af værdier, som er kompatible med vores, og at de kommer i et begrænset antal, som vi kontrollerer år for år, hele familier, og at de er villige til at indgå i en vestlig hverdag. Men hvad vil SF selv gøre for at løse det her problem?

Ordføreren.

Vi arbejder generelt for en mere retfærdig fordeling. Vi arbejder for, at Danmark skal tage flere kvoteflygtninge, så vi går foran og viser andre lande, at det er vejen at gå at have en mere systematisk og retfærdig fordeling. Vi har det sådan set også okay med modtagecentre i tredjelande, men hvis man skal lave dem, skal der også være nogle forhold, der tilsvarer de danske forhold, for at vi kan stå inde for det, og selvfølgelig overholder internationale konventioner osv. Så det er nogle af de ting, vi vil arbejde for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Og den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre. Hr. Kristian Hegaard, værsgo.

Tak for ordet. Nye Borgerlige fremsætter her et forslag, som ikke er lovligt, og derfor giver det egentlig ikke den store mening at behandle det. Det følger nemlig af FN's flygtningekonvention, at Danmark ikke må udvise eller afvise en flygtning til områder, hvor dennes liv eller frihed kan være truet på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en social gruppe eller lignende – medmindre flygtningen med rimelig grund må anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed eller efter dom for en farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet.

Derudover følger det også af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at man ikke må underkastes umenneskelig og nedværdigende behandling. Beskyttelsen af det har eksterritorial virkning, og det betyder, at Danmark ikke kan udsende en person til et land, hvis der er en konkret risiko for, at man her bliver videresendt til behandling i strid med de regler, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der er ingen tvivl om, at vi da gerne ser bedre forhold for asylsystemet i forhold til den måde, det er indrettet på i dag, sådan at det i højere grad kunne følge nogle kvoter i FN's regi. Men nu er det det her forslag, vi konkret behandler i dag, og Nye Borgerlige kan så skrive på de sociale medier, at forslaget er fremsat.

Men Radikale Venstre kan selvfølgelig ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Jeg havde nu heller ikke forventet, at Radikale Venstre ville støtte forslaget. Som jeg forstår Radikale Venstres asylpolitik, går man ind for den her indbyrdes fordeling inden for EU, hvor det er EU, der skal bestemme, hvor mange flygtninge der skal til eksempelvis Danmark. Det er vi jo af gode grunde dybt modstandere af.

Men et eller andet sted midtimellem ligger der jo et forslag fra regeringen, som de præsenterede i 2018, altså før de fik regeringsmagten og opbakning fra Radikale Venstre. Er det et forslag, som Radikale Venstre forventer at støtte, altså med det, som vi kender til forslaget i dag?

Ordføreren.

Vi må jo se, hvad forslaget er, når det kommer til stykket, og hvem man kan lave en aftale med osv. Det, vi kender på nuværende tidspunkt, er det lovudkast, det lovforslag, der ligger i øjeblikket, med det juridiske grundlag for det, men det er jo ikke særlig konkret, i forhold til hvad man egentlig tænker. Det, som er helt klart for Radikale Venstre, er, at vi synes, det giver bedst mening at lave en fælles europæisk løsning på det her område. Det er den eneste farbare vej, vi ser for det.

Fru Pernille Vermund.

Men det betyder så i virkeligheden, at hvis det stod til Radikale Venstre – og Gud forbyde det, når det handler om udlændingepolitik – så skulle det være EU og nogle mennesker, som sidder langt fra Danmark og uden at kunne mærke konsekvensen af de beslutninger, de træffer på vores vegne, der skulle beslutte, hvor mange muslimske migranter der skulle fordeles til Danmark, med de store udfordringer, det giver for vores samfund, for ligestillingen i vores samfund, for forholdene for jøder, homoseksuelle osv.

Mener Radikale Venstre virkelig, at det er forsvarligt?

Ordføreren.

Jeg mener i høj grad, det er forsvarligt. Hvis man skal lave et modtagecenter uden for EU, giver det mening, at det er EU, der står for det, så man ikke har 27-28 forskellige centre. Det tror jeg er svært at administrere, og det har vi egentlig svært ved at se hvordan skulle være realistisk. I øjeblikket må vi bare sige, at Grækenland og Italien står med en meget stor byrde alene, og det kan give en masse uhensigtsmæssigheder. Og derfor er vi nødt til at sørge for, at det foregår på en ordentlig måde, og det gør det ikke i dag.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Det er bare to ting til hr. Kristian Hegaard. Altså, det kan ikke lade sig gøre at fordele på EU-plan, fordi vi har et retsforbehold. Det kan ikke lade sig gøre. Det er det ene.

Det andet, der ikke kan lade sig gøre, er at fremsætte forslag i Folketinget, som er ulovlige. Det sagde hr. Kristian Hegaard, og det faldt mig faktisk for brystet, for det kan heller ikke under nogen omstændigheder lade sig gøre. Ikke nogen partier fremsætter ulovlige forslag i Folketinget.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi har et retsforbehold, og det er jo stærkt beklageligt, fordi det er medvirkende til, at der ikke kan foregå det politisamarbejde på tværs af landegrænser, som ville være stærkt hensigtsmæssigt, i forhold til at vi ser et stigende antal forbrydelser på tværs af landegrænserne. Forbryderne er desværre bedre til at specialisere sig, end de har været tidligere, og det ville være rigtig hensigtsmæssigt, hvis det også kunne gøre sig gældende for politiet. Derfor må jeg med stærk beklagelse bekræfte, at Danmark har et retsforbehold.

Fru Pia Kjærsgaard.

Hvilket så gør, at det heller ikke kan lade sig gøre, at man fordeler flygtninge. Så lad være med den politik fremover, for det kan ikke lade sig gøre. Og jeg vil gerne bede hr. Kristian Hegaard om at trække tilbage, at nogen partier overhovedet fremsætter forslag i Folketinget, som er ulovlige. For det er der ingen partier, der gør. Der sidder altså et rigtig fornuftigt Lovkontor, som kontrollerer sådan nogle ting.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det kan lade sig gøre i praksis at stoppe spontant asyl, som det er foreslået her, fordi det ville være i strid med internationale konventioner.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg kan ikke lige se Enhedslistens ordfører, så den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Tak, formand, og tak til Nye Borgerlige for et rigtig interessant forslag. Det er jo en interessant debat, vi har her. Flertallet af partierne, nu ikke lige Radikale Venstre, men i hvert fald, som jeg hører det, alle blå partier plus Socialdemokratiet, har jo den opfattelse, at det nuværende asylsystem ikke virker. Så er det helt store spørgsmål jo: Hvad er det så, vi gør for rent faktisk at få styr på det? Vi Konservative mener som udgangspunkt, at den måde, man modtager flygtninge på, er gennem FN's kvotesystem. Det har vi bl.a. været fortalere for, altså at vi skal prioritere nogle af dem, der er allermest forfulgt i verden, de forfulgte kristne og andre religiøse minoriteter. Det har vi så desværre ikke fået flertal for. Det siger selvfølgelig sig selv, at vi først ønsker at åbne for kvotesystemet den dag, der er styr på den spontane tilstrømning af asylansøgere og selvfølgelig den overordnede integration i Danmark.

Derudover synes jeg altså også, det er værd at notere, at vi, i hvert fald VLAK-partierne med støtte fra Dansk Folkeparti og noget af tiden fra Socialdemokratiet, rent faktisk gennemførte, jeg tror, det var 114 stramninger i de 4 år, vi havde regeringsmagten. Det fik rent faktisk Danmark til at gå fra at være et af de absolut mest attraktive lande at søge asyl i til at falde ned i hvert fald for Vesteuropa til et af de mindst attraktive lande. Det viser jo altså, at de redskaber, vi har i værktøjskassen, virker.

Derudover vil jeg sige i forhold til et absolut asylstop, at det jo også var os, der indførte muligheden for at trække i den såkaldte nødbremse, altså så vi, hvis der kommer mange asylansøgere til på en kort periode, kan sige, at du, hvis du står på den dansk-tyske grænse, ikke kan rejse ind i Danmark, du skal søge asyl på tysk jord. Nu er det ikke os, der har regeringsmagten, så jeg vil ikke sige, præcis hvor vi Konservative vil sige, at det er nødvendigt at trække i nødbremsen, det er regeringen, der har det ansvar nu.

Der kan jeg bare sige, at jeg inderligt håber, at det ikke bare er et røgslør, regeringen er kommet med med den her historie om et asylbehandlingscenter uden for EU's grænser. Jeg håber inderligt, at hr. Rasmus Stoklund har ret, når han indikerer, at der måske kan komme en afgørende udvikling, at vi måske kan være i mål med det om et år. Det er noget, som vi i Konservative vil bakke Socialdemokratiet hundrede procent op i, vi mangler bare at se noget konkret.

Men som sagt er vores ambition, at man ikke skal kunne søge asyl i Danmark, der skal være styr på Europas ydre grænser, og vi er villige til at kigge på yderligere opstramninger, hvis vi kommer tilbage i regeringskontorerne. I hvert fald vil vi med sikkerhed gerne kigge på at rulle de lempelser tilbage, som Socialdemokratiet allerede er kommet med. Tak for det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at den lov, der er vedtaget om den her nødbremse, indebærer, at man først kan trække i nødbremsen, når skaden er sket, altså når migranterne er i landet. Det har den siddende udlændinge- og integrationsminister også bekræftet på et møde. Så er det ikke for sent at trække i nødbremsen? Det er jo ikke et asylstop. Det er jo sådan set at sige: Vi erkender, at vi har store problemer i dag, men vi er villige til at lade problemerne fortsætte, indtil skaden er så stor, at vi tør trække den her grænse. Burde man ikke trække grænsen nu og sige: Vi vil ikke havne i den situation igen?

Ordføreren.

Som jeg forstår nødbremsen, giver den netop mulighed for, som vi jo også har gjort nu under corona, og som vi delvis gjorde under flygtningekrisen, at kunne sige, at nu lukker vi f.eks. for færgeoverfarten fra Tyskland eller lukker grænsen og siger, at man skal søge om asyl på den tyske side. Så kan man spørge om, hvornår skaden er sket. Der er jo ikke noget tal i loven for, hvornår man kan trække i nødbremsen. Det er i høj grad op til regeringen. Men muligheden er der jo dermed for at kunne afvise ved grænsen.

Det overordnede er jo, at med det EU-system, der er lige nu med Dublinforordningen, skal man søge om asyl i det første land, man kommer til. Så vi ønsker i høj grad også en mere international dialog om, hvad man kan gøre, for at folk slet ikke vandrer op igennem Europa. I dag er der jo altså flere og flere ligesindede lande, der heller ikke ønsker, at folk rejser op gennem Europa – jeg tror også, at det gælder Østrigs premierminister, som statsministeren lige har været i Israel med – og vi ser gerne et samarbejde med dem, så folk slet ikke når frem til den danske grænse.

Men vi er glade for, at det var os, der indførte nødbremsen, så vi i hvert fald har det redskab at kunne trække i, hvis det bliver nødvendigt, hvis der kommer en ny flygtningekrise.

Fru Pernille Vermund.

Jeg håber, at det er af uvidenhed og ikke, at man forsøger at stikke danskerne blår i øjnene, men det fremgår altså af lovens bemærkninger, at den her nødbremse først kan trækkes, når skaden er sket, altså når der er en kritisk tilstand i landet, som gør, at det er betimeligt, hvis man kan sige det sådan. Og vi har specifikt spurgt ind til det her hos ministeren, og han har bekræftet, at det er sådan, det forholder sig. Man kan ikke forlods, bare fordi man ser migranterne strømme op igennem Europa, trække i nødbremsen i Danmark. Det er jo det, vi ønsker. Vi ønsker ikke, at vi igen står i den situation, at de først er inde i landet, og at vi derfor ikke kan komme af med dem igen.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, og det mener jeg også at vores minister blev spurgt om, da vi havde regeringsmagten, er det sådan, at hvis der i fremtiden kommer en situation, som minder om den, der opstod i 2015, kan nødbremsen trækkes, og folk kan dermed få afvist asyl ved grænsen. Der er det mit indtryk, at det ville man godt kunne. Det kan være, at jeg helt har misforstået noget. Men det er da i hvert fald formålet med nødbremsen. Men vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan, for at få et så lavt asyltal som overhovedet muligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Og så er det hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne.

Tak, formand. Jeg kunne se, at min ven havde mistet sin arm – den samlede han bare op og løb. Så hører vi bare en meget høj lyd – vi løber ud, og der ligger mennesker overalt. Det er mørkt, og strømmen er gået. Jeg står nok 10 m fra dem og forsøger at se. Så kan jeg bare høre noget, der hvisler forbi mit øre, og så bliver alt gult for mine øjne.

Dette er ikke en scene fra en amerikansk actionfilm, men en flygtnings fortælling til den lokale avis i Aarhus.

Lad mig gøre det klart, at vi i Frie Grønne altid vil vise empati for og aldrig afvise et menneske, som banker på Danmarks dør for at få hjælp. Vi i Frie Grønne vil altid hjælpe de mennesker, som er forfulgt på grund af deres race, nationalitet, seksualitet eller politiske holdning. Vi i Frie Grønne vil altid hjælpe de mennesker, som er flygtet fra tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling. Og vi i Frie Grønne vil altid værne om de konventioner, som udspringer af de vestlige værdiers tankegods, som har skabt fundamentet for bl.a. retten til at søge spontant asyl.

Har det egentlig ikke altid været en dansk værdi, at Danmark beskytter dem, som søger beskyttelse fra grusomheder? Retten til at elske den, man vil, retten til at dyrke den religion, man ønsker at dyrke, retten til at have den politiske holdning, man ønsker at have – alle disse værdier er danske værdier, og de mennesker, som risikerer tortur eller fængsel på grund af disse værdier, skal selvfølgelig beskyttes, altid.

Modsat Nye Borgerlige ønsker vi at hjælpe. Vi ønsker at hjælpe i nærområderne, ja, men vi ønsker også at give beskyttelse til de personer, som kommer op til Danmark og søger asyl. Det er mennesker, som flygter fra voldtægt, tortur, krig og også af andre grunde. Det kan være deres tro på de frihedsidealer, som vi i Danmark anser som vores egne.

Ud fra forslagets indhold kan vi i Frie Grønne forstå, at Nye Borgerlige ikke ønsker at hjælpe eksempelvis yazidikvinden, som kommer og banker på Danmarks dør, fordi hun i en årrække er blevet voldtaget og solgt som sexslave af ISIS. Nye Borgerlige ønsker heller ikke at hjælpe den lille dreng, som er flygtet fra kemiske angreb. Nye Borgerlige ønsker i det hele taget slet ikke at hjælpe eller leve op til Danmarks internationale forpligtelser.

Danmark skal altid være et foregangsland i forhold til at hjælpe andre mennesker, så vi over for diktatorer og ondskabsfulde styrer statuerer et eksempel og viser, at i Danmark støtter vi de udsatte mennesker. Vi skal vise verden, at i Danmark lever vi op til internationale forpligtelser.

Så tilbage til nærområderne: I Frie Grønne er vi positive over for, at beskyttelsesbehovet styrkes i nærområderne, men slet ikke på bekostning af retten til asyl – det kan der slet ikke være tale om.

Så er der myten om, at alle flygtninge søger asyl i Europa. Der vil jeg bare sige, at faktisk søger omkring 80 pct. af verdens flygtninge beskyttelse i nærområderne, enten i eget land eller i lande i deres region. Og ja, Danmark tager et vist ansvar internationalt, men slet ikke stort nok. Danmark kan sagtens påtage sig et større ansvar for mennesker på flugt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det er jo simpelt hen faktuelt forkert, når ordføreren siger, at vi ikke er villige til at hjælpe yazidikvinden på flugt eller andre flygtninge. Det står specifikt i beslutningsforslaget, og det står i bemærkningerne, at vi vil hjælpe der, hvor vi kan hjælpe flest for de midler, vi afsætter, og det er i nærområderne. Så når ordføreren påstår noget andet, er det faktuelt forkert eller decideret løgn, og det er altså uklædeligt.

Når det er sagt, siger ordføreren, at vi ikke skal undlade at hjælpe i Danmark, fordi vi vil hjælpe flere i nærområderne. Men faktum er jo, at uanset om man afsætter de midler, som ordføreren vil afsætte, eller de midler, som andre partier vil afsætte, så er midlerne bedst brugt, hvis vi hjælper der, hvor vi kan hjælpe flest for pengene. For hver person vi hjælper i Danmark, ville vi kunne hjælpe ti i nærområderne. Det betyder, at omkostningen for at hjælpe den person, som er rejst gennem flere sikre lande for at komme hertil og fortælle sin historie eksempelvis i Aarhus, svarer til at hjælpe ti i nærområdet. Er det er humant? Er det ordentligt?

Tak. Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad spørgsmålet var. Det var mere en tale for forslaget. Jeg fangede faktisk ikke, hvad spørgsmålet var til mig.

Men så vil jeg bare generelt sige om forslaget og den præmis, der ligger til grund for forslaget, at den anerkender vi ikke i Frie Grønne. Vi vil gerne have et paradigmeskifte. Vi anerkender ikke præmissen om, at vi skal stoppe med at hjælpe flygtninge, der kommer fra et bestemt område eller har en bestemt religion. Det er vi imod. Det er imod de danske værdier. Vi har altid haft en stolt tradition for at hjælpe mennesker uanset hudfarve, religion og seksualitet, og det kæmper Frie Grønne for. Det er derfor, vi på ingen måder kan støtte op om forslaget, fordi præmissen i forslaget er, at man vil lukke af, at man ikke ønsker flygtninge, at man ikke ønsker mangfoldighed, at man ikke ønsker folk til Danmark. Den holdning deler vi ikke i Frie Grønne. Vi er ikke bange for indvandrere. Vi er ikke bange for det fremmede derude.

Fru Pernille Vermund.

[Lydudfald] ... Frie Grønne er ikke bange for at svigte de mange på bekostning af de få. Det, Frie Grønne argumenterer for her, er jo ikke bare, at man skal ødelægge Danmark. Det er rent faktisk også, at de ældre og de børn, der sidder tilbage i nærområderne, som måske ikke er dem, der kommer først i gummibådene, bliver svigtet, fordi vi vælger at bruge pengene på de unge mænd, som typisk er dem, der når til Danmark. Det er da hverken humant eller ordentligt, og det var det, mit første spørgsmål gik på. Mener man virkelig, at det er humant og ordentligt at hjælpe de få på bekostning af de mange?

Ordføreren.

Det, der ødelægger Danmark, er forslag som det her. Det, der ødelægger Danmark, er, at vi langt hen ad vejen er blevet fremmedfjendske i vores asyl- og udlændingepolitik. Det ødelægger Danmark. Det er det, der er problemet.

Hvis det stod til Frie Grønne, skulle vi hjælpe borgere, hvis de kommer hertil, og vi skulle hæve vores ulandsbistand. Vi skal gøre meget mere, både i nærområderne og her i Danmark. Det ene udelukker ikke det andet. Det, der for mig at se ødelægger Danmark, er et angreb på de danske værdier.

Tak for det, og så er den næste for en kort bemærkning fru Pia Kjærsgaard.

Men, hr. Sikandar Siddique uden for grupperne, jeg må bare spørge, når nu der kommer sådan en tale fra hr. Sikandar Siddique: Hvor mange vil man modtage i Danmark? Er der slet ingen grænse? Sådan hørte jeg det i hvert fald ikke. Det var, som om alle, der søger asyl, kan komme til Danmark, og det ser jeg faktisk som en umulighed. Er der slet ingen grænse for hr. Sikandar Siddiques tålmodighed, i forhold til hvor mange der skal komme og ødelægge Danmark med en anden kultur, som ikke er vores? Nu kom det da i hvert fald helt åbent frem, at hr. Sikandar Siddique bare vil sige: Porten op, alle kan komme ind, ligegyldigt hvor mange.

Det ser jeg ikke som en positiv ting overhovedet, tværtimod.

Ordføreren.

Lad mig starte med igen at angribe præmissen. Fru Pia Kjærsgaard spørger: Er der ingen grænser for, hvor mange der må komme til Danmark og ødelægge Danmark med deres kultur? Jeg er ikke enig i præmissen. Langt de fleste borgere, der er kommet til Danmark, har været en berigelse for det danske samfund. Langt de fleste borgere, der er kommet hertil, er en integreret del af det danske samfund. Jeg er ikke enig i præmissen. Det er det ene.

Det andet er: Nej, selvfølgelig kan Danmark ikke hjælpe hele verden. Selvfølgelig kan vi ikke hjælpe alle i verden. Men vi kan hjælpe langt flere end det, vi gør i dag. Vi kan starte med at tage 500 kvoteflygtninge. Stod det til Frie Grønne, skulle vi tage 5.000 kvoteflygtninge. Men at sige, at vi ikke kan hjælpe flere end det, vi gør i dag, er vi ikke enige i i Frie Grønne, og så er vi ikke enige i præmissen om, at det, der kommer udefra, er farligt og ødelægger vores Danmark. Jeg mener, at det, at man ikke er human, det, at man ikke hjælper sit medmenneske, ødelægger Danmark. Så svaret på spørgsmålet er: Selvfølgelig kan vi ikke hjælpe alle.

Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

Jeg fik ikke svar på spørgsmålet om grænsen i forhold til kulturberigelse, sådan som hr. Sikandar Siddique lægger det ud. Jeg skal bare nævne et konkret tilfælde. I øjeblikket er vi ved fuldstændig at få smadret vores forsvar over for coronaen på grund af kulturberigelsen, der rundtomkring i ghettoerne er ved at ødelægge den, fordi de er fuldstændig ligeglade. Og jeg gider ikke høre på det der med, at så er de buschauffører eller sundhedspersonale. Det er der mange danskere der også er. I øvrigt er de fleste af dem arbejdsløse. Jeg synes, det er rystende, at man kan mene, at vi har en kulturberigelse, i forhold til det, vi har været udsat for, og jeg er fuldstændig modstander af det, hr. Sikandar Siddique lige har stået og plæderet for.

Ordføreren.

Og jeg gider heller ikke at høre på den udskamning, som fru Pia Kjærsgaard står for. Jeg vil simpelt hen ikke høre på det, simpelt hen ikke høre på det, overhovedet ikke høre på det. Jeg vil ikke være med til det. Jeg vil ikke være med til at udskamme vores borgere, vores medmennesker. Jeg vil ikke være med til at fremføre en retorik, som udskammer en masse borgere, som lige nu agerer coronahelte, og som lige nu står som frontpersonale og kører bus, kører taxa, gør rent, mens alle os andre sidder derhjemme trygt sammen med vores familier. Jeg vil ikke være med til den udskamning, som fru Pia Kjærsgaard har stået i spidsen for de sidste 20 år.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har indtegnet sig for korte bemærkninger. Så vil vi give ordet til ordfører for forslagsstillerne fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er jo meget pudsigt, at en sygeplejerske eller sosu-assistent med ikkevestlig baggrund har større risiko for at blive smittet med covid end en dansker, som er sosu-assistent eller sygeplejerske. Det hænger jo ikke rigtig sammen, så mon ikke det trods alt har lidt med kulturen, oprindelsen eller sproget at gøre.

Tak for en god debat. Det er korrekt, som det er blevet fremført af flere, at asyltallet som følge af coronakrisen er lavt. Det er positivt, men det må ikke få os til at glemme 2015, hvor migranter vandrede på vores motorveje. De seneste måneder har gummibåde med migranter krydset Den Engelske Kanal, og migranter er strømmet til De Kanariske Øer. Flere drukner fortsat i Middelhavet. Det bekræfter, at den nuværende asyllovgivning er dysfunktionel og inhuman. Den understøtter menneskesmugling, og den hjælper de få på bekostning af de mange.

Frem til coronakrisen undskyldte politikerne sig med, at det ikke var muligt at indføre et asylstop, men krisen har vist, at det udelukkende er et spørgsmål om politisk mod, om man vil stoppe for spontan asyl. Lige inden coronakrisen for alvor brød ud, så vi, hvordan der var en ny migrantkrise under opsejling. Tyrkiets præsident Erdogan erklærede, at han havde åbnet porten, og at han ville lade millioner af migranter tage mod Grækenland og Europa. Hvis vi i Danmark vil have styr på, hvem vi lukker ind i vores vand, så skal vi indføre et stop for spontan asyl nu. Derfor fremsætter jeg og Nye Borgerlige i dag forslag om det.

Et asylstop er første skridt til at bremse skaden. Det vil ganske enkelt fjerne motivationen for at lade sig smugle hertil og dermed ødelægge menneskesmuglernes afstumpede forretning. Den nuværende asyllovgivning påfører det danske samfund store skader, og samtidig koster den rigtig mange penge. Den gennemsnitlige årlige udgift for en asylansøger, der møder op ved den danske grænse og siger asyl, er ca. 300.000 kr. Derudover er der i Danmark ca. 1.100 afviste asylansøgere, som vi også belemres med, fordi de nægter at udrejse og altså opholder sig ulovligt i Danmark. Prisen for dem er også i gennemsnit ca. 300.000 kr. årligt. I alt koster den fejlslagne udlændingepolitik danskerne 33 mia. kr. om året. Vi kunne hjælpe mange flere mennesker på flugt for langt færre penge, hvis vi udelukkende hjalp flygtninge i nærområderne.

Adgangen til asyl har tiltrukket tusinder og atter tusinder af migranter, der hverken har viljen eller evnen til at leve fredeligt blandt os danskere. Det er hovedårsagen til de dybe skader, som vores samfund er blevet påført gennem de seneste 40 år. I vid udstrækning fungerer den nuværende asyllovgivning som en magnet for migranter, der ikke deler vores værdier, ikke overholder vores love, og som direkte modarbejder vores frihed, demokrati og folkestyre. Det betyder, at skaderne for hvert år vokser. Der kommer flere danske ofre for kriminelle asylansøgere, og regningen til offentlig forsørgelse, de sociale myndigheder og kriminalforsorgen forbliver massiv.

Vi skal ikke fortsætte med at skade vores land og støtte et inhumant asylsystem. Derfor skal vi afskaffe retten til at søge spontan asyl i Danmark. Det kan gøres med relativt enkle lovændringer uden at komme i konflikt med de internationale forpligtelser og konventioner. Udlændinge- og integrationsministerens forgænger sagde i maj 2019, at et asylstop ikke strider mod Danmarks forpligtelser i forhold til FN's flygtningekonvention. Og Dublinforordningen er som bekendt en frivillig ordning for Danmark, som vi på grund af vores retsforbehold kan opsige til hver en tid. Det er med andre ord kun mangel på politisk mod og vilje, der står i vejen for at afskaffe adgangen til at søge spontan asyl i Danmark.

I februar 2018 fremlagde fru Mette Frederiksen sin ambition om at afskaffe spontan asyl og indføre et retfærdigt asylsystem med modtagecentre og asylbehandling uden for Europa. Og i sin tale ved Folketingets åbning i 2019 lovede den nye statsminister at stille sig i spidsen for arbejdet med et nyt asylsystem. Det glædede jeg mig over, men desværre har vi ikke set meget handling i de snart 2 år, den socialdemokratiske regering har haft magten. Tværtimod har vi på et samråd hørt udlændinge- og integrationsminister skyde planerne mere eller mindre til hjørne.

Nu kan jeg så forstå, at regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal sikre det juridiske grundlag, så det er muligt at sende asylansøgere til et modtagecenter i et tredjeland, hvor de skal opholde sig, mens deres sager bliver behandlet. Det ser jeg frem til at høre mere om, men jeg kan godt frygte, at regeringen ikke har det politiske mod og den vilje, der skal til for at løse problemerne fra bunden.

Vil regeringens kommende lovforslag gøre op med retten til at søge spontant asyl i Danmark? Svaret i dag var nej. Vil regeringens kommende lovforslag lade retten til asyl i Danmark bestå? Svaret i dag var nej. Vil regeringens kommende lovforslag fortsat gøre det muligt at rejse igennem mange sikre lande for at søge asyl? Svaret i dag var ja. Jeg håber naturligvis, at regeringen vil komme på bedre tanker og som lovet på det her område vil stille sig i spidsen for at få løst problemerne, også hvis det kræver dansk enegang.

I Nye Borgerlige stiller vi os gerne i spidsen, for vi vil løse problemerne fra bunden. Det skal være slut med lappeløsninger. Derfor har vi i dag behandlet det her forslag om at afskaffe adgangen til at søge spontant asyl i Danmark.

Jeg synes, det på Danmarks og danskernes vegne er tragisk, at der ikke er flertal her i Folketinget. Hvorfor fortsætte med at lade den tyrkiske islamist, præsident Erdogan, agere grænsebetjent mod bestikkelse; hvorfor fortsætte en dysfunktionel og inhuman asyllovgivning, der understøtter menneskesmugling og hjælper de få på bekostning af de mange? Hvorfor fortsætte med at påføre det danske samfund store skader, endda for danskernes egne penge?

Vores opgave som folkevalgte er at passe på Danmark og danskerne. Det skylder vi tidligere generationer, og det skylder vi vores børn og dem, der skal komme efter. Når vores forslag stemmes ned, betyder det desværre, at vi ikke beskytter danskerne, vores grænser og vores samfund.

Den næste bølge af migranter vil ramme os lige så hårdt, som den gjorde under migrantkrisen i 2015 og 2016. Det er farligt. Det er farligt for vores sammenhængskraft, det er farligt for vores værdifællesskab, og derfor fortsætter vi i Nye Borgerlige kampen for at få indført et stop for spontant asyl, for vi skal passe på vores land og på danskerne.

Jeg vil gerne afslutningsvis både sige tak for ordet og tak til DF for at støtte forslaget – desværre i dag som de eneste. Jeg kan forstå, at andre partier støtter intentionen, det er partier, der i kortere eller længere tid igennem de sidste 20 år har siddet med regeringsmagten, men som fortsat ikke har løst de her problemer. For hvert år, der går, for hver ny migrant, der kommer hertil, som ikke fører noget positivt med sig, men som tværtimod skader vores land, gør man Danmark ondt og ikke godt, og det ansvar påtager man sig, når man ikke er villig til at stoppe for spontant asyl i Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der skal have ordet i denne debat, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)