Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 215:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skat på arbejdstelefon og arbejdsgiverbetalt internet.

Af Merete Scheelsbeck (KF) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er skatteministeren, som jeg beder komme herop nu. Værsgo.

Tusind tak, formand. Med beslutningsforslaget foreslås det at afskaffe beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon og internet, som det har været fremme. Det er der ikke meget nyt i. Den tidligere VLAK-regering vedtog jo sammen med Dansk Folkeparti en sådan skattefritagelse, som ikke nåede at træde i kraft. Det var en skæv skattelettelse, som denne regering ikke kunne støtte, og det vil jeg komme tilbage til.

Lad mig kort opsummere de gældende regler. Efter reglerne, som de er i dag, beskattes privat rådighed over arbejdsgiverbetalt fri telefon og internet med et beløb, der i 2021 er på ca. 3.000 kr. Beløbet dækker både telefonapparatet, om man vil, etableringen af internetforbindelsen, forbruget og abonnementet.

Jeg vil selvfølgelig gerne understrege, at der ikke er tale om beskatning af arbejdsmæssig brug af et arbejdsredskab her. Det er så at sige arbejdsgiverbetalt telefon og internet, der står til den enkeltes private rådighed, der beskattes. De gældende regler tager således højde for, at der ikke skal ske beskatning af telefon og internet, som udelukkende bruges arbejdsmæssigt. Hvis f.eks. en mobiltelefon udelukkende benyttes arbejdsmæssigt, vil der ikke ske beskatning – heller ikke hvis den tages med hjem, fordi det er nødvendigt for arbejdets udførelse – når blot der er indgået en aftale om, at telefonen ikke må benyttes privat, og når arbejdsgiveren fører kontrol med dette. En internetforbindelse, der er tilsluttet en arbejdstagers computer, beskattes heller ikke, når der gennem computeren er adgang til arbejdsstedets netværk.

Vi sagde meget klart i forbindelse med finansloven for 2020, at denne regering vil tilbagerulle den tidligere regerings skæve skattelettelser, som jo altså er blevet givet til velstillede grupper i vores samfund. Det gjorde vi sammen med Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet bl.a. ved at fastholde beskatningen på det, vi diskuterer her, altså bl.a. fri telefon. Den skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt telefon og internet, som blev vedtaget med stemmer fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, kom fortrinsvis dem med de højeste indkomster til gode. Således skønnes mere end halvdelen af alle topskatteydere at have fri telefon. Derimod har kun ca. 6 pct. af ikketopskatteydere fri telefon. Så man kan roligt kalde det her skævt. Ved at fastholde beskatningen tog vi et konkret skridt i retning af at reducere indkomstforskellene i vores samfund, og samtidig kunne vi fastholde princippet om, at løn skal beskattes ens, uanset om aflønningen sker i rede penge eller i personalegoder som f.eks. fri telefon.

Så nok en gang kan det ikke komme som nogen overraskelse, at regeringen ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Mange tak til skatteministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Det Konservative Folkeparti ønsker at afskaffe beskatningen på privat rådighed over arbejdsgiverbetalt fri telefon og internet. Det er jo som sådan ikke noget nyt forslag, for den tidligere borgerlige regering afskaffede netop denne skat.

Før folketingsvalget lagde Socialdemokratiet i sin 2025-plan op til, at skatten i stedet skulle fastholdes og pengene skulle bruges på at styrke velfærden. Det var jo det, vi gjorde, da vi kom i regering. I aftalen om finansloven for 2020 blev regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet enige om at fastholde skatten og til gengæld bruge pengene på en finanslovsaftale, der leverede det største løft af velfærden i 10 år.

Det synes vi i Socialdemokratiet er en retfærdig prioritering, fordi den borgerlige regerings afskaffelse af skatten reelt var en skjult topskattelettelse. Som skatteministeren nævnte, skønnes halvdelen af alle topskatteydere at have fri telefon, mens det samme kun gælder for 6 pct. af ikketopskatteydere. Mere velfærd, mindre indkomstforskelle – det mener vi stadig er en retfærdig prioritering.

Derudover har forslagsstillerne ikke anvist konkret finansiering. Forslagsstillerne peger på arbejdsmarkedsreformer uden at specificere det nærmere. Hvis forslagsstillerne hermed tænker på, at Konservatives forslag om at afskaffe den ny ret til tidlig pension skal finansiere afskaffelsen af skatten på privat rådighed over arbejdsgiverbetalt telefon, som helt overvejende betales af topskatteydere, er forslaget bare endnu mere skævt.

Derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Og jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiets holdning kommer jo ikke som en overraskelse – det er jo en diskussion, vi har haft mange gange før – men der er noget, der undrer mig. Den daværende socialdemokratiske regering fjernede helt tilbage i 2012 – mener jeg det var – beskatningen af f.eks. computere og iPads, altså noget, som bliver brugt som et arbejdsredskab. Hvad er forskellen, med hensyn til at man så ikke vil fjerne den på iPhones? Altså, hvorfor skal en iPad være fritaget for beskatning, mens en iPhone skal være pålagt beskatning? Er begge to ikke et nyttigt arbejdsredskab, som man specielt her i coronatiden har kunnet se værdien af?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er ikke i stand til at redegøre for, hvad der foregik i 2012, men jeg konstaterer jo, at der ikke er tale om beskatning af et arbejdsredskab i nogen sammenhæng. Der er blevet snakket om en beskatning af den private andel af en arbejdsgiverfinansieret telefon eller internetforbindelse.

Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Man det er jo ikke meget anderledes, end hvis du får stillet en iPad eller en computer til rådighed af en arbejdsgiver. Dem må du godt bruge privat, og du må sågar sidde og se TV 2 play eller Netflix på dem. Det er noget, der slet ikke har noget med din arbejdsgiver at gøre, men det bliver du jo ikke beskattet af. Men har du en iPhone, hvor du er tilgængelig for arbejdsgiveren, men som du også kan bruge i din fritid til at se nyheder eller Netflix, eller hvad du vil, så skal du beskattes af det. Hvorfor er der den her gakkede forskel? Det er det, jeg spørger ind til.

Værsgo.

Som jeg var inde på tidligere, er det, vi har været opmærksomme på her, jo, at halvdelen af topskatteyderne får stillet et redskab til rådighed, som de kan bruge privat, og vi synes, det er rimeligt, at det bliver beskattet, fordi der er rigtig meget indkomst, der bliver kanaliseret den vej i stedet for at blive opgjort som lønindkomst. Forskellen i forhold til de her teknikaliteter er jeg ikke i stand til at beskrive.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Der er beskatning på en iPhone, men ikke beskatning på en iPad. Spørgsmålet er så, om ordføreren kan redegøre for, hvad forskellen er på de to, og om ordføreren synes, der er rimelighed i, at der er beskatning på den ene, men ikke på den anden.

Værsgo til ordføreren.

Det forsøgte jeg før at svare nej til.

Værsgo.

Godt. Så er spørgsmålet så, når man ikke kan sige, at der er rimelighed i, at der er beskatning på den ene, men ikke beskatning på den anden, om ordføreren så erkender, at det er afgifter, der er taget ud af den blå luft, fordi man vælger at give det på en iPhone, men ikke på en iPad.

Værsgo til ordføreren.

Nej, for med den argumentation, som jeg anvendte før, synes jeg ikke, det er noget, der er grebet ud af den blå luft, i og med at det er noget, der er set som anvendelse som en substitut i stedet for løn, og som er specielt målrettet den høje indkomstgruppe. Vi synes, det er helt fair, at man betaler skat af den lønindkomst, man måtte have, og at vi her, hvor det specielt er topskatteydere, der ligesom får stillet det her arbejdsredskab til rådighed til privat anvendelse, så selvfølgelig beskatter det, som vi også lovede før valget.

Næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Hvis man får en mobiltelefon af sin arbejdsgiver til 200 kr. og et telefonabonnement til 10 kr. om måneden – det kan man faktisk få et telefonabonnement til – så bliver man beskattet af 250 kr. om måneden. Så en ting er, at Socialdemokraterne insisterer på, at vi overhovedet skal have den her skat, men er det virkelig rimeligt, at man skal beskattes af 250 kr. om måneden for at have selv en helt, helt billig telefon, som på ingen måde repræsenterer en værdi på 250 kr.?

Værsgo til ordføreren.

Lur mig, om det er tilfældet i mere end maksimalt 1 pct. af de tilfælde, der har været.

Værsgo.

Nu vil jeg ikke beskyldes for at lure nogen, men jeg tror, at det sagtens kan være tilfældet i mere end 1 pct. af tilfældene, og jeg tror netop, når Socialdemokraterne selv påpeger, at det primært er højtlønnede, der får en mobiltelefon af deres arbejdsgiver, at det skyldes, at det er så dyrt, for det kan jo slet ikke betale sig at give en billig telefon til sin medarbejder; og det er der, problemet ligger. Det er jo derfor, at almindelige socialdemokratiske arbejdere ikke får en mobiltelefon, selv om man i stort set alle jobs i Danmark skal bruge telefon for at kunne udføre sit arbejde.

Ordføreren.

Men det har jo stadig væk ikke noget med arbejdssituationen at gøre; det er jo den private andel, der kommer, når man kommer hjem fra arbejde, der er til beskatning. Hvis arbejdsgiveren vælger at stille telefon til rådighed, er den jo ikke beskattet. Det er jo den private andel, der bliver beskattet. Og igen: Jeg gætter på, at i langt de fleste tilfælde – specielt for dem, der betaler topskat – er det ikke en telefon nede i den prisklasse, som ordføreren her taler om.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Undskyld, må jeg ikke lige bede den socialdemokratiske ordfører om at tørre af. (Malte Larsen (S): Jeg rørte godt nok ikke ved feltet, men det har vi ikke en regel om, vel?). Det har vi ingen regler om, nej. Den næste ordfører bedes holde sig klar. (Malte Larsen (S): Stakkels pult). Den må bare lide og tåle det. (Malte Larsen (S): Nu skal vi snart have en bytter her). Det skal ske.

Værsgo til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Tak, fordi De Konservative har fremsat det her forslag. Det er jo meget relevant, for det her er endnu et sted, hvor den her regering har øget skatter og afgifter. Den har fjernet en aftalt skattelettelse i forhold til arbejdsgiverbetalt telefon og internet, for det havde vi aftalt i den tidligere regering. Derfor synes vi også, at det er et meget positivt forslag.

Man kan sige, at der i øjeblikket, hvor alle danskere stort set er sendt hjem på hjemmearbejde, jo er en ekstra dimension i det her. Det er også en dimension, som vi i hvert fald er opmærksomme på, fordi det her med, hvornår de forskellige ting er et personalegode, bliver jo presset i de her tider. De fleste danskere arbejder hjemmefra, og det har de gjort et år. Så det er en meget relevant problemstilling.

Når vi desværre ikke kan støtte forslaget, er det, fordi vi ikke har en finansiering, og vi kan ikke love noget, vi ikke kan finansiere, for så holder man ikke det, man lover – og vi går meget op i at holde, hvad vi lover. Så vi er meget positive over for forslaget, men kan desværre ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Det er jo fair, at Venstre ikke kan støtte forslaget. Det, jeg er nysgerrig på, er sådan den principielle holdning fra Venstre, og om man ikke er villig til at støtte forslag, som bliver finansieret ved at henvise til det finansielle råderum. Er det sådan en principbeslutning, at man ikke vil det, og at man ikke betegner det finansielle råderum som en mulig finansieringskilde? Det er jeg lidt nysgerrig på hvordan Venstre ser på.

Værsgo til ordføreren.

I Venstre har vi lagt beslag på en hel del af det finansielle råderum til den demografiske udvikling, så vi kan sikre, at danskerne stadig væk får et højt velfærdsniveau, og derfor er det økonomiske råderum ikke lige så stort for Venstre, som det er for Nye Borgerlige, som ikke har de samme ønsker til velfærdsudvikling i Danmark.

Spørgeren, værsgo.

Det er fair nok, men det er bare, om man har en principiel beslutning om, at man ikke vil bruge det finansielle råderum til skattesænkninger. Altså, det er jo det, jeg spørger ind til. For Venstre har jo selv stillet forslag, hvor man bruger det finansielle råderum som en del af finansieringen, og så undrer jeg mig over, at man afviser andre forslag, forslag om skattesænkninger. Man kan sige, at man hellere vil bruge pengene på noget andet, men hvis man siger det, med henvisning til at man ikke vil bruge det finansielle råderum til det, så undrer jeg mig lidt over principperne i det.

Værsgo.

Grundlæggende mener vi, at man jo skal finde en finansiering, som er mere holdbar end bare altid at henvise til det finansielle råderum. For det kan man gøre rigtig mange gange, men på et eller andet tidspunkt løber man jo tør for penge, og derfor skal man danne sig et samlet overblik over, hvor mange penge man rent faktisk bruger.

Vi har ikke plads på nuværende tidspunkt i vores økonomi til at kunne sætte penge af til det her, men vi synes, det er et positivt forslag, og vi vil gerne se positivt på det en anden gang. Så det er jo ikke, fordi vi er imod forslaget. Men vi har ikke pengene, og vi kan ikke foreslå noget, vi ikke kan finansiere, for så kan vi ikke holde, hvad vi lover.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Her behandler vi så et forslag fra Det Konservative Folkeparti, en udmøntning af deres eget finanslovsudspil – dem har vi haft mange af de sidste par dage, og det er jo helt fair. Her handler det om, at man vil fjerne beskatningen på arbejdsgiverbetalt telefon og internet. Det er jo en diskussion, vi har haft en del gange hen over de sidste år, fordi vi jo tidligere i den blå blok – med det flertal, vi havde – fjernede den her beskatning, og rød blok har så indført den igen. Og nu har vi så et forslag om at afskaffe den igen.

Så det kommer nok ikke bag på nogen, at vi sådan set er tilhængere af at fjerne den, fordi vi sådan set også stemte for det dengang. Vi synes jo egentlig grundlæggende, at vi skal se en arbejdsgiverbetalt telefon som et arbejdsredskab. Altså, jeg tror egentlig, at det er blevet meget åbenlyst for folk specielt her i coronatiden, at det har været meget gavnligt, at man har været fleksibel og har kunnet arbejde hjemmefra og være tilgængelig, uanset hvor man var henne, altså selv om man ikke nødvendigvis sad inde på kontoret.

Så jeg tror egentlig, at det er gået op for de fleste, at det faktisk giver god mening, at man har et redskab, der hedder en arbejdsgiverbetalt telefon. Men der er også bare det ulogiske i den måde, man har indrettet lovgivningen på, for det er jo så spøjst i dag, at hvis man får stillet en iPad til rådighed eller en computer til rådighed af sin arbejdsgiver, som man jo også kan bruge privat, og hvor man jo teoretisk kunne sige, at det også er noget, der er sat i stedet for en lønudgift, så må man gerne bruge den privat uden at blive beskattet af det. Men får man tilsvarende en iPhone stillet til rådighed, som jo kan det samme – altså, begge dele kan jo bruges privat til at se en film på eller til at spille på eller læse nyheder, eller hvad man nu vil – så bliver man beskattet af den. Hvorfor er der den forskel, at man er beskattet af den ene og ikke af den anden? Det synes jeg da egentlig grundlæggende virker ret ulogisk.

Så er der den anden problemstilling, som er nævnt i forslaget, og som hr. Rasmus Jarlov også gjorde opmærksom på i sin korte bemærkning: at beløbet egentlig også grundlæggende er ret højt. Man bliver beskattet af 3.000 kr. om året, og det skal jo sammenlignes med, at man godt kan gå ud og få et abonnement som privatperson for måske omkring en hundredkroneseddel, hvilket så på et år giver 1.200 kr. Men her bliver man beskattet af 3.000 kr., så der er et eller andet, der ikke hænger sammen, heller ikke hvad angår beløbet.

Så hvis man skulle holde fast i, at man skal beskattes af det, fordi det er et personalegode, der erstatter løn, så synes jeg i hvert fald, at man om ikke andet burde kigge på, om beløbet måske ikke burde sættes ned, så det afspejlede det, prisen er på et mobilabonnement. For da man lavede den her beskatning, var prisen på abonnementer også højere, men der har været så meget konkurrence på det her marked, at priserne faktisk er faldet ret drastisk hen over årene, og det er jo sådan set godt for forbrugerne, men så skal beskatningen vel også følge med, altså når prisen falder.

Så er der en udfordring med det, som sådan set er den, vi har med de fleste af de konservative forslag nu, og det er: Hvad koster det? Og hvor skal pengene komme fra? Det har man ikke rigtig redegjort for, heller ikke i det her forslag. Man henviser til arbejdsmarkedsreformer, men hvilke arbejdsmarkedsreformer? Det kunne være meget rart at vide lidt om, inden man stemte om sådan et forslag. Så vi er enige i målet med det, og vi har jo også tidligere været med til at afskaffe beskatningen i Folketinget, men når der er et forslag, som der ikke er nogen pris på og ikke er nogen finansiering på, så bliver det jo ret svært at stemme direkte ja til det. Så jeg ved ikke, om vi ender med at skulle stemme hverken for eller imod, eller hvordan vi håndterer det. Man kan måske tage en diskussion i udvalgsbehandlingen om, om man kan justere på den her sats på de 3.000 kr., altså om man kan finde en enighed om det eller finde en anden måde at løse det på.

Men vi kan ikke stemme direkte ja, fordi vi hverken kan se, hvad det koster, eller hvor pengene skal komme fra. Men vi er jo enige i intentionen om, at den beskatning skal væk, hvilket vi også tidligere har stemt for.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Mange tak til Dansk Folkeparti for også at stå ved det, som vi havde aftalt inden valget. Det er vi glade for i Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil bare korrigere hr. Dennis Flydtkjær. Altså, man kan faktisk få et abonnement ned til 10 kr. om måneden. Jeg har selv en telefon, som jeg købte for 200 kr., og den har jeg haft i hvert fald i 5 år, så den repræsenterer en værdi på ca. 40 kr. om året, og så har jeg et telefonabonnement på 10 kr. om måneden, og det er så 120 kr. Så det er 160 kr. om året, det koster mig at have den telefon. Men hvis jeg havde givet sådan en til en medarbejder i en virksomhed, ville den medarbejder blive beskattet af 3.000 kr. om året, og det er fuldstændig ude af proportioner. 3.000 kr. om året er meget, meget dyrt for et telefonabonnement og en telefon. Selv hvis man giver en iPhone, som jo også holder nogle år, så tror jeg, det er svært at komme op på de 3.000 kr. om året i gennemsnit. Så det er urimelig højt sat at blive beskattet af 3.000 kr.

Værsgo til ordføreren.

Jeg var ikke klar over, at man kunne få et abonnement helt ned til 10 kr. Det lyder rigtig billigt – jeg tænker, at der så er nogle forbrugertakster, der kommer efterfølgende. Men det er jo op til den enkelte at indrette sig efter det.

Men pointen er jeg helt med på, og det var også det, jeg sagde i min tale, altså at de 3.000 kr. er højt sat. Hvis man alene tager udgangspunkt i mobilabonnementet – jeg ved godt, at der også er en telefon, der følger med, men det må man gå ud fra er arbejdsgiverdelen af det – så er det jo alligevel 250 kr. om måneden, og jeg har faktisk ikke oplevet, at man kan finde et mobilabonnement til 250 kr. om måneden. Jeg har faktisk ikke set nogen, der er så høje – så god er konkurrencen da trods alt på markedet. Tak for spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin fra SF, der bedes holde sig klar. Værsgo.

Tak. Der er jo blevet brugt flere argumenter for det her forslag. Det bliver bl.a. motiveret med behovet for effektiv digital kommunikation. Men det forekommer ikke så sandsynligt, som jeg ser det, at skatten her lægger nogen synderlig begrænsning på muligheden for at kommunikere. Altså, de mennesker, der får arbejdsgiverbetalt telefon, har jo i langt de fleste tilfælde råd til at betale for det gode. At afskaffe skatten vil koste en del penge, og skattesænkningen vil være skæv. Og Konservative foreslår, at afskaffelsen af skatten bl.a. finansieres gennem arbejdsmarkedsreformer. Jeg tvivler på, at vi kan blive enige med Konservative om, hvilke typer reformer der skal laves på det område, og vi synes heller ikke, at skatten skal afskaffes. Så det er jo sådan set meget nemt.

Det er blevet sagt her i debatten, at det er lidt mærkværdigt, at man skal betale skat af en iPhone, men ikke af en iPad. Og det er jo, fordi en iPad er at betragte som en computer. Men jeg kan godt forstå, at det virker lidt underligt – det vil jeg da gerne anerkende. I forlængelse af det vil jeg gerne takke for idéen til måske at lave en skat på iPads fremadrettet. Det kan være, at SF kan bruge det som finansiering i fremtidige finanslovsforslag. Så får vi også rettet op på den skævhed.

Vi er imod forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Hr. Carl Valentin sagde, at det var svært at finde pengene til at finansiere det her forslag. Så jeg vil spørge: Kunne man f.eks. have finansieret det ved at have ladet være med at lave en ulovlig nedslagtning af minkbranchen? Det er de der ca. 19 mia. kr., det koster. Forslaget her koster 600 mio. kr. om året, og det er alligevel ret mange år, man kunne have givet danskerne lov til at have en mobiltelefon uden at blive beskattet af det, for alle de døde mink.

Ordføreren.

Det er jo lidt svært at lave om nu. Den beslutning er jo truffet, så man kan nok ikke finansiere en afskaffelse af skatten på telefoner osv. med ikke at give erstatning til minkavlerne, for det har vi jo besluttet at gøre. Så nej, det kan man ikke finansiere det med.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rune Lund. Værsgo.

Enhedslisten bakker op om og er glade for, at det nye flertal efter valget i juni 2019 finansierede finansloven for 2020 ved bl.a. at rulle denne skattenedsættelse tilbage. Og i år vurderes den at indbringe 600 mio. kr., og de penge er blevet brugt til bl.a. Enhedslistens prioriteter for finansloven for 2020, bl.a. flere ressourcer til psykiatrien samt en række grønne initiativer.

Vi synes, det var fornuftigt at tilbagerulle denne skattelettelse, som ret markant kom de vellønnede til gode. Tidligere beregninger viser, at knap 40 pct. af skattelettelsen gik til den tiende indkomstdecil, altså de 10 pct. med de højeste indkomster. Derfor mente vi dengang som nu, at det er en god måde at finansiere progressive og grønne initiativer på, og derfor kommer Enhedslisten naturligvis heller ikke til at støtte dette beslutningsforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen for Nye Borgerlige, som bedes holde sig klar. Værsgo.

Her har vi et forslag til at afskaffe skatten på arbejdstelefon og arbejdsgiverbetalt internet. Vi synes, det er et fornuftigt forslag fra Det Konservative Folkeparti, og det støtter vi selvfølgelig.

Det er et forslag, som har sin historik fra et finanslovforslag tilbage fra 2017, det må have været i forhold til finansloven 2018. Og jeg kan huske, da det kom, at jeg undrede mig over, hvorfor det var, at man ikke indførte det fra 2019. Hvorfor rykkede man det til 2020 i forhold til at indføre det? For man vidste jo, at der skulle afholdes et valg i 2019, og derfor var der mulighed for, at man så kunne sige, at hvis der kom et skifte i magten, ville man bare lade være med at indføre det her. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis man havde været lidt mere handlekraftig og havde fjernet det fra 2019, så kunne det være, at det ville have været mere vanskeligt for en ny regering at indføre en ny skat i stedet for bare at lade være med at sige, at man vil sætte den i gang.

Nå, men det er jo historieskrivning. Vi synes, det er et godt forslag. Så bliver der også nævnt det her med, at det kommer mest topskatteydere til gavn. Og hvis man kigger på de tal, som der var i svaret dengang, viste det sig jo, at der var 276.000, som ikke var topskatteydere, og som blev berørt af det her. Og at der var 236.000, som var topskatteydere, og som ville blive berørt af det. Så der var altså flere, som ikke betalte topskat, og som ville blive berørt, end ellers. Så det er bare lige for at få det faktuelle på plads.

Men vi kan sagtens støtte forslaget fra Konservative.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

Det her er grundlæggende et godt forslag, men det er jo noget mærkeligt noget at komme med sådan en udtalelse om, at det så kommer topskatteyderne til gode. Men det er jo så også dem, der betaler mest i skat, og de må så ikke få noget som helst. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få lavet en beregning på, om det her forslag ikke reelt set ville være med til at fremme beskæftigelsen, altså arbejdsudbud og antal timer, der bliver arbejdet. Jeg tror da, at vi alle sammen er enige om, at det godt nok havde set skidt ud, hvis folk ikke havde kunnet arbejde hjemmefra i den tid, vi har været igennem. Derfor har jeg meget, meget stor sympati for forslaget.

Det er bare sådan, at vi i KD har fremlagt en 2030-plan, og der har vi prioriteret skattelettelserne på topskatten, som vi skal diskutere her om lidt, beskæftigelsesfradraget og afskaffelse af generationsskiftebeskatningen. Så har vi prioriteret nogle udgifter i den offentlige sektor og lavet et regnestykke, som giver en balance på 2 mia. kr., og jeg vil gerne holde den balance på 2 mia. kr. Det gør, at det er vanskeligt lige at bruge 600 mio. kr., hvis man ikke finder dem et andet sted.

Men jeg vil godt være med til sammen med Det Konservative Folkeparti og andre, der vil støtte det her, at finde den konkrete finansiering til at gennemføre forslaget her, fordi det er fornuftigt, og fordi vi gerne vil have folk til at arbejde mere. Det er der måske nogle der ikke vil, men det er sundt for samfundsøkonomien, og når man gerne vil have folk til at arbejde mere, skal man jo ikke beskatte arbejdet og de instrumenter, der bruges til arbejdet, mere. Men jeg kan selvfølgelig godt se, at problemet med sådan et forslag her er, at man kommer til at give SF og Enhedslisten nogle nye beskatningsidéer, men vi må så håbe, at de ikke bliver realiseret.

Vi vil meget gerne gå konstruktivt ind i det her, men for nuværende kan jeg ikke lige trække pengene op af lommen. Jeg vil gerne være med til at se på det, men jeg synes helt grundlæggende, at når man fremsætter forslag i Folketinget, må man godt være en lille smule konkret med sin finansiering, for det gør det lettere for os andre at støtte de formål, vi gerne vil være med til at støtte. Så med disse ord er det et måske.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Mange tak for en positiv modtagelse af vores forslag. Jeg vil også gerne rose Kristendemokraterne og hr. Jens Rohde for de økonomiske planer, som de har lagt frem. Jeg var jo en lille smule jaloux, da jeg den anden dag så, at CEPOS havde lavet en oversigt over, hvilke partiers finanslovsforslag der gav størst vækst i bnp og beskæftigelsen, og så, at Kristendemokraterne marginalt havde overhalet Det Konservative Folkeparti, som ellers havde et meget ambitiøst finanslovsforslag, som det mest økonomisk ambitiøse parti i Danmark. Så det synes jeg er rigtig flot, og så tager vi revanche her med vores næste udspil, kan jeg så love, for det vil vi ikke have siddende på os.

Men jeg er helt enig med hr. Jens Rohde i, at det jo er lidt absurd – også når vi taler om at digitalisere Danmark og ruste os med god teknologi osv. – at vi beskatter mobiltelefonen. Ud over at det er ekstremt bureaukratisk og besværligt, er det i øvrigt også dårligt for miljøet, fordi man opfordrer folk til at rende rundt med to telefoner – en arbejdstelefon og en privat telefon. Så tak for støtten. Og så skal vi alle sammen måske være lidt mere grundige med vores forslag og have forberedt dem og snakket med andre partier, inden vi fremsætter dem, så vi kan finde en løsning på det.

Tak for det. Vi deltager i hvert fald meget gerne konstruktivt i diskussionen om at finde de penge. De skal kunne findes. Og jeg synes stadig væk, det kunne være interessant, hvis der kunne laves en beregning på, hvor meget det fremmer de ekstra timer, der rent faktisk bliver arbejdet. For det tæller jo også i det samlede regnskab.

Godt. Den næste korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak – og det var gode og konstruktive toner fra Kristendemokraterne. Nu står der »arbejdsmarkedsreformer« i De Konservatives forslag til, hvordan finansieringen kunne blive. En arbejdsmarkedsreform kunne jo i hvert fald være dimittendsatsen. Hvordan har Kristendemokraterne det med den? Kunne det være et finansieringsforslag?

Værsgo.

Det har vi ikke drøftet, og det har vi ikke taget stilling til. Det indgår ikke i vores plan. Jeg tror godt, jeg vil bidrage til at se, om man kunne finde pengene andre steder. Og jeg mener faktisk, der er forskellige muligheder. Man kan også lave småjusteringer af vores egen plan. Det er jeg sådan set åben over for. Jeg kan ikke lige stå og forholde mig til dimittendsatsen her.

Spørgeren, værsgo.

Nej, det er også helt fair. Det var bare et sted, hvor man kunne finde det, hvis vi skulle finde finansieringen i nogle arbejdsmarkedsreformer. Og så tænkte jeg bare, at det jo kunne være, at KD også havde en holdning til det, for det er jo også noget, der vil øge arbejdsudbuddet ret betragteligt, hvis man ændrer på dimittendsatsen. Men tak for svaret.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti foreslår, at skatten på arbejdsmobiltelefoner bliver afskaffet. Det er i dag sådan, at hvis man har fået en mobiltelefon af sin arbejdsgiver, skal man betale skat af 3.000 kr. årligt, også hvis man har en meget billig telefon, som har en værdi på langt, langt mindre end 3.000 kr. om året. Det er en smålig skat, det er bureaukratisk, og det er dårligt for miljøet, for det betyder, at man enten skal acceptere at blive beskattet af 3.000 kr. om året, eller også skal man have to mobiltelefoner: en privat og en, som man kun bruger til arbejdet. Det er jo meget få jobs i Danmark, som man kan varetage uden at have en telefonbog på sig, så man skal jo have en telefon på den ene måde eller den anden måde. Vi synes, det er meget oplagt og rimeligt, at arbejdsgiverne leverer det arbejdsredskab, og vi synes, det er hensigtsmæssigt, at man kan nøjes med at have én, således at man også kan bruge den ene mobiltelefon, man har fået af sin arbejdsgiver, privat.

Principielt er det jo rigtigt, at hvis man får noget af sin arbejdsgiver, som man også kan bruge privat, skal det beskattes, for ellers vil arbejdsgivere begynde at give deres medarbejdere fjernsyn, biler og alt mulig andet i stedet for løn for at undgå beskatning. Men mobiltelefoner er ikke noget, arbejdsgivere giver deres medarbejdere for at undgå beskatning. Det er et nødvendigt arbejdsredskab. Det er meget lang tid siden, at en mobiltelefon var et luksusgode for de rige, og i dag fremstår det altså noget nidkært, at staten ikke kan unde folk at have en telefon, uden at den straks skal beskattes.

Vi havde besluttet at afskaffe skatten på arbejdsmobiltelefoner. Den røde regering genindførte den. Vi forstår ikke hvorfor, og vi foreslår, at vi genafskaffer denne skat.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er en kort bemærkning fra hr. Malte Larsen. Værsgo.

Tak. … [Lydudfald] … tage ordføreren gennem et eksempel, som jeg opfatter som mere realistisk end det, ordføreren selv præsenterede før. Jeg har været på Stofas hjemmeside og på forsiden valgt den billigste internetopkobling, som koster 4.800 kr. om året. Jeg har været på Telmores hjemmeside og valgt den billigste, der var på forsiden, til 299 kr. om måneden. Jeg har konstateret, at en helt almindelig iPhone 7 hos POWER koster 6.500 kr. Det er vel realistisk, at sådan en bliver udskiftet hvert andet år, hvis man altså kan nøjes med en iPhone 7. Og her har jeg så ikke forholdt mig til udgifterne til etableringen, men i alt giver det 11.600 kr. om året. Er det også i ordførerens optik korrekt, at de 11.600 kr. vil blive beskattet med skatteværdien af 3.000 kr. om året?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Altså, jeg vil være meget forundret, hvis hr. Malte Larsen ikke kan finde et mobiltelefonabonnement til mindre end omkring 11.000 kr. om året. Nu er jeg lige gået ind på OK Mobils hjemmeside her meget, meget hurtigt, mens vi taler, og der kan jeg se, at man, i forhold til noget af det første, der kommer op, kan få et abonnement til 79 kr. om måneden. Så vi er altså ikke deroppe, og jeg har altså selv et abonnement til 10 kr. om måneden, som jeg så har fundet ved at lede grundigt efter noget, der er meget billigt, og det er selvfølgelig uden opkald; det kommer så oveni, men det er et abonnement, hvor man bare kan ringe til mig.

Så vi er langt under 3.000 kr. om året, og derfor er det total urimeligt, at man bliver beskattet af så højt et beløb, selv hvis man har en meget, meget billig telefon og et meget billigt telefonabonnement. Telefonen selv kan du få for 200 kr. Så 3.000 kr. er voldsomt, synes jeg, og jeg synes, det er urimeligt, at man skal beskattes af meget mere, end man får værdi af sin arbejdsgiver.

Værsgo til spørgeren.

Ordføreren valgte så behændigt ikke at forholde sig til, at jeg her både snakkede om en internetopkobling, om en mobiltelefon og om en udskiftning af mobiltelefonen til 11.000 kr. om året – det opfatter jeg som noget, der sker ude i virkeligheden. Jeg tror ikke på, at arbejdsgiverbetaling foregår på den måde, som ordføreren påstår, ret tit. Så siger jeg bare: Hvis man får de værdier stillet til rådighed, altså for mere end 11.000 kr. om året, er det så ikke en billig beskatning, altså hvis man kun bliver beskattet af 3.000 kr. om året?

Værsgo til ordføreren.

Jo, jo, det er det jo. Hvis man får for 11.000 kr. og kun bliver beskattet af 3.000 kr., er det billigt, men det er jo heller ikke det, jeg gør indvendinger imod. Jeg gør indvendinger imod, at man, hvis man får meget mindre, også bliver beskattet af 3.000 kr. om året. Det er dér, problemet ligger. Og det er jo derfor, at det netop primært er folk med relativt høje lønninger, som får mobiltelefoner af deres arbejdsgiver. Så hvis nu Socialdemokraterne vil være med til at lave en mere rimelig beskatning, så det også kunne betale sig at give en billig telefon til sine medarbejdere, så var der flere medarbejdere, også helt almindelige socialdemokrater, der ville få sådan en telefon.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Grunden til, at jeg tager ordet, er egentlig det eksempel, hr. Malte Larsen kom med, som jo indbefattede en internetforbindelse, så vil ordføreren ikke bare bekræfte, at hvis man får en internetforbindelse, er der faktisk ikke skat på den, hvis man har adgang til virksomhedens systemer? Det, der er spøjst, er, at hvis man så har en telefon, som også har adgang til internettet og til virksomhedens systemer, er der beskatning på den. Det er jo det, der er det lidt paradoksale i det her, ikke? Vil ordføreren ikke bare bekræfte, at med det eksempel, som Socialdemokratiet kom med, hænger det sådan ikke sammen, for der er ikke skat på en internetforbindelse, hvis man har adgang til mailserveren, til filserveren, og hvad der ellers kan være af andre ting?

Værsgo.

Jo, det er i hvert fald også sådan, jeg har opfattet reglerne. Ellers tror jeg, at jeg i hvert fald skylder lidt i skat, for jeg mener ikke, at jeg betaler skat af den internetforbindelse, jeg har derhjemme, som er betalt af Folketinget. Jeg mener også, at det er sådan, reglerne er.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jens Rohde. Værsgo.

Det er bare, fordi det bliver en sådan lidt mærkelig diskussion om abonnementer. Med det kendskab, som ordføreren har til dansk erhvervsliv, kan ordføreren så ikke bekræfte, at langt de fleste virksomheder jo køber sådan en erhvervspakke, og så er der jo en ganske klækkelig rabat på både det ene og det andet, og at de der tal, som Socialdemokraterne rejser rundt med, næppe holder for en nærmere prøvelse?

Værsgo.

Jo, jeg har i hvert fald meget, meget svært ved at se, at man skulle kunne komme op på 11.000 kr. om året, selv hvis man tog både internetforbindelse og telefonforbindelse, altså, så forhandler man dårligt, vil jeg sige.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)