Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 209:

Forslag til folketingsbeslutning om muligheden for at etablere et udrejsecenter i Grønland.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Med beslutningsforslaget B 209, som vi behandler i dag, ønsker Dansk Folkeparti, at regeringen skal undersøge mulighederne for at etablere et udrejsecenter i Grønland. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at der skal findes en langsigtet løsning på indkvarteringen af afviste asylansøgere, udviste kriminelle og personer på tålt ophold. Jeg er også enig med forslagsstillerne i, at de her udlændinge skal rejse hjem. Alle tre grupper har ulovligt ophold i Danmark. Vi skal derfor først og fremmest arbejde benhårdt på, at de, der ikke har lovligt ophold i Danmark, rent faktisk rejser ud.

De personer, som vi taler om i dag, er som udgangspunkt indkvarteret på et udrejsecenter, hvor de er pålagt en række kontrolforpligtigelser. Enlige udlændinge, der er på tålt ophold eller ikke medvirker til deres hjemrejse, har siden 2016 været indkvarteret på et udrejsecenter, der ligger i Midtjylland, som hedder Kærshovedgård. Lokalbefolkningen omkring det center har dermed i længere tid, nemlig omkring 5 år, løftet en stor byrde på vegne af hele det danske samfund, og jeg mener derfor, at vi skal aflaste dem.

Derfor arbejder vi også på at kunne præsentere en løsning, som netop vil aflaste dem, nemlig en løsning for indkvartering af udlændinge uden lovligt ophold, og det er en løsning, som vi har tænkt os at præsentere inden sommerferien. Men jeg mener ikke, at løsningen er et udrejsecenter i Grønland. Selv om jeg er enig med Dansk Folkeparti i intentionen med dette beslutningsforslag, kan jeg også sige meget klart, at et udrejsecenter i Grønland ikke er en del af regeringens plan for at motivere flere til at rejse hjem.

Om godt en måned er det den 21. juni, altså Grønlands nationaldag. Det var på samme dag i 2009, at Grønlands hjemmestyreordning blev afløst af selvstyreordningen. Selvstyreloven markerede et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Grønland og Danmark. Det er en lov, som regeringen står ved. Fundamentet i rigsfællesskabet er respekt for selvstyret og et respektfuldt og loyalt samarbejde mellem Grønland og Danmark. Vi vil fortsætte og udbygge det tætte samarbejde, som vi har med Grønland på en lang række områder. Og vi har ikke i den forbindelse – eller i nogen andre forbindelser – intentioner om at inddrage Grønland i arbejdet med at få flere udlændinge uden lovligt ophold til at rejse hjem.

Vi vil ikke støtte et forslag om at placere et nyt udrejsecenter i Grønland. Vi ser derfor heller ikke nogen grund til at rette henvendelse til Grønlands nyvalgte naalakkersuisut med henblik på at undersøge muligheden for at placere et udrejsecenter i Grønland. Tak for ordet.

Tak for talen, og der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jo, men nu venter vi igen, og igen igen har vi hørt, at det nu kommer inden sommerferien, og det må vi jo så gå og vente på. Jeg forstår ikke, når nu vi har debatten i dag, at ministeren så ikke kunne præsentere det. Så lang tid er der jo heller ikke til den mødefri periode, det er inden for en måned, så det må vi jo vente og se.

Men tilbage til, hvad vi foreslår, altså at man opretter et udrejsecenter ved flådestation Grønnedal i Sydgrønland, og det skal naturligvis være i samarbejde med hjemmestyret. Altså, vi går fuldt og helt ind for rigsfællesskabet, og vi ønsker ikke at trække noget ned over hovedet på grønlænderne, overhovedet ikke. Men det undrer mig faktisk, at regeringen, nu hvor det her forslag har ligget et stykke tid, overhovedet ikke har tænkt tanken, at man måske lige kunne spørge, hvad det grønlandske hjemmestyre synes om det. For det er selvfølgelig også noget, der skal være til fordel for Grønland.

Ministeren.

Vi synes ikke fra den danske regerings side, at det er fornuftigt at etablere sådan et udrejsecenter i Grønland, og som jeg har forstået udmeldingerne fra den grønlandske regering, har de det samme synspunkt. Og dermed mener jeg heller ikke, der er noget grundlag for at begynde at undersøge andet.

Fru Pia Kjærsgaard.

Men hvorfor ikke? Altså, jeg mangler en begrundelse. Jeg mangler simpelt hen en begrundelse. Man kan ikke bare sige, at det synes man ikke er nogen god idé. Hvorfor synes man ikke, det er nogen god idé? Grønland og Færøerne er en del af rigsfællesskabet. Altså, om det er Kærshovedgård, Grønnedal, Sydfyn, eller hvor man nu finder på at det her udrejsecenter skal være, er sådan set det samme, fordi det er riget, men vi synes, det er mest hensigtsmæssigt, at man lægger det et sted, hvor det vil være meget, meget svært at lave ballade, sådan som det er i forbindelse med Kærshovedgård.

Ministeren.

Det er jo ikke sådan, at danske borgmestre står på spring for at få placeret et nyt udrejsecenter. Det er vist ikke nogen hemmelighed, og det bliver jo en opgave, man skal løse på vegne af resten af det danske samfund, og derfor er der heller ikke nogen grund til at bilde grønlænderne ind, at det ville være en gave at modtage sådan en opgave. Det er i hvert fald ikke inden for det, som jeg betragter som ånden i rigsfællesskabet, hvis vi begynder at arbejde med tankerne om at placere et udrejsecenter i den sydlige del af Grønland.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Jeg må indrømme, at jeg er ret målløs over, at ministeren ikke bare sørger for at få gjort noget her. Det må jo være sådan, at man, hvis man har begået kriminalitet i Danmark og er udvist, så skal hjem til ens hjemland, og så skal man jo ikke blive hængende her i årevis og begå kriminalitet. Jeg vil så sige til ministeren, at man, når der så er nogle, der har lavet kriminalitet i Danmark, og som regeringen ikke får sent hjem, da så i det mindste må sørge for, at de ikke laver kriminalitet i Danmark, og det vil sige, at de bliver placeret langt væk fra lands lov og ret, sådan at vi ikke får en situation, hvor de laver den form for kriminalitet, som martrer hele nabolaget.

Regeringen har jo været helt vildt aktiv med at komme med alle mulige forslag på mange forskellige områder, men man har nu siddet i næsten 2 år med en skrottet Lindholm, som var det alternativ, som Dansk Folkeparti kunne tilbyde. Så var det mindste, man kunne gøre, da for lang tid siden at have fået en plan for, hvordan man så får placeret de mennesker på et afsides beliggende sted, og her foreslår vi så Grønland, som vi synes er vældig, vældig godt. Så må man forklare, hvorfor man ikke vil det, og hvad man så vil.

Ministeren.

Jo, men det, som er langt væk fra lands lov og ret for nogle, er meget tæt på for andre, og det er jo også det, vi hører fra beboerne i Bording, altså at det godt kan være, at det er langt væk fra København, men at det er ganske tæt på deres hverdag. Og uanset hvor man placerer sådan et udrejsecenter, vil der jo være folk, der bor tættere på end andre.

Når vi ikke har præsenteret en løsning endnu, er det ikke, fordi vi ikke har lavet noget, men så er det, fordi vi gerne vil være sikre på, at både placeringen er rigtig, men at det også er en langtidsholdbar placering. I forhold til Lindholm vil jeg også sige, at det da er rigtigt, at den politiske aftale omkring Lindholm var indgået, herunder alle de mange, mange penge, man ville bruge på det, men at det jo ikke var sådan, at Lindholm var etableret. Der var jo en ret lang tidshorisont på det, og mine ambitioner er da, at der skal være en kortere tidshorisont på den løsning, som vi finder.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, at budskabet til ministeren må være: Se at få de kriminelle udlændinge, der er udvist, hjem med det vons, og dem, der så er tilbage, må man finde et afsides beliggende sted til. Der vil jeg godt spørge ministeren: Er der noget principielt i forhold til vores konventioner, der gør, at vi ikke må placere dem i Grønland, som Dansk Folkeparti har foreslået her? Er der noget principielt i vores konventioner, der gør, at vi ikke må placere dem i Rwanda, hvis det var det? Er der noget principielt, der gør, at vi her ikke må noget? Er det det, ministeren siger, eller hvad?

Ministeren.

Til det sidste kan jeg sige, at der, så vidt jeg ved, ikke er noget principielt forkert i forhold til konventionerne. Hvis det, jeg siger nu, ikke er rigtigt, skal jeg nok love at rette det skriftligt, men så vidt jeg ved, er der ikke noget konventionsmæssigt, der forhindrer os i at gøre det. Det er også derfor, jeg argumenterer mere i forhold til, hvad jeg synes der er rimeligt og ordentligt inden for rammerne af selvstyret.

Men det første, hr. Peter Skaarup siger, er jeg meget enig i, nemlig at det afgørende her jo er at have en hjemrejsepolitik, der faktisk sikrer, at folk kommer på flyet hjem. Det er jo førsteprioriteten, alt andet er jo lapperier på problemer.

Så er der et spørgsmål fra hr. Jens Rohde.

Jeg vil bare spørge ministeren, om han er klar over, at det jo rent faktisk er et gammelt socialdemokratisk forslag fra Nyrupregeringens tid, da Karen Jespersen som daværende medlem af Socialdemokratiet stillede et lignende forslag.

Ministeren.

Så vidt jeg husker, foreslog den daværende indenrigsminister, fru Karen Jespersen, at man skulle placere den her gruppe på en øde ø. Men Grønland er jo ikke en øde ø, og så vidt jeg er orienteret, var det faktisk en øde ø i Øresund, hun havde i tankerne, men det er muligt, jeg husker forkert.

Hr. Jens Rohde? Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så kan vi gå over til ordførerrækken, hvor den første ordfører, der har ordet, er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti foreslår, at man skal afsøge mulighederne for at placere et dansk udrejsecenter i Grønland, og at konklusionerne fra den her afsøgning skal forelægges Udlændinge- og Integrationsudvalget inden udgangen af 2021.

I Socialdemokratiet mener vi, at man skal gå langt for at sikre, at afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold vender tilbage til deres hjemlande, og at man har en stram kontrol med de personer, der er indlogeret på udrejsecentre. Derfor glæder vi os også over, at vi forhåbentlig inden alt for længe får en ny hjemrejselov stemt igennem her i Folketinget, som kan hjælpe med at få sendt bl.a. kriminelle udlændinge tilbage til deres hjemlande. Det lovforslag indeholder desuden en række stramninger for personer, der opholder sig på udrejsecentre i Danmark, bl.a. at udlændinge, der forsvinder fra deres udrejsecenter i flere dage, får tømt deres værelser og konfiskeret deres ejendele.

Både statsministeren og udlændinge- og integrationsministeren har tidligere annonceret, at der inden sommerferien præsenteres en løsning for, hvor et nyt udrejsecenter skal placeres, og da der allerede er et arbejde i gang og man er godt i vej med at etablere et nyt udrejsecenter, støtter Socialdemokratiet ikke forslaget. Endelig undrer det mig, at det ikke ud fra det, jeg kan læse i forslaget, lader til, at man har hørt vores grønlandske kolleger forud for fremsættelsen af beslutningsforslaget, nu hvor det jo vedrører Grønland.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Men jeg kan faktisk huske, at hr. Rasmus Stoklund, da vi lancerede det første gang – for det her forslag har jo været ret meget i pressen – var rimelig positiv. Det kan jeg huske, og så skal jeg bare lige høre: Var det, fordi man ikke regnede med, at der ville blive fremsat et forslag i Folketingssalen, fordi den så ligesom var anbragt der?

Men jeg vil stille det samme spørgsmål til ordføreren, som jeg stillede til ministeren: Hvorfor ikke? Altså, jeg mangler en begrundelse. Jeg mangler simpelt hen en begrundelse, for det er rigsfællesskabet. Om det er langt væk, eller om det er tæt på, så er det rigsfællesskabet.

Ordføreren.

Når jeg bliver præsenteret for idéer, som jeg ikke kendte i forvejen, så forholder jeg mig ofte åbent til dem, og det gør jeg især også, når det er fru Pia Kjærsgaard, der kommer med idéer, og det gjorde jeg også dengang. Men jeg synes jo, det var en lidt anden situation. For på det tidspunkt var vi jo i en indledende fase, hvor man skulle finde ud af, hvad man kunne gøre – og nu kan jeg ikke lige huske det præcise tidspunkt for den der mediehistorie – for at finde en anden løsning end Lindholm, som viste sig at være alt for dyr. Og det er jo stadig væk aktuelt at finde en ny løsning, fordi man i området omkring Kærshovedgård har problemer med nogle af de mennesker, der bor derovre, og det er til gene for lokalbefolkningen.

Men nu, hvor man jo så fra regeringens side har gjort en indsats for at finde en ny og god løsning på den her problematik, og hvor man er klar til at kunne præsentere den i løbet af relativt kort tid, så kan jeg ikke se nogen grund til, at man skulle skrinlægge alt det arbejde for så at begynde at indlede en proces i Grønland.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men det er da rigtigt, det ved vi, og den situation med problemerne omkring Kærshovedgård har vi drøftet rigtig mange gange, og nu går vi så og venter i bristefærdig spænding på, hvor regeringen i Danmark – i lille Danmark, der er tæt befolket – har tænkt sig at placere et nyt udrejsecenter. Altså, det er i dag den 6. maj, og vi går formentlig ind i den mødefri periode om maks. en måned, og vi er så spændte, og man må kunne løfte sløret lidt under den her debat, og ellers må vi jo rejse en debat til. Det gør vi muligvis, men forventer ordføreren og regeringen ikke, at der vil opstå nøjagtig de samme problemer i lokalområdet, som der er omkring Kærshovedgård?

Ordføreren.

Det håber jeg da bestemt ikke at der vil, men jeg forventer, at der bliver fremlagt en løsning i løbet af relativt kort tid, nu hvor både statsministeren og udlændinge- og integrationsministeren har sagt, at der bliver præsenteret en løsning inden sommerferien, og jeg har da tiltro til, at det kommer til at blive en god løsning.

Jeg synes omvendt ikke, at det sådan er entydigt retfærdigt, hvis vi skulle forsøge at eksportere det her problem ud af Danmark til Grønland, og derfor undrede det mig også, hvorfor man ikke har involveret Grønland og vores grønlandske kolleger i det her beslutningsforslag. Uagtet at vi er i et rigsfællesskab, kan vi jo ikke på den måde tillade os at administrere omkring den slags.

Så er det hr. Jens Rohde.

Jeg skal sige, at jeg syntes, det var et mærkeligt forslag, dengang i 1998, og det synes jeg stadig. Men det, jeg godt kunne tænke mig lige at spørge ordføreren til, er, at vi jo tidligere havde en minister på området, der gav udtryk for den holdning, at folk, der sidder på et udrejsecenter, nærmest skal have det så dårligt som overhovedet muligt, fordi det er det, der sådan ligesom kan presse dem hjem. Er det også den filosofi, der gør sig gældende i Socialdemokratiet i forhold til de planer, som jeg kan forstå regeringen snart fremlægger?

Ordføreren.

Jamen altså, det er jo et grundvilkår, at dem, der er på de her udrejsecentre, slet ikke bør være i Danmark. De er jo i Danmark, fordi de ikke samarbejder om at rejse ud, og det skal de jo så motiveres til at gøre. Nu får vi forhåbentlig snart en ny hjemrejselov, hvor der også bliver bedre muligheder for at finde ud af, hvor vedkommende har været, altså ved f.eks. at kunne se på data fra mobiltelefoner – det er jo en del af det her lovforslag. Der bliver nogle sanktioner, hvis man ikke er på sit værelse, ikke overholder sin meldepligt og den slags, og den slags værktøjer, hvor der er en markant konsekvens, synes jeg da er rigtige og gode at bruge, for det er jo ikke meningen, at folk, der ikke har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, bare skal kunne leve videre, som om intet var hændt.

Hr. Jens Rohde.

Men det er jo som sædvanlig kun halvdelen af sandheden, vi får at vide i den her diskussion. For hr. Rasmus Stoklund ved udmærket godt, at der findes nogle, der ganske enkelt ikke kan tage hjem, fordi landene ikke vil tage imod deres egne borgere. Det gælder jo for Somalia. Altså, vi fik nogle tal at vide på et tidspunkt under den tidligere regering, der hed 12 somaliere, men man vil så genbehandle ca. 865 somalieres opholdstilladelse her i landet, og hvis det så er 12 om året, tager det 66½ år at få gennemført hele den plan.

Det viser jo, at tingene ikke altid bare beror på den enkeltes vilje, men også på, hvad mulighederne er i forhold til den stat, der er der, og der er det bare, jeg spørger: Skal de mennesker, hvis lande ikke vil tage imod dem, friste en tilværelse, hvor det gælder om at have det så dårligt som muligt, indtil deres land vil tage imod dem?

Ordføreren.

For det første er der hen over de sidste par år, så vidt jeg lige husker, jo faktisk relativt mange somaliere, som er blevet sendt hjem, netop fordi vilkårene i Mogadishu og omegn har stabiliseret sig. Det er den ene del. Den andel del er, at man måske også skal tænke sig om, hvis man er somalier og ikke har mulighed for at vende tilbage til Somalia, inden man begynder at begå kriminalitet og gøre ting, som gør, at man bliver udvist af Danmark. Altså, det er da en pudsig måde at kvittere for den danske gæstfrihed på, hvis det er, fordi man har været kriminel, at man ikke kan vende hjem; nu ved jeg jo ikke, hvad det er for nogle specifikke eksempler, hr. Jens Rohde henviser til.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup.

Altså, Socialdemokraterne gik til valg på opstramninger på det her område, så det er mig en gåde, at regeringen ikke, når den nu blev regering, sørger for, at de her mennesker kommer hjem til deres hjemlande, og sætter ulandsbistanden på højkant, så hjemlandene ikke får ulandsbistand, hvis de ikke tager deres egne borgere retur. Men, okay, indtil regeringen så måtte gøre det på et eller andet tidspunkt, må vi jo forholde os til det forslag, der ligger på bordet i dag.

Hvis man kigger på, hvad hr. Rasmus Stoklund sagde til B.T. den 24. november 2020, så giver det jo sådan set grund til, at fru Pia Kjærsgaard og os andre kunne have en vis optimisme forud for debatten her i dag, for da sagde hr. Rasmus Stoklund:

»Idéen lyder jo besnærende. Jeg kan godt se, at vi har problem med folk, der kommer her til, får grundig asylsagsbehandling og afslag, og så alligevel ikke vil rejse. Og nogen af dem endda skaber andre problemer og havner på et af udrejsecentrene.«

Men så er det, jeg lige spørger: Hvorfor støtter man så ikke forslaget fremsat af Dansk Folkeparti her i dag? Man støtter det i medierne, men man støtter det ikke i praksis – eller hvad?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at jeg har svaret på den del, for det var jo lidt det samme, fru Pia Kjærsgaard spurgte om. Og grunden til, at vi ikke støtter forslaget, er jo, at både statsministeren og udlændinge- og integrationsministeren har redegjort for, at man sådan set har været ved at finde en god løsning, som nu bliver præsenteret i løbet af, det må være relativt få uger eller måneder, eftersom det skulle være inden sommerferien. Og jeg forstår godt utålmodigheden, ikke mindst hos folk, der bor i nærheden af Kærshovedgård, men det er jo ikke sådan, at der ikke er noget på vej. Det var den ene del af det her.

Den anden del af spørgsmålet går på det her med, hvorfor vi så ikke bruger udviklingsbistanden som pressionsmiddel. Det gør man jo. Det er jo et princip, vi bifalder, og det gør man jo i et eller andet omfang også. Og da regeringen tiltrådte, var det, som jeg lige husker det, fem lande, som ikke ville modtage egne statsborgere, men som fik udviklingsmidler.

Nu er man så kommet ned på, at det er ét land, hvor det forholder sig sådan – sådan husker jeg det i runde tal – og det er Irak. Irak fik vi jo en redegørelse om i går, og der foregår der faktisk også gode konstruktive drøftelser.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen så må jeg spørge hr. Rasmus Stoklund: Hvorfor er de mennesker så overhovedet stadig væk i Danmark? Altså, hvis der er fri bane for alle andre lande end Irak, som jeg forstod det, så burde de der mennesker jo slet ikke være i Danmark – så skulle de jo være udvist, som de er forvejen, og sendt hjem. Hvorfor opholder de sig på Kærshovedgård eller alle mulige andre steder? Det forstår jeg ikke noget af – det må hr. Rasmus Stoklund svare på.

Så vil jeg bare lige igen sige, at alt det med, at regeringen vil komme med en plan, og regeringen overvejer, og nu kommer det snart og sådan noget, vidste man jo også i november måned 2020. Det har vi jo sådan set vidst i flere år nu, altså at regeringen vil komme med en plan til erstatning for den om Lindholm – den er bare ikke kommet.

Så hvorfor er det, at hr. Rasmus Stoklund ikke bare siger, som det er, for i B.T. var man nemlig imod det her forslag allerede i november 2020, ligesom man jo åbenbart er nu i dag?

Ordføreren.

Nu er der jo også lande, der ikke modtager store midler i bistand, f.eks. et land som Iran, og det er jo et af de lande, som man også har problemer med at kunne udsende til – det er jo rigtigt. Sådan som jeg lige husker det fra nogle af de opgørelser, vi har fået i udvalgssvar, så er det jo iranere, irakere, afghanere, som der er mange af i Danmark, og som man har svært ved at få til at rejse hjem, når de ikke er velkomne her mere.

Jeg har bare fået den forståelse, at der i forhold til Irak sådan set er konstruktive drøftelser og fremskridt i forhandlingerne omkring det med de irakiske myndigheder, og det synes jeg er enormt positivt. Samtidig fik vi i går en redegørelse for, at der er en række andre lande, som tidligere ikke ville tage imod egne statsborgere, hvor man har fået de her resultater, så de er begyndt at tage imod egne statsborgere. Og der har det altså nyttet at bruge det her pressionsmiddel, som hr. Peter Skaarup var inde på før.

Så siger vi tak til ordføreren, der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører, der er på vej på talerstolen, er hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen i samarbejde med landsstyret i Grønland at afsøge mulighederne for at placere et dansk udrejsecenter på Grønland.

Jeg vil gerne først og fremmest understrege, at Venstre sætter utrolig stor pris på samarbejdet i rigsfællesskabet, og vi har meget stor respekt for det grønlandske landsstyre. Jeg synes også, at vi har været igennem en tid, hvor man i perioder godt kan få den fornemmelse, at vi i rigsfællesskabet nogle gange glider mere fra hinanden end mod hinanden. Hvis man overhovedet skal diskutere, hvad der skal laves og oprettes i Grønland, så er det vores opfattelse, at det skal være et ønske, der kommer fra Grønlands side, før man overhovedet kan begynde den debat.

Det virker ikke fair, at Grønland skal tage ansvar for Danmarks udlændingepolitiske udfordringer. Modellen om et dansk udrejsecenter på Grønland er i øvrigt også logistisk ret håbløs – den ser meget, meget dyr ud. Det vidner ikke om, at det er en holdbar løsning. Jeg synes, at vi havde en god løsning med Lindholm, og den så jeg egentlig hellere vi bakkede op om.

Jeg bryder mig heller ikke om det signal, der ligger i, at hvis man sender nogle til Grønland, er der åbenbart sådan på Grønland, at folk gerne vil tage hjem, altså at det skulle være værre at være dér end andre steder. Det er ikke min opfattelse af, hvad Grønland er.

Vi har senest set store problemer på Kærshovedgård, hvor lokale borgere er udsat for den her utrolig utryghedsskabende adfærd, som beboerne fra Kærshovedgård udsætter dem for. Vi skal have gjort noget ved det problem, og det skal vi ikke blande Grønland ind i, medmindre Grønland selv vil blandes ind i det.

Regeringen har gjort alt for lidt for at få opfyldt sin ambition om at etablere et udrejsecenter. I sidste uge udtalte statsministeren, at der kommer en løsning før sommerferien, men regeringen har intet gjort endnu. Intet er sket, og det bekræfter endnu en gang billedet af, at regeringen handler meget langsomt på det udlændingepolitiske område.

Vi vedtog i 2017, at udrejsecenteret skulle flyttes til Lindholm for dem, der er udvist ved dom. Hvis regeringen ikke havde valgt at skrotte idéen, fordi støttepartierne pressede den i forhandlingslokalerne, så havde vi givetvis ikke stået her og diskuteret, om der skulle være et udrejsecenter på Grønland. Idéen opstår, fordi vi har en regering, som ikke agter at gøre noget ved de problemer, som udvisningsdømte medfører for det danske samfund.

Med disse ord kan jeg meddele, at vi ikke kan bakke op om forslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Når nu ordføreren afviser forslaget og siger, at det skal vi ikke blande Grønland ind i, må jeg stadig væk sige, at Grønland jo er en del af rigsfællesskabet. Skal vi så blande Rwanda ind i det? Altså, er det et mål? Der synes jeg måske, at Grønland ville være mere naturligt. Vi kommer jo til det senere på dagen. Men skal vi så blande Rwanda ind i det? Altså, det er så en diskussion, som jeg har hørt ordføreren måske har noget mere forståelse for.

Ordføreren.

Hvis Grønland skal blandes ind i det her, skal det være, fordi Grønland vil blandes ind i det. Og på samme måde: Hvis Rwanda skal blandes ind i noget, skal det være, fordi Rwanda vil blandes ind i det. Grønland har selvstyre og har med tiden hjemtaget flere og flere opgaver, og dem, der er flygtet og er kommet til Danmark og har fået afvist deres asylbehandling her, har jo ikke haft noget ønske om at komme til Grønland. Det er jeg ret sikker på. For så havde de nok gjort sig anstrengelser for at dukke op dér. Hvis vi vil lave sådan et udrejsecenter, synes jeg, vi skal anerkende, at det nok ikke er nogen farbar vej, hvis vi ikke har en dialog med Grønland om det her og tager udgangspunkt i det.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jamen det kan vi da få. Altså, man har end ikke gjort forsøget. Man forsøger med Rwanda, men man forsøger ikke med Grønland. Jeg er helt enig i, at det ikke bare er noget, der skal presses ned over grønlænderne – overhovedet ikke. Men man har overhovedet ikke forsøgt, og det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Nu ved jeg jo ved ikke, hvad ministeren gør og ikke gør, og hvis ministeren henvender sig til Grønlands selvstyre og tager en debat med dem, vil jeg i fred og fordragelighed sige, at det har jeg ikke nogen problemer med. Men så må den debat, vi skal have om et udrejsecenter, tage udgangspunkt i de samtaler, der har været her, og ikke i noget, vi finder på her i Folketingssalen.

Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg vil bare minde hr. Mads Fuglede om, at det hedder i Grønland og ikke på Grønland.

Ordføreren.

Jeg takker for at blive korrekset og vil gøre mit bedste for at huske på det i fremtiden.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak for ordet. Grønland er en fantastisk del af rigsfællesskabet. Det er rigt på kultur og har en betagende geografi og en hårdtarbejdende befolkning. Men Grønland har også sociale problemer i forhold til unges trivsel og med misbrug, vold og kriminalitet. Det er områder, hvor Danmark som en god ven af Grønland har et ansvar for at hjælpe.

Det ønsker Dansk Folkeparti så ikke. I stedet ønsker man at dumpe et antal afviste asylansøgere, hvoraf nogle har haft episoder med kriminalitet, i Grønland – mennesker, der så længe de befinder sig i Danmark, er vores ansvar. Dansk Folkeparti foreslår godt nok, at det skal ske gennem en frivillig aftale, men skal den mon indgås med selvstyret, med en bestemt kommune, eller skal hele befolkningen inddrages? Uanset hvad, kommer vi til at betale grønlænderne for at tage et ansvar, som er Danmarks.

SF er i princippet ikke modstandere af idéen om et udrejsecenter uden for Danmark, men skal et sådant etableres, skal det garanteres, at alle de rettigheder, som udlændingene har i Danmark, har de også på et udrejsecenter i udlandet. Vi har også en række andre krav, hvis man skulle lave sådan en model, men dem skal jeg ikke kede jer med, for vi får også en debat om det senere.

Det giver slet ikke mening at diskutere en konkret placering af udrejsecentre i udlandet, før lovgrundlaget til at sikre disse ting er på plads. Derfor og af hensyn til Grønland kan SF ikke støtte dette forslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Da den radikale ordfører ikke er til stede, går vi over til Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Og jeg skulle hilse fra hr. Kristian Hegaard og Radikale Venstre og sige, at de ikke kan støtte forslaget.

Vi skal jo diskutere modtagecentre i et tredjeland senere i dag, hvorfor jeg nu vil afstå fra at gå ind i diskussionen om, hvorvidt Danmark kan eksportere sine udlændingeretlige forpligtelser til andre lande på sådan et generelt plan. Den må vi tage, når vi kommer dertil.

Konkret i forhold til det her beslutningsforslag vil jeg sige, at jeg faktisk blev ret forarget, ikke over at Dansk Folkeparti vil sende folk ud på øde øer andre steder, eller at vi skal eksportere udlændinge i Danmark, for det ved vi jo godt – der kender vi Dansk Folkepartis politik – men at et parti i det danske Folketing kan udvise en så manglende forståelse og respekt for det grønlandske folk. Det er mig simpelt hen ubegribeligt. Man skulle tro, at vi i disse tider var blevet klogere – at vi havde forstået vores historie som kolonimagt; at vi havde forstået, at den historie vidner om en tid, hvor vi mente, at man kunne behandle andre mennesker virkelig, virkelig dårligt. Man skulle tro, at vi var et sted, hvor vi accepterede, at vi har skadet mange nationer og folk med den måde, vi historisk har gjort Danmark til et utrolig rigt land på. Det er ikke kommet af sig selv; det er kun kommet, fordi vi, desværre, har udnyttet andre.

Det her forslag fra Dansk Folkeparti ser jeg som en direkte forlængelse af den historie, vi netop prøver at ryste af os, den historie, vi prøver at lære af. Jeg mener, at det er et udtryk for en kolonialistisk tankegang. Grønland har ikke brug for gode idéer fra Danmark til, hvordan der bliver skabt arbejdspladser. Sandheden er jo, at det her ikke er et forslag til at styrke Grønlands økonomi. Det eneste, den her idé, der kommer fra Dansk Folkeparti, går ud på, er at vise, hvor hård man er i Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken. Men det tror jeg godt man kan vise uden at behandle Grønland, som om det stadig var en dansk koloni.

Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag.

Der er et spørgsmål fra fru Pia Kjærsgaard.

Det er såmænd mere en kommentar. Jeg vil gerne have mig frabedt, at fru Rosa Lund fra Enhedslisten begynder at finde ud af, hvad jeg tænker, og hvad der er formålet med det her. Det, der er formålet, står klart i beslutningsforslaget, og jeg går ud fra, at fru Rosa Lund har læst det. Det har intet at gøre med, at nu skal man altså bare lige vise noget, for det har faktisk noget at gøre med, at vi har ventet på en løsning fra regeringens side i årevis, og så kommer vi med et forslag, og der forventer vi, at det som alle andre forslag i Folketinget bliver taget imod på en ordentlig måde. Og vi forventer også, at ordførerne er til stede, for jeg synes, det er ringe, som det har været i den senere tid, nemlig at ordførerne bare bliver væk. Nogle gange overgiver de det til andre, og andre gange er der overhovedet ikke nogen bemærkninger, og det florerer mere og mere. Det er så bare sagt i en bisætning. Men jeg vil meget gerne have mig frabedt fra fru Rosa Lunds side, at man begynder at motivere mine synspunkter. Jeg skal nok selv forklare mig.

Ordføreren.

Jeg tror, fru Pia Kjærsgaard udmærket ved, at jeg ret ofte er til stede i den her sal, eftersom jeg både er ordfører for retspolitik og for udlændingepolitik, hvor Dansk Folkeparti fremsætter en del forslag, og hvor jeg også selv fremsætter en del forslag. Så jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at Enhedslisten skulle bidrage til, at man bare er lidt ligeglad eller ikke tager behandlingen alvorligt. Men jeg må dog sige, at jeg synes, det er lidt underligt, at det her forslag kommer på i dag, når vi har et lovforslag lige om lidt fra regeringens side, der netop handler om et modtagecenter i et tredjeland.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det er jo så ikke mig, der sidder og finder ud af, hvornår forslagene skal på. Jeg er helt enig i, at fru Rosa Lund faktisk er ret flittig, og det gælder også ordføreren for Radikale Venstre. Det var bare en generel holdning til, at jeg synes, at det sker oftere og oftere, at man bare bliver væk. Det var bare en sidebemærkning, og det var ikke møntet på fru Rosa Lund.

Ordføreren.

Tak for det. Og så skal jeg nok øve mig i at stoppe med at tillægge fru Pia Kjærsgaard holdninger, hun ikke har.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og vi går videre i ordførerrækken. Det er hr. Marcus Knuth fra Konservative som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Med forslaget her vil Dansk Folkeparti sende afviste asylansøgere til Grønland. Det er jo ikke, fordi jeg ikke forstår motivationen bag den her tankegang. Det minder mig faktisk lidt om de gamle dage i Storbritannien, hvor man sendte straffefanger og andre til Australien. Det var jo langt væk, der var varmt, og der var fyldt med insekter, og så var man ligesom af med dem. Men det er jo ikke sådan, virkeligheden hænger sammen i dag.

Faktisk minder det mig om et andet forslag helt tilbage fra 2011 – det er jo ikke så lang tid siden – hvor der var nogle, der spurgte: Hvad skal vi gøre med det atomaffald, vi har på Risø? Vi kan da bare grave det ned på Lolland. Det er en god idé, bortset fra hvis det rent faktisk er sådan, at man bor på Lolland. Det er også lidt det, der er tilfældet her med forslaget om at sende afviste asylansøgere til Grønland. Det er jo et fint forslag, bare ikke hvis man bor i Grønland – jeg håber, hr. Mads Fuglede lytter; det gør han. For reglen vil jo altid være sådan, at et udrejsecenter skal være i nærheden af beboelse, og det er altid rigtig ærgerligt at have et udrejsecenter som sin nabo.

Så uagtet om udrejsecenteret ligger i Ikast-Brande eller i Nuuk eller i Ilulissat, vil dem, der bor ved siden af, have en rigtig, rigtig ærgerlig oplevelse. Så forslaget vil, som jeg ser det her, ikke løse noget problem. Det vil ene og alene flytte et problem fra den ende af rigsfællesskabet til den anden ende, og vi mener altså, at alle dele af rigsfællesskabet er hundrede procent ligeværdige.

Personligt har jeg det sådan, at hver gang jeg er i Grønland, glæder det jeg mig utroligt. Jeg er ked af at skulle rejse derfra. Jeg finder en kæmpe ro, en kæmpe glæde, når jeg er i Grønland. Så medmindre det er sådan, at de grønlandske myndigheder selv beder om det her, er det i hvert fald ikke noget, vi kan bakke op. Med det sagt forstår vi selvfølgelig godt tankegangen fra Dansk Folkeparti, men den rigtige løsning er jo, at regeringen kommer med et svar på, hvor det nye udrejsecenter skal være. Så det er den vej, pilen peger. Konservative kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men jeg tror faktisk heller ikke, at Rwanda ligefrem har bedt om, at der kom asylsøgerbehandling. Det er sådan set noget, regeringen er gået i gang med. Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti har nøjagtig samme opfattelse: Alle dele af riget er ligeværdige, alle – også Grønland og Færøerne. Det vil jeg godt understrege rigtig meget. Men der er jo forskel på, om man sender dem til Kærshovedgård eller et eller andet andet sted i Danmark, eller om man siger: Vi finder ud af en ordning i Grønland. Og så må jeg jo sige, at jeg ikke kan lade være med at tænke på – nu har jeg sådan en ret god hukommelse– at hr. Marcus Knuth heller ikke var særlig interesseret i Lindholm, kan jeg huske. Og det var sådan, fordi der vistnok var nogle opstillingsregler for hr. Marcus Knuth osv., så det var han heller ikke så glad for. Så det bliver svært at tilfredsstille hr. Marcus Knuth i det her. Det skal i hvert fald helst være langt væk fra, hvor man selv er. Og det er faktisk derfor, jeg synes, at så burde hr. Marcus Knuth godt kunne gå med til Grønland. Der er Marcus Knuth i hvert fald ikke opstillet – det var så også bare lige en bibemærkning.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at det er svært at tilfredsstille hr. Marcus Knuth. Men i forhold til løsningen på det her er der jo altid det med: not in my backyard. Altså, jeg kommer fra Lolland, og jeg synes ikke, det var fedt med forslaget om atomaffald fra Risø på Lolland. Jeg synes heller ikke, det var fedt med tankerne om at skulle have afviste asylansøgere som min genbo, hvis jeg kan sige det sådan – i øtermer. Og derfor er der jo ikke nogen nem løsning på det her. Men at flytte problemet til Grønland er i hvert fald ikke den rigtige løsning, fordi dem, der så bliver naboer til udrejsecenteret i Grønland, jo alt andet lige heller ikke synes, at det er sjovt. Og de har jo om nogen ikke bedt om det her.

Fru Pia Kjærsgaard.

Naboer – hvem er det? Faktisk har der boet danskere. Jeg har selv været deroppe for nogle år siden, mens man stadig væk havde flådestationen og forsvaret var der. Det tror jeg vist også hr. Marcus Knuth må have været, det ved jeg ikke. Men der har jo været danskere. Altså, det er, som om man forsøger at give indtryk af, at det er sådan noget, der overhovedet ikke kan være. Jeg skulle hilse mange gange og sige: Der boede danskere. Der var danskere, der arbejdede på den flådestation. Der var alle de faciliteterne, der skulle til. Og det kan der jo fortsat være. Det er bare lige til det, der bliver skrevet ned fra de her forhandlinger.

Ordføreren.

Jo, men for en god ordens skyld: Det er jo også det, jeg siger, altså at lige så vel som det ikke er en straf at blive gravet ned på Lolland – dagen skal jo komme – så er det heller ikke en straf at blive sendt til Grønland. Jeg elsker at besøge Grønland. Jeg har det fantastisk, hver gang jeg er der. Men det løser ikke udfordringen med, at dem, der skal bo i nærheden, jo ikke synes, det er særlig sjovt at bo ved siden af de her afviste asylansøgere. Og derfor er det, medmindre Grønland selv beder om det, ikke noget, som vi kan støtte.

Vi siger tak til ordføreren. Og næste ordfører er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Med nærværende beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at der findes en langsigtet og holdbar løsning med et dansk udrejsecenter for afviste asylansøgere, udviste kriminelle og personer på tålt ophold. Forslagsstillerne ser en oplagt mulighed i den tidligere flådestation i Grønnedal i Grønland.

Jeg og Nye Borgerlige er helt enige i, at der skal findes en langsigtet og holdbar løsning med et dansk udrejsecenter. Situationen i dag, hvor kriminelle udlændinge stikker af, hærger og begår kriminalitet til gene og utryghed for de mange borgere i området, er helt, helt uacceptabel. Og vi er også helt enige i, at et udrejsecenter skal indrettes på en måde, så det ikke længere generer danskerne.

Men vi er bestemt ikke enige i, at det er rigtigt at sende et udrejsecenter – med de gener, der måtte være – til Grønland. I Nye Borgerlige mener vi tværtimod, at udlændinge, der er udvist eller afvist, naturligvis skal rejse ud. Og kan de ikke det, må de opholde sig på et udrejsecenter, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet.

Skulle man så vælge at flytte sådan et udrejsecenter til Grønland, altså et udrejsecenter, som er hermetisk lukket – man er fritstillet til at rejse ud, hvis man rejser ud af landet, men man kan ikke bevæge sig ud i det omgivende samfund – så man kan sige, at så ville der være arbejdspladser i det for grønlænderne. Men det vil være en unødvendig dyr løsning for danske skatteborgere, særlig set i lyset af, at man kan købe en hængelås til en tier, og at staten allerede har købt mange meter af pigtråd, som ligger klar og opbevares i Skrydstrup.

Med få midler vil man således kunne sikre det nuværende udrejsecenter, så naboer og danskere i oplandet kan leve i fred. Jeg er med på, at der er embedsmænd og andre, der siger, at det her ville være konventionsstridigt, altså at det ville være en frihedsberøvelse af de her mennesker, hvis de opholder sig på et center, hvor der kun er én dør ud: døren ud af landet. Her må jeg bare sige, at såfremt det skulle være det, ja, så må konventionerne vige.

For det kan jo ikke være sådan, at vi har en lovgivning, som sikrer, at udlændinge, der dømmes for kriminalitet, bliver udvist – i nogen grad. Og når de så får en udvisningsdom, har vi en regering, som ikke formår at sende de her mennesker ud, og som ikke engang formår at holde dem inde på centrene i de perioder, hvor de skal være der. Det nytter jo simpelt hen ikke noget. Hvis man er udvist fra Danmark, er det jo, fordi man ikke skal kunne bevæge sig rundt frit i det danske samfund. Det må ligge i termen udvist og i vilkårene for at være udvist.

Havde ordførerne så omvendt tænkt, at det ikke var et aflukket center, men et udrejsecenter, hvor man også i fremtiden åbent kan bevæge sig ud i det land, som man er udvist fra, så må jeg indrømme, at idéen om at deponere problemet til Grønland for mig virker, ja, faktisk uacceptabel.

Jeg synes ikke, vi kan tillade os at deponere vores problemer med udviste udlændinge og afviste asylansøgere til Grønland. Grønland har set fra mit perspektiv så rigeligt med problemer at bokse med i forvejen. Og idéen om, at udviste og afviste udlændinge skulle være mere villige til at udrejse, hvis de boede i de usædvanlig smukke omgivelser, som de har i Grønland, køber jeg simpelt hen ikke. Mere storslået sted findes næppe inden for det danske rigsfællesskab.

Nye Borgerlige støtter således intentionen om at finde en langsigtet og holdbar løsning med et dansk udrejsecenter. Og vi håber, at vi på et tidspunkt kan få DF's opbakning til at sikre, at det center bliver et center, hvor der kun er én dør ud, nemlig døren ud af landet, og at det også er et center, der holdes så billigt som muligt af hensyn til danske skatteborgere.

Men vi kan ikke støtte forslaget om, at der placeres et udrejsecenter i Grønland, både af hensyn til grønlænderne og af hensyn til danske skatteborgere. Lad os nu sørge for, at Kærshovedgård, hvor udviste kriminelle i dag opholder sig, bliver lukket af, så der kun er den ene dør ud: døren ud af landet.

Fru Pia Kjærsgaard med et spørgsmål.

Ja. Altså, jeg tæller bare. Dansk Folkeparti: 16 mandater. Nye Borgerlige: 4 mandater. Det er 20 mandater. Vi har lidt at slås med. Og i forhold til det med, at det er en uacceptabel løsning at sende dem til Grønland, må jeg bare sige: Okay, vi køber 10 km pigtråd og 20.000 hængelåse – så skulle den være klaret ifølge fru Pernille Vermunds sådan ret enkle løsning. Altså, den er lige enkel nok, vil jeg godt have lov at sige. Og jeg er fuldstændig enig i, at de her mennesker burde vende hjem, men sådan er virkeligheden bare ikke. Det har vi oplevet i månedsvis og i årevis med Kærshovedgård, hvor lokalbefolkningen i den grad er plaget. Nøjagtig det samme vil ske; først var det Lindholm, så er det Kærshovedgård, og næste gang – om det så er et eller andet sted i Nordjylland eller det er på Fyn eller i Nordsjælland, f.eks. på Bernstorff Slot i Gentofte – tror jeg at nøjagtig de samme problemer vil vise sig. Og det er sådan set bare derfor, at vi forsøger at anvise en løsning, som er brugbar – som er brugbar. For det er den løsning med 10 km pigtråd og en masse hængelåse altså desværre ikke. Det er lige nemt nok.

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at uanset hvor man flytter det hen, så er det jo bare nogle andre mennesker, man generer, hvis vilkårene er de samme. Og det synes vi ikke er rimeligt. Altså, vi synes simpelt hen ikke, det er rimeligt, at danskerne skal leve med, at kriminelle udlændinge kan leve nærmest som lovløse i vores land. Jeg ved så også, at man tidligere har undersøgt mulighederne for at deponere udviste og afviste i Grønland, og at det dér blev vurderet, at det var i strid med konventionerne, fordi man ikke længere ville have adgang til det omgivende samfund. Og det er jo derfor, vi siger, at hvis det er konventionsstridigt i Grønland, så er der jo ikke nogen grund til at vælge den løsning, som alt andet lige vil være dyrere og formentlig også i en eller anden grad være til gene for grønlænderne. Hvis man ikke skal kunne komme ud i samfundet eller ud i det omgivende samfund, så lad os gøre det så billigt som muligt, og det gør man altså ikke, hvis man gør det i Grønland. Hvis man skal kunne rejse ud, jamen så bliver det ikke med vores opbakning. Vi kan simpelt hen ikke støtte, at et udrejsecenter skal være åbent, så man kan komme ud og hærge ude i landet, heller ikke i Grønland.

Fru Pia Kjærsgaard.

Nej nej, det er fint nok. Det kan vi sådan set heller ikke. Så er vi tilbage til de 20 mandater. Men jeg må bare sige, at Rwanda sikkert også er konventionsstridigt – det kommer vi til senere i dag. Det er også langt væk, altså den anden vej ud i verden, i stedet for den vej op til Grønland. Og der må jeg altså sige, at jeg synes, at Grønlandsløsningen er langt mere acceptabel.

Ordføreren.

Der har jeg det sådan set modsat: Jeg føler ikke noget ansvar for Rwanda – jeg føler et ansvar for vores rigsfællesskab. Hvis man valgte at placere sådan et udrejsecenter i Rumænien eller Ukraine, eller hvor man kunne tænke sig at have det, er det fint med mig. Men hvis det med Nye Borgerliges opbakning skal ligge inden for det danske rigsfællesskab, må det simpelt hen være lukket, sådan at de her mennesker ikke kan komme ud og genere det omgivende samfund. For det ved vi jo at de gør. Og det er jo ligegyldigt, om det er jyder, om det er sydsjællændere, eller om det er grønlænderne, der bliver generet. Men hvis det var i Rwanda eller Rumænien eller Ukraine, ville det være mere tåleligt, hvis det stod til Nye Borgerlige.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke nogen fra Liberal Alliance til stede, og så går vi over til hr. Jens Rohde som ordfører for Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg kom til at tænke på hr. Villy Søvndals ord om Fort Bragg, som han jo i sin tid mente lå under indlandsisen, og om det så var en løsning. Nå, spøg til side. Tak til fru Rosa Lund, for det er jo en ren tilståelsessag. Der går jo en fuldstændig lige linje i den der overhåndsmentalitet, i forhold til hvordan man betragter rigsfællesskabet, fra den debat, vi havde, da hr. Søren Espersen havde en debat med fru Aki-Matilda Høegh-Dam i Folketingssalen for halvandet års tid siden, og så til sådan et forslag her, hvor man føler, at man bare lige kan komme – for grønlænderne skal jo være taknemlige over alt det, vi gør for dem her fra Danmark – med et forslag, hvor man placerer et udrejsecenter i Grønland, uden at have taget dialogen med dem. Jeg er ikke bare forarget; det vender sig simpelt hen i mavesækken på mig. Jeg synes, det er rystende, at man kan udvise sådan en herremandsmentalitet i 2021, og alene af den grund tager Kristendemokraterne kraftigt afstand fra det her forslag. Det er simpelt hen respektløst over for Grønland. Og så kommer vi til de mere principielle diskussioner om udrejsecentre på forskellige steder senere.

Jeg er nødt til at henvende mig til hr. Rasmus Stoklund, der så har forladt salen, men så vil jeg i hvert fald bede ministeren om at komme op og give en undskyldning til de somaliere, som lige med et håndkantslag af den socialdemokratiske ordfører blev gjort til kriminelle alle sammen – dem, der fik genbehandlet deres opholdstilladelser som følge af en lov, som man valgte at bruge med tilbagevirkende kraft, nemlig loven om midlertidighed, som ikke var gældende, dengang somalierne kom her, men som så blev gældende i Danmark. Efter den lov tog man mellem 2017 og 2018 og genbehandlede 928 somalieres opholdsgrundlag. Det havde intet – som i intet! – med kriminalitet at gøre, og så står der en socialdemokratisk ordfører her fra Folketingets talerstol og siger, at det da var en underlig måde, og at de også bare kunne have opført sig ordentligt og ladet være med at begå kriminalitet. Men det var ikke det, der lå til grund for genbehandlingen, og det vil jeg gerne have at ministeren fra talerstolen i dag slår meget klart fast, altså at genbehandlingen af de 928 sager intet havde med kriminalitet at gøre.

Det er jo skandaløst, at man kan stå og bare lige pludselig skære folk over en kam og kriminalisere dem alle sammen. Det er menneskeligt uværdigt, og det er et retssamfund uværdigt. Man bliver godt nok rystet over de ting, man skal høre her i Folketingssalen, når der er en lang dag med udlændingeforslag på dagsordenen.

Så vil jeg bare sige i forhold til de udrejsecentre og det der med, at de jo bare kan rejse hjem, at nej, de kan ikke bare rejse hjem. Der er folk, der ikke kan rejse hjem, fordi landene ikke vil tage imod dem, fru Pia Kjærsgaard og hr. minister, og det ved ministeren alt om. Jeg ved ikke, om ministeren har modet til at gå herop på talerstolen og fortælle, om der er en hjemsendelsesaftale helt officielt med Somalia, eller om der ikke er, og hvis der er, hvad den så i så fald indeholder. Hvor mange borgere har Somalia sagt at de vil hjemtage? Er det de 12, eller er det de 28, der udrejste mellem 2017 og 2018? For hvis ikke det er mere og vi tager det tal, der hedder 928, og siger, at de 28 skulle være rejst til Somalia, så skal den sidste bo 33 år på et udrejsecenter, hvor man så åbenbart skal have det så dårligt som muligt. Velbekomme.

Tak til ordføreren. Der skal lige sprittes lidt af, inden vi tager den næste ordfører, som er fru Aaja Chemnitz Larsen fra IA, som i hvert fald ved en hel del om Grønland. Værsgo.

I regeringens forståelsespapir står der, at man ønsker et ligeværdigt, et positivt og et respektfuldt partnerskab i rigsfællesskabet. Derudover står der også, at det skal være baseret på tillid og gensidig respekt. Det er ord, der bliver gentaget igen og igen, og som generelt efterleves i rigtig god stil her i huset. Derfor er jeg også drønærgerlig over indholdet i dette beslutningsforslag. Jeg oplever ellers generelt, at der tiltagende er nye positive toner fra Dansk Folkeparti i forhold til Grønland, bl.a. i dialogen med partiets grønlandsordfører, hr. Søren Espersen. Inuit Ataqatigiit tager stærkt afstand fra den måde at tro, at man kan bruge Grønland som et sted, hvor Danmarks udlændingeudfordringer skal løses. Det bliver et nej herfra – et klart nej.

Det her forslag falder derfor også i en kedelig kategori for sig selv af flere forskellige årsager. Først og fremmest kan man påpege, at udlændingeområdet er et dansk ansvarsområde, og at man bør finde løsninger på udfordringerne selv og ikke ved at placere et center i Grønland. Man kunne også godt nævne de menneskeretlige udfordringer ved at placere folk i et så afsondret og barsk område, som mange steder i Grønland nu engang er. Jeg kunne også nævne, at vi i Grønland ikke har et modtageapparat eller nogen form for ekspertise til eller noget grundlag for at tage imod de afviste asylansøgere. Og til sidst kunne jeg nævne de mange udfordringer, som det grønlandske samfund selv står over for, og som først og fremmest skal løses.

De afviste asylansøgere står i meget komplekse livssituationer, og det er indlysende, at det kræver en meget specialiseret og professionel indsigt at sikre nogle ordentlige rammer for denne gruppe. Den opgave er dansk og skal ikke løses i Grønland. Derfor kan man også sådan lidt tørt konstatere, at det her hverken er en god eller holdbar løsning. Det tror jeg sådan set godt at forslagsstillerne ved, og alligevel har man valgt at fremsætte forslaget. Efter Dansk Folkeparti første gang luftede denne idé om et udrejsecenter i Grønland, blev det af den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, hr. Rasmus Stoklund, kaldt for en besnærende idé. Det blev jeg godt nok overrasket over, for jeg synes ikke, at det er en besnærende idé, og jeg mener ikke, at det lever op til principperne om tillid og gensidig respekt i selvstyreaftalen eller for den sags skyld i regeringens forståelsespapir.

Jeg spurgte derfor også udlændinge- og integrationsministeren, om den holdning var i tråd med regeringens politiske linje, og svaret var som forventet et klart nej. Det bliver også et klart nej herfra. Regeringen havde ikke nogen intentioner om at rejse spørgsmålet om placering af et udrejsecenter i Grønland over for Grønlands Selvstyre eller i øvrigt at støtte et sådant forslag, og alligevel står vi her i dag, selv om Dansk Folkeparti godt ved, at deres forslag ikke bliver en realitet. Vi, dvs. de grønlandske politikere og det grønlandske samfund i øvrigt, bliver nemlig med dette forslag gjort til genstand for Dansk Folkepartis pres over for regeringen på et dansk politisk sagsområde. Jeg mener simpelt hen ikke, det er værdigt at bruge os i Grønland som et objekt i jeres politiske bestræbelser.

Al respekt for, at ethvert parti har et mandat til at føre sin politik, men med dette forslag vender man desværre også ryggen til en rigsfælle. Grønland er ikke et stykke land, som Danmark kan bruge efter forgodtbefindende, og Dansk Folkeparti er selvfølgelig også klar over dette. Så ud over at det her forslag er respektløst, ved de faktisk også godt i Dansk Folkeparti, at det er urealistisk, og at det samtidig slår skår i relationen til Grønland og grønlænderne, men de vælger alligevel at fremsætte dette forslag. Det finder Inuit Ataqatigiit meget, meget ærgerligt.

Det gør samarbejdet svært, når man på den måde ofrer respekten for hinanden og på den måde medvirker til, at der slås skår i en relation, som vi faktisk er nogle der forsøger at gøre meget mere tidssvarende og mere ligeværdig til fælles gavn. Det er simpelt hen en ommer, som vi håber ikke kommer til at gentage sig. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der kom lige en kort bemærkning til allersidst. Jeg vil gerne give ordet til Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Det er måske mere en kommentar, end det er et spørgsmål. Jeg vil bare sige tak for talen, som jeg syntes i høj grad ramte hovedet på sømmet. Og så vil jeg også sige, at jeg tror, at der er mange af os udlændingeordførere, der deltager i rigtig mange af den her type debatter, som måske ikke altid får udtrykt, hvor forkastelige vi egentlig synes nogle af de her forslag er, fordi vi har så mange debatter og ikke sidder og skriver lange, gode taler om det. Men jeg synes virkelig, at ordføreren her fik sat mange gode ord på, hvad der er galt med det her forslag, og det synes jeg egentlig var et vigtigt indspark. Så vil jeg bare sige tak for det.

Er der nogen kommentarer til det? (Aaja Chemnitz Larsen (IA): Ja tak, jeg vil gerne sige noget). Værsgo.

Jeg vil bare sige tusind tak, og så vil jeg også minde om, at vi i Folketinget også har et ansvar for udlændingeområdet i Grønland, og loven er faktisk mere end 20 år gammel, så mens der er sket 150 stramninger i Danmark, har vi faktisk ikke været opmærksomme på lovgivningen i forhold til Grønland. Så det vil jeg bare hejse et lille flag for at vi skal være opmærksomme på.

Tak til fru Aaja Chemnitz Larsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af.

Herefter vil jeg gerne sige velkommen til Siumuts ordfører, og det er Aki-Matilda Høegh-Dam. Værsgo.

Vi behandler i dag et beslutningsforslag, hvor forslagsstillerne ønsker at pålægge den danske regering at undersøge mulighederne for at etablere et dansk udrejsecenter i Kalaalit Nunaat. Det er et beslutningsforslag, som forslagsstillerne har arbejdet på uden på nogen måde at inkludere Kalaalit Nunaat i processen, hvilket egentlig er tankevækkende, når man fra grønlandsk side, og det er uanset partifarve, udtrykkelig altid har ønsket inddragelse, når det drejer sig om emner, der omhandler Kalaalit Nunaat, og det ved forslagsstillerne altså godt. Danmark skal altså ikke presse Kalaalit Nunaat til at modtage hverken flygtninge eller asylansøgere, især når Kalaalit Nunaat er frataget ansvaret for at tage beslutninger omkring dette område.

Siumut gik i 2019 bl.a. til folketingsvalg på, at udlændinge- og integrationsområdet, som man jo ved er dansk ansvarsområde, skal tilpasses Kalaalit Nunaat og vores værdier, for lige nu er der bl.a. stor splittelse derhjemme, som også er grundet den manglende integration for bl.a. tilkaldt arbejdskraft fra Danmark, idet vi ikke har vores egen lov og forvaltning om dette. Som man kan høre, er der altså mange udfordringer inden for udlændinge- og integrationsområdet – udfordringer, som vi fra Folketingets side kan og skal tage fat på. Vi fra Siumut håber på, at udlændinge- og integrationsordførerne derfor herinde i salen vil samarbejde om at komme disse ting til livs.

For at komme tilbage til beslutningsforslaget vil jeg sige, at Siumut altså ikke støtter forslaget om at oprette et udrejsecenter i Kangilinnguit, som jo er stedets korrekte navn, og som jeg i respekt for mit land og mit sprog også vil bruge i resten af indlægget. For selv hvis det havde været et forslag, vi havde kunnet se os selv i, ville Siumut overhovedet ikke principielt have nogen intention om at støtte et forslag, hvor Kalaalit Nunaat ikke på forhånd var blevet inddraget i processen, og det tror jeg altså godt forslagsstillerne er bekendt med.

Vi har jo før set lignende forslag fremsat i Folketinget af samme parti, så jeg kan kun stille mig undrende over for, hvad motivet egentlig er for forslaget. Jeg synes til gengæld, at vi til enhver tid som politikere skal forsøge at finde fælles grund, uanset hvor uenig man potentielt kan være med et parti, og på den baggrund vil jeg gerne erklære mig enig, når man i beslutningsforslaget medgiver, at Kalaalit Nunaat på en måde ikke er dansk territorium, når man kalder det udland. Det er jeg fuldstændig enig i, for Kalaalit Nunaat er netop ikke dansk.

Men så hører enigheden også op, for set med danske briller, måske via Google Earth, er Kangilinnguit måske øde og fjerntliggende, men ikke med grønlandske briller, for de folk, der bor omkring 19 km væk fra Kangilinnguit, er fangere og fiskere, der til daglig bruger naturen for at brødføde sig selv og deres familier, og til sammenligning er 19 km altså ikke langt, når fangere og fiskere ofte sejler 50 eller 100 km for at tage på fangst og fiskeri. Men det forstår man måske ikke, hvis aldrig man har boet der.

Så lidt til perspektivering lad os lade, som om situationen var omvendt og vi har et parti i Inatsisartut, der udarbejder et beslutningsforslag, og de kræver, at naalakkersuisut, altså den grønlandske regering, etablerer et grønlandsk udrejsecenter for afviste asylansøgere i Danmark. Man vil ikke forstyrre de lokale, så man tænker at placere det på en nogenlunde øde idyllisk mark ikke langt fra eksempelvis Bredstrup, en mark, hvilket giver beboerne gode muligheder for refleksion, fordybelse og eftertanke i afstressende omgivelser. Hvis det lyder bekendt, er den sidste sætning, jeg udtrykte, noget, som ordret står i beslutningsforslagets betænkning om Kangilinnguit. Så forestil jer, at der kom et forslag fra grønlandsk side om noget, der skal foregå i Danmark, hvor forslagsstillerne fra Inatsisartut slet ikke kender til forholdene i Jylland eller i det hele taget ved, hvilken kommune Bredstrup ligger i. Hvordan ville det mon berøre det danske lokalsamfund og Folketinget?

Vi har fra Siumuts side lavet noget af forslagsstillernes inddragende forarbejde og har kontaktet bygderådsformanden i Arsuk – en bygd, som er nabo til Kangilinnguit – og vi har så forhørt os, og bygderådsformanden siger, at han er forarget og ærgerlig over beslutningsforslaget. Han siger: Vi kan ikke støtte forslaget, da vi ikke er enige i, at det ikke vil forstyrre vores levevis, da vi siden 1930'erne har måttet opleve begrænsninger i forhold til vores daglige liv og har måttet affinde os med en meget begrænset tid til at jage rensdyr og moskusokser med først amerikanerne og siden hen forsvaret uden begrænsninger med hensyn til årstid. De har trænet med skydevåben og har forstyrret fangstdyrene.

Det eksempel, vi ser her, er udtryk for en gammeldags tankegang, hvor man uden respekt for andre befolkninger behandler forslag i Folketinget. Dette ser vi f.eks. i Arsuk, og derfor skal dette beslutningsforslag nok ses mere som indenrigspolitiske drillerier fra dansk side, og på den baggrund kan jeg tilkendegive, at Siumut ikke støtter op om forslaget.

Tak til Aki-Matilda Høegh-Dam for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi lige have sprittet af. Tak.

Og så skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi har jo drøftet det meget i den her debat, og vi kommer også til at drøfte det fremover, tror jeg, at der i årevis har været problemer med Udrejsecenter Kærshovedgård i Jylland. I sidste uge var udrejsecenteret igen i medierne på grund af et hul i hegnet – et hul, der formentlig var lavet af de udviste kriminelle, der bor på centeret. Årsagen til, at de ønsker at undgå kontrol, ved vi ikke noget om, men mon ikke det handler om kriminalitet?

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i december 2018 enige om at flytte udrejsecenteret til øen Lindholm i Stege Bugt. Vi er overbevist om, at hvis den nuværende regering havde fuldført denne beslutning, havde mange problemer i dag været løst. Vi tror, at mange var rejst hjem frivilligt for at undgå at komme på øen. Men regeringen og dens støttepartier skrottede forslaget, og efter 2 år er vi uden en løsning, og nu er danskerne igen blevet lovet en løsning – inden sommeren, som jo er tæt på.

Vi er utålmodige efter at få et nyt udrejsecenter til afløsning af Kærshovedgård, som plager hele egnen med kriminalitet og utryghed. Ligesom regeringen arbejdede med tredjelande om et modtagecenter til behandling af asylansøgere, har vi også kigget til andre lande i vores søgen efter et sted, som kan rumme et udrejsecenter. Og vi har, som det også fremgår af debatten og forslaget, kigget til Grønland. Vi ønsker, at regeringen i samarbejde med landsstyret i Grønland afsøger mulighederne for at placere et dansk udrejsecenter i Grønland. Dette forslag er nærmere beskrevet i bemærkningerne og giver egentlig sig selv. Vi ønsker, og vi tror på, at et dansk udrejsecenter i Grønland kan blive en succes, både for Danmark og Grønland.

Jeg vil godt understrege, at vi ikke ønsker at pålægge Grønland noget eller at trække noget ned over hovedet på grønlænderne. Et udrejsecenter i Grønland skal etableres efter en frivillig aftale med landsstyret i Grønland og give det grønlandske samfund mulighed for beskæftigelse og indtjening. Det er faktisk også ment som et samarbejde, en håndsrækning, som kan være med til at sikre indtjening, beskæftigelse og udvikling af Grønland.

Der er selvfølgelig ikke tale om, at personerne fra Kærshovedgård skal integreres i det grønlandske samfund. De skal være der, indtil de har mulighed for at rejse hjem. Vi er måske lidt naive, men det er faktisk fremsat af et godt hjerte, og vi tror helhjertet på, at det kan lade sig gøre med et udrejsecenter i Grønland. Jeg forstår faktisk ikke, at man svinger sig op på den høje hest i forhold til det her forslag, men det er der jo nogen der har gjort – det er deres problem, det er ikke mit.

Så vil jeg bare sige, at flådestationen stadig væk er i tiptop stand, og som jeg også har sagt, har der jo arbejdet og boet danskere indtil for ikke så lang tid siden. Der kan være lægeklinikker og undervisning, sådan som der har været; der kan bo 300 mennesker i de lokaler, og det er ret mange; det er et fantastisk smukt område. Der er faktisk kun godt at sige om det.

Men vi må jo ligesom vente. Og det, regeringen siger, synes jeg jeg har hørt før: Vi finder en god løsning – i morgen. Og det er snart »i morgen« – det må jeg så sige til regeringen. Det er lige oppe over, at det er »i morgen«. Så nu må vi se, hvad der sker.

Så vil jeg godt lige stille ministeren et spørgsmål, som jeg synes vi fortjener et svar på, for der har været rejst et spørgsmål om, om det er konventionsstridigt. Og jeg lagde mærke til, at fru Pernille Vermund pludselig havde problemer med konventionerne, når det drejede sig om Grønland, men ikke andre steder. Altså, jeg har ikke nogen problemer overhovedet i forhold til konventioner nogen steder, hverken i Grønland eller i Rwanda eller i Rumænien eller andre steder. Så jeg vil godt spørge ministeren: Er det konventionsstridigt at sende de her mennesker til et udrejsecenter i Grønland? Det synes jeg der må være et svar på. Er det konventionsstridigt? Det synes jeg ministeren fortjener lige at sige et par ord om fra Folketingets talerstol her til slut. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra Aaja Chemnitz Larsen fra IA. Værsgo.

Tak for talen. Jeg er enig med ordføreren i, at Grønnedal er et meget, meget smukt sted. Min familie kommer selv fra Arsuk, den her bygd, som er lige i området, og jeg har også selv været der for ikke så lang tid siden. Men Grønnedal er i dag en logistisk afkrog. Der bor tre mennesker, og området er mere eller mindre nedlagt. Der er rigtig mange huse, som forfalder. Så det er en anden opgave, kunne man sige, hvis det var det, man ville.

Jeg ser det sådan set som et dansk ansvarsområde at tage sig af udlændingeområdet, og så må man finde ud af, hvilken løsning det kan være. Men det er bare for at opdatere ordføreren på, at tingene ikke ser helt så gode ud, som de gjorde for et par år siden, fordi man har ladet stå til i Grønnedal. Tak.

Ordføreren, værsgo.

Det kan jeg sagtens følge. Sådan går det altid, når tingene bliver forladt, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det meget hurtigt kan rettes op. Bygningerne er der jo; flådestationen er der, og jeg tror, at hvis man lavede et stykke arbejde, som man gør andre steder, hvor der har stået ting, som har været forladt, så kan man meget, meget hurtigt rette op på det.

Der er ikke en anden kort bemærkning. Så vil jeg gerne give ordet til fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er blot for at rette noget, der lyder som en misforståelse. Vi har bestemt ikke problemer med, at man siger, at konventionerne må vige for at sikre, at udvisningsdømte ikke hærger hverken i Danmark, Grønland eller andre steder inden for rigsfællesskabet.

Når vi ikke ønsker, at et udrejsecenter skal ligge i Grønland, så er det jo bl.a., fordi grønlændere risikerer at blive chikaneret af det her, og hvis man så vælger den løsning, som Nye Borgerlige mener er den rigtige, nemlig et udrejsecenter, hvor der kun er én dør ud, og det er døren ud af landet, så vil det være en unødvendig dyr løsning at sende dem derop.

Og når jeg nævner, at det her formentlig er i strid med konventionerne, hvilket gør, at det ville være at sidestille med at lave et center, hvor der kun er én dør ud, så er det sådan set efter en kort konferering med ministeren og også baseret på oplysninger, jeg har fået tidligere. Men ministeren kan sikkert lige opdatere os på sagen.

Pia Kjærsgaard, værsgo.

Tak for det. Det er fint. Enten er man optaget af konventioner, eller også er man ikke. Det må man jo bare sige, hvad enten det er i Grønland, eller det er andre steder i verden. Enten er man optaget af det eller ej.

Jeg ønsker ikke at chikanere grønlænderne, men jeg ønsker heller ikke at chikanere lokalbefolkningen i Danmark, hvor der er et langt større menneskeflow, hvor der er meget mere tæt bebygget. Det er et lille land, mens der er meget store vidder i Grønland.

Det er et rigsfællesskab. Det er jo det, det er, og det er bare det, jeg ønsker at inddrage i det her. Jeg ønsker ikke at påføre problemer overhovedet, men jeg ser bare en løsning og ikke et problem for grønlænderne. Jeg ser bare en løsning på, hvad vi gør med de mennesker, som jeg gerne ser vende tilbage, men hvor al erfaring bare siger, at det ikke kan lade sig gøre, fordi vi har ventet på det i ganske mange år.

Tak for det. Vi skulle lige konferere, for ministeren tager nemlig ordet.

Først giver vi den anden korte bemærkning til fru Pernille Vermund.

Tak for det. Så prøver jeg igen. Jeg sagde det i min ordførertale, jeg sagde det også i min første kommentar, og jeg siger det igen. For os er det ikke noget problem, at konventionerne må vige; det vigtigste er danskernes frihed og sikkerhed. Vi har intet problem med at sige, at konventionerne må vige. Det, som vi har et problem med, er, hvis man siger, at man vil fortsætte med at flytte et eventuelt center rundt, hvor det kan genere andre mennesker. Hvis man så vælger en anden løsning, som er Nye Borgerliges løsning – et center, som man ikke kan komme ud af, andet end hvis man rejser ud af landet – jamen så vælger man selvfølgelig det billigste sted af hensyn til danskernes skattekroner og ikke et af de dyreste.

Tak for det. Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men Lindholm var også for dyrt. Det var derfor, man ikke ville det på Lindholm; det var også for dyrt. Det ville man ikke, for det var alt for dyrt. Grønland er alt for dyrt. Det hele er alt for dyrt, og vi skal jo finde en eller anden løsning. Det må regeringen så komme med, og jeg er fuldstændig enig i det med konventionerne. Men problemet er bare, at vi altså står med et problem, og det tror jeg også vi gør om en lille måned, eller hvornår det måtte være. For regeringen siger jo, at man vil komme med en løsning – en god løsning i morgen – inden vi alle sammen går til mødefri periode. Jamen vi venter i spænding.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til, men jeg vil bare annoncere, at ministeren går på talerstolen og får sine 3 minutter, men der er ikke mulighed for at stille opfølgende spørgsmål.

Allerførst vil jeg give ordet til Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Værsgo.

Tak. Jeg finder det interessant, at DF i bemærkningerne til det her forslag sidestiller Grønland med et tredjeland i Nordafrika, men endnu mere interessant, at DF mener, at Grønland, som de også kalder udlandet for en stund, også er en del af rigsfællesskabet. Når man nu nævner fællesskab, synes jeg også, det er relevant at spørge ordføreren, hvilke aktører, institutioner, organisationer, ministre eller folketingsmedlemmer m.v. DF på forhånd har spurgt, om vi fra Grønlands side i det hele taget ønsker at etablere et samarbejde om et udrejsecenter med Danmark.

Ordføreren, værsgo.

Nej, og det er jo ikke beslutningsforslagets opgave at gøre det. Hvis det her beslutningsforslag bliver vedtaget, er det regeringens opgave at tage kontakt til hjemmestyret. Det er regeringens opgave at tage kontakt til hjemmestyret og finde ud af, om der kan etableres en løsning. Det er ikke Dansk Folkeparti, der skal tage kontakt til hjemmestyreformanden eller andre grønlandske politikere. Det er helt klart regeringens opgave, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget. Sådan må det være.

Aki-Matilda Høegh-Dam, værsgo.

Men jeg tænker jo også bare rent principielt på, hvordan man udfører politisk arbejde. Hvis man virkelig oprigtigt gerne vil oprette sådan et udrejsecenter i Grønland og det egentlig ikke bare var et mediestunt, skulle man jo tro, at man i det mindste havde haft kontakt med nogle grønlandske politikere for at se, om det her forslag egentlig kunne være realistisk. Det er derfor, jeg stiller mig undrende over for, at man ikke engang har taget fat i os folketingsmedlemmer fra Grønland, idet vi jo har majoriteten i det grønlandske parlament, bare for at have en fornemmelse af, om der er enighed, idet man også kalder det et fællesskab.

Tak for det. Værsgo, Pia Kjærsgaard.

Jeg tror måske, jeg har haft en klar fornemmelse af, hvordan man ville stille sig. Det har vi også hørt lidt i pressen. Men uanset hvad vil jeg sige, at det hundrede procent er regeringens opgave, ingen tvivl om det, hvis det bliver vedtaget. Det ser det ikke ud til. Og fri mig for at blive kaldt et mediestunt; det er vi blevet så tit igennem tiderne. Mange mediestunts er sådan set blevet til lovforslag senere, så det kan vi jo bryste os lidt af. Og jeg bliver altså nødt til at fremhæve, at hr. Rasmus Stoklund i begyndelsen kaldte det besnærende. Altså, vi er jo ikke så langt fra, vel? Vi er ikke sådan helt alene. Det er vi nu, men vi har ikke været helt alene i argumentationen.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi skal lige have sprittet af.

Jeg får at vide, at ministeren har en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, men ministeren skal først på talerstolen, og så kan du replicere på den. Det er sådan, at når ministeren tager en kort bemærkning, så er det fra talerstolen. (Formanden konfererer med sekretæren). Der er, som jeg kan læse det i forretningsordenen, ikke nogen mulighed for at svare, men det er en kort bemærkning.

Så er det udlændinge- og integrationsministeren, men han tager ordet igen som en kort bemærkning. Ministeren har 3 minutter. Værsgo.

Tak. Der er blevet rejst et par spørgsmål, som jeg bare lige vil give et kort svar på. Det ene er til hr. Jens Rohde, som spørger, om grundlaget for inddragelsen og nægtelsen af forlængelsen af opholdstilladelsen til en gruppe somaliere tog afsæt i kriminalitet. Det kan jeg afkræfte – det gjorde det ikke.

Det andet er, at jeg gerne lige vil korrigere noget, jeg sagde fra talerstolen tidligere. Jeg sagde nemlig, at så vidt jeg vidste, var der ikke noget konventionsmæssigt til hinder for at placere et udrejsecenter et sted i Grønland, og der er jeg blevet gjort lidt klogere af nogle af de kloge embedsfolk, der er med hernede, som siger, at det kan rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis det ligger for afsides. Det er ikke en dom over, at alle udrejsecentre i Grønland til hver en tid nødvendigvis vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men det er bare for at sige, at det kan man i hvert fald ikke udelukke. Det var mest bare for at rette det, jeg selv havde sagt. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.