Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om fortsat ret til ophold for ægtefæller til og børn af udenlandske arbejdstagere, der opnår dansk indfødsret.

Af Andreas Steenberg (RV) m. fl.

(Fremsættelse 20.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Radikale Venstre har fremsat et beslutningsforslag om, at ægtefæller og børn af udenlandske arbejdstagere skal bevare deres ret til ophold i Danmark, selv om den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret. Det er et emne, som jeg også tidligere har drøftet med bl.a. den tidligere radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg, og jeg har også tidligere tilkendegivet, at jeg er enig i, at der er behov for at se på de her regler, som virker barokke.

For regeringen er det jo vigtigt, at vi holder fast i, at det i udgangspunktet er de almindelige regler om familiesammenføring, man skal leve op til, hvis man ønsker at få sin ægtefælle eller øvrige familie til Danmark. Der er dog tilfælde, hvor det er i Danmarks interesse at fravige det udgangspunkt. Det gælder, når det f.eks. handler om den højt kvalificerede udenlandske arbejdskraft, som der er bred enighed om skaber værdi for danske virksomheder og for Danmark. For de udenlandske arbejdstagere er det en afgørende forudsætning, at de har mulighed for at få deres familie med til Danmark, og det er dermed også en afgørende faktor for danske virksomheders mulighed for at rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

Som reglerne er i dag, kan en udenlandsk arbejdstager, der har en midlertidig eller en permanent opholdstilladelse, få sin familie med til Danmark, så længe de kan forsørge sig selv. Det er nogle regler, der har eksisteret i en del tid, og det er nogle regler, som jeg synes er fornuftige. Men den adgang bortfalder efter de gældende regler, hvis den udenlandske arbejdstager opnår dansk statsborgerskab. Det har betydet, at vi har set nogle lidt mærkværdige eksempler på, at medfølgende familiemedlemmer får inddraget deres opholdstilladelse, fordi hovedpersonen bliver dansk statsborger, eller at højt kvalificerede udlændinge simpelt hen bare fravælger dansk statsborgerskab for at undgå, at deres familie mister deres opholdstilladelse.

I pressen har vi hørt om en specialist, der i 12 år har arbejdet på et dansk hospital med at betjene en speciel maskine, der sikrer, at blodet bliver iltet og kan cirkulere i kroppen under operationer. Det er et højt specialiseret arbejde. Han har efter det oplyste trukket sin ansøgning om statsborgerskab tilbage for at undgå, at hans kone og børn skulle miste deres opholdstilladelse. Det virker altså skørt.

Reglerne kan være et problem for de danske virksomheders mulighed for at rekruttere og fastholde den højt kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for, og det kan afholde højt kvalificerede mennesker, som har vist, at de både kan og vil Danmark, fra at ansøge om dansk statsborgerskab.

Vi siger jo normalt, at dansk statsborgerskab er en gave og en tillidserklæring fra det danske samfund, men hvis det danske statsborgerskab indebærer, at ens familiemedlemmer mister retten til at opholde sig i Danmark, så er det nok en gave, som de fleste vil takke pænt nej til. Der er altså god grund til at se på, om ikke vi kan lægge snittet et andet sted her. Den danske udlændingepolitik skal være stram, men den skal ikke være skør. Vi er derfor allerede ved at se på en løsning, hvorefter personer, der allerede er i Danmark som medfølgende familie, kan få forlænget deres opholdstilladelse, selv om hovedpersonen opnår dansk statsborgerskab, så længe hovedpersonen har en ansættelse, der ville kunne give opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne.

Samtidig er det som sagt vigtigt for regeringen, at det i udgangspunktet er de almindelige regler om familiesammenføring, man skal leve op til, hvis man ønsker at få sin ægtefælle eller øvrige familie til Danmark. Derfor lægger vi også op til, at muligheden for at udstede førstegangsopholdstilladelser til medfølgende familie fremover alene skal gælde, hvis hovedpersonen har en midlertidig opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne, og ikke også for personer med permanent ophold, som er det, der gælder i dag. Det betyder, at en udenlandsk arbejdstager, der har opnået permanent ophold i Danmark, eller som har opnået dansk statsborgerskab, og som ønsker at få familie til Danmark, skal søge om det via de almindelige familiesammenføringsregler. Det synes jeg giver mening, fordi ophold efter en af erhvervsordningerne som udgangspunkt er af midlertidig karakter, og fordi de rekrutteringsmæssige hensyn i sådan nogle tilfælde efter regeringens opfattelse vil veje tungere end hensynet til opfyldelse af de almindelige familiesammenføringsbetingelser.

Men den balance tipper efter vores opfattelse som udgangspunkt, når en udenlandsk arbejdstager får permanent ophold eller opnår statsborgerskab. På det tidspunkt har den udenlandske arbejdstager haft et så langvarigt ophold og fået så permanent en tilknytningen til Danmark, at vedkommende bør opfylde de samme familiesammenføringsbetingelser som danskere eller andre udlændinge med permanent ophold. Men det giver samtidig mening, at den medfølgende familie, der allerede er her sammen med den udenlandske arbejdstager, som bidrager til vores virksomheder og vores velfærd, ikke mister deres opholdsgrundlag, i takt med at deres ægtefælle knytter sig mere til Danmark. Et modsat resultat er efter regeringens opfattelse en uforholdsmæssig hindring i forhold til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, som vi nyder godt af. Og det er heller ikke rimeligt over for arbejdstagerne og deres familier.

Vi vil derfor lægge op til, at der skal være mulighed for, at den medfølgende familie kan blive her, selv om hovedpersonen opnår permanent ophold eller bliver dansk statsborger, dog kun så længe hovedpersonen har en ansættelse, der vil kunne give en opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne. Vi er endnu ikke i mål med den endelige udformning af ordningen, men vi er i gang, og min absolutte ambition er, at vi kan fremsætte et lovforslag i slutningen af den igangværende folketingssamling.

Med de ord kan vi faktisk godt støtte det her forslag, og vi ser frem til den videre drøftelse og en konstruktiv behandling i udvalget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Værsgo.

En bemærkning bliver det mest. Jeg vil bare gerne sige tak til ministeren for at kalde det mærkeligt, at det er rettighedsfortabende at vælge sin familie til, og jeg tror endda også, at ministeren brugte ordet barokt. Og ministeren kom med nogle gode eksempler på det uhensigtsmæssige i de her regler, og at det afføder nogle forkerte forhold i forhold til det, at det skal være muligt at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Tak for også til sidst at nævne tidsplanen. Det skal vi nok holde ministeren op på, altså at der i slutningen af den her folketingssamling bliver fremsat noget til at håndtere den her udfordring. Så tusind tak for opbakningen til det her.

Ministeren, værsgo.

Selv tak til Det Radikale Venstre for at rejse problemstillingen. Jeg har også været i dialog med borgmestre i mit eget partis bagland, som er blevet kontaktet af borgere, som er endt i den her lidt bizarre situation, hvor ægtefællerne, familien, mister muligheden for at være i Danmark, fordi de selv søger dansk statsborgerskab. Udlændingelovgivningen er så kompleks og så indviklet, og der opstår hele tiden eksempler på, at den ikke virker efter intentionerne. Jeg tror, at det her er et af de steder, hvor vi bare må erkende, at der er opstået en utilsigtet konsekvens af, at man tidligere har strammet reglerne for at få permanent ophold, og det håber jeg så at vi meget bredt i Folketinget kan blive enige om lige at få justeret på plads. For jeg tror, som en, der er tilhænger af en stram udlændingepolitik, at hvis den folkelige opbakning til en stram udlændingepolitik skal fastholdes, er vi også nødt til at få ryddet ud, når der lige er noget, der viser sig at være lidt skørt. Det er det, jeg håber vi kan få gjort her.

Spørgeren? Nej. Så siger vi tak til ministeren og går over til ordførerne, og den første er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Radikale Venstre, at ægtefæller til børn af udenlandske arbejdstagere bevarer deres ret til ophold i Danmark, selv om den udenlandske arbejdstager opnår dansk indfødsret. I Socialdemokratiet mener vi, at udenlandske arbejdstagere, som er her på ordentlige vilkår, er til gavn for dansk erhvervsliv. Berlingske kunne berette om en 47-årig indisk mand, som i 2008 kom til Danmark fra Indien på en erhvervsordning for at arbejde på Odense Universitetshospital, og familien faldt til i Danmark. Men da den indiske mand efter mange år gerne ville have et dansk statsborgerskab, fordi han kunne leve op til alle krav, så viste det sig, at hans familie kunne være i risiko for at miste deres opholdstilladelse. Det virker unægtelig skørt, og det skal jo ikke være sådan, at man er markant bedre stillet, hvis man er her på en erhvervsordning, end hvis man er dansk statsborger. Som ministeren redegjorde for, er regeringen derfor ved at se på, hvad man kan gøre for at undgå tilsvarende situationer i fremtiden, og derfor støtter Socialdemokratiet det her beslutningsforslag.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Morten Dahlin fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Beslutningsforslaget her handler om udenlandske arbejdstageres familiers mulighed for at have ret til at opholde sig i Danmark. Først vil jeg gerne starte med at sige, at det giver rigtig god mening, at kvalificerede udenlandske arbejdstagere kan få deres familie med til Danmark. Ellers kan det selvsagt være måske mere end en lille smule svært som virksomhed at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Og vi har brug for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det har de danske virksomheder nemlig behov for at have adgang til, hvis de skal skabe den vækst, der er selve forudsætningen for vores velfærdssamfund. Jeg mener derfor også, at vi fra politisk side har til opgave at sikre, at danske virksomheder har gode muligheder for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

Men det er jo ikke helt det, det her forslag handler om. Hvis man skærer ind til benet, er der en risiko for, at det her forslag i sidste ende fører til, at man finder en måde at snige sig uden om kravene til familiesammenføring på. For med det her forslag vil ægtefæller til og børn af udenlandske arbejdstagere, hvis altså arbejdstageren opnår dansk indfødsret, nemlig ikke skulle opfylde de normale krav, der er for familiesammenføring. I stedet vil forslaget give mulighed for at bibeholde den ret, de har til ophold, på baggrund af forudsætningerne i deres tidlige situation, altså den, hvor arbejdstageren ikke er dansk statsborger, og hvor kravene derfor er anderledes. Helt grundlæggende mener vi ikke, at man skal løse problemet ved at lempe eller finde en måde at snige sig uden om familiesammenføringsreglerne på. Der er meget få problemer i det her samfund, der løses ved mere lempelige familiesammenføringsregler, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget fra Det Radikale Venstre.

Når det så er sagt, anerkender vi, at når man kigger på det her regelsæt udefra og også de i hvert fald et eller to tilfælde, der har været fremme i den offentlige debat, så kan det godt virke, som om der mangler noget sammenhæng i de nuværende regler. Derfor konstaterede vi også, at da den nuværende minister var på barselsorlov, annoncerede ministervikaren, at han havde sat gang i et arbejde med at kigge på de her regler. Vi kan også høre i dag, at ministeren, som nu er vendt tilbage, ikke har tænkt sig at stoppe det arbejde. Derfor vil vi også gerne sige her i dag fra talerstolen, at når ministeren har færdiggjort det arbejde, glæder vi os til at se, hvad ministeren er kommet frem til, og hvis det er en løsning, vi kan se os selv i, vil vi være villige til at indgå i dialog om det. Så vi ser frem til i det arbejde, når det bliver fremlagt for Folketinget, at indgå i en dialog med alle partier, både regeringen og Det Radikale Venstre, om det. Men forslaget, som det ligger lige her i dag, kan vi ikke støtte.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det er en rimelig situation at stå i, at man, fordi man igennem mange år har bidraget, betalt skat og forsørget sig selv, altså fordi man er kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og man derigennem har fået mulighed for, at ens ægtefælle og børn kan få opholdstilladelse i Danmark, så pludselig skal vælge. Altså, når man så har bidraget så meget, at man kan få dansk indfødsret, skal man lige pludselig vælge mellem enten at få dansk indfødsret eller at bo med sin familie. Er det et rimeligt dilemma at stå i, når man har bidraget så meget til Danmark, når man har arbejdet så hårdt, og når man har betalt så meget i skat?

Ordføreren.

Nej, vi synes, at når man ser på reglerne, og når man også ser de eksempler, der har været fremme i den offentlige debat, så virker det, som om der er nogle steder, hvor reglerne godt kunne bruge nogle forbedringer. Det er den ene side af det. Det er også derfor, vi siger, at vi er åbne for at indgå i en dialog, både med regeringen og med resten af Folketingets partier, når arbejdet i ministeriet er afsluttet. Når vi ikke bare hopper direkte på det radikale forslag her, er det, fordi vi ser en potentiel risiko for, at det kan skabe sådan en ordning, hvor familiesammenføringsreglerne bliver lempeligere for folk, der har startet deres tilværelse i Danmark som udenlandske arbejdstagere og så efterfølgende har fået dansk statsborgerskab, altså hvor familien har været her på en erhvervsordning. Og derfor skal der ikke være et system, hvor det, at man er kommet hertil på en erhvervsordning som udlænding, giver en lempeligere familiesammenføringsregler, når man bliver dansk statsborger, end hvis man f.eks. har været dansk statsborger fra start af. Og det er derfor, vi ikke hopper direkte på det radikale forslag her, men vi anerkender sådan set problemstillingen og ser frem til dialogen. Vi kan dog ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Spørgeren.

Men mener ordføreren, at det kan være rigtigt, at det skal være rettighedsfortabende at vælge at bo med en ægtefælle og et barn i Danmark? Er det et rimeligt dilemma at stå i, at man enten skal vælge et dansk statsborgerskab, som man har arbejdet og kæmpet for i mange år ved at betale skat og forsørge sig selv og sin familie, eller vælge sin familie? Er det et rimeligt dilemma at stå i, altså at skulle vælge mellem de to ting?

Ordføreren.

Jeg kender spørgeren som en intelligent mand, og derfor tror jeg sådan set også godt, at spørgeren i mit svar kunne udlede, at vi er klar til at se, om vi kan finde en løsning på det her problem, for der er nogle urimeligheder i det. Men vi hopper ikke direkte på det radikale forslag, for vi kan simpelt hen ikke gennemskue, om konsekvensen er, at vi får nogle lempede familiesammenføringsregler for folk, der er blevet danske statsborgere, efter de er kommet hertil på en erhvervsordning, altså således at der bliver to sæt familiesammenføringsregler i Danmark: Et for folk, der har været danske statsborgere altid, og et for folk, der er kommet hertil på en erhvervsordning. Det er en uholdbar situation, hvor vi skaber to forskellige sæt regler, og hvor et af dem i øvrigt er lempeligere end det, vi har i dag. Derfor ser vi frem til, at arbejdet i ministeriet er afsluttet og vi kan få en god og konstruktiv dialog om det her.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Jeg vil gerne have lov til at byde velkommen til fru Marie Krarup for Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg mener ikke at have læst om de her sager. Det er, så vidt jeg kan forstå, et meget, meget lille område, det er antalsmæssigt et meget lille problem, men det lyder jo umiddelbart, som om det er en krog af området, som der skal kigges på. Det vil vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig gerne gøre. Vi vil gerne sætte os ind i problemstillingen og eventuelt være med til at ændre på nogle regler, hvis det er nødvendigt. Men vi synes ikke, det er rettidigt bare at stemme for et beslutningsforslag her, men vi vil meget gerne deltage i at få gennemgået reglerne og se, hvad man kan gøre, og først og fremmest selvfølgelig vurdere, om vi er enige i, at det er et problem, der skal løses på den her måde. Men umiddelbart ser det ud, som om det er en afkrog af nogle regler, som ikke er helt hensigtsmæssige. Tak for ordet.

Selv tak til fru Marie Krarup, og velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at rose Radikale for det her forslag, for der er jo tydeligvis fundet det, som ministeren kaldte en utilsigtet konsekvens her i lovgivningen, et hul, som spænder ben for nogle familiers tilværelse. Det skal vi have rettet op på. Det kan selvsagt ikke være rigtigt, at man kan arbejde her og være selvforsørgende og betale sin skat i lang tid og efter så endelig efter at have opnået at blive en del af det danske samfund, et fuldgyldigt medlem af det danske samfund, at opleve, at ens familie får at vide, at de ikke kan være her længere. Det er klart, at det ikke er det, der er intentionen heller med den måde, som vi i hvert fald gerne vil skrue lovgivningen sammen på. Derfor støtter SF det her forslag. Tak til Radikale, og tak til ministeren for at støtte det. Vi ser frem til de øvrige drøftelser, som der kommer til at være.

Mange tak til fru Anne Valentina Berthelsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Rosa Lund fra Enhedslisten, de rød-grønne.

Tak. Jeg vil også gerne starte med at sige tak til Radikale Venstre for at tage det her meget vigtige emne op til debat i dag. Det er jo en lidt anden tone og indgang, end der har været på de tydeligere udlændingepolitiske forslag. Så det synes jeg også er dejligt.

Vi står jo i Danmark i den absurde situation, at en udenlandsk specialist, der er kommet hertil for at løse nogle opgaver, som vi ikke selv er i stand til at løse, faktisk er bedre stillet med hensyn til at sikre sin familie opholdstilladelse i Danmark end hans nabo, som er dansk statsborger. Hvorfor gør vi så det? Det gør vi jo, fordi vi har en lang række partier herinde i Folketinget, som har haft mere travlt med at lave stramninger, end de har haft med at lave lovgivning, som giver mening. I baggrundsmaterialet til det her forslag kan vi læse om, hvordan en helt almindelig mand, der passer sit arbejde, bidrager til samfundet og i øvrigt varetager en essentiel opgave i det danske sundhedsvæsen, må opgive at søge statsborgerskab, fordi hans familie mister sin opholdstilladelse, hvis han får statsborgerskab. Det er jo helt absurd. Og det er resultatet af mange års stramninger på familiesammenføringsområdet.

I Enhedslisten har vi en meget klar holdning til det. Det skal være lettere for danske statsborgere at få familiesammenføring. I det seneste år har vi set, hvordan skruen er blevet strammet, så danske statsborgere, der ønsker familiesammenføring, skal leve op til en lang række omfattende krav. Der er strenge sprogkrav, der er krav til, hvor mange penge du skal have på kistebunden, og der er krav til, hvor du skal bo. De træder i kraft, så snart du overgår fra at have en opholdstilladelse på erhvervsordningerne til at få et dansk statsborgerskab.

I baggrundsmaterialet her kan vi jo også læse, at regeringen er opmærksom på problemet, og det kunne vi også høre på ministerens tale, og det er jo dejligt. Jeg håber, at det på den måde bliver starten til at sikre danske statsborgere de samme rettigheder som udenlandske specialister, og at det bliver starten på, at det, når vi laver udlændingepolitik, handler om udlændingepolitik, der giver mening, og ikke stramninger bare for at stramme. Enhedslisten kan varmt støtte det her forslag.

Mange tak til fru Rosa Lund, og hjertelig velkommen til hr. Marcus Knuth fra Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg vil sige, at jeg lige skulle læse det her forslag et par gange, før jeg fandt hoved og hale i det, for ved første øjekast virker det jo faktisk underligt, at en udenlandsk familie kan bo her i landet, men at der, i det øjeblik, en af ægtefællerne får dansk statsborgerskab, så gælder strammere regler for familien for at blive i landet. Men når man så tænker over det, er det jo egentlig også i orden, for der bør være strammere regler for familiesammenføring til Danmark for en statsborger, der alt andet lige er her med de rettigheder, som en statsborger nu har, end der er for en familie, som muligvis bare er i landet på kort besøg for at arbejde.

Hvis det er sådan, at vi begynder at lempe reglerne for de udlændinge, som får dansk statsborgerskab, så vil det jo alt andet lige betyde, at vi også skal lempe de eksisterende regler for alle andre, der har dansk statsborgerskab. Det vil vi jo synes er rigtig ærgerligt, for de regler, der gælder for familiesammenføring – sprogkrav, depositum osv. – synes vi er rigtig fornuftige. Jeg vil dog sige, at jeg har stillet en række spørgsmål i udvalget for at afklare, om de problemstillinger, jeg skitserer her, er præcis, som jeg tror de er, for jeg synes, det er lidt komplekst. Men jeg forventer, at svarene på mine spørgsmål vil understøtte, at vi Konservative ikke kan støtte forslaget.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil høre, om der er nogen fra Nye Borgerlige, som ønsker ordet. Det er der ikke.

Er der nogen fra Liberal Alliance, der ønsker ordet? Det er der heller ikke. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet, og tak for debatten indtil nu. Det at få dansk indfødsret kan være en lang, sej kamp, men den sunde fornuft ophører, når man bliver tvunget til at vælge imellem enten at få dansk indfødsret eller at give afkald herpå og bo sammen med sin familie. Det er et fuldstændig urimeligt dilemma, for det må ikke være rettighedsfortabende at vælge familien til, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne for dansk indfødsret.

I dag er reglerne sådan, at der kan gives opholds- og arbejdstilladelse til en medfølgende ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager, hvis kravet om selvforsørgelse og retsgyldigt ægteskab eller fast samliv er opfyldt. En sådan opholdstilladelse kan børn også få. Men det gælder kun, så længe den udenlandske arbejdstager er udlænding og ikke har opnået dansk indfødsret. Opnår selv samme person dansk indfødsret, mister medfølgende ægtefælle og børn deres opholdstilladelse, for efter udlændingelovens § 9 gives den kun til ægtefælle og børn af en udlænding. Det savner sund fornuft. Rigtige mennesker er kommet i klemme. Det har vi kunnet se i den offentlige debat, og derfor har Radikale Venstre fremsat det her beslutningsforslag.

Vi vil gerne kvittere for alle de positive tilsagn, der har været i debatten, og vi glæder os til sammen med størstedelen af Folketingets partier at få lavet de her skøre ting i lovgivningen om og få lidt mere sund fornuft.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke der er nogen af jer, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.