Tak for det. Og det var såmænd ikke, fordi jeg ville slå lejr heroppe, men det var bare for at vide i forhold til vores regler om afspritning, om det var mig, der skulle herop igen, og det var altså mig, der skulle herop igen. Så det er fint – tak for det.
Vi behandler her i dag beslutningsforslagene B 62 og B 73 – det er så de numre, de har fået – om indførelse af en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere. Begge forslag har dette som sit formål.
SF har fremsat det ene, som pålægger regeringen at indføre en autorisationsordning for sosu-hjælpere senest den 1. marts 2021, således at denne gruppe bliver omfattet af autorisationsloven. Som baggrund for forslaget henviser forslagsstillerne til sager hen over sommeren om manglende pleje og omsorg på en række plejehjem, og der henvises i den forbindelse til, at der skal være mulighed for at rydde ud i brodne kar i branchen. Det foreslås at lave en autorisationsordning – den findes jo i dag for sundhedspersoner, men det foreslås, at den også omfatter sosu-hjælpere, så man både kan skabe mere respekt om deres virke og faglighed, men også, og lige så vigtigt, skabe større klarhed om konsekvenserne af omsorgssvigt.
Så behandler vi samtidig et forslag fra Det Konservative Folkeparti, B 73, som også pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag – det er så i juli 2021 – om, at social- og sundhedshjælpere omfattes af autorisationsloven på lige fod med social- og sundhedsassistenter. Formålet med forslaget er så, at sosu-hjælpere derved bliver omfattet af autorisationsregisteret – igen, så brodne kar i ældreplejen kan få frataget deres autorisation – således at det bliver mere gennemskueligt for kommunerne at se, hvem de ansætter i den kommunale ældrepleje. Det indgår også i forslaget, at det skal gøres fleksibelt, således at vikarer inden for ældreplejen også kan omfattes. Og forslagsstillerne har bemærket, at sosu-hjælpere med det her forslag vil blive omfattet af autorisationsloven på samme vilkår som social- og sundhedsassistenter og dermed fremgå af autorisationsregisteret, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed kan føre tilsyn med sosu-hjælpere. Det vurderes også fra forslagsstillernes side, at det ikke vil medføre øget bureaukrati for sosu-hjælpere at blive omfattet af den her lov, da der allerede i dag er krav om patientjournalisering m.v. for denne gruppe medarbejdere.
Om begge beslutningsforslag kan man sige, at det jo fremgår, at de udspringer af, at der hen over sommeren har været flere sager fremme i medierne om grove svigt i vores ældrepleje. Der var bl.a. en sag fra Helsingør, hvor en ansat i ældreplejen ydmygede og chikanerede en stakkels kvinde med demens. Andre sager er kommet frem via journalister, som har benyttet skjult kamera, men det her var ikke engang med skjult kamera – det var pågældende selv, der filmede det med sin telefon og sendte det videre, og dermed kom det til offentlighedens kendskab. Den udviste adfærd er vi alle enige om er fuldkommen uacceptabel, uanstændig og uværdig.
Ifølge forslagsstillerne vil indførelsen af en autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere være med til at sikre, at der ikke ansættes brodne kar i ældreplejen, samt sikre mere respekt om social- og sundhedshjælpernes virke. Det er vigtigt, at vi får ansat de rigtige medarbejdere i ældreplejen. Der er nogle muligheder i dag for at sikre det, og lad os se, om vi kan styrke dem. Det er helt afgørende, at der i forbindelse med ansættelse i ældreplejen gennemføres ansvarlige og grundige ansættelsesprocedurer for herigennem at afdække, om det er den rette person til jobbet. Ansættelsessamtale, udtalelser, referencer fra tidligere arbejdsgivere er selvfølgelig nøglen til at undersøge det, og hvis man vurderer, at der i den konkrete ansættelsessituation er behov for det, er det også sådan, at en arbejdsgiver naturligvis kan rekvirere en straffeattest.
Ledelsen har altså et centralt ansvar for rekruttering og for screening af dem, man ansætter – for vurderingen af dem. Det er en kæmpe ledelsesopgave, og det er en vigtig del af ledelsens opgave alle steder, selvfølgelig også i vores ældrepleje, at have en synlig ledelse, der viser vej og får udbredt de rette værdier og sikrer supervision, når man har ansat en medarbejder, og ikke mindst sikrer, at medarbejderne har de rette kompetencer. Det kræver, at man udviser opmærksomhed og reagerer på f.eks. ændret adfærd hos borgeren eller andre medarbejdere i forbindelse med henvendelser fra pårørende.
Sagerne viser også, at vi bliver nødt til at stille os spørgsmålene: Gør vi nok i dag? Og har vi bl.a. i forbindelse med rekrutteringen de rigtige redskaber i forhold til at sikre, at medarbejderne i ældreplejen har de rette faglige og menneskelige kompetencer? Jeg mener, at vi skal belyse alle løsninger. Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de centrale parter på området, FOA, KL og uddannelsesstederne, netop til at løfte det arbejde. Den arbejdsgruppe skal bl.a. se på mulige løsninger til, hvordan kommunerne kan få værktøjer til at understøtte, at såkaldte brodne kar ikke igen får arbejde i ældreplejen, herunder om der er fordele eller ulemper ved en eventuel autorisationsordning for social- og sundhedshjælpere. Arbejdsgruppen skal herudover se på internationale erfaringer i forbindelse med ansættelse i ældreplejen, samt om der er ansættelsesretlige muligheder, der derudover kan understøtte, at brodne kar ikke får ansættelse i ældreplejen. De skal også se på, om der er nogle udgifter, der skal dækkes i den forbindelse.
I regeringen er vi åbne for alle gode forslag til at forbedre vores ældrepleje. Jeg vil også slå fast, at det her er ét område – det er ikke gratis, og der findes ikke bare én ting, der skal gøres. Det er et langt, sejt træk, som også kræver, at man er klar til at bevilge midler til det. Det har vi vist i vores seneste finanslov og i de løbende aftaler med Danske Regioner og ikke mindst med KL. Målsætningen er, at kommunerne skal ansætte flere i ældreplejen, samtidig med at flere ufaglærte får mulighed for at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse.
Hvad angår beslutningsforslagene her, er det vores vurdering, at en autorisationsordning ikke umiddelbart vil løse alle de problemer, der er i ældreplejen. Vi er åbne for at drøfte alle gode forslag og idéer, som kan trække ældreplejen i en ny og bedre retning, og derfor har vi altså nedsat den her arbejdsgruppe. På nuværende tidspunkt kan vi ikke støtte selve forslagene, men jeg ser frem til det videre arbejde med udvalget. Tak for ordet.