Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 47:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære islamisk tørklæde i offentlige institutioner.

Af Marie Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 22.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal behandle et beslutningsforslag, B 47, om forbud mod at bære islamisk tørklæde i offentlige institutioner. Jeg skal starte med at sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Men jeg hilser egentlig alligevel diskussionen velkommen, da det berører et vigtigt emne, nemlig spørgsmålet om, hvad det er for nogle værdier, vi ønsker skal være bærende for vores samfund.

Spørgsmålet om tørklæder relaterer sig bl.a. til spørgsmålet om religion, konkret til islams tilstedeværelse i Danmark. Regeringens udgangspunkt er, at religion er en personlig sag. Det betyder bl.a., at den enkelte ikke kan forvente, at samfundet underkaster sig eller indretter sig efter den enkeltes personlige tro. Vi er altså imod, at religion gøres til en politisk sag. Men det betyder også, at samfundet accepterer, at den enkelte har ret til at praktisere sin tro åbent og frit. Det skal ikke kun ske derhjemme bag nedrullede gardiner.

Religion er altså ikke en privatsag. Vores udgangspunkt er, at religion er en personlig sag, og vi har ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion, heller ikke selv om de er offentligt ansatte og møder borgere i deres daglige virke. Vi kan derfor ikke støtte et generelt forbud mod, at offentligt ansatte i borgernære funktioner bærer f.eks. et muslimsk tørklæde eller for den sags skyld en jødisk kippa. Det vil ramme en meget bred gruppe, som omfatter sosu-assistenter på plejehjem, ansatte på landets museer, buschauffører, lærere, jurister, økonomer og andre.

Sådan et forbud vurderes i øvrigt heller ikke at kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70, der forbyder forskelsbehandling af borgerne på baggrund af deres trosbekendelse med hensyn til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder. Vi vurderer heller ikke, at det vil kunne gennemføres inden for rammerne af den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder beskyttelsen af religionsfriheden og diskriminationsforbuddet.

Det ændrer dog ikke ved, at der på nogle områder kan være saglige og proportionale grunde til at indføre regler om påklædning, så offentligt ansatte fremtræder religiøst og politisk neutrale. Det er vi helt med på. Der er bl.a. regler, hvorefter en dommer i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om vedkommendes eventuelle religiøse og politiske tilhørsforhold. Det synes vi giver rigtig god mening. Dette er ikke kun relevant for muslimske tørklæder, men også for andre beklædningsgenstande.

Vurderingen af, om der kan indføres et påklædningskodeks for udvalgte grupper i den offentlige sektor med borgerkontakt, vil altså forudsætte en konkret udredning af den enkelte specifikke jobfunktion og en saglig beskrivelse af formålet med sådan et forbud for netop den type jobfunktion. Der er åbenlyst tale om noget kompliceret jura, hvor mange forskellige forhold spiller ind, ikke mindst at man ikke kan begrænse forbuddet til kun at gælde symboler fra bestemte religioner.

I den danske befolkning er der forskellige trosretninger og overbevisninger. Som borgere i det danske folkestyre kan vi mødes på et fælles demokratisk grundlag og nyde de friheder og rettigheder, som vi har inden for rammerne af retsstaten. Vi ønsker i regeringen et sammenhængende Danmark, der bygger på de grundlæggende demokratiske værdier og frihedsrettigheder, og vi tager stor afstand fra religiøs tvang og mener, det er dybt problematisk, hvis piger og kvinder bliver undertrykt og så at sige får tørklædet trukket ned over hovedet mod deres vilje.

I den her folketingssamling fremsætter vi forslag til lovgivning, der skal bidrage til at styrke sådanne pigers og kvinders frihedskamp og bekæmpe antidemokratiske og ekstremistiske kræfter. Vi vil herunder fremsætte et lovforslag, der bl.a. har til formål at forbyde religiøse vielser af mindreårige og præcisere, at negativ social kontrol kan straffes som psykisk vold med de strafferammer, der følger deraf. Lovforslaget har også til formål at indføre strengere straffe til personer, der med tvang fastholder andre i ægteskaber eller andre ægteskabslignende forhold, f.eks. forhold, der er indgået ved en religiøs vielse, men som ikke har borgerlig gyldighed.

Vi har allerede fremsat et lovforslag om antidemokratiske donationer, der skal modvirke, at fysiske og juridiske personer kan modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donationer. Det gælder også udenlandske statslige myndigheder, statsligt styrede organisationer og virksomheder.

Men kampen for demokratiet og de grundlæggende rettigheder er ikke et arbejde, der er afsluttet med de lovforslag. Jeg er derfor glad for, at vi kan tage diskussionen, debatten i dag. Det er vigtigt, at vi løbende spørger os selv, hvad det er for et samfund, vi ønsker, og hvordan det skal komme til udtryk. Med til den diskussion hører, hvilke værdier vi ønsker skal være afspejlet i vores offentlige institutioner. For regeringens vedkommende er vi optaget af at få gjort op med parallelsamfund og ekstreme kræfter, der forsøger at underminere demokratiet eller at undertrykke andres frihed. I den forbindelse er det her beslutningsforslag helt relevant, men vi kan altså ikke støtte det. Tak for ordet.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Marie Krarup.

Vil ministeren acceptere, at ministerens embedsmænd foretager politisk eller religiøs agitation i ministeriet? Hvis man går rundt med en stor T-shirt, hvorpå der står »Stem på Venstre, ned med Socialdemokratiet« eller »Jehovas Vidner har ret, alle andre er fordømte«, ville det så være okay? Ville det være okay, hvis ministerens børn blev undervist af en folkeskolelærerinde med en T-shirt med påskriften »Kun Jehovas Vidner bliver frelst, alle andre dør og fortabes«? Ville ministeren synes, at det var okay?

Ministeren.

Personligt har jeg det sådan, at jeg ikke slår mig på, at folk har holdninger. Jeg slår mig heller ikke på, at folk er religiøse. Jeg synes, at der er nogle funktioner i samfundet, som vi skal gøre en ekstra indsats for at holde neutrale. Dommere nævnte jeg i talen. Man kunne også nævne politifolk eller folk i forsvaret. Der synes jeg det er indlysende, at vi må forvente en anden grad af neutral uniformering, end vi kan med en gartner i en kommunal park. Det er det ene, jeg vil sige.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg ikke betragter tørklædet i sig selv som propaganda og en anmassende måde at signalere en religion på – ikke i sig selv. Det kan det være for nogle mennesker, men jeg mener ikke, at man generelt kan sige, at det at tage et tørklæde på i sig selv er anmassende som f.eks. et bønnekald fra en minaret.

Ordføreren.

Når man har et islamisk tørklæde på, svarer det til, at man har en stor T-shirt, hvorpå der står »Allah er størst, og jeg har ret« eller sådan noget i den retning. Det er selvfølgeligt agitation, og det er en meget tydelig agitation. Det er helt ude af trit med, hvad vi normalt tillader i offentlige institutioner. Jeg har arbejdet på skoler, hvor man ikke måtte hænge valgplakater op. Det syntes jeg var rigtig, rigtig fornuftigt, for man skulle ikke have politisk agitation på selve skolen. Der skulle man have en form for neutralitet. Så man kunne heller ikke gå med en T-shirt der, hvorpå der stod, at folk skulle stemme på det ene eller på det andet, når man underviste. Jeg mener, at det samme må gælde, når det drejer sig om islamiske tørklæder.

Ministeren.

Det er helt sikkert modtaget, at det er ordførerens synspunkt. Jeg ser ikke selv sådan på det, altså at alle, der går med tørklæde, kan sammenlignes med nogle, der har en T-shirt på, hvorpå der står et politisk budskab. Det er det nok for nogle, der går med tørklæde, og det er det nok for endnu flere, der går med niqab, hvor man slet ikke kan se hele ansigtet. Men der er også en del, der går med tørklæde, som slet ikke har noget ønske om at skulle påvirke deres omgivelser eller virke anmassende, men som gør det som en del af en kulturel og religiøs baggrund. Den balance tror jeg også det er vigtigt vi som lovgivere finder.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg er selv skolelærer, og jeg har oplevet, at der kom en praktikant ud, som var fuldstændig tildækket; man kunne kun se hendes ansigt. Hun skulle ned og undervise børnene i frihed, demokrati og alle de ting, som vi nu underviser i i den danske folkeskole. Mener ministeren, at det også er en god idé, eller er det kun selve hovedtørklædet, ministeren er imod et forbud mod? Eller mener ministeren sådan set ikke, at der skal være nogle grænser for, hvordan man må agitere religiøst i eksempelvis den danske folkeskole?

Ministeren.

Der er forskel på, om jeg ønsker at forbyde det, og om det er en god idé. Det er den ene ting, jeg vil sige. Den anden ting er, i forhold til om det har nogle pædagogiske konsekvenser, som det helt åbenlyst ville have, før maskeringsforbuddet trådte i kraft, hvis man f.eks. så en pædagogmedhjælper, hvor man slet ikke kunne se ansigtsudtrykket. Jeg vil mene, at det har indlysende konsekvenser for sådan en pædagogmedhjælpers evne til at arbejde med børnene, hvis ikke man kan se hendes ansigtsudtryk, og så er det en helt åbenlys ledelsesopgave, synes jeg, at gribe ind over for det. På samme måde har jeg også haft holdninger til som udlændingeordfører, om man står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man kun kan se ens øjne, for hvilken arbejdsgiver vil ansætte en i sådan en situation?

Så jeg anerkender fuldstændig, at der kan være de her diskussioner. Jeg ønsker bare ikke at placere mig selv på det standpunkt eller det danske samfund på det standpunkt, at alle, der tager et tørklæde på, pr. definition ikke kan være ansat i den offentlige sektor, hvis de har med borgere at gøre, f.eks. som sosu-hjælper eller som sagsbehandler på et jobcenter. Det synes jeg ikke ville være et fornuftigt skridt for det danske samfund at tage.

Fru Mette Thiesen.

Der er vi så meget uenige. Jeg mener bestemt ikke og vi mener bestemt ikke, at eksempelvis danske piger i folkeskolen skal konfronteres med det kvindeundertrykkende tørklæde i et land, hvor vi har ligestilling mellem kønnene.

For nogle uger siden var jeg i samråd med ministeren. Det var et samråd, hvor vi drøftede moskéer, der blev sneget ind under radaren rundtomkring i de forskellige kommuner, og der sagde ministeren, at islam skulle være en partner til det danske folkestyre. Mener ministeren stadig det?

Ministeren.

Der er omkring 300.000 mennesker i Danmark, der er indvandret fra lande, hvor hovedparten af befolkningen bekender sig til islam. Nogle skal være her midlertidigt, men et stort flertal har jo en permanent opholdstilladelse eller har måske endda fået statsborgerskab. Det er jo vores naboer, det er vores medborgere, det er vores kolleger, og måske er det endda os selv. Vi kan jo ikke have en politik for at deportere alle eller tvangskonvertere alle. Det skal vi jo have til at fungere, og ligesom at andre trosretninger i Danmark arbejder sammen med det danske samfund og det danske folkestyre, skal islam selvfølgelig også bringes derhen. Og jeg synes ikke, at vi som parlament kan sige: I er ikke en del af fremtiden; muslimer er ikke en del af fremtiden i Danmark; islam er ikke en del af fremtiden. Vi bliver nødt til at insistere på, at de er her. Det er vores naboer og vores kolleger, og det kan være os selv. Der er folk her i vores Folketingssal.

Vi skal have det til at fungere, og jeg nægter at give op. Vi skal have det til at fungere. En af måderne at få det til at fungere på er at sige til muslimer i Danmark: I er nødt til at sørge for, at jeres religion bliver til en partner – til noget, der kan understøtte vores samfund, og ikke noget, der undergraver vores samfund.

Så er det hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. Det er jo ingen hemmelighed, at Frie Grønne og Socialdemokratiet tit og ofte, faktisk det meste af tiden, er fuldstændig uenige om værdipolitikken og hele integrationsspørgsmålet. Og derfor vil jeg også benytte lejligheden til at sige tak til ministeren. Det er simpelt hen forfriskende at opleve, at der trods alt stadig er forskel på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Når ministeren så klart og tydeligt siger nej til det her meget kvindeundertrykkende forslag, som kan have vidtgående konsekvenser for vores velfærdssamfund, så har jeg behov for at sige tak til ministeren og Socialdemokratiet.

Ministeren.

Jeg tager selvfølgelig altid imod tak. Og når jeg nu har ordet og Frie Grønne netop har haft ordet, synes jeg også, det er værd at bemærke to ting.

Punkt 1: Kan Frie Grønne være sikre på, at alle, der bærer tørklæde i det danske samfund, gør det af egen fri vilje, og at tørklædet ikke også i nogle tilfælde kan bruges som et instrument for kvindeundertrykkelse? Det er det ene.

Punkt 2: Jeg kan jo se, at Frie Grønne har fremsat et beslutningsforslag om, at man skal kunne bære tørklæde i forsvaret og i politiet, og til det vil jeg bare sige, at det er jeg utrolig stor modstander af.

Så tak. Men lad os også fastholde den frugtbare diskussion mellem Frie Grønne og regeringen, for jeg ved jo, at præcis hvad angår det her spørgsmål, er vi trods alt ikke helt på linje med hinanden.

Inden Sikandar Siddique får ordet, vil jeg lige sige, at det jo ikke er ministeren, der stiller spørgsmål til ordførerne. Så det er op til hr. Sikandar Siddique, hvad han vil sige. Værsgo.

Jeg vil sige, at Frie Grønnes holdning er, at der selvfølgelig er religiøse konservative miljøer, der bruger negativ social kontrol, ligesom Frie Grønne også opfatter det her forslag som negativ social kontrol, og det gælder også det forslag, vi diskuterede tidligere. Og Frie Grønnes holdning er fuldstændig klar: Negativ social kontrol skal bekæmpes, uanset om den er religiøs eller politisk.

I forhold til vores beslutningsforslag, som kommer til behandling på torsdag, glæder jeg mig til at have en supergod debat med regeringen og ministeren.

Ministeren.

Jamen jeg skal starte med at beklage, at jeg stiller spørgsmål til ordføreren heroppefra. Når jeg gør det, er det jo, fordi der er en årsag til, at jeg er lidt forbeholden i min afvisning af Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det er jo, fordi der i nogle tilfælde er tale om stærke, selvstændige kvinder, der vælger at tage et tørklæde på, fordi de ønsker at signalere, hvilken religion de har bekendt sig til, men det er også et instrument for social kontrol. Man kan jo se, at i de områder, hvor islamister og reaktionære kræfter vinder frem, vinder tørklædet også frem, og at de steder, hvor progressive, liberale frihedsværdier rykker frem, er der færre og færre tørklæder, der går ned ad gaden. Det kan vi jo se, hvis vi kigger ud i verden. Jeg synes selv, at et af de stærkeste billeder, jeg har set nogen sinde, var af en kæmpe demonstration i Teheran, inden man påførte kvinder i Iran et påbud om at tildække deres hår – det var på en og samme tid et utrolig skræmmende og utrolig sigende billede: Tusindvis af iranske kvinder, der, dagen før det påbud træder i kraft, vælger at gå i demonstration i Teheran.

Så man kan ikke adskille tørklædet som instrument fra politisk og social kontrol af kvinden som menneske. Men jeg tror bare, det er utrolig vigtigt, at vi ikke er sort-hvide i den her diskussion, men hele tiden insisterer på, at det er selvstændige mennesker, men at det også er et politisk instrument. Og det er derfor, at jeg er lidt forbeholden i min afvisning af Dansk Folkepartis beslutningsforslag her, men hvis vi skal stemme om det i den form, det ligger her, kan vi i hvert fald ikke støtte det.

Så siger vi tak til ministeren og går over til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg bryder mig ikke om baggrunden for det islamiske hovedtørklæde. Formålet med tørklædet er at markere en forskel på kvinder og mænds position i samfundet. Kvinder kan krænke familiens ære, hvis de ikke opfører sig dydigt. Det fremgår af Koranen, at man ikke skal vise sin skønhed frem for andre end ægtefællen eller mandlige familiemedlemmer.

Ifølge religionshistoriker Kate Østergaard er anvisningerne i Koranen ikke helt entydige. Særlig synes reglerne for tildækning at være op til fortolkning, og de fleste muslimer vil så tage haditherne til hjælp, når de har brug for lidt mere detaljerede regler. Men ud over religiøse årsager til at bære et tørklæde, kan der også være andre årsager: Traditioner eller æstetiske valg. Derfor skal vi jo balancere flere hensyn, når vi har en diskussion om at overveje et forbud.

På den ene side er der hensynet til at sætte kvinder fri fra social kontrol, sikre frihed fra værdier og normer fra den muslimske verden, som ikke skal holde kvinder tilbage i Vesten. På den anden side skal vi jo ikke i vores bestræbelse på at sikre kvinders frihed begå den fejl selv at blive de tyranner, som vi ønsker at gøre op med. Den risiko opstår, hvis vi dikterer, om man må bære et tørklæde eller ej. Har en 50-årig kvinde, som i øvrigt er en god samfundsborger, gået med tørklæde hele sit liv, kan det virke voldsomt, hvis vi skal forbyde hende at gøre det længere. Hvis en 25-årig kvinde af æstetiske årsager vil supplere sin påklædning med et tørklæde, vil det også virke voldsomt ligefrem at forbyde hende at gøre det.

Forbyder man tørklæder i offentlige institutioner, sådan som det foreslås med det her beslutningsforslag, så risikerer vi at opnå det modsatte af det, vi ønsker, nemlig at flere vender sig mod majoritetsbefolkningen. Modkulturen, som i forvejen er et problem, vil få ny næring. Flere af de fundamentalistiske og undertrykkende organisationer som eksempelvis Hizb ut-Tahrir vil udnytte situationen til at sikre sig flere sympatisører.

Jeg kender mænd, der, siden de var unge, har gået med slips hver dag og føler det underligt at tage på arbejde uden, og jeg kunne forestille mig, at mange muslimske kvinder kan have det på samme måde, når det gælder tørklædet. Man kan have tillagt sig vaner og æstetiske præferencer, og det gør ikke en til salafist eller til en trussel mod sammenhængskraften.

Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Mener ordføreren, at det er tyrannisk, at man ikke må gå med T-shirts, hvor der står »Stem på Venstre« eller »Stem på Socialdemokratiet« på mange folkeskoler og gymnasier, når man underviser dér?

Ordføreren.

Det går jeg ud fra er op til den enkelte ledelse på sådan en undervisningsinstitution at finde ud af, altså hvordan reglerne skal være der. Jeg ved ikke, om der er sådan et påklædningsreglement generelt, der gælder for undervisere i den offentlige sektor. Det er jeg ikke bekendt med. Men jeg synes egentlig, at det lidt er noget andet, fordi det jo er et tydeligt politisk budskab, altså hvor der netop står noget. Nu er det ikke det mest kontroversielle i verden, end ikke hvis der stod, at man ville stemme på Venstre, for der kunne stå noget, der var endnu mere hadefuldt end det, og så kunne man jo måske overveje, om det var passende at gå med det på et gymnasium.

Men, altså, helt generelt ville jeg personligt ikke lægge op til at indføre forbud mod, hvad folk sådan skulle gå rundt i af tøj. Jeg ved det ikke, og det er ikke noget, jeg har tænkt nærmere over; men nu var det jo også tørklædet, vi var blevet bedt om at komme at diskutere i dag.

Spørgeren.

Jeg synes bare, det er et meget dårligt argument at sige, at det er tyrannisk, at man ikke må udøve politisk-ideologisk-religiøs agitation, når man er embedsmand. Det er jo et helt almindeligt kodeks, det gør vi ikke i Danmark. Det er der ikke nogen der gør, og hvis man gør det, så vil man få det påtalt. Derfor er det faktisk sjældent, at man har direkte regler om det, for der er ikke nogen, der gør det.

Problemet er jo nu, at når man går rundt med et tørklæde, hvor der faktisk står, at Allah er størst, og at alle andre er ligegyldige – og det er en tydelig agitation – så får man ikke noget at vide, fordi vi ikke har de her tydelige regler. Og der er det, at det ville være klogest at sige, at det altså også gælder for det her. Skabet står på den her måde. Den agitation er heller ikke okay.

Så er det ordføreren.

Jeg er skeptisk over for argumentet om, at det i sig selv er udtryk for at missionere at gå rundt med et tørklæde. Altså, den logik abonnerer jeg simpelt hen ikke på. Jeg opfatter det ikke sådan, at hvis jeg møder en kvinde med tørklæde, forsøger hun at konvertere mig til islam – det må jeg indrømme. Men derfor kan jeg jo godt have den holdning, som jeg indledte min ordførertale med, at jeg – med mit kendskab til, hvad tørklædet symboliserer – synes, at det i sin essens og oprindelige form er et undertrykkende symbol, som jeg egentlig ikke bryder mig om. Jeg tror bare ikke, det er derfor, at alle kvinder vælger at bære tørklæde.

Tak til hr. Rasmus Stoklund, og velkommen til fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Det er nemlig rigtigt, og tak for ordet. Venstre går ind for en stram og konsekvent udlændingepolitik. Det er dybt nødvendigt med de kæmpemæssige integrationsudfordringer, som vi desværre stadig væk står over for. Derfor vil Venstre naturligvis føre en politik, der bevarer og beskytter danske værdier, og sætte hårdt ind over for dem, som ikke vil vores danske fællesskab. For der er for mange, der står udenfor. Alt for mange lever i parallelsamfund i en verden, hvor kvinder ikke får lov til at deltage i det danske samfund, hvor mor har færre rettigheder, og hvor en datter er mere begrænset end en søn.

Venstre vil den sociale kontrol til livs. Det er også derfor, vi har fremsat et beslutningsforslag om at indskrive social kontrol i straffeloven på samme måde som hadforbrydelser, for vi ved, at der er problemer med, at der i muslimske miljøer bliver udført en målrettet social kontrol med særlig piger og kvinder.

I forhold til dagens beslutningsforslag fra DF er jeg rigtig glad for at få mulighed for at diskutere den her problematik om muslimske tørklæder. For ligesom mit parti er jeg oprigtig talt bekymret for, om de her tørklæder alt for ofte netop er udtryk for social kontrol. Venstre mener ikke, at nogen skal presses til at iføre sig et tørklæde. Vi tager skarpt afstand fra den form for social kontrol, for det er kvindeundertrykkende. Jeg ved, at det ikke er første gang, spørgsmålet om tørklæder vendes i salen. Faktisk kom DF med et lignende beslutningsforslag, kort før jeg blev valgt ind i Folketinget i 2019.

Selv om DF's beslutningsforslag har ændret sig til bl.a. kun at gælde ansatte med borgerkontakt i offentlige institutioner, har Venstres indstilling ikke ændret sig. Vi kan ikke støtte forslaget, da det først og fremmest rejser væsentlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 70 om religionsfriheden. Grundloven forbyder jo diskrimination på baggrund af tro, og da forbuddet alene gælder islamiske tørklæder, er der tale om en bestemt trosretning, som berøres. Grundloven skal naturligvis overholdes, og jeg må derfor meddele, at Venstre ikke kan stemme for beslutningsforslaget. Vi skal bekæmpe problemer med integration og social kontrol uden at undergrave de rettigheder og den frihed, som vi har i Danmark.

Men jeg vil gerne – og det mener jeg – understrege, at der er en udfordring med, at kvinder og piger i nogen grad bliver tvunget til at gå med tørklæde, og det skal vi tage dybt seriøst, og det skal vi gøre, hvad vi kan, for at gøre op med. Religion må aldrig få betydning for arbejdet i offentlige institutioner, og religion må aldrig være en faktor, der sænker det serviceniveau, som borgerne er berettiget til at få. Gør tørklædet det, er det klart værd at diskutere. Jeg har selv været handicaphjælper, og jeg spørger mig selv om det proportionelle i at starte kampen mod social kontrol mod den muslimske kvinde, f.eks. en sosu-assistent, som rent faktisk er i beskæftigelse, når der er så store udfordringer med muslimske kvinder, der ikke er i beskæftigelse.

Samtidig ved jeg, at det er en svær balancegang, og der er ikke nogen tvivl om, at vi skal gribe til handling over for de store problemer med social kontrol. Der er eksempler på 11-12-årige piger i folkeskolen, der ikke må lade håret hænge frit og deltage i klassens svømmeundervisning, og det skal man ikke bilde mig ind sker frivilligt. Det er ikke et symbol på en fredelig udnyttelse af en religion. Det er et symbol på kvindeundertrykkelse og en eller anden middelalderlig tankegang om, at en lille pige skal tildækkes. Det skal vi bekæmpe, og det vil vi også meget gerne indgå i en dialog om. Tak for ordet.

Vi siger selv tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Igennem mange år har danske kvinder gået med tørklæde i mange forskellige farver og ofte gjort det, hvis det har været lidt halvkøligt, for i Danmark må man grundlæggende klæde sig, som man vil. Nogle vælger at ligge topløse på stranden, andre har det bedst med et tørklæde, og begge dele skal man være så hjertelig velkommen til at gøre, hvis man har lyst til det.

Beslutningsforslaget her vil så forbyde, at der kan bæres tørklæde af religiøse årsager. Argumentationen i beslutningsforslaget synes noget fraværende. Beslutningsforslaget anfører i hvert fald ikke andre argumenter, end at Danmark er et kristent land, men mig bekendt er der ikke i kristendommen forbud mod at bære tørklæde, så her falder Dansk Folkepartis argumentation altså fuldstændig til jorden. For selv om man bærer et tørklæde, kan man sagtens yde en god service, og det sidste må være afgørende, ikke det tøj, man har på. For to uger siden fik jeg selv taget en blodprøve hos en kvindelig laborant, der bar et tørklæde, så Radikale Venstre ser ingen grund til at indføre et nyt tøjpoliti, der skal kontrollere folks påklædning. De har i forvejen masser at tage sig til, og i øjeblikket er der også mange, der bærer hovedbeklædningen nissehue, og det skal også stå dem frit for.

Med disse ord kan Radikale Venstre altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg havde egentlig tænkt mig at ignorere den slags udtalelser, som jo er kommet fra Radikale Venstre – jeg ved ikke – i årtier, altså med, at tørklædet bare er 7 g stof, og at det ikke betyder noget og blablabla. Men når man så sammenligner det med en nissehue, må jeg altså sige, at så blev målet altså alligevel for fuldt. Så derfor vil jeg alligevel spørge: Har Radikale Venstre ikke fået sat sig ind i, hvad islam går ud på, og hvad det muslimske tørklæde symboliserer? Har den radikale folketingsgruppe sat sig ind i, at der altså er tale om et fuldstændig anderledes værdisæt, som er i modsætning til det kristne, og at når/hvis det islamiske værdisæt bliver dominerende i ghettoer og steder, hvor der er udpræget social kontrol osv. osv., så forsvinder friheden fuldstændig? Så er der ikke rigtig nogen mulighed for at fortsætte det frie liv, som vi har i Danmark med demokrati og ytringsfrihed og sådan noget. Har Radikale Venstre sat sig ind i det, eller kører man bare videre på det her med 7 g stof, og at nissehuer er det samme, eller hvad?

Ordføreren.

Radikale Venstre har bestemt sat sig ind i, at der er nogen, der af religiøse årsager vælger at bære et tørklæde, og det ser vi sådan set ikke er i modstrid med, at man kan gøre et godt stykke arbejde i det offentlige, og derfor ser vi ikke nogen grund til at støtte det her beslutningsforslag. Og jeg glæder mig over, at det så var det første spørgsmål, der ikke lige omhandlede en Venstretrøje, det var fint også at få lidt andre spørgsmål end om den. Det lød, som om at det med at have en Venstretrøje på nærmest var det værste, man overhovedet kunne have på. Det synes jeg nu ikke, så mange tak for spørgsmålet.

Spørgeren.

Jeg vil nu mene, at det var meget værre, hvis man havde en Radikale Venstre-trøje på. Det ville være det allerværste. Men det, der er så skuffende, er jo, at man har haft temmelig mange år til at sætte sig ind i, hvad det er, vi er oppe imod, og at man bliver ved med ikke at tage det alvorligt. Man bliver ved med bare at skøjte på overfladen og ikke se den kæmpe værdikamp, vi står i, den trussel, der er, imod både Europa og Danmark. Man bliver stadig væk ved med at lalle om, at der bare er tale om en religion på linje med kristendommen eller buddhismen – nu nævnte ordføreren godt nok ikke præcis de ord, men jeg tror, at det er det, der ligger i udtalelsen – og det synes jeg er meget, meget sørgeligt.

Ordføreren.

Nu er jeg desværre ikke så god til at skøjte, men det kunne ellers være meget sjovt at prøve det en dag. Men helt grundliggende anerkender Radikale Venstre da også, at der kan være nogle, som bliver presset til at gå med et tørklæde, selv om de ikke ønsker det, og vi vil da gerne være med til i høj grad at bekæmpe negativ social kontrol. Så det er en indsats, som vi synes er meget vigtig, og det vil vi gerne være med til at bekæmpe.

Mange tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går nu over til SF's ordfører, hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak for det. Jeg har fået stukket en tale i hånden fra vores ordfører, fru Halime Oguz, så den vil jeg læse op. I SF kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag. Vi er modstandere af det, og det er i øvrigt ikke inden for rammerne af grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Beslutningsforslaget lægger op til et forbud, som alene vil ramme én bestemt trosretning. Det bryder med grundloven, der forbyder diskrimination på baggrund af trosbekendelse. Vi ønsker ikke at lave lovgivning, der strider imod de grundlæggende frihedsrettigheder, som har lagt grundstenene for det danske demokrati.

Når det er sagt, synes jeg, at det er værd at tale om de unge piger, der ufrivilligt pålægges at bære tørklæde. Ligesom det er en demokratisk ret at klæde sig, som man vil, er det en demokratisk ret at fravælge tørklædet. Lige præcis det sidstnævnte mener jeg bliver tysset ned. Vi må ikke lukke øjnene for den virkelighed, der findes derude, for hvem skal tale sagen for den pige, der fik tørklæde og lange kjoler på helt ned til anklerne som 6-årig, eller pigen, der som 12-årig blev klippet helt skaldet af sin far, så hun dermed blev tvunget til at bære det? Det er den ufrivillighed, som vi skal gøre op med. Vi skal hjælpe de unge piger, som af ufri vilje tvinges til at bære slør, og det skal vi bl.a. gøre ved at styrke uddannelsesinstitutioner, således at lærerne har de rette ressourcer til at hjælpe de piger, som ønsker at bryde ud. Men et forbud mod at bære tørklæde i offentlige institutioner er på ingen måde SF's politik, og vi kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Tak for det. I Enhedslisten har vi den meget klare opfattelse, at hverken Folketinget eller regeringen skal blande sig i, hvordan man går klædt – aldrig nogen sinde under nogen omstændigheder. Vi skal heller ikke blande os i, hvad folk tror på, så længe det ikke skader andre mennesker. Man kan være enig eller uenig i, hvad andre går rundt og tror på, men ligegyldigt hvad, er det ikke noget, staten skal blande sig i, så længe man ikke tror på noget, der skader andre. Derfor vil vi i Enhedslisten selvfølgelig også stemme imod det her forslag, ligesom vi stemte imod det såkaldte burkaforbud. Vi mener simpelt hen ikke, at det er Folketingets eller regeringens opgave at blande sig i, hvordan folk går klædt, og måske særlig ikke, hvordan kvinder går klædt.

Der er flere grunde til, synes jeg, at der er problemer med det her forslag fra Dansk Folkeparti. Ud over at det er formynderisk i forhold til kvinders påklædning, bygger det også på nogle meget ubehagelige antagelser, synes jeg. Det bygger på, at der er nogle danskere, man i DF ikke bryder sig om, nogle danskere, man ikke mener der skal være plads til på arbejdsmarkedet og på vores uddannelsesinstitutioner, nemlig de kvinder, som er praktiserende muslimer. Det fremgår af forslaget, at forslagsstillerne ser på det at gå med tørklæde som et udtryk for, at kvinderne udfører en bevidst eller ubevidst mission for islam. Der må jeg bare sige, at det er jeg dybt uenig i. At gå med tørklæde handler ikke om at missionere, det handler om at dyrke sin tro, og det er en ret, som er sikret i grundloven og i de internationale konventioner. Så er jeg med på, at Dansk Folkeparti ikke går så meget op i de internationale konventioner, men jeg har dog lagt mærke til, at Dansk Folkeparti her på det sidste har snakket rigtig meget om, hvor vigtig grundloven er, og religionsfriheden er sådan set også en del af vores grundlov.

I Enhedslisten betragter vi det som et uacceptabelt indgreb i religionsfriheden, nemlig den troendes mulighed for at praktisere sin religion. Det er samtidig et indgreb i den enkeltes ret til at klæde sig, som man vil. Derfor skal muslimer selvfølgelig have ret til at bære tørklæde i offentlige institutioner, ligesom alle andre sådan set skal have ret til at bære de tørklæder, de vil. Som jeg ser det, handler det her forslag om, at Dansk Folkeparti ikke bryder sig om muslimer. Derfor mener de, at livet skal gøres så svært som muligt for vores muslimske medborgere. Men jeg har svært ved at tro på, at det gavner nogen som helst form for integration, jeg har svært ved at tro på, at det gavner de kvinder, der er tale om her, med muslimsk baggrund, andet end at det faktisk lægger endnu flere snubletråde ud for de mennesker, som er praktiserende muslimer i Danmark.

I Enhedslisten mener vi ikke, at det er Folketingets opgave at bestemme, hvad for noget tøj folk skal have på og slet ikke kvinder. Jeg vil forsvare enhver kvindes ret til at have tørklæde på, ligesom jeg vil forsvare enhver kvindes ret til at tage tørklædet af. Det er simpelt hen noget pjat for at sige det mildt, at vi nu her i Folketinget har en diskussion om, hvordan kvinder må klæde sig. Helt ærligt, det er år 2020. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Ja, det er lige præcis år 2020, og vi står virkelig med en udfordring over for en indvandring og en islamisk trussel, som vil tage friheden fra os. Det synes jeg at man bør være opmærksom på, og derfor er det, at det her forslag selvfølgelig kommer på rette tid.

Det er jo ikke diskriminerende på den måde, at man udelukker folk fra at arbejde i den offentlige sektor, som ordføreren siger. Det er ikke rigtigt – det er noget vrøvl. Der skal være religionsfrihed – det er så vigtigt – men det er da ikke det samme, som at man har agitationsfrihed. Man kan også godt på et hospital blive bedt om at tage en sygeplejerskeuniform på. Er det at fratage kvinder enhver form for frihed? Nej, det er ej. Man kan da sagtens være muslim og have en halvmåne på som et smykke – det er da ikke noget problem – men det er det at gå rundt med kæmpestore agitationssymboler som T-shirts eller tørklæder, der sender nogle bestemte politiske eller religiøse signaler, i forhold til at være i vores offentlige sektor, når man skal behandle folk på sygehusene eller undervise børn i skolerne.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget, meget mærkeligt, at man om et forslag, der handler om at bestemme, hvordan kvinder skal klæde sig, mener, at det handler om frihed. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Og jeg må sige, at der da er væsentlig forskel på, at sygeplejersker og hjemmehjælpere går med uniformer, bl.a. af hygiejniske årsager, og så at der er nogle kvinder, der bærer tørklæde. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi i 2020 står her og har en debat om, hvordan kvinder skal klæde sig. Jeg troede ærlig talt, vi var kommet derhen, hvor vi selv måtte bestemme, hvad for noget tøj vi gik i, uanset om vi gik i meget nedringet tøj eller meget tildækkende tøj. Det er da noget, vi selv bestemmer.

Spørgeren.

Men det kan da ikke være rigtigt, at vi står her i 2020 i Folketingssalen og diskuterer noget, hvor det viser sig, at ordføreren overhovedet ikke har den ringeste idé om, hvad det er for et værdisystem, man kommer med, når man har et islamisk tørklæde på. Ville ordføreren synes, det var fint nok, hvis en sygeplejerske klistrede et stort kommunistflag eller et naziflag på sin uniform? Ville ordføreren sige: Jamen er det da fint nok; kvinder skal selv bestemme, hvad de vil have på?

Det er da ikke okay med den form for agitation. Og man er da nødt til at sætte sig ind i, hvad det er for et værdisystem, der ligger bag.

Ordføreren.

Jamen som jeg også sagde i min ordførertale, betragter jeg ikke det at gå med tørklæde som agitation; jeg betragter det som den enkeltes ret til at udøve og dyrke sin religion. Og det synes jeg faktisk, fru Marie Krarup, er helt i orden, og det synes jeg at alle skal have lov til. Og så må jeg også bare sige, at jeg simpelt hen ikke forstår, at man i Dansk Folkeparti kan bilde sig selv ind, at det her er et frihedsforslag – altså, man vil her diktere, hvordan kvinder skal gå klædt. Det er fuldstændig langt ude i forhold til ligestillingen.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi over til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Og tak til Dansk Folkeparti for det her forslag. Vi Konservative er rørende enige i, at myndighedspersoner fra politi, forsvar og domstole ikke skal bære stærkt religiøse symboler såsom det muslimske tørklæde. Jeg anerkender også fuldt ud, at det muslimske tørklæde bliver brugt som en del af en meget omfattende, desværre, social kontrol i muslimske miljøer, herunder også at tørklædet kan symbolisere en lavere status for kvinder, samt at brugen af det muslimske tørklæde for offentligt ansatte nok er en eller anden balance og et emne, som er i bevægelse og under diskussion. Et godt eksempel på det er det forslag, som kommer på torsdag – jeg tror, det er fra Frie Grønne – hvor man foreslår, at netop politifolk og danske soldater godt må bære det muslimske tørklæde. Det er vi Konservative jo lodret imod. Desuden ser vi også tiltag rundtomkring i Europa, hvor flere lande siger fra over for brugen af tørklædet i forskellige situationer, ligesom vi i Danmark gør i forhold til politifolk og soldater – netop for at imødegå den sociale kontrol og islamisering af det offentlige rum.

Men vi Konservative mener ikke, at et fuldstændigt forbud, som det er beskrevet her, er det rigtige, og derfor kan vi ikke stemme for.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ingen korte bemærkninger. Og så går vi videre til fru Mette Thiesen i Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. I Danmark foregår der en stigende islamisering. Fundamentet under vores dejlige danske samfund eroderer under vores fødder, mens islam sniges ind under dække af mangfoldighed og kulturel berigelse. Og intet kunne være mere forkert og mere ødelæggende. Islam er i direkte opposition til danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde trives i institutioner og på skoler og offentlige arbejdspladser, og det skal der sættes en stopper for.

Som dansker skal man selvfølgelig ikke konfronteres med det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde, uanset om det er i den lokale folkeskole, på sygehuset eller i ældreplejen. Danske børn skal ikke konfronteres med en ideologi, der er i direkte modsætning til ligestilling mellem kønnene. Danske piger skal ikke konfronteres med et tørklæde, der symboliserer, at piger er mindre værd end drenge. Danske ældre skal ikke konfronteres med symbolet på en ideologi, der er i modsætning til de frihedsrettigheder, som danske mænd og kvinder har sikret danskerne igennem et århundrede – fra dem, der kæmpede for kvindernes stemmeret til de modige danske modstandsfolk under anden verdenskrig. Danskere på sygehuse skal ikke konfronteres med islam, når de er allermest sårbare og har brug for pleje og omsorg. Islam skal ganske enkelt ingen indflydelse have i det danske samfund.

Derfor bakker vi selvfølgelig op om dette beslutningsforslag.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg høre, om der er nogen til stede fra Liberal Alliance, som nu har retten til at få sin ordførertale. Det er der ikke. Men det vil hr. Sikandar Siddique have mulighed for. Værsgo.

Tak for ordet. Frie Grønne er modstandere af det fremsatte forslag, som vi opfatter som dybt diskriminerende. Det er for os svært at forstå, at vi i Danmark, hvor vi elsker og hylder vores frihed og ligestilling, skal begrænse netop friheden og ligestillingen. Det er uforståeligt i et land, som består af forskellige mennesker og kulturer, og hvor vi i særlig grad drager fordel af friheden og ligestillingen, at man ønsker at begrænse den. Det ene øjeblik taler man om, at indvandrere ikke er gode nok til at komme ud på arbejdsmarkedet, mens man i det næste gør alt, hvad man kan, for at de selv samme mennesker bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet. Det hænger ikke sammen.

Forslaget handler jo ikke om religiøse symboler generelt, men forslaget er endnu et målrettet forsøg på at nedgøre og diskriminere muslimske medborgere. Vi bør som samfund gå en helt anden vej. I stedet for bør vi fokusere på, hvordan vi kan sikre, at kvinder med tørklæde ikke skal sende 60 pct. flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til en samtale. Hvordan sikrer vi, at kvinder med tørklæde ikke risikerer at blive udsat for ubehagelige verbale og fysiske angreb, som vi læser om og hører om? Frie Grønne ønsker, at alle skal være frie og have størst mulig frihed og lighed, så længe den individuelle frihed ikke begrænser andres frihed. Det gør tørklædet ikke. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor Dansk Folkeparti er så bange for, at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde.

I dag er der masser af muslimske kvinder i den offentlige sektor, som bærer tørklæde: læger, jurister, sygeplejersker, socialrådgivere og sosu'er. Tusindvis af kvinder med tørklæde arbejder jo dermed i den offentlige sektor og gør en forskel for vores velfærdssamfund. Hvordan vil DF besætte alle de stillinger, hvor de potentielt skræmmer medarbejderne væk, hvis forslaget bliver til virkelighed? Når man fremsætter sådanne uansvarlige forslag, kan man i det mindste anvise, hvordan velfærdsstaten så skal hænge sammen. Hvorfor gøre det til et problem, at kvinder har friheden til selv at vælge, hvilket tøj de tager på, når de skal arbejde? Det er vigtigt for os i Frie Grønne, at friheden ikke er begrænset til dit privatliv. Vi mener, at du skal have mulighed for at møde op på din arbejdsplads, uanset hvilken religion og hvilken beklædning du foretrækker. Muslimske kvinder med tørklæde er en del af vores samfund, om man vil det eller ej, islam er den næststørste religion i Danmark, om man vil det eller ej. Det skal vores offentlige institutioner kunne rumme.

Alt det leder mig frem til, at der på ingen måde er en logik i DF's forslag. Det er fuldstændig blottet for relation til virkeligheden og vil gøre de problemer større, som DF er så optaget af. Færre kvinder med muslimsk baggrund vil være på arbejdsmarkedet, og eksempelvis vil vores ældre blive efterladt i egen afføring og uden mad, fordi Dansk Folkeparti er bange for kvinder med tørklæde. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Man kan tage tørklædet af. Det ved jeg ikke om hr. Sikandar Siddique er klar over. Men det er muligt at tage et tørklæde af, og det er dermed muligt at arbejde i den offentlige sektor. Man kan godt være muslim uden at have tørklæde på. Det kan vi jo se i Frankrig. Så det er jo ikke rigtigt, at det her er en udelukkelse for folk. Men det er en udelukkelse af agitation, det er fuldstændig rigtigt. Jeg ville heller ikke bryde mig om, hvis folk gik rundt med kommunistiske symboler på deres tøj, når de passede mine børn i børnehaven eller underviste mine børn i folkeskolen eller passede syge mennesker på hospitalerne. Det er ikke et sted, hvor man agiterer – det har vi ikke tradition for – og man agiterer heller ikke for islam i offentlige institutioner, efter min mening. Det bør man ikke, og når man ikke selv kan finde ud af det, mener jeg derfor, at det vil være fornuftigt at lave nogle regler, som fortæller folk, at det skal man lade være med. Ja, jeg kan ikke nå mere nu.

Ordføreren.

Jeg ventede på spørgsmålet, men jeg synes faktisk, fru Marie Krarup, det er dybt problematisk, at man mistænkeliggør kvinder, vores samfundsborgere, vores medborgere, som hver evig eneste dag knokler for, at vores samfund kan hænge sammen, og som passer vores børn, passer vores ældre, gør rent, er jurister, og at man på den måde med sådan et forslag skærer alle kvinder med tørklæde over én kam og sætter dem i bås med nogle, der vil agitere for en eller anden religion, og det kan være en hvilken som helst religion. Det synes jeg faktisk er dybt problematisk. Det vil jeg sige. Vi har i Danmark en stolt tradition for, at vi kan vælge at gå klædt, som vi vil, og det gør det her forslag op med.

Spørgeren.

Man kan jo tage tørklædet af, som jeg sagde. Men det vil sige, at man heller ikke agiterer, hvis man går rundt med et kommunistflag på sin T-shirt? Så agiterer man ikke? Altså, det mener jeg at man gør, og det gør man også, når man har et islamisk tørklæde på, og islam er jo et system, der går imod alt det, vi har i Danmark, og som går imod frihed, ytringsfrihed, religionsfrihed, kvinders ligestilling. Alle de ting, som vi holder af i Danmark, er islam modstander af, og der er det da mærkeligt, at man siger: Det må du godt agitere for; vi vil godt nok nødig have kommunistisk eller nazistisk eller anden agitation fra offentligt ansatte, men lige præcis det dér må du godt. Det er da mærkeligt.

Ordføreren.

Fru Marie Krarup siger, at man kan tage tørklædet af. Men man kan også lade være med at fremsætte kvindeundertrykkende forslag i Folketingssalen; man kan lade være med at modarbejde det, som tidligere generationer har arbejdet for, netop lighed for loven, retten til selv at vælge; man kan lade være med at fremsætte forslag, der angiveligt er grundlovsstridige. Jeg vil på det kraftigste opfordre Marie Krarup til ikke at generalisere og ikke at dæmonisere, som Dansk Folkeparti har gjort i rigtig, rigtig mange år.

Tak til hr. Sikandar Siddique fra Frie Grønne; det glemte jeg at nævne før, undskyld. Nu er det så ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Når man tager et islamisk tørklæde på, svarer det til at bære en T-shirt, hvor der står: Allah er den største. Det vil sige, at der ligger et klart og tydeligt og larmende budskab om, at islam er den rette religion, og ikke bare det, men at det at følge shariaen inden for islam er det rigtige. At bære et islamisk tørklæde er dermed en voldsom form for signalgivning, der er at sammenligne med reklamer.

Danmark er et kristent land, og det har gennem mange århundreder været præget af kristendommen. Dannebrog er prydet af et kristent kors, vores kultur og dermed også vores offentlige institutioner er funderet på kristendommen og kristne værdier. Kristendommen og kristne højtider er tydeligt til stede i skoler og offentlige institutioner i form af udsmykning, jule- og påskepynt, fridage efter den kristne kalender samt andre kristne traditioner, f.eks. juleafslutningen i en kirke, fællessang af salmer og eventuelt fadervor ved morgensamlingen på nogle skoler. Samtidig med at man i Danmark har en lang tradition for, at kristendommen er til stede overalt, så har vi også en tradition for, at man ikke missionerer for andre religioner, sekter eller politiske ideologier i offentlige institutioner. Mange institutioner forbyder direkte politisk agitation på institutionens område undtagen på bestemte politiske debatdage. Vi har også en tradition for en upartisk embedsmand, der hjælper sin minister uanset ideologi. Jeg har aldrig set en embedsmand på arbejde med en T-shirt, hvor der står, at Mette Frederiksen er bedst, eller at kun Socialdemokratiet duer. Det gør man ikke, for man respekterer, at politisk og ideologisk reklame ikke hører til i danske offentlige institutioner. Danske offentlige institutioner er kort sagt præget af kristen dansk kultur, men lukket for agitation for religioner, sekter eller politiske ideologier. Sådan skal det blive ved med at være.

Derfor mener vi i Dansk Folkeparti ikke, at der bør gives plads til islamisk mission i danske offentlige institutioner. Når kvinder bærer et islamisk tørklæde, udfører de bevidst eller ubevidst mission for islam. Det bør der ikke være plads til i danske offentlige institutioner, og det er baggrunden for, at vi har fremsat beslutningsforslaget, som vi er glade for at vi har fundet støtte til. Formelt vil Nye Borgerlige stemme for det sammen med os, men andre har jo udtrykt en vis sympati for, at man er på vagt over for det islamiske tørklæde. Så jeg tror, at det vil gå med det her forslag, som det er gået med burkaforbuddet: Det begynder med, at man siger, at vi er sindssyge, og at det er umuligt, og at det slet ikke kan lade sig gøre, men efter en periode bliver det gennemført.

Så vi vil selvfølgelig blive ved med at fremsætte dette forslag, indtil vi får det gennemført, for det er ikke på kant med grundloven, det er ikke noget, der forbyder religionsfriheden, det er ikke kvindediskriminerende, men det er sund fornuft. Der er bare ikke nogen, der har taget sig sammen til at sige til indvandrere, der kommer hertil med en muslimsk baggrund: Vi agiterer ikke i vores offentlige institutioner. Det er der ikke nogen der har taget sig sammen til. Formentlig er forklaringen, at man i begyndelsen ikke regnede med, at der ville komme så mange. Man regnede ikke med, at man på den måde ville blive domineret af det, at der lige pludselig ville være muslimske parallelsamfund i Danmark. Det kunne man formentlig ikke forestille sig. Så man fik ikke sagt det, man fik ikke sat foden ned første gang, man oplevede en kvinde med et tørklæde på i en offentlig institution, og så har man ikke fået gjort det. Nu skal det gøres, og jeg er sikker på, at det ligesom med burkaforbuddet også vil komme på et tidspunkt. Det ser jeg frem til. Indtil videre vil vi fortsætte med at argumentere for det for at forsvare den frie danske hverdag og bekæmpe, at islamiske værdier skal få fodfæste i Danmark. Tak for ordet, og tak for debatten.

Selv tak. Vi er ikke helt færdige endnu. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren mener, at der er modstrid mellem at have et arbejde i det offentlige, passe det til punkt og prikke, og bære tørklæde.

Ordføreren.

Der er det forhold, at når man bærer tørklæde, så agiterer man for et religiøst politisk system, og det er imod den tradition, vi har i Danmark, og man agiterer for et religiøst politisk system, som er undergravende for Danmark, og som er i modstrid med al den frihed, vi har i Danmark.

Spørgeren.

Nu fik vi en lang forklaring om agitation. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er: Er der modstrid mellem det at passe sit arbejde til punkt og prikke, eksempelvis tage en blodprøve eller gøre noget andet, hvad ens arbejde nu går ud på i det offentlige, fuldføre sit arbejde, nøjagtig som man skal, og bære tørklæde?

Ordføreren.

Jeg tror godt, at man kan tage en blodprøve og udføre sit arbejde, selv om man har islamisk tørklæde på. Det er jo ikke det, det går på. Det, det går på, er, at man samtidig sender nogle signaler, som ikke er okay. Det er ikke okay at agitere. Hvad ville ordføreren sige, hvis sygeplejersken havde et stort nazikors malet på sin dragt? Ville det ikke virke en smule mærkeligt? Jeg mener ikke, at der bør være plads til den form for agitation, når man arbejder i den offentlige sektor og har med almindelige borgere at gøre.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger. Er der nogen, der føler, at de ikke har fået ordet?

Det er der ikke. Ønsker ministeren ordet til det her punkt? Nej. Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.