Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 64:

Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 30.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Allerførst skal vi sige velkommen til ministeren, og det er klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for forslaget, som jeg dog godt kan starte med her indledningsvis at sige at regeringen ikke kan støtte. Vi har i Danmark i snart ganske mange årtier nu været imod atomkraft. Vi har, startende med en folkelig bevægelse her i landet for mange år siden, kontinuerligt været imod atomkraft i Danmark. Vi har ovenikøbet ude i verden også argumenteret for, at andre også burde droppe det de steder, hvor man har baseret sine energisystemer på det. Det sker heldigvis også flere og flere steder, desværre på en noget tragisk baggrund. Her tænker jeg selvfølgelig specielt på ulykken i Japan for få år tilbage.

Når atomkraft ikke er nogen særlig god løsning på klimaproblemet, skyldes det en række årsager. Den første og sådan mest positive, kan man sige, er, at vi heldigvis er kommet så langt med udviklingen af vedvarende energikilder, at vi ikke nødvendigvis har brug for atomkraft. Jeg er med på, at mange lande baserer deres løsninger på det stadig væk, men faktisk, hvis man ser på det, er vedvarende energi både praktisk implementerbart, men også omkostningseffektivitetsmæssigt langt bedre løsninger de fleste steder i verden. Havvind, for bare at give ét eksempel, sol er et andet, kan konkurrere på pris de fleste steder i verden. Dertil kommer selvfølgelig argumenterne omkring sikkerhed, bl.a. forstået i forhold til faren, hvis det går galt på et værk. Og jeg ved, at man vil sige: Jo, men risikoen er meget lille. Det har amerikanerne et udtryk for, nemlig the risk is small, but the stakes are high, som betyder, at det er muligt, at risikoen er lille, men indsatsen er til gengæld meget, meget stor, for går det galt, kan det gå ganske, ganske forfærdelig galt, og der er jo desværre flere eksempler i verdenshistorien på, at det er sket. Læg dertil den øgede risiko for terrorangreb på atomkraftværker, og der tegner sig et noget dystert perspektiv. Endelig er der selvfølgelig affaldsproblematikken. Vi taler her om radioaktivt affald, som jo i mange, mange generationer ude i fremtiden stadig vil være et problem.

Derfor mener vi grundlæggende set ikke, at det er vejen at gå. I forhold til det konkrete spørgsmål, der handler om, hvorvidt man skal kunne forske i f.eks. thoriumbaserede teknologier, er det mit ministeries klare vurdering, at der faktisk ikke i den danske lovgivning ligger noget til hinder for, at man kan foretage den form for forskning, så derfor er der måske ikke den store uenighed lige der. Men i forhold til de større, mere overordnede spørgsmål må vi sige, at det nok ikke lige bliver her, vi finder hinanden. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og allerførst er det hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren for talen. Nu er jeg godt klar over, at der ikke er et forbud mod at forske i atomkraft i Danmark. Det, der er problemet, er, at der stort set ikke bliver givet offentlige kroner til forskning i atomkraft. Men det er nu noget andet, jeg vil spørge ministeren om. Ministeren siger, at vedvarende energi er udbredt og billig, men det kan jo ikke stå for energiforsyningen alene. Anerkender ministeren ikke, at der er behov for et base load, når den vedvarende energi ikke producerer? Og hvis det ikke skal være baseret på eksempelvis kernekraft, som jo er meget udbredt over hele verden, hvad skal det så være?

Ministeren. Værsgo.

Det kommer jo meget an på, hvad for et land, vi taler om. I nogle lande vil det være vandkraft, i et land som Danmark vil vi på den korte bane allerede i 2027 have 100 pct. grøn el, som baserer sig på vedvarende energi plus biomasse, som altså også er at regne som vedvarende energi i FN's opgørelsesmetoder. Det er sådan noget, vi gerne vil have udfaset. Og på sigt er det selvfølgelig klart at vi skal have udviklet forskellige måder at sikre, at vi kan lagre energi bedre, end vi kan i dag. Der er fremskrivninger og forskning, der viser, at selv om det bliver sværere uden kernekraft, kan det godt lade sig gøre at leve op til Parisaftalen uden kernekraft.

Peter Seier Christensen, værsgo.

Jamen hvilken energiform skal det så være? Det kan heller ikke baseres på vandkraft alene. Selv om vi får 100 pct. vedvarende energi i Danmark, mener ministeren så ikke, at det kun er, fordi vi har mulighed for at importere el fra andre lande, hvor de ikke baserer sig udelukkende på vedvarende energi?

Ministeren.

Nej, de lande, vi er forbundet med, er jo for de flestes vedkommende også lande, der er i gang med at omlægge deres energisystemer væk fra kernekraft.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg synes, at klima-, energi- og forsyningsministeren kom lidt nemt om ved spørgsmålene fra hr. Peter Seier Christensen. Klima-, energi- og forsyningsministeren siger, at vi skal have udfaset biomasse i Danmark, og at vi så må håbe på, at vi får en mulighed for at lagre energi fra vedvarende energiformer. Og det er da rigtigt, at det er et godt håb at have, og vi bør også gøre en indsats for at forske i det – og det gør vi – og vi afsætter mange midler til at forske i det. Men vi ved dog ikke på nuværende tidspunkt, om og hvornår vi når den lykkelige tilstand, at vi kan lagre energien fra solcellerne til om natten og fra vindmøllerne til de tidspunkter, hvor det ikke blæser, i det omfang, vi har behov for det.

Så når vi skal have udfaset biomassen, hvad skal så stå i stedet – hvis ikke atomkraft?

Ministeren, værsgo.

Altså, hvis valget står mellem biomasse, bæredygtig biomasse, som vi bruger i Danmark, fordi vi har lavet kriterier, og atomkraft, så vælger jeg da biomassen. Men vi kan sagtens også tage en lang diskussion om, hvad vi skal gøre for at komme af med biomassen; det er bare en lidt anden diskussion end den, vi skal have i dag. Kernekraft bliver ikke en del af den diskussion fra regeringens side.

Ole Birk Olesen.

Så det er regeringens ambition, at hvis vi ikke opnår den lykkelige tilstand, at vi i Danmark og på verdensplan kan opnå lagringsmuligheder i et omfang, der er tilstrækkeligt, for den vedvarende energi, så er det biomassen, der på lang sigt skal være det, der skaber forsyningssikkerheden, når det ikke blæser og solen ikke skinner, i stedet for atomkraft. Men er det ikke bedre for klimaet med atomkraft?

Ministeren.

Nej. Nu lå der rigtig mange forudsætninger i det spørgsmål, der blev stillet, så jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal tage fat. Jeg starter derfor med slutningen: Er det ikke bedre med atomkraft? Nej, det er det ikke. Jeg har i min tale refereret de ting, der handler om sikkerheden. Så kan spørgeren jo godt gøre sig lidt morsom ved at sige: Så må vi da håbe, at der udvikles nye teknologier. Men det er ikke noget, vi håber; det er jo noget, vi er i gang med at arbejde med. Jeg kunne omvendt polemisk svare tilbage, at hvis man nu valgte atomkraft, så måtte man jo håbe, at det ikke gik galt; det har det desværre gjort nogle gange.

Tak. Så vil jeg godt give ordet til Enhedslistens ordfører. Værsgo, Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, ministeren var lidt for flink over for forslagsstilleren i sit første indlæg. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at vi jo tidligere her i Folketinget har haft en debat om at stoppe støtten til atomkraft, hvor der blev vedtaget at lave en beretning, hvor der bl.a. står, at » ... regeringen arbejder for, at forskningsprogrammerne fokuseres på områder, der vurderes at skabe værdi for Danmark, herunder forskning, der kan bidrage til merværdi for sundhedsvæsenet og andre civile formål. Der bør samtidig arbejdes for, at Euratoms forskningsbudget på sigt bliver integreret på lige fod med andre energiteknologier i EU’s rammeprogram for forskning og innovation.«

Det vil jo sådan set sige, at så skal man ikke være venligt indstillet over for forskning i atomkraft – så skal man følge den beretning, som et enigt udvalg pålagde den daværende regering, og som jo stadig væk må have en eller anden vægt med en ny regering, også med den holdning, den nye regering og det parlamentariske grundlag, som regeringen i et vist omfang regerer på, har. Så jeg synes, at ministeren var for venlig i sit første indlæg.

Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg refererede udelukkende til, at vi har et beslutningsforslag fra 1985, som forslagsstillerne mener gør det umuligt at forske i atomkraft, hvilket jeg så berigtiger ved at sige, at det ikke er tilfældet – det er faktisk muligt at forske i f.eks. thoriumbaseret atomkraft i Danmark. Det ændrer ikke på regeringens holdning, som er, at vi er imod atomkraft.

Søren Egge Rasmussen.

Det er jeg glad for at høre, for jeg har jo for nylig i et spørgsmål til udenrigsministeren spurgt ind til de her ting, og han har svaret mig på, hvad regeringens holdning er, og den er, at der ikke lægges op til, at man vil revurdere beslutningen fra 1995 om ikke at støtte atomkraft. Det synes jeg virkelig man skal holde fast i, især når man kigger ind i, at vi faktisk har en virkelighed, hvor vi lige om lidt, i slutningen af det her årti, kommer frem til at have 100 pct. vedvarende energi, både når det gælder vores elproduktion og vores fjernvarme. Så skal man da ikke spilde kræfterne på atomkraft.

Ministeren, værsgo.

Det er jeg enig i.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så jeg vil gerne sige tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Nej, undskyld, det er vores ordfører i Socialdemokratiet. Værsgo, fru Ida Auken – det beklager jeg meget.

Nu bliver det lettere kompliceret, men det er også første gang, jeg er heroppe som Socialdemokratiets ordfører. (Den fg. formand (Annette Lind): Velkommen). Tak.

Det forslag, vi diskuterer i dag, handler om, hvorvidt vi skal til at bygge atomkraft i Danmark. Det handler jo ikke om, om der må være atomkraft et eller andet andet sted i verden. Det handler om, om det skal indgå i den danske energiplanlægning, og det er så det, Nye Borgerlige gerne vil. De vil gerne, at vi kan bygge atomkraftværker i Danmark, og der må jeg bare sige, at vi i 1985 samlet, mange af Folketingets partier, har besluttet, at det vil vi ikke, og det er måske nok også en af grundene til, at vi har kunnet gå forrest på sol og vind. Det er, fordi vi har skullet finde andre veje. Og det er også sådan, at vi nu arbejder på at få et energisystem, der faktisk kan drives 100 pct. af vedvarende energi, også i forhold til backup, også i forhold til lagring og også i forhold til integration med de omkringliggende lande. Så umiddelbart synes jeg og Socialdemokratiet, at det er en lidt afstikkende diskussion at begynde at diskutere atomkraft på dansk grund på det her tidspunkt.

Der er selvfølgelig sket ting siden 1985; det er klart. Der er kommet nye generationer af atomkraft. Der er det, som det danske firma Seaborg arbejder på, nemlig fjerde generation med thorium, som potentielt kan vise sig at være mere sikkert. Men selv det firma siger jo, at de ikke planlægger at bygge det i Danmark. Det er ikke en relevant diskussion for den danske energiplanlægning. Det er måske mere relevant i Sydøstasien og andre steder, hvor man meget hurtigt skal have en meget stor kapacitet op at stå.

Så er der et andet spørgsmål her, som plejer at ligge Nye Borgerlige på sinde, og det er økonomien. De værker, der er under opførelse i øjeblikket, er jo blevet voldsomt fordyret i forhold til planlægningen. Jeg kan tage det finske værk, der blev besluttet i 2002, og som skulle have været færdigt i 2009, 7 år efter. Det bliver færdigt i 2021, i år, så det er altså blevet intet mindre end 12 år forsinket. Det har taget 19 år at bygge, og det er altså gået fra, at man planlagde, at det skulle koste 3 mia. euro, til at det nu koster 11 mia. euro. Så er der Frankrig. Det er nogenlunde samme historie med også et forsinket værk, faktisk 13 år. Det skulle have været i kraft i 2012. Det kommer det måske i 2025. Det er igen gået fra en pris på 3,3 mia. euro til 12 mia. euro. Hvis vi sammenligner priserne på atomkraft, sol og vind, er sol og vind billigere end atomkraft til havs med ilandføring, og det er også billigere end atomkraft, altså både med landvind og sol og havvind, så det kan heller ikke økonomisk betale sig.

Vi har i virkeligheden hverken tid eller råd til at begynde at gå den her vej fra dansk side, så derfor kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for talen. Det er rigtigt, at vi i forslaget mener, at vi skal ophæve beslutningen fra 1985 om, at man ikke skal indtænke atomkraft i dansk energiplanlægning. Men det er jo ikke nødvendigvis, fordi vi vil have værker bygget her i Danmark. Det er et spørgsmål om, om vi vil åbne op for at kunne foretage forskning. Der bliver bygget atomkraftværker over hele verden, så selv om ordføreren mener, at der ikke er økonomi i det, er der altså andre, der har en anden opfattelse af det. Så mener ordføreren ikke, at vi så i Danmark, hvis vi ikke bygger værker her, kunne støtte forskningen i atomkraft til støtte for den globale atomkraftindustri og dermed reducere CO2-udledningen?

Ida Auken.

Det er jo faktisk sådan, at det er tilladt at forske i atomkraft i Danmark. Og Innovationsfonden har i 2017 givet en bevilling – og det er jo faktisk en statslig bevilling – til bl.a., jeg tror, det var Seaborg. Så det er jo muligt at forske i atomkraft i Danmark. Så jeg ved ikke helt, hvad man vil med det her forslag. For hvis det skal indgå i energiplanlægningen i Danmark, vil det jo betyde, at vores forsyning og Energinet Danmark skulle kunne sidde og sige: Skal vi ikke bygge et a-kraftværk et eller andet sted på dansk jord? Og jeg ved ikke, hvor Nye Borgerlige vil lægge det der atomkraftværk. Jeg har stadig væk ikke hørt, hvor de synes at det skal ligge henne. Det kan være, vi kan blive oplyst om, hvor godt sted til et atomkraftværk i Danmark ville være ifølge Nye Borgerlige.

Peter Seier Christensen, værsgo.

Jamen vi mener jo netop ikke, at vi skal bygge atomkraftværker i Danmark – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Det er rigtigt, at der ikke er noget forbud mod at forske i atomkraft i Danmark, men det er meget, meget svært at få støtte til det. Og det gælder også for Seaborg. De har jo fået millioninvesteringer, private investeringer, også fra bl.a. Sydkorea, men har haft meget, meget svært ved at få offentlig støtte. Jeg tror stort set ikke, de har fået nogen offentlig støtte i Danmark.

Ida Auken.

Jamen så tror jeg, at jeg er lidt forvirret på et højere plan over beslutningsforslaget, for det handler jo ikke om at forske i atomkraft. Det handler jo sådan set om at tage det ind i energiplanlægningen. Men det er da godt at få afklaret, at Nye Borgerlige heller ikke mener, at vi skal bygge atomkraftværker i Danmark. Så er det et spørgsmål om, hvad det er på forskningsområdet, man ikke synes der er mulighed for i øjeblikket. Jeg har lige peget på, at der er blevet givet penge fra Innovationsfonden i 2017, og at det er muligt at forske. Det er faktisk forskere, der er kommet ud af danske universiteter, der har lavet den her teknologi, som den primære danske virksomhed mig bekendt arbejder med på det her område.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Vi skal lige spritte af, og så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører.

Det er hr. Christoffer Aagaard Melson, der skal have ordet.

Tak for ordet. I mange år har atomkraft nærmest været et skældsord. Når man kigger på de udfordringer, der har været historisk set, er det også naturligt nok, for der er risici og udfordringer ved brugen af atomkraft. Atomkraft har dog også nogle klare åbenlyse fordele, når det gælder om at begrænse CO2-udledningen ved energiproduktion, som vi må anerkende, hvis vi skal håndtere klimaforandringerne, og det skal vi selvfølgelig. De historiske udfordringer, der har været med atomkraft, er ikke ensbetydende med, at atomkraft ikke kan udvikle sig. Der forskes og udvikles i disse år markant i at finde løsninger med atomkraft, der har langt færre udfordringer med affald og biprodukter.

Det er dog vigtigt at adskille debatten om atomkraft som en mulig løsning nationalt og atomkraft som en løsning globalt. I Danmark er vi nemlig utrolig heldige. Vi har en geografisk placering, der gør, at vi kan producere store mængder vindenergi til lave priser. Det gør, at vi har unik viden om muligheder, hvad angår vindenergi. Samtidig er vi også geografisk et lille og tætbebygget land, hvilket gør det vanskeligere at håndtere atomkraft. Derfor mener vi i Venstre ikke, at det er oplagt at anvende atomkraft i den danske energiplanlægning, og derfor ser vi på nuværende tidspunkt ikke noget behov for at tilsidesætte beslutningen fra 1985 og gøre atomkraft til en del af dansk energiproduktion.

Globalt er det dog en anden sag. Derfor er vi i Venstre begejstrede for, at danske virksomheder som bl.a. Seaborg Technologies, som også tidligere har været nævnt her, udvikler og forsker i atomreaktorer, der er mere sikre end de tidligere. De kan eksporteres og som også tidligere nævnt forsyne store dele af eksempelvis Sydøstasien med energi til en langt billigere pris end kul og, måske vigtigst af alt, på en væsentlig mere klimavenlig måde end den måde, der bliver produceret energi på i f.eks. Sydøstasien i dag. For der er mange lande, der ikke har de samme muligheder med vindenergi, som vi heldigvis har i Danmark. Der er derfor behov for at udvikle en mere sikker og ren form for atomkraft.

Vi har derfor forståelse for intentionerne bag det her forslag og er glade for, at debatten bliver taget her i dag. Vi er i Venstre fortalere for forskning, også i atomkraft, og vi vil meget gerne være med til at skabe mere oplysning og bedre muligheder for at opnå støtte til forskning i atomkraft. Vi støtter derfor den del af forslaget, der handler om at forbedre mulighederne for forskning i atomkraft. Men eftersom beslutningsforslaget har som hovedformål at ændre den danske energiplanlægning og dermed tilsidesætte folketingsbeslutningen fra 1985 om, at atomkraft ikke skal indgå i den offentlige energiplanlægning, kan vi desværre i dag ikke støtte op om forslaget.

Vi vil dog meget gerne fortsætte dialogen med Nye Borgerlige om, hvordan mulighederne for forskning i atomkraft kan forbedres, og hvordan vi kan gøre opmærksom på mulighederne, der rent faktisk er for at få lov at forske i atomkraft i Danmark i dag. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Vi har også en kort bemærkning fra hr. Peter Seier Christensen i denne omgang. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Det glæder mig da meget at høre, at Venstre bakker op om forskning i atomkraft og også ser det som en løsning på globalt plan. Og hovedintentionen med det her forslag er sådan set ikke, at vi skal bygge et atomkraftværk i Danmark; det er netop at give bedre mulighed for, at der kan gives offentlig støtte til forskning i det og også kan opbygges et forskningsmiljø. Og det er ikke muligt, så længe atomkraft er skrevet ud af vores energiplanlægning.

Er ordføreren ikke enig i, at det er et problem, når vi eksempelvis taler om Seaborg, at de jo må ansætte eksperter fra udlandet, fordi der simpelt hen ikke uddannes folk til det i Danmark? Er ordføreren ikke enig i, at det er et problem?

Christoffer Aagaard Melson.

Altså, vi er enige i, at der er en udfordring med det, og at det er svært at finde finansiering til forskning inden for området i Danmark i dag, men vi er ikke enige i, at det nødvendigvis kræver, at vi siger, at det skal være en del af den danske energiplanlægning, for at man kan få lov til eller få mulighed for at forske mere i det her.

Men vi vil meget gerne tage en dialog med ordføreren om, hvad det er for nogle barrierer, og hvilke muligheder der er for at gøre opmærksom på – også over for de offentlige institutioner, der tilsyneladende ser det som en barriere, at det ikke er en del af den danske energiplanlægning – at man kan få finansieret forskning. Vi er jo Niels Bohrs fødeland, så selvfølgelig skal vi også have mulighed for at forske inden for det her område, hvis der er de rigtige projekter.

Peter Seier Christensen.

Jamen tak for det. Det synes jeg vi skal tale om og høre, om vi har nogle andre forslag til, hvordan vi kan komme videre med det her spørgsmål, for vi mener, det er væsentligt. Også et firma som Seaborg kan jo blive en gigantisk eksportsucces for Danmark og tjene rigtig mange penge hjem, hvis det lykkes for dem, for det er jo svært.

Ordføreren.

Jeg er helt enig. Og vi glæder os til dialogen.

Tak for det. Og så kom der lige et ønske om en kort bemærkning fra fru Signe Munk. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg synes da, det er interessant at få diskuteret videre, hvordan Venstre vil finde penge til at forske mere i atomkraft. Og hvor skal de penge i så fald prioriteres fra inden for forskningsbudgettet? Derudover: Var det en prioritering for Venstre, at det f.eks. skulle være fra den forskningsreserve, der er aftalt for 1 år, man skulle få penge til forskning i kernekraft?

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Altså, den tidligere regering gjorde jo f.eks. også et stykke arbejde, sådan som jeg forstår det, for at give bedre muligheder for, at der kunne forskes inden for thorium og den slags ting, thoriumreaktorer. Men nej, vi ser sådan på det, at den her type forskningsprojekter skal prioriteres på lige fod med andre, så i det omfang, det er de rigtige projekter med den rigtige kvalitet, skal de jo prioriteres på lige fod med forskning inden for alle mulige andre områder. Det er ikke sådan, at vi nødvendigvis siger, at vi skal have en helt speciel atomsatsning, men vi synes ikke – også med de klimaudfordringer, som verden står over for, og atomkraft er en stor del af verdens energiforsyning – det giver mening at sige, at vi ikke også kan forske inden for det her område i Danmark, i hvert fald ikke hvis man tager den globale opvarmning seriøst, sådan som vi gør. Så synes vi, det er skørt ikke også at kunne prioritere de rigtige projekter inden for det her område, hvis de er der. Altså, det er jo ikke det samme, som at de nødvendigvis er der, men der er noget, der tyder på, at det er meget, meget svært at få forskning i dag. Vi har i hvert fald researchet lidt og set, at det er meget svært at få finansiering til de projekter, der har været, selv om de virker lovende.

Fru Signe Munk.

Det var et rigtig langt svar uden et svar på spørgsmålet. Hvor skal pengene prioriteres fra? Er det inden for forskningsområdet? Var det en prioritering til de seneste forskningsreserveforhandlinger? Og når ordføreren siger, at man vil prioritere det på lige fod med andet, hvad er det så på lige fod med? For der er jo lige præcis i den grønne forskningsstrategi og i forskningsreserven udpeget nogle særlige områder, man vil forske i. Men lad det nu ligge.

Det sidste spørgsmål er: Hvor mange penge skal der afsættes til kernekraftforskning ifølge Venstre?

Ordføreren.

Der skal ikke afsættes et specifikt beløb – det er i hvert fald ikke det, vi har lagt op til. Men det tyder på, at projekter inden for det her område i langt, langt mindre grad bliver imødekommet af Innovationsfonden og andre, og det tyder også på, at de har rigtig, rigtig svært ved at nyde fremme på vores universiteter. Og hvis det er tilfældet og det bl.a. skyldes den barriere, som Nye Borgerlige peger på, synes vi, det er en forkert barriere, for atomkraft kommer til at fylde i resten af verden, og hvis vi kan bidrage til, at det bliver billigere og sikrere og bedre, og at vi dermed kan hjælpe i forhold til klimaforandringerne, skal man have mulighed for at prioritere det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal der lige sprittes af.

Og mens der gøres det, kan jeg sige velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand, og ikke mindst tak til hr. Peter Seier Christensen for at præcisere, hvad forslaget her ikke handler om. For det var egentlig også mit indtryk, at Nye Borgerlige, og at det ovenikøbet er en af de væsentlige årsager til, at Nye Borgerlige er uden for den brede del af dansk energipolitik, ønskede produktion af kernekraft i Danmark. Det forstår jeg så ikke er tilfældet, og så er vi jo i hvert fald tættere på hinanden end ellers. Så forstår jeg, at forslaget her i vidt omfang handler om, at Seaborg skal have bedre muligheder for at rejse kapital til udvikling og forskning osv., og det er vi på mange måder positivt stillet over for. Altså, at virksomheder i Danmark udvikler teknologier, som resten af verden efterspørger, bør vi ikke lægge hindringer i vejen for, heller ikke selv om det så er en energiproduktion, som vi ikke umiddelbart har planer om at implementere i Danmark.

Noget af det, som jeg synes er utrolig spændende ved Seaborgs teknologi, er deres mobile anlæg, som f.eks. kan bruges i flåden. Altså, noget af det, vi har store udfordringer med i klimasammenhænge, er jo det her med, hvad vi gør ved Mærskskibe og andre store tankere, der i dag er en fuldstændig afgørende nødvendighed for at få den globale varehandel til at fungere. Bare se udfordringerne, hvis der er et enkelt lille skib, der sejler forkert i Suezkanalen: så står hele verden stille. Spørgsmålet er, hvad vi gør med de her tankeres afhængighed af heavy fuel i dag, og der er det da klart, at noget af den teknologi, som Seaborg leverer, vil kunne løse en del af de problemer. Lige så vel vil det i ikke særlig udviklede lande, hvor man ikke har den grundliggende energiinfrastruktur, være godt med decentrale mobile anlæg, som kan flyttes rundt, alt efter hvor det er, man har brug for produktionen. Så det er vi sådan set helt med på.

Nu har ministeren jo så allerede i sin tale sagt, at der ikke er nogen formelle hindringer for, at man kan fonde, hverken privat eller offentligt, de her teknologier. Jeg bemærker så også, at man i forslaget har skrevet, at det er, som om der er nogle reelle usynlige barrierer, og at det er det, man gerne vil gøre op med, og det håber jeg da lykkes. Det er jo svært nogle gange at kæmpe mod usynlige barrierer, så jeg ved ikke, hvad det præcis er for en juridisk konsekvens, der vil være, af at stemme det her igennem. Allerede derfor kunne det jo være spændende at prøve at stemme ja, altså for at se, hvad ministeren så ville gøre, for hvordan ophæver man usynlige barrierer? På den anden side taler vi jo i andre sammenhænge om glaslofter, og hvad ved jeg, som er sådan kulturelt betingede barrierer, og jeg ved snart ikke hvad.

Vi har det sådan i Dansk Folkeparti, at vi er glade for, at vi og Nye Borgerlige så er enige om, at vi ikke skal have produktion af kernekraft her. Der er jo masser af kernekraft i danske stikkontakter. Vi lader bare svenskere, finner, tyskere, briter og andre gode folk producere det. Så kan de jo også købe vores strøm en gang imellem, og så kan man holde priserne nede. Og selvfølgelig skal vi være med til at forske, også i de teknologier, vi ikke selv kan se i vores egen energiplanlægning.

Så det er ikke helt klart for os, præcis hvad konsekvenserne ved at stemme ja til det her forslag eventuelt måtte være. Hvis vi bliver klogere på det i løbet af udvalgsbehandlingen, vil jeg da ikke her stå med nejhatten på, men jeg kan heller ikke give nogen fuldstændig melding om, at det bliver den grønne knap, der lyser. Det finder vi ud af i løbet af udvalgsbehandlingen. Tak, formand.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for talen, som jo i hvert fald noget af vejen var imødekommende. Jeg kan forstå, at DF også mener, at det er vigtigt, at vi ikke udelukker forskning i atomkraft i Danmark, og når vi taler om de usynlige barrierer, så kan det netop ses på, hvor meget der bliver givet til atomkraftforskning i Danmark, og det er meget, meget begrænset, og det er efter vores mening på grund af det beslutningsforslag, der blev vedtaget i 1985. Så hvis vi kan finde en anden måde at gøre det på, vil vi også være villige til det. Så jeg foreslår, at hr. Morten Messerschmidt melder sig ind i klubben, der skal tale sammen for at se, om vi eventuelt kan finde en anden måde at gøre det på.

Spørgsmålet er, om ordføreren ikke allerede har fået sin vilje ved ministerens indledende tale, hvor han jo sådan set sagde klart – sådan hørte jeg det i hvert fald – at der ikke er nogen restriktioner. Men hvis der er mere, som erhvervet, Seaborg og eventuelle andre, efterspørger, så synes jeg da, at vi skal se på det.

Peter Seier Christensen.

Det er fint. Som jeg også siger, er der jo ikke noget forbud imod det, men vi kan bare se, at den funding, der bliver givet, er meget, meget lille, og vi kan se, at vores forskningsmiljø inden for det her område er meget, meget lille, og det vil vi gerne have gjort noget ved. Men det kan jeg forstå at hr. Morten Messerschmidt også kan se fornuften i.

Altså, hvis vi nu legede med den tanke – den er jo relativt hypotetisk – at det her beslutningsforslag blev vedtaget, hvad ville det så have af egentlig effekt? Skal ministeren så ringe til dem, der administrerer midlerne, og sige: Nu har vi altså vedtaget, at der skal bruges så og så mange penge? Eller hvad er det præcis, man ønsker? Hvordan nedbryder man barrierer, der ikke er lovmæssige, med lov? Det er det, jeg er lidt usikker på.

Men altså, nu har vi som sagt lige haft påske, der er genopstandelse, og der skal være god stemning og sådan nogle ting, så vi vil ikke udelukke noget som helst.

Og med de ord vil jeg gerne sige tak til DF's ordfører og sige velkommen til SF's ordfører, fru Signe Munk. Værsgo.

Tak for det. I forslaget fra Nye Borgerlige står det jo ret tydeligt, at atomkraft skal kunne være en del af den offentlige energiplanlægning. Men det er fair nok så at få opklaret her, at Nye Borgerlige ikke mener, at der skal stilles et atomkraftværk op i Danmark. Det ville måske være fint at have præciseret det lidt mere i beslutningsforslaget. Men så langt, så godt.

Derudover har andre rigtig gode ordførere fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet jo klargjort her, at der ikke er noget forbud mod at forske i thorium. Så kan man spørge: For enden af dagen er det så en prioritering af de offentlige forskningskroner at gøre det? Ja, det er det da i høj grad. Jeg tror, at Nye Borgerlige normalt har det princip, at man ikke skal være ødsel med pengene og smide dem omkring sig, og det har jeg i særdeleshed, når det handler om at prioritere midler til forskning i kernekraft. Det er vi lodret imod i SF. Det er jo også derfor, at f.eks. den forskningsreserve, der er aftalt for 2021 – en aftale, som Nye Borgerlige jo for resten også er med i – ikke prioriterer en krone til det område. Det synes jeg grundlæggende er fornuftigt. Derimod bliver der prioriteret penge til lagringsteknologier for grøn strøm som power-to-x og energieffektivitet osv. – gode teknologier, som kommer til at lede verden væk fra klimakrisen, og som Danmark jo har en førerposition på.

Så vi siger grundlæggende nej til atomkraft i Danmark, og jeg tror, at hvis ordføreren vil snakke med nogle lokale borgere, som i hvert fald ikke vil have det atomaffald, der ligger ved Roskilde, til deres egn, så er ordføreren velkommen til at komme til Skive. Vi er ikke særlig interesserede i at få sådan en gang affald, der er radioaktivt, deroppe.

Men det er godt, at vi er nået så vidt, at I ikke vil have et atomkraftværk i Danmark. Men i slutningen af dagen har jeg et meget godt princip om, at ud over, hvad jeg har forstået beslutningsforslaget gik ud på, og som jeg kan høre at alle andre også har forstået, så er jeg altså grundlæggende imod. Men så er jeg også imod at sige ja til noget, som øjensynlig er lidt svært at finde ud af hvad er. Så det bliver en afvisning fra SF. Nu var Socialdemokratiets ordfører jo inde på det, men det er ret interessant, at direktøren i Seaborg Technologies, som der faktisk er blevet refereret lidt til i den her debat, ordret har sagt, at atomkraft i Danmark slet ikke er relevant at diskutere.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vi er jo alle sammen enige om, at vi skal have noget strøm, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Indtil vi måske på et tidspunkt får forsket så meget, at vi kan lagre vedvarende energi, så benytter vi os i Danmark af biomasse. Er fru Signe Munk egentlig ikke enig i, at det ville være bedre for klimaet – for klimaet – hvis vi f.eks. havde købt noget atomkraftstrøm fra Sverige? De er jo i gang med at lukke nogle af deres reaktorer. Hvis vi overtog dem og fik atomkraftstrøm fra Sverige, ville det være bedre for klimaet end at bruge vores biomasse.

Ordføreren.

Det er jo en rigtig spændende diskussion at komme ind i, og jeg tror, at man nok der skal være af den nørdede skole i forhold til energiplanlægning for sådan rigtig at komme i dybden med det her. Man kan sige, at man i energiforsyningen har noget grundlast, noget mellemlast og noget spidslast. Og i Danmark er vi jo på vej til via vores mange forbindelser i forhold til elnettet, som vi også udbygger, at kunne gøre vedvarende strøm til en grundlast både i vores el- og vores varmeforsyning via varmepumper.

Så kan man sige, at udfordringen jo bliver spidslast, altså noget, man kan skrue op og ned og tænde og slukke for. Der er jo sådan en forvildelse i debatten om, at der ville et atomkraftværk virke. Det gør det jo ikke. Det kan kun fungere som en grundlast. Og det, vi bruger biomassen til, som er det perspektiv, SF har, er jo, at træbiomassen skal bruges i spidslasten, for der vil man alt andet lige kunne tænde og slukke for en biomassekedel, når hr. Ole Birk Olesen og klimaministeren og alle andre herinde går hjem og laver mad, hvor der er rigtig tryk på elforbruget og varmeforbruget. Så det er bare lige for at få det redet ud.

Derudover er ambitionen for SF egentlig, at det er væsentligt, at den træbiomasse, vi bruger, skal reduceres og skal være indenlandsk.

Tak for det. Er der en anden bemærkning? Det er der. Værsgo.

Jeg kan ikke se, hvad der skulle være i vejen for, at vi kunne bruge atomkraftstrøm i spidsbelastningsperioder. Jeg vil stadig væk gerne have et svar på det fra fru Signe Munk. Nu har klimaministeren svaret udenom i to svar, og nu kan fru Signe Munk så også forsøge at svare udenom i to svar. Men jeg forsøger dog alligevel: Er det ikke korrekt, at atomkraft er bedre for klimaet end biomasse, som vi benytter i Danmark?

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen ved jo godt, at vi i forvejen handler energi i Nord Pool og på tværs af de danske grænser, altså også med Norge og også med Sverige og også med Tyskland osv. Det energimiks, de har der, er vi jo som sådan ikke herre over. Og det er jo rigtigt, hvad ordføreren også tidligere refererede, nemlig at der i stikkontakten i dag også er et element af atomkraft. Træbiomassen er jo CO2, der bliver cirkuleret. Det er kapslet ind og bliver frigivet til atmosfæren. Og i den sammenhæng – for at gøre det endnu bedre i forhold til den måde, vi bruger biomassen på – skal den jo for det første være bæredygtig, men man skal for det andet også udvikle CO2-fangstanlæg på biomasseanlæg for at få negative udledninger og ikke bare CO2-neutrale som i dag.

Tak. Så er det hr. Peter Seier Christensen, der har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for talen. Er ordføreren ikke enig i, at hvis vi i Danmark skal basere os på hundrede procent vedvarende energi, så er vi afhængige af backupforsyning fra udlandet, og også backupforsyning, som ikke kan bestå af hundrede procent vedvarende energi?

Ordføreren.

Nu bevæger diskussionen sig jo ud i det, som den danske energiforsyning er, netop at Danmark både eksporterer og importerer energi. Så det er jo helt rigtigt, hvad ordføreren siger, nemlig at den danske stabile energiforsyning og forsyningssikkerhed vil være afhængig af, at vi fortsat handler strøm med resten af Europa.

Så kan man sige: Jamen skal status quo for resten af Europa være, som den er nu? Nej, det er da bestemt hverken den vision, der ligger i Europa-Kommissionen eller i vores nabolande. Der går man jo netop også hen imod mere vedvarende energi.

Hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Ordføreren mener godt, at man kan basere en energiforsyning på hundrede procent vedvarende energi, altså ikke har behov for backupforsyning, som ikke er vedvarende energi. Det må være en forudsætning, for alt det, vi gør i Danmark, gør vi jo, fordi vi skal være et foregangsland. Så det skal jo kunne udbredes til hele verden og være skalerbart. Så mener ordføreren det er en mulighed?

Ordføreren.

Jeg tænker, at ordføreren også er bekendt med power-to-x og elektrolyseteknologi, hvor man kan lave brint, der er lagringsbart på baggrund af grøn strøm. Når vi snakker om vedvarende energi, kan man sige, at det jo nok først og fremmest er forstået som sol og vind, men jo også kan være fra gas, f.eks. fra ordførerens madaffald, og man kan have biogas og gasmotorer til at klare spidslastforsyning. Man kan også godt have en træbiomassekedel på f.eks. indenlandsk dansk træbiomasse. Det er jo et restprodukt fra den danske træproduktion, som også gør, at man f.eks. kan finansiere at rejse løvtræer her i Danmark. Så på den måde kan man godt i en bred forståelse basere hele energiforsyningen på vedvarende energi, og det må da være målet. Tak.

Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. Jeg blev en lille smule forvirret over ordførerens tale. Er det rigtigt forstået, at ordføreren, hvis det stod til ordføreren, ville forbyde, at danske universiteter kan forske i kernekraft?

Signe Munk.

Ja, det er rigtigt forstået, at SF ikke mener, at der skal bruges penge på forskning i kernekraft.

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det klare svar. Det er måske en del af forklaringen på, hvorfor det er svært at finde finansiering, når der bliver sagt den slags ting fra Folketingets talerstol. Og jeg må jo bare sige, at jeg synes, det er lidt bekymrende, at vi ikke har et kompetenceniveau og en forståelse for det i Danmark, for der er en hel verden omkring os, hvor kernekraft kommer til at fylde rigtig meget, og hvor det kommer til at få en central rolle i den grønne omstilling. Men tak for det klare svar.

Fru Signe Munk.

Det synes jeg egentlig ikke der er så meget underligt i. Altså, i det her forslag bliver det sagt, at der er nogle usynlige barrierer, så vidt jeg kan forstå. Så må jeg jo i egen person være en usynlig barriere. Det andet er, at jeg synes, det er meningsfuldt, at når vi ikke har atomkraft i den danske energiplanlægning og ikke skal have det, så prioriterer vi vores forskningspenge på det, Danmark er stærk på og det, verden har brug for, nemlig vind og sol. Det synes jeg er en ærlig og rimelig prioritering.

Men det kunne jo være interessant at høre fra Venstre, hvor mange penge man så vil prioritere til kernekraftforskning. For det er jo en prioritering. Pengene er ikke uendelige.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi skal lige have sprittet af, inden vi siger velkommen til Radikale Venstres ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen. Super, det gik.

Værsgo, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak. Vi er fra radikal side imod at ændre i dansk energiplanlægning. Vi synes ikke, at a-kraft skal være en del af vores samlede energiplanlægning, og alene af den grund har vi tænkt os at stemme imod det her forslag.

Den anden del af forslaget, som ligger her, handler om, at man skal støtte noget forskning i atomkraft eller rettere nedbryde en barriere for at forske i atomkraft. Jeg kan sige, at vi har et påtrængende behov i den grønne omstilling for energiforskning. Det er i vores CO2-plan og vores planer for at nå hen til det mål, vi har sat os under Parisaftalen, teknologihuller, som kræver forskning. Derfor skal vi forske i lagring, og vi skal forske i ptx, og vi skal forske i omstilling af transporten. Der er masser at bruge offentlige forskningsmidler til for overhovedet at kunne understøtte den vision, vi har, om at komme i mål med vores Parisaftaleforpligtelse. Det vil sige, at heller ikke den del støtter vi, for vi har et behov for al den offentlige forskning og mere til, vi kan hælde ned i de strategiske forskningsprojekter, vi er nødt til at lykkes med for at kunne nå vores grønne omstilling.

Så nej, vi ønsker ikke at inddrage atomkraft i energiplanlægningen, og nej, vi ønsker ikke specifikt at prioritere sparsomme forskningsmidler til andet end der, hvor vi har teknologihuller, vi skal målrette penge til. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Ordføreren skal lige spritte af, inden ordføreren går.

Så skal vi sige velkommen til Enhedslistens ordfører. Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Man er jo sådan set nødt til at tage udgangspunkt i, hvad der står i forslaget, og det er altså et forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes – punktum. Og hvis jeg skal tage det her alvorligt, er jeg nødt til at tage udgangspunkt i det, der står, og ikke, hvad der tales om. Og vi har altså i Danmark taget en beslutning i 1985 om, at atomkraft ikke er en del af energiplanlægningen i Danmark. Det var faktisk ret vildt dengang, for der vidste man jo ikke, hvordan man så skulle sikre en anden energiforsyning. Det har vi så løst med tiden, og jeg vil gerne sige tak til OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, som i 11 år førte en god kampagne, en folkelig kampagne, som medførte, at Folketinget kom frem til at sige klart nej til, at atomkraft var en del af vores energiplanlægning.

Nu står vi over for, at inden 2030 er al vores el fra vedvarende energi. Hvis man tæller biomasse med som vedvarende energi, kommer vi også frem til, at vi i ca. 2030 har 100 pct. vedvarende energi. Altså, hvorfor er det så, at man skal kaste sig ud i at planlægge efter noget overflødigt? Jeg synes, det er svært at tage alvorligt. Og så må man sige, at det ville være fuldstændig økonomisk uansvarligt, hvis vi gik i den retning. Hvis man ser på de energipriser, der er på atomkraft, for det, de er ved at opføre i England, i forhold til havvindmølleparkerne i England, er det en mere end dobbelt så dyr elektricitet, der kommer ud af det. Hvis man ser på den dårlige planlægning, der har været omkring udbygningen af atomkraft i flere europæiske lande, har budgettet jo galoperet af sted, og man er endt i noget, hvor det offentlige tilskud til den type energi vil være noget, som skal ydes måske i 30 år. Det er bare så vildt dyrt, at det er fuldstændig økonomisk uansvarligt at gå ned ad den vej.

Så bliver der snakket om noget forskning. Hvad er det i Danmark, vi er gode til? Det er en høj forsyningssikkerhed. Det er at have et energisystem, hvor fjernvarmen og vores elsystem spiller sammen, og det vil komme til at spille meget mere sammen i fremtiden. Det var jo der, vi skulle satse. Vores styrkeposition er jo, at vi hele tiden har udviklet større og bedre vindmøller, og det er jo der, forskningen skal ligge.

Og så vil jeg bare sige, at der ikke står nogen tid på min lille skærm her, men jeg kan tale meget lang tid om det her. (Den fg. formand (Annette Lind): Det var mærkeligt. Ordføreren har 2 minutter endnu). Har jeg 2 minutter endnu? Det er godt.

Jeg synes jo, at den forskning, vi skal lave, skal være målrettet på det, vi allerede er bedst til, og ikke finde på et eller andet, som verden derude måske har brug for. Jeg tror simpelt hen, at vi har rigtig gode muligheder for at have et eksporteventyr på vores fjernvarmeløsninger. Det kan blive bedre. Vi skal frem til, at geotermien fylder langt mere i vores fjernvarmeforsyning. Vi skal frem til, at vi optimerer på, hvad det er for nogle lagringssystemer, vi har. Det er jo der, forskningen kan bruges.

Jeg har diskuteret atomkraft flere gange, og det er jo bl.a. ud fra, at vi sender 200 mio. kr. ned til EU, som støtter en eller anden atomkraftforskning, og som er nogle øremærkede midler for sig. Det bør totalt udfases. Vi har nogle forpligtigelser i Europa. Der er bl.a. nogle EU-lande, der er blevet optaget, og hvor der er blevet lovet, at vi skal være med til at afvikle deres atomkraft. Der er sådan set flere lande i EU, som har besluttet, at de skal udfase atomkraften og over på noget vedvarende energi, og det kan vi hjælpe dem med, bl.a. med den vindmølleteknologi, som udvikles i Danmark. Vi har en fantastisk styrkeposition inden for den vedvarende energi. Det er jo der, vi skal udvikle.

Så jeg vil vælge at tage beslutningsforslaget så alvorligt, at jeg vil forholde mig til, hvad der står på den første side, nemlig at det er et spørgsmål om, at Nye Borgerlige ønsker, at atomkraft skal anvendes i vores energiplanlægning, og der er Enhedslistens klare holdning, at det skal den ikke. Jeg synes også, at det er lidt mærkeligt at skulle diskutere sådan noget, når vi for nylig har vedtaget, at der skal etableres to energiøer på i alt 5 GW. Og jeg ved godt, at Nye Borgerlige ikke er med i den aftale, men det kunne jo godt være, at det var blevet lidt kendt, at vi sådan set står over for, at vi i Danmark, både i Vestdanmark og i Østdanmark, kommer frem til at producere langt mere elektricitet, end vi selv kan bruge, og vi kommer til at eksportere vedvarende energi til andre europæiske lande.

Vi vil klart sige nej til det her beslutningsforslag og satse på den vedvarende energi i stedet for. Tak.

Tak for det. Bare som en lille serviceoplysning vil jeg sige, at uret ikke duer. Du er den første ordfører, hvor det ikke duer. Vi har fejlmeldt det nu. Men fremadrettet vil jeg sige til, når der er 1 minut igen, ved at rejse mig, når tiden er gået, sådan som jeg plejer.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, og den er fra hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Som jeg har nævnt før, skal de løsninger, vi laver i Danmark, jo være skalerbare. Og ifølge IPCC vil det være meget vanskeligt at nå Parismålsætningen uden at udbygge atomkraft på verdensplan. Så hvad er Enhedslistens holdning til det, altså atomkraft på verdensplan? Mener Enhedslisten, at atomkraft andre steder er en nødvendighed?

Ordføreren.

Jamen vi synes overhovedet ikke, at sikkerheden omkring atomkraft er løst. Vi har også noteret os, at de atomkraftværker af nyere karakter, som er under opførelse, medfører en meget dyr elproduktion. Så i vores visioner er atomkraft ikke en del af løsningen, heller ikke med de ulykker, man har set i verden. Det synes jeg også man skal have med i det store spektrum, nemlig at der er et sikkerhedsspørgsmål.

Det er også for langsomt at opføre nye atomkraftværker. Der er det altså meget hurtigere at tage nogle beslutninger om, at man opfører vindkraft og solceller, og så skal vi blive rigtig dygtige til at spare på energien. Energibesparelser skal ikke glemmes i en eller anden debat om vedvarende energi eller atomkraft.

Og der er stadig væk ikke noget ur på. (Den fungerende formand (Annette Lind): Det er lidt ustabilt. Igen, når jeg rejser mig op, er tiden gået. Nu er der 8 sekunder igen). Jeg tror, det er atomkraft, der leverer strøm her.

Vi har endnu en kort bemærkning. Værsgo til hr. Peter Seier Christensen.

Anerkender ordføreren, at der er behov for en backupforsyning, som ikke baserer sig på vedvarende energi, altså at man ikke kan udbrede det på verdensplan med hundrede procent vedvarende energi, uden at man har en backupforsyning, som ikke består af vedvarende energi? Og hvis ordføreren er enig i det, hvad skal så levere den? Altså, det kan jo være atomkraft, det kan være kulkraft og andre former for fossil energi. Hvad forestiller ordføreren sig skal levere den backupenergi?

Ordføreren.

Hvis man ser på Danmark, så er en mindre mængde af biomasse noget, som vi virkelig skal bruge i spidslast. Det kunne også være biogas, man bruger i en spidslast. Det kunne også være en geotermiløsning, som hævede temperaturen til et vist niveau. Det er sandsynligvis ikke over 100 grader. Så jeg kan sagtens se, at der er andre løsninger.

Og så synes jeg, at vi har masser at byde på i Danmark i forhold til at være med til at udvikle andre løsninger end atomkraft.

Tak for det, og tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af.

Nu virker uret heroppe igen, men det ur, der er nede til højre, tæller jo den anden vej. Det skal I lige huske, hvis I orienterer jer på det.

Tak til ordføreren. Og så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til fru Mona Juul.

Tak for det, tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget. Vi skal jo helt tilbage til dengang i 1970'erne, hvor vi gik på de tomme veje om søndagen og man besluttede sig for aldrig mere at være så sårbar igen. Oliekrisen gav politisk stof til eftertanke, og man gik i gang med at undersøge mulige alternativer til olie fra Mellemøsten. Her var atomkraft absolut en mulighed.

Men ikke uvæsentligt fik uheld og sikkerhedsbrister – vi har hørt om nogle af dem her fra talerstolen, men altså i 1979 ulykken på Tremileøen, i 1986 Tjernobylulykken, og senere kom jo også den japanske ulykke i 2011, som så var efter det her, kombineret med frygt, »Hvad skal væk? Barsebäck!« – et flertal til at opgive atomkraft, og atomkraft blev taget helt ud af dansk energiplanlægning i 1985. Siden da har det faktisk været lidt svært at bringe atomkraft på banen, og der har ikke været politisk opbakning, og det er egentlig ærgerligt og måske også lidt dobbeltmoralsk. Det er ærgerligt, fordi vi dermed udelukker en potentiel energikilde i en tid, hvor vi for alvor arbejder på at droppe sort energi, og det er dobbeltmoralsk, fordi vi jo ikke har problemer med at købe energi produceret på udenlandske atomkraftværker.

Men jeg er heller ikke sikker på, at vi endnu er klar til at tænke atomkraft ind i vores energiplanlægning. Ikke bare er der mange følelser på spil, men vi har heller ikke den viden og dialog, der skal til. Den findes, men ikke rigtig i dansk regi. Derfor mener Konservative, at det første sted at starte er at fjerne eventuelle barrierer for forskning og at få noget viden på bordet. Der er sket meget siden 1985, og FN's klimapanel peger jo også på kernekraft som en af de kilder, der skal være med til at skabe uafhængighed af olie og kul og forhindre store klimaforandringer. Og ja, her gik jeg så over til at tale om kernekraft i stedet for atomkraft, og det er, fordi vi selvfølgelig skal have præciseret, at det for os umiddelbart kun er thoriumteknologi, der kan være på tale, ikke øvrige atomkraftteknologier, simpelt hen fordi thorium selvfølgelig frembringer mindre restaffald og ikke kan anvendes til kernevåben.

Konservative mener således, at vi absolut gerne arbejder mere teknologineutralt og ikke kun ser på sol og vind som vedvarende energiformer. Men lad os nu allerførst få noget debat, lad os allerførst få noget viden, inden vi begynder at kalkulere kernekraft ind i vores fremtidige energiplaner.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det LA's ordfører. Værsgo til hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Vi stemmer for beslutningsforslaget, fordi vi synes, det er godt, at det åbner for, at brugen af atomkraft kan indgå i den danske energiplanlægning. Der står jo ikke, at det skal indgå, der står, at det kan indgå. Det vil sige, at man kan tage hensyn til alle de forbehold, man måtte have, og afveje dem, og så kan man vælge ikke at bruge det, hvis man f.eks. synes, at det er for dyrt. Der er mange, der har sagt, at det er alt for dyrt med atomkraft. Jamen så skal vi da ikke bruge det – det er da fuldstændig korrekt – hvis det er alt for dyrt. Men hvis det er den billigste og den bedste løsning til at sikre, at den resterende del af vores strømproduktion i Danmark, som ikke kan leveres af vind og sol, også kan være CO2-neutral – hvis det er det – så bør vi da have dette »kan« med i dansk energiplanlægning, altså at vi kan bruge det.

Der er jo ingen, der siger, at det nødvendigvis skal være en produktion, der skal foregå i Danmark. Danmark leverer grøn strøm og kommer til i endnu højere grad at levere grøn strøm til hele verden via vores vindmøller. Når vi ikke kan bruge den grønne strøm, køber andre lande fra os, og så lever de op til deres målsætninger via produktionen af grøn strøm i Danmark. Vores energiø hænger kun økonomisk sammen, fordi vi ved, der er en efterspørgsel fra andre lande efter den grønne strøm, som kommer til at gå hen over energiøen. På samme måde kan vi jo også, når vi har behov for grøn strøm, i stedet for at fyre biomasse af i Danmark købe den grønne strøm fra lande, der har atomkraft som strømkilde, og på den måde leve op til vores forpligtelser. Kodeordet her er »kan«, ikke »skal«, og det er derfor, vi stemmer for det her beslutningsforslag. Vi synes, det er hovedløst, at vi har afskrevet muligheden for at lade atomkraft indgå i energiproduktionen i Danmark.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak for talen. Jeg er jo ikke overraskende fuldstændig enig med ordføreren i de betragtninger, ordføreren gør sig, om, at det er tåbeligt, at vi i hvert fald ikke har den mulighed. Selvfølgelig skal vi da vurdere den på alle parametre med hensyn til pris og sikkerhed, og om det nu passer ind i vores elforsyningssystem. Så tak for opbakningen til forslaget.

Værsgo.

Tak for beslutningsforslaget.

Der var ellers ikke nogen kort bemærkning. Og så er der en til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne høre, om Liberal Alliances holdning stadig væk er, at der kan ligge et atomkraftværk i Anders Samuelsens baghave, som han tidligere har udtalt. Dengang boede han i Horsens, og der var jeg som valgt i Østjylland meget bekymret ved, at han ligesom arbejdede for, at vi skulle have et atomkraftværk i Østjylland. Det kunne også være, at ordføreren kunne svare på, om Anders Samuelsen er flyttet siden. For så kunne det jo være, at det er et andet sted i landet, det atomkraftværk skal ligge.

Men er det stadig væk med i optikken, at et atomkraftværk kan ligge i Anders Samuelsens baghave, som har tidligere har udtalt fra Folketingets talerstol?

Ordføreren.

Ja, jeg tror, at han har udtalt det i forbindelse med mulighederne for thoriumatomkraft, som jo er anerkendt som en potentielt meget mere sikker måde – endnu mere sikker end ordinær atomkraft – og det tænker jeg at han vil stå ved, også selv om han nu er på vej til at flytte til Samsø. Så det her giver jo spændende perspektiver for energiproduktionen på Samsø, kan jeg forstå.

Søren Egge Rasmussen.

Det bliver jo værre og værre. Jamen det var jo helt tilbage i 2011, og jeg tror sådan set, det var et ganske almindeligt atomkraftværk, han gerne ville have i sin baghave dengang. Det var det, han tilbød. Så jeg synes egentlig, at det kunne være rart at få helt præciseret, om han stadig væk har en vis indflydelse på Liberal Alliances energipolitik, så det er i hans baghave, man planlægger det, uanset om man bor i Horsens eller på Samsø.

Ole Birk Olesen.

Nej, Anders Samuelsen har ikke indflydelse på Liberal Alliances energipolitik i dag, fordi den jo fastlægges af Liberal Alliances folketingsgruppe, hvor Anders Samuelsen ikke længere er med. Men han efterlader en arv i Liberal Alliance og bl.a. det, at vi har en større åbenhed over for den CO2-neutrale energiproduktion, som kommer fra atomkraft, end Enhedslisten har. Der har vi altid været sådan lidt mere åbne over for, at ting kan blive bedre, man behøver ikke nødvendigvis lægge sig fast på beslutninger fra 1980'erne osv., og at alting ikke er støbt i beton, men at der sker en udvikling i samfundet, en dynamik, som Enhedslistens principprogram ikke lægger op til.

Tak til LA's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Men vi skal lige have sprittet af.

Så skal jeg lige spørge: Vil Alternativet på? Nej. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Seier Christensen, fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. 46 miljøbevægelser og Norges grønne parti støtter nu atomkraft, og finsk el er snart helt fossilfri, bl.a. takket være ny atomkraft. Det Hvide Hus i USA slår fast, at atomkraft skal udgøre en større del af USA's energiforsyning. Kina, Frankrig og en række andre EU-lande etablerer og udbygger kernekraftsanlæg.

Europa-Kommissionens særlige videnskabelige råd og fælles forskningscenter, Joint Research Center, har slået fast, at kernekraft er bæredygtig energiforsyning. Vores analyser finder overhovedet ikke noget videnskabeligt bevis for, at kernekraft skader sundhed eller miljø mere end nogen af de andre elproduktionsteknologier, der allerede er inkluderet i taksonomien for energikilder, der modvirker klimaforandringer. JRC bemærker også, at påståede affaldsproblemer i dag er blevet endnu mindre risikable, da man nu også har udviklet endelige lagerløsninger. Konklusionen er klar fra EU, FN og en række forskningsmiljøer verden rundt: Der udledes minimalt forurenende stoffer fra atomdrevne kraftværker, sikkerheden og forsyningssikkerheden er dramatisk forøget i løbet af de seneste årtier. Effektiviteten og pålideligheden af atomkraftværker er steget til rekordniveauer.

Nu bliver der jo globalt satset på en reduktion af CO2-udledningen. Derfor skal der sikres en endnu mere bæredygtig, langsigtet og stabil energiforsyning, og lad mig understrege vigtigheden af at forske i og udvikle bæredygtige energiformer. Verdensefterspørgslen efter energi forventes at stige med 50 pct. inden 2030 og næsten at fordobles inden 2050. Og hvad gør vi så i Danmark? I 36 år er det nu lykkedes for klima- og miljøaktivister og et flertal i Folketinget at opretholde et de facto-forbud mod offentlig støtte til forskning i kernekraft. Det må stoppe nu. Tilgangen til debatten om en CO2-reduktion og fremtidens grønne energiformer er her i Folketinget baseret på følelser. Tiltag iværksættes, fordi de føles gode, men er uden reel effekt. Tag f.eks. den milliardstore investering, der skal gøres, til ministerens såkaldte energiø. De vindmøller bevirker en minimal reduktion af CO2 globalt. Den reduktion, som sker i Danmark, vil blot blive erstattet af en tilsvarende forøget udledning andre steder, og pengene er dermed spildt, hvis det er en CO2-reduktion, man er interesseret i.

Ved at fjerne de facto-forbuddet om offentligt støttet forskning i kernekraft kan vi i Danmark opbygge et globalt førende forskningsmiljø i bæredygtige energiformer. Med et kan Danmark bidrage til at løse fremtidens globale energibehov. Forskningsmiljøet kan desuden understøtte lovende danske techfirmaer, der arbejder på, at dansk forskning kan bidrage til at nedsætte CO2-udledningen globalt. Alle data og fakta taler således for, at Danmark hurtigt etablerer et solidt forskningsmiljø i kernekraft. Vi bør, kan og skal løfte arven efter Niels Bohr. Forskningen i Danmark skal naturligvis også handle om, at der stilles udfordrende spørgsmål til kernekraft, herunder spørgsmål vedrørende opnåelse af kernekraftværkers økonomiske levedygtighed, forbedret driftssikkerhed, effektiv affaldshåndtering og ressourceudnyttelse, og det er jo netop, hvad en lang række lande verden over forsker i.

I Nye Borgerlige mener vi, at forskning i og udbredelse af kernekraftsteknologi i vid udstrækning kan give betydelige fordele i forhold til andre energikilder, men vi er heller ikke blinde over for, at kernekraften skal tilpasses og løbende forbedres med hensyn til den bedste måde at få kernekraften til at passe ind i fremtidens energiforsyning. Vi mener også, at kernekraft skal indgå som en del af et større energiforsyningssystem også bestående af vedvarende energiformer som sol, vind og vand. At opretholde et de facto-forbud om offentlig støtte af kernekraft er derfor et gigantisk dansk selvmål. Det er uden for al sund fornuft og logik, at f.eks. Seaborg og andre lovende danske kernekraftsforskningsmiljøer ikke understøttes af det offentlige og en offentlig forskningsinfrastruktur.

Det er derfor tid til at omgøre de facto-forbuddet mod offentligt støttet forskning i Danmark. Beslutningen fra 1985 er ikke hensigtsmæssig i dag. Når man på forhånd udelukker bestemte løsninger, kan man være sikker på, at man ikke får den mest grønne, den bedste og den billigste energiforsyning på sigt. En dansk forskningsindsats på dette område kan bidrage til, at renere og billigere energi bliver tilgængelig i fremtiden lokalt, regionalt og globalt. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Signe Munk fra SF.

Tak for ordet. Jeg skal bare forstå en ting. Ordføreren har lige indgået en aftale om forskningsreserven, som ikke indeholder en prioriteret krone til hverken atomkraft eller specifikt til kernekraft. Så skal jeg bare forstå, hvis det er Nye Borgerliges politik, hvorfor har Nye Borgerlige så netop indgået en aftale, som fordeler massevis af forskningskroner, hvor der ikke er en prioriteret krone til kernekraft?

Ordføreren.

Der er jo ikke noget usædvanligt i, at man indgår en aftale, selv om man ikke er fuldstændig enig i den. Det viser jo netop, at der er et problem ved at tildele midler til forskning til kernekraft, når der ikke kan afsættes en krone i forskningsreserven.

Fru Signe Munk.

Man kunne også vende det om og sige, at det viser, at det er en debat, som Nye Borgerlige vil tage her i salen, men ikke vil forfølge i forhandlingslokalet. Men derudover brugte ordføreren så et lidt viltert udtryk, som var, at ordføreren godt kunne se, at atomkraft skulle være en del af den energisystemplanlægning. Bare for at slå fast: Det er ikke Nye Borgerliges politik, at der skal ligge et atomkraftanlæg på dansk grund – er det korrekt?

Ordføreren.

Ja, det er korrekt. Det ser vi ikke for os kommer til at ske i i hvert fald en lang årrække. Så det, der er det primære i forhold til det her beslutningsforslag, er netop, at vi vil sikre, at vi også kan forske, og at der kan tilflyde midler, og at der kan opbygges et forskningsmiljø i Danmark. Vi ser ikke for os, at der kommer til at ligge et atomkraftværk i Danmark i mange år – om nogen sinde. Jeg er udmærket godt klar over, at der er meget stor modstand i befolkningen, så det anser vi for at være helt urealistisk.

Tak til hr. Peter Seier Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af, inden ordføreren går ned.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)