Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 38:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 20.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak for det. Dansk Folkeparti har med B 38 fremsat et forslag, der pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2021 at iværksætte de nødvendige regelændringer, så statstilskuddet til fri- og privatskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, betinges af, at de pågældende skoler kan dokumentere, at de ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund. Og der er lidt deja-vu over det, for i maj svarede jeg på et i sin substans identisk beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, men det er også en vigtig debat, så det er fint nok, at vi får taget den en gang til. Men det betyder selvfølgelig, at der vil være en vis genkendelse i forhold til tidligere på året.

I skolen lærer vores børn jo efter min mening ikke bare at læse og regne. En mindst lige så vigtig del af det at drive uddannelsesvæsen og holde skole er, at de lærer at være en del af et stærkt fællesskab; og forhåbentlig et fællesskab, der åbner deres verden, for alle tænker ikke præcis ligesom en selv og vokser op under andre forhold, end man selv gør. Derfor misser man efter min mening en af de væsentligste opgaver i skolen, hvis det er sådan, at en elevsammensætning er for skæv.

Det kan være Christians mor, der stemmer på Liberal Alliance, og Sofies far, der stemmer på Enhedslisten, og det er sundt for dem begge to at gå i klasse sammen. Det er vigtigt for høj og lav, for højre- og venstreorienterede og alt det, der er midt imellem, at man kommer til at være sammen med hinanden. Det gælder jo så også der, hvor forskellene er væsentlig større end bare det at stemme på det ene eller det andet parti.

Det kan være, man kommer fra fuldstændig forskellige kulturbaggrunde i forhold til det, der er den danske kulturbaggrund. Og der vil det selvfølgelig ydermere være vigtigt for de børn, at de faktisk får et kendskab til den kultur, som størstedelen af de mennesker, de kommer til at møde i deres hverdag, lever i.

Hvis vi vil have et Danmark, hvor der er plads til alle – og alle, der vil – jamen så kræver det, at vi ikke isolerer os med vores egne. Det kræver, at det bærende fællesskab i skolen ikke står i kontrast til de rummelige demokratiske værdier, som det danske samfund er baseret på.

Regeringen mener på den baggrund, at der ikke bare skal tages et opgør med de muslimske friskoler, men også med andre skoler, hvor elevsammensætningen er meget skæv. Det mente vi, før vi gik i regering, og det mener vi nu. Vi skal ikke støtte friskoler eller for den sags skyld andre dele af vores uddannelsessystem, hvor man alene på den måde, eleverne er sammensat på, kommer til at modarbejde integrationen og bidrage til, at der bliver skabt parallelsamfund. For os er det vigtigt, at ikke bare Christian og Sofie, som jeg omtalte før, leger med hinanden, men at Ahmed og Samir også bare kommer til i hverdagen at møde og lege med Christian og Sofie, altså så man lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Ellers danner vi grobund for parallelsamfund; det bliver et os og et dem, og det dur ikke. Det skal vi bekæmpe.

Men regeringen mener så i forhold til det her beslutningsforslag egentlig, at vi ville kunne komme længere, hvis vi ser det i sin helhed. Altså forstået på den måde, at lukker man bare et antal skoler, står man med en markant integrationsudfordring på de omkringliggende folkeskoler. Og derfor er det vigtigt for os, at vi ser det her i sin sammenhæng. Det vil sige, at vi ikke alene ser det i forhold til de enkelte skoler, men prøver at se på, hvordan vores samlede folkeskole- og ungdomsuddannelsessystem kan hænge sammen, sådan at andelen af børn og unge, der kommer fra tosprogede familier, ikke bliver for høj, så man derfor får den udveksling, der skal til, så skolen kan begge de dele, som den efter vores mening skal kunne, nemlig både at lære børnene at læse og regne, men også at lære børnene at være en del af det fællesskab, de er en del af i vores samfund.

Så vil jeg i øvrigt bare for en god ordens skyld oplyse, at det er vurderingen, at de foreslåede tilskudsbetingelser, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i elevernes baggrund, ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men vi arbejder altså i regeringen uforandret på at finde en konkret model, hvor vi dæmmer op for den opdeling, vi ser i vores uddannelsessystem. Det er blevet væsentlig forsinket af corona, men er i gang. Og det vil sige, at vi har startet med at tage fat om ungdomsuddannelserne. Der er vi kommet rigtig langt, og det, der så er intentionen, er, at vi kigger på folkeskoler og grundskoler efterfølgende og sluttelig kigger på vores dagtilbudsområde. Så det er det, der er planen.

Man kan sige, at nu står vi midt i anden bølge af corona, og jeg håber, at vi snart er der, hvor vi kan sætte gang i alt det her arbejde i samme tempo, som vi ville kunne have gjort, hvis ikke der havde været corona. Men det er altså baggrunden for, at der ikke er fremlagt en konkret model endnu. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for de pæne ord, som jo tyder på, at Socialdemokraterne vil holde fast i det, de har sagt tidligere. Første gang vi havde forslaget i salen, stemte Socialdemokraterne for. Dengang var der en vurdering fra Justitsministeriet om, at det rejste spørgsmål i henhold til grundloven og til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Siden stemte Socialdemokraterne ikke for forslaget, selv om Justitsministeriet nu siger, at det kan rummes inden for grundloven, men stadig væk rejser spørgsmål i forhold til menneskerettighedskonventionen.

Det kan jo godt være lidt forvirrende, både for sådan en som mig og for folk udenfor. Men hvad betyder det helt konkret? Vil regeringen arbejde efter hensigten i dette forslag, nemlig at vi fremover ikke vil have muslimske friskoler, som på statsstøtte modarbejder integrationen?

Ministeren.

Ja, den hensigt synes jeg egentlig er ret klar, og det er jo ikke kun, hvad angår friskolerne. Altså, jeg vil egentlig gerne udvide det, og det er også derfor, jeg lagde vægt på både ungdomsuddannelser og folkeskoler, som jo også for nogle enkeltes vedkommende stadig væk har en meget, meget skæv elevsammensætning. Og det er efter vores mening et spørgsmål om, at hvis man skal kunne bære vores fællesskab, og det er jo fundamentalt set det, børnene skal, når de bliver voksne – de skal kunne være grundstammen i vores samfund – så skal man kende hinanden på kryds og tværs af etniske og sociale skel.

Derfor vil vi insistere på, at man lærer hinanden at kende på kryds og tværs, og derfor duer det selvfølgelig ikke, at vi på friskoler eller folkeskoler eller ungdomsuddannelser eller i børnehaven har meget skævt sammensatte elevgrupper, for så betyder det, at vi mister noget. Altså, jeg har tit hørt som modargument i forhold til at gøre de ting, vi gerne vil, at nogle af de her skoler leverer rigtig gode faglige resultater. Og det er jo alt sammen meget fint, men de leverer bare ikke på den del, der handler om, at vi skal lære hinanden at kende.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg vil også gerne understrege, at forslaget her jo ikke direkte siger, at vi vil lukke skoler, men at man vil fratage støtte til skoler, der har mere end 50 pct. elever med udenlandsk baggrund. Og de skal så leve op til en række kriterier, bl.a. at de kan dokumentere, at de kan integrere.

Er ministeren enig i, at det er en farbar vej i forhold til at håndtere disse skoler, der har udfordret vores fællesskab?

Ministeren.

Altså, jeg får næsten lyst til at sige nej. Og det er egentlig ikke så tit, at jeg er strammere end Dansk Folkeparti, lige hvad den her slags spørgsmål angår. Jeg vil sige – og nu kommer vi til at have en forespørgsel om det senere i dag – i forhold til det der med at kunne dokumentere, at man kan integrere, at hvis man har en skole, hvor der kun er nogle som Sofie eller kun nogle som Karsten eller kun nogle som Ahmed eller kun nogle som Samira, så mener jeg simpelt hen ikke at man kan integrere. Og det vil sige, at det ville jeg betvivle om der ville være skoler der kunne.

Tak, så er det fru Mette Thiesen.

Tak for ministerens svar. Det leder jo sådan set hen til den forespørgsel, vi skal have senere. Jeg har jo spurgt en del gange angående den her tvangsfordelingstanke, som Socialdemokratiet har gang i, desværre bakket op af alle andre partier end Nye Borgerlige, altså at man skal kunne fordele sig ud af, at man har haft en utrolig lemfældig og rigtig, rigtig skadelig udlændingepolitik i rigtig mange år, og så efterlader man regningen i børneværelset, og så løser det hele sig.

Der kunne jeg bare godt tænke mig at spørge ministeren – for ministeren har ikke kunnet svare, hverken på samråd eller noget som helst andet – om, hvilke undersøgelser og hvilket empirisk grundlag der er for at antage, at hvis man begynder at tvangsfordele elever ud, vil det have en gavnlig effekt.

Ministeren.

Jamen det kommer jo an på, hvad det er, man gerne vil opnå. Jeg anerkender ikke den ordlyd, som ordføreren bruger i den her forbindelse, vil jeg gerne lige sige. Og det tror jeg sådan set heller ikke resten af partierne gør. Det er derfor, at de støtter op om tankerne om at begynde at kigge på elevsammensætningen: Det er, fordi den ordlyd ikke rigtig passer ind i det her billede.

Men hvis det, man gerne vil opnå, er høje karakterer – som det eneste, man fokuserer på i uddannelsessystemet – så anerkender jeg, at der er skoler, der har en meget ensidig sammensætning af elever, og som har meget gode faglige resultater.

Men for mig skal uddannelsessystemet kunne to ting. Den ene er at levere gode faglige resultater, og det andet er at lære børn at skulle være det, de bliver, når de bliver voksne, nemlig dem, der bærer vores fællesskab og samfund. Og det kræver, at man kender hinanden på kryds og tværs, så den opgave kan man ikke levere på. Men opgaven er åbenlyst en anden. Vi opfatter skolens opgave som noget forskelligt, tror jeg, hvis jeg skal komme med et bud.

Fru Mette Thiesen.

Nej, det gør vi ikke. Jeg anerkender bare ikke den socialdemokratiske præmis om, at alle skal være dårligere, i stedet for at sikre, at alle faktisk kan blive bedre, og at man selvfølgelig ikke skal efterlade regningen for årtiers forfejlede udlændingepolitik i børneværelset. Der står vi desværre bare ret alene med den holdning.

Men det her forslag handler jo bl.a. om muslimske friskoler, og i Danmark betaler vi jo skolerne over skatten, både folkeskoler og fri- og privatskoler, og det er jo netop for at sikre, at danske børn uddannes til et samfund med demokrati, frihed og ligestilling mellem kønnene. Og islam er jo i opposition til alt det. Nu har regeringen haft regeringsmagten i halvandet år. Hvornår får I stoppet det vanvid, at danske skattekroner går til muslimske friskoler?

Ministeren.

Altså, i forhold til den præmis, at man ligesom skal tage en diskussion med hinanden, hvor den ene siger, at I mener bare, at alle skal være dårligere i skolen: Nu har jeg været i Folketinget rigtig mange år, og jeg har faktisk aldrig nogen sinde mødt nogen, der gerne ville have, at noget som helst blev dårligere. Altså, min oplevelse er egentlig, at vi med hver vores politiske standpunkter og baggrunde alle sammen gerne vil have, at vores samfund bliver bedre. Så har vi en forskellig opfattelse af, hvordan vi kommer derhen. Men jeg synes måske, det er lidt ærgerligt, særlig når man kun har 30 sekunder til at svare, at man så skal starte med at skyde hinanden den slags intentioner i skoene.

Tak. Til de medlemmer, der først er kommet herind lidt senere, vil jeg sige, at jeg rejser mig, 10 sekunder før tiden udløber, fordi uret på talerstolen ikke rigtig virker – det står og blinker. Så når jeg har rejst mig, betyder det, at der er 10 sekunder, til man skal stoppe.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Jacob Mark.

Tak for det. Jeg synes, det er rigtigt, at man sørger for, at elever er mere blandet i folkeskolen og i den frie grundskole, for jeg mener, at børn har godt af at møde hinanden på tværs af klasser, kultur og forskelligheder. Men jeg tror ikke, at det er gjort ved det. Vi har faktisk med succes, synes jeg selv, i sidste valgperiode været med til at ændre på de frie grundskolers tilsyn af to omgange, men jeg synes stadig, der ligger et arbejde i at gøre det endnu bedre, f.eks. i forhold til dem, der er censorer ved eksamenerne. Men måske også – har jeg hørt fra friskolesektoren – ved at det at fremme integration kunne blive en del af tilsynet, altså at det skal være noget, man siger er vigtigt for skolens virke. Men det, jeg i virkeligheden vil spørge om, er, om ministeren også vil sørge for, at vi får nogle drøftelser om tilsynet med frie grundskoler.

Ministeren.

Ja, absolut, og det har jeg faktisk sat i værk, inden coronaen ramte os. Jeg har simpelt hen bedt om at få en gennemgang, for der er hen over de senere år blevet indført en del stramninger i forhold til tilsynet, men der har også været nogle punkter, hvor jeg har været ret bekymret, herunder over, at der er en del af skolerne, som underretter langt mindre, end man f.eks. gør i folkeskolen. Det kan jo være, fordi elevsammensætningen har en bestemt karakter, der gør, at der bare ikke er så mange børn at underrette om, med nogle steder vil det nok ikke være tilfældet. Og der er jeg selvfølgelig bekymret for, at nogle af dem kommer i klemme. Så det vil jeg gerne give tilsagn om, men det bliver altså på den anden side af coronaen.

Hr. Jacob Mark? (Jacob Mark (SF): Jeg har ikke noget). Så er der en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tusind tak for ordet. Det er bare lige for at få fuldstændig klarhed omkring regeringens holdning. Hvis man gennemfører et sådant forslag – og nu hører jeg ministeren sige, at man kommer med et forslag, der ligesom er bredere – så betyder det jo i praksis, at man skaber nogle vilkår, der gør, at muslimske friskoler skal lukke. Det er det, der bliver resultatet af en sådan lovgivning, hvis den bliver gennemført. Er det korrekt forstået, at regeringen ser de muslimske friskoler som værende problemet og derfor kommer med den her lovgivning, der skal gøre, at friskolerne bliver nødt til at lukke og slukke? Det er bare for at få fuldstændig klarhed omkring det spørgsmål.

Ministeren.

Vi synes, at det er elevsammensætningen, der er problemet, og derfor kan man ikke bare drage den konklusion, som spørgeren gør. Så jeg har lidt den samme kommentar, som jeg havde til en tidligere ordfører. Jeg vil sige, at der bliver lagt nogle præmisser ind i det, som jeg egentlig ikke selv synes jeg har stået heroppe og givet udtryk for. Det, som regeringen er enormt optaget af, er, at vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Man får de bedste kort på hånden, hvis det er sådan, at man kender folk fra alle dele af vores samfund. Det vil sige, at der er folkeskoler, gymnasier og friskoler, hvor elevsammensætningen er meget, meget skæv. Det duer ikke, og det vil vi gerne have rettet op på.

Hr. Sikandar Siddique.

Når jeg spørger sådan, er det jo, fordi – og det kan godt være, at ministeren ikke giver udtryk for det i sin tale og i de gloser, der bliver brugt her – hele debatten om det her forslag har gået på muslimske friskoler. Så hvis vi bare skal være ærlige og oprigtige, er det jo, fordi det her forslag skal gå ind og ramme muslimske friskoler. Så vil jeg lige høre noget: Justitsministeriet er jo nu kommet frem til, at det ikke er grundlovsstridigt, og at det flugter fint med § 70. Men den forsker, man citerer, har været ude at modsige ministeriet og sagt, at den udlægning kan man slet ikke genkende. Jeg vil gerne høre ministerens holdning til den del.

Ministeren.

Jeg er ikke jurist, så det vil jeg slet ikke gå ind i. Jeg har ikke nogen juridisk embedseksamen eller lignende, der gør, at jeg kan vurdere det, så det vil jeg ikke svare på.

Til gengæld vil jeg sige, at det jo er rigtigt, at det her forslag, fremsat af Dansk Folkeparti, alene handler om muslimske friskoler. Det, som regeringen har tænkt sig at fremlægge, gælder elevsammensætningen bredt, for vi har ikke et ønske om, at der er en skæv elevsammensætning. Vi har allerede haft det første sættemøde, hvad angår gymnasieskolen, og der lægger vi fra regeringens side op til, at der skal være en helt anderledes elevsammensætning end i dag på en lang række gymnasier. Det er bare for at sige, at for os handler det om elevsammensætning, og det handler om, at vi gerne vil have, at folk lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Det mener vi er helt fundamentalt for vores samfund.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jens Joel.

Tak for det. Det er jo nok uomgængeligt, at det her er gentagelser af noget, man har hørt før. Og ikke bare fra ministeren, som jo repræsenterer samme parti som jeg selv, og som jo lige har været på talerstolen, men også fra debatter, vi har haft om enslydende forslag tidligere på året, eller for den sags skyld reminiscenser fra nogle af de debatter, vi har om ungdomsuddannelser eller andre relaterede områder.

Men det er også en vigtig debat. Altså, det er fuldstændig centralt at gøre sig nogle forestillinger om at diskutere politisk, hvad man ønsker sig af sine skoler. Og det er faktisk også en fundamental og lidt principiel debat, om vi herindefra, om man så må sige, skal have en holdning til, hvordan elevsammensætningen er på forskellige skoler.

På den måde er det jo ikke fuldstændig ukontroversielt – om end der er rigtig mange, der bakker op om synspunktet – når Socialdemokratiet siger, at vi synes, det er en kvalitet og noget, vi skal stræbe efter, at alle skoler er blandet sammensat. Vi mener, man skal have gode faglige resultater med i rygsækken, når man går ud af skolen, men vi mener også, at man skal have sociale kompetencer, og vi mener også, at vi skal have lært hinanden at kende på tværs af etnicitet og kulturelle baggrunde, men også sociale klasser.

Derfor er vi jo sådan set enige i en stor del af det, der ligger i det her forslag, nemlig at man skal modvirke polarisering, parallelsamfund, parallelle verdner og tilstræbe, at vi mødes på tværs af de verdener, vi kommer fra. Der er brug for blandede skoler, og derfor er der også brug for en del af det, som det her forslag lægger op til.

Ministeren har redegjort for, at hvis man gjorde det her isoleret set, kunne man risikere at skubbe problemerne til de omkringliggende folkeskoler og dermed ikke sikre en samlet løsning på problemet eller en blandet elevsammensætning, men blot fordele problemet til omkringliggende skoler. Og derfor er der brug for at se det her i en lidt større sammenhæng.

Men det er ikke desto mindre vigtigt for os at sige, at vi sådan set støtter op om det, som jeg opfatter Dansk Folkepartis forslag her som, nemlig et opgør med en meget ensidig elevsammensætning på en skole, om end vi ikke støtter op om det her beslutningsforslag. Og når vi ikke kan støtte det, er det jo også, fordi det ville være i strid med konventioner, og også, fordi vi faktisk mener, at vi kan lave en endnu bedre model for at sikre det samme, nemlig at vi mødes på tværs af forskellige baggrunde i skolen.

Vi støtter ikke op om beslutningsforslaget, og jeg har lovet lige at hilse fra Konservative og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Alex Ahrendtsen.

Statsministeren har på et tidspunkt sagt, at hun vil lukke alle muhammedanske friskoler. Det synes vi i Dansk Folkeparti er aldeles glimrende. Vi blev rigtig glade, da hun sagde det, og det støttede vi, og så gik vi i gang med arbejdet. Er ordføreren enig med statsministeren i, at man skal lukke alle disse muhammedanske friskoler?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, at jeg selv fik sagt det, og jeg tror også, at ministeren har sagt det, nemlig at vi ønsker, at man mødes på tværs. Derfor ønsker vi heller ikke skoler, hvor elevsammensætningen er ensidig. Det kunne også handle om en skole, hvor alle kommer fra familier, hvor forældrene har meget lange uddannelser og meget høje indkomster, eller fra familer med arbejdsløshed eller familier med en anden etnisk baggrund. Det handler om at mødes på tværs. Og det gælder sådan set bredere, end det her forslag sigter mod, men ikke desto mindre vil det jo også have den konsekvens, at også de skoler, som forslaget her handler om, vil blive mødt med krav om en mere blandet elevsammensætning. På den måde vil resultatet, om man vil, jo være det samme – men ikke nødvendigvis ved hjælp af det samme redskab.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Kære hr. Jens Joel, jeg stillede et meget simpelt spørgsmål: Er ordføreren enig med sin statsminister i, at alle de her islamiske friskoler skal lukke – ja eller nej?

Ordføreren.

Det siger sig selv, at jeg er enig med statsministeren. Det, det handler om, er, at vi ikke skal have skoler med en meget ensartet elevsammensætning. Vi skal have skoler med en blandet elevsammensætning. Og vi skal undgå, at vores skolesystem og daginstitutioner bidrager til eller forøger den polarisering og den opdeling i samfundet, som vi er bekymret for tager til i de her år.

Tak. Så er det hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. I forlængelse af spørgsmålet fra ordføreren vil jeg høre, om ordføreren, Jens Joel, er enig med statsministeren, der har været ude at sige, at vi skal lukke de muslimske friskoler. Eller om ordføreren er enig med ministeren, som var på før, og som sagde, at det her ikke handler om muslimske friskoler, men at det handler om at få en blandet sammensætning.

Ordføreren.

Det er jo svært, når præmissen for spørgsmålet er, at hr. Sikandar Siddique mener, at to af mine partifæller er uenige, og jeg ikke anerkender, at de er uenige. Vi mener alle sammen – og jeg er selvfølgelig enig med både statsministeren og børne- og undervisningsministeren i det – at vi skal have blandede skoler.

Hr. Sikandar Siddique.

Tak for svaret. Det var jo, fordi jeg spurgte, fuldstændig klart og tydeligt, ministeren før, om det handlede om muslimske friskoler, og dertil fik jeg svaret: Nej. Det er derfor jeg spørger så direkte.

Så vil jeg lige høre, hvad Socialdemokratiets holdning er til, at forslaget, som det bliver begrundet af Justitsministeriet, ikke støder mod grundlovens § 70, og at den professor, man bruger som begrundelse, er ude og modsige ministeriet og siger, at vedkommende på ingen måder er enig i udlægningen af den. Hvad er Socialdemokratiets holdning til det?

Ordføreren.

Jeg er ikke jurist, men jeg vil sige, at Socialdemokratiet ikke har en holdning til, hvilke jurister der har ret. Vi konstaterer bare, at vi selvfølgelig holder os inden for gældende lovgivning. Det er klart, sådan må det være. Det er det, vi har som opgave som politikere. Men de jurister, der strides om, hvordan man skal fortolke den, må gøre det, for det er de ærlig talt bedre til, end jeg er.

Tak. Så er det fru Marianne Jelved.

Tak. Altså, det er jo lige et deja-vu, det her. Vi har overværet den her seance mange gange, og nu har jeg fundet ud af, hvad det er, Socialdemokratiet irriterer mig med, så nu bliver jeg nødt til at få luft. Der er rigtig mange gode eksempler på ensidigt sammensatte skoler, og det er ikke kun muslimske, det er også på rigtig mange andre områder, der bliver nævnt. Nu savner jeg bare, at Socialdemokratiets ordfører også siger noget om, hvilke redskaber man så vil bruge. Hvordan får vi Gentofte Kommunes skoler til at blive blandede skoler? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Eller hvad med Lyngby-Taarbæks skoler?

Ordføreren.

Fru Marianne Jelved har ret i, at der er noget deja-vu over det her, og jeg vil også sige, at vi jo har diskuteret det her før, og jeg tror faktisk også, at det er et af de steder, hvor Socialdemokratiet og Radikale har nogle sammenstød, i forhold til hvad vi opfatter eksempelvis friskolernes rolle som i det her samfund. Til spørgsmålet om, hvordan man sikrer en blandet elevsammensætning, vil jeg sige, at vi lige nu sidder konkret – og det ved fru Marianne Jelved også godt, for hun er med i diskussionerne – og diskuterer det på ungdomsuddannelserne. Det er jo lidt den samme tankegang, altså at hvis man skal sikre, at man faktisk får blandet på tværs, bliver man nødt til at se lidt bredere på det end at sige: Den her skole skal lukke, eller den her skole skal lukke. Men man skal sige, at skolerne skal afspejle befolkningssammensætningen bredere.

Jeg forestiller mig ikke, hvis det er det, fru Marianne Jelved spørger til, at man skal køre børn fra Gentofte til Aabenraa for at få en fuldstændig ensartet elevsammensætning på tværs af hele landet, men vi kan modvirke den polarisering, vi ser lige nu, også på andre skoler end dem, som Dansk Folkeparti sikkert har ment.

Fru Marianne Jelved.

Altså, jeg er parat til at diskutere alt, hvad vi gerne vil diskutere her i salen, eller hvor vi mødes. Men jeg synes, det er rigtig, rigtig svært, når der ikke kommer nogen eksempler på, hvilke redskaber man kan bruge. Og det gør der jo ikke. Det er derfor, jeg nævner Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner, som er to meget velstillede kommuner. De har et fremragende skolevæsen begge to. Men hvordan får vi blandet dem med dem, der bor på Nørrebro? Hvordan gør man det?

Ordføreren.

Jamen jeg er sådan set enig i, at når vi skal finde ud af, hvordan vi løser det her problem, er vi selvfølgelig nødt til at blive konkrete på det. Der er – og det har ministeren jo også redegjort for, og det sagde jeg også i maj måned – vi jo i gang med at kigge på, hvad vores bud på det vil være. Så det, vi yder som tilsagn her, er jo kun at sige, at vi sådan set er enige i den problemstilling, der bliver rejst, og vi mener også, at det redskab, som med det her beslutningsforslag bliver taget op af kassen, kan vi ikke bruge, men vi vil gerne diskutere andre redskaber. Og fru Marianne Jelved har selvfølgelig ret i, at De Radikale jo ikke kan forholde sig til, om de er enige i det eller ej, før vi har fremlagt de konkrete redskaber. Det er indlysende.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Nu er det Venstres ordfører hr. Kristian Jensen.

Også jeg kan genkende debatten fra tidligere, og derfor vil jeg være helt sikker på, at ordføreren også kan genkende mine holdninger og synspunkter fra tidligere. Alligevel er der måske grund til at starte lidt i en anden retning.

Venstre er fuldstændig overbevist om, at vi har store integrationsudfordringer i Danmark. Vi mener faktisk, at der er en lang række områder, hvor f.eks. vores beboersammensætning er forkert og ikke er diversificeret nok. Vi har nogle ghettoområder, hvor vi er nødt til arbejde med at få en blandet beboersammensætning ind. Da vi sad i regering, var vi med til at fremlægge en lang række initiativer for at opbryde de ghettoer, der var. Vi mener, at der generelt er nogle lommer i samfundet i Danmark, hvor man ikke lever op til danske værdier og normer. Det er dér, vi bør sætte ind.

Vi mener også i Venstre, at der er en lang række friskoler, som har haft problemer, og der er sikkert også nogle, der stadig væk har problemer med at leve op til de krav og den kvalitet, som vi forudsætter hos friskoler i Danmark, nemlig at de – jævnfør lovgivningens ord – laver en undervisning, der står mål med folkeskolens. Det var jo derfor, at vi, da vi sad i regering fra 2015-19, gjorde det, som den daværende regering i 2014 nægtede at gøre: Vi strammede op på tilsynskriterierne.

Det førte med sig, at en lang række skoler blev frataget deres støtte, og at mindst en skole, jeg har kunnet finde – måske flere – også er blevet frataget retten til at være drevet som skole, hvilket er endnu mere vidtgående end at blive frataget støtten. For vi gik konkret ind og kiggede på, hvor problemerne var, for der er kernen.

Jeg synes, at man skal løse problemerne dér, hvor de konkret er, og det gør det her forslag ikke. Forslaget her, hvor man skriver, at hvis bare mere end halvdelen af eleverne er internationale elever, skal man fratage tilskuddet, løser ikke problemet, fordi der kan være skoler med mange udenlandske elever, som alligevel arbejder med integration, og som alligevel arbejder med at forberede deres elever på et liv i frihed, demokrati og en dannelse med danske værdier. Og så rammer man dem i stedet for at ramme der, hvor problemet er.

Der vil også være problemer i forhold til det tyske mindretal og deres skoler, og der vil være problemer i forhold til de mange internationale skoler, vi har i Danmark, hvor en meget stor del af børnene kommer fra familier, der vælger at rejse til Danmark for at arbejde her. Forældrene ønsker, at deres børn får en uddannelse på et godt niveau, også selv om forældrene måske vælger at rejse videre og arbejde et andet sted; derfor har de valgt at søge ind på en international skole, hvor klassetrinnene står mål med internationale skoler i andre lande. De vil også blive ramt af forslaget her.

Så er der selvfølgelig også det problem – og det siger jeg ikke for at negligere det, men bare for at sige, at det ikke er afgørende – at forslaget vurderes til at rejse spørgsmål om, som det hedder med mit ordvalg, eller altså at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg hører til dem, der undrer mig meget over, at Justitsministeriet forud for sidste behandling pludselig kom med den vurdering, at forslaget ikke længere var i strid med grundloven, især fordi en af de professorer, de læner sig op ad, nemlig professor Jens Rytter fra Københavns Universitet, siger, at Justitsministeriet har misforstået hans ordvalg. Altså, Justitsministeriet læner sig op ad en juraprofessor, der siger, at Justitsministeriet misforstår ham for at komme frem til en ny vurdering.

Altså, lad os nu kigge på, hvad problemerne er. Problemerne er dårlig integration; problemerne er friskoler, der nogle steder ikke lever op til det undervisningsniveau, som vi forventer af dem. Så lad os løse det problem. Det vil jeg meget gerne hjælpe med. Uanset om det er ministeren, eller det er hr. Alex Ahrendtsen, vil jeg meget gerne hjælpe med at løse problemet. Men jeg synes bare ikke, at forslaget her løser problemet, og derfor støtter Venstre ikke forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Alex Ahrendtsen.

Mange af de her muhamedanske friskoler er ikke kun religiøse friskoler, de er også etnisk baserede friskoler, forstået på den måde, at der er arabiske friskoler, altså friskoler, hvor der stort set kun er arabiske elever, og så er der også tyrkiske friskoler, hvor der kun er tyrkiske elever. Med andre ord kan de gå fra ghettoen over i skolen, og så kan de gå hjem til ghettoen igen og stort set kun møde deres egne. Synes ordføreren ikke, at det er et kæmpe problem, og at det ikke gavner integrationen, men tværtimod støtter parallelsamfundene, så de ikke får noget at gøre med os danskere?

Ordføreren.

Det er da et kæmpe problem, at vi har ghettoer, for hvis vi ikke havde ghettoer, men havde en blandet befolkningssammensætning, så ville det jo ikke være sådan, at man kunne være – hvis spørgerens præmis er korrekt – i sine egne etniske baggrunds-lommer i Danmark, altså hvis vi ikke havde ghettoerne. Og derfor er det jo, at vi, da Venstre sad i regering og Dansk Folkeparti var et aktivt og dygtigt støtteparti, netop lavede en strategi for at bekæmpe ghettoerne i Danmark, så vi fik flyttet flere familier ud, så man ikke havde de her lommer, hvor man kunne gå blandt sine egne etniske grupperinger uden at komme i kontakt med et blandet samfund. For jeg ønsker ligesom spørgeren, at borgere, uanset hvilken etnisk afstamning de har, kommer i kontakt med danskere og med andre udlændinge – folk fra Norge, Sverige, Tyskland, alle de mennesker, der er med til at sammensætte Danmark på den måde, vi nu er engang er en sammensat nation på.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Ghettoer har ikke noget med det her at gøre. Arabiske forældre sender deres børn over lange afstande, for at de kan være sammen med deres arabiske fæller. Så derfor har det jo ikke noget at gøre med ghettoer, og derfor spørger jeg igen: Synes ordføreren, at det gavner integrationen, at tyrkerne kan holde sig til tyrkerne i deres egne skoler, og at araberne kan holde sig til deres egne og dermed ikke være en del af det danske samfund?

Ordføreren.

Nu var det sådan set spørgeren, der startede med at spørge om en situation, hvor man kunne gå fra, og jeg citerer, ghettoen til en arabisk folkeskole uden at møde andre danskere. Så hvis der er nogen, der har bragt ghettoerne ind i det spørgsmål, jeg svarede på, så er det spørgeren.

Jeg synes, problemet er, hvis skoler ikke er diverse nok – det synes jeg er et problem. Jeg synes bare ikke, at alting, som jeg mener er et problem, skal løses med lovgivning. Og jeg tror, at det forslag, der ligger her, er den forkerte medicin til at løse det problem, vi gerne vil have løst.

Så er det hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Tak for det. Så vil jeg egentlig gerne høre om en ting, for jeg blev nysgerrig på Venstres politik. Vil det sige, at Venstre er indstillet på at lave en model, hvor der må være en maks andel på de frie grundskoler for udsatte boligområder, præcis ligesom vi har gjort på dagtilbudsområdet sammen med Venstre i den foregående periode?

Ordføreren.

Det er sådan, at jeg går meget ind for det, som hr. Jacob Mark præcis spurgte om, nemlig frie grundskoler. Og frie grundskoler er ikke styrede grundskoler – så kan man vælge noget andet. Og jeg går ind for frie grundskoler og dermed også en fri ret til, at man kan beslutte, hvad det er for en skoleform, man har, og at man dermed ikke styres af hverken hr. Jacob Mark eller andre, i forhold til hvor mange der skal være fra bestemte sociale samfundslag.

Jeg ved, at rigtig mange friskoler og frie grundskoler tager et kæmpemæssigt socialt ansvar. Og der er meget forskel på, hvilke skoler der gør hvad. Og derfor vil der være nogle skoler, som langt overstiger elevandelen fra økonomisk svage familier i forhold til folkeskolerne. Men der vil jo også være, hvis man kigger på det, en lang række folkeskoler, der ikke har det krav, som hr. Jacob Mark her snakker om at man skal pålægge friskolerne. Og hvis hr. Jacob Mark gerne vil styre skoleudviklingen i Danmark, vil jeg anbefale, at man startede med at styre der, hvor det i forvejen er politisk styret, i stedet for at styre det, der er frit.

Hr. Jacob Mark.

Jamen SF vil gerne gøre det på både folkeskoler og på frie grundskoler. For ligesom da vi lavede aftalen, da hr. Kristian Jensen var finansminister, så mener vi, at det er et problem, hvis der er alt for mange børn fra udsatte boligområder, der samler sig på de samme skoler og på de samme daginstitutioner. Man skal mødes på tværs. Hvorfor er det et problem i daginstitutionerne, hvis det ikke er et problem i de frie grundskoler? Og var det egentlig ikke sådan, at de private daginstitutioner, de selvejende daginstitutioner, også blev omfattet af kravet? Hvorfor skal det så ikke gælde for de frie grundskoler?

Ordføreren.

Jeg er tilhænger af, og Venstre er tilhænger af, at vores frie skoler, både friskoler og frie grundskoler, har deres frihed fremadrettet. Jeg er modstander af, at man indfører for mange krav og for mange regler, i forhold til hvordan en friskole skal opføre sig og hvilke mål det er, deres elevgrundlag skal følge. Og jeg ved, når vi kigger rundt, at nogle skoler overstiger det mål, som hr. Jacob Mark forsøger at sætte her, fordi de rent faktisk mange steder løfter det sociale ansvar i landsbyer og i områder, hvor folkeskolen i dag ikke gør det i tilstrækkelig grad. Og derfor er jeg ikke tilhænger af, at man lægger yderligere krav ned over frie grundskoler.

Så er det fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak, det var lidt af et statement. Vi er sådan set enige i, at ganske almindelige frie grundskoler skal have langt bedre vilkår. Vi i Nye Borgerlige vil jo gerne have mange flere af dem – altså ikke flere muslimske friskoler, tværtimod, for islam betyder underkastelse, og islam er i opposition til frihed, til demokrati og til ligestilling mellem kønnene. Nu kan jeg se, at ordføreren har en FN-verdensmålsnål på, så det er jo nogle ting, som ordføreren også mener er vigtige. Så anerkender ordføreren ikke, at det er helt vanvittigt, at danske skattekroner går til at finansiere muslimske friskoler, hvis værdier strider imod gode danske værdier som netop demokrati, frihed og ligestilling mellem kønnene?

Ordføreren.

Jeg abonnerer ikke på det synspunkt, at islam kun er én ting, og at man kan karakterisere og definere en verdensreligion med, så vidt jeg husker, cirka 2 milliarder tilhængere på kun én måde. Jeg har oplevet islam i mange forskellige afskygninger, og jeg har oplevet islam, præcis som fru Mette Thiesen siger det her, og det er jeg stærk modstander af.

Men jeg har også nogle steder i verden oplevet andre udgaver af islam, nemlig en mere tolerant, en mere ligestillingsorienteret og en mere religionsfri udgave med tilladelse til netop religionsfrihed og større lighed mellem kønnene. Derfor abonnerer jeg ikke på, at islam bare er én ting.

Jeg synes, at det, der er væsentligt her, er, at uanset hvilken skoleform det måtte være, skal vi bekæmpe intolerance, kvindeundertrykkelse og opildnen til antidemokratiske holdninger. Det er sådan set ligegyldigt, hvad skolen måtte have af navn eller som formålsparagraf. Hvis de gør det, synes jeg, at vi skal bekæmpe det, men det gør man ikke med forslaget her, for her skærer man alle skoler med mere end 50 pct. internationale elever over en kam. Det er jeg ikke tilhænger af.

Fru Mette Thiesen.

Det er faktisk også derfor, at vi stiller et ændringsforslag. Det gjorde vi sådan set også, sidste gang der var et lignende forslag til behandling i salen, for det skal selvfølgelig handle om de muslimske friskoler. Det er jo der, problemerne er. Der er altså noget, ordføreren har misforstået, for islam betyder underkastelse. I islam er den politiske del også en meget, meget vigtig del, og i Nye Borgerlige har vi jo den klare holdning, at islam ingen indflydelse skal have i Danmark. Hvad man tænker og tror derhjemme, er ens egen sag, men islam skal ingen indflydelse have i Danmark. Når ordføreren netop siger, at det er vigtigt for ordføreren med demokrati, ligestilling mellem kønnene og frihed, så klinger det meget hult, at Venstre ikke bakker op om at fjerne statstilskuddet til muslimske friskoler, som abonnerer på præcis det modsatte af de gode danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene.

Ordføreren.

Nu bliver det måske en lille smule mere filosofisk. Jeg anser mig selv for at være et kristent menneske, men meget forskellig fra mange af de kristne kræfter, der eksempelvis er i Polen eller Irland. Alligevel er både polakker og irere og jeg kristne. På tilsvarende vis kender jeg rigtig mange forskellige udgaver af, hvad islam kan være. Jeg kender muslimer, som er fuldt ud demokratiske, som er varme tilhængere af ligestilling mellem kønnene, og som aldrig kunne drømme om at acceptere underkastelse eller undertrykkelse. Derfor skelner jeg mellem en politisk udgave af islam, som man ser i nogle lande og regimer, og troen islam. Det oplever jeg bare ikke at fru Mette Thiesen gør i det ændringsforslag, der vil blive stillet, og derfor kan jeg allerede nu sige, at vi heller ikke kommer til at støtte ændringsforslaget.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Det Radikale Venstres ordfører. Det er fru Marianne Jelved. Værsgo.

Tak. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har diskuteret det her i denne sal. Jeg har lavet taler og taler. Den her gang har jeg valgt kun at bruge citater. Så er det sagt.

Jeg starter med at citere overskriften på det forslag til folketingsbeslutning, som vi behandler nu. Der står: »om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund«. Så går jeg over til notitsen fra Justitsministeriet, som har lavet otte siders analyse af, hvorvidt det beslutningsforslag strider mod ting, som det ikke må stride mod. Jeg citerer lige konklusionen, det er det sidste afsnit på side 8:

»Det er derfor på det foreliggende grundlag Justitsministeriets vurdering, at det vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol at indføre en tilskudsbetingelse om, at friskoler, der har mere end 50 pct. elever med udenlandsk baggrund, skal betinges af, at den pågældende friskole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.«

Så vil jeg citere to frihedsrettigheder fra grundloven. Den første er fra § 70:

»Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.«

Den anden er fra § 76 i grundloven:

»Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.«

Det sidste citat er ude fra Vandrehallen, hvor vi har glasmontrerne med forskellige love, herunder fire gange grundlov. Der står på væggen fire værdier: »Retsind«, »Lovsind«, »Frisind«, »Storsind«, og det har stået der siden 1918. Jeg har ikke kunnet finde, hvor det citat kommer fra, men jeg siger bare: Det udtrykker den danske kultur. Og det, vi taler om her, er faktisk en ændring af den danske kultur, som vi kan se den på Vandrehallens mur. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Venstres ordfører sagde jo, at det stort set ikke var noget problem at have arabisk baserede friskoler eller tyrkiske friskoler, hvor man kun møder sine egne fra samme kulturbaggrund, samme etniske baggrund og samme religiøse baggrund. Hvad er ordførerens holdning til, at vi har arabiske friskoler, og at vi har tyrkiske friskoler, der er betalt af danske skatteydere – skoler, som har elever, der stort set kun møder deres egne med samme baggrund? Hvad er ordførerens holdning til sådanne skoler? Gavner sådanne skoler integrationen?

Ordføreren.

Man kan ikke skære de skoler over én kam. Det er derfor, vi har tilsyn med dem. Det er derfor, nogle skoler er blevet lukket: Fordi de ikke førte en god nok skolepolitik eller gav en undervisning, der var god nok i forhold til de krav, der er i loven om de frie skoler. Hvis nogen ønsker, at de tyrkiske elever samles i en skole, så forhindrer jeg det ikke, for jeg stoler stadig væk på det, der står i grundloven: »Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder«. Det er det, jeg står for.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så Det Radikale Venstre synes, at det er helt fint, at araberne klumper sig sammen i deres egne skoler og ikke møder danske elever og dansk kultur og dansk samfund, og det gælder så også for tyrkerne. Det her beslutningsforslag vil jo gøre op med det. Så vil man fremover højst kunne have 50 pct. af f.eks. arabere, og derefter skulle skolen fyldes op med andre elever, bl.a. danske elever eller andre elever, så der kunne komme en vis form for integration. Mener ordføreren virkelig ikke, at det er den rigtige vej at gå?

Ordføreren.

Nu vil jeg citere lidt fra beslutningsforslaget, som vi forhandler om her. Der står:

»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at iværksætte de nødvendige regelændringer, der medfører, at statsstøtte kun gives til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund,« – og så kommer det centrale – »hvis den pågældende skole kan dokumentere, at den ikke modvirker de udenlandske elevers integration i det danske samfund.«

Det er jeg er faktisk enig i. Og der føres altså tilsyn med det frie skolevæsen.

Tak for det. Så er det fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Jeg har før hørt ordføreren bruge begreberne frisind, lovsind, retsind osv., og ordføreren nævner selv grundloven. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at jeg ville sige noget, men det klinger jo en lille smule hult, når vi p.t. står i en situation, hvor Radikale Venstre, som selv mener, at de sætter grundloven og loven højt, holder hånden under en regering, som bryder grundloven, og som lyver om det. Mener ordføreren virkelig, at Radikale Venstre står et godt sted lige nu?

Ordføreren.

Jeg mener bestemt hvert et ord, jeg siger her fra denne talerstol. Det er der overhovedet ingen tvivl om. Og jeg mener det inde i hjertet. Hvis fru Mette Thiesen er i tvivl om det, må hun lytte bedre efter næste gang.

Fru Mette Thiesen.

Jeg er rigtig god til at lytte efter, og jeg hører ordføreren nævne grundloven, og jeg hører ordføreren citere det, der står på væggen herude. Og det klinger bare hult, når man fra Det Radikale Venstres side står med muligheden for faktisk at gøre, hvad man siger, i forhold til en regering, som har begået grundlovsbrud og lovbrud, og som har løjet om det. Så klinger det altså bare hult, at man står her og siger, at man synes, at grundloven er vigtig. Det er den tilsyneladende ikke for Det Radikale Venstre -- desværre.

Ordføreren.

Det er derfor, Det Radikale Venstre satte sig i spidsen for at få lavet en undersøgelseskommission eller en parlamentarisk kommission. Det er for at få ret og rimelighed i det og få det, der er forkert, frem i lyset.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til SF's ordfører, og det er hr. Jacob Mark. Værsgo.

Noget af det, der gør, at jeg holder så meget af folkeskolen, er, at det på en fantastisk måde er en institution, der binder børn og unge sammen på tværs af baggrunde. Uanset om det er økonomiske baggrunde, eller om det er kulturelle baggrunde, uanset om farmand er direktør eller mor er det, eller om far er arbejdsløs eller mor er det, uanset om far er muslim eller mor er det, eller om far er kristen eller mor er det, så kan man møde hinanden i folkeskolen – på tværs. Det kan jeg godt lide. Det tror jeg er godt for et samfund.

Det, jeg godt kan lide ved de frie grundskoler, er, at hvis der nu skulle sidde en regering eller et politisk flertal, som har en skolepolitisk retning, som en forældregruppe synes er tudetosset, så kan den forældregruppe sige: Niks, det er ikke det rigtige skoletilbud for mine børn. Så kan de oprette deres egen skole, og så kan de lave en anden pædagogisk retning med flere test og flere karakterer eller være fuldstændig prøvefri. Så længe de er demokratiske, kan de have ét værdisæt – eller et andet. Jeg synes, det er fantastisk, at vi har sådan et skoletilbud i Danmark.

Jeg ville gerne have, at folkeskolen var mere fri, ligesom de frie grundskoler er, og jeg ville gerne have, at de frie grundskoler var mere repræsentative, ligesom folkeskolerne er. Derfor bryder jeg mig i sagens natur ikke om skoler, hvor der går 100 pct. elever med udenlandsk baggrund. Det er ikke, fordi jeg har noget mod børnene eller de unge i sig selv – tværtimod. Jeg synes bare, det er en katastrofe for integrationen, at vi har skoler i dag, der kun har børn, der vokser op i et udsat boligområde.

Der kan man starte med at gå i daginstitution. Så bliver man ældre, og man render rundt sammen med vennerne derfra; så kommer man i skole, og så kan man starte i en privatskole, hvor det er de samme nede fra blokken, der går dér. Den skole har så også mulighed for at oprette et privat klubtilbud, hvor der også går de samme folk. Og efterfølgende kan man, hvis vi ikke passer på, også lige om lidt oprette private ungdomsuddannelser på samme måde.

Det synes jeg er noget skidt, for mennesker skal mødes på tværs, uanset om de vokser op i et udsat boligområde, eller om de vokser op i Vestjylland, eller om de vokser op i Køge, Holbæk, Aalborg eller Sønderborg. Mennesker skal mødes på tværs.

Så har der været nogle helt konkrete problemer, der får alle mine alarmklokker til at ringe, på nogle af de her skoler med mange børn med udenlandsk baggrund. Ministeren nævnte selv færre underretninger. Det er pudsigt. Hvorfor skulle der lige være færre underretninger dér end på alle andre skoler? Der har vi strammet tilsynet, og vi skal stramme det endnu mere, synes jeg. Det har virket.

Men det, der er hovedopgaven, synes jeg er at gøre det på skoleområdet, som vi sammen med Venstre, sammen med De Konservative, sammen med Radikale og sammen med Socialdemokratiet gjorde før valget på dagtilbudsområdet. Vi sagde, at børn skal blandes, at børn skal møde hinanden i dagtilbuddene. Det skal de også på skoleområdet.

Vi afventer med spænding det arbejde, som regeringen lige nu har gang i for at sikre en model, både på folkeskoleområdet og området for frie grundskoler, hvor børn mødes på tværs. For det er rigtig godt, hvis man kan lykkes med det. Derfor bakker vi ikke op om det konkrete forslag.

Vi var sådan set med hr. Alex Ahrendtsen og hr. Mattias Tesfaye ovre hos den daværende undervisningsminister, da hr. Alex Ahrendtsen fremsatte forslaget i sidste valgperiode, fordi vi syntes, at der var nogle gode takter i det, netop fordi det adresserede et vigtigt problem. Det skete der ikke noget ved, fordi den tidligere regering ikke gjorde noget ved det.

Min opfattelse er, at havde corona ikke været her, så havde vi allerede været i gang med at løse det her problem nu. Jeg er meget tillidsfuld, hvad angår det her spørgsmål, når det kommer til regeringen, og i forhold til at vi får løst det sammen.

Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Alex Ahrendtsen.

Tak for en virkelig god tale. Jeg forsøgte jo at få Venstres ordfører og De Radikales ordfører til at forholde sig til problemet med de 100 pct. etnisk baserede friskoler. Det har hr. Jacob Mark forholdt sig til: Han bryder sig ikke om dem, han ville ønske, at de ikke var der. Dansk Folkeparti er fuldstændig enig. Det er et kæmpeproblem, at de kun møder deres egne fra dagtilbud til skole til efterskole og for nogles vedkommende også gymnasier, der så samtidig er styret af Erdogan, sådan som det er for de tyrkiske skoler og gymnasier. Så tak for det tilsagn.

Så kommer vi til selve beslutningsforslaget. Det tager jo netop hånd om det, som ordføreren ikke kan lide, nemlig at man højst skal have 50 pct. med udenlandsk baggrund, hvis det er, at man skal modtage statstilskud. Hvorfor i alverden stemmer man så ikke for det her glimrende beslutningsforslag?

Ordføreren.

Det er, fordi det, som regeringen lover og selv foreslår, er en model, der i virkeligheden er mere omfattende. Det er, som jeg hører det, en model for både de frie grundskoler, men også folkeskolerne. Den ligestilling kan jeg godt lide, og i virkeligheden er det også en model, hvor man måske kommer uden om alle de her elementer med, at man skal leve op til nogle krav, som det kan være svært at påvise at man egentlig lever op til, selv om man egentlig gør det. Det er en model, hvor man skal sikre, at ens skole er repræsentativ i forhold til den elevsammensætning, der er i lokalområdet. Det er det, vi går efter, det er det, vi bliver stillet i udsigt, og hvis det er muligt, vil vi hellere det end det, der ligger her. Ellers må vi jo vende tilbage.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg kender jo ikke til nogen model. Hr. Jacob Mark ved som sagt mere om det, men det er jo fugle på taget. Det her er en fugl i hånden. Hvorfor ikke tage den fugl ud af hånden, grille den og så spise den? Lad os lave et lille måltid sammen, og så får vi has på de der friskoler, som bare – ja – snyder og bedrager os alle både kulturelt og økonomisk.

Ordføreren.

Nu er jeg jo stadig rimelig ung, synes jeg selv, men jeg har alligevel draget den lektie herinde, at man nogle gange får meget godt ud af at vente. Det hænger jo lidt sammen med, at alt godt kommer til den, der venter, og jeg har her, når jeg hører regeringens tale, en fornemmelse af, at vi kan opnå noget bedre ved bare lige at vente en postgang til. Ellers så er jeg, ligesom jeg var før folketingsvalget, indstillet på at arbejde videre sammen med Dansk Folkeparti på det konkrete forslag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Jakob Sølvhøj. Værsgo.

Med det her forslag gør Dansk Folkeparti endnu et forsøg på at få indført særlige regler for friskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne har en udenlandsk baggrund. Det handler om at indføre særregler, som, må man forstå på forslaget, baserer sig på etnicitet; alene den omstændighed, at flertallet af eleverne er efterkommere af indvandrere eller flygtninge, skulle legitimere, at der skulle foregå en særbehandling, en forskelsbehandling ved tildeling af statstilskud til friskoler.

Enslydende forslag har jo været behandlet her i salen tilbage i april 2018, og tidligere i år kunne forslagene heldigvis ikke samle opbakning, og det håber jeg heller ikke det vil gøre i dag. Det er Enhedslistens opfattelse, at det er helt uacceptabelt at forskelsbehandle borgere på baggrund af deres nationale oprindelse. De krav, som en friskole skal opfylde for at være berettiget til statstilskud, skal naturligvis være ens for alle.

Ved den tidligere regerings afvisning af forslaget tilbage i 2018 blev der jo lagt stor vægt på Justitsministeriets vurdering, i forhold til hvorvidt forslaget var grundlovmedholdeligt. Jeg er opmærksom på, og det tænker jeg at alle i salen er, at der er kommet en ny fortolkning af det. Jeg har bemærket, at den nye fortolkning har afstedkommet meget stor bekymring i hele den frie skoleverden. Jeg deltog i en debat for et par dage siden med repræsentanter fra alle syv paraplyorganisationer fra de frie skoler. Jeg forstår bekymringen. Jeg har også bemærket, at juridiske eksperter undrer sig over, at der er kommet en ny vurdering.

Jeg skal ikke stå her og gå i clinch med grundlovseksperterne, men jeg vil bare sige, at jeg glæder mig over, at der i det notat, der foreligger fra Justitsministeriet, jo klart tilkendegives, at der er problemer i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og derfor er jeg i tryg forvisning om, at selv om jeg undrer mig over vurderingen i forhold til grundloven, vil denne regering naturligvis ikke tilslutte sig forslag, der strider mod menneskerettighedskonventionen.

Så med det bare sagt, at Enhedslisten ikke synes om de forslag, som Dansk Folkeparti fremsatte i 2018 og 2020, og vi kan heller ikke støtte det forslag, der ligger her i dag.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Vi ved jo ikke, om det strider mod konventionen; vi ved, at det rejser væsentlige spørgsmål, hvilket er noget helt andet.

Mit spørgsmål går på de her arabiske friskoler, tyrkiske friskoler. Synes Enhedslisten, at det er fedt, at vi har dem, når de så samtidig også er religiøst baseret, baseret på en religion, som i mange henseender er fanatisk, som forsøger at adskille, og som gør, at man klumper sig sammen i stedet for at blive en del af fællesskabet?

Jeg ved, at fællesskabet betyder meget i Enhedslisten. Synes man virkelig, det er så fedt, at man har disse arabiske friskoler, hvor de kun møder sig selv og deres egne og deres egne forestillinger og ikke møder sådan nogle venlige mennesker som hr. Jakob Sølvhøj og andre gode danskere? Det kunne jeg godt tænke mig at få svar på. SF har svaret meget ærligt og kontant. Det ville være rart, hvis Enhedslisten støttede SF i det her.

Ordføreren.

Altså, hvis jeg kun skulle stemme for det, jeg syntes var fedt i Folketinget, så var der nok en del, som ikke ville slippe igennem de kritiske kriterier, jeg opstiller. Jeg tænker, at det, der er afgørende her, jo ikke er, om vi hver især synes, at det er fedt, eller om vi særlig godt kan lide bestemte typer skoler. Spørgsmålet er jo her, om det er i overensstemmelse med det livssyn, vi har, med det frisyn og den åndsfrihed, vi har her i landet, hvor vi accepterer, at der skal være plads til forskelligartethed.

Jeg synes personligt, at det er rigtig godt med mangfoldighed på vores skoler. Jeg tror, det er rigtig godt, at man mødes på tværs af etnicitet, på tværs af sociale skel og på tværs af forskellige boligområder osv. Men jeg accepterer fuldt ud, at den friskolelovgivning, vi har, har givet rum for, at man har ret til at drive skole på en anden måde, og det bakker vi i Enhedslisten op om.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Men synes hr. Jakob Sølvhøj, at der er mangfoldighed, og at man mødes på tværs, når der kun er elever med arabisk baggrund på en arabisk friskole eller kun tyrkiske elever på en tyrkisk friskole? Er det mangfoldighed? Er Enhedslisten virkelig ikke bekymret? Og synes Enhedslisten, at skatteydernes penge skal gå til sådanne skoler?

Ordføreren.

Igen: Spørgsmålet er jo her, om vi skal give ret til noget, vi ikke kan lide. Det synes jeg faktisk vi skal. Altså, jeg holder meget af den mangfoldige skole. Jeg har haft mine unger i folkeskolen, og jeg har glædet mig over, at der i de skoler, de har gået i, har været en fantastisk mangfoldighed af elever på tværs af sociale skel og etnicitet. Det kan jeg godt lide, men jeg anerkender fuldt ud, at der er andre, der synes, at der er behov for at drive skole på en anden måde. Så vi skal ikke her tage stilling til, hvad vi kan lide. Vi skal tage stilling til, om vi vil have åndsfrihed, sådan at mennesker kan organisere sig og drive skole, sådan som vi har en 150-årig tradition for her i landet.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Danmark er et dejligt land. Det er et land, som generationer før os har bygget på gode, solide værdier. Det er et land og et samfund, hvor vi kerer os om hinanden, og hvor vi hjælpes ad med at sikre alle børn en god grunduddannelse.

Danskerne betaler gennem skatten til, at deres børn kan uddannes og dannes på enten danske folkeskoler, friskoler eller privatskoler. De uddannes og dannes til et samfund baseret på gode, solide værdier som frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene. Det er en del af den danske folkesjæl og grundlaget for det danske samfund. Islam er i opposition til alt det. Islam er i opposition til frihed, islam er i opposition til demokrati, og islam er i opposition til ligestilling mellem kønnene.

I Nye Borgerlige siger vi det klart og tydeligt: Islam skal ingen indflydelse have i det danske samfund. Danskernes skattekroner skal selvfølgelig heller ikke gå til at finansiere muslimske friskoler, der er baseret på værdier, der strider imod alt, hvad der er dansk. De skal ingen støtte have – overhovedet. Islam skal ingen indflydelse have i Danmark. Integration er et personligt ansvar og ikke en statslig opgave.

Derfor ønsker vi også, at muslimske friskoler, friskoler, der baseres på islamiske værdier, afskæres totalt fra alt, hvad der hedder offentligt tilskud. For de uddanner ikke børn til Danmark; de uddanner børn til islam. Og det skal danske skattekroner aldrig støtte. Vi stiller et ændringsforslag til det her forslag, ligesom vi gjorde til det, da det blev behandlet sidste gang, og kan ellers også bakke op om forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak for talen. I Dansk Folkeparti er vi jo fuldstændig på linje med Nye Borgerlige, når det drejer sig om muhamedanismen og alle dens tilskikkelser. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre, hvordan Nye Borgerlige vil afskære statstilskud til alle muhamedanske friskoler. Hvordan forestiller ordføreren sig at det skal ske?

Ordføreren.

Jamen vi skal vedtage en lov herinde, der siger, at hvis man har en skole, der bygges på islamiske værdier, så skal man ikke modtage statsligt tilskud – og bl.a. baseret på nogle af de ting, jeg sagde i min tale om, at det er gode danske værdier, at man går ind for ligestilling mellem kønnene, demokrati og frihed. Det er også noget af det, vi skal uddanne til i skolerne, og derfor kan man selvfølgelig ikke give statsstøtte til skoler, der uddanner til det modsatte.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Er fru Mette Thiesen klar over, at det vil være et klokkeklart brud med grundloven?

Ordføreren.

Det tror jeg sådan set ikke det vil. Altså, det her handler jo om at sikre, at man netop ikke støtter, hvis skoler uddanner til antidemokrati, til ikke at have ligestilling mellem kønnene og til, at man ikke skal have frihed. Det er jo sådan ret grundlæggende for skoler i Danmark generelt. Og jeg har sådan set stor forståelse for, hvad det er, hr. Alex Ahrendtsen nævner her, og det er jo også derfor, at det her forslag er formuleret, som det er. I Nye Borgerlige mener vi bare, at det skal skæres til, sådan at vi er knivskarpe på, præcis hvad det er for nogle skoler, som vi ikke ønsker. Og det synes vi sådan set er ret og rimeligt.

Så er det hr. Jacob Mark. Værsgo.

Jeg synes jo, det er lidt spændende, at fru Mette Thiesen er lidt efter fru Marianne Jelved, fordi fru Mette Thiesen mener, at den nuværende regering begår grundlovsbrud. Og det vidner jo om, at fru Mette Thiesen egentlig kerer sig om grundloven. Men altså, det er jo et åbent grundlovsbrud, hvis man siger, at én trosretning må få statsstøtte, og at en anden ikke må få statsstøtte. Det er ikke noget, hvor man lige kan sige: Det tror jeg ikke, eller det synes jeg ikke. Det er jo åbenlyst. Det handler jo om trosfriheden. Hvorfor er det ene grundlovsbrud bedre end det andet påståede?

Ordføreren.

Der er forskel, for det her er ikke et grundlovsbrud. Altså, regeringen har med overlæg begået et grundlovsbrud, og jeg ved også, at SF holder hånden under regeringen i forhold til grundlovsbruddet og ikke vil lade danskerne blive hørt i det her. Det samme gør Det Radikale Venstre. Det her handler jo om, at hvis man har en nogenlunde forståelse for, hvad islam er, så ved man, at der er den religiøse del, men der er også den politiske del, og uanset hvad der tidligere er sagt fra Venstres side, hænger de to dele uløseligt sammen.

Derfor vil man selvfølgelig godt kunne stille et forslag, i forhold til hvis du lærer nogle af de her ting, for det strider fuldstændig imod det, som vi normalt lærer i danske skoler. Så man vil selvfølgelig også kunne stille de krav til skoler, og det vil være skoler, der baserer sig på islamiske værdier; det er imod ligestilling, det er imod demokrati, og det er imod frihed. Så det mener jeg sådan set sagtens kunne lade sig gøre.

Hr. Jacob Mark.

Modsat regeringen taler ordføreren jo ikke under ministeransvar, når ordføreren udtaler sig om, hvorvidt det er grundlovsbrud eller ej – og det tror jeg er heldigt for ordføreren. Altså, for er det her ikke rimelig åbenlyst, uanset hvad man mener om islam? Den debat har jeg sådan set aldrig taget med ordføreren før, men altså, vi må da være ærlige og sige: Hvis man giver statsstøtte til én tro, men ikke til en anden, og de lever op til det tilsyn, der er, som undersøger, om de lever op til demokratiet og alt, hvad de ellers skal, og man så giver fordel til den ene frem for den anden, så er det et brud på grundloven – det er vel åbenlyst.

Ordføreren.

Nej, det er ikke åbenlyst, for det her handler om islamiske værdier, og det er derfor, vi har formuleret det ændringsforslag så specifikt. For som jeg sagde før, er der den religiøse del, og der er den politiske del, og de to hænger uløseligt sammen. Og når man kigger på det sådan helt generelt, kan man se, at hvis du baserer dig på islamiske værdier, strider det imod frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene, og det er nogle af de ting, vi skal lære i en dansk skole. Så det er ganske enkelt, fordi man ikke forstår, hvad islam er – også den politiske del af islam. For man må tænke og tro, hvad man vil derhjemme, men islam må ingen indflydelse få i det danske samfund.

Så er det fru Marie Krarup. Værsgo.

Nu er det jo sådan, at Dansk Folkeparti med sin pragmatiske indstilling til at få ting igennem, faktisk har fået igennem, at friskoler, der ikke uddanner folk til demokrati, frihed og ligestilling, skal lukkes. Så det eksisterer jo heldigvis allerede, altså at man kan lukke de skoler, der ikke underviser på den måde, som man ønsker det.

Det, som vi ønsker med det her forslag, er jo at gå videre end det. Det forekommer mig bare meget, meget mærkeligt, at Nye Borgerlige ikke ønsker at bakke op om det, hvis man virkelig ønsker at komme islam i Danmark til livs. Er ordføreren bekendt med, at der med friskoleloven er vedtaget lovgivning, som siger, at skoler, der ikke uddanner til det, skal lukkes, og at der allerede er blevet lukket friskoler på grund af det?

Ordføreren.

Ja, det er jeg bevidst om, og jeg tror ikke, at ordføreren hørte, hvad jeg sagde før, for jeg sagde faktisk, at vi støtter forslaget, men vi stiller bare også et ændringsforslag

Fru Marie Krarup.

Jo, men ordføreren mener ikke, at det her er tilstrækkeligt, om jeg så må sige. Problemet er jo, at hvis man stiller den slags forslag, som ordføreren stiller, så får man dem ikke igennem, og derfor er man nødt til at tænke klogt, og man er nødt til at opføre sig mere taktisk, om jeg så må sige, hvis man virkelig ønsker at nå frem til målet. Det er derfor, vi nogle gange er i tvivl om, hvad Nye Borgerliges mål er, selv om de siger, at de vil det samme som Dansk Folkeparti. Så vi er meget i tvivl om, om de virkelig mener det, for de opfører sig ikke på en måde, så de kan nå frem til målet.

Men jeg er glad for at høre, at Nye Borgerlige åbenbart vil stemme for vores beslutningsforslag under alle omstændigheder. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Ja, det sagde jeg sådan set også ret tydeligt, og det gjorde vi sådan set også sidste gang, Dansk Folkeparti fremsatte det her forslag. I Nye Borgerlige går vi bare op i ikke at pakke tingene så meget ind; vi siger tingene, som de er, så vi som regel får løst tingene fra bunden af.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det. Så skal jeg bare høre, hvordan ordføreren fortolker grundlovens § 70:

»Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.«

Altså, hvis man har en ret til at få tilskud til, at ens børn kan gå i en privatskole, så skal den ret gælde alle, og ingen kan på grund af deres trosbekendelse eller afstamning berøves denne ret. Det er forholdsvis simpelt, selv om det efterhånden er en gammel paragraf at forstå. Så hvordan kan ordføreren fastholde, at en lov, hvorefter ingen muslimer kan lave friskoler, ikke skulle være i strid med grundloven?

Ordføreren.

Jamen vi siger heller ikke, at ingen muslimer kan lave friskoler. Vi siger, at skoler baseret på islamiske værdier ikke skal have dansk statstilskud. Det er bare sund fornuft.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Så man kan altså godt have en skole, hvor alle lærerne er muslimer og alle eleverne er muslimer, men som ikke er baseret på islamiske værdier. Det har Nye Borgerlige ikke noget imod – eller hvordan skal jeg forstå det?

Ordføreren.

Hvis du skal gå ind og ramme islamiske friskoler, er du nødt til at kigge på grundlaget. Islam er i opposition til demokrati, det er i opposition til ligestilling, det er i opposition til frihed, og derfor er det selvfølgelig klart, at danskernes skattekroner ikke skal gå til at understøtte skoler baseret på islamiske værdier. Det er bare sund fornuft.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og så er det egentlig Liberal Alliances ordfører, men jeg ser ikke nogen der. Så er det Sikandar Siddique fra Frie Grønne.

Det er nu tredje gang, dette forslag bliver diskuteret i salen, og forhåbentlig bliver det også stemt ned for tredje gang. At Dansk Folkeparti vælger at genfremsætte forslaget endnu en gang er svært for mig at forstå, men måske ikke lige så svært som at forstå den nuværende justitsminister, der laver en fuldkommen kovending fra Justitsministeriets vurdering i 2018 og vælger at udtale, at forslaget ikke er i strid med grundlovens § 70. Det er helt absurd, at man fra et år til det andet kan ændre en vurdering på den måde. Regeringen gradbøjer grundloven, og vi vil ikke stå for det.

Der er adskillige eksperter og fagfolk, der stadig vurderer, at dette forslag er indirekte diskrimination og i strid med grundlovens § 70. En af de fagfolk er Jens Rytter, som er en af de juraprofessorer, justitsministeren har henvist til i sin begrundelse. Vi lader det lige stå helt klart: En af de juraprofessorer, som justitsministeren direkte citerer for at understøtte sin forklaring på, at dette forslag ikke er grundlovsstridigt, mener selv, at det er grundlovsstridigt. At justitsministeren er på tynd is med sine forklaringer om dette forslag ville ikke være en underdrivelse. Men selv hvis vi køber præmissen om, at dette forslag ikke er grundlovsstridigt, kan vi stadig høre den nuværende justitsminister udtale, at forslaget vil rejse alvorlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14. Og det i sig selv burde være nok til at stemme forslaget ned.

Lad os nu bare sige det, som det er: Det er en heksejagt på minoritetsborgere og flersprogede skoler, og det er kun med til at stigmatisere denne gruppe borgere endnu mere. Dette forslag handler kun om, at man gerne vil have muslimske friskoler lukket, fordi Dansk Folkeparti og også Socialdemokratiet nu tror, at de har patent på, hvad der er dansk.

Men muslimske friskoler er danske. De elever, der går på de skoler, er danske. De værdier, de bliver undervist i, er danske, for Danmark er et mangfoldigt samfund, der rummer mange forskellige mennesker med forskellige trosretninger og kulturelle baggrunde.

Jeg glæder mig til den dag, hvor mangfoldighed bliver set som en gavn for samfundet og ikke en byrde, hvor der bliver givet plads til vores forskellighed, hvor vi kan lære af hinanden, og hvor vi er fuldkommen ligestillede som mennesker, fordi vi anerkender, at alle er danske, og ikke godtager den snævre definition af danskhed, som forslagsstillerne fremsætter. Dette forslag sætter os på en farlig glidebane til yderligere at legalisere diskrimination, og jeg håber, at de andre partier vil værne om en af de vigtigste og mest grundlæggende rettigheder i vores forfatning, vores grundlov, og stemme dette forslag ned. Frie Grønne støtter ikke forslaget.

Tak for ordet.

Tak. Og der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Hvis ordføreren vil tillade det, vil jeg lige tage ordføreren med på en lille rejse med Mehmet på 3 år, en tyrkisk dreng, der bliver sendt til en tyrkisk dagplejer. Da han er 6 år, går han i tyrkisk børnehave, daginstitution. Som 7-årig kommer han i en tyrkisk friskole. Da han så bliver 15 år, ryger han på en tyrkisk efterskole – for derefter at ryge på et tyrkisk gymnasium, et privat gymnasium. Og derefter bliver han så sluppet løs i det danske samfund. Og i alle disse år har han gået derhjemme hos mor og far, der taler tyrkisk, og han har mødtes med alle sine tyrkiske venner. Synes ordføreren, at det er en god formel for god integration i det danske samfund?

Ordføreren.

Jeg har selv gået i dansk vuggestue, dansk børnehave, dansk folkeskole, dansk gymnasie. Så tog jeg min bachelor på CBS og min kandidat på RUC. Men det er her, at Danmark er et demokratisk samfund. Det, som forslagsstilleren lægger op til, er i min optik totalitært. Når man går ind og siger, at nu skal vi bestemme, hvordan nogle mennesker skal leve deres liv, så er det totalitært; det er ikke demokratisk. Så uanset hvad jeg måtte mene om det, har vi et demokrati, vi har en grundlov, og den skal man have lov til at leve under, fuldstændig som man vil, så længe man overholder grundloven og de demokratiske værdier. Og så vil jeg gerne anfægte og anholde præmissen om – var det Mehmet på 3 år? – tyrkiske Mehmet. Nej, Mehmet er dansker. Hvis han har boet i Danmark i 3 år eller er født her, så er han dansker. Vi kan sige, at han er tyrkisk dansker; vi kan sige, at han er dansker med tyrkisk baggrund. Men jeg anerkender ikke præmissen om, at Mehmet skulle være mindre dansk end forslagsstilleren. Og det er netop det, der er problemet med debatten her, nemlig at man sådan har førsterangs- og andenrangsborgere. Det skal vi have gjort op med.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen.

Så lad mig spørge på følgende måde: Synes ordføreren, at det er god integration, når danskere med tyrkisk baggrund går på skoler med elever med tyrkisk baggrund – og udelukkende med disse elever – eller når danskere med arabisk baggrund går på friskoler for elever med arabisk baggrund og kun møder disse elever? Synes ordføreren, at det er god integration og skaber vejen mod et fælles Danmark?

Ordføreren.

Men så bliver jeg bare nødt til at spørge forslagsstilleren, hvilken skole forslagsstilleren har gået på. Nu har jeg lyttet til forslagsstilleren under hele debatten og hørt ham bruge Mogens Glistrups racistiske retorik og fremføre den racistiske retorik her i Folketingssalen. I mine øjne, i min optik, er det udansk. Hvad for en skole har forslagsstilleren gået på? Vi bliver simpelt hen nødt til at acceptere, at vi er et demokrati; at vi har en grundlov, hvor vi har frihed til selv at vælge. Og hvis man så ikke ønsker, at ens børn skal gå på en friskole, der har en særlig kultur eller har fokus på en særlig kultur, så må man lade være med at sende sine børn derhen. Men vi kan ikke gå på kompromis med grundlovens rettigheder.

Så er det hr. Jacob Mark. Værsgo.

Altså, jeg synes, det er lidt ufint og også en kende unuanceret at sammenligne et andet folketingsmedlem med Mogens Glistrup, fordi ordføreren bliver spurgt om, om det er godt, hvis man har en skole, hvor der udelukkende går børn med tyrkisk baggrund. Det er jo et rimelig simpelt spørgsmål, og idet ordføreren svarer udenom, får jeg bare lyst til at spørge igen. For ordføreren talte for mangfoldighed, og for mig er mangfoldighed ikke, at en skole har 100 pct. elever, der er danske, men med tyrkisk baggrund: Er det mangfoldigt, og er det godt?

Ordføreren.

Så lad mig svare fuldstændig klart og tydeligt på spørgsmålet, for det har jeg ikke noget problem med overhovedet. Vi snakkede også bare om danskhed i den her debat, og derfor svarede jeg på det. Og så vil jeg sige, at jeg i øvrigt ikke kaldte ordføreren for racist. Jeg sagde Mogens Glistrups racistiske retorik med at kalde muslimer, som ikke vil kaldes for muhamedanere, for muhamedanere, og det er helt på sin plads.

Og så for at svare på spørgsmålet: Vi er et mangfoldigt samfund. Jeg har lige fået en søn for 8 måneder siden. Jeg vil sende ham i en dansk folkeskole, min kone vil sende ham i privatskole, og det er en snak, vi har. Jeg har ikke tænkt mig at sende mit barn i en pakistansk friskole, men i et samfund som det danske skal vi have lov til at have valget; vi skal have retten til selv at vælge. Det vil jeg som politiker ikke blande mig i.

Hr. Jacob Mark.

Det er ikke en debat om danskhed. Altså, det kan godt være, ordføreren gerne vil have, at det skal være en debat om danskhed, men det er det i virkeligheden ikke. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi betaler skattekroner til et skolevæsen, hvor børn kan isolere sig i små klumper, alt efter hvad forældrene tjener eller hvor forældrene kommer fra: Vil vi betale skattekroner til, at man kan isolere sig? Og der siger jeg bare, at det vil jeg ikke betale skattekroner til, for børn skal mødes på tværs. Det er godt for integrationen, det er godt for deres netværk, og det er godt for deres måde at se verden på. Det handler om, hvad vi betaler skattekroner til.

Ordføreren.

Det er helt tydeligt, når man følger debatten nu, og også når man følger tidligere afstemninger, at SF ligger meget, meget tæt på Dansk Folkeparti i forhold til værdipolitikken og udlændingeområdet, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at SF har rykket sig rigtig, rigtig meget. Det er ingen hemmelighed. Det kan godt være, at ordføreren ikke bliver provokeret af den retorik, som bliver fremført, men det kan jeg love dig for at der er rigtig, rigtig mange muslimske medborgere der gør, og derfor er det også på sin plads at svare igen i forhold til den retorik.

Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Altså, jeg synes, ordføreren gør sig skyldig i ekstremt mange stråmandsargumentationer, også over for min kollega hr. Jacob Mark nu her. Vi diskuterer ikke, om Danmark er et mangfoldigt samfund, og om der lever folk med forskellig baggrund her, og om de i øvrigt er danske. Det, vi diskuterer, er jo i virkeligheden, om vi ønsker et samfund, der er mangfoldigt på den New Yorkske måde, hvor man har dem med kinesisk afstamning i China Town og dem med italiensk i Little Italy, og de møder aldrig hinanden på tværs, og de har ikke noget at gøre med hinanden. De lader, hvis man er heldig, hinanden være i fred.

Det er ikke det samfund, jeg ønsker i Danmark, og derfor vil jeg egentlig gerne høre ordføreren – for vi anerkender jo, at alle de her mennesker lever og bor i vores land og er danskere – om det ikke er en kvalitet, at vi mødes på tværs, og at vi faktisk går i skole sammen, for det er jo trods alt det, vi understøtter med skattekroner i vores skolevæsen, og at vi så bruger det til at understøtte det fællesskab, vi alle sammen skal være en del af, i stedet for at leve i hver vores, om man så må sige, silo?

Ordføreren.

Altså, hele forslaget går på at lukke muslimske friskoler, hele debatten op til har gået på at lukke muslimske friskoler, så jeg synes ærlig talt, det er fuldstændig overraskende, at flere ordførere nu på en eller anden måde giver udtryk for, at det ikke er det, det handler om. Selvfølgelig er det da det, det handler om. Altså, lad os nu sige det, som det er.

Men for at svare på spørgsmålet vil jeg sige, at helt personligt ønsker jeg, at vi har alle mulige forskellige slags skoler i vores samfund. Da jeg var gadeplansmedarbejder og talsperson for foreningen Gadefortællinger, skrev jeg en kronik om, hvordan vi kunne blande de her skoler uden at tvinge familierne, og hvor jeg snakkede om noget kombineret fælles undervisning osv.

Jeg ønsker et mangfoldigt samfund, og jeg ønsker, at vi blander os så meget som overhovedet muligt. Jeg er overhovedet ikke uenig. Men det, jeg bare siger, er, at vi jo ikke i et demokratisk samfund, hvor grundloven giver ret til det, kan sige, at det vil vi ikke lade nogen praktisere. Det er det, jeg siger. Jeg siger på ingen måder, at vi ikke skal leve mangfoldigt. Jeg ønsker, at vi skal leve mangfoldigt. Jeg har lige givet et eksempel med min egen søn og med min egen opvækst – selvfølgelig skal vi gå sammen i skolerne og møde hinanden på kryds og tværs, for så får vi da den bedste integration, absolut.

Så er det hr. Jens Joel. Værsgo.

Jamen det, vi diskuterer her, er jo ikke, hvorvidt man har ret til det – altså, vi har jo sådan set ikke engang skolepligt. Vi kan jo ikke tvinge nogen til at gå i en bestemt skole – eller tvinge dem til at gå i skole. De skal undervises, ja. Så det, vi diskuterer, er, om vi med de af fællesskabets støttekroner, som vi finansierer vores skolevæsen med, da skal understøtte, at vi faktisk får et skolevæsen, som styrker fællesskabet på tværs af etnisk, kulturel og social baggrund, eller om vi skal bruge vores støtte til at opbygge et skolevæsen, hvor vi polariserer, og hvor vi opdeler os efter vores baggrund, hvad enten det er efter social eller etnisk baggrund. Det er det, der er problemet her. Og jeg er jo sådan set enig i, at meget af det, hr. Sikandar Siddique har gjort selv, lyder, som om det har understøttet det blandede. Men altså, så er spørgsmålet jo, hvad hr. Sikandar Siddique mener politisk, og ikke hvad han har gjort personligt.

Ordføreren.

Jeg mener, at der skal være plads til det hele. Jeg mener, at vi skal have en mangfoldig tilgang til vores uddannelsesvæsen. Jeg mener, at vi skal styrke vores folkeskoler. Jeg mener, at vi skal sætte folkeskolerne så meget fri, som overhovedet muligt. Hvorfor er alle folkeskoler ikke profilskoler? Hvorfor er det ikke sådan, at det er lokalt, man kan bestemme – altså at det er lærerne, eleverne og lokalområdet, der bestemmer, hvordan en folkeskole skal se ud? Det er min politiske holdning. Men min politiske holdning er også, at der også skal være plads til, at man kan have kristne friskoler eller friskoler med en særlig baggrund, en kulturel baggrund. Så min holdning er: Ja, det skal der være plads til. Og lad mig sige det fuldstændig klart og tydeligt: Jeg går ind for mangfoldighed, og det er netop mangfoldighed, at vi har forskellige slags skoler.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, kære kolleger, for en yderst levende og til tider saglig, oplysende og god debat. Jeg har faktisk nydt den. Nogle gange må knibe sig selv i armen: Det er Socialdemokratiet og SF, der forholder sig til virkeligheden, mens Venstre løber lidt fra den. Det er S og SF, som er mere på linje med Dansk Folkeparti, mens Venstre – hvordan skal jeg udtrykke det – har løbet rundt i tågen. Og derfor kan jeg selvfølgelig være ked af, at S og SF ikke vil støtte forslaget, men de har forpligtet sig til at løse problemet i et kommende samarbejde, og det glæder jeg mig meget til.

Så vil jeg også sige til Nye Borgerlige – og det her er ret vigtigt: Det, Nye Borgerlige foreslår, er et klokkeklart grundlovsbrud. Man kan ikke i Danmark lave en lovgivning, der forbyder skoler med muslimske værdier. Det kan ikke lade sig gøre. Og jeg ved det, fordi jeg har beskæftiget mig en hel del med forslaget.

Det er også derfor, at vi har fremsat dette forslag, som vi har brugt en del tid på. Man kan godt forbyde statstilskud til religiøse skoler, men så skal det være alle religiøse skoler, også de katolske og andre kristne skoler og også de buddhistiske skoler. Det kan vi godt – det er indeholdt i grundloven og også i menneskerettighedskonventionen – men det ønsker vi jo ikke, fordi mange af de kristne friskoler er velfungerende, mens mange af de islamiske friskoler ikke er velfungerende.

Hvordan løser man så det her problem? Statsministeren sagde, at hun vil lukke alle muslimske friskoler, men det viste det sig at man ikke kunne. Vi indledte et samarbejde med Socialdemokraterne, og vi fremsatte så forslaget i salen, og det, vi fremsatte, var nærværende forslag om, at man kigger på, hvor stor en andel af elever med udenlandsk baggrund der er i en friskole, og at vi så samtidig beder dem om at forholde sig til, hvordan de lever op til integrationen. Det må vi godt. Vi stiller os selv den opgave, at vi vil overholde grundloven, og vi bliver også, selv om det irriterer os, nødt til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi den er skrevet ind i loven. Så Nye Borgerliges forslag kan ikke lade sig gøre, og det vil jeg godt have at Nye Borgerlige lige tager til efterretning. Jeg har set jeres beslutningsforslag, der kommer på dagsordenen i nær fremtid. Men det kan ikke lade sig gøre – det er grundlovsbrud.

Jeg bor jo i Vollsmose Sogn, og det er et dejligt sted. Jeg cykler tit på åstien, og der kommer jeg forbi en arabisk friskole, der ligger lige i udkanten af sognet. Der er kun arabiske elever, og der genlyder af arabisk overalt, undtagen i undervisningen. Det er sådan nogle skoler, jeg ikke synes vi skal have i Danmark, og jeg kan forstå på SF og S, at det også er noget, de er bekymret for. Og hvorfor ønsker vi ikke sådanne skoler? Det gør vi ikke, fordi man så kan opretholde det parallelsamfund, som jo er en trussel mod det danske fællesskab. Så kan barnet gå derhjemme hos mor og far, hvor der bliver talt arabisk, og bliver måske sendt til en arabisk dagplejer og går i en arabisk friskole, og disse 16 år – de 16 vigtigste år – har barnet ingen berøring med det danske samfund, bortset fra når man går ned til købmanden eller måske går i en idrætsklub. Det er ikke det samfund, jeg ønsker mig, og jeg ønsker slet ikke, at det er danskerne, der ved hjælp af skattemidlerne skal opretholde den slags.

Det er derfor, vi har foreslået, at man maksimalt skal have 50 pct. børn med udenlandsk baggrund i sådan en skole, hvis man skal have statstilskud, og så har vi nogle kriterier, man skal opfylde.

Det er en god måde at løse et problem på, og samtidig overholder vi grundloven og menneskerettighedskonventionen, som jeg ved at mange af partierne sætter stor pris på. Vi er irriteret på konventionen, fordi den forhindrer os i at gøre mange ting. Grundloven vil vi selvfølgelig overholde.

Jeg vil også gerne knytte et par ord til Justitsministeriets forskellige tolkninger af grundloven. Det er ikke første gang i verdenshistorien, at jurister er kommet frem til forskellige konklusioner, og sådan er det jo. Jura er ikke en eksakt videnskab. Jura kan fortolkes. Det gælder også for grundloven. Vi var ikke selv i tvivl om, at vores forslag kunne indeholdes inden for grundloven. Konventionen rejser nogle væsentlige spørgsmål, men dermed ikke sagt, at det ikke også kan indeholdes der, men hvis det ikke kan, er det grundloven, der står over menneskerettighedskonventionen.

Så har Venstres ordfører også nævnt, at de tyske friskoler vil få problemer med dette forslag. Det har jeg meget svært ved at se, for de tyske elever er jo danske statsborgere. De er jo danskere. De er ikke udlændinge. Venstres ordfører har også sagt, at beslutningsforslaget ikke løser problemet med ghettoerne, men det skal jo heller ikke løse problemet med ghettoerne. Vi skal undgå, at mennesker kan opretholde parallelsamfund igennem hele livet. Det har vi jo bekæmpet fra starten af i Danmark. Vi vil gerne have et dansk fællesskab. Vi vil gerne have, at man bekender sig til danske værdier, at man taler dansk, og at man kommer til at elske dette land, som vi alle sammen holder så meget af. Og når man opretholder muhammedanske friskoler, etnisk baserede friskoler, sætter man altså en kæmpestor kampesten på vejen, der fører til det danske fællesskab.

Jeg er stadig væk lidt bekymret over, at Det Radikale Venstre og Enhedslisten ikke helt endnu har forstået problemets omfang. På den anden side kan man sige, at de er standhaftige. De ændrer ikke holdning. Jeg ville ønske, at de gjorde det, for det her problem bliver større, hvis vi opretholder muligheden for disse etnisk baserede religiøse friskoler.

Jeg ved, at det har været svært for Socialdemokratiet og SF at tage den her debat, og jeg synes, det tjener partierne, ordførerne og regeringen til ære, at de har forsøgt at tackle udfordringen, at de har set virkeligheden i øjnene. Det kan være svært, og det kan gøre ondt, men det tjener de to partier til ære.

Jeg synes også, at Venstre skulle se at møde virkeligheden. Venstre og Konservative var ikke – hvad skal man sige – de bedste samarbejdspartnere, da de sad i regering. Jeg ved, at tidligere undervisningsminister Merete Riisager var villig til at gå den vej, som Socialdemokraterne sammen med SF nu er slået ind på. Jeg håber, hr. Kristian Jensen, at man også vil deltage i dette samarbejde, for det er så vigtigt, at vi tværpolitisk deltager, så vi får løst det problem. For ellers står vi med en kæmpe udfordring om 10, 20, 30 år betalt af danske skatteydere. Det kan vi ikke være med til.

Afslutningsvis vil jeg sige to ting. Hr. Jens Joel brugte New York-modellen som skræmmeeksempel. Det synes jeg faktisk var meget præcist. Vi ønsker ikke de her enklaver, der ikke taler med hinanden, for så bliver mistilliden større. Det ved vi fra forskningen, bl.a. fra professor Florida.

Til hr. Sikandar Siddique vil jeg bare sige, at han har følt sig personligt ramt. Det bør han ikke gøre. Alle, der sidder i Folketinget, er danskere, uanset hvor de kommer fra, uanset hvilken farve de har. Vi skal kunne diskutere disse udfordringer, uden at man kalder hinanden for racister eller siger, at det er racistiske ytringer.

Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kristian Jensen. Værsgo.

Jeg skal ikke komme ind på alle de ting, der blev sagt om Venstre. Det fører for vidt at sige i en kort bemærkning her. Jeg vil bare give det tilsagn, at vi fra Venstres side gerne vil være med til at løse problemerne med dårlig integration. Vi synes, det er et problem, at der i en række skoler er dårlig integration. Så kan man finde en løsning, der ligger inden for Danmarks Riges Grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for Venstre synes i parentes bemærket, at vi skal overholde begge – så bakker Venstre gerne op om det og deltager i debatten om det. Vi har blot ikke set noget endnu.

Da jeg var ordfører på den her sag tilbage i maj måned, fik vi at vide, at der ville ske noget hen over sommeren. Jeg klandrer ikke regeringen for, at der har været så meget omkring corona, at den tidsplan røg. Jeg siger bare, at vi ikke har været til nogen drøftelser om den her sag endnu. Når de kommer, møder Venstre naturligvis op med det formål at forsøge at løse det problem, der er med dårlig integration i danske skoler.

Ordføreren.

Dejligt med tilsagnet, hr. Kristian Jensen, det er vi glade for i Dansk Folkeparti. Jeg vil dog sige, at i vore øjne løser dette beslutningsforslag i hvert fald nogle af problemerne med de her etnisk baseret religiøse friskoler. Det er ærgerligt, at Venstre ikke kan bakke os op i det. Det er godt med et tilsagn, det tror jeg også ministeren er glad for, så vi forhåbentlig kan få en bred aftale, for det er altid godt med brede aftaler, når det drejer sig om den slags ting.

Hr. Kristian Jensen. (Kristian Jensen (V): Næh, jeg har ikke trykket mig ind). Så er den næste hr. Sikandar Siddique.

Nu adresserede ordføreren mig, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne lige svare og sige: Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi skal kunne diskutere alt, men da ordføreren bruger en retorik, som Mogens Glistrup brugte, og som i hvert fald i mine øjne og mange muslimers øjne var dybt racistisk, så påpegede jeg bare, at det var udansk, at man brugte en retorik, som var racistisk. Det har jeg jo fuldstændig ret til som folkevalgt med min udvidede ytringsfrihed at kunne italesætte herinde, fordi jeg jo ved, at der er rigtig, rigtig mange medborgere, der ville blive stødt af den retorik. Det var nu ikke mig personligt.

Så ordføreren leverede – jeg svarede.

Ordføreren.

»Muhamedansk« er ikke et racistisk ladet ord. »Muslimsk« er et arabisk ord, der betyder underkastelse for gud. Man kan jo egentlig godt sige rent sprogligt, at ordet muhamedansk er mere præcist, for det betyder bare, at man følger personen Muhammed – lidt frækt sagt – ligesom en marxist følger Marx eller en kristen følger Kristus. Andet ligger der ikke i det.

Der er hundredtusinder af mennesker, der igennem tiden har brugt »muhamedansk« og »muhamedaner«, og der er skrevet bøger med disse ord i titlerne. I Frans Ørsteds berømte Muhammed-biografi hedder det muhamedanismen; der hedder det ikke islam. Karen Blixen kaldte dem også for muhamedanere. Der er ikke noget racistisk i det; det er bare et spørgsmål om, hvilket ord man bruger. Nogle bruger det arabiske ord, andre bruger det danske ord.

Hr. Sikandar Siddique.

Derfor har vi jo heldigvis ret til at ytre os og tænke selv, for der er ingen tankekontrol. Frie Grønne mener jo, at den slags retorik er dybt racistisk, og det troede Frie Grønne egentlig at Dansk Folkeparti sådan set var færdig med, da de forlod Fremskridtspartiet. Men der er vi så bare uenige: Hvor ordføreren mener, at det er en passende retorik, mener jeg, at det er dybt racistisk at tale på den måde – og faktisk også meget udansk.

Ordføreren.

Det er jo sjovt, at vi stadig skal have et ekko fra 90'erne om tonen, når sagen er, at vi har en kæmpe udfordring med de her muhamedanske friskoler, hvoraf mange er blevet lukket, fordi de har snydt og bedraget eller ikke har levet op til loven, og fordi de er så etnisk baseret, som de er. Jeg ville da ønske, at ordføreren forholdt sig til det i stedet for at fortabe sig i tonerne fra 90'erne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Inden vi går videre til det næste punkt på dagsordenen, er jeg blevet gjort opmærksom på, at der er nogen, der har siddet i salen i mange timer og skal gøre det endnu, og de kan ikke bare lige forlade salen. Så jeg vil på den baggrund foreslå, at vi holder en pause på 15 minutter fra klokken 17.30, for dér bliver der alligevel stillet lidt frem til den humanitære pause. Hvis nogen har behov for, at det går hurtigere, må man henvende sig, og så vil vi selvfølgelig tage pausen noget før. Men ellers er der annonceret en pause til kl. 17.30 på 15 minutter.

Dermed er vi klar til at gå videre til det næste punkt på dagsordenen.