Tak for det. I Danmark har vi et sæt spilleregler, som alle skal overholde. Det betyder, at man ikke må begå kriminalitet, man må ikke stjæle, man må ikke begå vold, og hvad der ellers står i både straffeloven og anden lovgivning, som regulerer, hvad der er strafværdigt. Begår man alvorlig kriminalitet, kan det selvfølgelig føre til en hård dom. Sådan skal det være. En del af den dom kan være, at man får en udvisningsdom, og sådan må det være, hvis de kriterier, der gælder for det, er opfyldt, for der kan ikke være to meninger om, at mennesker, der begår hård, alvorlig kriminalitet, skal have en hård straf, for deres adfærd tager vi som samfund stærk afstand fra.
Når det kommer til spørgsmålet om udvisning, har vi – som det jo har været oppe i debatten her, og det, der er genstand for beslutningsforslaget – en såkaldt trappestigemodel, der betyder, at der er forskel på, hvornår der kan finde udvisningsdom sted, hvis man har haft ophold i henholdsvis mere end 5 og 9 år.
En sådan trappestigemodel synes Det Radikale Venstre er et godt værktøj, fordi det også handler om proportionalitet, det handler om den tilknytning, man har, og på den måde giver det en fornuftig tilgang til det samlede billede, når også disse ting tages i betragtning.
Men det er klart, vi alle sammen jo er stødt på trapper i vores liv, og trapper kan være mere eller mindre stejle, de kan gå i forskellige facetter, og derfor kan man selvfølgelig også altid diskutere, hvordan den her trappestige skal være. Og her lægges der så op til, at den ikke skal være der.
Fra Det Radikale Venstres syn er det fornuftigt at have en sådan trappestige, sådan at man ser på proportionaliteten i det i forhold til ens ophold, og derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte nærværende beslutningsforslag. Samtidig vil jeg dog gerne understrege, vi tager stærkt afstand fra de handlinger, som dem, der begår alvorlig kriminalitet, udfører.
Til sidst vil jeg også lige hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke støtter nærværende beslutningsforslag.