Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 253:

Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af udlændingelovens §§ 22-24 om udvisning.

Af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Vi skal først sige velkommen til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til formanden, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag, der handler om forenkling af udlændingelovens regler om udvisning, så en udlændings ophold i Danmark som udgangspunkt ikke er en formidlende omstændighed i forhold til domme om udvisning af Danmark. Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i, at den, der er offer for en forbrydelse, er lige hårdt ramt, uanset hvor længe gerningsmanden har opholdt sig her i landet.

Som forslagsstillerne korrekt nævner, er udlændingelovens regler om udvisning bygget op efter en såkaldt trappestigemodel, hvor betingelserne for udvisning skærpes i takt med varigheden af udlændingens ophold i Danmark. Trappestigemodellen indebærer, at udlændinge med mere end 9 års lovligt ophold nyder den mest vidtrækkende beskyttelse mod udvisning, udlændinge med mere end 5 års ophold nyder den næstbedste beskyttelse mod udvisning, og udlændinge med mindre end 5 års ophold nyder den laveste grad af beskyttelse mod udvisning.

Med til historien hører dog, at trappestigemodellen er suppleret af regler, der udvider adgangen til udvisning ved navnlig de groveste forbrydelser. Det gælder bl.a. forbrydelser mod statens sikkerhed, det gælder personfarlig kriminalitet, det gælder grov berigelseskriminalitet og narkokriminalitet, og det gælder overtrædelser af våbenlovgivningen. Formålet med de supplerende regler er at sikre, at visse forbrydelser skal kunne medføre udvisning uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uanset straffens længde. Med andre ord fraviger man trappestigemodellen, hvilket betyder, at der i disse tilfælde skal ske udvisning, medmindre udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Når vi taler om, at en udvisning ikke må være i strid med de internationale forpligtelser, er særlig artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for et privat- og familieliv relevant. Det følger heraf, at indgreb i denne rettighed skal stå i rimeligt forhold til det formål, som indgrebet skal varetage. Der skal med andre ord foretages en proportionalitetsafvejning i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske udvisning af en dømt udlænding. I proportionalitetsafvejningen indgår en række forskellige elementer, herunder f.eks. kriminalitetens art og grovhed, men bl.a. også varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet.

Som jeg allerede har nævnt tidligere i dag, har jeg bedt juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet om at undersøge de muligheder, der måtte være, for at vi inden for rammerne af de konventioner kan skærpe udvisningsreglerne. Det er et arbejde, som tager lidt tid, og der er brug for, at vi tænker de muligheder, der måtte være, ordentligt igennem. Jeg ser frem til, at det videre arbejde afsluttes, og jeg ser også frem til at kunne præsentere det for Folketinget. På den baggrund kan regeringen ikke for nuværende støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren for talen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Altså, jeg kan jo slet ikke se logikken i, at det skal være en formildende omstændighed, at en kriminel udlænding har opholdt sig i Danmark i længere tid. Hvis ministeren er enig i, at offeret bliver ramt lige hårdt, uagtet om den kriminelle udlænding lige er kommet til Danmark eller har været i Danmark i flere år, hvorfor så ikke bare fjerne de her to paragraffer, der gør det til en formildende omstændighed, og simpelt hen få det ud af dansk lovgivning?

Ministeren.

Det korte svar er, at vi er i gang med at se på de her udvisningsregler, og det er bl.a. §§ 22-24, der er interessante i den forbindelse. Vi vil bare gerne være sikre på, at det, når der bliver fremsat et forslag, så ikke alene er det juridiske, der er det mest gennemtænkte, men også det politiske, altså at vi når så langt som muligt med det. Vi er ikke der endnu, hvor vi kan konkludere noget på den undersøgelse, og derfor prøvede jeg også til slut i min tale at sige – nu skal jeg prøve at læse det op igen – at: På den baggrund kan regeringen for nuværende ikke støtte forslaget.

Marcus Knuth.

Det er jeg jo glad for, for det er da i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Men hvis man simpelt hen fjernede de her tre paragraffer og så lod det være de internationale konventioner, som var flaskehalsen, så ville vi nok alt andet lige kunne udvise flere kriminelle udlændinge. Er ministeren enig i det?

Ministeren, værsgo.

Det kan jeg i hvert fald ikke afvise, for jeg tror nemlig, at det er korrekt, at der er nogle, der i dag bliver beskyttet af trappestigen og ikke af konventionerne, altså nogle, som faktisk godt ville kunne udvises inden for rammerne af de internationale konventioner. Men før jeg sætter to streger under den konklusion, vil jeg gerne lige være helt sikker, og det er faktisk bl.a. derfor, at der pågår et arbejde i ministeriet.

Tak til ministeren. Der kom lige en kort bemærkning til sidst. Værsgo, fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. I forlængelse heraf vil jeg gerne høre om noget i forhold til den sag, som jo har været omtalt en del efterhånden, med de her 794 forseelser begået af to udlændinge. De to udlændinge bliver ikke udvist. I dommen, som vi har læst, står der, at de to udlændinge er velintegrerede i Danmark, og det er en af årsagerne til, at de ikke bliver udvist. De er så også EU-borgere, og der er noget EU-ret, som står i vejen.

Men for mig at se er der jo noget skørt i, at man har et retsvæsen, nogle domstole, som betragter det sådan, at bare man har levet i Danmark længe, er man velintegreret. Det taler jo lidt ind i det, som forslagsstillerne påpeger. Og jeg savner al form for sund logik med hensyn til, at alene det forhold, at man har været længe i et af verdens bedste lande – for mig at se verdens bedste land – og har haft adgang til skattebetalt sundhed og uddannelse og alle de privilegier, man har i Danmark, betyder, at man så får en strafrabat, hvis man begår en forbrydelse. Det virker jo helt skørt.

Ministeren.

Jamen i virkeligheden er det vel også det, der diskuteres med det her beslutningsforslag, altså hvorvidt det skal betragtes som en formildende omstændighed, at man har haft så og så langt et ophold i Danmark. Det er egentlig også det, jeg i min tale prøver at erklære mig enig i, altså at der er en relevant politisk diskussion her. Jeg prøver så også i min tale at sige, at der er grænser for, hvor langt vi kan komme, i hvert fald hvis man ønsker at overholde den regel, der er i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om at få foretaget en proportionalitetsafvejning.

Jeg tror faktisk på, at vi kan komme et stykke, men faktisk synes jeg også, at fru Pernille Vermunds spørgsmål løfter lidt af sløret for, hvorfor det her også er lidt kompliceret. For f.eks. EU-borgere er bedre beskyttede end tredjelandsborgere. Den konkrete dom har jeg ikke læst, jeg kender den kun fra medierne, og så vidt jeg kan forstå på medierne, handler det netop om, at det er EU-borgere, og at de er omfattet af en bedre beskyttelse, end man ville være, hvis man kom fra Asien, Afrika eller Latinamerika.

Er der en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Jamen min pointe er bare, at jeg tror, at de fleste danskere, og også et flertal i Folketinget her, har det sådan, at man naturligvis ikke er velintegreret i vores samfund, hvis man dømmes i en sag med 794 forseelser, herunder voldtægt, gaderøverier og hvad der ellers er. Og så har vi et retssystem, som, fordi man har været i Danmark længe, taler om velintegrerede borgere. Altså, vi bliver jo simpelt hen nødt til på en eller anden måde at gøre det klart, at det at være velintegreret ikke alene handler om, hvor længe man har været her. Der må også mere til.

Tak. Værsgo til ministeren.

Til det sidste kan jeg sige, at det er jeg enig i. Varighed synes jeg er et relevant moment at lægge ind i den afvejning, men det kan ikke være det eneste. Det må også handle om andet, og der må det også have betydning, hvorvidt man f.eks. tidligere er blevet dømt for overtrædelser af lovgivningen. Det må da også have betydning for, hvorvidt vi vurderer, om folk er integrerede eller ej.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og først er det Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Rasmus Stoklund.

Tak, formand. Det Konservative Folkeparti foreslår at forenkle udlændingelovens §§ 22-24, så længden af en udlændings ophold i Danmark som udgangspunkt ikke er en formildende omstændighed i forhold til domme om udvisning.

I Socialdemokratiet mener vi som udgangspunkt, at udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, ikke hører til i Danmark. De skal udvises, og gerne i en fart. Mandlige indvandrere og efterkommere med oprindelse i Stormellemøsten er ifølge Danmarks Statistik voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne; de begår langt mere kriminalitet end øvrige mænd i befolkningen.

Som lovgivningen er indrettet i dag, skal kriminelle udlændinge, der modtager en dom, efter reglerne om udvisning som udgangspunkt udvises af Danmark, medmindre det med sikkerhed vil kollidere med vores internationale forpligtelser.

Jeg ved, at udlændinge- og integrationsministeren har en undersøgelse i gang, hvor han ser på udvisningsreglerne og på, om de kan skærpes, så flere kriminelle udlændinge i videst muligt omfang bliver udvist. Den undersøgelse vil desuden afdække, hvorvidt der er grundlag for at ændre opholdsperioderne i udlændingelovens §§ 22 og 23.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget, da vi gerne vil afvente resultatet af den undersøgelse, som ministeren har i gang.

Tak for ordførertalen. Der er også her en kort bemærkning til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jamen hvis Socialdemokratiet mener, at kriminelle udlændinge som udgangspunkt ikke skal være i Danmark, hvorfor kan Socialdemokratiet som udgangspunkt ikke støtte det her forslag?

Ordføreren.

Dels er lovgivningen allerede sådan, at begår man alvorlig kriminalitet, skal man udvises, medmindre det strider imod vores internationale forpligtelser, og derfor er vi allerede meget langt i mål, dels er ministeren på vej med en undersøgelse af, om der er mulighed for at skærpe det yderligere, og endelig er der trods alt eksempler fra Højesteret på, at udlændinge med endda meget stor tilknytning til Danmark faktisk er blevet udvist af Danmark. Og det kommer så i forlængelse af, at der hvert eneste år også udvises relativt mange udlændinge. Nogle gange kan man jo godt i den offentlige debat få det indtryk, at det næsten aldrig sker, og nogle gange kan jeg også selv tage mig til hovedet over nogle af de sager, man hører om i medierne, hvor man ikke kan lade være med at blive harm og forarget. Men der er trods alt et eller andet sted mellem 1.500 og 2.000 udlændinge om året, som bliver udvist af Danmark.

Marcus Knuth.

Jamen der er dem, der synes, at det her er et godt eksempel på, at det helt er konventionerne, der er flaskehalsen. Jeg synes jo, at det her er et godt eksempel på, at det er dansk lovgivning, der er flaskehalsen. Jeg er godt klar over, at der også er et afsæt i konventionerne, men hvis man decideret bare fjernede dem, ville det ikke længere være dansk lovgivning, der var bremseklodsen. Og nu så vi jo faktisk med det beslutningsforslag fra Nye Borgerlige omkring socialt bedrageri, at der jo netop var et eksempel på en kvinde, der havde snydt og truet sin datter med en kniv osv., og som ikke blev udvist, fordi hun havde været her i over 5 år. Så hvorfor ikke bare fjerne de her to regler, så det ikke er dansk lovgivning, der er flaskehalsen?

Rasmus Stoklund.

Dels er vi jo nu ved at få afklaret, om der er noget grundlag for at skærpe de her regler yderligere – det er det, ministeren undersøger for os – dels synes jeg, det er værd at hæfte sig ved, at der jo faktisk sker udvisning af folk med meget stor tilknytning. Jeg har taget et konkret eksempel med. Der er en dom fra Højesteret, der ikke er så gammel, hvor en 30-årig statsløs palæstinenser fik 8 måneders ubetinget fængsel og udvisning med indrejseforbud i 6 år for vidnetrusler og afpresning, og han rejste altså ind, da han kun var 4 år gammel. Det synes jeg trods alt vidner om, at man kan udvises, selv om man har stor tilknytning.

Tak for det til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi videre i rækken til Venstre. Det er hr. Morten Dahlin. Værsgo til Venstres ordfører.

Tak for det, formand. Med det her beslutningsforslag foreslås det, at længden af en udlændings ophold i Danmark ikke længere skal være en formildende omstændighed i forhold til de domme om udvisning, der falder. Altså at vi skal afskaffe det, man vel populært kalder trappestigemodellen. Det synes jeg egentlig er et ganske udmærket forslag.

For i Venstre mener vi helt grundlæggende, at det er rimeligt, at der stilles strenge krav til de udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, og vi finder det mere end rimeligt, at dem, der begår kriminalitet, også udvises fra Danmark og sendes retur til deres hjemland. Og dommen skal falde hårdt, særlig når det handler om vold, narko, voldtægt, bandekriminalitet, altså kriminalitet i den retning, og den skal falde konsekvent.

Heldigvis er der også med Venstre i spidsen blevet strammet gevaldigt op på reglerne, hvilket gør, at flere kriminelle udlændinge kan udvises af Danmark. Det er positivt, og det er godt, og vi ser jo også konsekvenserne indtræde stille og roligt i vores retssystem, nemlig at der er en hel del udlændinge, der bliver udvist af Danmark for alvorlig kriminalitet. Men der er stadig væk ikke nok, der bliver udvist, og vi oplever stadig væk sager, hvor vi, for nu at sige det, som det er, er til grin for vores egne penge, og hvor respekten for offeret og den generelle retsfølelse plus sikkerheden i Danmark må vige. Og der havde vi gerne set, at der var flere kriminelle udlændinge, der blev udvist.

Derfor synes vi også, at regeringen skulle gøre det her til en topprioritet. Vi har jo set på andre udlændingepolitiske områder, at regeringen har afsat årsværk og midler og prestigeprojekter til at rejse verden rundt for at sikre andre udlændingepolitiske prestigeprojekter. Så der synes vi også, at udvisning af kriminelle udlændinge burde være af den højeste prioritet for regeringen, og det ville det i hvert fald være, hvis Venstre sad i regeringskontorerne. For det med at sikre, at udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, bliver udvist af Danmark, er væsentligt. Så vi ser selvfølgelig frem til den undersøgelse, ministeren har igangsat, altså at de begynder at afrapportere. Men i mellemtiden kan vi godt støtte det her forslag.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så derfor skal jeg sige tak til hr. Morten Dahlin, Venstres ordfører. Og den næste i rækken er DF's ordfører, fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti ser vi positivt på det her forslag. Det drejer sig om, at man i højere grad skal udvise folk, når de har begået kriminalitet. Det er en rigtig god idé. Som jeg nævnte i en af mine tidligere ordførertaler i dag om et andet forslag, drejer anden halvleg af udlændingedebatten sig om retspolitik; den drejer sig om at hjemsende og udvise kriminelle udlændinge. Det kan vi kun støtte op om.

Det, vi så synes er interessant i det her beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti, er jo, at man er så bange for at komme i modstrid med de internationale konventioner. Og der må vi bare sige, at hvis der er andre partier, der vil føre den udlændingepolitiske fakkel videre fra Dansk Folkeparti – og det er der jo rigtig mange partier der lige i øjeblikket falder over deres egne ben for at gøre, fordi det heldigvis er blevet en populær sag at føre en stram udlændingepolitik – så skal man altså mande sig op og turde tage et opgør med de internationale konventioner, for ellers kommer man ikke langt nok.

Så derfor vil jeg sige, at det her er rigtig godt forsøgt fra Det Konservative Folkepartis side. At man vil begynde at føre en strammere udlændingepolitik, er godt, og det er vi glade for, men det er bare ikke nok. Man er nødt til at udfordre de internationale konventioner og finde en eller anden måde at komme ud af dem på, for så længe det er de internationale konventioner, der bestemmer vores retspolitik, så får vi ikke taget det opgør med kriminelle udlændinge, som bør udvises – i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.

Men beslutningsforslaget her om et opgør med den såkaldte trappestigemodel kan vi godt se positivt på og støtte. Tak for ordet.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Mens der lige bliver sprittet af, skal vi sige velkommen til SF's ordfører, hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Nu har jeg i dag efterhånden mange gange gentaget, at SF og sådan set også jeg personligt er af den overbevisning, at med så mange mennesker på flugt, som der er verden over, skal Danmarks solidaritet ikke primært udstikkes til folk, der begår grov kriminalitet. Derfor har vi før været initiativtagere til stramninger af loven, og derfor vil vi også være positive over for forslag, der har den rette balance i forhold til at udvise flere kriminelle udlændinge, uden at det kammer over i symbolpolitik.

Det synes jeg faktisk det nogenlunde er lykkedes hr. Marcus Knuth og hr. Søren Pape Poulsen med det her forslag, for hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg selv før hævet øjenbrynene over trappestigemodellen, da jeg hørte om den, for jeg har egentlig ret stor tillid til vores retssystem, så hvis de mener, at en dom i et givent tilfælde kalder på udvisning, på trods af at straffen er beskeden i forhold til antallet af år, man skal ind og spjælde, så må det jo være op til deres vurdering. Derfor kan jeg godt se fornuften i at ændre modellen, så domstolene får videre rammer for at udvise i tilfælde, hvor det er fornuftigt.

I SF mener vi grundlæggende, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at give domstolene mulighed for at udvise kriminelle udlændinge, der begår kriminalitet gentagne gange eller begår meget hård kriminalitet. Det er afgørende for, at vi kan få løst de problemer, der er med integrationen i Danmark, at vi ikke bruger vores ressourcer på dem, der har vendt fællesskabet ryggen.

Jeg kan dog forstå, at regeringen allerede er ved at undersøge mulighederne for at udvise flere kriminelle, og det er vist også blevet sagt en hel del gange fra talerstolen i dag. Og uanset hvad resultatet af de undersøgelser bliver, synes jeg, det vil være fornuftigt med en forhandling blandt Folketingets partier, når først resultatet af den undersøgelse foreligger, og der kan vi også godt diskutere det her konkrete forslag og eventuelt andre, der bedre kan sikre mulighederne for at udvise udlændinge, der begår grov kriminalitet.

Undersøgelsen vil, som jeg forstår det, give bidrag til at afklare, om bl.a. det her forslag kan lade sig gøre inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger lige nu, men som sagt er vi åbne for, når undersøgelsen foreligger, at diskutere en model, der er enslydende med eller i hvert fald tæt på det, som Det Konservative Folkeparti her foreslår. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Men helt ærligt, det her er jo et godt eksempel på, at folk udefra ryster på hovedet, når de kigger på Christiansborg. For ordføreren siger, at det her forslag giver god mening, og vi skriver sågar, at det skal kunne gennemføres inden for internationale konventioner. Hvis det er sådan, at ordføreren gav os ret her, tror jeg rent faktisk, at vi ville – nu har jeg ikke hørt LA – have et flertal for det her, og så kunne vi allerede nu få sat et arbejde i gang for at få fjernet den her trappestigemodel, som ordføreren selv synes man skal fjerne. Jeg forstår ikke logikken i, hvorfor ordføreren ikke bare støtter os i stedet for at sige, at man synes, det er en god idé, men at man ikke kan stemme for.

Hr. Carl Valentin.

Det er, fordi jeg synes, det er vigtigt, vi tager en kvalificeret beslutning herinde i Folketinget. Og jeg har heller ikke sagt, at jeg en til en støtter forslaget, men jeg synes overordnet set, at man rammer en udmærket balance i det forslag, der ligger, og derfor er vi åbne over for at kigge på, hvordan man kan implementere det. Men for mig at se er det også vigtigt, at vi træffer nogle ordentlige beslutninger, som er inden for rammen af vores internationale forpligtelser, og jeg synes faktisk, at regeringen lægger op til et ret seriøst forløb omkring det, når man vil undersøge mulighederne og så forhåbentlig derefter indkalde til nogle forhandlinger om, hvordan vi ville kunne stramme lovgivningen inden for de internationale konventioner.

Så jeg synes egentlig ikke, der er noget meget odiøst i, at man kan gå op og sige, at man synes, der er nogle positive takter i et lovforslag, men så samtidig ikke kan støtte det, præcis som det ligger, fordi man gerne vil bakke op om en seriøs proces, hvor mulighederne for at ændre lovgivningen bliver undersøgt.

Tak. Det er et beslutningsforslag, vi snakker om her. (Carl Valentin (SF): Ja, undskyld. Tak.)

Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Netop fordi det er et beslutningsforslag og ikke et lovforslag, ville hele udmøntningen af det jo netop skulle ske i fremtiden sammen med alle Folketingets partier her med en første, en anden og en tredje behandling, og der ville SF og alle vi andre jo have mulighed for at få indflydelse på, præcis hvordan det bliver udmøntet. Det her giver jo mere en retning end et decideret lovforslag, så hvorfor ikke? Det ville da leve op til det, som ordføreren rent faktisk ønsker.

Hr. Carl Valentin.

Nej, jeg synes, det er en rigtig fin proces, regeringen har lagt op til. Og selv om det ikke er et lovforslag, men et beslutningsforslag, så sætter det jo også en meget klar retning. Det kan godt være, at det er en anden model, man skal lave, end det, som Det Konservative Folkeparti lægger op til her, og derfor synes jeg, det er fint at fortsætte den proces, som regeringen har lagt op til ved at se på, hvordan man kan ændre lovgivningen inden for de rammer.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerækken er Det Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for det. I Danmark har vi et sæt spilleregler, som alle skal overholde. Det betyder, at man ikke må begå kriminalitet, man må ikke stjæle, man må ikke begå vold, og hvad der ellers står i både straffeloven og anden lovgivning, som regulerer, hvad der er strafværdigt. Begår man alvorlig kriminalitet, kan det selvfølgelig føre til en hård dom. Sådan skal det være. En del af den dom kan være, at man får en udvisningsdom, og sådan må det være, hvis de kriterier, der gælder for det, er opfyldt, for der kan ikke være to meninger om, at mennesker, der begår hård, alvorlig kriminalitet, skal have en hård straf, for deres adfærd tager vi som samfund stærk afstand fra.

Når det kommer til spørgsmålet om udvisning, har vi – som det jo har været oppe i debatten her, og det, der er genstand for beslutningsforslaget – en såkaldt trappestigemodel, der betyder, at der er forskel på, hvornår der kan finde udvisningsdom sted, hvis man har haft ophold i henholdsvis mere end 5 og 9 år.

En sådan trappestigemodel synes Det Radikale Venstre er et godt værktøj, fordi det også handler om proportionalitet, det handler om den tilknytning, man har, og på den måde giver det en fornuftig tilgang til det samlede billede, når også disse ting tages i betragtning.

Men det er klart, vi alle sammen jo er stødt på trapper i vores liv, og trapper kan være mere eller mindre stejle, de kan gå i forskellige facetter, og derfor kan man selvfølgelig også altid diskutere, hvordan den her trappestige skal være. Og her lægges der så op til, at den ikke skal være der.

Fra Det Radikale Venstres syn er det fornuftigt at have en sådan trappestige, sådan at man ser på proportionaliteten i det i forhold til ens ophold, og derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte nærværende beslutningsforslag. Samtidig vil jeg dog gerne understrege, vi tager stærkt afstand fra de handlinger, som dem, der begår alvorlig kriminalitet, udfører.

Til sidst vil jeg også lige hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke støtter nærværende beslutningsforslag.

Tak for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth denne gang. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at det her jo er så typisk Radikale Venstre. Man synes, det er fornuftigt med en trappestigemodel, men samtidig siger man, at man tager stærkt afstand fra de kriminelle. Synes ordføreren virkelig, at det er i orden, at en person, der er blevet idømt op til 3 års fængsel, får lov til at blive i Danmark, ene og alene fordi den her kriminelle udlænding har boet i Danmark i mere end 9 år?

Kristian Hegaard.

Det synes jeg må bero på den konkrete sag. Jeg vil ikke sidde og tage stilling til sådan nogle eksempler der. Men jeg kan i hvert fald sige, at hvis man begår meget alvorlig kriminalitet som den, spørgeren er inde på, så er det klart, at der er større chance for, at man bliver udvist, og sådan skal det være. Og det er, fordi vi som samfund tager skarpt afstand fra alvorlig kriminalitet. Det er vigtigt at gøre, og det øger risikoen for en udvisningsdom, og det er fornuftigt at gøre det.

Marcus Knuth.

Men kan ordføreren ikke se det hykleriske i, at ordføreren bruger ord som »vi tager stærkt afstand fra alvorlig kriminalitet«, men når det så kommer til rent faktisk at gøre noget ved det, siger man alligevel lige pludselig, at den her lovgivning, hvor man gør det til en formildende omstændighed at have boet i Danmark i længere tid, er fornuftig.

Værsgo.

Nej, jeg synes, det er meget reelt at sige, at jeg ikke tror, der er to meninger om – i det her Folketing blandt de få, der er til stede, men også hvis der var flere til stede – at vi som politikere tager stærkt afstand fra alvorlig kriminalitet. Men samtidig er det også vigtigt at huske på, at en udvisningsdom er en hård sanktion, og det skal det også være. Derfor gør det ikke noget, at der er proportionalitet i det. Men man kan diskutere, om den trappestige, der så er nu, er den rigtige. Men det er fornuftigt, at forholdene i forbindelse med ens hidtidige ophold også afspejles i den sanktion, man får.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Da der er blevet hilst fra Enhedslisten, skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges ordfører, og det er fru Pernille Vermund.

Tak. Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom. Det mener vi i Nye Borgerlige. Med nærværende beslutningsforslag vil De Konservative afskaffe den tidsmæssige rabat for udlændinge med henholdsvis 5 og 9 års ophold i Danmark. I udlændingeloven er der den såkaldte trappestigemodel – en ordning, der medfører, at længden af udlændinges ophold i Danmark har betydning for, om der skal ske udvisning, hvis vedkommende får dom for kriminalitet.

I dag får kriminelle udlændinge med andre ord lov til at blive i Danmark, alene fordi de i forvejen har fået lov til at være her i lang tid. Vi er et fredeligt land med fri adgang til bl.a. skattefinansieret uddannelse og sundhed. Det savner jo al logik. At udlændinge har fået lov til at bo her i en årrække, skal de være glade for. Det skal ikke udløse en strafrabat, hvis de begår kriminalitet. Hvis man er udenlandsk statsborger og gerne vil leve i Danmark, så må man overholde vores lovgivning og forsørge sig selv. Gør man ikke det, må man rejse ud. Det er Nye Borgerliges holdning, og på den baggrund støtter vi forslaget.

Tak til fru Pernille Vermund. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne. Det er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Når man er offer for kriminalitet, gør det ingen forskel, om den kriminelle udlænding har opholdt sig i Danmark i 1 uge eller 5 år eller 9 år. Og faktisk har vores domstole i dag egentlig en ganske udmærket mulighed for at udvise kriminelle udlændinge allerede ved en betinget eller ubetinget dom. Men så snart en udlænding har opholdt sig i Danmark i 5 år, skal den kriminelle udlænding idømmes helt op til 1 års fængsel, før han eller hun kan udvises. Og hvis en kriminel udlænding har opholdt sig i Danmark i over 9 år, skal dommen helt op på 3 års fængsel. Det giver jo absolut ingen mening.

Vi Konservative mener, at vores domstole skal have videst mulige beføjelser til at kunne udvise kriminelle udlændinge. Derfor ønsker vi i §§ 22-24 i udlændingeloven forenklet, så kriminelle udlændinge i videst muligt omfang kan udvises, uagtet hvor længe de har opholdt sig her i landet. Jeg er rigtig glad for støtten fra alle de blå partier – Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti – men jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at regeringen ikke kan se den samme sunde fornuft i det her, som vi kan. Vi er da også glade for, at der er et stykke arbejde i gang, hvor man kigger på det her. Vi synes, man skulle gøre lidt mere end at kigge på det – at man ganske enkelt bare skulle komme i gang. Og det ville man jo kunne gøre, hvis man støttede det her beslutningsforslag.

Men i hvert fald er det da noget, som vi blå partier ser ens på, og det giver mig dog en vis ro i maven, for mon ikke vi inden da så i fremtiden får mulighed for at rette op på det her? Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne høre, hvorfor det er, at Det Konservative Folkeparti forholder sig så andægtigt til de internationale konventioner, når de nu ved, at gør man det, så rykker man stort set ikke noget, når det drejer sig om udvisninger af kriminelle udlændinge.

Marcus Knuth.

Jamen vi mener jo netop, at det her er et godt eksempel på, at det er dansk lovgivning, der er flaskehalsen. Nu kunne vi også se det i det beslutningsforslag, der var tidligere, fra Nye Borgerlige om udvisninger i forbindelse med socialt bedrageri; der vil jeg da også mene, at det langt hen ad vejen er den danske lovgivning, der er flaskehalsen. Så lad os få fjernet flaskehalsen i den danske lovgivning. Det er i hvert fald det, som er vores første ambition.

Tak for det. Marie Krarup.

Jamen det er jo at stikke vælgerne blår i øjnene, når man ikke vil indrømme, at hvis man gør det nemmere at dømme folk til udvisning, så gør man det ikke samtidig nemmere at få dem udvist – fordi der i sidste ende kan appelleres til de internationale konventioner, så der dermed ikke rykkes noget som helst. Så derfor bør man da også i samme hug gå efter at få et friere forhold til de internationale konventioner, altså i stedet for at påstå over for vælgerne, at nu gør vi noget for en stram udlændingepolitik, og nu vil vi ligesom Socialdemokratiet også overtage Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitik. Det er I meget, meget velkomne til, men man skal bare gøre det ordentligt.

Hr. Marcus Knuth.

Vi vil jo ikke overtage nogens politik. Vi prøver at fremsætte vores egen politik. Og som jeg husker det, tror jeg faktisk, at ministeren er blevet spurgt, om det er muligt at hæve nogen af de her to tidsgrænser og stadig være inden for skiven, hvis man kan sige det sådan. Det mener jeg at huske at ministeren har svaret ja til, så jeg ser jo meget frem til det arbejde, som er i gang ovre i ministeriet. Vi mener, at man skulle handle hurtigere end det, men det er da i hvert fald et skridt på vejen.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.