Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 36:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til at bære religiøse symboler i forsvaret, beredskabet og politiet.

Af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 20.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Forsvarsministeren.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler her i dag, handler om at bære religiøse symboler i forsvaret, beredskabet og politiet. Jeg har aftalt med justitsministeren, at jeg her i dag også svarer på vegne af politiet.

I forsvaret, beredskabet og politiet arbejder cirka 37.000 ansatte hver dag for at sikre danskernes tryghed. Militært ansatte, politibetjente og politikadetter er underlagt forsvarets, beredskabets og politiets uniformsbestemmelser. Uniform er en vigtig del af det at være soldat eller politibetjent. Den er en del af den ansattes professionelle fremtoning og et symbol på den ansattes særlige tilhørsforhold. Uniformens formål er at skabe ensartethed og genkendelighed.

Derudover har uniformen til hensigt at beskytte soldaten eller politibetjenten bedst muligt under alle forhold. Derfor er det ikke tilladt at blande civile beklædningsgenstande med uniformen. Det private tøj har ikke nødvendigvis de egenskaber, der er forenelige med tjenesten. Det betyder også, at det ikke er tilladt at bære civile beklædningsgenstande sammen med uniformen, herunder beklædningsgenstande, der betragtes som religiøse symboler.

Regeringen ønsker ikke at ændre uniformsbestemmelserne i forsvaret, beredskabet eller politiet. Der er mange ansatte i forsvaret, beredskabet og politiet, og der er sandsynligvis mange ønsker til, hvordan man gerne vil gå klædt. Men uniformsbestemmelserne gælder for alle. Det handler om sikkerhed, både for den enkelte og for enheden.

Det er vigtigt for mig at understrege, at forsvaret, beredskabet og politiet ønsker at favne bredt og være mangfoldige arbejdspladser. Derfor opfordres alle til at søge ansættelse uanset køn, seksualitet, etnicitet eller religiøst tilhørsforhold. Forsvaret, beredskabet og politiet vægter ligestilling og ligebehandling højt. Det handler om, at de stærke fællesskaber, som der er i disse institutioner, er baseret på værdier om lighed og ligebehandling. Derfor er der også indført eksempelvis fælles indkvartering for mænd og kvinder på værnepligtsuddannelsen i forsvaret, og derfor gælder uniformsbestemmelserne for alle.

En stor del af de ansatte i forsvaret, beredskabet og politiet er civilt ansatte. Det betyder, at de har frihed til at klæde sig i egen civil beklædning, ligesom man har på mange andre offentlige arbejdspladser. Derfor er civilt ansatte også velkomne til at bære private beklædningsgenstande, som kan betragtes som religiøse symboler, f.eks. tørklæde, turban eller kalot. Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Jeg vil gerne spørge ministeren om noget. Nu er det jo sådan, at både svenskerne, nordmændene, amerikanerne og briterne tillader, at man kan have f.eks. tørklæde på sammen med uniformen; de har jo lavet det, så det passer med uniformen. Det er jo også folk, vi samarbejder med ude i militære operationer, så jeg vil høre: Har det nogen sinde givet anledning til sikkerhedsproblemer, at vores allierede har den her mulighed for f.eks. at have et tørklæde på sammen med uniformen?

Ministeren.

Jeg kan ikke udtale mig for andre forsvars vedkommende, men jeg kan sige, at i den militærfaglige vurdering i Danmark, altså den rådgivning, som jeg får fra Forsvarskommandoen, angives sikkerhedsudfordringerne som en af de klare ting, der vægter, i forhold til at vi fortsat opretholder uniformsbestemmelserne og altså ikke tillader private, religiøse beklædningsgenstande som supplement til uniformen.

Spørgeren.

Jamen altså, bliver det så vurderet som en sikkerhedsrisiko, hvis man f.eks. er ude at patruljere med nogle briter, at der kan være nogle, der har en turban eller et tørklæde på? Det har jeg i hvert fald aldrig hørt om. Så jeg synes, det virker meget, meget mærkeligt, at Danmark har så anderledes en praksis end dem, vi typisk er allieret med. Kunne ministeren ikke være lidt åben over for i hvert fald at få det undersøgt? Jeg synes, det virker som en rigtig mærkelig undskyldning, må jeg sige.

Nu kommer det jo til at lyde, som om Danmark skulle være det eneste land, der har de uniformsbestemmelser, som vi har, og altså dermed ikke tillader religiøse symboler. Det er Danmark ikke. Rigtig, rigtig mange af dem, vi samarbejder med, holder fast i de her uniformsbestemmelser, som religiøse symboler ikke er en del af. Og det gør de jo med begrundelse i sikkerheden – fordi man kan sende et signal, hvis man er ude, om, at der er bestemte religiøse tilhørsforhold og dermed ikke den ensartethed og den neutralitet, som det er væsentligt at have, når man er en del af en deling.

Hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. Jeg er selvfølgelig ked af, at regeringen ikke bakker op om forslaget. Det siger sig selv.

Jeg vil lige høre om noget. Det gælder jo ikke kun Canada, USA, New Zealand, Norge og Storbritannien, altså de lande, vi sammenligner os med. Altså, det gælder jo rigtig, rigtig mange lande, også dem, der ligger længere væk uden for Europa, og andre lande end dem, vi normalt sammenligner os med. Vil ministeren prøve at specificere sådan mere konkret, hvad det er for nogle sikkerhedsrisici, der er? Som sagt fungerer det jo rigtig mange steder helt optimalt og problemfrit. Så hvad er det helt konkret for nogle risici, der er? Hvad er det helt konkret, der gør, at man i Danmark har den vurdering, at det kan udgøre en sikkerhedsrisiko?

Ministeren.

Den rådgivning, jeg får, når det handler om sikkerhed, kommer jo fra Forsvarskommandoen. Det er forsvarschefen og Forsvarskommandoen, der vurderer, hvad risikoen er, hvis man skulle indføre religiøs beklædning. Der er et af sikkerhedsargumenterne altså, at det kan sende nogle signaler til dem, der kæmpes mod, hvilket kan udsætte en enhed for fare. Desuden anføres det her med, at der er en ensartethed, jo som et væsentligt og centralt argument. Som jeg nævnte, er det også baggrunden for, at vi ikke opdeler mænd og kvinder på værnepligtsuddannelsen, for det handler ikke om, om man er mand eller kvinde, det handler om, at man er værnepligtig, og at man er ens; man er en deling, der står sammen; der er ikke forskel på folk. Man skeler heller ikke til, hvor man kommer fra i landet osv.

Spørgeren.

Nu sagde ministeren, at ministeren også taler på vegne af justitsministeren og politiet. Altså, hvis det er sådan, at man føler, at en borger, der er sikh og bærer turban, eller en kvinde med tørklæde sender et signal om, at de har et bestemt tilhørsforhold, mener ministeren så, at det er et samfundsproblem, at en borger eller at vi som borgere ikke har tillid til, at vores borgere med religiøse symboler rent faktisk kan udføre deres arbejde fagligt og være neutrale? Mener ministeren, at det så i virkeligheden er et samfundsproblem, at vi ikke har tillid til vores religiøse minoriteter eller borgere, der bærer et religiøst symbol, snarere end det er et problem for fagligheden og det at være neutral?

Ministeren.

Nej, det, jeg er optaget af, er, at man, når man møder en betjent, en soldat eller en fra beredskabet, så møder en betjent, en soldat eller en fra beredskabet og ikke en, der afspejler et særligt religiøst tilhørsforhold. Det er ikke, fordi der er noget galt med at have et religiøst tilhørsforhold, men det er væsentligt, at man med den autoritet, man er udstyret med, møder befolkningen med den uniform, man har på, og dermed altså ikke med et signal om, at man tilhører det ene eller det andet eller det tredje.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til ordførerne, og den første ordfører er hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand. Når vi sender danske soldater i krig, er det vores vigtigste opgave at sørge for deres sikkerhed. Det gør vi gennem god, solid træning og ledelse og med materiel, der understøtter deres opgaver. En del af de danske soldaters materiel er bl.a. deres uniformer. For hærens vedkommende er der f.eks. tale om en uniform med camouflagemønster. Mønsteret på uniformen er ikke noget, vi har fundet på for sjov. Det er et værn mod genkendelse og en vigtig del af taktikken med sløring over for fjenden.

Derudover er det en vigtig del af forsvaret, herunder retningslinjer for brugen af forsvarets udstyr, at alle soldater bærer den samme uniform. Det er der også en vigtig grund til. Soldaterne skal bære den samme uniform, fordi det mindsker chancen for genkendelse og dermed også mindsker den sikkerhedsrisiko, de enkelte soldater løber, når de drager i krig. Derfor er det nærværende beslutningsforslag et skud forbi skiven, hvis vi skal holde os i et militært sprogbrug.

Det står de mange civile ansatte i forsvaret, beredskabet og politiet frit for at bære synlige religiøse beklædningsgenstande på arbejdet. Det kan de, fordi de er civilt ansatte og derfor ikke udsat for de samme sikkerhedsrisici, som de danske soldater er.

Forslagsstillerne forsøger med dette forslag at skabe et billede af et forsvar, hvor der ikke er plads til alle. Her er der tale om en omvendt argumentation. Hertil kommer, at forslagsstillerne også forsøger at skabe et billede af et forsvar, hvor religion og etnicitet betyder noget for tilknytningen til forsvaret. Det er ikke tilfældet, tværtimod. Det er netop, fordi alle i forsvaret ikke bærer synlige religiøse symboler, og det er netop, fordi alle i forsvaret skal bære den samme uniform, at alle bliver behandlet lige. Dermed er der også plads til alle.

Så det er først og fremmest, fordi det forventeligt vil udgøre en sikkerhedsrisiko for en soldat, hvis man så at sige stikker ud fra mængden, og dermed også vil være en sikkerhedsrisiko for resten af den pågældende deling.

Desuden arbejder forsvaret aktivt med at inddrage, tiltrække og skabe plads til alle danskere uanset etnicitet, religion og seksualitet.

Med dette forslag vil man skabe en øget sikkerhedsrisiko for vores soldaters liv på grund af muligheden for genkendelighed i felten og en mindre mulighed for sløring. Derudover vil det også skabe et forsvar med større fokus på soldaternes baggrund frem for deres funktion i forsvaret. Det er en udvikling, som vi i Socialdemokratiet ikke ønsker. Socialdemokratiet ønsker et forsvar, hvor alle mennesker er velkomne, og hvor man uanset baggrund føler sig velkommen. Det arbejdes der hver dag for ude i landets regimenter og enheder.

Med udgangspunkt i dette og af hensyn til soldaternes sikkerhed samt deres mulighed for at handle som en enhed kan Socialdemokratiet ikke støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Jeg har to spørgsmål til ordføreren. Det første er: Tror ordføreren ikke, at man kunne forestille sig f.eks. at lave et tørklæde i camouflageprint? Kunne det mon ikke være teknisk muligt at fremstille et sådant stykke stof?

Det andet spørgsmål er: Mener ordføreren så i ramme alvor, at amerikanerne, briterne, svenskerne og nordmændene udsætter deres soldater for fare ved at tillade, at de kan have lov til f.eks. at have et lille tørklæde eller en kalot under deres hjelm, eller hvad de i øvrigt har på? Er vores allierede ude på et skråplan dér ved at tillade det?

Ordføreren.

Til det første spørgsmål vil jeg sige, at det sandsynligvis kan lade sig gøre. Alt kan jo lade sig gøre – vi kan flyve til månen.

Med hensyn til det andet spørgsmål vil jeg helst ikke svare på, hvad andre stater har af lovgivning omkring soldaternes påklædning. Men jeg må stadig væk bare sige, at jeg har snakket med nogle soldater om det her, også i forhold til at være på øvelse, og de siger, at hvis der kommer nogen, som stikker ud, er det faktisk dem, de sigter på. Og det er meget menneskeligt, siger soldaterne, at dem, der ser anderledes ud i påklædningen, også er dem, de prøver at skyde efter.

Så jeg tror, at den lov, vi har omkring det her, det reglement, vi har omkring det her, beskytter vores soldater, og det er jo det, vi i Folketinget skal gøre – vi skal beskytte vores soldater og give dem den bedste sikkerhed, vi kan give dem.

Spørgeren.

Jeg synes bare stadig væk, det er meget mærkeligt, at man fuldstændig afviser at tage de erfaringer fra andre lande ind. I forhold til de billeder, jeg har set, er det ikke kæmpestore tørklæder og sådan noget, vi snakker om. Det er en lille, stram hovedbeklædning, som man dårlig lægger mærke til, som kan indgå her. Og man kan jo ikke undgå, at nogle soldater kan stikke ud. Der er også nogle, der er 2 m høje, og de kan have forskellig hudfarve osv. Altså, det er umuligt at skabe en fuldstændig ensartethed. Det ligger jo også i, at der skal være mangfoldighed.

Så jeg synes, det kan virke lidt overdrevet, at det er sikkerhedsargumentet, der bliver brugt her. Sikkerheden er selvfølgelig vigtig, men jeg har svært ved at se, at det, når så mange andre lande gør det og kan finde ud af det, så skulle være et problem.

Ordføreren.

Jeg tror, at den politik, vi har omkring det her, er god. Og når jeg tænker på, hvor meget ros vi får af soldater rundtomkring, når vi er ude i internationale operationer, må jeg bare sige, at det tror jeg har noget at gøre med, at vi er ens, når vi går ind, og ens, når vi går ud.

Hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg er naturligvis ked af, at Socialdemokratiet ikke vil støtte op om forslaget. Ordføreren sagde, at forslagsstillerne med forslaget forsøger at tegne et billede af et forsvar, der ikke går ind for ligestilling og mangfoldighed. Det kan jeg afkræfte. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det, som vi prøver med forslaget, er at skabe endnu mere mangfoldighed og endnu mere ligestilling, og vi forsøger at gøre forsvarets uniformsreglement mere tidssvarende.

Men nu, hvor Socialdemokratiet ikke stemmer for forslaget, så ville jeg høre, hvilke andre tiltag Socialdemokratiet ønsker at sætte i værk, så de rigtig, rigtig mange kvinder, bl.a. med tørklæde, som ønsker at tjene fædrelandet, kan få mulighed for det, og de mange danske sikher, vi har, der ønsker at tjene fædrelandet, kan få mulighed for det, og vores jødiske minoritet, vores jødiske danskere, som ønsker at bære kalot og tjene fædrelandet, kan komme til at gøre det. Altså, har Socialdemokratiet et bud på det?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at det, som jeg har sagt i min ordførertale, er, at der er plads til alle, og så har jeg ikke lige en forståelse af, at man skal have en bestemt påklædning på for at skille sig ud, for at have sin identitet. Jeg synes, at de danske soldater, når de er ude at beskytte Danmark, forsvare Danmark, forsvare Danmarks interesser, med den måde, som de er klædt på, er klædt på den rigtige måde, fordi de så er en enhed, når de kommer derud. Derfor tror jeg også på, at vi er godt lidt rundtomkring. For vi er nemlig en enhed, når vi kommer derud, og vi har nogle rigtig fantastiske og gode soldater.

Spørgeren.

Det ironiske i argumentationen er jo lidt, at vi normalt, når vi taler om udlændingedebatten og værdipolitikken, har rigtig travlt med at kigge over til Sverige og fortælle om, hvor forfærdeligt det er, og trække paralleller og trække det med ind i debatten, og at argumentationen i dag, hvor det er, at vi har en debat, hvor vi så siger, at okay, der er rigtig mange lande, der rent faktisk får det her til at fungere – som i rigtig, rigtig mange lande – så er, at det vil man ikke kommentere på. Det gør det så selvfølgelig ligesom svært at høre, hvordan ordføreren rent faktisk mener at det fungerer derude.

Men jeg vil så bare en gang til spørge, om Socialdemokratiet har konkrete tiltag eller idéer til, hvordan vi kan give vores religiøse minoriteter mulighed for at tjene fædrelandet, ligesom i Maria Mawla-sagen og sagen, vi havde oppe, jeg tror, det var i februar måned. Hvad vil man gøre for at give de her religiøse minoriteter mulighed for at være med til at tjene fædrelandet, vores sikkerhed og trygheden for borgerne?

Ordføreren.

Jeg synes stadig væk, at der er plads til alle, også alle religioner, mænd og kvinder; uanset seksualitet eller alt muligt andet, er der plads til dem. Der er bare én ting, som vi holder fast i, og det er, at man, når man drager ud og skal ud i krig, så skal se ens ud, når man kommer derud, og være én enhed. Det synes jeg vi skal holde rigtig meget fast i, og jeg må stadig væk påpege, at jeg tror, at det, at vi er så gode soldater, også er, fordi vi værner om os selv, og fordi vi, når vi går derud, ser ens ud.

Tak til hr. Jan Johansen, og velkommen til hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Det er således, at Venstre heller ikke kan støtte det her beslutningsforslag, og faktisk vil jeg sige, at hverken ministeren eller den socialdemokratiske ordfører har sagt så meget som et ord, som jeg ikke er hundrede procent enig i, og sådan skal det også være. I forsvaret, beredskabet og politiet har man uniformsbestemmelser, der helt klart og nøjagtigt siger, hvad man må bære og ikke må bære, og det ønsker vi ikke at lave om på. Uniformsbestemmelserne er lavet af hensyn til sikkerhed og ensartethed.

I Venstre respekterer vi helt og holdent folks religionsfrihed, men vi er også af den overbevisning, at man, hvad enten man er soldat eller politimand, ikke bør tage sin religion med sig på arbejde. I Danmark har vi haft en stærk tradition for, at de, der udøver statens magtmonopol, skal være neutrale. Det synes vi i Venstre at man skal blive ved med. Det er nemlig vigtigt ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt at se ens ud. Vi vil ikke risikere, at eksempelvis en politimand ved en demonstration eller lignende kan skabe en unødig konflikt på baggrund af et tydeligt religiøst symbol. Det må og skal ikke være let for kriminelle at koordinere et angreb mod hver enkelt i uniform.

Sluttelig har forsvaret og særlig værnepligten altid haft tradition for at samle unge uden tanke på ophav, religion eller seksualitet. I forsvaret bliver man målt på sine evner som soldat. Den jævnbyrdighed, der er i forsvaret, er det, som er med til at gøre kammeratskabet så stærkt i forsvaret, og det er ultimativt nødvendigt , hvis man vil sætte sit liv på spil sammen. På den baggrund afviser vi beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Det er forslagsstillerne naturligvis kede af. Vi så gerne, at Venstre bakkede op omkring mere mangfoldighed og mere ligestilling, også i forsvaret, politiet og beredskabet. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren og Venstre har nogle idéer eller initiativer, vi kan sætte i værk for de mange kvinder, der bærer tørklæde, og som gerne vil tjene fædrelandet, for de mange danske sikher, der bærer turban, og som gerne vil tjene fædrelandet, i politiet, beredskabet og forsvaret, og om Venstre og ordføreren har nogle idéer til, hvordan vi kan gøre det muligt.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil bare sige, at det har vi ingen tanker og idéer omkring. Alle danske statsborgere skal være velkomne i forhold til at deltage i forsvaret i Danmark både i beredskabet og i politiet og værnepligten. Men det afgørende for os er, at man ikke tager sin religion med sig på arbejde. Og det vil sige, at man, hvis man ønsker det, jo så, havde jeg nær sagt, må lægge sin turban eller sit religiøse symbol til side i forhold til at kunne forsvare Danmark og sætte landet og nationen over sin religion.

Spørgeren.

Kan man i virkeligheden ikke drage parallel til, at det faktisk snart er 60 år siden, at man gav kvinder lov til at blive optaget i forsvaret? Dengang tænkte man jo også, at det var utænkeligt, og dengang følte kvinderne sig også diskrimineret. På samme måde er der i dag kvinder med tørklæde, borgere med turban, som også føler sig diskrimineret, fordi de ikke kan optages, og vi tænker i dag, at det er utænkeligt. Men det var jo rigtigt, at vi tillod kvinder at blive optaget i forsvaret. Set ud fra den logik, set ud fra befolkningssammensætningen og der, hvor vi er nu, kan forslagsstillerne så ikke have en pointe i, at det nu er på tide at, hvad kan man sige, nuancere det her uniformsreglement?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. I Venstre gør vi os overhovedet ingen overvejelser i forhold til at ændre på det uniformsreglement, der eksisterer. Det synes vi af hensyn til soldaterne, af hensyn til Danmarks sikkerhed, og i forhold til at man i de forskellige statslige institutioner, hvad enten det er politi, beredskab eller forsvar, har muligheder for at udøve det, og der skal der ikke være religiøse symboler, der spiller en rolle i den sammenhæng.

Tak til hr. Lars Christian Lilleholt. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Lad mig starte min ordførertale med konklusionen: Dansk Folkeparti kunne ikke drømme om at stemme ja til forslaget fra hr. Sikandar Siddique og andre eller for noget, som bare ligner forslaget. I vores optik svarer det jo til, at man vil komme med et krav om at bære balletsko, når man vil spille fodbold, på en fodboldbane. Det duer simpelt hen ikke. Der er mange årsager til, at vi konsekvent afviser tanken om, at man frit kan bære religiøse symboler i forsvaret, i hjemmeværnet og i politiet, men lad mig lige forklare, hvad ordet og begrebet uniformering eller uniform egentlig indebærer. Det står eksempelvis at læse i den danske ordbog, og alene den sproglige betydning af uniformering er egentlig nok til at stemple forslaget fra hr. Sikandar Siddique og andre som et absurd forslag. Uniformering betyder, for nu at komme med nogle eksempler, at ensrette, det handler om at ophæve forskelle, det er et spørgsmål om neutralitet, og det er et spørgsmål om at ligestille og at være lige for loven. Det er definitionen af uniformering ifølge ordbogen.

Jeg ved, at hr. Sikandar Siddique normalt er utrolig optaget af at fremme ligestilling, og derfor kan det jo overraske, at netop han vil afskaffe ligestilling inden for forsvaret og inden for politiet. Såfremt forslaget bliver til lov her i landet, bliver ligestillingen jo reelt helt afskaffet. Er det det, som Frie Grønne ønsker? Men der er også en række andre forhold, som ikke alene gør forslaget absurd, men som ligefrem vil kunne betyde, at de i forvejen farlige opgaver, som vores soldater og vores politifolk skal rykke ud til, ville kunne blive endnu farligere. Lad mig give et par eksempler på de groteske situationer, som ville kunne opstå, hvis dette forslag bliver vedtaget: Forestil jer, at der blandt vore kamptropper ude i Irak findes en kvindelig soldat, som påklædningsmæssigt lige der på stedet finder det afgørende at skille sig ud fra sine danske soldaterkammerater ved at udbasunere sig selv som enten sunni- eller shiamuslim. Falder hun så i fjendens klør, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at hun vil lide en grum skæbne. Eller forestil jer presset på en muslimsk kvinde i dansk politiuniform, der opholder sig på et forkert sted på et forkert tidspunkt, midt i en ophidset demonstration i København – en, der totalt skiller sig ud fra sine politikammerater: Hvordan vil det gå i eksempelvis situationer omkring hadforbrydelser?

Jeg ved ikke, hvem det er, hr. Sikandar Siddique har tænkt sig skulle hjælpes med sit uigennemtænkte og farlige forslag – ja, jeg vil næsten sige naive forslag. Men det er i hvert fald ikke at hjælpe muslimske kvinder, som er en del af vores forsvar eller vores politistyrke. I uniformen er man nemlig neutral; ja, man er ensartet. Man kommer som en samlet styrke og ikke som en række enkeltpersoner. Og som en samlet styrke er man et team, og man nyder langt bedre personlig beskyttelse, hvis man tænker sammen. Det ville ikke være det, der ville ske, hvis man eksempelvis begyndte at tillade, at man skulle kunne gå og sådan vifte med noget forskelligt i forhold til sit religiøse tilhørsforhold. Men det er ikke alene for den enkelte soldats skyld eller for den enkelte politimands skyld, at vi i forsvaret og politiet kræver en strikt uniformering; vi er simpelt hen optaget af at skabe sammenhold, at skabe ens påklædning ved at ophæve de forskelle, der måtte være blandt de unge mennesker, og i et teamwork skal man også gøre brug af at udstråle, at ja, man netop er et team, og at man i et team står sammen om at løse en given opgave. Sådan må det altså være.

Så summa summarum er, at med hr. Sikandar Siddique og andres forslag vil politiet og forsvaret blive svækket, og samtidig vil det gøre livet i uniform farligere og mere vanskeligt for den enkelte politibetjent eller den enkelte soldat. Derfor bliver det et rungende nej fra Dansk Folkeparti til det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Tak for det. Det er jo ikke nogen lammende overraskelse, kan man sige, at Dansk Folkeparti ikke støtter det her forslag. Men når ordføreren simpelt hen siger, at det er absurd, og at det er så stort et problem for sikkerheden, vil jeg faktisk gerne høre ordføreren: Er konsekvensen af det her så også, at danske soldater skal holde op med at patruljere sammen med f.eks. briterne og amerikanerne i Irak? For de kan jo have religiøs hovedbeklædning på. Er det simpelt hen for farligt for danske soldater? Skal vi bare stoppe med at patruljere sammen med briterne og amerikanerne i Irak?

Ordføreren.

Det er jo altså sådan, at vi har forskellige lande her i verden, og vi her i Folketinget lovgiver om, hvordan de danske bidrag skal agere, og hvordan de skal fremstå – det gælder også, hvordan de skal agere i samarbejde med andre. Så vi har selvfølgelig ingen som helst ret til at bestemme, hvordan andre landes soldater eksempelvis skal udføre deres tjeneste. Der er der så en forskel, for vi vil netop respektere de enkelte nationers ret til selv at beslutte det. Og det er da rigtigt, at der findes eksempler på, at der er andre lande, der har en anden uniformeringsregel end den, vi har i Danmark. Men det gør jo ikke, at vi alle sammen skal indordne os andre lande og de hensyn. Vi skal agere ud fra danske principper, danske traditioner og danske værdier, og det gør man altså bedst ved at sikre, at dem, der er i uniformeret tjeneste, har en neutral uniformering, som ikke gør, at de har mulighed for at udsende politiske eller religiøse signaler. Sådan må det være.

Spørgeren.

Det er helt rigtigt, at vi ikke kan blande os i, hvad andre lande gør på det område. Men virkeligheden er jo bare, at vi samarbejder meget, meget tæt med dem og også patruljerer sammen med briterne og amerikanerne i Irak. Derfor vil jeg bare gerne spørge ordføreren: Er ordføreren så bekymret for, at det kan være en sikkerhedsrisiko for også danske soldater at patruljere sammen med soldaterne fra de andre lande, som f.eks. går med de religiøse hovedbeklædninger? Det burde det jo være ud fra ordførerens egen logik. Jeg har aldrig hørt Dansk Folkeparti sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi skulle samarbejde med amerikanerne og briterne, men det kan da godt være, at det er nu, man skal lufte den bekymring.

Ordføreren.

Der vil jo altid være forskellige hensyn. Hvis du endelig vil ind på det med definitionen på risici, er der jo også en risiko ved, at meget foregår på et andet sprog end dansk. Skal vi så ikke være med i NATO, fordi de ikke alle sammen taler dansk? Så langt kan man nok ikke gå som politisk parti, og det ville nok også være en ret naiv tilgang at have til det. Vi samarbejder med andre lande, og andre lande leverer deres bidrag. Det gør vi i et super godt samarbejde. Jeg har ikke nogen grund til at miskreditere andre lande for deres uniformering og for deres valg. Jeg påberåber mig bare retten til at sige, at vi i Dansk Folkeparti har den holdning, at landene, nationalstaterne, selv skal bestemme, hvordan deres uniformerede tjenestemænd, hvad enten de er politimænd eller soldater, eller hvad de er, skal være klædt. Det er selvfølgelig noget, der løses i det danske parlament, ikke i regi af FN eller NATO eller andre steder.

Hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg er selvfølgelig heller ikke overrasket over, at DF ikke bakker op om forslaget. Jeg vil bare følge op på spørgsmålet fra fru Eva Flyvholm og spørge helt konkret til ordførerens holdning. Det er ikke, fordi DF og Danmark skal reagere på det, men mener hr. Hans Kristian Skibby, at de danske soldater udsættes for fare, når de patruljerer med soldater, som bærer en religiøs hovedbeklædning? Udsættes de for mere fare, end de ville gøre, hvis ikke soldaterne bar en religiøs hovedbeklædning? Det er ikke, fordi Danmark skal reagere på det, men jeg spørger til ordførerens holdning, hvis vi skal følge logikken, og der kan bare svares ja eller nej.

Ordføreren.

Hør nu her. Den måde kan man jo ikke stille tingene op på, hr. Sikandar Siddique. Man kan jo ikke svare enten ja eller nej til, om danskerne føler sig truede. Vorherre bevares! Jeg synes, det er et noget tåbeligt argument at bruge i forhold til det her. Der er jo ingen, der har sat spørgsmålstegn ved den danske mission, hvor vi sammen med andre koalitionsstyrker har været på internationale missioner, både i forsvarsregi, beredskabsregi og andet. Og vores politibetjente, der har været ude, har selvfølgelig også løst opgaverne.

Vi forholder os konkret til et beslutningsforslag, som hr. Sikandar Siddique m.fl. har fremsat, om, at man nu skal tillade, at folk kan begynde at bære religiøse beklædningsgenstande i dansk tjeneste. Det er det, vi forholder os til med det beslutningsforslag, som hr. Sikandar Siddique m.fl. har fremsat. Der siger vi, at det ikke giver nogen mening, hvis man ønsker en neutralitet i den udstråling, som det danske forsvar og de danske styrker skal have. Og det er sådan set det, vi har taget stilling til med det beslutningsforslag, som Frie Grønne her har været interesseret i at fremsætte.

Spørgeren.

Det var måske også for meget at forlange, at ordføreren skulle svare ja eller nej. Ordføreren må gerne svare på spørgsmålet med flere ord. Jeg prøver at stille spørgsmålet igen. Ordføreren siger, at det kan udgøre en sikkerhedsrisiko for kollegaer, hvis der er en soldat, som bærer hovedbeklædning. Danske soldater patruljerer med andre landes soldater. De er ude på en mission. Der er nogle, der bærer hovedbeklædning. Ordføreren behøver ikke at svare ja eller nej, han må gerne bruge flere ord, men udsætter det vores danske soldater for fare?

Ordføreren.

Nu synes jeg heller ikke, at jeg svarede med få ord på det spørgsmål, som hr. Sikandar Siddique stillede. Jeg synes faktisk, jeg brugte min taletid på at give et svar, og jeg vil da gerne give det samme svar igen. Vi har ingen grund til at have mistillid til de samarbejder, vi har haft i forbindelse med NATO- og FN-missioner og alt muligt andet. Vi har været ude masser af steder, hvor det har fungeret ganske upåklageligt, men det ændrer ikke på, at når Danmark sender bidrag ud på internationale missioner, eller for den sags skyld når det er politiet herhjemme i Danmark, som skal på en opgave, så mener vi ikke – og vi synes faktisk, at det burde være logik, i hvert fald for de fleste – at man burde kunne vælge samtidig at gøre opmærksom på ens eget religiøse tilhørsforhold. Det er simpelt hen en uskik, og det er altså noget, vi bestemmer i Danmark. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad man gør i Canada, i Sydsudan eller i Kina. Jeg skal gøre mig klog på, hvad der skal være gældende politik og krav i Danmark, og det er sådan set det, vi gør ved at forholde os til det meget naive beslutningsforslag, som hr. Sikandar Siddique m.fl. har fremsat.

Den her gang kan spørgeren i hvert fald ikke klage over, at han ikke fik et langt og grundigt svar. Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg er her i stedet for hr. Martin Lidegaard i dag. For 10 år siden foreslog vi i Radikale Venstre, at kvindelige betjente skulle have lov at bære tørklæde i tjenesten. Og med det in mente føles det jo lidt, som om debatten om religiøse symboler i politiet og forsvaret ikke rigtig har rykket sig ud af stedet. I Radikale Venstre er vi af den overbevisning, at staten i sit udtryk meget gerne må være mangfoldig, men at den i sin ageren til enhver tid selvfølgelig skal være neutral.

I et demokrati bør vi sikre lige adgang til deltagelse i politik, i foreningslivet, på arbejdsmarkedet, i beredskabet og i forsvaret. Og når vi så møder en udfordring, f.eks. en kvinde, der bærer tørklæde og ønsker at være en del af forsvaret, så bør vi gå pragmatisk og løsningsorienteret til værks; det kunne f.eks. være med en eller anden form for ikkereligiøs hovedbeklædning som en integreret del af uniformen for dem, der ønsker det. Det har man i USA og i Norge, så hvorfor egentlig ikke også i Danmark?

Radikale Venstre støtter beslutningsforslaget. Tak.

Tak til fru Samira Nawa. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til fru Samira Nawa. Frie Grønne er utrolig glade for, at Radikale Venstre støtter op om forslaget. Jeg tror, der er 2 pct. indvandrere, efterkommere med ikkevestlig baggrund, i politiet, selv om de udgør ca. 10 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år. Jeg vil bare høre Radikale Venstre, om der er andre forslag eller andre initiativer, som vi kan forvente at Radikale Venstre sætter i værk for at styrke mangfoldigheden i politiet, forsvaret og beredskabet.

Ordføreren.

Jeg synes jo nok, at vi i Radikale Venstre på daglig basis arbejder for mangfoldighed i alle dele af vores samfund. Som nævnt er jeg her som vikar for hr. Martin Lidegaard, så jeg kan ikke lige komme med helt konkrete initiativer.

Tak til fru Samira Nawa. Jeg misforstod lige spørgerens signal, men han ønsker ordet igen. Hr. Sikandar Siddique.

Jeg prøvede at signalere, at jeg faktisk glemte, at fru Samira Nawa sagde, at fru Samira Nawa er vikar, og jeg har fuld forståelse for, at fru Samira Nawa selvfølgelig ikke nødvendigvis er fuldstændig inde i det stof. Så det var bare derfor, jeg signalerede det – jeg beklager.

Kommunikation er vanskeligt: Der var ikke noget spørgsmål? (Sikandar Siddique (UFG): Nej, det var der ikke). Godt, så går vi videre til næste korte bemærkning, nemlig fra hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak for det, hr. formand. Jeg har en fortid, før jeg kom i Folketinget, som ansat i forsvaret i 24 år, og en af mine tjenester har været at være informationschef på Skive Kaserne i en årrække, og jeg husker i 2001, hvor der begyndte at være tanker om, at nu skulle soldater have ret til at bære religiøse hovedbeklædninger i tjenesten. Det kom der heldigvis en stærk reaktion på, og det var specielt fra de etniske soldater, minoritetssoldater, vi havde. Vi havde bl.a. en række værdsatte muslimske soldater på Skive Kaserne, som kom og sagde til os: Kan I ikke godt få det manet i jorden, for det vil være gift for integrationen af os i forsvaret? Og jeg er sikker på, at det er det samme i politiet.

Kan ordføreren ikke forstå, at hvis man pludselig giver nogle personer ret til at gå med en helt anden uniformsgenstand, er det ikke særlig godt for den integration, som vi netop gerne vil opnå? Tak.

Ordføreren.

Tak for den anekdote. Jeg mindes selv i februar, hvor en kvinde med tørklæde ønskede at søge ind i forsvaret og bruge værneretten og efter 4 dage simpelt hen blev afvist. Hun havde et ønske om at tjene sit fædreland og gøre brug af den ret og var rigtig ærgerlig over ikke at kunne være en del af det. På den måde er der mange forskellige historier.

I Radikale Venstre mener vi, at staten som sagt godt kan være mangfoldig i sit udtryk. Det er ikke, fordi vi ønsker at pålægge nogen, at de skal gå klædt på en bestemt måde, men det skal ikke være det, der holder en tilbage fra f.eks. at være en del af forsvaret eller politiet.

Spørgeren.

Jamen jeg synes, ligesom Venstres forsvarsordfører sagde, at det er fremragende, at etniske minoriteter søger ind i forsvaret og politiet, men der er jo en grund til, at vi har nogle klare, faste regler og nogle uniformsreglementer. Det er lige præcis i sådan nogle korps, det er afgørende, at man er ens påklædt, og der er også en kodeks, der hedder, at hvis man skiller sig ud fra det og bare baretten sidder skævt, peger man fingre. Sådan er det bare – i hvert fald i forsvaret, og jeg tænker også lidt i politiet. Så kan ordføreren ikke forstå, at det vil være gift for integrationen, hvis man begynder at indføre sådan nogle særrettigheder?

Ordføreren.

Nej, jeg synes, det er at gå meget vidt at kalde det gift for integrationen. Jeg synes faktisk, det er en styrke for integrationen og for fællesskabet, at vi breder det ud, at vi udvider det. Og når der nu er nogle mennesker, som er åbenlyst anderledes end resten af fællesskabet og ganske nysgerrigt opsøger fællesskabet, som samler mod til sig og prøver at opsøge fællesskabet, så mener jeg faktisk, at vi har en forpligtelse til at udvide fællesskabet og invitere indenfor.

Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Jeg var bare lige nødt til at spørge om noget. Nu nævner ordføreren den her nærmest tårevædede sag om den her kvinde, der så gerne ville tjene Danmark ved at komme ind i forsvaret. Der er jeg bare nødt til at spørge ordføreren: Hun havde et reelt valg – ja eller nej? Hun kunne tage tørklædet af, hvis hun virkelig, virkelig mente det alvorligt.

Ordføreren.

Jamen vi har alle sammen et valg. Vi kan tage tørklædet af og på, vi kan tage vores blazere af og på eller vores bukser af og på. Det kan vi gøre hele tiden. Men der er jo nogle mennesker, som har valgt at gå klædt på en bestemt måde, og det mener jeg sådan set også at vi i Danmark skal have plads til, også når det kommer til vores politi og til vores forsvar.

Spørgeren.

Jeg er glad for at høre ordføreren for Det Radikale Venstre bekræfte, at den her kvinde – hvis hun virkelig mente det så alvorligt, at hun rigtig gerne ville ind i forsvaret og virkelig tage sin tørn – bare kunne have taget det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde af. Det er jeg glad for at høre Det Radikale Venstre bekræfte: Ja, selvfølgelig kunne hun bare have gjort det og indrettet sig efter de regler, som i øvrigt gælder for alle andre, der gerne vil ind i forsvaret.

Ordføreren.

Spørgeren lægger mig ord i munden her ved at kalde det for et kvindeundertrykkende muslimsk tørklæde osv. Det mindes jeg ikke at have sagt noget om. Jeg siger, at vi alle sammen har et valg; selvfølgelig har vi det. Og vi har også som Danmark et valg, i forhold til om vi mener det alvorligt med demokrati og med ligestilling. Og der mener jeg faktisk, at det valg burde være sådan, at vi inviterer alle indenfor, også til at deltage i forsvaret og politiet.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg noterede mig, at ordføreren kom ind i en argumentation om, at man bare kunne tage sine bukser af. Ja, det kan man selvfølgelig godt vælge, men det er bare morsomt. Men jeg synes egentlig, det er lidt at gøre grin med trosretninger, for mig bekendt – og så må ordføreren jo korrigere mig – findes der ikke trosretninger, hvor man har det tilfælles, at man tager bukserne af. Jeg har aldrig hørt om dem, men ordføreren må selvfølgelig gerne gøre mig klogere. Sådan er vi i Dansk Folkeparti; vi vil gerne gøres klogere.

Men jeg vil gerne spørge ordføreren om noget rent principielt. Fru Mette Thiesen har jo fuldstændig ret i, at ordføreren brugte argumentet med den her muslimske kvinde, som frygtelig gerne ville være dansk soldat osv. Men hun ville bare ikke lige tage det tørklæde af og indrette sig under de regler, som har været gældende nærmest siden junigrundloven 1849. Det ville hun bare ikke. Så jeg spørger ordføreren: Mener ordføreren for Det Radikale Venstre ikke, at det er kvindeundertrykkende i rigtig mange henseender, at man bærer et islamisk tørklæde?

Ordføreren.

Når jeg nævnte en blazer eller et par bukser, er det jo, fordi et tørklæde om håret er et stykke stof, en påklædningsgenstand, og der er også andre dele af vores beklædning, som bare er beklædningsgenstande.

Nej, jeg mener ikke, at det er et kvindeundertrykkende tørklæde. I Danmark tvinger vi ikke nogen til at bære det. Det er kvinders eget frie valg, om de ønsker at bære det, eller om de ikke ønsker at bære det.

Spørgeren.

Jamen det glæder mig da, at De Radikale lever i sådan en naiv vrangforestilling om, at der ikke findes kvinder i Danmark, der bliver undertrykt og påduttet, at de skal bære et islamistisk, religiøst tørklæde. Det er bare den opfattelse, som mange andre i kongeriget Danmark har, og det er også noget, der findes forskning om, altså at der faktisk er en stor procentdel af de her kvinder, som faktisk ikke vælger det her, fordi de har lyst, men fordi de bliver det påduttet, eksempelvis allerede i børnehaveklassealderen af deres forældre. Så jeg synes måske, at ordføreren skulle gøre det her til andet end bare en diskussion om et stykke stof. Jeg tror, ordføreren sagde, at det bare var et stykke stof. Altså, jeg synes desværre, det er meget naivt.

Ordføreren.

Jeg tænker, at vi bevæger os hen i en diskussion om negativ social kontrol, som vi i Radikale Venstre tager ret alvorligt, altså at der i vores samfund er nogle mennesker, der bliver påtvunget enten en beklædning, som de ikke ønsker sig, eller ægteskaber, som de ikke ønsker at indgå i, eller uddannelser, som de ikke ønsker at tage. Det er der, og det findes også i Danmark, desværre. Og det handler om negativ social kontrol. Det er noget af det, som vi i Radikale Venstre rigtig gerne vil bekæmpe, og vi har jo også båret flere initiativer på området ind i f.eks. finanslovsforhandlingerne.

Tak til fru Samira Nawa. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det her er jo et forslag, som er meget uspecifikt. Man beder med det her forslag regeringen om at sikre de nødvendige initiativer til at sørge for, at man har mulighed for at bære religiøse symboler, hvis man er en del af forsvaret eller politiet eller beredskabet.

Frie Grønne, som har fremsat det, formulerer det sådan, at ansatte skal have frihed til at bære religiøse symboler, sådan bredt formuleret. Og der er egentlig rigtig mange gode betragtninger i det her forslag, når man læser bemærkningerne. I SF er vi enige i rigtig mange af dem, bl.a. at det danske samfund er mangfoldigt og multikulturelt, og at vi skal omfavne det. Vi er også enige i, at der er begrænsninger for minoriteter, som bærer religiøse symboler, når det kommer til deltagelse i forsvaret, og vi har selv problematiseret det tidligere.

Men som forslaget ligger her, kan jeg ikke rigtig støtte det, og det er der flere årsager til. For det første bemærker jeg, at man i debatten knytter sit ønske meget op på bl.a. de foranstaltninger, der er i USA, i det britiske forsvar, i Norge, og at man siger, at hvis de kan, så kan vi jo også. Og det er rigtigt, men hvis vi tager USA som eksempel, er det jo ikke sådan, at man har frihed til som ansat i eksempelvis forsvaret at bære religiøse symboler. Det er noget, man skal ansøge om at få lov til. Når man har gjort det sådan i USA på et tidspunkt, er det, fordi man har positive erfaringer med flere forskellige religiøse symboler, men ikke dem alle. Og der er begrænsninger på, hvilke typer man tillader. Eksempelvis har amerikanerne haft store problemer med de religiøse minoriteter, som gerne vil have lov til at have skægvækst som en del af deres religionsudøvelse. Det har skabt nogle begrænsninger for bl.a. sikkerhedsmasker og andet materiel, hvor det faktisk udgør en sikkerhedsrisiko i forhold til brugen af det. Og derfor har man også, da man indførte de her foranstaltninger i USA, sat nogle penge af til at få testet både det eksisterende materiel og alternativt materiel for at få det til at fungere og få identificeret de områder, hvor der faktisk er en sikkerhedsrisiko, bl.a. for folk med skægvækst – for det eksisterer sådan set; der er steder, hvor det er en sikkerhedsrisiko.

Det er jo ikke inkluderet i det her forslag, og som jeg hører partierne i bl.a. forsvarsforligskredsen, lyder det ikke, som om det er noget, man har tænkt sig at sætte penge af til. Og det ser jeg egentlig som lidt problematisk.

Jeg synes også, vi må anerkende, at det ikke er alle religiøse symboler, som vil kunne gå i forhold til det her, men det er jo rigtigt, at der er nogle, der vil, og det skal vi på en eller anden måde have identificeret, før vi bare kan pålægge regeringen at gøre det her.

Så jeg har sådan set sympati for forslaget, men jeg synes, det er for uspecifikt, og det mangler det perspektiv, at når andre lande har den her mulighed, er det jo ikke noget, som er så bredt og generelt, som det er formuleret her. Det er noget, der i mange tilfælde kræver ansøgninger, og hvor der er en masse forbehold og undtagelser. Og dem synes jeg egentlig vi skal tage seriøst. Det synes jeg ikke rigtig jeg hører i debatten, hverken fra den ene eller den anden side, for det bliver meget værdipolitisk uden rigtig at beskæftige sig med, hvad der rent teknisk er muligt. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg kunne egentlig godt have tænkt mig en god kvalificeret debat om det her, måske i regi af ministeriet.

Men som forslaget ligger her, kan SF ikke støtte det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg hører ordføreren afvise forslaget, på baggrund af at det ikke er specifikt, men ikke på grund af intentionen i forslaget. Betyder det, at ordføreren under udvalgsbehandlingen vil sørge for sammen med Frie Grønne, Enhedslisten og Radikale Venstre at specificere det, gøre det mere konkret, så det er i en mere konkret form, og så få det gennemført?

Ordføreren.

Det kunne jo være en del af løsningen, men ikke den hele, for som jeg også siger, har man i de lande, der har adgang til at bære religiøse symboler i forsvaret, lagt et godt arbejde i at få identificeret, hvilke religiøse symboler man kan bære, og under hvilke forudsætninger. Og det har kostet tid til en undersøgelsesproces og penge at få undersøgt det, og det tror jeg ikke er noget, vi kan klare i udvalgsbehandlingen.

Så selv om jeg har sympati for intentionen, og selv om vi måske kunne tale os nærmere hinanden, så tror jeg ikke, at vi kommer til at kunne støtte det, altså fordi vi ikke kan nå at lave den undersøgelsesproces og ikke har mulighed for – SF sidder jo bl.a. ikke med i forsvarsforliget – at få sat penge af til det.

Så jeg vil gerne tale om det over en kop kaffe og måske kigge på det senere, eventuelt når Socialdemokratiet kan komme det lidt nærmere, men jeg tror ikke, at det bliver i udvalget i denne omgang.

Spørgeren.

Jeg hører, hvad ordføreren siger, og jeg glæder mig til, at vi sidder om det over en kop kaffe. Men så vil jeg lige høre ordføreren om noget. Jeg har de sidste par dage modtaget rigtig, rigtig mange henvendelser – rigtig mange henvendelser – fra især kvinder med tørklæde, der har sagt: Nej, hvor er det sejt; jeg håber, at det bliver gennemført; ej, hvor kan jeg håbe, at vi kan være en del af politiet; ej, hvor ville jeg gerne tjene fædrelandet.

Hvad er SF's budskab så til de mange kvinder med tørklæde og de religiøse minoriteter, som gerne vil tjene fædrelandet, men ikke har mulighed for det?

Ordføreren.

Hav tålmodighed. Vi forstår ønsket og deler det i mange tilfælde, men ligesom det gælder i andre lande, så er det ikke så simpelt som det her at skabe mulighed for det. Og den diskussion skal vi påbegynde, men på den rigtige måde.

Fru Eva Flyvholm.

Det er bare et spørgsmål til ordføreren om, hvad ordføreren og SF egentlig mener. Altså, mener SF og ordføreren, at det er fornuftigt, at danske soldater kan få lov til at gå med f.eks. et tørklæde, et fint tilpasset tørklæde, som ligner uniformen, og som er lavet efter sikkerhedsmæssige forskrifter osv., ligesom man gør i andre lande, sådan at man kan få lov til at have en kalot eller turban på, som ligeledes er tilpasset? Mener ordføreren og SF, at det faktisk vil være en fin og fornuftig idé med opdatering af garderoben i Forsvaret?

Ordføreren.

Afhængigt af om det udgør en sikkerhedsrisiko, synes vi, at det er fornuftigt at opdatere uniformsbestemmelserne, men det kræver som sagt et undersøgelsesarbejde. Det er også lidt forsimplet at sige, at en hijab kan man jo godt have, for hvis vi ser på de lande, som giver mulighed for det, så vil vi se, at der er masser af steder, hvor man bliver nødt til at tage den af, eksempelvis hvis man i stedet skal bære hjelm og det ikke er muligt at have hijabben på indenunder. Det gør sig også gældende for andre religiøse symboler, som man bærer på kroppen, og især også i forhold til skægvækst kan man som nævnt blive bedt om at barbere det af, i tilfælde af at det i en specifik situation bliver et problem, og det bliver vi nødt til at tage højde for. Det ser jeg ikke at det her forslag gør, heller ikke selv om intentionen er god.

Spørgeren.

Jamen det er jo rigtigt, og det giver god mening, at man tilpasser beklædning og skægvækst osv. efter forholdene, selvfølgelig. Men nu vil jeg gerne spørge ordføreren om noget andet. Det her er jo bare et beslutningsforslag, og det er jo sådan, at hvis nu det her blev vedtaget i Folketinget – hvilket vi lidt kan fornemme det nok ikke gør – ville det være sådan, at så røg det jo videre til regeringen med anmodning om at udforme et lovforslag, og der vil jeg da antage, at man selvfølgelig vil lægge vægt på at lave det på en forsvarlig måde, sådan at du får alle de samme forbehold og hensyn, som man også har i de andre lande, som gør det her. Så hvis SF egentlig principielt er enig i det, var det så ikke smartere at støtte forslaget her? Og så kunne vi jo gå videre med detaljerne, når lovforslaget skal udformes.

Ordføreren.

Som jeg hører det, tror jeg ikke, at det her forslag bliver vedtaget, selv om SF støtter det – i hvert fald ikke, hvis jeg har forstået ministeren og Socialdemokratiet korrekt. Men det er jo rigtigt, at det er noget, vi skal tale nærmere med hinanden om, med henblik på at vi får undersøgt, hvordan vi kan gøre det. Jeg tror bare ikke, at måden at gøre det på er ved at tvinge et beslutningsforslag igennem, heller ikke selv om intentionen er glimrende. Jeg tror måske, at fru Eva Flyvholm også vil være enig i, at der skal noget overtalelse til hos de bærende instanser her, før vi kan komme derhen.

Tak til fru Anne Valentina Berthelsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hermed går vi over til fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten, som vil holde sin tale heroppe fra talerstolen.

Ja, så konventionelle er vi nemlig, at vi holder talen fra talerstolen. Fra Enhedslistens side vil vi gerne støtte det her forslag om, at man kan få ret til at bære religiøse symboler som f.eks. tørklæde, turban eller kalot i forsvaret. Jeg synes, det er ret åbenlyst, når man ser på de fleste andre lande, som vi typisk samarbejder med militært. Briterne har den mulighed, amerikanerne har den mulighed, svenskerne har den mulighed, nordmændene har den mulighed. Det er jo folk, som vi samarbejder rigtig, rigtig tæt med i de militære operationer rundtomkring i verden.

Derfor har jeg virkelig svært ved at se, hvorfor vi ikke nogenlunde skulle kunne kopiere det, de gør på forskellige måder – se på de gode erfaringer og dårlige erfaringer fra den måde, de har gjort det på, og implementere det gode i vores eget uniformsreglement. Det er jo et forholdsvis gammelt stykke papir, så jeg tror, det giver rigtig god mening, at man nogle gange opdaterer det efter, hvordan virkeligheden ser ud nu.

Som jeg har forstået det, er det også sådan, at forsvaret har en rekrutteringspolitik, som også handler om, at man faktisk gerne vil tiltrække nogle flere kvinder og nogle flere etniske minoriteter. Jeg synes da, det er rigtig fint at have det fokus. Det handler jo også både om at kunne sikre en rekruttering, og at vi får et alsidigt forsvar. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. Men så synes jeg, det er så meget desto mere mærkeligt, at man er helt afvisende over for at diskutere, om man ikke kunne opdatere, hvordan sådan en uniform præcis skal se ud, og tilføje noget, som ville kunne fungere på en fornuftig måde i Danmark, når vi nu har så god inspiration fra andre lande. Vi behøver jo ikke engang at se ud over landets grænser. Jeg ved, at f.eks. Føtex har haft rigtig stor succes med at få lavet et tørklæde, der passer til deres uniform. Så der er sikkert rigtig mange muligheder, man kunne afsøge.

Egentlig synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at både regeringspartiet og så mange andre partier afviser at se på det her. Jeg synes, det handler om at være villig til at tage nogle af de skridt, der skal til, for at også forsvaret kan blive en mere moderne og praktisk organisation – det gælder, for så vidt angår alle forhold, men også det, at man har den mulighed for at deltage. Man skal selvfølgelig tage hensyn til sikkerhed, men hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det virker som noget pjat, når det bliver fremført som det helt store argument mod det her. Vi kan se, at stort set alle vores allierede har den mulighed for at bære en religiøs hovedbeklædning, og det lader altså ikke til at give dem nogen sikkerhedsproblemer, og så har jeg svært ved at se, hvorfor det ikke også skulle kunne lade sig gøre i Danmark.

Så det er min helt klare opfordring til regeringspartiet og de øvrige partier, at man sørger for at få opdateret forsvaret på det her punkt. Det synes jeg der vil være god mening i. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra Sikandar Siddique.

Jeg vil gerne sige tusind tak til fru Eva Flyvholm. Tak til Enhedslisten for at stå op for mangfoldighed og ligestilling. Det lader til, at der ikke er et flertal herinde, men nu har SF jo ikke helt udelukket det. Nu må vi arbejde på SF og så senere på vores regering, så i hvert fald venstrefløjen står sammen om at overtale regeringen til, at det her naturligvis er den helt naturlige vej at gå i forhold til befolkningssammensætningen og den realitet, vi befinder os i. Så jeg vil bare gerne kvittere og sige tusind tak til fru Eva Flyvholm. (Eva Flyvholm (EL): Selv tak).

Tak til fru Eva Flyvholm. Og velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Konservative Folkeparti.

Mange tak. Til alles store overraskelse her i salen i dag kan jeg berette fra Folketingets talerstol, at vi under ingen omstændigheder kan se religiøse symboler i vores forsvar, vores beredskab og vores politi, og vi er en til en enige med regeringen i det her. Vi anser hverken tørklæder, kalotter eller sågar turbaner som værende noget, vi skal have som en beklædning for at kunne arbejde inden for de tre førnævnte områder. Det hedder uniform, og hvis man slår det op i en ordbog, er der tale om en ensartet beklædning, som i alle detaljer har et normeret udseende og skal markere en persons tilhørsforhold eller position. Vi kan ikke bakke op om forslaget.

Tak til hr. Niels Flemming Hansen. Jeg ser ingen korte bemærkninger, og dermed går vi over til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for ordet. I Danmark har vi en tradition: Vi er faktisk meget rummelige over for forskellige kulturer og religioner. For det ligger i danskheden, at der gives plads til den individuelle religionsfrihed – hjemme hos en selv. Det danske samfund opfordrer til deltagelse og medansvar, og der gives rettigheder og pligter i det danske samfund med frihed og folkestyre. Danmark skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Men i de senere år har der været en stigende tendens til, at religiøse symboler og hensyn er blevet mere markante og synlige, og Nye Borgerlige finder den udvikling bekymrende, uhensigtsmæssig og problematisk. At bære markante religiøse symboler er og skal være et privat anliggende. Det må man varetage i sin fritid. Retsstaten og de udøvende myndigheder hviler på dansk kultur og folkestyre. Den skal ikke understøtte eller tage særhensyn til religiøse kulturer. Forsvarets, beredskabets og politiets ansatte skal være fuldstændig objektive og neutrale i mødet med danskerne, og det er ikke rimeligt, at danskerne skal mødes af soldater, beredskab eller politibetjente, som bærer markante religiøse symboler.

Det vil være en barriere for kommunikationen mellem danskere og de offentlige myndigheder. Jeg kunne også godt tænke mig at tilføje – nu sagde hr. Sikandar Siddique det egentlig selv – at jeg tvivler utrolig meget på, at der er kommet voldsomt mange henvendelser fra f.eks. jøder, som insisterer på at bære kalot i forsvaret eller i politiet, eller for den sags skyld fra sikher. Altså, det her handler jo om, at man vil gå ind på den præmis, der hedder, at selvfølgelig skal islam også have lov at fylde også dér. Og det kan vi selvfølgelig ikke bakke op om i Nye Borgerlige, så vi støtter selvfølgelig ikke det her forslag.

Tak for det. Jeg ser ingen til korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Thiesen. Jeg ser heller ingen fra Liberal Alliance, men vi kan så gå over til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet. I 2009 var Maria Mawla aktiv i hjemmeværnet og bar tørklæde. Maria var en del af hjemmeværnet og gjorde det så godt, at man brugte hende som reklamesøjle på hjemmesiden. Her pralede man af den dygtige Marias bedrifter og hjemmeværnets kamp for mangfoldighed. På daværende tidspunkt havde hverken Danmarks militære ledelse, Forsvarskommandoen, hæren, flyvevåbnet, søværnet eller Beredskabsstyrelsen taget stilling til, om uniformsbestemmelserne skulle udvides, så også kvinder med tørklæde kunne kæmpe for fædrelandet. Men så var der politikere, der så hjemmeværnets reklame med Maria og himlede op og skabte stor ballade over et stykke stof på 30 g. Ingen talte længere om Marias evner, men om hendes tørklæde. Efter flere politikeres hetz mod Maria endte hjemmeværnet med at udelukke hende, på trods af at hun fik store roser og fungerede sammen med sine kammerater.

Det bringer os frem til i dag. Der er ikke nogen lov mod tørklæder eller andre religiøse symboler i forsvaret. Der er udelukkende tale om et uniformsreglement dikteret fra politisk hold. Frie Grønnes forslag om ret til at bære tørklæde, turban, kalot og andre religiøse symboler i forsvaret, beredskabet og politiet handler om frihed, mangfoldighed, inklusion og ligestilling.

Vi lever i et mangfoldigt land, som samfundets institutioner skal afspejle og kunne rumme. Forsvaret, beredskabet og politiet skal afspejle det samfund, de opererer i, og må derfor også inkludere retten til ligestilling og forskellighed og til at bære de religiøse symboler, som samfundet tillader – naturligvis i praktisk og harmonisk sammenhæng med de uniformer, der anvendes. Vores forskellighed og mangfoldighed beriger og gør vores samfundsinstitutioner inkluderende, og for nogle borgere er religiøse symboler en del af deres påklædning. Der er naturligvis ingen, der skal tvinges til at bære religiøse symboler eller til ikke at bære dem – heller ikke i politiet, forsvaret eller beredskabet.

For at sikre, at alle har lige rettigheder og muligheder for at arbejde i politiet, beredskabet og forsvaret, skal der være lige adgang og en accept af, at borgere med religiøse symboler i deres påklædning ikke udelukkes fra at blive en del af de vigtige samfundsinstitutioner. Ved at tillade religiøse symboler viser vi, at forskellighed er en almindelighed og en accepteret del af vores åbne og tolerante samfund, hvor alle har frihed til at være forskellige, uden at det skader ligestillingen.

Retten til at bære religiøs påklædning i samfundsinstitutioner er ikke ny. Allerede under første verdenskrig var der tropper med turban i både den indiske og den amerikanske hær. Det er i dag tilladt at bære religiøse symboler i politiet, forsvaret og beredskabet i rigtig mange andre lande i verden, også i lande, som vi sammenligner os med, f.eks. Norge, Sverige, Skotland, USA og Irland. Og så sent som for 2 år siden introducerede politiet i New Zealand hijab, altså tørklæde, som en del af uniformerne. Som en talsperson for politiet sagde, er årsagen, at man gerne vil inkludere og reflektere landets forskelligartede befolkning.

Jeg kan ikke se, hvor meget tid der er gået. (Den fg. formand (Christian Juhl): Jeg skal nok give besked. Der er 6 minutter og 16 sekunder tilbage).

Om et par år er det 60 år siden, Danmark tillod kvinder at blive optaget i forsvaret. Inden den tid fandt nogle det sandsynligvis lige så utænkeligt at have kvinder i forsvaret, som nogle i dag finder kvinders ret til at bære tørklæde eller andre religiøse symboler i forsvaret, beredskabet og politiet. I dag vil mange opfatte det at udelukke kvinder fra forsvaret, politiet og beredskabet som diskriminerende negativ forskelsbehandling – altså det, som vi gjorde dengang, man ikke optog kvinder i forsvaret. Det er præcis sådan, det i dag nok vil opfattes af kvinder med hovedtørklæde, men også af mænd med turban eller kalot, nemlig som diskriminerende negativ forskelsbehandling, når de udelukkes på grund af deres religiøse symboler.

Udelukkelsen sker allerede. F.eks. viser undersøgelser, at kvinder med tørklæde skal sende 60 pct. flere ansøgninger for at komme i betragtning til et job. Jeg synes, at vi sammen skal skrive danmarkshistorie ved at ophæve den diskrimination og eksklusion og udelukkelsen fra forsvaret, politiet og beredskabet, der foregår på grund af religiøs påklædning. Derfor beder jeg indtrængende forsvarsministeren om at byde mennesker med tørklæde, turban eller kalot og mennesker med andre religiøse beklædningsgenstande velkommen i forsvaret, politiet og beredskabet. Tak for ordet.

Selv tak. Det klarede ordføreren meget fint inden for tidsgrænsen. Vi skal have ordnet uret – det er jeg enig i. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, hr. formand. Jeg kan undre mig over det her forslag, som hr. Sikandar Siddique sender over. Jeg har aldrig set hr. Sikandar Siddique til et møde i forsvaret og heller ikke i forbindelse med de sikkerhedsbriefinger, vi modtager. Jeg synes, det virker, som om hr. Sikandar Siddique skal have et opslag på sin facebookprofil, og derfor skal vi så bruge Folketingets tid på det her.

Jeg har den holdning, og det har politiet jo i øvrigt også, at det ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er vigtigt, at politifolk ser ens ud, f.eks. når man er til en demonstration; så skal man ikke kunne fokusere på en bestemt af politifolkene. Det er sagt af Claus Oxfeldt, og vi må jo gå ud fra, at han i modsætning til andre ved, hvad han taler om.

Når man i dag kommer ind på kasernerne og ser de nye soldater, de nye værnepligtige, der kommer ind i al deres mangfoldighed, så er det jo også sådan, at der går 2 dage; så går de ens, de hilser på hinanden på samme måde, og de er ens påklædt. Og det her, hr. Sikandar Siddique, handler om, at vi'et skal være større end jeget i det danske forsvar, i det danske beredskab og i det danske politi. Og det er der, vi skal ind og have fat. Så jeg undrer mig over det. Jeg er sikker på, at jeg ikke bliver klippet ind i hr. Sikandar Siddiques facebookopslag bagefter – og det er jeg glad for.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg faktisk er lidt ked af, at spørgeren ligesom prøver at indikere eller siger ligeud, at det her bare handler om et SoMe-opslag. Det synes jeg faktisk er kedeligt. Jeg synes faktisk, det er ærgerligt for debatten nu, hvor vi har haft så sober en debat om forslaget. Det her handler om mangfoldighed. Det handler om ligestilling. Det handler om rigtig, rigtig mange kvinder, som bærer tørklæde, og som ønsker at være en del af fællesskabet, af samfundet, og at tjene fædrelandet. Der er masser af eksempler på det. Det handler om dem. Det handler om at lovgive, så vores lovgivning er tidssvarende. Så jeg synes ærlig talt, det er lidt ærgerligt, at vi skal sænke niveauet på debatten dertil. Det tror jeg var det, jeg havde at sige.

Spørgeren.

Vil hr. Sikandar Siddique så anerkende, at vi'et i det danske forsvar – bare for at nævne det sted, for så snævrer vi det lidt ind – skal være større end jeget, når man, i det her tilfælde, går ud og forsvarer vores land, Danmark? Det handler ikke om, hvor vi kommer fra, hvilken seksualitet vi har, hvilken opvækst vi har haft, om vi er børn af enlige forældre, eller hvad vi er. Det her handler om en samlet, ensartet masse, som skal uddannes på den samme måde, så man kan stole på hinanden, når man er i krig. Vil hr. Sikandar Siddique anerkende, at vi'et skal være større end jeget for at være i forsvaret?

Ordføreren.

Jeg hører spørgeren rejse et spørgsmål omkring neutralitet, om vi'et, altså det, at man er neutral. Jeg tror bare, at det er vigtigt at forstå, at religiøs hovedbeklædning for nogle bare kan være noget, man kan tage af, men for andre mennesker betyder det rigtig, rigtig meget. For nogle mennesker er det en del af deres identitet, og for dem er det ikke bare noget, man kan tage af. Og når vi har et samfund, hvor vi har flere og flere borgere, der går med religiøs hovedbeklædning, så skal vi jo selvfølgelig og naturligvis skabe mulighed for, at de kan være med.

Dernæst vil jeg sige, at jeg i virkeligheden tror, at det er et samfundsproblem, vi har, hvis vi som borgere ser en person med religiøs hovedbeklædning og tænker, at nu er de ikke faglige og saglige, eller at de ikke kan være neutrale. Det tror jeg ikke er individets problem, men det tror jeg så er et samfundsproblem, altså at vi ser på hinanden på den måde. Og det er så en helt anden måde, vi skal løse det på – ikke ved at forbyde religiøs hovedbeklædning.

Jeg kommenterer lige tiden: Når jeg rejser mig, er der nogle sekunder tilbage.

Den næste er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg vil egentlig bare starte med at rette ordføreren, for ordføreren bruger en meget mærkelig sammenligning. Ordføreren sammenligner det, at kvinder fik ret til at komme i forsvaret, med, at kvinder, som selv vælger eller bliver påduttet at bære det kvindeundertrykkende muslimske tørklæde, også kan få lov at tage det med ind i eksempelvis forsvaret.

Der er jeg bare nødt til at rette ordføreren og sige, at det altså ikke er det samme at være et køn og så at bære et tørklæde. De kan jo bare tage det af – altså, de kan jo bare tage tørklædet af. Hvis de så vælger at beholde tørklædet på, må de jo også acceptere, at de så også vælger noget fra. Og i Nye Borgerlige mener vi, at det er ganske naturligt, at man selvfølgelig hverken i forsvaret, i politiet eller i nogle af de her andre ting bærer religiøse genstande og især det muslimske tørklæde, og det mener vi sådan set heller ikke man skal gøre, hvis man er offentligt ansat generelt i offentlige institutioner. Så jeg ville egentlig bare starte med at rette ordføreren.

Så vil jeg gerne spørge ind til det, ordføreren nævnte om, at ordføreren havde fået en masse henvendelser fra kvinder med hovedtørklæde, muslimske kvinder. Men hvor mange henvendelser har ordføreren fået fra jøder, der ønsker at bære kalot i forsvaret, fra sikher osv.? Det kunne jeg bare godt tænke mig at høre et svar på.

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i præmissen for irettesættelsen. Jeg mener ikke, at tørklædet på nogen måde er kvindeundertrykkende. Det kan blive brugt af nogle til at undertrykke kvinder, men langt de fleste kvinder, der bærer tørklæde i dag, gør det af egen vilje. Jeg mener dog derimod, at det er mere kvindeundertrykkende, når vi fra Folketinget foreslår f.eks. at forbyde tørklæder i de offentlige institutioner; det mener jeg er mere kvindeundertrykkende. Jeg mener også, at det er i strid med grundloven, at man forsøger at fratage nogen retten til selv at vælge, hvordan de går klædt, og at det i øvrigt også er en modarbejdelse af det, som tidligere generationer har arbejdet så hårdt for, nemlig princippet om lighed for loven.

Til spørgsmålet: Jeg har fået mange henvendelser. Jeg har ikke tallet med, men jeg har fået mange henvendelser til forslaget om de forskellige religiøse symboler. Men jeg har ikke tallet her.

Spørgeren.

Det er ordføreren meget velkommen til at kontakte mig med efterfølgende, for ordføreren må jo kunne tælle op, hvor mange henvendelser ordføreren har fået fra eksempelvis jøder, som ønsker at bære kalot i forsvaret, og sikher. Jeg har aldrig hørt om nogen for at være fuldstændig ærlig, men jeg har hørt om rigtig mange i forbindelse med det her kvindeundertrykkende muslimske tørklæde.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren om noget andet, men det kan jeg se, jeg ikke har tid til. Men ordføreren er meget velkommen til at kontakte mig efterfølgende med tal på, hvor mange henvendelser vedkommende konkret har fået fra de forskellige, jeg nævnte.

Ordføreren.

Nu siger ordføreren, at ordføreren ikke har fået nogen henvendelser, og det tror jeg altså ikke er nogen overraskelse, da Nye Borgerlige jo ikke står for mangfoldighed – snarere det modsatte. Så for mig at se er det ikke nogen overraskelse, at det ikke er Nye Borgerlige, som folk, der ønsker mangfoldighed, henvender sig til.

Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Jamen jeg vil godt sige tak for forslaget. Jeg kan i øvrigt også – Konservatives ordfører rejste sådan en kritik af, at ordføreren her typisk ikke var til stede i Forsvarsudvalget – berolige med, at jeg har siddet i Forsvarsudvalget i rigtig mange år, også længere tid, end Konservatives ordfører har, og at vi aldrig nogen sinde har haft en diskussion af risikoen for forskellige typer hovedbeklædning i sikkerhedssammenhænge. Vi har heller aldrig har haft en diskussion af, at allieredes religiøse hovedbeklædninger skulle have udgjort en sikkerhedsrisiko. Så der er ordføreren ikke gået glip af noget.

Når det så er sagt, vil jeg godt spørge til noget, som jeg synes det ville være fint ligesom at få rammesat her til sidst, nemlig om ordføreren ikke lige kunne opremse nogle af de andre lande, som tydeligvis godt kan finde ud af at indføre den her mulighed for religiøs hovedbeklædning i forsvaret. Giv os lige nogle af de eksempler en gang til. Det tror jeg kunne være gavnligt for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Altså, det er jo rigtig, rigtig, mange lande i Asien og i Mellemøsten, men også nogle af de lande, som vi sammenligner os med: Canada, Skotland, Storbritannien, Norge, Sverige, New Zealand osv. osv. Det er altså rigtig mange lande, og skal vi ikke bare erkende, at Danmark er et af verdens bedste lande, men at når det kommer til mangfoldighed, så lever vi altså bare i en helt anden tidsalder? Altså, verden er så langt fremme, og vi er så langt tilbage, når det kommer til mangfoldighed. Så lad os nu give de religiøse minoriteter muligheden for at tjene fædrelandet.

Spørgeren? Nej. Så er den næste hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Jeg ved næsten ikke, om man skal grine eller græde. Altså, ordføreren taler om, at man skal tjene fædrelandet. Hvad står højest: Lysten og motivationen til at være en del af det danske forsvar og gå i aktiv tjeneste i forbindelse med de danske bidrag i Afghanistan, i Irak og andre steder, i redningsindsatser, via beredskabet ved jordskælv osv., eller ønsket om at gå op i, at man lige skal have lov til at flage lidt med sin religion, samtidig med at man nu lige er ude at tjene fædrelandet?

Jeg håber, at ordføreren selv kan høre, at det ikke bare er at blande æbler og pærer sammen, men simpelt hen gris og grøntsager for at sige det lige ud. Altså, det er simpelt hen så store ting, man vælger at botanisere i forhold til hinanden.

Ordføreren siger, at det handler om ligestilling. Jeg vil bare spørge: Har ordføreren læst i Den Danske Ordbog, hvad ordet ligestilling betyder, eller hvad ordet uniformering betyder?

Ordføreren.

Jeg har i hvert fald læst, hvad ordet ligestilling betyder, og det er ikke det, som Dansk Folkeparti her giver udtryk for. Jeg skal ikke være dommer i forhold til, hvad folk tænker, og hvad folk tror. Det er ikke min opgave. Jeg synes faktisk ikke, at det hører hjemme i et demokrati, at vi som politikere skal gå ind og lave tankekontrol og vurdere, om det er tørklædet, turbanen eller kalotten eller det, at man skal tjene fædrelandet, der står højest. Det må være op til folk selv, og det mener jeg ikke er et passende spørgsmål for mig som politiker at skulle svare på.

Min opgave er at have en vision for samfundet. Min opgave er at lave lovgivning for samfundet, som er til gavn for Danmark og borgerne i Danmark.

Så er det spørgeren en gang til.

Ja, og det har ordføreren og hans parti så en anderledes måde at gøre på end langt de fleste her i kongeriget, må jeg sige. Ordføreren svarede ikke på, om han havde læst op på lektien, med hensyn til hvad der står i Den Danske Ordbog som forklaring på begrebet uniformering. Der står, at uniformering betyder at ensrette, at ophæve forskelle, at være neutral, at ligestille og at være lige for loven. Men det, ordføreren gør med det her forslag, er jo fuldstændig at se bort fra begrebet, som definerer, hvad ligestilling er, netop uniformering, således at alle dem derude i en krigssituation opfattes ens og ikke som forskellige.

Ordføreren.

Jeg kan betrygge ordføreren, med hensyn til at jeg har læst op på den del. Jeg har også læst op på, hvordan det fungerer i andre lande. Jeg har læst en masse tekster. Jeg har snakket med en masse borgere. Jeg har forberedt mig i forhold til det her forslag og fremsat det, fordi jeg mener, at der er et behov for det, og fordi jeg mener, at der er et reelt ønske om det derude. Og selvfølgelig skal vi have opdateret det stykke papir, for det er uddateret, det er gammeldags, og det følger ikke med i forhold til befolkningssammensætningen.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der heller ikke er andre, der har bedt om ordet i den her sammenhæng, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)