Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 281:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre løsladelsespraksis ved forbrydelser med alvorlige konsekvenser for det danske samfund.

Af Preben Bang Henriksen (V) og Karsten Lauritzen (V).

(Fremsættelse 16.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Det er faktisk oprigtigt et interessant beslutningsforslag, som Venstre har fremsat, og jeg deler langt hen ad vejen Venstres holdning både til den konkrete sag, som forslaget udspringer af, men sådan set også det principielle, nemlig at udvisningsdømte, som har begået kriminalitet med alvorlige konsekvenser for det danske samfund, ikke pr. definition skal løslades efter halv tid. Og udlændinge, som har begået alvorlig kriminalitet mod den danske stat, eller som planlægger at gøre det, skal ikke have en forventning om at blive løsladt efter halv tid.

Jeg tror bare, hvis vi skal gennemføre debatten – og det skal vi selvfølgelig – så skal jeg prøve at sige lidt om de regler, vi har i dag.

Udvisningsdømte har ikke i dag en ubetinget ret til prøveløsladelse. Dømte kan i dag blive prøveløsladt, når to tredjedele af straftiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan prøveløsladelse ske, når den dømte har udstået halvdelen af sin straf. Udvisningsdømte udlændinge kan blive løsladt efter halv tid, hvis løsladelsen vel at mærke ikke skønnes at være utilrådelig, og hvis udvisning kan gennemføres umiddelbart efter løsladelsen.

Den praksis med at fremrykke tidspunktet for mulig prøveløsladelse for udvisningsdømte blev indført i 2012. Baggrunden var, at man ville begrænse den tid, som en udvisningsdømt udlænding skal afsone i fængsel, for at lette presset på kriminalforsorgen; en kriminalforsorg, som så i øvrigt i dag jo oplever et stort og stigende pres på kapaciteten, hvorfor problemet desværre overhovedet ikke er blevet mindre, end det var på det tidspunkt. Og præmissen er altså så, at den udvisningsdømte, hvis ikke det skønnes utilrådeligt, løslades efter halv tid og umiddelbart skal kunne udrejse af landet.

Det er bare vigtigt at understrege, at der stilles krav om, at prøveløsladelse ikke er utilrådelig, og når det er vigtigt at understrege, er det, fordi kravet indebærer, at kriminalforsorgen foretager en konkret vurdering af risikoen for tilbagefald til det, man kalder ikkebagatelagtig kriminalitet, og i den vurdering inddrages også arten og grovheden af den kriminalitet, der er begået. Så det er altså ikke sådan, at den pågældende vil kunne se frem til at blive prøveløsladt efter halv tid. Der skal også foretages en vurdering af, at det ikke er utilrådeligt.

Der bliver foretaget den samme utilrådelighedsvurdering af udvisningsdømte udlændinge, som der bliver foretaget af alle andre. Så der er ikke lettere adgang til prøveløsladelse for udvisningsdømte – og slet ikke for dem, som har begået kriminalitet med alvorlige konsekvenser for det danske samfund. Hertil kommer så kravet om, som jeg har sagt, at udvisning skal kunne gennemføres umiddelbart efter løsladelsen.

For at understøtte min pointe kan det oplyses, at ud af de 507 udvisningsdømte udlændinge, som opfyldte de tidsmæssige betingelser for at blive løsladt efter halv tid, blev kun 139 løsladt efter halv tid i 2020, altså sidste år. Så det er altså langtfra alle, der løslades efter halv tid.

En ordning som den, Venstre foreslår, har til hensigt at begrænse muligheden for prøveløsladelse af personer, som er dømt for forbrydelser med alvorlige konsekvenser for samfundet. Det moment bliver som sagt allerede inddraget ved afgørelsen af prøveløsladelse i forbindelse med den omtalte utilrådelighedsvurdering.

Forbrydelsens konsekvenser for samfundet bliver der jo så i øvrigt taget stilling til på et par andre tidspunkter. For det første i forbindelse med udmåling af straffen, hvor man i den grad forholder sig til, hvor meget der bør straffes i den her situation, og der tager dommeren jo også højde for kriminalitetens konsekvenser for samfundet; og for det andet – og nok så vigtigt – at når vi her i Folketingssalen fastsætter strafferammen og angiver normalstraffen i bemærkningerne, så er noget af det, som vi lægger vægt på, forbrydelsens grovhed, altså i virkeligheden, hvor dadelværdigt vi som samfund synes det er.

Så reglerne tilsiger allerede i dag, at der både i forbindelse med straffesagen og ved afgørelse af prøveløsladelse tages højde for den kriminalitet, som er begået. Og der eksisterer ingen ret til prøveløsladelse. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Når det er sagt, vil regeringen meget gerne se på, hvordan vi kan begrænse udvisningsdømtes adgang til tidlig prøveløsladelse ved at stille yderligere krav. Det er bl.a. baggrunden for lovforslaget om motivationsfremmende foranstaltninger, som vi forventer at fremsætte i en senere samling. Vi har jo haft det fremsat i denne forsamling, men på grund af Tingets politiske konstellation arbejdes der videre med den sag.

Vi lægger op til næste år, til efteråret, at udvisningsdømte udlændinge helt skal miste adgangen til prøveløsladelse, hvis de ikke samtykker til afsoning i hjemlandet. Med det forslag forventer vi, at flere udvisningsdømte vil samtykke til afsoning i hjemlandet, så de ikke fylder op i de danske fængsler. Jeg håber selvsagt, at Folketingets partier deler den ambition med regeringen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Preben Bang Henriksen.

Tak til ministeren. Jeg må sige, at jeg er lidt overrasket, for det er jo ikke sådan, at vi laver de her beslutningsforslag for sjov. Der var bl.a. en omtale i Børsen af, hvor sikker man kunne være på at blive prøveløsladt i de her situationer, og det blev præciseret, at der ikke blev taget hensyn til forbrydelsens grovhed. For at være helt sikker – man kan jo ikke altid tage, hvad der står i avisen, for gode varer – stiller jeg spørgsmål 168 til Justitsministeriet og får et svar, som jeg heller ikke synes er klart. Så spørger jeg en gang til i spørgsmål 331, om man nu kan være sikker på, at forbrydelsens grovhed indgår i vurderingen af prøveløsladelsen. Der må jeg altså bare sige, at alle, inklusive to professorer, svarer, at det sådan set ikke er noget, der indgår. Nu skal jeg skynde mig at sige, at det ville være fuldt ud tilfredsstillende for mig, hvis justitsministeren her fra talerstolen siger, at forbrydelsens grovhed, sådan som vi skriver i beslutningsforslaget, vil indgå i vurderingen af muligheden for prøveløsladelse. Tak.

Tak. Værsgo, ministeren.

Sådan som det er – hvis jeg i øvrigt kan stole på de oplysninger, jeg har fået, og det lægger jeg til grund at jeg kan – skal vi tage udgangspunkt i, at der stilles krav om, at prøveløsladelse ikke er utilrådeligt, og for nu at citere min tale:

»... kravet indebærer, at kriminalforsorgen foretager en konkret vurdering af risikoen for tilbagefald til det, man kalder ikkebagatelagtig kriminalitet, og i den vurdering inddrages også arten og grovheden af den kriminalitet, der er begået.«

Så som det er oplyst for mig, er det simpelt hen noget af det, der indgår i den vurdering, som kriminalforsorgen foretager i forbindelse med vurderingen af prøveløsladelse.

Værsgo, spørgeren.

Det vil sige, at der ikke er noget til hinder for, at ministeren også kan præcisere det her skriftligt i forbindelse med et tredje spørgsmål, der simpelt hen klarlægger, om overskriften på vores beslutningsforslag er dækkende for gældende praksis, nemlig at det i forbindelse med forbrydelser med alvorlige konsekvenser for det danske samfund er vanskeligt at blive prøveløsladt? Det kan vi godt få på skrift fra ministeren, kan jeg forstå.

Værsgo.

Ja.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal lige bede ministeren om at spritte af.

Den næste taler er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jamen så blev den ged da vist barberet. Der blev stillet et spørgsmål, og der blev givet et svar. På den måde kan vi jo gøre den her debat ret kort. Vi har jo stor sympati for forslaget. Det siger sig selv. Der er nok ikke ret mange mennesker, der har sympati for de her typer. Derfor er det jo sympatisk, at vi plukker fjerene af de her mennesker, for nu at sige det, som det er. Det var bl.a. også det, vi forsøgte med det lovforslag om at lægge endnu mere pres på dem, der er udvisningsdømte, til faktisk at honorere det krav, vi stiller, om, at de rejser hjem, og at de, hvis de ikke gør det, mister nogle rettigheder i forbindelse med deres afsoning.

Det er også sådan, og det ved alle, at der er et enormt pres på vores kriminalforsorg, og vi kan godt lave strafskærpelser, forlængelser og alt muligt andet, men det vil jo fylde op. Derfor er man også nødt til at finde ud af, hvordan man håndterer den øgede udfordring med kapaciteten. Det er jo et af de kritikpunkter, vi har i forhold til det her beslutningsforslag.

Men vi har stor sympati for forslaget. Vi kan ikke støtte det, som det ligger her, bl.a. fordi vi også er nødt til at løse kapacitetsudfordringen. Så håber vi, at vi kan vende tilbage til det. Det er jo justitsministeren, der afgør det, men jeg tænker, at det kunne blive et af de temaer, vi kommer til at drøfte her i efteråret i forbindelse med forhandlingerne om kriminalforsorgen og i forbindelse med det lovforslag, som vi som regering har fremsat. Tak.

Tak til ordføreren. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. I mit parti, Dansk Folkeparti, er vi altid positive over for at se på, om de regler, vi har for kriminelle, er indrettet på den rigtige måde. Det er både i forhold til retsfølelsen og til den præventive funktion, som en straf altid skal have. I det her beslutningsforslag, som Venstre har fremsat, påpeges der en række uhensigtsmæssigheder i lovgivningen – eller, kan man måske sige, nogle ting, som i hvert fald godt kunne stå klarere. Det er vi bestemt positive over for at se på.

Vi mener helt grundlæggende, at loven og især strafferetten selvfølgelig skal indrettes på en sådan måde, at den tager hensyn til samfundet og til ofrene før gerningsmanden. Derfor er vi også helt enige i de bemærkninger, der knyttes til forslaget, om, hvordan hensynet til det danske samfund skal vægtes højere.

Vi går positivt ind i udvalgsarbejdet om det her forslag, og ud fra det foreliggende planlægger vi også at støtte det ved den endelige afstemning. Jeg skal i den forbindelse som en serviceoplysning sige fra Det Konservative Folkeparti, der desværre ikke kan være til stede her i aften, at de ser nogenlunde ligesådan på det.

Tak til ordføreren, også for den venlige hilsen fra De Konservative. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Jeg skal starte med at sige det, mens jeg husker det, nemlig at jeg også skal hilse fra Det Radikale Venstre, og det skulle jeg i øvrigt også ved det foregående beslutningsforslag, men fik ikke gjort det. Det er der hermed rettet op på.

Venstre foreslår, at vi strammer op på prøveløsladelserne, og det er jeg uenig i. Det er faktisk i forvejen ret svært at få en prøveløsladelse, og vi har set et kæmpe fald over de senere år. Faktisk er afslagsprocenten på prøveløsladelser efter udståelse af to tredjedele af straffetiden steget fra 26 pct. i 2015 til 41 pct. i 2019. Det er altså et kæmpe fald i antallet af prøveløsladelser, der bliver givet. Det synes jeg egentlig er lidt af et problem, for prøveløsladelser er simpelt hen et glimrende redskab til at holde fast i den prøveløsladte og sikre, at der både stilles krav, og at man fortsætter i en god udvikling i den der svære overgangsfase mellem fængsel og frihed. Ofte følger der jo vilkår med – det kan være, at man fortsat skal være i misbrugsbehandling, eller at man skal holde sig fra bestemte områder, eller hvad det nu kan være – og begår man ny kriminalitet, er konsekvensen hurtig og mærkbar, for så ender man bag tremmer igen. Derfor ligger der virkelig meget styring og motivation i at bruge prøveløsladelserne, for det, der sker, når folk har afsonet fuld tid, er, at vi kan stille lige præcis nul krav, og det er altså ikke altid klogt.

En af de store afslagsgrunde i forbindelse med prøveløsladelser er i øvrigt manglende bolig, og jeg har fundet ud af, at kriminalforsorgen desværre ikke må hjælpe de indsatte økonomisk med at blive oprettet i boligforeninger, og det er jo dumt. Derfor kan vi så ikke prøveløslade, når tiden kommer til det, og det synes jeg vi skal lave om på, når vi nu skal forhandle en ny aftale for kriminalforsorgen. Det kan jo ikke nytte noget, at mennesker, som vi egentlig ville have prøveløsladt, sander til i kriminalforsorgen på baggrund af sådan et lille problem.

Så vil jeg vende mig mod spørgsmålet om de udvisningsdømte, og justitsministeren har netop redegjort for sine nye tanker om det, som blev lanceret tidligere på året. Jeg tror, vi har en stor interesse i, at de afsoner i deres egne lande, og ministeren har jo netop bebudet, at de indsatte skal afsone fuld tid, hvis de ikke samtykker til overflytning til hjemlandet. Det vil sige, at der egentlig ligger en opstramning her, som i og for sig kan gøre det her forslag en lille smule overflødigt.

Så vi støtter ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Prøveløsladelse er for størstedelen af de indsatte i danske fængsler en rigtig god mulighed for at få lov at resocialisere sig selv ind i samfundet. For at få ret til prøveløsladelse skal man opføre sig ordentligt, mens man sidder i fængsel, man skal igennem et udslusningsforløb, hvor man først er på pension og siden kan komme i egen bolig. Og hele den proces bliver fulgt af kriminalforsorgen. Samtidig er det også en meget solid motivation for ikke at begå ny kriminalitet, mens man er prøveløsladt, for så ender man jo bare bag tremmer igen, og det tror jeg egentlig de færreste har lyst til.

Resocialiseringsindsatsen halter i de danske fængsler, og det er forhåbentlig noget, vi kan få rettet op på med de forestående forhandlinger om kriminalforsorgens økonomi. For det er et meget vigtigt område at tage fat på, synes vi i Enhedslisten.

Som jeg læser det her forslag, går det ud på at ramme udvisningsdømte udlændinge, der er dømt for økonomisk kriminalitet. Men samtidig frygter vi, at det vil tage nogle andre med i faldet, da det også vil omfatte danske indsatte. Jeg kan godt se, at det ser uheldigt ud, hvis en udlænding skal afsone en halv straf i Danmark, fordi han samtidig får en udvisningsdom. Der er tale om alvorlige forbrydelser, som har stor negativ påvirkning af vores samfund. Jeg refererer selvfølgelig til den sag, som hr. Preben Bang Henriksen selv refererede til, og som er beskrevet i dagbladet Børsen. Men der er også tale om en ekstremt sjælden forbrydelse med nogle omstændigheder, som er ganske unikke. Og jeg bryder mig ikke særlig meget om, at vi skal lovgive om en 50- eller 100-årshændelse, som alene gør en forskel på, om vedkommende skal sidde i fængsel i 3 eller 4 år.

For næsten alle, der modtager en udvisningsdom, er det i sig selv en stor straf. Man slipper måske med kortere tid i fængsel, ja, men til gengæld må man ikke bo og leve i Danmark mere. Det er altså en ret hård straf. Og jeg siger ikke, at vi skal lave om på, om man kan få sådan en straf. Jeg synes måske bare, at forslagsstillerne glemmer, at det for størstedelen – uanset om de begår forbrydelser med såkaldt alvorlige konsekvenser for Danmark – er en ret alvorlig straf at få, altså en udvisningsdom. Og derfor er der jo taget højde for, hvad den passende sanktion er, når domstolene dømmer.

Når vi så kommer til den del, der handler om forbrydelser med alvorlige konsekvenser for det danske samfund, så har jeg simpelt hen brug for at få opklaret, hvor skillelinjen går. Men det kan jo være, det kommer frem i løbet af debatten eller i løbet af udvalgsarbejdet. Enhver forbrydelse har jo negative konsekvenser for samfundet, men skal man forstå det her sådan, at det betydende er, at det kun er ved økonomisk kriminalitet mod staten, at der skal være den her konsekvens? Er det også voldelige overfald? Er det tyveri, altså økonomisk kriminalitet over for virksomheder og privatpersoner, eller er det kun over for staten? Det synes vi er lidt uklart, og det glæder vi os til at få afklaret i et eventuelt udvalgsarbejde.

For nuværende har vi i hvert fald svært ved at støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

I KD havde vi faktisk besluttet os for, at vi ville støtte det her forslag, fordi intentionerne er gode, men jeg har en lille smule svært ved helt at lure afgrænsningen, og jeg ville sådan ønske, at hr. Preben Bang Henriksen havde været heroppe før mig, for jeg har simpelt hen behov for at høre hr. Preben Bang Henriksens tale oven på ministerens tale, som i mine ører lød god og tilfredsstillende, også i forhold til hvad der er praksis, og oven på de svar, han gav til hr. Preben Bang Henriksen.

Så jeg er faktisk lidt i tvivl, og der må Tinget og hr. Preben Bang Henriksen have mig undskyldt. Jeg vil meget gerne høre, hvad hr. Preben Bang Henriksen siger, og så vil vi tage stilling til andenbehandlingen, og vi skal nok meddele Venstre inden, hvor vi ender med at stå. Tak.

Tak for det til hr. Jens Rohde, og så er vi nået til hr. Sikandar Siddique, som også har bedt om ordet. Værsgo.

Tak til forslagsstillerne fra Venstre for at fremsætte et forslag og for at starte en debat. Jeg vil sige, at Frie Grønne ikke kan støtte forslaget, og da vi jo er et nyt parti, vil jeg helt grundlæggende gerne redegøre for vores position i forhold til retspolitikken. Det er sådan, at vi mener, at selv om vi herinde fra Folketingets side har haft en stram og skarp tilgang til retspolitikken og sat benhårdt ind over for den hårdkogte kriminalitet, der er derude, har vi jo set, at vi ikke har løst det. Der er stadig problemer med skyderier, og der er stadig bandeproblematikker, og derfor mener vi, at tiden er til, at man går anderledes til værks i forhold til retspolitikken.

Selvfølgelig føles det bekvemt og godt og rigtigt, at når vi oplever noget eller hører om et eller andet vanvittigt skyderi, siger vi, at nu sætter vi hårdt mod hårdt. Men ikke desto mindre ved vi bare fra forskning og fra dem, der beskæftiger sig med det her område, at selv om det er det, vi tyer til, er det ikke altid det, der virker. Derfor mener vi, at der er behov for en forskningsbaseret og evidensbaseret tilgang frem for en tilgang, der er baseret i højere grad på følelser.

Så vi kan ikke støtte forslaget, men vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Den gældende praksis for prøveløsladelse har justitsministeren redegjort for i relation til både danskere og udlændinge. Der er mulighed for danskere for at blive prøveløsladt efter to tredjedel af tiden, ja, faktisk helt ned til halvdelen, og for udlændinge er det sædvanlige, at man prøveløslades efter halvdelen af tiden uden at skulle afsone resten af straffen i hjemlandet. Den praksis og prøveløsladelse tager alene, så vidt jeg er orienteret og har været orienteret, udgangspunkt i en tilrådelighedsvurdering. Er det tilrådeligt, at vedkommende bliver prøveløsladt? Der kan vedkommendes opførsel i fængslet, og der kan spørgsmålet, om man har gjort det, man nu er dømt for, mange gange før, sagtens spille ind. Så tilrådelighedsvurderingen og spørgsmålet om udvisning kan gennemføres og afklares straks.

Så er der spørgsmålet, om kriminalitetens art, altså grovheden, også spiller ind. Der må jeg sige, at professor ved Syddansk Universitet Linda Kjær Minke den 28. oktober 2020 i relation til Sanjay Shah siger til Børsen: »Hvis han ellers kan finde ud af at opføre sig ordentligt og ikke kommer i karambolage med nogle af de forhold, der gør, at man vil vurdere det som utilrådeligt, så vil han blive prøveløsladt efter halv tid ...« Der er altså ikke noget med, at det, at han har begået en meget alvorlig forbrydelse, spiller ind. Den erfarne forsvarsadvokat Ulrik Sjølin Pedersen er enig og siger:

Når du er udlænding og udvist for bestandig, vil udgangspunktet være, at du bliver udvist, når du har siddet halv tid. Det har intet med dommen at gøre, men det er af administrativ praksis.

For at være helt sikker og for ikke at spilde Folketingets tid rettede jeg så nogle skriftlige spørgsmål til justitsministeren i form af spørgsmål nr. S 168, og jeg må indrømme, at efter at have læst svaret et par gange syntes jeg egentlig ikke lige, jeg havde fået svar på, i hvor høj grad kriminalitetens art spiller ind. Det stod i hvert fald ikke lysende klart, lad mig sige det på den måde. Derfor begynder jeg det næste spørgsmål, spørgsmål nr. S 331, med ordene: Vil ministeren præcisere sin besvarelse? Efter at have læst præciseringen stod det mig heller ikke lysende klart, men det kan sagtens være mig, der er et eller andet galt med, for nu at sige det rent ud.

Jeg må sige, at desværre er der altså også andre, som det heller ikke står lysende klart for, at kriminalitetens art spiller ind, og det gælder jo bl.a. den nu sigtede i skattesagen. Han fortæller til Børsen, at han om ikke glæder sig over, så i hvert fald noterer sig, at i Danmark bliver man løsladt efter halv tid. Så vi er i hvert fald en hel del, der havde fået den opfattelse heroverfor, og det er det glædelige ved sådan en folketingsbehandling, at justitsministerens rimelig klare udsagn, som vi så kan få lejlighed til at få bekræftet, også står på tryk, så andre kan se det, og at det faktisk forholder sig sådan, at forbrydelsens grovhed spiller ind på muligheden for at blive prøveløsladt. Så kan jeg bare sige, at når det er tilfældet, er jeg fuldt ud tilfreds. Og jeg skal ikke blande mig i, hvordan man håndterer sådan noget her – om det kaldes for en beretning eller det kaldes for et simpelt udsagn fra justitsministeren. Vi får det i hvert fald præciseret, og så er jeg rigtig godt tilfreds. Undskyld forvirringen, men jeg synes nok, den havde sin naturlige baggrund. Tak.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.