Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab ved bandekriminalitet.

Af Morten Dahlin (V) m.fl.

(Fremsættelse 20.10.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Med det her beslutningsforslag fra Venstre bliver det foreslået, at der inden udgangen af 2020 skal gennemføres lovgivning, der medfører, at bandekriminelle i videst muligt omfang får frataget det danske statsborgerskab, når de har begået alvorlig bandekriminalitet, forudsat at frakendelsen ikke fører til statsløshed.

Jeg er faktisk helt enig med forslagsstillerne i, at når det er muligt at frakende personer, der er dømt for alvorlig bandekriminalitet, deres danske statsborgerskab, så skal vi også kunne gøre det. Vi er samtidig tilsluttet nogle internationale konventioner, herunder statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Det følger heraf, at vi ikke kan frakende til statsløshed, og at frakendelse kun kan ske i visse nærmere opregnede tilfælde. Det gælder bl.a., når en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Det synes jeg egentlig også er nogle gode principper.

Regeringen fremsatte sidste år et forslag om at gøre det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer med dobbelt statsborgerskab, der har udvist en handlemåde til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, hvis dette ikke fører til statsløshed. Hensigten med den lovændring var navnlig at give mulighed for administrativt at fratage fremmedkrigere, der befinder sig uden for landets grænser, deres danske statsborgerskab.

Aktuelt har vi i ni sager frataget fremmedkrigere deres danske statsborgerskab på baggrund af de regler. Der er ingen af dem, der har fået frataget statsborgerskabet, der er indrejst i Danmark indtil videre. Fem af sagerne er rejst over for domstolene.

Jeg er meget tilfreds med, at de nye regler bliver brugt, og som bekendt har regeringen også foreslået, at solnedgangsklausulen for reglerne om administrativ fratagelse bliver ophævet, så det sikres, at vi også fremadrettet kan gøre brug af reglerne. Det har vi også førstebehandlet her i Folketinget.

Som det også fremgår af regeringens lovprogram, vil vi på den anden side af nytår fremsætte et lovforslag om, at personer, som dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, i forbindelse med straffesagens afgørelse ved dom kan frakendes deres danske indfødsret, medmindre de derved bliver statsløse. Så jeg er sådan set enig med forslagsstillerne.

Forslagsstillerne ønsker dog også, at de nye regler skal gennemføres i år. Udlændinge- og Integrationsministeriet indledte i foråret 2020 i samarbejde med Justitsministeriet de første overvejelser om mulighederne for inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at skærpe reglerne om frakendelse af statsborgerskab. Vi er derfor også relativt langt med lovforslaget, men jeg må også være ærlig og sige, at vi ikke er i mål, og derfor kan vi heller ikke nå at fremsætte lovforslaget i år. Der udestår fortsat nogle overvejelser, og vi kan af den grund ikke støtte beslutningsforslaget.

Men det ændrer ikke på, at vi sådan set synes, det er en meget relevant diskussion, der rejses af forslagsstillerne her. Vi håber også, at vi om ikke andet kan få en god debat ud af det i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Morten Dahlin.

Tak til ministeren for den positive modtagelse. Jeg skal bare lige for min egen forståelses skyld spørge ministeren: Ministeren siger, at han er hundrede procent enig i forslaget, og at den eneste årsag til, at ministeren ikke kan støtte det, er, at der er en forkert tidsramme – eller hvordan skal det forstås?

Ministeren.

Ja, det er mit primære argument, men som jeg også sagde i talen, så må vi også være ærlige og sige, at det lovforslag, vi planlægger at sende i høring på den anden side af nytår, ikke er færdigt endnu, og det er også, fordi det lovforberedende arbejde ikke er færdigt og vi heller ikke er færdige med alle de juridiske overvejelser. Derfor vil vi gerne være hundrede procent sikre på, hvordan sådan noget skal skrues sammen, før vi forpligter os, med hensyn til præcis hvordan det skal fremlægges, og særlig, hvornår det skal fremlægges.

Hr. Morten Dahlin.

Hvad fik ministeren til i foråret at påbegynde arbejdet med det her lovforslag, som ministeren nu siger han vil komme med efter nytår?

Ministeren.

Socialdemokratiet fremlagde i februar 2018 et udlændingepolitisk program, hvori der står, at vi ønsker at undersøge mulighederne for at kunne fratage statsborgerskabet fra folk, der begår voldskriminalitet og narkokriminalitet – sådan husker jeg det lige på stående fod. Derfor har det været en bunden opgave for os at finde ud af, hvordan vi kan forfølge det valgløfte. Den her konkrete idé er så opstået i et samspil mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet engang i foråret, og det har som sagt krævet en del juridisk kreativitet at finde ud af, præcis hvordan vi får det her skruet sammen.

Tak for det. Så er det fru Marie Krarup.

Jeg vil bare gerne give ministeren en god idé, for hvis det virkelig er sådan, at ministeren er i gang med at lave et lovforslag, der skal gøre det muligt at fratage bandemedlemmer deres statsborgerskab, så vil jeg sige: Hvad med at gøre statsborgerskab betinget? Det er det, som Dansk Folkeparti har foreslået flere gange, altså at når man får et statsborgerskab, er det i måske 10, 15, 20 år, betinget af at man ikke begår den form for kriminalitet. Så vil det ikke være noget problem at smide bandemedlemmer ud, i hvert fald den første årrække.

Ministeren.

Jamen som udgangspunkt har jeg det selv sådan, at hvis folk får et dansk statsborgerskab, er de hermed danske statsborgere. Så hvis man skulle skrue en betinget ordning sammen, tror jeg, den skulle skrues sammen på en måde, hvor man sagde: Nu har du opfyldt alle betingelserne, og du har deltaget i grundlovsceremonien, og Folketinget har tredjebehandlet et lovforslag, hvor dit navn stod på, men du er faktisk først dansk statsborger om 10 år, når du i en 10-årig periode, lad os sige ikke har begået alvorlig kriminalitet. Men i den 10-årige periode ville de så ikke have et dansk pas; de ville ikke være danske statsborgere. I det øjeblik vi siger, at de er det, så ville de internationale konventioner sige, at så kan det kun fratages under nogle ganske særlige omstændigheder, og så skal det ikke kunne føre til statsløshed, og så skal det f.eks. være, fordi de har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Fru Marie Krarup.

Den bemærkning får mig videre til det næste spørgsmål, som jeg ville stille: Hvornår søren begynder man at gøre op med de konventioner, der hæmmer os på det her område? For det er jo grotesk, at både Venstre og Socialdemokratiet prøver at se hårde ud og sige, at de vil lave nogle store ændringer, men de bevæger sig inden for konventionerne, og når man er inden for konventionerne, kan man ikke noget som helst på det her område. Så hvornår vil regeringen eller Socialdemokratiet rent faktisk gøre op med de konventioner, sådan at vi kan udvise folk, der begår alvorlig kriminalitet?

Ministeren.

Vi har ikke nogen ambitioner om at udtræde af konventionerne, men vi har en ambition om at få testet, hvor deres grænser går. Og det er jo bl.a. ved at udfylde de fulde rammer af de muligheder, konventionerne giver, at det lovforslag omkring fremmedkrigere blev fremsat sidste efterår og også det lovforslag, vi planlægger efter nytår, som handler om bandekriminelle. Men uanset om der er konventioner eller ej, synes jeg da også lige, man skal stoppe op og overveje: Er det ikke et meget godt princip, at når man har fået tildelt et statsborgerskab, er udgangspunktet, at så er man dansk statsborger, og i det omfang man begår alvorlig kriminalitet, vil det som udgangspunkt skulle straffes ligesom i forhold til alle andre danske statsborgere, medmindre det er noget, der virkelig handler om statens vitale interesser?

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jamen det var, netop fordi ministeren også selv gjorde det klart her til sidst, at det som udgangspunkt vil være sådan, at når man er blevet dansk statsborger, altså har opnået dansk statsborgerskab, så er man dansk statsborger, og så er det ikke noget, vi bare sådan kan tage fra folk igen. Derfor undrer det mig også lidt, at ministeren her giver udtryk for, at man har et ønske om at bakke op om den her tankegang, for det er jo netop udtryk for, at man ikke alene får sin straf som andre danske statsborgere, men at man ovenikøbet får en dobbeltstraf, i forhold til at statsborgerskabet kan blive taget fra en. Ligger der ikke en vis bekymring, i forhold til hvad det er for en retstilstand, man får i det øjeblik?

Ministeren.

Det er måske også derfor, at jeg siger »som udgangspunkt«. For jeg mener egentlig, at de internationale konventioner har en god formulering omkring det med statens vitale interesser. For som udgangspunkt, hvis man begår kriminalitet, også alvorlig kriminalitet, så synes jeg, at man skal straffes ligesom alle andre danske statsborgere. Hvis man har et dobbelt statsborgerskab og har været involveret i noget, som virkelig er til skade for statens vitale interesser, så synes jeg også, det er rimeligt, at et demokratisk samfund slår fra sig, hvis man ikke frakender til statsløshed, og har den mulighed for ved dom at frakende bandekriminelle det danske statsborgerskab, altså at vi i et forsøg på at beskytte retsstaten og det danske samfund tager det danske statsborgerskab fra folk, der har dobbelt statsborgerskab.

Hr. Peder Hvelplund.

Men hvis man tager konventionerne, er det jo netop, hvor man er helt ude i det, hvor det handler om straffelovens § 12 og 13, altså terrorisme og landsforræderi og sådan noget. Altså, her taler vi om bandekriminalitet. Vi kan allerede nu se konsekvensen af, at man bliver udelukket fra statsborgerskab, hvis man har deltaget i bandekriminalitet. Det betyder jo, at en gerning, man har gjort en gang, som har været rigtig dum, og som man også kan blive straffet for, så har livslange konsekvenser. Er det ikke en urimelig dobbeltstraf at lægge oveni?

Ministeren.

Det synes jeg egentlig ikke. Og uden at skulle gøre mig til dommer: Vi har Olsen-banden i den ene side, og det er da en form for organiseret kriminalitet, men jeg tror, at vi alle sammen godt kan være enige om, at det ikke er noget, der undergraver det danske retssamfund og udfordrer det danske demokrati. Men jeg tror også, at vi alle sammen har hørt om organiseret kriminalitet i Sydeuropa, f.eks. i Italien, som ikke bare er almindelig kriminalitet, men som også udfordrer retssamfundet og de grundpiller, som demokratiet står på. Og et sted mellem Olsen-banden og den sicilianske mafia ville jeg ikke være i tvivl om at der kan forekomme bandekriminalitet, som også er til skade for statens vitale interesser. Jeg synes, det er rimeligt, at man slår fra sig i sådan nogle tilfælde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så nu går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Lars Aslan Rasmussen.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal stille høje krav til personer, der ønsker at blive danske statsborgere, særlig i forhold til deres evne til at overholde dansk lovgivning og ikke begå kriminalitet. Så jeg vil gerne takke Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag, for i Socialdemokratiet har vi nultolerance over for bandekriminalitet. Vi skal til enhver tid tage statsborgerskabet fra bandekriminelle, når og hvis det kan lade sig gøre. Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at regeringen inden udgangen af 2020 skal gennemføre en sådan lovændring, altså inden udgangen af 2020. I dag er det så den 1. december, og vi kan spøge, om forslagsstillerne i ramme alvor forventer, at vi på 31 dage skal få gennemført sådan en lovændring.

Vi har et lovforslag på vej, som vil blive fremsat på den anden side af nytår. Med lovforslaget foreslår vi at ændre indfødsretsloven, så personer, der dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, kan frakendes deres danske indfødsret, medmindre det medfører, at de bliver statsløse.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe bandekriminalitet inden for rammerne af grundloven og vores internationale forpligtelser. Bandekriminelle terroriserer ikke alene hele boligområder, men også hele bydele rundtomkring i Danmark. Sådanne personer skal vi have en nultolerance over for. Da vi har et lovforslag på vej, støtter Socialdemokratiet ikke forslaget.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin.

Jeg skal bare lige forstå ordføreren rigtigt. Står ordføreren, som er ordfører for Socialdemokraterne, og siger, at årsagen til, at man ikke vil støtte det her beslutningsforslag, er, at lovgivningsprocessen så vil være for hurtig? Er det seriøst ment med al den lovgivning, vi på ingen tid har hastet igennem med Socialdemokratiet ved roret? Og så mener man ikke, at et lovforslag, man har arbejdet på åbenbart siden engang i foråret, har kunnet nås i år. Er det seriøst?

Ordføreren.

Ministeren har jo lige redegjort over for hr. Morten Dahlin om, hvorfor og hvornår det her forslag kom op, og hvad det var, der først kom op i forhold til diskussionen om, hvad det først var, der skulle føre til, at man mister statsborgerskabet. Så hr. Morten Dahlin har jo lige fået en forklaring fra ministeren. Der er ikke nogen forskel på det og så det, jeg står og siger her.

Hr. Morten Dahlin.

Så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren selv kan se det komiske i, at Socialdemokraterne nu står og siger, at det ville være alt for hurtigt at gennemføre den her lovgivning i år.

Ordføreren.

Som ministeren redegjorde for før, er der nogle juridiske problemer i det her, bl.a. med at tage statsborgerskabet fra folk, hvis de ikke har noget andet statsborgerskab. Og der kan være andre ting omkring det. Nu får hr. Morten Dahlin ordet, og så kan jeg forberede ham på et spørgsmål nu, nemlig at man jo kunne spørge, hvorfor Venstre ikke har gjort det, hvis det var så let, da man havde magten i 4 år.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Jamen jeg kunne bare godt tænke mig at høre overvejelserne i forhold til det med, at man på den her måde jo indfører en eller anden form for ekstra straf. Det er jo ligesom ifølge konventionerne en ekstra straf, der er forbeholdt det, at man begår forbrydelser efter straffelovens § 12 eller 13. Det udvider man her til også at handle om bandekriminalitet. Er der ikke en eller anden retssikkerhedsmæssig usikkerhed, i forhold til at man på den her måde indfører en dobbeltstraf, som jo kommer til at gælde livslangt, altså både for dem, der begår bandekriminalitet og dermed er udelukket fra statsborgerskab, men også for dem, der så begår bandekriminalitet som danske statsborgere, og som så fuldstændig kan blive frakendt deres danske statsborgerskab?

Ordføreren.

Hvis der er så grove tilfælde, at man er til fare for statens vitale interesser, ja, så mener vi, at man skal kunne miste statsborgerskabet. Det mener Enhedslisten jo aldrig, heller ikke, når der er tale om IS-krigere, og det er et fair nok synspunkt, men der ser vi nok forskelligt på, hvordan man beskytter borgerne i Danmark.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg går ud fra, at vi er enige om, at hvis man begår bandekriminalitet, så skal man straffes, og den straf, man som dansk statsborger i øvrigt bliver straffet med, synes vi vel også er en rimelig straf. Nu er der nogle her, som så får en ekstra straf oveni, og det er der, man kan sige at der jo bliver en forskel, i forhold til hvordan vi kommer til at straffe borgere, alt efter hvad deres baggrund er.

Ordføreren.

Ja, det gør der jo også i forhold til folk, der har været fremmedkrigere, og der er, som jeg sagde, Enhedslisten bare helt generelt imod. Og der har vi bare et forskelligt synspunkt på, hvornår den danske stats vitale interesser er truet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører fru Marie Krarup, og det er, fordi Venstres ordfører er ordfører for forslagsstillerne.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er en meget god idé, man har fået, nemlig at man vil være barsk, at man vil være hård over for kriminelle udlændinge, og at man vil tage statsborgerskabet fra dem. Vi er meget glade for, at Venstre er så interesseret i at vise sådan en løveholdning over for kriminelle indvandrere. Det er vi også glade for at Socialdemokratiet ønsker at gøre.

Det, der så bare er lidt grotesk, er jo, at når det kommer til selve udførslen, er det sådan noget kyllingeagtigt noget og ikke særlig løveagtigt, for hvis man er så opsat på at følge alle de internationale konventioner, kan man stort set ingenting. Men kan vist næsten ikke engang sige et kyllingepip. Derfor er det her et slag i luften. Det kommer måske nok til sådan umiddelbart at se rigtig stærkt, stramt og udlændingekritisk ud, men det er i virkeligheden ingenting.

Men lidt har da også ret, og derfor vil vi da gerne støtte det. Men vi synes ikke, at det batter nok, og vi vil foreslå det, som vi flere gange har bragt op som et forslag her i salen, og det er forslaget om, at man får statsborgerskab betinget i en periode. Det kan diskuteres, om det skal være 10 eller 20 år, hvor man så selvfølgelig får frataget statsborgerskabet, hvis man begår alvorlig kriminalitet, som bandekriminalitet selvfølgelig må anses for at være. Det mener vi er meget mere virksomt og kan gøre en større forskel.

Så selv om det er et kyllingeforslag, vil vi da gerne stemme for det, men vi vil bare gerne også have Venstre til at forstå, at det her kun giver meget, meget lidt, men lidt har også ret. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører, så vi går videre Det Radikale Venstres ordfører, fru Susan Kronborg.

Tak for ordet. Det Radikale Venstre støtter ikke forslaget om fratagelse af statsborgerskab ved bandekriminalitet. Der er to betragtninger, der gør sig gældende. Der er for det første konventionsmæssige betragtninger og for det andet betragtninger i forhold til Menneskerettighedsdomstolen.

De konventionsmæssige betragtninger er et spørgsmål om, om bandekriminalitet er en trussel mod statens sikkerhed. Det Radikale Venstre er her noget uforstående over for beslutningsforslaget, da tidligere regeringer har sagt, at vi er bundet af konventionerne og kun kan fratage statsborgerskab i det omfang, handlinger kan være til alvorlig skade for statens interesser. Og tidligere regeringer har betragtet det på den måde, at bandekriminalitet ikke er at betragte som en forbrydelse mod staten.

Med hensyn til betragtningerne i forhold til Menneskerettighedsdomstolen giver det for Det Radikale Venstre rigtig dårlig mening, at vi gennemfører en lovgivning, som medfører, at vi efterfølgende kommer til at tabe sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Hvorfor så det? Det er simpelt hen sådan, at vi risikerer, at det kan komme til at betyde, at staten ender med at skulle betale erstatning til bandemedlemmer, dvs. dømte efter bandeparagraffen.

Så sammenfattende er Det Radikale Venstre simpelt hen imod forslaget, og vi minder om, at man hidtil politisk har ment, at det ikke kan lade sig gøre, og at man konventionsmæssigt har ment, at bandekriminalitet ikke er en trussel mod statens sikkerhed. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, men Det Radikale Venstre støtter ikke forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Dahlin.

Tak til ordføreren for talen. Selv om jeg er ked af, at Det Radikale Venstre ikke støtter forslaget, vil jeg bare henlede ordførerens opmærksomhed på IFU, alm. del – svar på spørgsmål 110 fra folketingsåret 2019-20, hvori det fremgår, at man godt kan – at man godt kan – fratage det danske statsborgerskab fra bandemedlemmer med dobbelt statsborgerskab, hvis de har begået bandekriminalitet af en sådan karakter, at det er i konflikt med den danske stats vitale interesser. Det svar kan jeg så forstå at ordføreren ikke tror på. Kan ordføreren så ikke lige forklare her i dag fra Folketingets talerstol, hvorfor det er, at Justitsministeriet tager fejl?

Ordføreren.

Det er Det Radikale Venstres opfattelse, at den her fratagelse, for så vidt angår bandemedlemmer, ikke er omfattet af de bestemmelser i straffeloven, hvor man taler om varetagelse af statens sikkerhed, nemlig straffelovens kapitel 12 og 13.

Hr. Morten Dahlin.

Men det var ikke det, jeg spurgte om. Det Radikale Venstre er uenig med Justitsministeriet. Kan Det Radikale Venstre så ikke forklare, hvor det er og hvorfor Det Radikale Venstre mener, at Justitsministeriet tager fejl?

Ordføreren.

Mange tak. Jeg vil jo nødig sige, at Justitsministeriet tager fejl, men jeg kan også forstå på ministeren, at der er udfordringer, så det kan jo være, at Justitsministeriet også sidder og tænker lige nu.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til De Radikales ordfører. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for det. SF kan heller ikke støtte forslaget. I virkeligheden synes vi, det er en lidt mærkelig form for overbudspolitik, da vi egentlig anser regeringens forslag for at være ganske dækkende på det her område, og vi ser ikke nogen grund til at haste behandlingen af noget så vigtigt og teknisk igennem i 2020. Det forstår vi ikke behovet for. Vi har f.eks. ikke tid til at få en vurdering af, hvordan man vil sikre, at man holder sig inden for konventionerne, om end det angiveligt er muligt at gøre det. Så vi kan ikke støtte det her forslag, men vi ser frem til diskussionen med regeringen, når vi når til det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til SF's ordfører, så vi går videre til Enhedslistens ordfører hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak for ordet. Lad mig starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig med forslagsstilleren og hr. Morten Dahlin så langt, at bandekriminalitet er dybt problematisk, og at det derfor er noget, vi i Enhedslisten tager meget alvorligt og vil gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe. I Enhedslisten mener vi, at alvorlige forbrydelser, herunder bandekriminalitet, skal straffes. De mistænkte skal stilles for retten, de skal have en retfærdig rettergang, og hvis de findes skyldige, skal de naturligvis straffes efterfølgende. Men en dom i en sag om medvirken i bandekriminalitet skal ikke være udslagsgivende for, om man beholder sit danske statsborgerskab. Når man har udstået sin straf, har man betalt sin gæld til det danske samfund.

Med forslaget her må man forstå, at en skærpet straf, nemlig fratagelsen af dansk statsborgerskab, skulle være et incitament til, at et hårdkogt bandemedlem ændrer sine fremtidsplaner. Det tror vi ikke på. Jeg og Enhedslisten tror på, at det, der løser problemerne, er mere nær- og lokalpoliti, mere forebyggende arbejde og bedre exitprogrammer. Det er det, forskningen peger på virker, og det er derfor, at vi selvfølgelig mener, er det er den vej, man skal gå.

Forslaget her gør ikke Danmark til et mere sikkert sted at leve. Truslen om at miste sit statsborgerskab gør ikke bandemedlemmer til lovlydige borgere, og forestillingen om, at vi kan fjerne alvorlig bandekriminalitet med et strafferetsligt snuptag eller ved at fratage bandemedlemmer statsborgerskab, er en utopi. De seneste mange år har Folketinget indført den ene stramning efter den anden, men i forhold til at mindske bandekriminaliteten er det tydeligvis en helt forkert tilgang. Desværre lader det ikke til, at hverken regeringen eller forslagsstillerne har andre bud på, hvordan vi løser problemerne med bandekriminalitet. Det har vi i Enhedslisten, og I skal selvfølgelig være meget velkomne til at komme og stjæle vores politik. I Enhedslisten ser vi ikke dette forslag som en del af løsningen, og derfor kan vi ikke støtte det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Dahlin.

Tror hr. Peder Hvelplund ikke, at bandemedlemmer med dobbelt statsborgerskab frygter at blive udvist af Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at det, der er det mest væsentlige i forhold til at bekæmpe bandekriminalitet, selvfølgelig er, at hvis man begår bandekriminalitet, så bliver man stillet for en domstol og straffet for det, men vigtigst af alt er, at vi også laver et forebyggende arbejde for at undgå, at unge mennesker havner i bandekriminalitet. Derfor er jeg ikke så optaget af, hvad folk frygter, men mere af, hvad vi kan give dem af muligheder for at undgå at havne i bandekriminalitet.

Hr. Morten Dahlin.

Tror hr. Peder Hvelplund ikke, at bandemedlemmer med dobbelt statsborgerskab frygter at blive udvist af Danmark? Grunden til, at jeg stiller præcis det samme spørgsmål, er, at hr. Peder Hvelplund ikke svarede på mit første spørgsmål. Årsagen til, at jeg spørger, er også, at hvis hr. Peder Hvelplund svarer ja til det, så underkender hr. Peder Hvelplund jo også sin egen argumentation fra før om, at det her ikke skulle have en effekt. I Venstre er vi sådan set ret overbeviste om, at noget af det, de frygter allermest, er at blive udvist af Danmark, og derfor er det her jo et skridt på vejen mod at sikre, at der kommer en konsekvens over for dem, der skaber utryghed i vores boligområder, dem, der skaber utryghed for familier og for danskere på gaden, nemlig nogle af de allermest hårdkogte bandekriminelle i vores samfund.

Ordføreren.

Når jeg ikke svarede på det før, er det jo, fordi jeg af gode grunde ikke ved, hvad bandemedlemmer frygter. Jeg ved til gengæld, hvad forskningen viser om, hvad der virker i forhold til at forhindre bandekriminalitet. Der har tiltag som det her jo ikke nogen synderlig effekt. Det er der andre tiltag, der har. Derfor er jeg sådan set mere optaget af at se på, hvad forskningen viser virker, frem for at jeg går og forestiller mig, hvad bandemedlemmer potentielt måtte gå og frygte.

Så er det hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg vil spørge, om der overhovedet er nogen, som man i Enhedslisten mener det er fair nok at tage statsborgerskabet fra – terrorister, syrienskrigere, altså folk, der har begået meget, meget grove forbrydelser og vendt Danmark ryggen. Er der nogen, hvor Enhedslisten mener, at her er det faktisk fair nok at kigge på, om man stadig væk skal være dansk statsborger?

Ordføreren.

Nu nævner ordføreren selv en lang række af forbrydelser, man kan begå. Det er jo sådan inden for de internationale konventioner, at man kan fratage borgere statsborgerskabet, hvis de handler imod en stats vitale interesser. Det er jo det, der også ligger af muligheder i lovgivningen i dag ved overtrædelse af kapitel 12 og kapitel 13 om landsforræderi og terrorisme. Dér er der mulighed for at fratage statsborgerskabet.

Hvis det, ordføreren spørger efter, er sådan en mere generel, principiel betragtning i forhold til det, vil jeg ikke afvise, at man kan tage statsborgerskabet fra folk, der overtræder straffelovens kapitel 12 eller 13. Men jeg er sådan set mere optaget af at se på, hvordan vi sikrer, at vi straffer folk for den forbrydelse, de har begået, og at vi på den måde forhindrer forbrydelser i at blive begået, frem for at vi konkret tager statsborgerskabet fra en given borger.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Tak. Det vil sige, at der kan være tilfælde, hvor Enhedslisten sådan set støtter, at man kan få frataget statsborgerskabet, bare ikke, hvis man er leder af Loyal to Familia eller på anden måde, kan man sige, har begået ret grove forbrydelser. Det er kun i det enkelte tilfælde, at det er syrienskrigere. Det er bare lige for at forstå, hvornår vi kan være enige om at noget er så groft og så farligt, at det er rimeligt at tage statsborgerskabet fra folk.

Ordføreren.

Nu begynder ordføreren selv at tale om syrienskrigere. Det, der var i den konkrete lovgivning om syrienskrigere, var jo, at man administrativt kunne fratage danske statsborgere deres statsborgerskab, uden at der lå en konkret domstolsprøvelse af det. Det har jo ikke noget at gøre med at overtræde straffelovens kapitel 12 eller kapitel 13. Jeg sagde før, at jeg ikke kan afvise, at man kan gøre det, men det er ikke det, der er tilfældet med syrienskrigere. Det er ikke mennesker, der er dømt. Det er mennesker, som vi vurderer, alene ud fra hvor de har opholdt sig, og så tager vi statsborgerskabet fra dem, uden at de har fået det prøvet ved en domstol, og uden at de bliver straffet for de potentielt alvorlige forbrydelser, som de har begået.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken af ordførere, og det er hr. Marcus Knuth, Konservative. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg vil gøre det kort og godt. Vi Konservative synes jo, det her er et rigtig fint forslag. Med Søren Pape som justitsminister fik vores tidligere regering sat rigtig hårdt ind over for den voksende bandekriminalitet her i landet. Jeg tror, at når man bare kaster et blik mod Sverige og ser, hvor galt det er gået der, fordi der ikke er blevet sat hårdt ind, kan man se, at vi skal være rigtig glade for den indsats. Det her forslag er et rigtig godt og fint ekstra skridt i den rigtige retning.

Det eneste, der selvfølgelig ærgrer os Konservative lidt, er, at man ikke går lidt længere. Vi mener jo, at bandekriminelle slet ikke skal have dansk statsborgerskab til at begynde med. Vi havde gerne set, at Socialdemokratiet og Venstre og alle selvfølgelig her i Folketinget støttede op om, at enhver med en fængselsdom slet ikke fik dansk statsborgerskab. Det er alt andet lige nemmere at sørge for, at folk ikke får dansk statsborgerskab til at begynde mad, end at tage det fra folk bagefter. Men med disse ord kan vi sige, at vi støtter helhjertet op om forslaget.

Tak for det. Der kom lige et ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Nu nævnte ordføreren selv det med, at hvis man har begået kriminalitet, skulle man slet ikke have mulighed for at have dansk statsborgerskab. Nu er jeg godt klar over, at det ikke er det, vi konkret debatterer her i dag, men er det sådan efter ordførerens opfattelse, at en hvilken som helst form for kriminalitet skal udelukke en borger i Danmark med permanent ophold fra at kunne opnå statsborgerskab?

Ordføreren.

Undskyld, hvis jeg ikke var klar nok. Nu har vi debatteret det så mange gange i Folketingssalen, at jeg holdt det i brede vendinger. Vores forslag går konkret på, at hvis man har fået en fængselsdom, betinget eller ubetinget, så skal man ikke kunne få dansk statsborgerskab.

Hr. Peder Hvelplund.

Men det vil jo også betyde, at borgere, som har begået en kriminalitet, der fører til, at man kan få en betinget eller ubetinget dom, potentielt bliver straffet for det resten af deres liv. Er det i overensstemmelse med sådan en konservativ retsopfattelse, at man kan begå én dumhed tidligt i sit liv, og så udelukker det en fra at kunne blive statsborger resten af livet?

Ordføreren.

Vi mener jo, at dansk statsborgerskab er noget helt særligt, og hvis man er udlænding og bor her i landet og begår kriminalitet, så synes vi kun, at det er helt fair, at man, i hvert fald hvis man får en fængselsdom, ikke skal have dansk statsborgerskab. Det er jo ikke det samme, som at man nødvendigvis bliver smidt ud af landet; man kan jo godt blive boende i landet resten af sit liv med permanent ophold. Vi mener bare, at det danske pas er noget særligt, og at det skal man ikke have, hvis man har fået en fængselsdom.

Hr. Morten Dahlin.

Vil ordføreren ikke lige bekræfte, at det er sådan i dag, at hvis man har begået bandekriminalitet, kan man ikke blive dansk statsborger?

Ordføreren.

Det mener jeg er korrekt, afhængigt af hvad kategorien er af den bandekriminalitet. Men grundlæggende vil det jo være fint at gå et skridt videre. Mange, der ender i bandekriminalitet, begynder jo med mindre kriminalitet og får måske først én fængselsdom og så en til, og så stille og roligt bliver de suget ind i det her bandemiljø. Hvis det er sådan, at man bare har fået den første fængselsdom, inden man risikerer at blive suget ind i bandemiljøet, og så derefter får et dansk statsborgerskab, som Venstre her vil kunne tage fra folk, så er det da nemmere bare at sætte barren lidt lavere og sige, at kriminelle med en fængselsdom ikke kan få dansk statsborgerskab.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og vi går videre i rækken af ordførere. Det er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige, som ordfører. Værsgo.

Det første, jeg tænkte, da jeg så Venstres udspil, var, at Venstre nu endelig var klar til at fratage statsborgerskabet fra dem, som begår kriminalitet. Tallene viser, at selv om ikkevestlige efterkommere med dansk statsborgerskab kun udgjorde 2,8 pct. af befolkningen pr. 1. januar 2020, udgør de 25,3 pct. af samtlige registrerede bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøtte Database i 2020 – 25,3 pct. Derfor er der selvfølgelig brug for handling.

Jeg er dog meget usikker på, hvor mange forslaget fra Venstre præcis kommer til at omfatte, da der skal meget til, før man dømmes efter den bestemmelse, både alvorlig bandekriminalitet, men også kriminalitet, der er så alvorligt til skade for Danmarks vitale interesser. Jeg har ikke kunnet se af forslaget, hvor mange der vil blive ramt af det. Mig bekendt er der heller ikke rigtig nogen, der har kunnet svare på det; det kan være, ordføreren kan gøre det senere. Men sandsynligvis vil det være meget få, måske slet ikke nogen, da bestemmelsen er ekstremt snæver. Og det her forslag er faktisk et klasseeksempel på, hvorfor Nye Borgerlige overhovedet blev stiftet. Det er nemlig et eksempel på, hvordan man blandt de borgerlige partier fremsætter forslag, der på overfladen ser stramme og hårde ud, men som reelt er lappeløsninger, der ikke løser problemerne fra bunden.

Det er okay at få strammet lovgivningen her, og vi stiller et ændringsforslag for at sikre, at de, der er indbefattet i dette beslutningsforslag, selvfølgelig skal miste statsborgerskabet, uanset om de så bliver statsløse eller ej. For Nye Borgerlige er det nemlig vigtigere at sikre danskernes sikkerhed og tryghed end at værne om forældede konventioner. Vi er valgt af danskerne til at passe på Danmark, og det gør vi.

Men vi ønsker selvfølgelig at gå langt mere effektivt til værks end dette beslutningsforslag. Vi ønsker nemlig reelt at løse problemerne fra bunden – ikke flere lappeløsninger. Nye Borgerliges holdning er helt klar: Kriminelle udlændinge skal ikke bare nægtes statsborgerskab, de skal udvises konsekvent og efter første dom, og så skal dem, der har fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov og efterfølgende får en ubetinget frihedsstraf, frakendes deres danske statsborgerskab ved dom og udvises. Derudover bør dansk indfødsret ikke tildeles indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, som vi har statistisk belæg for langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil.

Vi stemmer for det her beslutningsforslag; det er trods alt et lillebittebitte skridt i den rigtige retning. Men vi ønsker fortsat at få løst problemerne fra bunden i stedet for alle disse lappeløsninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Dahl, men han er her ikke. Jeg har registreret hr. Sikandar Siddique som ordfører på forespørgslen og ikke andet. Er det korrekt? Det er også på B 47. Tak for det. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Dahlin fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tusind tak for debatten, og også tak for det, jeg opfatter som en opbakning fra et flertal af Folketingets partier, i hvert fald til idéerne bag forslaget. Sådan som jeg har opfattet det, stemmer de blå partier for, og Socialdemokratiet er for, men stemmer alligevel imod. Det ligger så ud over min intellektuelle kapacitet helt at forstå hvorfor, men lad nu det ligge. Jeg opfatter sådan set, at der er bred opbakning til intentionerne bag forslaget.

Det er der jo nok, fordi vi i for lang tid har ladet kriminelle bander få lov at sætte dagsordenen i de danske gader. Vi har oplevet, hvordan de trækker et spor efter sig af kriminalitet, vold og dominerende adfærd. Tidligere var den her type organiseret bandekriminalitet forbeholdt rockerne, men særlig i de seneste par år er indvandrerbanderne begyndt at fylde mere og mere. Det har vi f.eks. set med banden Loyal To Familia, der på rekordtid skød op og med en hidtil uhørt grad af organisering lynhurtigt fik spredt deres vold og brutalitet rundt i hele det danske samfund.

Heldigvis fik vores dygtige politi og nogle lange fængselsstraffe givet LTF et alvorligt knæk, og nu har Østre Landsret jo også stadfæstet forbuddet mod banden og dermed bandens opløsning. Det er godt, men det er ikke nok. Jeg tror sådan set, at vi skal gøre mere, for der findes flere bander, og der findes flere bandemedlemmer, og vi ved jo, at de her menneskers største frygt er at blive smidt ud af Danmark. Selv om de bruger alle deres vågne timer på at bekæmpe det samfund, de opholder sig i, så kan de jo af en eller anden underlig grund godt lide at være her, og så længe de er danske statsborgere, kan vi ikke smide dem ud.

Derfor bad jeg før sommerferien regeringen om at undersøge, om det var muligt at fratage bandekriminelle med dobbelt statsborgerskab statsborgerskabet. Det tog lidt tid at få svaret, det tog faktisk mere end 4 måneder, men da svaret så endelig kom, var det positivt. Det sagde, at det kan man godt. Og i det øjeblik vi fik det svar, fremsatte vi straks det her forslag, for vi bliver nødt til at tale det eneste sprog, de her mennesker forstår, og det er konsekvens og gerne en hård konsekvens. Jeg bilder ikke nogen ind, at det her forslag løser alle problemer, men det er et skridt i den rigtige retning, og derfor er jeg også glad for den store opbakning. Så tak for debatten, tak for opbakningen, og tak for ordet, formand.

Der er et spørgsmål. Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at spørge ordføreren, hvor mange der reelt vil blive indbefattet under det her med, at man både skal være bandekriminel, og at det skal være så groft, at det er til fare for statens vitale interesser.

Ordføreren.

Det ville jeg jo ønske at jeg kunne svare fru Mette Thiesen på, men da jeg jo ikke ved, hvem der kommer til at begå hvilken kriminalitet i fremtiden, så er det jo umuligt for mig at svare på, hvor mange der rent faktisk vil blive dømt efter det her. Men hvis jeg skal prøve at komme med et gæt, tror jeg da ikke, det er tusindvis af mennesker. Men jeg vil da gerne sige, at hvis der bare er en eneste person, som det her forslag rammer, så synes jeg sådan set, at det er væsentligt at gøre det. For hvis vi kan fjerne ét af de her kriminelle bandemedlemmer, som skaber utryghed, som skaber kriminalitet, og som har en dominerende adfærd og skaber utryghed for helt almindelige familier i Danmark, så synes jeg, det er positivt.

Men jeg har simpelt hen ikke muligheden for at kigge ind i spåkuglen og forudse, hvor mange der kommer til at begå den her alvorlige kriminalitet. Så uanset hvor gerne jeg ville, kan jeg simpelt hen ikke svare på fru Mette Thiesens spørgsmål.

Fru Mette Thiesen.

Man kunne jo også, når man laver et beslutningsforslag som det her, have lavet sit forarbejde og måske undersøgt bagudrettet, om der var nogen, der var blevet dømt i forhold til – hvad skal man sige – begge de her dele, som der jo er i Venstres forslag. Men det kan jeg så høre at ordføreren ikke har gjort, og det er så, hvad det er.

Nu siger ordføreren det her med, at vi skal gøre det, hvis det bare rammer én – og det er vi fuldstændig enige om – men hvorfor ikke bare løse problemerne fra bunden? Hvorfor ikke bare sige, at hvis man har fået tildelt et statsborgerskab ved lov og får en ubetinget frihedsstraf, så ryger statsborgerskabet? Er det ikke bare det, vi skal gøre? Er Venstre ikke bare med på den? Hvorfor vil Venstre ikke være med til at løse problemerne fra bunden? Hvorfor er det altid lappeløsninger?

Ordføreren.

Fru Mette Thiesen skal være hjertelig velkommen til at være politisk uenig med mig, og det er fru Mette Thiesen tit. Men fru Mette Thiesen skal ikke være velkommen til at stå og insinuere, at jeg ikke laver mit arbejde eller forbereder de forslag, jeg laver. Når jeg vælger at sige til fru Mette Thiesen, at jeg ikke kan svare på fru Mette Thiesens spørgsmål, så er det, fordi jeg ikke – åbenbart i modsætning til Nye Borgerlige – har en spåkugle, som jeg kan kigge ind i og se, hvor mange bandemedlemmer der kommer til at begå en bestemt type kriminalitet, som så efterfølgende fører til en dom på et lovgrundlag, der i dag ikke findes.

Så fru Mette Thiesen må gerne være uenig med mig, men jeg vil gerne frabede mig fru Mette Thiesens insinuation om, at jeg ikke gør mit arbejde ordentligt.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Det kan jeg kun bekræfte; jeg kender kun hr. Morten Dahlin som en, der gør sit arbejde i forhold til det her. Men jeg vil nu alligevel godt lige tage fat i det der med spåkulgen, for nu spurgte hr. Morten Dahlin tidligere om, om det var min opfattelse, at det her var noget, som bandemedlemmer frygtede, og det kan vi jo i sagens natur kun vide, hvis det er sådan, at vi kigger i en spåkugle. Men derfor vil jeg godt spørge hr. Morten Dahlin: Når nu vi ved, at der også ligger forskning, der dokumenterer, at det er andre initiativer, der har størst effekt på at mindske bandekriminaliteten, hvorfor er det så ikke den vej, vi går? For det er vel det fælles mål, vi har, at vi skal have mindsket kriminaliteten og især den alvorlige bandekriminalitet.

Ordføreren.

Lad mig svare tre ting til hr. Peder Hvelplund. For det første tak for rosen – den er jeg oprigtigt glad for. For det andet vil jeg sige, at hvis Enhedslisten har nogle geniale forslag til at løse bandekonflikterne, så lytter vi altid gerne til dem. For det tredje vil jeg sige, at vi måske ikke behøver nogen spåkugle for at kunne konstatere, at det her er noget, som bandemedlemmerne frygter. For vi kan jo se af de retssager, der har været med bandekriminelle, som har et ikkedansk statsborgerskab, at de har kæmpet med næb og klør for at undgå at blive udvist af Danmark. De har gjort alt, hvad de kan, for at dokumentere en meget stor tilknytning til Danmark og har jo virkelig lagt sig i selen for at sige, at de nærmest ikke har noget at gøre med det land, som de har statsborgerskab i, og det antager jeg jo er, fordi de ønsker at blive i Danmark.

Så her behøver man faktisk ikke nogen spåkugle; der kan man sådan set gå tilbage og læse dommene og følge den dækning, der har været af de forskellige retssager. Og det har vi gjort i Venstre.

Hr. Peder Hvelplund.

Jo, men nu kan vi sige, at det interessante jo er, om det så er noget, der afholder dem fra at begå kriminalitet, altså frygten for at miste det danske statsborgerskab. Det er jo der, hvor tvivlen kan være, altså om det i sig selv er tilstrækkeligt til, at man så stopper med at lave kriminalitet, i forhold til at man kan miste det danske statsborgerskab. Og det er jo der, hvor man kan sige, at der bare er nogle ting, der peger på, at det er nogle andre tiltag, der er nødvendige, altså i forhold til at sikre bedre exitprogrammer og i forhold til at sikre, at den lillebrorgeneration, der er, kommer ud og får fritidsjob og faktisk får noget, de kan begynde at miste, frem for at man havner i bandekriminalitet.

Så er ordføreren ikke enig i, at der er en lang række tiltag i den forebyggende indsats, som man kan gøre, som i højere grad kan være med til at mindske bandekriminaliteten?

Ordføreren.

Jamen jeg ser det sådan set ikke som et enten-eller. Jeg tror, at en klog politik til at bekæmpe kriminalitet går på to ben, altså et forebyggende ben, som gør alt, hvad man kan, for at sikre, at så få som muligt bliver suget ind mod bandemiljøet, og at så få som muligt ender i de løbebaner, som senere fører til bandekriminalitet. Det er det ene ben. Det andet ben er jo så selvfølgelig et ben, hvor der er en konsekvens over for dem, der gør det, og dermed også sagt, at det ben, der er konsekvensen, jo godt kan afskrække nogle fra at komme ind i det.

Så i Venstre ser vi det ikke som et enten-eller, men vi ser det faktisk som et både-og.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er i hvert fald ikke flere, der har stillet spørgsmål til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.