Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 214:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe feriepengesystemet.

Af Lars Boje Mathiesen (NB), Naser Khader (KF) og Alex Vanopslagh (LA) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først skal vi sige velkommen til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Mange tak for det. Og tak for muligheden for at drøfte det danske feriepengesystem, selvfølgelig ikke mindst for også igen at få lejlighed til at rose arbejdsmarkedets parters store stykke arbejde i ferielovudvalget ved tilblivelsen af den nye ferielov. Det er en ny lov, hvor der blev indført et helt nyt feriesystem med samtidighedsferie; et arbejde, hvor lønmodtagerne og arbejdsgiverne via deres repræsentanter satte sig sammen og fandt løsninger på svære problemstillinger.

I dag skal vi så behandle et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance. Partierne har i forening valgt at fremsætte et forslag om at afskaffe feriepengesystemet – et spørgsmål, som fra tid til anden dukker op i forskellige sammenhænge. Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at danskerne godt kan finde ud af at spare op og håndtere deres private økonomi. De mener derfor, at det er formynderisk, at danskerne ikke kan få deres egne penge straks, men skal gøre brug af et feriepengesystem.

Helt overordnet må jeg starte med at fastslå, at ferielovens formål er at beskytte lønmodtagernes sikkerhed og sundhed. Med det gældende feriesystem sikres lønmodtagere betaling til at holde ferie for, og arbejdsgiveren sikres, at deres medarbejdere har interesse i at give såvel hoved som krop et velfortjent pust indimellem. Det er rigtig godt for arbejdsmiljøet og medvirker til at forebygge nedslidninger.

Jeg kan godt frygte, at et system, hvor lønmodtageren får udbetalt sine feriepenge sammen med lønnen kunne friste til, at lønmodtagerne får holdt mindre ferie. Det ville hverken tjene den enkelte lønmodtagers sundhed eller samfundet, da det alt andet lige ville føre til en hurtigere nedslidning af arbejdsstyrken.

Når det så er sagt, er Danmark desuden forpligtet til at overholde EU's arbejdstidsdirektiv, og de her regler sætter grænser for, hvor meget vi nationalt kan ændre på ferieloven. F.eks. har lønmodtagere efter EU's arbejdstidsdirektiv ret til 4 ugers årlig betalt ferie. Her må ferien ikke erstattes af en kontant godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører. Det betyder, at det ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten, at feriepengene udbetales sammen med lønnen, da det netop indebærer en væsentlig risiko for, at de optjente feriepenge ikke bruges til at holde ferie for. Danmark har i denne sammenhæng også givet mulighed for, at den femte ferieuge, som ferieloven giver ret til, kan udbetales, uden at ferien holdes.

Ferieloven er i vid udstrækning også en del af de kollektive overenskomster og dermed en del af balancen mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige, at en ændring af ferieloven ville kunne forrykke balancen mellem arbejdsmarkedets parter. Med det på plads kan vi så også konstatere, at Danmark for nylig fik en ny ferielov, som trådte i kraft den 1. september 2020; en ferielov, som arbejdsmarkedets parter står bag, og som et enigt Folketing bakkede op om.

Med den nye ferielov har vi som sagt fået indført samtidighedsferie, så man kan holde ferien, umiddelbart efter at man har optjent ferien. Det er et meget stort fremskridt for især nye på arbejdsmarkedet og for personer, der midlertidigt har været væk fra arbejdsmarkedet. Tiden, hvor lønmodtageren optjener ferie det ene år og først kan afholde ferien i det efterfølgende ferieår, er altså forbi. De optjente feriepenge kommer derfor meget hurtigere til udbetaling end tidligere, når ferien holdes.

Men nu tilbage til forslaget. For regeringen er det vigtigt at fastholde systemet med en optjening og en efterfølgende betaling, når ferien holdes, da det sikrer lønmodtageren mulighed for hvileperioder i form af ferie. Og ja, det er bestemt regeringens holdning, at feriepengene skal i lønmodtagernes lommer. Lønmodtagerne skal bare bruge dem til at holde et velfortjent hvil i en travl hverdag; et hvil, hvor de ikke skal bekymre sig om økonomi.

Helt afslutningsvis vil jeg igen slå fast, at konsekvenserne af forslaget ville være en overtrædelse af EU-retten. Regeringen ser derfor ingen grund til at afskaffe feriepengesystemet. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Feriepengesystemet er jo et klasseeksempel på et system i en barnepigestat. I stedet for at man får udbetalt hele sin løn, tager staten 12,5 pct. af grundlønnen og sætter dem ind på en konto. Så skal man derefter ansøge om at få pengene udbetalt, som om det er statens penge, som man kun allernådigst kan få, hvis man opfører sig som en god socialdemokrat og holder sin ferie. Argumentet er, at ellers vil folk ikke spare penge op til deres ferie.

Men hvorfor er det, regeringen mener, at lige præcis feriepenge skal der være en særlig statslig konto til? Regeringen mener vel ikke, at der skal være en statslig konto, og at man trækker penge fra folks løn og sætter dem ind på den særlige konto, så folk kan spare op til en bil eller til julegaver eller alt muligt andet? Så hvorfor går regeringen ind for den særbehandling i forhold til ferie? Eller sagt på en anden måde: Hvorfor går regeringen ind for, at vi skal have den her meget umyndiggørende, dyre og bureaukratiske ordning?

Ministeren.

Tak for det. Jeg finder i virkeligheden anledning til også at stille hr. Rasmus Jarlov et spørgsmål, for den her nye ferielov var jo rent faktisk en lov, der blev vedtaget, da hr. Rasmus Jarlov selv var en del af den daværende regering. Betyder det, at hr. Rasmus Jarlov også dengang fortrød sin medvirken ved tilblivelsen af den lov?

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg synes, vi har et system, der i dag fungerer, og som sikrer, at lønmodtageren får holdt ferie trygt med sin løn i orden, og som i øvrigt også samtidig lever op til de EU-regler, der er på området. Derfor finder vi ikke nogen grund til at ændre i ferieloven, lige efter vi har vedtaget en helt ny ferielov, i øvrigt da hr. Rasmus Jarlov selv sad i regering.

Værsgo til hr. Rasmus Jarlov.

Hvis det virkelig er begrundelsen for, at regeringen går ind for feriepengesystemet, er vi ude på tynd is her, må jeg sige, for beskæftigelsesministeren ved jo godt, hvordan det fungerer i Folketinget. Der stemmer man for ting, som forbedrer, i forhold til hvordan situationen er i dag, også selv om man har nogle ønsker om at gå endnu videre. Vi ønsker at afskaffe feriepengesystemet i Det Konservative Folkeparti. Det har jeg altid ønsket. Det vil ministeren kunne finde utallige blogindlæg og alt mulig andet om gennem mange, mange år. Så nej, vi har selvfølgelig ikke ændret holdning. Men jeg kunne godt tænke mig at høre regeringens holdning til og forsvar for, at vi skal have den her umyndiggørende, bureaukratiske ordning.

Ministeren.

Jeg synes jo egentlig, jeg har redegjort meget fint for det. For det første deler jeg ikke synspunktet om, at det er umyndiggørende eller noget som helst andet. Vi har et system, der fungerer, og som sikrer, at lønmodtageren rent faktisk får holdt den ferie, som han eller hun har optjent retten til. For det andet har vi samtidig et system, der er i fuld overensstemmelse med de EU-regler, der er på området. Det er vi jo tilfredse med.

Tak for det. Og den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak. Jeg skal bare lige have bekræftet, at det er regeringens opfattelse, at man ikke vil kunne ændre det danske feriepengesystem uden at være i konflikt med artikel 7 i arbejdstidsdirektivet. Arbejdstidsdirektivet handler jo om at sikre 4 ugers ferie uden nedgang i løn eller uden indtægtsgrundlag. Det handler jo ikke om, at det danske feriepengesystem skal opretholdes. Der er en lang række andre lande, der har et andet feriepengesystem. Så er det ikke korrekt, at man godt ville kunne afskaffe den her, således at de feriepenge bare indgik i lønnen, og når lønnen så kom ud over 12 måneder, ville du stadig væk have ret til at kunne holde dine 4 ugers ferie med løn og stadig væk, uden at det ville være i strid med EU-retten?

Værsgo til ministeren.

Jeg føler mig ikke er sikker nok i min viden til i mine svar til at kunne give en nærmere EU-retlig analyse af det, altså at man, hvis man indretter systemet på en bestemt måde, vil kunne finde en måde at gøre det på inden for de hjemler, der er i arbejdstidsdirektivet. Så det må jeg vende tilbage til hr. Lars Boje Mathiesen om på skrift.

Det, jeg til gengæld bare kan konstatere – og det er jeg blevet oplyst af vores dygtige jurister i Beskæftigelsesministeriet – er, at et forslag som det, der er lagt op til i beslutningsforslaget, ikke ville være i overensstemmelse med EU-retten.

Lars Boje Mathiesen.

Det, som EU-retten siger, er, at man er sikret 4 ugers ferie uden tab af indtægt. Men det har man jo heller ikke, hvis man har fået de 12,5 pct. løbende igennem året. Så er det jo ikke uden indtægt. Så er det bare spredt ud over året og ikke via et statsligt system. Så jeg vil godt have et skriftligt svar på, om det er korrekt, at man ikke kan lave en ordning, som de f.eks. har i Tyskland, hvor det er indbefattet i lønnen, i den naturlige løn hen over året, og derved er man altså sikret fuld løn under sin ferie. Og dermed vil det ikke være i strid med EU-retten.

Ministeren, værsgo.

Og det skriftlige svar leverer vi naturligvis meget gerne. Altså, regeringens holdning, som jeg også har gjort rede for, er jo, at vi hverken ser eller deler analysen af, at vi har et system, der fejler noget. Tværtimod har vi et system, der understøtter, at alle lønmodtagere rent faktisk får holdt ferie med den løn, de har optjent, og samtidig får det sammenhængende hvil på arbejdsmarkedet, som vi også som samfund er glade for at alle får taget sig.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af. Mens ministeren spritter af, kan vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til forslagsstillerne for at tage initiativ til en drøftelse af det danske feriepengesystem. Man kan sige, at det jo et eller andet sted er meget godt at få en anledning til fra Folketingets talerstol at rose et godt system og parterne bag det her – så tak for det.

Jeg kom - også i forhold til ministerens tale – til at tænke på, at med den samtidighed, som er kommet ind i den nye lovgivning, så er det nok der, hvor vi anskuer tingene meget, meget forskelligt, og jeg vil sige – og nu siger jeg det så på engelsk: If it ain't broke, don't fix it. Altså, hvis ikke der er noget galt, hvorfor skal vi så begynde at reparere på noget, som rent faktisk fungerer? Det er egentlig bare lige for at sige, at det er der, hvor jeg tror vi anskuer det her lidt forskelligt. Vi synes fra Socialdemokratiets side faktisk, at vi på det her område har et system, som fungerer rimelig godt.

Der bliver brugt ord som formynderi og manglende frihed, og der bliver sagt, at danskerne jo selv kan håndtere deres privatøkonomi. Og vi er sådan set ikke uenige i, at det kan danskerne godt finde ud af, og jeg synes i og for sig heller ikke, at vores feriepengesystem nødvendigvis er udtryk for det modsatte. Jeg synes, at det feriepengesystem, som vi har indrettet, er med til på en eller anden måde både at sikre, at der er en sikkerhed, og at der er noget beskyttelse rent sundhedsmæssigt, i forhold til at vi ved, at den her ferie bliver afholdt, og at der rent faktisk er økonomi til den.

Jeg tror også på, at det i forhold til vores virksomheder på sigt er en fordel, at vi har nogle medarbejdere, som i de her perioder har mulighed for at restituere sig. Så kan man sige, at de jo bare kan få pengene via lønnen, og så kan de selv vælge, men der er altså en risiko for, at vi kommer til at tabe en gruppe på den måde – det er jo noget af det, der er bekymringen ved det her.

Man kan sige, at det, der er hele essensen i ferieloven, støtter vi fra Socialdemokratiets side sådan set fortsat. Vi kan også være bekymret for, hvilken konsekvens det vil have for afholdelsen af ferien, hvis vi afskaffer den her automatiske ferieopsparing, som vi har lagt ind. Man kan jo godt forestille sig et eller andet scenarie, hvor det er dem, der i forvejen er ekstremt hårdt presset, som nu ikke ser anledning til at holde ferie, men hellere vil skabe et bedre økonomisk råderum. Det er bare for at sige, at det for os at se er en dårlig løsning på den lange bane. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Der er også blevet nævnt noget om EU's arbejdsdirektiv og de kollektive aftaler, der ligger på det her område, og det er jo i hvert fald et af argumenterne for, at der ligger noget rent direktivmæssigt. Så er jeg sådan set med på, som vi hørte fra Nye Borgerlige før, at man måske kan indrette sig på nogle andre måder, hvor man på en eller anden måde kan omgå det her. Men vi synes bare helt grundlæggende fra Socialdemokratiet side, at vi faktisk har en meget god model, som har vist sin bæredygtighed igennem rigtig lang tid, og vi ser sådan set ikke anledning til, at vi skal gå ind og ændre på det.

Så med de ord kan vi fra Socialdemokratiets side altså ikke anbefale beslutningsforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er også et par korte bemærkninger, og her igen er det først hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge, om Socialdemokratiet går ind for, at vi skal have en tvangsopsparing til f.eks. julegaver. Når nu Socialdemokratiet går ind for, at vi skal have en tvangsopsparing til ferie, hvorfor så ikke gå skridtet videre og lave tvangsopsparinger til alle mulige andre vigtige formål: husleje, en ny bil? Det er jo ting, der umiddelbart er vigtigere end, at man får sparet op til sin ferie. Så hvorfor er det, at vi skal have den her mærkelige ordning, hvor vi umyndiggør borgerne og tager 12½ pct. af deres grundløn og sætter dem ind på en særlig konto i stedet for bare at give folk deres penge fra starten af? Kan folk ikke godt selv administrere deres penge og magte at spare op til deres ferie? Det tror jeg i hvert fald, at de mennesker, som jeg repræsenterer, godt kan finde ud af og vil sætte pris på.

Hr. Henrik Møller.

Ja, det tror jeg faktisk hr. Rasmus Jarlov har rigtig meget ret i, altså lige den sidste del af det. Men altså, det er jo ikke tilfældigt, at der er kommet et EU-direktiv. Det er jo ikke tilfældigt, at arbejdsmarkedets parter rent faktisk laver aftaler på det her område, som har en lang historie. Vi har jo ikke en lang historie for, at der skal laves tvungne opsparinger til alt muligt andet i forhold til den løn, der er. Lige præcis ferie og ferielov er jo baseret på en historik, i forhold til at vi har haft et samfund, hvor lønmodtagerne i og for sig ikke var sikret eller garanteret ferie. Det er jo noget af det, vi har fået ind i en ferielov. Her sikrer vi og sørger så også for, at den bliver afholdt. Jeg ser ikke nogen problemer med den model, vi har skabt, og jeg synes ikke, at det er noget, der giver anledning til, at vi skal lave nogle yderligere opsparinger til ferie eller påske eller alt muligt andet.

Hr. Rasmus Jarlov.

Der er jo ingen, der har så stor respekt for historiske begrundelser som Det Konservative Folkeparti. Men alligevel kan det jo ikke alene være en begrundelse for, at man skal bevare noget, at man historisk havde nogle problemer med, at folk ikke var garanteret deres ferie. Folk er garanteret deres ferie – det er jo lovpligtigt, at man skal kunne holde sin ferie. Så feriepengeordningen betyder alene, at der er en tvungen opsparing til at holde ferie. Så jeg savner begrundelsen for det. Hvis vi skal umyndiggøre borgerne på den måde, skal der være gode, tungtvejende grunde til det. Det er egentlig et ret stort overgreb, at vi tager 12½ pct. af deres løn.

Tak. Værsgo.

Jeg synes, at det er sådan lidt modsatrettet forstået på den måde, at det, der blev spurgt ind til, var, hvad forklaringen er på, at man sparer op til feriepengene og ikke til en bil eller til påske eller til julegaver eller alt muligt andet. Og det var det, jeg prøvede at sige før i en historisk kontekst, nemlig at det sådan set er det, der er årsagen til, at vi står med den model, som vi har i Danmark. Og vi har det bare sådan fra Socialdemokratiets side, at vi synes, den fungerer godt; vi synes, den sikrer, at vores medarbejdere rent faktisk får holdt den her ferie, og at der rent faktisk er økonomi til det. Så vi synes, at vi har en model, der fungerer. Og som jeg sagde: Hvorfor ændre på noget, der fungerer godt?

Tak for det, og så vil jeg gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen for en kort bemærkning.

Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor Socialdemokratiet ikke kan se, at der er et problem med at tage 12½ pct. af folks penge og så sige: Du skal bruge dem til det her. Jeg kan godt forstå det fra et socialdemokratisk synspunkt, men det er også derfor, at der fra et borgerligt synspunkt er et problem med, at staten skal diktere, at man skal spare de her 12½ pct. op, fordi vi vil have, at man skal bruge dem til det her. Og jeg vil godt lige anfægte noget: Der er ingen, der her er inde at pille ved arbejdstidsdirektivet, nr. 7, omkring de 4 ugers ret, som er EU-bestemt, eller den overenskomstmæssige ret til at holde ferie.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Mener man ikke, at tyske arbejdstagere har rettighed til at holde ferie?

Henrik Møller.

Nu er det jo sådan set et udgangspunkt i det forslag, som er fremsat af De Konservative, og som vi diskuterer her. Altså, jeg blander mig ikke nødvendigvis i, hvordan de andre lande har indrettet det, men jeg forholder mig til, hvordan vi i Danmark har skruet det her sammen, og der er det bare, jeg siger, at jeg synes, vi har fundet en god model, som fungerer, og hvor der med samtidigheden i den seneste ændring, der har været, og som har været en bred beslutning i Folketinget, jo er en opbakning til det feriepengesystem, vi har, og som i øvrigt også er drevet af arbejdsmarkedets parter, som i nogle af de her forhandlinger jo har været med til at lave det, som vi ophøjer til lov. Det kan jeg simpelt hen ikke nødvendigvis se problemet i. Men vi ser jo forskelligt på det, og det er vel fair nok.

Lars Boje Mathiesen.

Problemet er, hvis man har en løsning, som ikke rigtig virker i Danmark, for det gjorde den jo ikke; ellers havde man ikke behøvet at lave den om. Hvis det var den gyldne løsning, havde man ikke behøvet at lave den om, da man lavede den om senest. Derudover kan det jo godt være, at det her er en dyr og bureaukratisk og administrativt tungere løsning for erhvervslivet, der koster mere og er mere bøvlet, end hvad en anden løsning kunne gøre, end hvad en anden løsning kunne være, og derfor kunne det faktisk være en gevinst for erhvervslivet og derfor også for arbejderne, hvis man skiftede over til et system, der var mere simpelt.

Henrik Møller.

Jeg tror bare, jeg må gentage mig selv og sige, at jeg tror, vi ser forskelligt på det her.

Tak for det svar, og så er der ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører. Jeg kan se, at hr. Bent Bøgsted er klar, men vi skal lige først sige velkommen til hr. Stén Knuth fra Venstre. Værsgo til Venstres ordfører.

Tak for ordet, og tak for, at vi kan få drøftet feriepengesystemet. I Venstre deler vi jo langt hen ad vejen forslagsstillernes ønske om at ændre feriepengesystemet. Vi mener grundlæggende også, at langt de fleste lønmodtagere er fint i stand til at varetage deres egen økonomi og spare op til at afholde ferie. Som liberalt parti tror vi på menneskets frihed og har tillid til, at mennesker selv kan træffe beslutninger i deres eget liv. Det falder os ganske naturligt.

Men spørgsmålet er også mere komplekst end som så, og det har vi allerede fået belyst under de første spørgsmål her. I politik er det ofte sådan, at der er flere nuancer end som så. Og selv om vi gerne sammen med forslagsstillerne vil se på mulighederne for at ændre feriepengesystemet, som vi kender det i dag, vil vi dog ikke kunne stemme for forslaget, som det ligger her. Og det er der lige et par grunde til.

Noget af det er nævnt af ministrene, nemlig det her med, at vi jo igennem EU er forpligtede til at sikre 4 ugers betalt ferie årligt. Det er en garanteret rettighed under EU’s arbejdstidsdirektiv. Og derfor kan man ikke bare fjerne feriepengesystemet, som vi kender det i dag, på den måde, som også forslaget fremstiller det her. Vi mener, at det er værd at kigge ind i det område og se på, hvordan vi inden for EU-retten kan gøre systemet mere liberalt, også for den enkelte arbejdstager. Det vil vi gerne have lov til at arbejde videre med i udvalget. Og derfor håber vi på, at vi i udvalgsarbejdet kan få lov til at diskutere, hvordan vi kan skabe mere frihed på det her område.

Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen denne gang. Værsgo.

Jeg havde et håb om, at Venstre, Danmarks Liberale Parti, havde kunnet se sig ud af den her formynderiske barnepigestat, som feriepengesystemet er, altså at man ville væk fra det. Det, som forslaget gør, er jo ikke at fjerne folks ret til at holde ferie; det fjerner heller ikke folks ret til at holde ferie med løn; det fjerner bare det her rigide system, og så putter man de 12½ pct. ind over de resterende 12 måneder, som man så får. Så det er jo ikke sådan, at man lige pludselig skal holde ferie uden løn, og det er heller ikke sådan, at man pludselig mister sin ret. Vi mister bare det her rigide system, hvor staten mener, de har ret til at fastholde nogle af de penge.

Ordføreren.

På lange stræk er Venstre jo enige med Nye Borgerlige i de betragtninger, som Lars Boje Mathiesen nævner her, og derfor vil vi også gerne have lov til at diskutere det videre i udvalget. For der ligger faktisk nogle spørgsmål, som ministeren jo også påpegede – kan vi egentlig det, og hvordan kan man gøre det, hvis det overhovedet er muligt? Det vil vi gerne have lov til at drøfte videre, også med Nye Borgerlige.

Lars Boje Mathiesen.

Godt, og det gør vi hjertens gerne med Venstre, absolut. For der er jo en lang række EU-lande, som ikke har det her rigide feriepengesystem, og de er ikke i konflikt med EU-retten. Så til forestillingen om, at det, hvis man fjerner det og deler det ud på 12 måneder og giver det til borgerne i stedet for, lige pludselig skulle gøre, at man vil komme i konflikt med EU-retten, vil jeg sige, at så tror jeg nok, at Tyskland ville have haft et problem for lang tid siden. Så jeg glæder mig til at debattere det. Og så håber jeg på, at Venstre kan se, at de bekymringer, man har, reelt set ikke behøver at være der, og så kunne det potentielt set være et fælles borgerligt projekt, vi kunne gå til valg på næste gang.

Stén Knuth.

Tak. Og vi tager meget gerne diskussionen op og drøfter videre, hvordan vi kan gøre det. Men jeg synes også, man må sige, at der fra talerstolen her er blevet påpeget, at der er nogle problemstillinger, vi skal have boret ud, inden vi kan kigge ind i nogle løsninger. Om vi så fælles skal gå til valg på det, må vi jo så se, når vi kommer dertil.

Tak til hr. Stén Knuth. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af, inden ordføreren går ned. Mens hr. Stén Knuth gør det, skal vi sige velkommen til hr. Bent Bøgsted, som er DF's ordfører. Værsgo, hr. Bent Bøgsted.

Tak for det, formand. Det her beslutningsforslag er sådan set en gammel kending, dog med lidt nyt, for nu er Nye Borgerlige kommet med i den ultraliberale klub, der vil afskaffe feriepengene for den danske lønmodtager ved at sige: De skal udbetales. Jeg giver egentlig hr. Rasmus Jarlov ret. Hans vælgere, der typisk er månedslønnede, og som får løn under ferien, har ingen problemer med, at feriepengesystemet bliver afskaffet. De har slet ingen problemer med det. Alle dem, der er månedslønnede – der er også rigtig mange HK'ere, der er månedslønnede – har ingen problemer i den forbindelse, fordi de får løn under ferien. Dem, det går ud over, hvis man afskaffer det her, er de sidste 20-30 pct. af de danske arbejdere, som Nye Borgerlige og hr. Lars Boje Mathiesen ikke repræsenterer, for det er åbenbart nogle andre arbejdere, man repræsenterer. Det er ikke dem, der kommer i knibe, og som står i banken og har problemer med at betale nogle regninger, hvor banken så vil sige: Du har nogle penge stående her. Så siger man: Jamen de er opsparede til ferie. Så siger banken: Jamen det er vi ligeglade med; du skal betale dine regninger. Det er sådan, det foregår i banken i dag. Det er sådan, det foregår for de lavestlønnede, hvis de har nogle penge stående – værsgo at betale ved kasse et. Det er dem, som Dansk Folkeparti også gerne vil sikre, i forhold til at de også har en måned, hvor de har penge til at betale de faste udgifter.

For vi skal huske på, at feriepengene ikke er beregnet til, at man skal rejse på ferie; de er beregnet til at betale de faste udgifter. Og hvis ikke man har råd til at spare op til en ferie, må man bruge pengene til at betale de faste udgifter med. Men banken er også hurtig til at sige: Du har nogle penge stående her. Det har jeg selv prøvet, før jeg kom ind i Folketinget, da jeg arbejdede som specialarbejder. Der var ingen kære mor ved kasse et, selv om man havde sparet nogle penge op, men det er der andre, der aldrig har prøvet. Det må vi bare konstatere. Derfor synes jeg, det er sørgeligt, at man laver et angreb på feriepengesystemet. Selvfølgelig kan man diskutere, om ikke det kan laves mere smart. Det kan sagtens være. Der står også, at man så kan lave aftaler med banken om, at pengene skal være der. Ja, men banken er nu engang en bank; de skal tjene penge, og de vil have deres penge ind igen. Der er det bare at betale ved kasse et, hvis man har nogle stående der. Så kan det ikke hjælpe at sige: Vi har lavet en aftale om, at de var til ferie. Så siger banken: Jamen du har en regning her, du skal betale. Der er altså ikke nogen kære mor eller noget at komme efter der. Det må vi bare konstatere.

Det ville også være svært at lave en fritvalgsordning i den forbindelse, hvor man stadig væk kunne have feriepenge, og hvor alle dem, der er månedslønnede, sagde: Vi behøver ikke få dem nu, for vi kan bare få dem udbetalt løbende. Det kan de sagtens få, men det kan resten ikke; de timelønnede kan ikke i den forbindelse. Og det er dem, som vi i Dansk Folkeparti også varetager interessen for. Vi varetager interessen for alle lønmodtagere, uanset om det er højtlønnede eller lavtlønnede, om de er håndværkere eller ufaglærte, eller hvad de er. Uanset hvad skal man varetage deres interesser. Det gør vi ikke ved at sige, at vi afskaffer feriepengesystemet, så de får pengene udbetalt løbende og så selv skal administrere dem. Det er heller ikke nemt at administrere penge, hvis man har nogle stående på en konto og man gerne vil i byen en aften. Så bruger man lige lidt af de penge, man har stående der, og så har man ikke til ferien. Det er så nemt at sige: Jamen bare lav en aftale med banken; I kan selv administrere det. 70 pct. af de danske arbejdere kan sagtens selv administrere det, men som folketingspolitikere har vi også ansvaret for at tage hånd om de sidste 20-30 pct., der har problemer.

Vi kan ikke bare lovgive for 70 pct. af lønmodtagerne. Vi er nødt til at lovgive for alle, og så kan det godt være, der er nogle, der siger: Jamen hvorfor skal jeg ikke bare have dem udbetalt, for jeg kan sagtens selv administrere dem? Ja, det er fuldstændig rigtigt, og alle dem, der sidder herinde i Folketinget i dag, kan sagtens selv administrere dem, men det er der godt nok mange andre der ikke kan, når man er ude på arbejdsmarkedet. Så der skal man bare lige tage højde for, at der f.eks. kan være en lille familie, der hører til de lavtlønnede, hvis bil eller vaskemaskine går i stykker, eller hvad det nu er, man skal bruge penge til. Og det er ikke altid, man bare lige kan gå hen og låne i banken. Så kan man selvfølgelig tage et kviklån. Det vil jeg stærkt fraråde, for det er noget skidt. Så siger banken: I har nogle penge, der står på en konto; dem kan I bruge af. Så siger man: Jamen de er til ferie. Så siger banken: Det er vi ligeglade med; I kan betale her; I kan ikke låne penge af os.

Derfor kan vi ikke støtte det her forslag. Vi tager hånd om de 20-30 pct., der har behov for, at feriepengesystemet er der.

Tak for det. Den første, der har bedt om ordet, er faktisk hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti.

Hr. Bent Bøgsted kaldte det i sin tale for ultraliberalt at ville afskaffe feriepengesystemet – det synes jeg er meget voldsomme ord. Og så siger hr. Bent Bøgsted, at det ville gå ud over de svage, hvis man afskaffede feriepengesystemet. Altså, hvordan bliver man stillet dårligere ved, at man får pengene udbetalt sammen med sin løn, i stedet for at pengene bliver sat ind på en feriekonto, hvor man så bagefter skal huske at søge om at få pengene udbetalt? Hvordan stiller det nogle dårligere, hvis vi afskaffede det system og lod folk råde over deres egne penge? Det kan da aldrig være dårligt, at man får pengene med det samme. Det er da netop derved, at man kan undgå at skulle tage et kviklån, som hr. Bent Bøgsted også nævnte i sin tale, hvis vaskemaskinen går i stykker og man havde pengene med det samme. Man kommer jo netop til at skulle tage det kviklån, hvis man ikke har pengene, fordi de står på en anden konto, i stedet for at man kan råde over dem.

Så forklar lige, hvordan det går ud over de svage, hvis man afskaffede feriepengesystemet.

Bent Bøgsted.

Jamen det skal jeg gerne gøre, hr. Rasmus Jarlov, for det gjorde jeg også i 2017, da hr. Rasmus Jarlov fremsatte det her forslag. Så siger hr. Rasmus Jarlov, at man kan tage de penge til vaskemaskinen, hvis man har pengene stående på sin egen konto – så skal man ikke tage et kviklån. Men så har man ikke pengene til at betale faste udgifter med, for de penge, man får i feriepenge, er til at betale de 4 ugers faste udgifter. De er ikke beregnet til, at man skal rejse på ferie – det er til at dække de faste udgifter i den måned, man holder ferie. Hvis ikke pengene står der, har man ingen penge til at betale de faste udgifter med i den måned – og så står man med en vis del af kroppen i vandskorpen.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jamen jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg forstod det, og det er helt ærligt. Jeg har simpelt hen svært ved at se, at det, at pengene falder senere, skulle være en fordel for nogle mennesker.

Jeg forstår så meget, at hr. Bent Bøgsted siger, at så kan folk komme og tage pengene, hvis man har nogle kreditorer, som man skylder penge, hvis de står på kontoen, i stedet for at de står på feriepengekontoen. Men så kan de jo bare tage dem senere, når pengene kommer til udbetaling. Altså, jeg forstår ikke, hvordan det kan være en fordel, at man får taget sine penge.

Bent Bøgsted, værsgo.

Jamen det er, fordi de feriepenge, man har til at stå på en feriekonto, erstatter en lønindkomst for en måned. De erstatter lønindkomsten for de 4 uger, man nu har tvungen ferie. Det vil sige, at kreditorerne ikke kan tage de penge, der skal bruges til at betale de faste udgifter med i den måned. Men hvis de står på kontoen, kan banken sige, at man kan bruge de penge til at betale kreditorerne med.

Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg synes, det er trist at se, hvordan Dansk Folkeparti er blevet sådan et socialistisk systemparti. Det synes jeg. Men det er nok et produkt af, at man har siddet herinde i så mange år, og mange af DF's medlemmer har siddet på et dobbeltmandat og vel nogle af dem på et trippelmandat. Så man har været vant til at få de her vederlag tæt på 1 mio. kr. eller derover, og så har man ikke forståelse for, hvordan virkeligheden er for folk derude.

Det her er jo formynderi af værste skuffe, og når Dansk Folkeparti siger, at de kerer sig for 20-30 pct., som man siger ikke selv kan finde ud af at håndtere deres penge, hvad er det da for noget? Selvfølgelig kan de da finde ud af det, og hvis de har lidt svært ved det, er det jo ikke sværere, end at man får lavet en budgetkonto i ens bank. Man går ind og siger til sin bank: Ved du hvad, jeg skal holde ferie i den her måned, kan I ikke lige sørge for at ordne det. Det er der rigtig mange danskere der gør, og så bliver det delt ud på 12 måneder. De ved nogenlunde, hvad de har i indtægt, så laver de en budgetkonto, og så overfører de penge til den, således at de er sikre på, at de har til udgifterne. Tænk at forestille sig, at der er en bank, der så vil sige: Ved du hvad, vi tømmer hele din konto den her måned, og så kan du ikke betale dine regninger. Så har man godt nok siddet herinde for længe, hvis man ikke ved, hvordan det foregår i virkeligheden derude.

Bent Bøgsted.

Så vil jeg lige sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at jeg nok er den herinde, der har været længst ude på det pulserende arbejdsmarked, ude på fabrikkerne. Jeg ved godt, at nogle af mine kolleger siger, at de har været på arbejdsmarkedet, og så har de måske siddet i en fagforening. Men jeg har været ude på fabrikkerne, nede på jorden; det har hr. Lars Boje Mathiesen ikke været ret længe. Og så vil jeg gerne have mig frabedt at blive beskyldt for at tjene over 1 mio. kr. Det gør jeg ikke. Jeg har ikke dobbeltmandat. Jeg tjener ikke over 1 mio. kr., og jeg ved godt, hvordan det foregår ude hos de almindelige lønmodtagere, hvis de skal i banken og de har problemer med at betale. Det har jeg mine tvivl om at hr. Lars Boje Mathiesen gør.

Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren skal lytte efter. Jeg sagde, at det gælder nogle af Dansk Folkepartis medlemmer herinde i parlamentet. Jeg snakkede ikke om ordføreren. Men der er en del af medlemmerne, som har dobbeltmandater, og måske har nogle af dem endda trippelmandater. Og så kan jeg godt forstå, at man ikke længere kan forstå værdien af en mønt. Det er nok der, problemet er. Men jeg kan love dig for, at derude, hvor jeg kommer fra, vil man gerne have de her 12,5 pct., for det kan være, at man netop kan bruge dem til løbende at betale de regninger, som man har brug for. De mennesker derude på gulvet kan ikke se, hvorfor staten skal holde de her penge og de skal umyndiggøres som et eller andet lille barn, der skal have fredagsslik. De mener godt, at de kan selv.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen jeg vil så bare lige sige, at jeg egentlig også lige nu og her betragter Nye Borgerlige som et lille barn, der skal have fredagsslik. Det der med dobbeltmandater eksisterer også i Nye Borgerlige, har jeg kunnet forstå på det hele. Til det her med, at dem, der er ude på arbejdsmarkedet, godt kan administrere de her 12,5 pct., vil jeg sige: Ja, 70 pct. af de danske arbejdere kan godt, men ikke de sidste 20-30 pct., som hr. Lars Boje Mathiesen i hvert fald ikke repræsenterer, selv om Nye Borgerlige kalder sig det andenstørste arbejderparti. I repræsenterer ikke dem ude på arbejdsmarkedet, der har problemer; I har ingen social profil.

Tak. Der er endnu en kort bemærkning, og denne gang er det til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vi har også både vælgere og medlemmer, som optjener ret til feriepenge og får dem udbetalt, når de holder deres ferie, og der er ingen af dem, der siger til os: Nu skal I sørge for at bevare feriepengesystemet til os; det har vi brug for for at sørge for, at vi har penge til vores ferie. Ingen af vores LA-medlemmer eller vælgere har sagt til os, at vi skal beskytte det her. Tværtimod klapper de i deres hænder, når vi siger, at vi gerne vil afskaffe det. Er det Dansk Folkepartis vælgere, som har behov for den beskyttelse? Er det af hensyn til Dansk Folkepartis vælgere, at vi skal sørge for, at de får sparet penge op til ferien, for det kan de ikke finde ud af selv?

Ordføreren.

Der er rigtig mange af vores vælgere, der godt kan finde ud af det selv – det er fuldstændig rigtigt. Vi har flere vælgere, der kan finde ud af det, end Liberal Alliance har. Men vi tager også hensyn til de svageste.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, ja, lige for øjeblikket har Dansk Folkeparti måske flere vælgere end Liberal Alliance, men altså, Dansk Folkeparti er på vej ned, og vi er på vej op, så det kan jo være, at vi mødes på et tidspunkt.

Men det vil altså sige, at der simpelt hen er medlemmer og vælgere i Dansk Folkeparti, som kommer til hr. Bent Bøgsted og siger: Nu må du altså endelig sørge for, at vi indbetaler de der 12,5 pct. til en konto, som vi kan få udbetalt til ferien, for ellers er vi bange for, at vi bruger pengene, inden vi får ferie. Det er der DF-vælgere som går til hr. Bent Bøgsted og beder om.

Ordføreren.

Jeg har nu ikke fået nogen henvendelser fra nogle, der siger, at vi skal afskaffe feriepengesystemet – det må jeg ærligt indrømme. De folk, jeg har snakket med, er både lavtlønnede og højtlønnede, og de synes, det fungerer udmærket. Så jeg har ikke fået henvendelser om, at vi skulle gå i brechen for at få det her system afskaffet.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke flere korte bemærkninger, men vi skal lige have sprittet af. Imens kan jeg byde velkommen til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Jeg var bragt helt ud af fatning lige før. Jeg fik at vide, at Liberal Alliance var på vej opad, og det kan jeg selvfølgelig også høre; eftersom man har et udgangspunkt på tre mandater, kan det jo være vanskeligt at komme længere ned, men jeg glæder mig til at se nærmere på de tal.

Jeg vil bare sige, at jeg godt nok synes, det er hurtigt, at vi igen skal diskutere reglerne for feriepenge. Det er jo meget kort tid siden, at et enigt Folketing vedtog den nye ferielov, og jeg synes egentlig også, at det i respekt for, hvor meget turbulens sådan nogle store ting betyder for lønmodtagerne og i øvrigt også for arbejdsgiverne, da godt nok er hurtigt derefter, vi nu skal vende helt op og ned på det hele igen. Jeg synes også, at det er et så vigtigt emne, at jeg, når vi skal behandle det, så tror, det er en rigtig god idé, at vi gør det i et tæt samarbejde med fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne.

Jeg synes, at feriepengesystemet giver tryghed for lønmodtagerne. Familierne kan se frem til ferien uden bekymringer for, om der er penge på kontoen, eller om de skulle have været brugt til noget andet. SF kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så skal vi lige have sprittet af. Så er det Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak, formand. Det er ikke så længe siden, at vi har fået en ny ferielov, en ordning, der fra september sidste år har sikret samtidighedsferie, som jo betyder, at man som lønmodtager kan afholde sin ferie i den samme periode, som man optjener den. Det var en ret vigtig forbedring, særlig for dem, der er nye på arbejdsmarkedet, fordi man så kan undgå at skulle vente et helt år på at afholde betalt ferie.

Når jeg fremhæver det, er det for at pege på, at vi i Radikale Venstre, hvis vi synes, der er noget, der kan forbedres, så er villige til at kigge på det. Men vi deler ikke synspunktet om, at der skulle være noget galt med ferieloven, som den er i dag, og når der ikke er noget galt, ser vi heller ikke nogen grund til at ændre det, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for ordførertalen, men der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg troede faktisk ikke, at Radikale var sådan et formynderisk parti, som gik ind for, at borgerne skal behandles som små børn, der ikke selv kan råde over deres penge. Feriepengesystemet gør, at man tager 12,5 pct. af folks løn og sætter det ind på en konto, og så skal de bagefter ansøge om at få pengene, i stedet for at de bare får deres egne penge udbetalt med det samme.

Hvordan er det godt for nogen? Altså, hvem er det, det gavner, at de først får deres egne penge senere, og hvorfor skal vi bruge en masse penge på at administrere det? Det er besværligt både for borgerne, som skal lave de her ansøgninger, og det er også besværligt for virksomhederne, der skal sidde og holde øje med en særlig feriekonto, og som derved har flere forskellige betalinger og konti, de skal holde øje med, i stedet for at de bare kan udbetale folks løn, og at det så er ude af verden. Altså, hvem gavner det her system?

Samira Nawa.

Jamen jeg har skam hørt hr. Rasmus Jarlov bruge ordet formynderisk i sine spørgsmål til de øvrige ordførere, men jeg er simpelt hen ikke er enig i, at det er sådan, det forholder sig. Det her handler jo også om, hvad det er for et system, man gerne vil have, og der er vi jo så ikke enige med De Konservative i, at der ikke skal være nogen feriepenge, at der ikke skal være den her ferielov.

Men vi er sådan set helt enige i, at det ikke var optimalt, som det var tidligere, og at vi nu har en forbedring, og den skal da have lov til at virke, og i øvrigt mener jeg egentlig også, det er noget, som ikke kan fikses i et beslutningsforslag. Men i forbindelse med den tidligere ferielov var arbejdsmarkedets parter jo også ret tæt inde over, og det mener jeg også er nogle stemmer, der her skal høres, hvis man endelig skulle ændre det.

Værsgo, hr. Rasmus Jarlov.

Jeg syntes ikke rigtig, jeg fik svar på, hvem det gavner, men jeg kan faktisk godt selv give et svar. For det gavner de organisationer, som er med til at administrere systemet, men det er egentlig også de eneste, jeg kan få øje på som har nogen gavn af det. I gamle dage sagde man, at det, fordi der var en rentefordel, var en fordel for arbejdsgiverne, at de først senere skulle udbetale pengene, og så fik de mere likviditet i kassen. I dag betyder det ikke så meget, fordi renten er så lav, at den der rentefordel ikke er særlig stor, og derfor er der i dag også mere lydhørhed over for at afskaffe feriepengene. Altså, omkostningerne og umyndiggørelsen af borgerne står simpelt hen ikke mål med de mikroskopiske fordele, der kunne være for nogle virksomheder ved den her ordning.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror nu nok, at det gavner nogle ud over dem, som hr. Rasmus Jarlov kan pege på, nemlig alle de mennesker, som går på arbejde, og som egentlig har en tryghed og en sikkerhed i, at man også har noget ferie på et tidspunkt. Det tror jeg egentlig der er rigtig mange der finder en god tilfredshed i.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er bare lige for at få manet et par misforståelser i jorden. Det her handler ikke om ferieloven, det handler ikke om at ophæve ferieloven og retten til ferie. Nu har ordføreren sagt det et par gange, men det her forslag har intet – intet – med det at gøre. Derudover er det et beslutningsforslag; det er jo ikke et lovforslag. Så derfor er det jo ikke udmøntet i detaljer, hvad det skal, og vi beder regeringen om at komme med det, hvilket traditionelt er den måde, man gør det på med beslutningsforslag.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge, om Radikale Venstre, hvis man nu kunne fremlægge et system, som var mindre omkostningstungt og mindre administrativt tungt både for erhvervslivet og for borgerne, så ikke ville være interesseret i at kigge på sådan et system.

Værsgo til ordføreren.

Tak for belæringen om, hvad der er beslutningsforslag og lovforslag. Tænk, det havde jeg slet ikke fanget her 2 år efter, at jeg er blevet valgt til Folketinget.

Pointen her er jo, at vi er uenige. Vi mener sådan set fra Radikale Venstres side ikke, at beslutningsforslaget skal gennemføres. Vi mener ikke, at man skal have udbetalt pengene, men have dem på en feriekonto.

Lars Boje Mathiesen.

Nej, jeg har ingen trang til at belære. Men det var bare, fordi ordføreren sagde noget vrøvl oppe fra talerstolen, og så prøver jeg på at hjælpe ordføreren, hvad det angår. Når man så siger, at man ikke mener, at de skal have de her 12,5 pct. udbetalt, så kunne jeg tænke mig at spørge: Hvem er det, det gavner? Når vi ikke snakker om retten til ferie, hvilke borgere er det man mener at det gavner at der ikke udbetales de her penge, så de har dem på kontoen, så de kan bruge dem til hvad de har lyst til?

Samira Nawa.

Jeg mener, som jeg også sagde i mit svar til hr. Rasmus Jarlov, at det gavner de mennesker, som har en sikkerhed omkring, at der er nogle penge, som de kan bruge på det tidspunkt, hvor de gerne vil afholde ferie. Så er det jo klart, at det kunne man også gøre, hvis man fik dem udbetalt, og så kunne man selv sætte dem til side. Men jeg er sådan set godt tilfreds med den måde, vi har systemet på nu, fordi der vil være nogle, der har et behov for, at de her feriepenge kommer ud på en anden konto, og at de 12,5 pct. ikke bliver udbetalt med det første.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Mens der lige bliver sprittet af, byder vi Enhedslistens ordfører velkommen, og det er fru Jette Gottlieb. Værsgo.

Jeg synes, det er fint, at vi har en ferielov, og det synes jeg, fordi jeg egentlig gerne vil se på den anden side af det her problemkompleks, nemlig det, at der er noget, der sikrer, at arbejdskraften faktisk holder ferie.

Det er en samfundsmæssig langsigtet betragtning, som handler om, at man skal have ressourcer til at arbejde hele livet. Jeg synes, det er vigtigt, for det modsatte af den betragtning hedder jo noget i retning af, at firmaets arbejdskraft er noget, som man bruger og smider væk. Det er altså vigtigt, at man sikrer, at folk holder ferie, og det synes jeg er rigtig godt i forbindelse med ferieloven, og det er en af de måder, man kan gøre det på. For de mennesker, der ikke er fastansat med pension og ferie betalt hele deres voksne liv, betyder det, at man er nødt til at lave en ordning, der sikrer, at de kan få den feriemulighed, også når de er timelønansatte, bliver fyret tre gange om året og den slags ting. For hvem skulle ellers betale den periode, hvor de ikke har deres arbejde? Man kan jo ikke få dagpenge, hvis man f.eks. holder ferie. Altså, det kan være, det er vigtigt at lave den form for praksisvisning.

Det er nødvendigt, at vi holder ferie, ellers holder vi ikke livet ud, og derfor synes jeg, det er fint, at vi har en ferieordning, og det er fint, at vi har den måde, vi organiserer det på nu.

Tak for ordførertalen. Der kom lige en kort bemærkning her til slut. Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er bare for at få konkretiseret, at det her ikke handler om, om der skal være eller ikke være en ferielov. Det handler om, om der skal være et feriepengesystem til at administrere det her, eller om man kunne have et system, som rent faktisk var mere smidigt, og som ikke kostede så mange penge for erhvervslivet og ikke var så bøvlet, og hvor folk havde ret til pengene og ikke skulle huske at søge om dem.

Værsgo.

Jeg vil sige, at jeg synes, det er vigtigt, at folk har ret til ferie, og at det er vigtigt, at der bliver holdt ferie, og den måde, det bliver sikret på, er, ved at man gør det på den måde, for dermed bliver det jo finansieret af de arbejdsgivere, man har i årets løb, når man ikke er fastansat og har ferie med løn, ligesom vi er herinde f.eks.

Lars Boje Mathiesen.

Det er korrekt, men den ret til ferie er sikret i en anden lovgivning end den om feriepengesystemet. Det er bestemt af EU-arbejdsmarkedsdirektivet og arbejdstidsdirektivet og af andre steder og så de overenskomstmæssige ting. Det er ikke sikret ved feriepengelovgivning.

Jo, det er præcis understøttet af den måde, vores feriesystem er bygget op på. Det understøtter, at man har mulighed for at hævde sin ret til at holde ferie. Tak.

Tak for ordførertalen og tak for svarene. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Jette Gottlieb. Derefter skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo, hr. Rasmus Jarlov.

Vi håber, at Folketinget vil stemme for vores forslag om at afskaffe feriepengesystemet, som er så klart et eksempel på en barnepigestat. I stedet for at folk får deres fulde løn, tager staten 12,5 pct. af grundlønnen og sætter pengene ind på en tvangsopsparingskonto, og bagefter kan man kun få pengene, hvis man udfylder en ansøgning om at få dem udbetalt. Argumentet er, at folk ellers ikke ville få sat penge til side til at holde ferie for. Det er jo et mærkeligt argument. Der er jo mange udgifter, som det er vigtigt at man får sparet op til. Nyt hus, ny bil, julegaver og alt muligt andet kan borgerne jo normalt godt selv administrere. Vi har jo ikke en statslig konto til julegaver f.eks., selv om det da også er noget af en katastrofe, hvis man står juleaften og ikke har råd til at købe gaver til sine børn.

Ferie er jo ikke på den måde noget særligt, og derfor er det noget underligt noget, at vi på det her område umyndiggør borgerne på den måde. Det er dyrt og bureaukratisk, og det er ikke værdigt over for voksne mennesker, at vi behandler dem som børn på den her måde.

De, der forsvarer feriepengesystemet, siger, at det er godt for de svageste. Det er det ikke. Det er ikke godt for nogen, at man først får sine penge senere. Det kan aldrig være en fordel, at man får pengene senere, i forhold til hvis man fik pengene udbetalt med det samme sammen med sin løn. Så er der nogen, der siger, at det er godt for virksomhederne, at de får en likviditetsfordel, ved at de beholder pengene lidt længere, og det er jo så direkte på bekostning af lønmodtagerne, kan man sige, lidt mærkeligt, at vi står og forsvarer lønmodtagerne her over for virksomhederne, men altså, det er heller ikke godt for virksomhederne.

Det var måske godt for virksomhederne i gamle dage, hvor renten var tårnhøj, der var det vigtigt, at de havde en lille likviditetsfordel, ved at der stod nogle penge på en feriekonto i et kvartal længere. I dag betyder det ikke noget, at man får lov at beholde pengene i et kvartal, fordi renten er så lav og udgifterne ved at administrere den her ordning er betydelige for virksomhederne. Det gør deres økonomi mere uigennemskuelig, fordi man betaler forskellige beløb på forskellige tidspunkter og dermed har sværere ved at få et klart overblik over, hvad man egentlig skylder. Langt, langt de fleste virksomheder, og især de små virksomheder, vil bare gerne have det ud af verden, i stedet for at vi har den her tvangsopsparing.

Så lad os nu afskaffe det forældede system, som er udtryk for så umyndiggørende en tankegang, lad os behandle folk som voksne mennesker.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi skal have sprittet af, inden ordføreren går ned – det er fornemt.

Den næste ordfører i rækken er LA's ordfører. Værsgo til hr. Ole Birk Olesen.

Tak. Nogle gange bliver det her i Folketingssalen meget tydeligt, om man kommer ud af sådan en lønmodtagerlivsform, eller om man kommer ud af en sådan mere selvstændig livsform. Jeg kommer ud af det sidste, men jeg kan høre på mange politikere, at de kommer ud af den der lønmodtagerlivsform, og den er, som den er, på sin måde. Vi har også lært om den i samfundsfagsundervisningen: at det er sådan noget med, at man går på arbejde, fordi man skal gå på arbejde, og fordi man skal have penge til at holde fri. Det er ikke, fordi man egentlig går så meget op i at arbejde, men fordi man skal have penge til at holde fri. Det er det, vi får at vide i samfundsfagsundervisningen. Det er ikke noget, jeg påstår. Det er samfundsfagsunderviserne, der påstår det, overalt i landet; det står i bøgerne osv.

Jeg kan godt leve med, at folk har det sådan, altså at arbejde er noget, der skal overstås, og at så skal man hjem og holde fri. Det er helt fint. Det, jeg ikke forstår, er, når lønmodtagernes repræsentanter herinde i Folketinget, udover at de vil repræsentere de interesser, som man har i den livsform, så også mener, at hvis man har den måde at leve på, hvis man er lønmodtager, kan man simpelt hen ikke bestyre sit eget liv. Altså, ikke nok med, at man skal hjælpe vedkommende, skal man simpelt hen også bestemme over vedkommende, for når man er lønmodtager, kan man ikke finde ud af det der med at spare op til sin ferie – det kan man virkelig ikke. Så derfor bliver vi nødt til at tage 125 pct. af deres løn hver uge hver måned og sætte ind på en konto, og så kan de holde fri med den løn måske 4 uger om sommeren eller 3 uger om sommeren og 1 uge på et andet tidspunkt. Altså, én ting er, at man ser på arbejde på den måde, men at man som repræsentant for de folk, der ser på arbejde på den måde, også mener, at de simpelt hen ikke kan finde ud af at bestyre deres eget liv, går over min forstand; det forstår jeg ikke.

Der er masser af lønmodtagere ude i landet, som kan finde ud af at sætte penge til side på en budgetkonto til, at de f.eks. skal betale deres kvartalsvise afdrag på deres realkreditlån. Hvordan kan det være, at de kan finde ud af det? Burde de ikke have en eller anden tvangsopsparing til, at de kan betale afdragene på deres lån? Kan man virkelig overlade det til dem, at de selv skal oprette en budgetkonto og så sætte 3 måneders løn af til at betale de kvartalsvise afdrag på realkreditlånet? Det kan de vel ikke finde ud af, når de ikke kan finde ud af at sætte penge af og ind på en konto til at holde deres ferie med? Så selve det med overhovedet at optage et realkreditlån bliver man vel nødt til at have noget hjælp til, ifølge den her tankegang. Jeg har ikke den tankegang, og Liberal Alliance har den ikke, og derfor vil vi gerne afskaffe det her feriepengesystem. Vi kan kun se det som en fordel for folk, at de får deres løn udbetalt med det samme, og at de så kan sætte de penge af til at holde ferie med, som de har lyst til at sætte af til at holde ferie med.

Man må også sige, at folk er i forskellige perioder af deres liv, og i forhold til det der med, at man skal holde 4 ugers ferie for at få sine feriepenge udbetalt, kan det jo godt være, at man er i en periode af sit liv, hvor man faktisk har mere brug for at tjene penge, end man har brug for at holde ferie. Det er ikke noget, man bør gøre hele livet, men hvis man er 22 år og man gerne vil spare op til sit første hus eller et eller andet, kunne det jo godt være, at det år havde man mere brug for at gå på arbejde og tjene penge end brug for at holde ferie. Men det forbyder vi altså her fra Folketingets side. Der er et flertal i Folketinget, der forbyder folk at tænke selv på den måde, for uanset om man er 22 år, eller om man er 57 år, ved Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bare, at det er bedst, at man holder 4 ugers ferie i stedet for måske at holde 3 ugers ferie og så tjene nogle flere penge til f.eks. at købe sit første hus.

Vi er ikke dér, og derfor stemmer vi for beslutningsforslaget.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Der findes ikke en større umyndiggørelse og klientgørelse af borgerne end feriepengesystemet. Jeg ser det her billede af lille Gustav og hans fredagsslik for mig, hvor forældrene rationerer fredagsslikket, for ellers får lille Gustav ondt i maven, fordi han spiser det hele, og det er ikke godt for lille Gustav. Det er den tilgang, Folketinget har til voksne, myndige statsborgere. For når alt kommer til alt, mener man ikke rigtig, at danskerne kan tage vare på deres egne midler: Det går nok galt for dem, så det er nok bedst, at mor stat gør det for dem. Det er en opfattelse, som vi overhovedet ikke deler i Nye Borgerlige.

Forslaget handler ikke om at fjerne folks ret til at holde ferie, absolut ikke. Det handler om at fjerne det rigide system, hvor staten tager 12,5 pct. af borgernes penge, og så skal de gudhjælpemig ansøge om at få deres egne penge tilbage. Hvad er det for noget! Der er partier – Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og desværre også Dansk Folkeparti – der anfører, at det er liberalt, ja, Dansk Folkeparti kalder det endda ultraliberalt, at der er andre partier, der mener, at borgerne godt selv kan administrere deres penge. De siger: Hvad nu med dem, som ikke kan det? Men skal vi virkelig altid lave lovgivning for de få? Og hvad med alle dem, der godt kan det?

Når man nu mener, at folk ikke selv kan administrere at spare op til ferie, som partier som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener, hvorfor gælder det så kun ferie? Kan borgerne alligevel godt finde ud af at administrere at betale deres husleje? Ville det ikke være bedre, hvis staten gjorde det for dem? Langt de fleste kan godt, men hvad nu med dem, der ikke kan selv? Hvis der nu er 5 pct., der ikke kan selv, og som får problemer med at betale huslejen, ville det så ikke være bedre, at staten betalte den for os alle sammen? Vi oplever hvert år op til jul, at der er nogle, der måske ikke har fået sparet op til julegaverne. Med den her tankegang tænker de samme partier: Langt de fleste kan godt finde ud af at spare op til jul, men der er nogle, der ikke kan, så det er måske bedre, at staten holder lidt af alle folks penge tilbage, så der også er til julegaverne. Det er det, der ligger bag den tankegang.

I Nye Borgerlige mener vi, at vi skal afskaffe det nuværende feriepengesystem. Derfor har vi fremsat det her forslag sammen med vores gode venner i Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Vi mener godt, at folk kan administrere deres penge selv, og vi tror på, at folk vil afholde den ferie, de føler de har brug for.

Jeg vil takke Venstre for at være imødekommende og sige, at hvis der faktisk kan strikkes et system sammen, som er bedre og mere fleksibelt for arbejderne, så vi ikke umyndiggør borgerne, og som også kan virke for erhvervslivet, er de faktisk villige til at kigge på det. Desværre er der partier som Dansk Folkeparti, som mener, at det at lade borgerne beholde deres penge, fordi de godt kan administrere deres feriepenge, er udtryk for ultraliberalisme. Det er nok noget, som den kære ordfører har hentet fra pressekontoret, og han har nok fået besked på at huske at kalde Nye Borgerlige og Konservative og de andre for ultraliberale, for det slører jo billedet af, at man selv er røget helt over på den socialistiske fløj.

Men borgerne derude kan godt gennemskue det, og når jeg taler med folk derude, beder de os om herinde at sige: Lav nu om på det system; vi kan godt selv; vi har ikke brug for mor stat til at administrere vores penge. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.