Ja, jeg skulle lige have sprittet talerstolen af, det er det nye tiltag, og det er glimrende. Vi skal nu behandle det her beslutningsforslag om at indføre nationale kvalitetsstandarder for danskkundskaber i vores ældrepleje; det er fremsat af Dansk Folkeparti den 7. oktober, og tak for forslaget. Forslaget vil pålægge regeringen inden udgangen af i år at fremsætte et lovforslag, der indfører standarder for danskkundskaber hos personalet i ældreplejen.
Til at starte med vil jeg sige, at jeg mener, at det er helt afgørende, at der er kompetent personale ansat i pleje- og omsorgssektoren, og jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at det er væsentligt, at personalet har de nødvendige danskkunskaber. Sårbare ældre skal kunne være trygge ved personalet omkring dem. Samtidig vil jeg også understrege, at der ikke er brug for mere bureaukrati og ikke brug for mere detailstyring fra Christiansborg, så hvordan gør vi så det? Jeg er optaget af at skabe mere plads til faglighed, mere plads til ledelse, men også til omsorg og nærvær i ældreplejen sammen med den ældre og de pårørende. Derfor ønsker vi ikke at fastsætte sådan nogle nationale standarder for, hvor godt dansk personalet i ældresektoren skal tale, det er en opgave, som er op til ledelsen, men der er et stort fokus på, at der rekrutteres dygtigt, engageret social- og sundhedspersonale til ældreplejen.
Vi har netop afsat 1,8 mia. kr. for årene 2021-2024 på finansloven, sammen med Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet, og med de midler skal der sikres mere tid til pleje, omsorg og nærvær i mødet med den enkelte borger. Derudover skal det bidrage til at højne kvaliteten af ældreplejen ved at sætte fokus på fagligheden. Målsætningen er, at kommunerne ansætter flere personer i ældreplejen og samtidig arbejder for, at flere ufaglærte får mulighed for at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Ved at give ufaglærte medarbejdere bedre mulighed for at tage en social- og sundhedsuddannelse får ældreplejen samtidig et kvalitetsløft.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at det er et ledelsesansvar at sikre, at de, der ansættes i ældreplejen, har de rette kompetencer i forhold til stillingen og det store ansvar, som de ansatte pålægges. Og det er helt afgørende, at der i forbindelse med ansættelsen af social- og sundhedsmedarbejdere gennemføres en ansvarlig og grundig ansættelsesprocedure for herigennem at afdække, om det er den rette, der ansættes i jobbet. Sproglige kompetencer er jo et af de vigtige elementer, men jeg mener også, at det er evident og helt afgørende, at vi her fra Christiansborgs side er varsomme med at opstille rigide krav og regler, som gør det vanskeligt for kommuner og private leverandører at finde personale med de rette kompetencer.
Det er også vigtigt, at der bliver uddannet mere social- og sundhedspersonale. Regeringen har indgået en trepartsaftale med FH, KL og Danske Regioner, der bl.a. skal gøre det mere attraktivt at søge ind som sosu-assistent. Med aftalen forpligter kommunerne sig til at ansætte voksne elever på 25 år og derover allerede fra uddannelsens begyndelse. Det sikrer de voksne elever løn under det indledende grundforløb og en klar aftale om, hvor de skal forsætte i praktik efter grundforløbet.
Med den her finanslovsaftale, jeg nævnte tidligere, er der også afsat midler til at forsikre ledige, der er over 30 år, og som er ufaglærte eller er faglærte med en forældet uddannelse, ret til at påbegynde en sosu-assistentgrunduddannelse i 2021 med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats. Og så er der også afsat 80 mio. kr. årligt, fra 2021 til og med 2024 til et ekstraordinært løft af taxametertilskuddet til hovedforløbene på social- og sundhedsuddannelserne, dvs. både social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper. Aftalerne skal være med til at styrke rekrutteringen til uddannelsen og reducere frafaldet, så der samlet set uddannes flere social- og sundhedsassistenter, og der er allerede i dag fokus på de sproglige kompetencer ved optagelsen til social- og sundhedsuddannelserne.
I 2015 blev der indført adgangskrav på uddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Eleverne skal derfor også i dag enten have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve og have mindst 02 i både dansk og matematik. Elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal desuden vurderes uddannelsesparate, mens elever med en uddannelsesaftale med en virksomhed automatisk opfylder adgangskravene. Og formålet med de adgangskrav har jo siden 2015 været at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger eleverne skal have for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, herunder sosu-uddannelserne.
Regeringen nedsatte sidste år sammen med KL og Danske Regioner en taskforce om social- og sundhedsmedarbejdere. Denne taskforce præsenterede i juni i år en række anbefalinger, der skal understøtte rekrutteringen af social- og sundhedsmedarbejdere, og på baggrund af taskforcen blev der bl.a. afsat 23 mio. kr. til at understøtte indsatsen for elever med særlige behov før og under praktikken på sosu-uddannelserne i form af sprog-, kultur- og læringsstøtte; midlerne kan anvendes til f.eks. sprogundervisning, hvis det er relevant.
Med andre ord: Der er iværksat en række initiativer, der skal sikre, at de elever, der optages på sosu-uddannelserne, har de nødvendige kompetencer, også inden for dansk. Derfor mener vi i regeringen ikke, at det er nødvendigt at fastsætte yderligere lovkrav og sprogkrav fra Folketingets side.
Men jeg vil her til afslutning nævne, at vi for to måneder siden som bekendt i samarbejde med Ældre Sagen, FOA og KL afholdt vores ældretopmøde over to dage, hvor vi sammen med bl.a. borgere, pårørende, medarbejdere og ledere drøftede udfordringer og forslag til løsninger på ældreområdet. Vi har fået rigtig mange synspunkter og gode idéer med fra det topmøde, og vi fire parter arbejder nu videre i fællesskab sammen om at få løftet ældreplejen og at sætte en retning for området. Og en stor tak fra mig til FOA, Ældre Sagen og KL for at gå så konstruktivt og aktivt ind i det store arbejde, det jo er at få sat en ny og bedre retning på ældreområdet. Meget af det koster penge, og derfor også fra mig en stor tak til finanslovspartierne, som fik løftet området gevaldigt og tiltrængt med dette års aftale om finanslov for næste år.
Helt konkret tegner der sig efter ældretopmødet seks overordnede spor, som parterne arbejder videre med. Et spor omhandler rekruttering af social- og sundhedspersonale, mens flere har relation hertil.
Så det er alt i alt vigtigt at understrege, at regeringen er meget optaget af, at der rekrutteres dygtigt og kompetent personale i ældreplejen. Vi mener ikke, at nationale standarder for sprogkompetencer blandt social- og sundhedsmedarbejdere er den rigtige vej at gå, så selve forslaget fra Dansk Folkeparti kan vi ikke støtte; men vi byder debatten om kompetencer og rekruttering i ældreplejen meget, meget velkommen, for det er der behov for at få sat yderligere fokus på. Tak for ordet.