Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 262:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en reklamer ja tak-ordning.

Af Carl Valentin (SF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi giver først ordet til erhvervsministeren.

Tusind tak. Det beslutningsforslag, vi skal drøfte her, er fremsat af SF, og det handler om, at der ved lov skal indføres en Reklamer Ja Tak-ordning. Sådan en ordning vil betyde, at det kun er de borgere, der aktivt tilkendegiver, at de ønsker at modtage trykte reklamer, dvs. forsendelser uden adresse, der får dem omdelt til deres postkasser.

Forslagsstillerne har bl.a. henvist til aftalen, som hedder »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, som blev indgået mellem regeringen og et flertal af Folketingets partier i juni sidste år. I forbindelse med den aftale lovede regeringen endnu en gang at undersøge muligheden for at indføre en Reklamer Ja Tak-ordning i Danmark, og derfor skal jeg bare oplyse her i dag, at regeringen fortsat er i dialog med Europa-Kommissionen med henblik på at afklare en række juridiske problemstillinger i forhold til de EU-retlige rammer omkring sådan et forslag. Vi har i Erhvervsministeriet afholdt møder med Europa-Kommissionen for at drøfte mulighederne for at indføre en Ja Tak-ordning i overensstemmelse med EU-retten, og den endelige konklusion fra den dialog, der har været der, foreligger desværre ikke endnu.

I forhold til selve baggrunden for beslutningsgrundlaget peger forslagsstillerne bl.a. på de mulige miljømæssige gevinster, der kan være ved at indføre en Ja Tak-ordning. Til det vil jeg gerne sige, at det anerkender vi fuldt ud i regeringen, altså at der kan være miljømæssige gevinster ved at indføre en Ja Tak-ordning, og det er også grunden til, at vi drøftede sådan en ordning i sammenhæng med lige præcis den klimaplan for affaldssektoren, som jeg omtalte tidligere.

Man kan sige, at de præcise miljømæssige effekter stadig væk er behæftet med en vis usikkerhed. Det siger jeg, fordi Miljøstyrelsen i en rapport fra 2018 har estimeret, at der to år tidligere, i 2016, blev omfordelt cirka 113.000 t adresseløse forsendelser i Danmark, mens dem, der hedder GRAKOM, i forbindelse med beslutningsforslaget her har fremlagt tal, som peger på, at mængden af tilbudsaviser i 2020 var cirka det halve af de tal, Miljøstyrelsen var kommet frem til. Så der er altså en diskussion om omfanget, som ikke er boret helt ud endnu. Men selvfølgelig er en reduktion af papirreklamer forbundet med en positiv miljøeffekt i øvrigt i forhold til de papiraffaldsmængder fra reklamer, der ellers ville blive indsamlet med henblik på affaldshåndtering. Den endelige miljøeffekt af en Ja Tak-ordning er selvfølgelig afhængig af, hvordan ordningen bliver modtaget blandt borgerne. Det siger sig selv, at en ting er at lave en ordning, noget andet er, hvor mange der abonnerer på den og trykker sig ind i den.

Når alt det er sagt, og det er der grund til at dvæle ved, og det er også noget af det, der er det bærende for forslagsstillerne, kan jeg læse mig frem til, er der også nogle ulemper, og det synes jeg også hører med i en debat i dag, ved at indføre en Ja Tak-ordning. F.eks. er muligheden for at kunne omdele de her såkaldt adresseløse forsendelser jo rigtig vigtig for foreningsblade, for lokalaviser, og derfor kan det få konsekvenser for lokalsamfund og foreningsliv i Danmark, hvis en Ja Tak-ordning bliver indført. Derudover vil en Ja Tak-ordning have afledte negative virkninger for f.eks. trykkerier, distributører, omdelere og lokale nyhedsredaktioner, hvor der bl.a. jo er arbejdspladser og vigtige bidrag til lokale samfund på spil.

Så synes jeg også, det er væsentligt at tage med i vores overvejelser, at vi jo i virkeligheden i dag har en ret velfungerende Nej Tak-ordning og det, der hedder en Nej Tak+-ordning i Danmark, som er en mere fleksibel ordning for dem, der gerne bare vil modtage udvalgte reklamer og kataloger i postkassen.

Som allerede nævnt blev det i klimaaftalen om den grønne affaldssektor aftalt, at regeringen påny ville indkalde aftaleparterne, når den endelige konklusion fra den dialog med Europa-Kommissionen, som jeg henviste til, foreligger, og aftaleparterne indkaldes så med henblik på at drøfte i aftalekredsen, om der er grundlag for at indføre en Ja Tak-ordning. Det vil sige, at vi i aftalekredsen skal drøfte om eventuelle fordele for miljøet ved at indføre en Ja Tak-ordning, som kan opveje de ulemper, som ordningen også kan medføre, og som jeg har forsøgt at redegøre lidt for.

Som sagt foreligger der endnu ikke en endelig afklaring af de forhold, der er omkring sådan et forslag her i forhold til EU-retten, og derfor er det også for tidligt for regeringen at lægge sig fast på en helt entydig linje i forhold til det, som B 262 foreslår, og derfor ser vi frem til at kunne fortsætte drøftelsen af det her emne med den aftalekreds, der som sagt vil blive indkaldt, og derfor kan regeringen i dag ikke støtte det beslutningsforslag, som foreligger til behandling her. Tak.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Carl Valentin.

Tak. Tak for talen. Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er et gigantisk papirspild her. Uanset om man lytter til GRAKOM, eller om man lytter til Miljøstyrelsen, er det jo vanvittige mængder af reklamer, som uddeles hvert eneste år i Danmark. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at tage fat i det her.

Jeg kan forstå på ministeren, at man henviser til det arbejde, man laver i EU – det har man så henvist til i et år nu. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre sådan mere principielt, hvad regeringens holdning til det her er. Har regeringen et ønske om at ændre lovgivningen og lave en ja tak-ordning, hvis man må for EU? Det er jo i virkeligheden også det, der er relevant at diskutere i dag. Altså, synes man, det ville være fornuftigt at vende ordningen på hovedet?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er meget enig i, at det er vigtigt at tage debatten, og den har været undervejs længe. Jeg tror nu, at Europa-Kommissionen og i øvrigt også os herhjemme jo har været lagt ned af coronahåndtering, så jeg håber, at der er en vis forståelse for, at der lige præcis det år, der bliver peget på, kan have været andre ting på tallerkenen i de forskellige sammenhænge.

Jamen altså, jeg synes, det er dilemmafyldt for at være helt ærlig. Jeg kan sagtens se papirargumentet, og jeg kan sagtens se miljøargumentet. Jeg kan altså også godt se et argument i forhold til et foreningsliv og nogle lokalsamfund, som har adgang til nogle muligheder – lokalaviser, foreningsblade, arbejdspladser osv. – hvor jeg har en bekymring for, hvad det ville få af konsekvenser, hvis man gik ja tak-vejen. Det synes jeg er et dilemma, og det vil jeg gerne have mulighed for at kunne drøfte videre, også med forslagsstillerne.

Hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg synes, vi har haft mange lejligheder til at drøfte det, og vi gør det også nu. Jeg håber, at regeringen snart har en lidt mere klar linje i forhold til, hvad den egentlig mener her.

Jeg bliver nødt til lige at sige noget i forhold til lokale foreninger osv. Altså, hvis nogle lokale spejdere ønsker at dele et lille blad ud om deres aktiviteter, kan de jo stadig væk det inden for rammerne af det her.

Men jeg vil egentlig gerne høre ministeren, for han siger, at Reklamer Nej Tak-ordningen er velfungerende, om han mener, at ordningen er velfungerende, hvis tusindvis af danskere modtager reklamer, selv om de egentlig ikke vil det, bare fordi de ikke har fået sig afmeldt.

Ministeren.

Jeg synes, den er velfungerende i den forstand, at den i hvert fald kan noget af det, som en ja tak-ordning i princippet også ville kunne gøre, nemlig at sortere nogle reklamer fra. Så kan man altid diskutere, om den bliver brugt tilstrækkelig meget, altså om den bliver anvendt og udbredt, og det tror jeg da nok også kunne være noget, man kunne tage med ind i sådan nogle drøftelser, som vi jo så skal have i aftalekredsen, når dialogen med Kommissionen er tilendebragt. For der er jo også muligheder for, at man kan opnå en større grad af udbredelse på Nej Tak+-ordningen.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg synes, det er lidt sjovt, at ministeren står og snakker om lokalaviser osv. For det behøver netop ikke være en del af det her. Tværtimod kunne man sige, at der ville være et blomstrende marked for lokalaviser i forhold til annoncører, som der ikke er i dag, fordi man laver sine egne reklamer.

Nå, men hvis vi lægger det til side, kan vi tale om den her dialog med Kommissionen. Om der er corona eller ikke corona, er et år jo lang tid, og Kommissionen plejer at svare rigtig hurtigt. Så jeg er egentlig bare nysgerrig på, hvornår man har startet den dialog med Kommissionen, og hvornår man forventer at få svar. For jeg synes, at et år – også med corona – er lang tid, i forhold til hvordan jeg kender Kommissionens normale svartider, som er meget hurtige.

Ministeren.

Hvis der sidder folk fra Kommissionen og lytter med, kan jeg kun bekræfte, at vi har haft en god dialog med Kommissionen, og jo særlig her under corona i forhold til en meget, meget effektiv behandling af hjælpepakker osv. Det, jeg får at vide, er, at forventningen er, at vi trods alt ikke skal vente så meget længere, og at vi kan få en konklusion på dialogen med Europa-Kommissionen på den her side af sommerferien. Så det er ikke noget, der ligger sådan mange måneder frem i tiden. Men alt det er jo med alle de forbehold, der altid er omkring sådan noget. Så det er forventningen, og det gør jo så, at vi kan sætte gang i den drøftelse, der skal være i aftalekredsen, når den her dialog med Kommissionen er tilendebragt.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Nå, men det er godt. Det er så bare sjældent, at jeg har hørt, at Kommissionen skulle være så lang tid om det. Men hvis man virkelig har kontaktet dem for et år siden og det så tager et år, så må det jo være svære sager. Men jeg vil gerne spørge ind til det her med lokalaviserne igen, som også er noget, vi er meget optaget af for tiden. Vi er bekymret for de her medieørkener. Og vil det her forslag ikke netop kunne skabe en platform for en opblomstring for lokalaviserne, hvis man nu anskuer det fra en lidt anden vinkel end bare fra plejerdagsordenen , som jeg kan høre at ministeren gør?

Ministeren.

Plejerdagsordenen! Jeg kan godt se, hvor ordføreren vil hen med at sige: Lad os lege, at reklamerne var væk, og så rykkede annoncerne ind på siderne i lokalavisen og dermed også annoncekroner og indtægter. Jeg stiller bare det åbne spørgsmål: Er det det, der vil ske? Vil den transformation foregå derude? Jeg er bekymret for lokalaviserne, fordi jeg ved, at lokalavisernes bidrag til mange lokalsamfund er kæmpestort, selv om artiklerne måske ikke er megalange osv. Og jeg tror, at der er en reel problemstilling omkring lokalaviserne. Jeg lytter mig også til, at der er bekymringer fra Landdistrikternes Fællesråd og andre i forhold til den her dagsorden. Så derfor synes jeg ikke, at man bare kan affeje det og sige: Lad os bare prøve, og så håber vi, at lokalaviserne bliver fyldt med spændende annoncer og på den måde overlever. Det synes jeg kræver en selvstændig og grundig analyse.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg undrer mig jo lidt over, at ministeren var så lang i spyttet i sin ministertale set i forhold til at sige ja eller nej til det her beslutningsforslag. Konklusionen var jo: »Vi ved det ikke«, sagde ministeren, »og vi afventer nogle dialogmøder med Europa-Kommissionen«. Hvorfor kan regeringen ikke sige, om de er for den model, vi har i dag, der hedder Nej Tak-modellen og Nej Tak+-modellen, eller om man hellere vil lægge sit lod på, at der skal være en tilvalgsmodel?

Andre lande har jo faktisk kigget til Danmark for at hente inspiration fra den model, vi har, hvor vi tager hånd om både dem, der ikke ønsker de her trykte reklamer og tryksager osv. – og ugeaviser i øvrigt også nogle steder – og så dem, der frygtelig gerne vil have dem. Hvorfor kan regeringen ikke have en holdning til det, uden at de skal spørge i Bruxelles?

Ministeren.

Dels syntes jeg jo, at min konklusion var ret tydelig, nemlig at vi ikke kan bakke op om beslutningsforslaget, som det foreligger her, dels er der en fornyet dialog i gang med Europa-Kommissionen, som ligesom har et udspring i en politisk aftale, hvor man er blevet enige om, at det skal regeringen gøre, så det gør vi selvfølgelig, når vi indgår aftaler om det. Og så synes jeg også bare helt oprigtigt, at det er et meget dilemmafyldt område. Jeg kan sagtens se, at Nej Tak- og Nej Tak+-ordningen kan rigtig mange gode ting. Så er der nogle, der vil sige: Men den gør det ikke i dag. Så der har vi en udfordring.

Er det så svaret, at gøre Nej Tak+-ordningen mere udbredt, eller skal der indføres en egentlig Ja Tak-ordning? Jeg synes, vi har et dilemma, hvor vi skal afveje nogle grønne ønsker, som vi også gerne vil indfri, over for at der er nogle lokale hensyn primært, tror jeg, udeomkring i fædrelandet, som gør, at jeg ikke er i stand til i dag at sige, at det bare lige er lykken med en Ja Tak-ordning.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg håber da, at erhvervsministeren er klar over, at omkring 90 pct. af alle de tryksager, der kommer ud, faktisk ender i et rekollekteringssystem og bliver genanvendt syv til ti gange. Så den der miljødiskussion synes jeg jo også når absurde højder her i Folketinget en tirsdag aften, for det er jo ikke sådan en stor miljødagsorden, man burde rejse – i hvert fald ikke i forhold til det her konkret. For der har man jo faktisk i Danmark netop bevist, at man er i stand til at lave en god udnyttelse af de ressourcer, som man bruger. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Man kan jo altid diskutere det, og der er jo også en diskussion, der bor i hele det her emne om papir. Hvad er det for et papir, man bruger? Hvor mange gange kan det eventuelt genanvendes? Hvad er originalbestanddelene i det? Kan det gøres grønnere, papiret?

Men jeg tror ikke, man kommer uden om, uanset hvordan vi vender og drejer det, at der er et papiraffaldsspørgsmål her. Som jeg prøvede at gengive, estimerede Miljøstyrelsen der tilbage i 2018, at det var 113 t adresseløse forsendelser, mens GRAKOM så her for nylig har sagt, at det var det halve. Uanset hvilket tal der er det rigtige, er der et miljøspørgsmål her, og det tror jeg ikke vi skal negligere.

Tak. Så er det fru Anne Honoré Østergaard.

Grunden til, at jeg lige rejser mig op, er, at jeg kan forstå på ministeren, at Kommissionens svar er lige på trapperne. Så skal ministeren jo til at bestemme sig i det her dilemma, ministeren står i, altså om det er ja tak eller nej tak, eller hvad det er. Derfor er jeg lidt i tvivl. Nu kalder ministeren det et dilemma – der, hvor ministeren og jeg kommer fra, kalder vi det vægelsindet. Hvorfor så vægelsindet? Kan vi ikke høre noget mere om, om det er ja tak eller nej tak?

Ministeren.

Jeg beundrer altid politiske kolleger, der sådan er i stand til at koge et dilemma ned til en hurtig beslutning. Jeg synes, det her er dilemmafyldt. Det synes jeg oprigtigt, og så kan man jo tro på det eller lade være. Jeg synes, det er dilemmafyldt, for jeg kan på den ene side godt se, at der er et miljøpotentiale her. Jeg kan godt se, der er meget papir. Jeg kan godt se, at der, meget i de større byer, tror jeg faktisk, er rigtig mange, som gerne er fri for de der reklamer. Men på den anden side kan jeg også se en stor del af vores land udeomkring – der, hvor vi selv kommer fra, som ordføreren siger, hun og jeg – hvor det med reklamer er et andet spørgsmål, og hvor det fylder mere, og hvor det også understøtter nogle lokale aktiviteter, som er gode for vores lokalsamfund. Så jeg synes ikke, det er så nemt bare lige at sige: Lad os da få sådan en ordning her. Og nu, hvor vi alligevel har gang i en dialog med Europa-Kommissionen, så lad os få den tilendebragt, for så har vi et svar på forholdet til EU-retten, og så er vi i hvert fald et skridt videre, før vi kan lave vores konklusion på sagen.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Ja Tak vil begrænse konkurrencen. Ja Tak vil ramme nærbutikker og landdistrikter. Ja Tak vil true flere lokale aviser. Ja Tak-ordningen vil betyde tab af flere arbejdspladser. Men alligevel vil ministeren ikke tage stilling. Ministeren håber alligevel på, at det bare er Kommissionen, der kan tage stilling for ministeren, og så slipper ministeren for at tage stilling her. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ministeren.

Næh, for jeg var meget klar, i forhold til at regeringen afviser det her beslutningsforslag og ikke stemmer for det. Men det er jo strålende, hvis Venstre har lagt sig så meget fast på en holdning. Jeg synes, der er nogle oprigtige dilemmaer her, som jeg synes Venstre kommer til at overse, hvis man kun ser på den ene side af argumentationen og læser op, som ordføreren gør her. Der er også spørgsmål om vores miljø og vores klima, som bor i de her mange, mange ton papir, som man ikke forholder sig til fra Venstres side.

Så er det Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det. Jeg er jo selv detailhandler og benytter både lokalaviser og distributioner, som vi sender ud. Hvis man nu sagde, at man sagde ja til en Ja Tak-ordning, mener ministeren så, at der vil blive sendt færre reklamer ud, og at udenlandske webshops vil få større og mere vind i sejlene?

Ministeren.

Jeg er helt sikker på, at der vil blive sendt færre reklamer ud. Om man kan tage slutningen helt til ende og dermed også konkludere, hvad der vil ske i forhold til webshops og internationale webshops, tør jeg ikke at lægge hovedet på blokken om her. Men jeg er sikker på, at der vil være færre papirreklamer i omløb, og det er jo derfor, jeg også siger, at jeg synes, der er et hensyn, som vejer tungt, også for regeringen, i forhold til lokale handelsdrivende, lokale aviser, lokalsamfund, trykkerier og arbejdspladser i den her dagsorden.

Nu kan jeg forstå, at det er meget nemt for nogle at tage en meget klar stilling i den her sag, men jeg kan da ikke lade være med at tænke: Hvad hvis der var en vej igennem det her, hvor man kunne gøre reklamedistributionen grønnere, altså hvor man kunne opnå nogle af de gavnlige fordele, der er for mange lokalsamfund, men gøre det på en mere bæredygtig måde og have højere grønne standarder og krav? Det kunne jo være, at der rent faktisk lå en tredje vej igennem det her forslag.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Ja, det kunne da sagtens være, der gjorde det. Mig bekendt er det jo FK Distribution, der står for det meste af det her. Der, hvor jeg kommer fra – og jeg er sikker på, det er det samme oppe, hvor ministeren kommer fra – er det unge mennesker, piger eller drenge i omkring 13-årsalderen, der slæber rundt på en vogn. Det kan vel næppe blive en mere grøn distribution, i hvert fald i nærområderne. Tak.

Ministeren.

Det er rigtigt. Hvis man alene zoomer ind på transportformen, er jeg ikke sikker på, det kan gøres ret meget grønnere. Det vil jeg nok medgive ordføreren. Men derfor kunne det jo godt være, at der var forhold omkring papiret eller tryksværten, eller hvad ved jeg – distributionen ud til de her unge mennesker, som går med trækvognene. Det er jo trods alt ikke sådan, at de her ugeaviser bliver trykt på hvert gadehjørne.

Jeg prøver bare at adressere her, at det jo godt kunne være, at man kunne opnå de fordele, man ønsker miljømæssigt, uden at skulle tage de negative konsekvenser, man vil få, udeomkring i samfundet. Derfor synes vi, det fortjener en mere grundig debat.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren, og så går vi videre til ordførerrækken. Først er det Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Malte Larsen.

Tak for ordet, formand. Forslagsstillerne ønsker at indføre en ordning, hvor man i stedet for at kunne sige nej tak til reklamer, altså fysiske tilbudsaviser, skal sige ja tak til dem, således at færre reklamer vil blive omdelt. Ordningen skal ændres med henblik på en nedsat miljøbelastning.

I Socialdemokratiet er vi også optaget af de dagsordener, som forslagsstillerne nævner i fremstillingen. I Danmark skal vi absolut skåne miljø og klima, hvor vi på ansvarlig vis kan gøre det. Og så skal vi selvfølgelig også mindske affald, hvor vi kan. Det er en vigtig del af vores egen grønne omstilling, og det er en vigtig del af at være et grønt foregangsland.

Ligesom med andre aspekter af klima- og miljøomstillingen er det vigtigt, at tiltag bliver gjort på den rigtige måde, og at man samtidig er opmærksom på konsekvenserne af de ændringer, man foretager. I den her sag er det væsentligt at medtænke, at omdelingen af tilbudsaviser også indbefatter en lang række journalistiske gratisaviser. I mange områder af landet udgør disse aviser den mest lokale journalistik, man har adgang til, og aviserne er derfor en vigtig del af det lokale demokrati. Med en Reklamer Ja Tak-ordning risikerer man på nuværende tidspunkt at trække tæppet væk under denne type af lokaljournalistik til skade for nærdemokratiet og sammenhængskraften i de her områder.

Derudover tjener reklamerne et formål, særlig for lokale erhvervsdrivende og for handelen i mindre butikker i nærområderne, som i forvejen er truet af internethandel og onlinereklamer. Det er også værd at notere sig, at det, som det fremgår i høringssvarene, er over halvdelen af danske husstande, som er tilmeldt Nej Tak-ordningen eller den såkaldte Nej Tak+-ordning, hvor husstanden kan specificere, hvad man ønsker og ikke ønsker at modtage. Det kan ikke ses som andet end et udtryk for, at den nuværende Nej Tak-ordning på lange stræk har den samme effekt som en Ja Tak-ordning.

I Socialdemokratiet er vi enige i, at det er vigtigt at mindske affaldet så meget som muligt. Målet er, at tilbudsaviser selvfølgelig kun skal omdeles til modtagere, der med sikkerhed anvender dem og får værdi af dem. Forslaget beror på gode betragtninger. Vi er i Socialdemokratiet indstillet på at arbejde videre med formålet om at mindske den del af omdelingen, som er unødig, og at skåne miljøet så meget som muligt. Om den bedste løsning er at skabe større opmærksomhed på de nuværende ordninger eller lave en ny ordning, mener vi ikke står helt klart på nuværende tidspunkt eller med dette forslag. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget, men må notere os betragtningerne og sympatiserer med intentionen. Jeg takker for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, først fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Jeg er da glad for, at man i hvert fald til sidst siger, at man sympatiserer med intentionen. Det er dejligt. Jeg håber snart, der kan komme noget handling i forhold til at rykke på det her. Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at Socialdemokratiet bliver ved med ikke rigtig at ville tage stilling her. Og så siger ministeren før, at det åbenbart er meget let for nogle at tage stilling. Altså, vi har diskuteret det her i 10 år. Det stod i regeringsgrundlaget i 2011. Det er altså ikke en eller anden ny debat, hvor man lige sådan hurtigt har skullet finde en holdning og lige overveje for og imod. Kan man ikke snart komme til en konklusion? Det ville da være rigtig dejligt.

Jeg vil egentlig bare gerne høre ordføreren, om Socialdemokratiet synes, at det er et fornuftigt princip, at man antager, at folk gerne vil spammes med reklamer.

Ordføreren.

Der er sket uendelig meget siden 2011. Verden har udviklet sig enormt. Den påvirkning, vi får udefra og online, og de store internetplatforme, som konkurrerer direkte med de erhvervsdrivende i små lokalsamfund, er i voldsom udvikling, og rigtig mange ude i oplandet føler sig truede og trykkede. Det er jo noget af det, vi faktisk har opmærksomheden rettet mod her, og som jeg måske mener ordføreren nærmest overser i den tilgang, der er her.

Som direkte svar på spørgsmålet kunne man jo vende den: Hvad nu, hvis alle i det her land faktisk er så oplyst, at de godt ved, hvad de i dag gør eller ikke gør?

Hr. Carl Valentin.

Problemet er jo, at der er rigtig mange mennesker, der har problemer med at tilmelde sig den her ordning, synes, det er besværligt, og oplever at få en hel masse reklamer, når de flytter. Jeg får rigtig mange henvendelser fra folk, som synes, at den her ordning er enormt besværlig. Og det, der jo er kernen i det her, og som jeg også vil høre Socialdemokratiet om, er jo egentlig, om man synes, at det skal være besværligt at træffe det grønne valg eller det sorte valg. Jeg synes, vi skal indrette vores samfund sådan, at det grønne valg altid er det lette valg. Er Socialdemokratiet ikke enig i det?

Ordføreren.

Det er jo en meget enkel fremstilling af noget, der er væsentlig mere kompliceret end det, ordføreren giver udtryk for her. Jeg kunne sagtens, som ministeren også var inde på, forestille mig, at de her produkter faktisk går i en så grøn genbrugsretning, at problemet over tid bliver minimeret. Jeg synes, det er fantastisk, at alting udvikler sig i en grønnere retning, og jeg tror såmænd også på, at det vil ske her. Som sagt er vi meget bekymrede for, at den her beslutning ikke bliver balanceret i forhold til de retninger, vi har beskrevet tidligere.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Vi er meget optaget af at mindske affald, hvor vi kan, bare ikke når vi kan gøre noget, åbenbart. Så jeg bliver nødt til at spørge ordføreren om det, for ordføreren står og væver lidt, i forhold til om det nu er det rigtige at lave en Ja Tak-ordning, altså hvor man skal sige ja tak til at få fyldt sin postkasse, eller om man aktivt skal sige: Nej, jeg vil ikke have proppet min postkasse med det. Hvad mener man er den rigtige måde? Har man en holdning til, hvordan vi kommer videre med den her dagsorden, hvor der bliver omdelt tonsvis af papirannoncer i postkasserne til borgerne? Altså, man må vel have overvejet en holdning i debatten igennem de sidste 10 år.

Ordføreren.

Ja, og det synes jeg faktisk også ministeren redegjorde fint for. På egne vegne vil jeg sige, at jeg synes, ordningen er ganske enkel og ligetil, og jeg modtager så den ene reklame ugentligt, som jeg har bedt om, og i øvrigt sammen med de to ugeaviser, som ikke er til diskussion her. Jeg synes, det fungerer, som det skal, og jeg er rigtig tilfreds med ordningen. Og det er jeg ganske overbevist om at en stor del af befolkningen også er. På den måde føler jeg jo at jeg er med til at mindske papirspildet. Der er jo ikke nogen grund til, at man producerer noget af papir til mig, som jeg ikke har tænkt mig at bruge. Og i øvrigt bliver det papir, vi har hos os, jo indsamlet og genanvendt der, hvor det nu skal det efter den kommunale ordning, der findes i Randers Kommune.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg forstår stadig væk ikke, hvorfor man blander ugeaviserne, lokalaviserne, ind i det her, for de har sådan set ikke noget med det her at gøre. Men det, jeg egentlig hører ordføreren sige nu, er, at man er tilfreds med den ordning, der er i dag, og man synes ikke, der skal ændres på den.

Er man tilfreds med udbredelsen af den ordning, der er i dag, og synes man, det er godt nok, som det er i dag?

Ordføreren.

Jeg siger, at langt hen ad vejen fungerer det, og jeg tror på, at folk tænker selv. Spørgeren har jo en tilgang, der måske siger, at man ikke tror på, at folk selv træffer et positivt valg.

Så siger jeg i forhold til udbringningen af reklamerne, at det jo foregår sammen med ugeaviserne – de er hinandens forudsætninger, i forhold til at det kan lade sig gøre. Ordføreren sidder og ryster på hovedet, men nu har jeg jo også haft 13-årige børn i huset, der har delt reklamer og ugeaviser ud i samme rundtur, og dermed er man med til at effektivisere den udbringning, så den også bliver billiggjort.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Og så kan vi gå videre til Venstres ordfører, og det er fru Anne Honoré Østergaard.

Tak for ordet. SF har fremsat et veldiskuteret beslutningsforslag om en ja tak-ordning for reklamer i stedet for den Nej Tak-ordning, vi kender i dag. Venstre mener, at den nuværende ordning er velfungerende, nem og hurtig at ændre, hvis man er utilfreds. Tilbudsaviserne er danskernes foretrukne reklameform, når de leder efter tilbud, og langt de fleste af de danskere, der modtager alle reklamer, er glade for dem. Det gælder især de ældre. Derfor ser vi helt grundlæggende ikke nogen grund til at ændre den eksisterende ordning. Men jeg vil dog alligevel dykke lidt ned i, hvorfor Venstre af gode grunde ikke ønsker at støtte beslutningsforslaget.

Reklametryksager er et vigtigt markedsføringsmiddel for især små og nye virksomheder, der prøver at komme ind på markedet. Forslaget vil betyde, at den lille lokale vinduespudser, havehjælper og cykelhjælper vil få sværere ved at synliggøre sig. Vi har at gøre med de små selvstændige, der ikke har særlig mange midler til rådighed, og hvor husstandsomdelte reklamer er et effektivt og billigt middel til at vise, hvad man har at byde på. Venstre ønsker ikke at tage muligheden fra dem, for vi har stor forståelse for, hvor svært det kan være som nystartet med begrænsede ressourcer at nå ud til kunder. Særlig med coronakrisen for øje virker det meget uhensigtsmæssigt at skulle gøre det mere besværligt for dem at genstarte økonomien.

Forslaget er især problematisk for nærbutikkerne i landdistrikterne, som i høj grad benytter sig af husstandsomdelte reklamer. Mange selvstændige frygter konkurser. Et eksempel er den lokale cykelhandler, der frygter ikke længere at kunne nå ud til de nye og eksisterende kunder. En ja tak-ordning kan medføre, at forbrugerne i stedet for vælger at købe cyklen i Bilka, hvor de alligevel er for at handle. Jeg tør godt vædde på, at hvis man endelig vælger at sætte et ja tak-skilt på sin postkasse, så er det hovedsagelig ja tak til Bilka og Netto, hvor man handler mest. Det er ikke ja tak til de lokale forretninger såsom cykelhandleren, der kan udbyde det samme som de store kæder. Venstre ønsker ikke at skabe ubalance i konkurrencen. Alle store og små virksomheder skal have en chance på markedet.

Jeg synes så også, at forslaget diskriminerer mellem reklameformer. Vi kan jo ikke sige nej tak til reklamer på sociale medier, som man må forstå er dem forslagsstillerne foretrækker. Reklamer i tv, radio og ugeblade og aviser kan vi heller ikke sige nej til. I Venstre har vi ikke noget imod reklamer. Men jeg undrer mig over, at forslagsstillerne vil styrke Facebook og Google, som i forvejen har noget, der minder om monopol på online-reklamer.

Beslutningsforslaget bygger på klimavenlige grunde, men det er i bund og grund Danmarks mindste miljøproblem. Den grafiske branche står i front globalt i indsatsen for miljø- og klimavenlige kommunikationsløsninger. Antallet af tryksager falder hvert år, og dem, der er tilbage, trykkes på bæredygtigt papir, der bliver genanvendt.

Med disse ord kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Og der er korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg synes, det er interessant at høre Venstre snakke om, at det er den lille erhvervsdrivende, der lokalt får omdelt reklamer, når jeg ser i postkassen hos folk, der viser mig, hvad de har fået af reklamer gennem en uges tid. Så er det jo de store kæder, der uddeler bunker af reklamer. For de små erhvervsdrivende annoncerer igennem den lokale avis og når dermed ud til læserne, der er lokalt. Så jeg forstår ikke den argumentation.

Når man nu er så glad for den her ordning, der findes i dag, og siger, at det er meget let og velfungerende at sige nej tak, kunne man så ikke vende det på hovedet og sige, at det er lige så let at sige: »Ja tak, jeg vil gerne have en masse reklamer i min postkasse«, som det er at sige nej tak? Hvorfor er det, man mener, det er en bedre løsning, at vi aktivt skal sige nej til spam?

Ordføreren.

Det synes jeg egentlig jeg forklarede meget fint i min tale, men jeg skal gerne uddybe det. Hvis man siger nej tak, som rigtig mange danskere gør – cirka halvdelen, mener jeg det er, som jeg har forstået det – så siger man jo nej tak til reklamer generelt, eller man siger nej tak til nogle reklamer. Hvis man skal til at vende den om til at sige ja tak, vil man højst sandsynligt mere sige ja tak til Føtex, som måske ligger lige i nærheden – det er den, der ligger nærmest mig – fordi man tænker, det er der, man handler mest. Men så kan cykelhandleren ikke komme og putte sin lille flyer i. Og jo, der kommer nogle fra cykelhandleren, der kommer nogle fra den lokale butik, der kommer noget fra det lokale pizzeria, der kommer noget fra alle dem, der er i det lokale, og det vil de så lige pludselig ikke kunne få lov til. Det synes jeg da er synd og skam.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Men jeg kan stadig ikke se argumentationen, i forhold til at det skulle være meget mere besværligt at sige ja tak. Så undervurderer man danskerne i forhold til det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre er enige i, at vi skal se på, hvordan vi laver nedgang i ressourceforbrug og nedgang i den affaldsmængde, der er, altså om man er tilfreds med de mange ton, der bliver smidt ud hvert år, og at noget bliver genanvendt.

Ordføreren.

Jeg synes da helt sikkert, at vi skal se på, hvor meget der kan blive genanvendt. Der bliver genanvendt rigtig meget i dag. Meget bliver trykt på genanvendt papir. Kan det gøres bedre, synes jeg da helt klart, at det er noget, vi skal gøre noget ved. Men jeg tror måske, hvis jeg ikke tager helt fejl, at SF synes, det er okay, at deres kandidater deler tryksager ud. Burde SF ikke starte med sig selv?

Så er det hr. Carl Valentin.

Tak. Ordføreren siger, at den nuværende ordning er velfungerende og let at bruge, og at man jo bare kan melde sig fra. Men samtidig frygter man helt vildt en Ja Tak-ordning og taler om de store konsekvenser, der vil være af det, fordi der vil blive delt så mange færre reklamer ud. Det viser jo i virkeligheden, at Venstre godt ved, at der er masser af borgere derude, som egentlig ikke rigtig gider have reklamer og ikke har tænkt sig at tilmelde det, hvis man aktivt skal gøre noget for det. Så er det i virkeligheden ikke sandheden, at Venstre godt ved, at der er rigtig mange borgere derude, som egentlig ikke gider have reklamerne, men man vil ikke lave Ja Tak-ordning, for man hellere vil have, at alle de mennesker bliver ved med at få reklamer?

Ordføreren.

Skal vi ikke starte med at sige – nej, jeg vil faktisk starte et andet sted, for jeg kunne jo kigge på den anden ordfører, da jeg begyndte at nævne de her flyers, som SF's kandidater render rundt med nu. Det er jo et kæmpeproblem, for vi må jo godt som politikere putte dem i postkassen, uanset om der står ja tak eller nej tak på postkassen – hvad der nu end står. Så må vi putte dem i. Jeg synes, at politikere skal starte med sig selv.

Samtidig vil jeg spørge, om det ikke er korrekt forstået, at SF stemte imod en Ja Tak-ordning, dengang vi startede det her, fordi de bedre kunne lide afgiften. Da havde I jo muligheden for at gøre noget ved det. Jeg synes, det er sådan lidt hyklerisk, at vi har den her diskussion. For jeg kerer mig om bymiljøet og om nærmiljøet. Har I hørt om butiksdød? Det her vil føre til butiksdød. Jeg synes, det er så ærgerligt, at vi står og diskuterer det her.

Hr. Carl Valentin.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte med så kort tid, man har her. Jeg synes, det er fuldstændig vildt at sammenligne politiske flyers med reklameomdeling. Jeg håber, vi herinde er enige om, at folkeoplysning og politisk kampagne og demokratisk debat er vigtigere, end om Netto kan spamme alt og alle med deres tilbudsaviser hver eneste uge.

Jeg synes egentlig, det, der er spændende her, også er forbrugerperspektivet. Altså, hvis postkasse er det her? Synes Venstre ikke, at det i udgangspunktet bør være borgerens postkasse, at borgeren har magten over den, i stedet for at det som udgangspunkt er virksomhederne, der har magten over den, og hvor borgeren så skal sige fra?

Ordføreren.

Det er supernemt at tilmelde sig en Nej Tak-løsning. Og hvis ordføreren har problemer med det, kommer jeg gladelig ned og viser, hvordan man gør det, for det er supernemt. Ellers synes jeg, at partiet skal starte hos sig selv og så lade være med at dele de her tryksager ud.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

Det beslutningsforslag, som SF har valgt at fremsætte, kan Dansk Folkeparti ikke støtte. Ugeaviserne vil dø, og det er jo noget, som ordføreren selvfølgelig vil bagatellisere, og fred være med det, men det er altså en uomtvistelig kendsgerning, at der er en direkte kobling mellem reklamer, annoncer og ugeaviser. Det er reklamerne, der gør, at ugeaviserne i dag kan uddeles til alle husstande i hele kongeriget til relativt billige og overkommelige priser. Hvis man fjerner reklamerne til alle dem, der ikke automatisk vælger dem fra i den her tilvalgs- og fravalgsmodel, som vi har i dag, vil det betyde, at der vil blive langt, langt længere imellem reklamerne til postkasserne, og det vil dermed også blive betydelig dyrere i distributionsomkostninger at få de lokale ugeaviser ud. Det er det, der hedder distributionsomkostninger, og jeg håber, at SF er vidende om, at det er konsekvenserne af det.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at vi gør det her til en stor miljødiskussion, al den stund at tallene taler deres tydelige sprog. 88,5 pct. af alt papir i Danmark genanvendes mellem 7-10 gange. Det betyder jo, at når fru Jensen får sin nærmest kriminaliserede brochure – i hvert fald ifølge SF – skal hun faktisk ikke have så dårlig samvittighed over det, for der er faktisk styr på miljøet. Alle danske reklametryksager produceres efter Svanemærket. Der er styr på forureningsgraden, farveprincipper og alt det andet, og når ministeren i sin tale var inde på, at man skulle kigge på tryksværten, vil jeg bare sige, at det har man altså gjort i flere år. Svanemærket er en yderst velfungerende model, som bruges af de danske fabrikker, der producerer tryksager. Der er ikke ret mange af dem tilbage, skulle jeg hilse og sige, fordi der netop ikke bliver produceret så mange tryksager, som der gjorde tidligere.

Tryksagerne har stor betydning for det lokale demokrati, de lokale arbejdspladser og de unges fritidsjob. Husk lige på, at over 10.000 unge mennesker her i Danmark har uddeling af brochurer og ugeaviser som deres første kontakt til det danske arbejdsmarked, og når man spørger dem, når de er blevet 50 år eller endnu ældre, vil de stadig væk kunne huske: Jamen mit første job var, dengang jeg gik rundt og delte reklamer ud i Smørum Nedre. Det kan man sagtens huske. Derfor synes vi også i Dansk Folkeparti, at det ville være ærgerligt, hvis man går på kompromis med det.

Vi synes også, det er ærgerligt, at man vil afskære frivillige organisationer, eksempelvis spejderbevægelsen, fra at kunne tjene penge i de områder af Danmark, hvor det er spejderne, der ikke deler, sådan som hr. Carl Valentin var inde på, deres egne brochurer ud, men deler ud for andre og får penge for det til spejdernes pengekasse. Hvad med landdistrikterne? Hvad med alle vores dagligvarebutikker, der ligger lidt længere væk end Østerbro og Nørrebro? Hvad med alle de butikker? Der er ugeavisen simpelt hen essentiel for, at de kan komme ud med deres reklamer. Den dag, det bliver dobbelt så dyrt at få sine reklamer ud, og det vil det blive, når der ikke er nogen ugeaviser, ender det i hvert fald ikke efter Dansk Folkepartis opfattelse særlig godt, når det gælder ønsket om, at det skal være bedre. Så ender det faktisk med at blive dårligere.

Så vil jeg gerne nævne noget, som jeg har undret mig meget over. Vi har jo fået en række høringssvar, og her i går kom der et fra noget, der hedder Plastic Change. Det var fra en medarbejder, som skal tituleres plastic changer and polical mastermind. Det var på vegne af Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove og Plastic Change. Der stod i mailen, at alle de her foreninger overordnet set støtter SF's forslag. Det, jeg bare undrer mig over, er, at den medarbejder, som sendte det ud, altså et høringssvar på vegne af alle de her organisationer, er en medarbejder, der er ansat hos hr. Carl Valentin. Man burde i hvert fald kunne skelne imellem at være høringspart og være politiker. Det er altså ikke en rimelig arbejdsform at byde Folketinget, at man blander de her kasketter så godt og grundigt sammen, som man har gjort. Det synes jeg at hr. Carl Valentin skal tage med tilbage på kontoret.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Den første er fra fru Victoria Velasquez.

Tak for talen. Jeg kan ikke lade være med lige at holde fast i noget af det, som hr. Hans Kristian Skibby kom ind på, og det var i forhold til de lokale medier og ugeaviserne. Det kan godt være, at jeg læser beslutningsforslaget forkert, for jeg forstår det faktisk lidt modsat af det, hr. Hans Kristian Skibby siger. Hvis det er, at det bliver et tilvalg, at det bliver et »Reklamer Ja Tak«, så vil det jo faktisk i praksis være en fordel for lokalaviserne og for ugeaviserne, for det her forslag omhandler ikke lokalaviserne og ugeaviserne.

Så jeg vil bare høre, om ordføreren ikke kan forklare, hvorfor det er, han mener, at det vil være dårligt for lokalaviserne og ugeaviserne.

Ordføreren.

Det er jo det, der måske er forskellen på ordføreren og så på mig, som kommer lidt ude fra landet af, for ugeaviserne fylder mere hos folk uden for de store byområder. Dér er ugeaviserne både en lokal livsnerve ligesom folkeskolen og alt muligt andet, men det er også et sted, hvor mange af reklamerne bliver trykt.

Men hvis man lige pludselig vil fordyre reklamerne i den form, de har i dag, og med den marginal, de har, ved omdeling, så bliver der så langt imellem postkasserne ved en Ja Tak-ordning, at det bliver alt, alt for dyrt at omdele ugeavisen – det er det, der hedder den samlede distributionsomkostning. Den ville være under massivt pres, hvis det her beslutningsforslag bliver til virkelighed.

Derfor håber jeg da ikke, at vi har misforstået noget. Altså, så har jeg i hvert fald udtalt mig upræcist. Men det er altså, fordi ugeavisen fylder mere hos folk nogle steder i Danmark, end den gør andre steder i Danmark – og jeg håber også, at ordføreren har forstået, at det er sådan, det er.

Fru Victoria Velasquez.

Nu må ordføreren ikke være fræk. Lokalavisen, hvor jeg kommer fra, betyder også meget. Reklamerne i ugeaviserne kommer jo til at få en endnu større betydning, og det vil jo betyde, at reklameindtægterne faktisk vil gå til nogle af dem, som netop skriver lokale nyder og bakker op om, at det lokale faktisk også kommer til at blive dækket. Så jeg tænker bare, om ordføreren har noget evidens for, at det skulle blive dyrere for ugeaviserne at komme rundt og blive distribueret, eller om det bare er en antagelse, Dansk Folkeparti gør, for forhåbningen kunne jo være, at reklamerne ville rykke ind i ugeaviserne.

Ordføreren.

Det er jo så det, der er stridens kerne. Jeg synes også, at vi var inde på det ved tidligere ordføreres taler. Jeg synes faktisk, at Venstres ordfører var klart inde på det, i forhold til at der er forskellige typer af virksomheder. Og jeg er da helt med på, at nogle af de her virksomheder bare vil booke sig ind i den lokale ugeavis med tre sider for den lokale Super Brugsen osv. Det er der ingen problemer i. Men det er jo detailhandelen og alle de andre butikker, som vi også skal tage hånd om.

Den samlede udgift til, at et ungt menneske på 13 år går ud og putter noget i en postkasse, skal jo tjenes ind, og hvis der lige pludselig ikke er de syv reklamer, men kun ugeavisen, så skal hele omsætningen findes på ugeavisen, og så er indtægten fra de syv reklamer væk.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Ordføreren siger noget interessant. Hvis man havde en reklamer ja tak-ordning, ville der være meget længere imellem postkasserne, der ville ønske en ugeavis. Altså, det er kun, fordi man direkte aktivt skal sige nej tak til spam i sin postkasse, at man modtager det. Så med den argumentation, som ordføreren selv kommer med, er ordføreren så enig i, at det jo er, fordi ordningen, som den er i dag, faktisk ikke tilbyder borgerne det, de gerne vil, nemlig slippe for reklamer i postkassen?

Ordføreren.

Altså, nu er det jo ordførerens valg at kalde det for spam; det må ordføreren så selv stå på mål for. Men det ændrer jo ikke på den grundlæggende præmis. Hvis man botaniserer i det her forslag, vil man se, at det vil få den uomtvistelige konsekvens, at der vil blive længere imellem vores ugeaviser, fordi de simpelt hen ikke vil kunne honorere de udgifter, der er med at få distribueret alle deres ugeaviser. Jeg har selv arbejdet inden for distribution i mange, mange år, så jeg tør godt sige, at sådan er vilkårene, og det kan vi ikke lave om på i forhandlinger herinde på Christiansborg.

Hvis man vælger den her tilgang, vil der være et markant fald i dem, der aktivt går ind og siger: Jeg ønsker simpelt hen ikke at modtage de der reklamer. Og det betyder selvfølgelig, at der vil være længere mellem snapsene, om man så må sige, og det betyder, at økonomien jo ikke vil kunne hænge sammen i forhold til at dele de her ugeaviser ud.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men det er sjovt med den her argumentation igen. Det er jo den, jeg spørger ind til. Er det så ikke netop et argument for, at ordningen, der er i dag – altså Reklamer Nej Tak – ikke fungerer? For hvis folk aktivt skulle bede om at få reklamer i postkassen, ville langt færre gøre det. Det er jo det, ordføreren siger. Så det er jo et argument for, at den ordning, der er i dag, faktisk giver folk en masse reklamer i postkassen – hvis ordføreren ikke kan lide at kalde det for spam – som de ikke ønsker, for de ville aldrig bede om det.

Ordføreren.

Det er den måde, ordføreren udlægger det på. Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at SF mener, at det bare er spam, men det er altså en af priserne for, at vi har gratis ugeaviser i kongeriget Danmark, og det undrer mig faktisk meget, at vi i dag skal opleve, at SF lige pludselig skal være bannerfører på en eller anden form for krigserklæring eller vendetta over for samtlige af landets ugeaviser. Jamen det er jo det, vi oplever. Deres driftsudgifter er i forvejen under pres. Det behøver man ikke at have den udvidede studentereksamen for at vide noget om; det er faktisk en situation, som er alment kendt langt, langt de fleste steder.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Kathrine Olldag.

Tak for det, formand. I Radikale Venstre har vi jo tidligere faktisk været fortalere for en Ja Tak-ordning. Vi diskuterede det, som SF's ordfører også har påpeget, for 10 år siden under den daværende S-SF-R-regering. Dengang endte vi også med at lave en reklameafgift i stedet for, men ikke desto mindre var diskussionen også dengang superrelevant. Men i mine øjne og i vores øjne i Radikale Venstre er der sket noget med udviklingen, både af distribution, af reklamer og af digitaliseringen af markedet i en sådan grad, at vi egentlig mener, at en Ja Tak-ordning måske i virkeligheden ikke er den rigtige vej at gå. Ministeren har tidligere påpeget her under sin tale, at der er en tredje vej, og det lyder jo på mange måder helt radikalt. Undskyld, det bliver lidt distraherende.

Jeg vil lige bede om lidt ro i salen, så man kan koncentrere sig.

Tak. Undskyld, men jeg havde bare svært ved at koncentrere mig. Dansk Folkeparti har jo også fremlagt en meget, meget grundig gennemgang af de forskellige fakta, hvordan det er, det forholder sig med de forskellige led i distributionen, og hvad er det, det her handler om. Jeg har det på nøjagtig samme måde som ministeren, nemlig at den her ikke er sort-hvid.

I 2020 har FK Distribution f.eks. meddelt, at der bliver uddelt 57.000 t reklamer, at 88,5 pct. er genbrugspapir, og 100 pct. af det er Svanemærket, som DF også har gjort opmærksom på. Det forventes i øvrigt også faldende. Man kunne jo sagtens arbejde med politisk at gå ind og stille yderligere miljøkrav til distributionen og papirkvaliteten og andelen af genbrug eller af omfanget af reklamer, som i øvrigt også er svindende. De her reklamesager bliver jo tyndere og tyndere.

Vi har også et klimaaftryk, som for os i Radikale Venstre nok ville være det helt centrale at snakke om. Det er lidt den der med svesken på disken: Hvor mange ton CO2 snakker vi om her? Og der er vi altså helt nede på noget, der hedder 70.000 kg CO2 i 2020. Det forventes i øvrigt også at falde, fordi vi har indført en grøn skattereform, som jo vil pålægge en CO2-afgift. Dertil er 51 pct. af danske husstande tilmeldt en Nej Tak-ordning, og det ser vi heller ikke nogen grund til at ændre på. Når svesken skal på disken og vi skal trykke på knappen, fordi vi også gerne vil favne det her forslag, der har gode intentioner, ender vi nok med at stemme gult. Tak.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Det var ikke det mest negative indlæg, der har været fra talerstolen i dag, men det har klart været det mest overraskende. Det må jeg godt nok sige.

I 2020 sendte støttepartierne, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, en fælles pressemeddelelse ud om, at vi vil have en Reklamer Ja Tak-ordning. Radikale Venstres klimaordfører, Ruben Kidde, skriver den 12. juni 2020 på Facebook, og jeg citerer: En tredjedel af alt papiraffald stammer fra tilbudsaviser og reklamer, som mange arkiverer direkte i skraldespanden. Derfor foreslår Radikale Venstre, SF og Enhedslisten at indføre en Reklamer Ja Tak-ordning, så det kun er dem, som aktivt tilvælger reklamer, som får dem. Er du enig, skriver han så til sidst.

Hvad er der sket med Radikale Venstre siden da? Hvordan er man endt et sted, hvor man vil stemme gult, hvor man ikke er helt sikker på, hvad man mener, og hvor man snakker om, at tingene har udviklet sig? De har vel ikke udviklet sig siden 2020, eller hvad?

Ordføreren.

Man kan jo også godt, hvad skal man sige, kigge på nogle af de høringssvar, som kommer både fra branchen, fra danske medier og fra Landdistrikternes Fællesråd. Når vi kigger ned over den her diskussion, ser vi i meget høj grad en opdeling i land og by, som også andre ordførere har talt om.

For os i Radikale Venstre er den her sag nok ikke så fuldstændig entydig, som den har været før. Vi lægger også op til og har støttet op om affaldsaftalen. Den har vi jo indgået og nikket til, og i den står der jo, at regeringen i Europa-Kommissionen skal undersøge, om det her overhovedet kan lade sig gøre. Vi vil egentlig hellere lægge diskussionen derhen, og derfor lægger vi den også på gult nu, for vi vil egentlig gerne være med til at diskutere det her. Vi er også splittet på det her. Det er faktisk ikke nødvendigvis de onde mod de gode eller en sort-hvid-diskussion, kan man sige.

Spørgeren.

Jeg synes, at det her er et kæmpe svigt. Det må jeg bare sige, nemlig at man nu står et sted, hvor man er i tvivl og ikke helt sikker, og hvor man vil afvente EU og sådan noget – mod at man sidste år direkte foreslog, at vi i fællesskab gik ud med alle de grønne organisationer, der bakker op. Det er Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove, Plastic Change, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Affaldsforening og Reklamer Ja Tak-foreningen, altså en kæmpe flok, der i fællesskab har prøvet at løfte den her dagsorden. Og nu vakler Radikale Venstre. Det synes jeg godt nok er bekymrende, og jeg synes, at det er ret tydeligt, hvor meget magt nogle lobbyister har i den her sag, når det kan lykkes at få ændret Radikale Venstres synspunkt til nu at være tøvende – fra at have været meget positivt, og fra at Radikale Venstre selv har foreslået det for et år siden. Jeg er virkelig skuffet. Det må jeg sige.

Ordføreren.

Vi tror jo bare ikke, at det her nødvendigvis er et quickfix i forhold til det her problem, for vi anerkender fuldstændig, at der er et problem med papirmængden. Men vi er nok mere enige med Socialdemokratiet på det her punkt. Vi synes ikke, det her er så nem en dagsorden, og vi vil egentlig hellere diskutere den, når vi har et resultat fra Europa-Kommissionen.

Hr. Rasmus Nordqvist, SF.

Det er bare lige for at være sikker: Det, der er blevet spurgt om i Kommissionen, handler om det juridiske, så hvis Kommissionen siger, at det er fint, og at vi i Danmark bare skal gå i gang, mener Radikale Venstre så stadig væk i dag det samme, som Radikale Venstre gjorde sidste år, nemlig at vi skal have en Reklamer Ja Tak-ordning?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, spørgeren bliver nødt til at væbne sig lidt med tålmodighed, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at Radikale Venstres folketingsgruppe er delt i det her spørgsmål, og det er også derfor, vi stemmer gult. Vi vil rigtig gerne afvente, hvor Europa-Kommissionen lægger sig i det her spørgsmål. Det juridiske spørgsmål deler sig ud i allehånde forskellige typer af juridiske spørgsmål – det er jo lige fra menneskerettigheder til handelsaftaler osv., når man gennemgår det notat.

Spørgeren.

Men igen: Vi har ikke bedt Kommissionen om at vurdere, om det er en god løsning, eller om det er en dårlig løsning. Vi har bedt dem om en juridisk vurdering, jævnfør den aftale, man gik ind i med et ønske om en Reklamer Ja Tak-ordning, også fra Radikales side.

Men ordføreren var så inde på den her tredje vej, der skulle være enormt spændende og sådan noget – er det noget, man så kan konkretisere lidt mere? For jeg vil gerne gøre op med de mange tusinde ton ressourcer, der bliver brugt på den her måde; jeg vil gerne give magten over folks postkasser tilbage til dem selv. Så hvad er den her tredje vej? Jeg hørte lidt noget med nogle afgifter eller noget om et krav om Svanemærket – eller hvordan er det?

Ordføreren.

Svanemærket er jo allerede et krav i dag – det er i hvert fald et krav fra diverse leverandører og kunder. Papiret er allerede i dag svanemærket 100 pct., så den vej kan vi ikke komme længere ad. Men derfor kan man jo godt kigge på, hvilke andre typer af krav vi kan stille til omfanget af reklamer. Eller man kan også kigge på, om man i virkeligheden skal prøve at nudge virksomheder til at flytte sig over til det digitale. Altså, flere og flere supermarkeder får installeret apps nu, hvor du kan finde dine reklamer, og den vej er jo nok vejen frem. Den var ikke så tydelig for 10 år siden, men det er den vej, som vi kommer til at flytte os ad, og det tror jeg i øvrigt også bliver tilfældet for lokalaviser.

Tak til fru Kathrine Olldag. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak, og også tak for at slutte af med at sige »Enhedslisten – De Rød-Grønne«, for noget af det, jeg egentlig synes er rigtig fint ved forslagsstillernes forslag her i dag, er, at det grønne gøres til det lette valg, og jeg tror næsten, uden at lægge for mange ord i munden på forslagsstillerne, at vi også har gode idéer til, hvordan vi også kan sikre det røde. For hvis man lytter til de argumenter, der kommer i Folketingssalen, lyder det jo, som om der var stribevis af virksomheder, der ville gå konkurs, hvis vi gjorde det her, men jeg ved, at Enhedslisten den 1. maj sagde til regeringen, at lad os lave en grøn jobplan, og jeg håber og er rigtig sikker på, at SF er fuldstændig enig i, at i forbindelse med de miljøtiltag og klimatiltag, alle de tiltag, vi kommer til at tage for at sikre, at vi får skabt en grøn omstilling, skal vi selvfølgelig sørge for, at der bliver fulgt op med efter- og videreuddannelse for de mennesker, det kommer til at berøre, så de får en konkret omstilling og kan få endnu bedre muligheder i fremtiden, men at vi også skal sørge for, at der bliver skabt nogle rigtig gode jobs, så den grønne omstilling faktisk giver muligheder i stedet for begrænsninger.

Derfor må jeg sige, at jeg er enormt enig. Hvis vi skulle sige noget om det her beslutningsforslag, som skulle gøres helt enkelt og helt kort, skulle det være, at det handler om, at det grønne valg skal gøres til det lette valg. Man kunne også lytte til de andre argumenter om, at EU står i vejen, at det koster arbejdspladser, og at virksomheder ikke kan komme ind på markedet. Jeg synes, at der er lidt misforståelser, for det her kan sagtens gøre godt, og jeg glemte faktisk næsten det vildeste argument, jeg synes man har hørt, og det er, at det ville være dårligt for miljøet, og at det ville være dårligt for klimaet; det synes jeg alligevel er rimelig absurd. Nå, men når det så er sagt, tror jeg på – det kender jeg i hvert fald fra min egen lokalavis – at det, at man faktisk bakker op om, at der bliver lavet et godt journalistisk stykke arbejde, der tager de lokale perspektiver, og i langt højere grad vil gøre brug af ens ugeavis, vil få en kæmpestor betydning.

Jeg tror på argumentet om, at man faktisk kan se det positive og tage ja-kasketten på og sige, at vi skal sige ja tak til reklamer, i stedet for at vi skal sige nej tak til reklamer. Jeg har for lang tid siden, fordi jeg har fået ny adresse, bestilt et nej tak til reklamer-mærke, og jeg vil bare sige, at det faktisk ikke er helt enkelt. Der går lang tid, og man får helt ondt i maven over alt det papir, der bliver smidt ud. Og det er jo altså virkeligheden for rigtig mange: Det er papir, og det er jo en pligt til at sørge for at få sorteret det papir det rigtige sted hen. Rigtig mange får faktisk ikke læst de reklamer, der kommer, og jeg synes også, at der er mange undersøgelser, som gang på gang kommer med klare svar.

Så for mig og for Enhedslisten er det her en mulighed for at kunne gøre det grønne valg lettere. Det er en positiv måde at gøre det på, og helt ærligt: Lad os udfordre EU, hvis det er, at de rent faktisk skulle stå i vejen for det her. Jeg må indrømme, at der er nogle ting omkring skattely og nogle andre ting, hvor regeringen er irriterende langsomme, med hensyn til hvad svarene fra EU er, og der er vi i hvert fald i Enhedslisten klar til at udfordre, om ikke det her kunne være en måde, vi kunne gå forrest og fremad på og også inspirere andre lande og lade os inspirere af andre lande, som allerede har gjort det. Tusind tak for ordet.

Selv tak. Men det er ikke slut endnu. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Carl Valentin.

Jamen først og fremmest tak til ordføreren og Enhedslisten for opbakningen, som jeg også havde regnet med, da vi jo er gået ud sammen og har foreslået det, i øvrigt sammen med Radikale Venstre sidste år.

Ordføreren stillede jo nærmest lidt et spørgsmål til SF i forhold til grønne job, og hvad man gør ved mennesker, som måske kan miste deres arbejde. Altså, vi er fuldstændig med på efter- og videreuddannelse, og at der skal være en ordentlig transition videre, hvis man mister sit job som konsekvens af det her. Og sådan er det jo, når man laver samfundsforandringer, nemlig at der nogle gange vil være nogle, der mister deres job, og så synes jeg også, at vi som samfund har en forpligtelse til at hjælpe dem videre. Så det er vi helt klar på. Det var i virkeligheden bare den kommentar, jeg havde. Tak for ordet.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at der lige kom et svar tilbage på det. Jeg havde også regnet med, at det ville være positivt, at det ville være progressivt, for vi har en helt unik mulighed for faktisk at kunne vise vejen frem. Og jeg tror også – selv om det kan være noget, vi tager for givet i SF og i Enhedslisten – at det for rigtig mange mennesker kan være rart lige at høre, at det bliver sagt højt. For jeg ved i hvert fald fra mit eget bagland, at det også kan skabe noget usikkerhed: Hey, hvad skal der ske med mit job, og hvad skal der ske med min fremtid i forhold til den grønne omstilling? Og der har vi nogle svar. Vi er klar. Og derfor synes jeg, det var et rigtig godt svar fra SF, så tak for det.

Er det rigtigt forstået, at spørgeren gerne vil stille et spørgsmål mere?

Ja, det vil jeg faktisk gerne. For der var noget, jeg glemte at sige, og det var bare, at jeg altså er enig med ordføreren i, at vi skal udfordre EU på det her, hvis det ender med at blive blokeret. Vi har også fået et notat fra Miljøstyrelsen fra den 16. september 2019, som faktisk indikerer, at Danmark inden for EU-lovgivningen nok godt kan indføre en Reklamer Ja Tak-ordning. Så vi synes, at vi skal presse på her, og særligt i miljø- og klimaspørgsmål er det vigtigt, at Danmark også tør at udfordre EU, hvis man dér blokerer for grønne løsninger. Så her er vi enige med Enhedslisten, selv om vi ikke altid er det i forhold til EU-spørgsmål.

Ordføreren.

Det lyder rigtig spændende.

Uh, nu prøver erhvervsministeren lige at liste sig væk, som om det her ikke gør, at han skal tage noter. Men nu siger jeg bare, at han skal tage noter her. For det kan godt være, at erhvervsministeren ikke altid er enig med Enhedslisten på EU-spørgsmålet, men det her kunne godt være et sted, hvor der måske kunne blomstre lidt enighed om at turde udfordre EU.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra DF.

Tak, hr. formand. Jamen jeg synes jo, at det er meget befriende, at ordføreren mener, det var et humoristiske indslag, at der var nogen her i Folketinget, der formastede sig til at sætte spørgsmålstegn ved den glorificering, der er, i forhold til miljøspørgsmålet, som vi oplever fra både Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis side. For jeg synes jo faktisk, at vi tager udgangspunkt i fakta, og det håber jeg da også at ordførerne er bekendt med, nemlig at 88,5 pct. af alle reklametryksager og aviser og ugeaviser bliver genanvendt mellem syv og ti gange, og at de sidste 11,5 pct. typisk havner på et kraft-varme-værk og bliver til strøm – ligesom biobrændsel og alt muligt andet, altså fra husholdningsaffald. Mener ordføreren virkelig, at det er en virkelig, virkelig stor klimaudfordring?

Ordføreren.

Det ved hr. Hans Kristian Skibby udmærket godt at Enhedslisten og jeg går rigtig meget op i. Der har vi været sammen i rigeligt med forhandlingslokaler til, at jeg ved, at Hans Kristian Skibby ved det. Jeg synes, at det er rigtig godt, at man får genanvendt flere ting, at man finder ud af – og det kan også nogle gange være nysgerrighed, der kan drive det – hvordan vi kan bruge ting på nye måder. Det ændrer bare ikke ved det faktum, at når først ting er blevet anvendt første gang, har det også en belastning for naturen, for klimaet og for kloden i sig selv. Og ligegyldigt hvor gode vi bliver til at genanvende tingene – og der håber jeg også, at ordføreren ved, at det er noget, vi i Enhedslisten og jeg brænder for at vi bliver endnu bedre til – så har vi stadig sat et aftryk første gang, vi anvender dem, og derfor kommer vi ikke uden om, at vi ud over at være gode til at genanvende også bliver nødt til at reducere de ting, som skal genanvendes.

Spørgeren.

Ja, jeg glæder mig til, at Enhedslisten fremmaner den samme store interesse for, hvordan vi skal gøre det med hensyn til f.eks. udtjente bilbatterier og udtjente store vindmøllevinger. Der håber jeg da at vi kommer til at se den samme nidkærhed, for der har vi faktisk allerede i dag store problemer med de nye typer af energi, nemlig at det er svært at vide, hvad vi skal gøre ved de affaldsmaterialer, der er, når energikilden, den enkelte vindmølle og den enkelte bil, er udtjent, om jeg så må sige. Det håber jeg da at ordføreren er bekendt med.

Ordføreren.

Det er vi enormt optaget af, og det håber jeg også at man er i Dansk Folkeparti, også af ting, som typisk ikke er noget, der materialiserer sig i noget, vi ofte tænker over – overskudsvarme, alle de ting, den mindste detalje er noget af det, vi tænker rigtig meget over. Det er jo også en af årsagerne til, at vi, når vi diskuterer elbiler, som vi synes det er positivt at bruge i stedet for at bruge benzinbiler, selvfølgelig også har en bekymring i forhold til det. For der er nogle materialer, der bliver brugt i elbilerne, som der ikke er særlig mange ressourcer af på kloden, og sådan kunne listen fortsætte.

Tak til fru Victoria Velasquez. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor kan vi sige velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Beslutningsforslaget stiller dansk erhvervsliv ualmindelig ringe, og det er vigtigt at huske, hvad der betaler for hvad her i landet. Reklamer Ja Tak-ordningeni stedet for Reklamer Nej Tak-ordningen vil have en række skadelige effekter. Det vil skade den lokale nyhedsformidling og formentlig koste ugeaviserne livet. Titusindvis af unge mennesker risikerer at miste deres fritidsarbejde. Dette vil ikke kun være et økonomisk problem, for netop udbringning af aviser og reklamer er tit de unge menneskers første job – der, hvor man lærer at kende værdien af 1 kr. og lærer at bestille noget. Og jeg går ikke ud fra, at der er nogen partier i Folketinget, der ikke ønsker, at unge mennesker skal lære at passe et job og kende værdien af 1 kr.,så de også senere i livet kan blive en del af rygraden i det danske samfund. Detailhandelen bliver hæmmet, både i de større byer, de mindre byer og ude i landdistrikterne. Reklamer og handel vil i højere grad flyttes til internettet, og lad mig minde om, at ca. 32 pct. af al handel på nettet foregår på udenlandske webshops, og dem, der har fremsat beslutningsforslaget, kan jo spørge sig selv, hvor udenlandske webshops betaler deres skat.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at vi ikke kan se os selv i beslutningsforslaget. Mange tak. Og jeg skulle hilse fra Kristendemokraterne og sige, at det kan de heller ikke.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til hr. Niels Flemming Hansen i denne runde. Velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak for det. Vi siger nej tak til ja tak-forslaget, fordi det er en ret skidt idé for dansk erhvervsliv. Det vil koste en masse ting. Og så har vi det også sådan lidt, at hvis man endelig vil noget herinde fra Folketingets side, kan man jo starte med de ting, vi har styr på her.

Jeg prøvede faktisk at lave sådan en bunke nede på mit kontor af de der magasiner, vi får fra alle mulige interesseorganisationer, som vi så har puttet skattekroner bagi, for at de kan lave alle de her magasiner. Og i løbet af en måned havde jeg faktisk fået en en meter høj bunke, og hvis jeg fortsatte, tror jeg, at jeg kunne lave den helt op til loftet. Og det er jo endda noget, hvor vi bruger skattekroner på det.

Det kunne være spændende at høre, når SF's ordfører kommer herop senere, om de mener, vi skal prøve at sætte nogle begrænsninger på det og sige til de her foreninger, lobbyister, interesseorganisationer, Red Barnet, og hvad de hedder, at hvis de får skattekroner, må de ikke sende skriftligt materiale ud. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, om vi skal gå den vej, eller om det kun er det private erhvervslivs reklamer, der ikke må omdeles, eller om man rent faktisk mener, at det skal være generelt, og at alle ikke skal kunne gøre det. Så kunne der måske være lidt mere positivitet i det.

Men forslaget, som det ligger her, kan vi ikke støtte.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg kan som en serviceoplysning fortælle, at Præsidiet for nogle år siden besluttede, at magasinerne ikke nødvendigvis skulle uddeles, men skulle stå i nogle holdere, sådan at man minimerede omfanget af dem, og det har minimeret omfanget med mere end 80 pct. Det er derfor, de står oppe på øverste hylde derude. Det er sådan et forsøg på at sige, at man i hvert fald som mindstemål skal yde et aktivt ja tak, hvis man vil have de magasiner. (Lars Boje Mathiesen (NB): Hvis det er en meter magasiner efter 80 procents reduktion, så ville jeg nødig have set det førhen). Ja, det kan jeg godt forstå.

Så går vi videre til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Vi stemmer imod beslutningsforslaget. Vi synes, det er vigtigt, at vi kan kommunikere med hinanden i det her samfund. Vi ville ikke bryde os om, hvis vi havde det som en generel regel, at forudsætningen for, at man kunne få lov til at kommunikere med andre, var, at andre forinden havde sagt ja til, at de gerne vil kommunikeres til. Vi synes, at den generelle regel skal være, at man gerne må henvende sig til andre mennesker.

Så har vi så på reklameområdet indført, at man godt kan tilmelde sig en Nej Tak-ordning, hvis man ikke ønsker den slags i sin postkasse, og det er vi også tilfredse med. Men reklamer har faktisk en værdi i forhold til at oplyse folk om, at der findes et bedre tilbud et andet sted. Det øger konkurrencen mellem aktører på et marked, at Netto kan få lov til at fortælle, at deres produkter sådan set er billigere end produkterne i Føtex. Det har en værdi, og det er med til at holde forbrugerpriserne nede, at man på den måde kan kommunikere til kunderne og fortælle, at man har noget godt, som de bør være opmærksomme på.

Så af disse grunde vil vi stemme imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin.

Liberal Alliance har et princip om, at man skal have lov til at kommunikere, og at man ikke skal have et samfund, hvor man aktivt skal give samtykke for at få lov til at kommunikere. Betyder det så også, at Liberal Alliance gerne vil ændre lovgivningen i forhold til e-mails? Altså, i dag skal man jo give aktivt samtykke til at få reklamer som e-mail og til, at virksomheder kan sende en det der. Ville det være en god lovændring i Liberal Alliances øjne?

Det har vi ikke diskuteret, altså om man burde gøre det. Men jeg kan forestille mig, at det må være muligt efterhånden at have så gode filtre på sin indbakke, at man med dem kan sige nej tak til at få ting, der har reklamelignende karakter, hvis man ønsker det, sådan at den regel, vi har i lovgivningen om, at man ikke må sende til folk, medmindre man har deres accept på forhånd, faktisk er overflødig.

Så må man også sige, at vi får så meget fra udlandet, hvor man ikke føler sig underlagt vores regler på det her område, at det, at vi har forbudt danske reklamer, måske blot er en lille dråbe i det store hav.

Spørgeren? (Carl Valentin (SF): Jeg har ikke mere, ellers tak). Tak til hr. Ole Birk Olesen. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det vælter ind; det vælter ind med uendelige mængder af meningsløse reklamer i danskernes postkasser. 113.432 t trykte reklamer om året ifølge Miljøstyrelsens seneste opgørelse fra 2016. Det er en fuldstændig vanvittig mængde og et kæmpe ressourcespild i min optik og så endda midt i en klima- og miljøkrise. Når vi taler om brug og smid væk-kultur, er det her måske et af de allermest grelle eksempler. Og det er ikke engang brug og smid væk-kultur, nej, det er i rigtig mange tilfælde bare smid væk-kultur, fordi mange af de her reklamer ikke engang bliver brugt, men bare ryger i postkassen og så direkte videre i affaldsspanden bagefter.

Hvorfor har vi så det her enorme spild? Jo, det har vi, fordi vi har en håbløs gammeldags ordning i Danmark, som er indrettet sådan, at man antager, at folk gerne vil spammes med reklamer i stedet for at antage, at de egentlig gerne vil være fri. Derfor har SF i dag fremsat et forslag om at vende ordningen på hovedet, så vi i stedet for at have en Reklamer Nej Tak-ordning fremover har en Ja Tak-ordning – for at spare klimaet, for at spare miljøet og for at spare på vores ressourcer, men egentlig også fordi postkasserne er borgernes. Det er ikke virksomhedernes postkasser, og derfor skal borgerne have serveretten og ikke virksomhederne. Det er da egentlig et meget simpelt princip.

Et andet simpelt princip er, at det grønne valg skal være det lette valg. Vi skal belønne dem, som træffer det grønne valg. Vi skal ikke lægge byrden hos dem, der gør det. Jeg tror egentlig lige så godt, at vi politikere kan vænne os til, at det er den tilgang, vi skal have i det hele taget, når vi laver lovgivning herinde, altså at det grønne valg skal være det lette valg, og selvfølgelig skal det også være det med reklamerne. »Ej, men det er da ikke så svært at melde sig fra« er der så masser, der siger i debatten. Jeg hører godt nok noget andet. Jeg har godt nok hørt mange henvendelser fra folk, der har problemer med at melde sig fra, og som bliver spammet med reklamer, hver eneste gang de flytter adresse. Men selv hvis vi nu antog, at dem, der påstod det her, havde ret, hvis det nu var supernemt lige at melde sig fra, og at der aldrig var nogen problemer, så skulle vi da stadig væk indrette det sådan, at byrden lå hos dem, der traf det samfundsskadelige valg, det sorte valg, i stedet for hos dem, som træffer det bæredygtige valg. Det er da et simpelt og godt princip.

Det her er en folkesag. Der er en undersøgelse fra Coop, der har vist, at danskerne ikke bare vil have en Reklamer Ja Tak-ordning. Nej, 55 pct. af danskerne vil direkte forbyde de her reklamer, så at vende ordningen på hovedet burde da være det mindste, vi kunne gøre. Det burde ikke være så svært at bakke op. Men desværre lader det til, at blå blok og nu også Radikale Venstre, kan jeg forstå, har ladet sig forføre af lobbyisterne i den her sag og ønsker at fortsætte vanviddet og det kæmpestore papirspild. Jeg bliver nødt til at svare på nogle af de her påstande, som jeg hører i den her debat her. Nej, det er ikke lige meget, at der kommer tonsvis af reklamer ind af brevsprækken, bare fordi de ryger til genbrug. For reklamer er faktisk rimelig svære at genanvende, og de kan ikke genanvendes direkte til nye tilbudsaviser. De kan kun downcycles, som det hedder, og det er, fordi det er en kompleks proces at fjerne tryksværte og derefter blege papiret, og det synes jeg er vigtigt at have med i debatten. For det betyder, at vores voldsomme reklameforbrug altså laver et kæmpe ressourcespild. Derudover ligger det jo også i affaldshierarkiet, at vi ikke bare skal genanvende, men at vi skal forebygge affald, og det er jo præcis det, som det her forslag gør.

Jeg må også sige: Nej, det er ikke en katastrofe, at der ryger lidt arbejdspladser på det her. For det gør der, selvfølgelig gør der det, men sådan er det, når man laver ting om i et samfund. Og jeg tror, jeg bliver nødt til at spørge: Hvad er alternativet? Alternativet er jo, at vi bliver ved og ved og ved med at uddele uanede mængder af reklamer i al evighed fremover. Det er meningsløst. Vi bliver nødt til at turde træffe nogle valg, som også ændrer vores samfund, også selv om der vil være nogle små besværligheder ved det. I øvrigt er ungarbejdere, som jo ofte er dem, der deler de her reklamer ud, en ret fleksibel arbejdsgruppe, som let kan finde et andet job.

Så til det med, at der skulle være problemer med EU-retten, hvilket ministeren har lagt meget vægt på og også er det, der er hele undskyldningen for, at Socialdemokratiet har så meget uld i mund. I et notat fra Miljøstyrelsen fra den 16. september 2019 skriver styrelsen bl.a., og jeg citerer her:

»Dette betyder, at den eksisterende ordning kan ændres til en ja-tak ordning med begrundelse i miljøhensyn uden at være i konflikt med EU-reglerne jævnfør Erhvervsministeriets notat.«

Miljøstyrelsen henviser altså til et notat fra Erhvervsstyrelsen, som har vurderet, at en ja tak-ordning netop vil kunne indføres i overensstemmelse med gældende EU-ret. Så jeg har altså lidt svært ved at se, hvad det store problem er. Og hvis man virkelig er i tvivl om, om vi nu også må for EU, på trods af at Amsterdam i øvrigt har indført en tilsvarende ordning, så må man jo altså får kridtet skoene og få drøftet det med EU. Det er 1 år siden, at ministeren lovede os, at han ville tage kontakt til EU om det her, og vi har stadig ikke en afklaring. Det synes jeg er for dårligt.

Men jeg vil gerne sige tak til Danmarks Naturfredningsforening, tak til Verdensnaturfonden, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove, Plastic Change, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Affaldsforening, foreningen Reklamer Ja Tak. Der er så mange, der kæmper den kamp her, og jeg synes virkelig, det er stærkt arbejde. Det er på tide, at der sker noget, for Danmark er et af de lande i Europa, der producerer absolut mest affald pr. indbygger, og det må vi have lavet om. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg forstår godt, at det ikke betyder så meget for SF, hvem der mister pengene og mister deres arbejde. Det har aldrig rigtig betydet så meget. Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvad med at vi starter dér, hvor vi kan starte i Folketinget, altså i vores egen lille andedam – vil SF være villig til at stille det som et krav til alle foreninger, ngo'er, Red Barnet og alle mulige andre, der modtager offentlige skattekroner, at de ikke længere må lave skriftligt materiale, som de sender ud?

Ordføreren.

Nej, det er nogle meget forskellige ting. Foreningsarbejde og uddeling af flyers af politiske partier og ngo'ere tjener et samfundsoplysende formål. Der er masser af gavnlige ting for vores samfund, ved at vi har en god og åben demokratisk debat osv., hvorimod de faste tilbudsaviser fra Netto egentlig nok ikke er noget, der bidrager forfærdelig meget til demokratiet. Det skal i øvrigt også siges, at vi jo ikke har tænkt os at forbyde de her ting. Jeg synes, det lyder meget på de borgerlige partier, som om vi har tænkt os at forbyde reklamer. Det har vi jo ikke. Vi vil bare lave ordningen om, så man ikke antager, at folk gerne vil spammes med reklamer. Jeg synes egentlig, det er et ret nobelt forslag.

Spørgeren.

Det er jo der, kæden hopper af, for SF mener, at det, som de godt kan lide, skal udbredes til alle mulige andre, og det mener man man har ret til. Det er jo klart, at i en socialistisk tankegang er det okay. Men det er derfor, der er rigtig mange borgerlige mennesker, og det er derfor, der er rigtig mange organisationer i landdistrikterne, HK, Dansk Erhverv og alle mulige andre, som ved, at der altså skal tjenes nogle penge, som siger nej tak til det her. Det er også derfor, at et parti som Socialdemokratiet, som udmærket godt ved, når alt kommer til alt, at vi ikke kan gå alt for langt ned ad den socialistiske vej, for så kommer der en regning, der skal betales, også siger nej til det her. For der er rigtig mange interessegrupper. Ligesom der er nogle, der siger ja tak til det her, er der også nogle, der siger nej tak. Men det bliver jo hyklerisk, når man siger nej dér, hvor man rent faktisk kan gøre noget, for hvis det er det miljømæssige og klimatingene, som ordføreren siger det er, kunne man jo stille det som et krav til alle de her ngo'er, at man ikke vil have, at de skal bidrage til det her klimasvineri med alle de blade, der bliver sendt ud. SF kunne jo stoppe med at dele flyers ud, og så kunne man gå forrest på alle de her områder. Det er der, hvor der er skattekroner i det, det er i egen andedam, og så kunne man lade de private selskaber gøre det, som de vil.

Ordføreren.

Jeg er med på, at der er masser, der er imod det her forslag. Tro mig, jeg har holdt en masse møder med folk, der har økonomiske interesser i fortsat reklamedistribution, som synes, at det her er helt forfærdeligt. Så lige som en sidebemærkning: Jeg tror ikke, at det vil gavne klimaet, hvis SF holder op med at dele flyers ud, for hele forudsætningen for, at vi får gjort noget ved den grønne omstilling, er sådan set, at der er nogle flere, der stemmer på nogle grønne partier. Så noget af det bedste, vi kan gøre for at skabe mere grøn omstilling, er netop at sørge for, at der er flere, der stemmer rødt.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg hæftede mig lidt ved, at ordføreren i sin første del af opsummeringen var inde på, at De Radikale havde skiftet holdning, og ordføreren sagde, at de var blevet forført af lobbyister. Der vil jeg bare gerne spørge ordføreren om noget, for jeg har bemærket, som jeg også sagde i min ordførertale, at der sidder lobbyister ansat ovre ved SF, som sender mails til os erhvervsordførere mandag aften på vegne af Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Skove og Plastic Change og skriver, at de anbefaler, at vi skal støtte SF's forslag. Hvis man så går ind og kigger på vedkommendes meriter og cv osv., ser man, at det er hende, der er ansat på ordførerens kontor. Er det normal kutyme i SF, at man ansætter lobbyisterne direkte og for partiets midler?

Ordføreren.

Min praktikant arbejder ikke som lobbyist, men det er rigtigt, at hun arbejder for Plastic Change, og at hun så har sendt en mail ud på vegne af dem. Jeg synes egentlig ikke, der er noget meget odiøst i det. Det er fuldstændig åbent, at min praktikant har to jobs lige nu. Hun arbejder for SF, og hun arbejder også for Plastic Change. Hun har så sendt en meddelelse ud på vegne af de her organisationer, og det ligger jo fuldstændig frit tilgængeligt, at hun arbejder for begge to. Jeg er sådan set bare glad for, at der er grønne ngo'er, som også har lyst til at arbejde for SF, og det er jeg rigtig stolt af.

Spørgeren.

Der vil jeg bare sige, at der i hvert fald er en forskel på Dansk Folkepartis tilgang til, hvordan man har folk ansat, og hvordan man passer sit arbejde, og så den praksis, der er i Socialistisk Folkeparti. Det er jo helt uhørt, at en medarbejder sidder om aftenen og siger: Hvilken hat har jeg på i dag? I dag er jeg lobbyist, men jeg skriver lige til alle erhvervsordførerne. Der var sågar sendt en mail til ordføreren selv.

Er det virkelig praksis i danske partier, som får støtte fra statskassen til at ansætte deres medarbejdere, at de så ansætter lobbyister, som sidder i arbejdstiden og skriver mails til andre partiers ordførere, men ikke nævner et ord om, at de er ansat hos SF? Det håber jeg så sandelig ikke er normal praksis.

Det er på kanten af emnet, men så længe ordføreren ikke selv antyder, at han gerne vil diskutere noget andet, så lader jeg den køre.

Værsgo.

Det er okay. Det er rimelig almindelig praksis, at vores praktikanter har lov til at have et studiejob ved siden af, som det er tilfældet her.

Tak til hr. Carl Valentin.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne derfor sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er på trods af snakkeklubben herovre ved ministerne vedtaget.