Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 197:

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for tabsfradrag i tidligere års overskud.

Af Lars Boje Mathiesen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 04.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til skatteministeren.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Nye Borgerlige har som sagt fremsat beslutningsforslag nr. B 197 om mulighed for tabsfradrag i tidligere års overskud. Beslutningsforslaget vil indebære, at selskaber skal kunne fratrække underskud fra 2020, 2021 og 2022 i overskud fra årene 2018 og 2019. Efter gældende regler kan de her underskud kun modregnes i fremtidige overskud, og de kan altså ikke føres tilbage og modregnes i tidligere års overskud. Forslaget begrundes med, at mange selskaber i årene op til covid-19-krisen har haft gode år med store selskabsskattebetalinger, men jo så forventer underskud i 2020 og meget vel også i 2021. Det begrunder forslagsstillerne forslaget med. Med den foreslåede adgang til modregning i tidligere års skattebetalinger vil underskuddene burde kunne elimineres, så selskaberne hurtigt kan komme fuldt tilbage fra krisen, er begrundelsen.

Der skal ikke herske tvivl om, at genopretning af økonomien og danske arbejdspladser efter covid-19 har den højeste prioritet for regeringen. Vi har just her i Folketinget behandlet endnu et meget stort forslag om øget likviditet til virksomhederne på hele 73 mia. kr. og er nu således oppe på samlet set at have sikret ekstra likviditet til danske virksomheder og danske lønmodtagere i størrelsesordenen af ca. 560 mia. kr. Så vi har her i Folketinget, sammen i brede flertal, gennemført historisk store hjælpepakker til erhvervslivet. Der er som sagt afsat milliarder af kroner til eksempelvis lønkompensation og kompensation for faste udgifter og mistet omsætning, og de tiltag er ud over de tiltag, som jeg tidligere omtalte, med til at styrke virksomhedernes likviditet her og nu.

Vi har som sagt også haft fokus på at holde hånden under erhvervslivets investeringer og samtidig understøtte den grønne omstilling med den grønne skattereform, som var til debat under det tidligere forslag, fra december 2020. Der er aftalt initiativer, som samlet set skønnes at reducere erhvervslivets skatter og afgifter med ca. 6 mia. kr. i årene 2021-2025. Vi har bl.a. indført et investeringsvindue, som betyder, at virksomhederne opnår en ekstra afskrivningsadgang på 16 pct. for de investeringer, der foretages frem til udgangen af 2022, vi har forlænget den midlertidige forhøjelse af virksomhedernes fradrag for udgifter til forsknings- og forsøgsvirksomhed, så fradraget nu udgør 130 pct. helt frem til og med 2020, og vi har permanent forhøjet beløbsgrænsen for, hvornår virksomheder kan straksafskrive driftsmidler, som det hedder, fra ca. 15.000 kr. til 30.000 kr.

Vi har altså allerede haft, kan man rolig sige, den helt store værktøjskasse fremme. Tiden vil vise, om der bliver behov for at forlænge nogle af tiltagene, og om der skal yderligere idéer på bordet. Regeringen finder dog ikke, at Nye Borgerliges forslag om modregning af underskud i tidligere års overskud og skattebetalinger er den rigtige vej at gå. Det er først og fremmest, fordi det vil være forbundet med betydelige administrative udfordringer. Det vil ikke umiddelbart kunne understøttes systemmæssigt hos skattemyndighederne, og det vil derfor være nødvendigt med en manuel registrering af udbetalte underskud. Det øger risikoen for fejl og jo altså også behovet for kontrol. Skattestyrelsen skønner, at den ressourcemæssige belastning i givet fald vil udgøre samlet mellem 125 mio. kr. og 275 mio. kr. i 2022 og 2023. Selve udbetalingen af de betalte skatter, dvs. underskuddenes skatteværdi, skønnes at ville medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia. kr. i 2022 og ca. 0,5 mia. kr. i 2023 efter, som vi jo siger, tilbageløb og adfærd. Forslagsstillerne har ikke anvist finansiering til det her mindreprovenu eller til håndteringen af de administrative omkostninger.

Endelig synes jeg også, det er værd at bemærke, at de administrative udfordringer jo bevirker, at de betalte skatter først vil kunne udbetales i 2022. Det vil således ikke bidrage til at løse virksomhedernes likviditetsmæssige udfordringer her og nu. Det vil heller ikke, som f.eks. investeringsvinduet eller det forhøjede fradrag for udgifter til forsknings- og forsøgsvirksomhed, øge incitamenterne til at investere og dermed understøtte, hvad man kunne kalde fremtidens indtjening og arbejdspladser.

Så konklusionen er, at man ikke skal gå over åen for at hente vand. Hvis der er behov for yderligere tiltag, er regeringens opfattelse den, at der findes både bedre og jo altså også mere målrettede midler til både at støtte erhvervslivet og at støtte danske arbejdspladser, og det er nok ikke nogen overraskelse, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Og tak for at putte nogle tal på. Vi har jo bedt om at få nogle tal på det. Personligt synes jeg måske, det ville være god stil at have sendt de tal over, når man nu kan stå på talerstolen og sige, hvad de er. Men lad det nu ligge.

Det bliver meget begrundet med, at systemet ikke kan håndtere det, og at man vurderer, at der skal noget manuelt til. Det kunne jeg godt tænke mig at få en skriftlig vurdering af – altså hvad det er, der gør, at man ikke kan sætte et system op til det. Man kan jo køre lister over, hvad folk har betalt i tidligere år, og så kan man se, hvad deres underskud er, og så kan man modregne det. Det burde være en rimelig simpel øvelse. Så jeg har lidt problemer med at se det der med det manuelle – jo, hvis man vælger at køre det hele manuelt, bliver det frygtelig dyrt.

Så kunne ministeren ikke prøve at putte nogle ord på, hvad det er, han har kigget på, siden vurderingen er, at man slet ikke kan gøre det. Er det et skattesystem, der igen må spille fallit?

Ministeren.

Når man laver sådan noget her, skal det jo kunne understøttes, og jeg tror sådan set, at selv om man havde investeret i et totalt spitzen skattesystem, ville det ikke være nemt bare lige at trykke på en knap og så sørge for, at det her blev til virkelighed. Så uanset hvordan man vender og drejer det, vil der være administrative udfordringer. Og det, der er centralt her, er, at hvis man skal have effekten nu og her, er det, at det jo altså koster op til de her ca. 275 mio. kr., og det er så manuel kontrolhåndtering, som er det, der er årsagen til det. Og alligevel ville det ikke kunne lade sig gøre at udbetale dem hurtigt.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Godt. Kunne ministeren oplyse – og det er ganske fint, at det bliver skriftligt – hvor mange virksomheder man mener der vil være omfattet af det her, siden man mener, det er 275 mio. kr., det koster at administrere de her ting?

Derudover mindes jeg, at jeg hørte nogenlunde samme fortælling omkring det med de indefrosne feriepenge, da man første gang fremførte det i salen – så lød det jo også, at det ikke kunne lade sig gøre administrativt, og ditten og datten. Men det lykkedes jo alligevel; man fandt en løsning på det, og nu er pengene kommet ud til gavn for borgerne, også med regeringens velvilje. Så kunne man oplyse, hvor mange virksomheder ministeren vurderer vil blive omfattet af det her?

Ministeren.

Vi kan sagtens give en begrundelse for de tal, som jeg har listet op her – det er helt fair, og det kan vi sagtens levere til Skatteudvalget og til spørgeren, ingen problemer. Men som sagt synes jeg, at der ikke er nogen grund til at gå over åen efter vand. Altså, der er i brede flertal her i Folketinget – og Nye Borgerlige har også valgt at støtte nogle af initiativerne – taget meget, meget store initiativer, som jo også er med til at holde hånden under de virksomheder, vi taler om her. Og det har været med til at sikre, at vi i 2020, som vi lige er kommet ud af, har holdt hånden under i omegnen af 80.000 arbejdspladser. Så meget er sket – og heldigvis i brede flertal.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerne, og først er det hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Forslagsstillerne fra Nye Borgerlige ønsker med beslutningsforslaget her, som vi nu behandler, at give danske virksomheder mulighed for at trække underskud skabt i 2020, 2021 og 2022 fra i virksomhedsoverskuddet for 2018 og 2019. Formålet med forslaget er at understøtte likviditeten i danske virksomheder og give dem mulighed for hurtigst muligt at komme ud af de underskud, som måtte være opbygget under coronakrisen og frem til 2022. I Socialdemokratiet er vi også optaget af at få virksomhederne trygt igennem krisen og med ud på den anden side. Regeringen har igennem brede aftaler med Folketingets partier og aftaler med arbejdsmarkedets parter ført en økonomisk politik, der har holdt hånden under titusindvis af arbejdspladser og hjulpet virksomheder igennem coronakrisen.

Vi kan dog ikke støtte dette forslag, og det skyldes, at det i udgangspunktet ikke kan systemunderstøttes, at det vil indebære en omfattende ressourcemæssig belastning og en stor risiko for fejl i forvaltningen, og at der ikke er anvist finansiering til det betydelige mindreprovenu, som forslaget indebærer. Danske virksomheder har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at modregne tidligere års skattebetalinger og dermed få udbetalt skatteværdien af underskud, der ellers kan indeholdes i selskabsskat betalt i tidligere år. Til gengæld har vi regler, der sikrer, at selskaber med underskud i et givent år kan modregne det underskud i den skattepligtige indkomst for senere år. Der kan altid modregnes ca. 8,8 mio. kr. i 2021-niveau i underskud fra tidligere år i årets skattepligtige indkomst. Herudover kan underskud fra tidligere år nedbringe årets skattepligtige indkomst med op til 60 pct.

Hvis vi skulle indføre modellen som foreslået af forslagsstillerne, vurderer Skattestyrelsen, at det vil indebære administrative omkostninger på omkring 125-275 mio. kr. i 2022 og 2023, fordi forslaget ikke umiddelbart kan systemunderstøttes. Det vil medføre et behov for en omkostningsfuld systemtilretning, som først vil være operationel i 2022, og en manuel registrering af udbetalte underskud, som vil forøge risikoen for at begå fejl. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Kunne ordføreren forklare, hvilke positive effekter det ville have, hvis man tillod den her ordning?

Ordføreren.

Altså, det må jeg tilstå at jeg kan have svært ved at se umiddelbart. De negative konsekvenser er jo ret tydelige at få øje på, altså dels at det ville indebære administrative omkostninger på omkring 125-275 mio. kr. i 2022 og 2023, dels at forslaget her ikke kan systemunderstøttes – det er ret væsentligt. Til gengæld glæder det mig jo rigtig meget, at et stort, bredt flertal i Folketinget på anden vis med målrettede initiativer har været med til at sikre, at vores virksomheder har kunnet komme igennem sundhedskrisen, og at vi har kunnet bevare arbejdspladser. Det er det helt væsentlige for Socialdemokratiet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, og det er da dejligt, at den socialdemokratiske ordfører har fået tallene. Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvornår fik ordføreren de her tal på, hvad omkostningerne var dertil?

Ordføreren.

Jamen dem har jeg fået i forbindelse med forberedelsen til min ordførertale her i dag, og det er sådan, landet ligger.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi videre til fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for ordet. Nye Borgerliges forslag om at kunne trække underskuddet fra i de foregående år synes vi lyder utrolig tiltalende – faktisk så tiltalende, at det er noget, vi selv har foreslået tidligere under forhandlinger. Så grundlæggende er vi enormt positive over for det her, for der er ikke nogen tvivl om, at mange virksomheder, som jo egentlig har klaret sig godt før den her coronakrise, er ramt hårdt nu og kunne blive hjulpet, ved at de kunne trække det fra i tidligere års overskud. Så det så vi sådan set rigtig gerne.

Som der står i forslaget, er det jo et forslag, der har været taget i brug andre steder i verden og har virket godt. Vi har været opmærksomme på, at Dansk Erhverv har foreslået det her, og derfor er vi rigtig positive. Vi havde sådan set ikke forventet, at det her ville have den helt store økonomiske betydning, for det er en likviditetsforskydning. Det er ikke, fordi man ikke betaler pengene. Derfor er det ganske nyt for os, at det skal koste mellem 125 og 275 mio. kr., og det er noget af det, vi bliver nødt til at få udboret, for som et økonomisk ansvarligt parti kan vi selvfølgelig ikke udskrive regninger, vi ikke kan betale. Ellers er vi sådan set meget positive og fuldstændig enige i intentionerne, men vi er nødt til at få det her udboret i udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Det har vi stor respekt for, og da vi fremsatte forslaget, forventede vi jo også, at der ville komme nogle beregninger, og så skulle vi snakke ud fra dem, og så skulle vi se, hvad der gav mening. Det her er et bud, som vi har spillet ind med, på et område, hvor der er noget, vi kan gøre – noget, som erhvervslivet står og råber efter. Jeg glæder mig til, at I i udvalget – jeg sidder ikke selv i det – kan stille nogle spørgsmål for at dykke ned i det her. For jeg synes, at administrationsomkostningerne lyder store, og man forklarer dem med, at det bare er systemet, der er sådan, og at man derfor bliver nødt til at køre dem manuelt. Ja, så er det klart, at det bliver dyrt. Jeg kunne også godt tænke mig at se nogle mere dybdegående beregninger af, hvad det betyder i fremtiden, hvis man kører det her videre ud. Der var i hvert fald en heftig nedgang i negativt provenu, men kan det være, at det faktisk bliver neutralt, når vi kigger 3-5 år ud i fremtiden? Det er jo også det, der måske kunne være interessant. Der er heller ikke overhovedet blevet snakket noget om, hvad det har af betydning for bnp nu eller for beskæftigelsen. Der er kun blevet snakket om, hvad provenuet er. Så jeg glæder mig også til at dykke ned i de tal, og jeg forstår udmærket godt, at vi skal have nogle tal på det her, og det har også hele tiden været vores hensigt.

Ordføreren.

Jeg vil bare gerne give et tilsagn, og jeg vil også gerne hjælpe med at stille spørgsmål til forslaget, hvis Nye Borgerlige har brug for det, for vi har også en intention om at få det her udboret nærmere. Vi synes sådan set, det er gode intentioner, der ligger i forslaget.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg ved ikke, om jeg skal starte med at sige, at forslaget er meget sympatisk. Man husker, at dengang man var teenager, fik man også at vide, at man var meget sød, men bare ikke på den måde. Det var også sådan en god, høflig måde at blive afvist på, og det er jo egentlig godt nok, at man kan afvise på en høflig måde; det er bare en anden måde, vi siger det på, herinde i Folketinget. Jeg skal nok lade være med at starte, for det er faktisk ikke der, jeg er lige nu, men nu har jeg vist ødelagt det for mig selv, tror jeg.

Baggrunden for det her forslag synes jeg faktisk er god, for det er jo helt åbenlyst, at mange virksomheder har det svært nu. De har jo haft underskud i 2020, og mange får det nok også her i 2021 på grund af den her covid-19-krise. Det er jo ret alvorligt, så derfor synes jeg, at det er godt, at der kommer et forslag om, hvordan man hurtigere kan hjælpe dem på fode igen. Altså, der er jo stadig en masse hjælpepakker, som der også er blevet henvist til, men de skal ligesom virke under krisen. Men hvordan kommer vi på den anden side af krisen og får virksomhederne op i gear noget hurtigere? Det her kunne godt være et bud på det, men der er generelt brug for at lave en form for genstartspakke, tror jeg. Det her kunne godt være en del af den, men den skal nok være bredere for at få folk hurtigt op i gear og få skabt nogle arbejdspladser, få penge i kassen – også så de kan betale den skattegæld, som der måske kommer til at ligge nu, fordi de har taget lån og andre ting.

Her handler det så konkret om, at man skal kunne trække underskuddet i 2020 og 2021 og 2022, altså sidste år, i år og næste år, fra i det overskud, man potentielt havde i 2018 og 2019. Beslutningsforslaget er beskrevet med ret få ord, så det kunne måske godt have været uddybet lidt mere, for jeg har faktisk en række spørgsmål, som jeg i hvert fald ikke kan få svar på her – det kan vi måske så få, når ordføreren er på talerstolen, eller i udvalgsarbejdet. Men det er faktisk bare nogle helt reelle spørgsmål, som jeg i hvert fald mangler at få svar på.

Ordningen, som den er i dag, er jo også beskrevet. Jeg tror, det var ministeren, der sagde, at man kan fremføre et underskud, ligesom man skubber en bold foran sig, indtil man får overskud på et tidspunkt. Det kan være en forskningsvirksomhed, som har store udgifter i starten, men som senere forhåbentlig får held til at sælge noget, eller hvis der bare er tale om store investeringer. Hvis man afskriver det, skubber man jo sådan et underskud foran sig, indtil man så på et tidspunkt får overskud og så kan modregne det. Det er en god ordning i en normal situation, og det er sådan set også den, jeg helst vil tilbage til, hvis det er muligt, når vi kommer over på den anden side.

Men hvordan man kommer fra den gamle ordning over til den nye ordning, har jeg svært ved at se, for det er ikke beskrevet. Man forestiller sig vel ikke, at begge ordninger skulle køre samtidig – det tænker jeg i hvert fald ville være lidt ulogisk. Og hvis man forestillede sig, at man havde haft underskud i alle årene fra 2010 frem til 2018, og at man så har overskud i de 2 år, så skal der ske modregning én gang. Så kommer man så til årene 2020 og 2021 – skal man så kunne modregne igen? Det er måske heller ikke så hensigtsmæssigt. Det tror egentlig også at forslagsstillerne er enige i, men jeg mangler bare det her praktiske, altså hvordan det egentlig kan lade sig gøre. For det ser jo godt ud på papiret, og jeg er sådan set enig i, at det kunne være et godt tiltag.

Det er ikke for at stå og afvise forslaget, men jeg mangler simpelt hen bare nogle praktiske afklaringer af, hvordan man – også på den anden side, når det kører efter 2022 – kommer tilbage til den gamle ordning. Så det er egentlig rent lavpraktisk, nemlig at det svært at sige ja til et forslag, som vi ikke helt kan se hvordan kan lade sig gøre. Det er måske også derfor, at ministeren kommer frem til, at det kan være ret dyrt at administrere, fordi det måske er svært at skifte mellem de her to systemer.

Så er der selvfølgelig også den udfordring med finansieringen. Jeg er med på, at Nye Borgerlige har stillet spørgsmål om det for at få det afklaret, og jeg synes egentlig også, at det er lidt provokerende eller dårlig stil – det er nok et bedre ord – at man ikke har kunnet få oplyst, hvad forslaget koster, så man kunne sige det til Folketinget i sin tale. Men man har ikke gidet gøre sig umage med at sende det til udvalget. Man kunne sende det til sin egen socialdemokratiske kollega, men alle andre måtte ikke få det til brug for debatten, selv om det er en væsentlig detalje, vi alle sammen kunne have brugt i den her debat. Så jeg synes egentlig, at det er ret dårlig stil, at man ikke har gidet at sende det svar over, når man nu havde tallet. Man kunne da i det mindste havde gjort sig den umage, så vi andre havde kunnet tage det med i overvejelserne.

Det bliver alligevel lidt det der med, at det er sympatisk, for jeg synes egentlig umiddelbart, at det grundlæggende er et godt forslag, som jeg også har lagt mærke til at Dansk Erhverv har foreslået. Jeg tror også, at Dansk Industri har bakket det op, så det er ikke noget, der er kommet fra ingenting eller ud af den blå luft, eller noget med, at der ikke er nogen, der har efterspurgt det. Men jeg mangler bare den der praktiske del om, hvordan vi kan effektuere det her. Hvordan kan lade sig gøre, uden at man ødelægger den gamle ordning, altså den ordning, der er der i dag? Den vil jeg sådan set gerne tilbage til, for den motiverer jo til, at det giver mening at sætte en masse skibe i søen, altså forske, investere og gøre andre ting, så man har noget underskud, man så senere kan modregne, når man engang får overskud. Det er faktisk en rigtig god måde at gøre det på i en normal situation. Så jeg vil ikke over til en situation, hvor vi kommer væk fra den ordning.

Så der er tale om – hvad skal jeg sige – en positiv modtagelse af forslaget, men jeg har nogle ting, jeg godt kunne tænke mig at få afklaret under udvalgsarbejdet. Så må vi så se, hvad vi eventuelt stemmer, hvis vi har fået klarhed over det, når vi kommer dertil.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen det synes jeg er helt fair, og vi har også selv nogle afklaringsspørgsmål i Nye Borgerlige. Det her er et forslag, der er fremsat ud fra et politisk ønske om at bidrage til, hvordan vi netop kan, som du siger, spille ind med nogle ting, som kan genstarte det – ligesom det med de indefrosne feriepenge. Jeg havde det heller ikke helt på plads; jeg havde tænkt på noget, som jeg troede kunne være statsprovenuneutralt, og sådan nogle ting.

Jeg synes sådan set, det er fair nok, at man som parti spiller ind med en skitse for, hvad man tror kunne virke, og så må regeringen, som har netværket til det, kunne sige, hvad man kan gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Men tanken og idéen er at sige, at her er der et problem, og det er ikke et fix it all-forslag. Det gælder nogle enkelte, hoteller og restauranter, nogle, som har været virkelig hårdt ramt; det kunne hjælpe lige præcis de brancher, som er virkelig hårdt ramt på likviditeten.

Nu er der så kommet et hasteforslag i dag, som også hjælper på noget af det, men da vi fremsatte det her forslag, var der jo ikke det hasteforslag fra regeringen, som vi også har behandlet i dag. Så der er ligesom tale om noget, vi spiller ind med, med hensyn til hvad vi så kan gøre.

Ordføreren, værsgo.

Det anerkender jeg fuldt ud. Jeg nævnte jo egentlig også i starten af min tale, at det her godt kunne være en af de ting, der er brug for, for at få virksomhederne hurtigere på fode igen. Jeg tror generelt, der er behov for sådan en genstartsforhandling, hvis man kan bruge det ord, altså hvor vi kigger på initiativer, der kan hjælpe de brancher, som har været mest udsat. For der har jo heldigvis – heldigvis – også været rigtig mange brancher, der har klaret sig godt, men der er virkelig også nogle, der har været helt nede og stadig væk er det, fordi de jo stort set har haft lukket i et år. Og der synes jeg da, det er oplagt, at vi tager en runde om det.

Jeg afviser jo sådan set heller ikke, at det her kunne være en del af det, men jeg har simpelt hen bare brug for noget mere afklaring, med hensyn til hvad man kan gøre, og om det kan lade sig gøre uden at ødelægge de ordninger, der kører i forvejen. Men lad os kigge på det i udvalgsarbejdet med udvalgsspørgsmål og spille bold op ad ministeriet; det er jeg helt med på at der er behov for. Det er bare for sige, at jeg ikke er afklaret i min stillingtagen, før vi har fået afklaret de her ting.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. En ting er at ville øge støtten til virksomhederne – det kan diskuteres, om det er en god idé – men det forslag, vi behandler her, synes vi ikke giver særlig megen mening. Hvorfor skal kriteriet være tidligere overskud, og hvorfor skal det lige være 2018 og 2019? Skattestyrelsen siger, at der har været store administrative omkostninger, og det er selvfølgelig problematisk. Vi mener sådan set også, at det her lukker op for en uretfærdig forskelsbehandling af virksomhederne og vil have tendens til at favorisere virksomheder, som er etableret, i forhold til virksomheder, som er nye.

Forslaget her har altså set med mine øjne karakter af en alt for tilfældigt fordelt støtte med tilbagevirkende kraft, og finansieringen er også ukendt.

Derfor kan SF ikke støtte forslaget. Og jeg skulle i øvrigt hilse fra Enhedslisten og sige, at det kan de heller ikke.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg er lidt nysgerrig på, om SF også er imod det carry forward-system, der er på nuværende tidspunkt.

Ordføreren.

Imod hvad? Det fangede jeg ikke; det er jeg ked af.

Jeg betragter ikke det her som spørgsmål nummer to, så præciser lige, hr. Lars Boje Mathiesen.

Under den nuværende skattelovgivning er det således, at du kan fremføre de underskud, som du genererer, og så trække dem fra i kommende år. Er SF imod det?

Ordføreren.

Nej, ikke så vidt jeg ved.

Giver det så anledning til en anden kort bemærkning? Ja, det gør det. Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, det gør det, for det her er jo en udvidelse af det, altså for at skabe større fleksibilitet – for at sige, at man kan fremskaffe likviditet til at lave nogle investeringer, som kan gavne ud i fremtiden. Og det er jo derfor, at der er lande som Tyskland, Frankrig og også England, mener jeg, og måske faktisk også Estland, som har indført det her, fordi det giver en større fleksibilitet til virksomhederne med hensyn til at kunne langtidsplanlægge og lave nogle investeringer.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg sådan set godt se, men samtidig vil støtten bare også falde alt for tilfældigt og alt for uretfærdigt, og det kan vi ikke støtte op om.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Vi er alle sammen rigtig villige til og ivrige efter at hjælpe erhvervslivet igennem coronakrisen. Det er klart. Vi har selv i Radikale Venstre bidraget med at skubbe på for at forlænge forsknings- og udviklingsfradraget med 130 pct. over en årrække. Det var et forslag, der lå inden for skiven, kan man sige, altså inden for de systemer, som sådan set allerede var oprettet, og derfor relativt nemt at implementere, om end det jo kostede nogle knaster.

Derudover har vi også i den grønne skattereform lavet et investeringsvindue, som består af en del tilskud og fradrag til erhvervslivet, så man kan innovere sig ud af krisen og komme videre, og som samtidig også er et løfte på den grønne dagsorden. Og dertil har vi også et hovedspor af hjælpepakker både på skatte- og erhvervsområdet. Vi kunne godt tænke os nogle flere tiltag på kulturområdet – det bør jeg jo nævne, når jeg nu står her som radikal. Men jeg synes faktisk, at det hovedspor, vi har lagt på skatteområdet, som vi jo også behandlede tidligere i dag, er sundt og fornuftigt.

Med hensyn til det, som Nye Borgerlige foreslår her – om end jeg jo fuldstændig anerkender, at vi alle sammen rigtig gerne vil hjælpe erhvervslivet – er det jo bare for mig at se ikke systemer i skattevæsenet, vi skal ind og rokke ved lige nu. Lige nu er der fem kæmpestore it-projekter, der kører ovre i skattevæsenet i et omfang, som jeg tror er danmarkshistorisk stort. Og det der med at skulle ind og tilrette et system fra at køre på den måde, som det gør nu, til at køre den måde, som hr. Lars Boje Mathiesen foreslår, vil medføre en regning på et trecifret millionbeløb, hvilket altså simpelt hen er for heftigt.

Så når man siger, at vi skal prøve at hjælpe erhvervslivet, tænker vi egentlig lidt: Ja tak, men det skal være inden for skiven, sådan at vi prøver at minimere de her administrative omkostninger, og sådan at vi finder en vej, som allerede ligger på hovedsporet. Det kunne være rigtig fint. Så det var det.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg anerkender, at det tal lyder meget voldsomt. Jeg har først fået det at vide her til aften. Jeg har ikke haft nogen information om, at systemet ikke kan håndtere det. Jeg synes også lidt, det er en falliterklæring, at vi har et så rigidt skattesystem, at man ikke kan lave en simpel ændring i, hvornår man konterer et underskud i et firma. Jeg synes også, det lidt er en falliterklæring. Så hold da op: Hvis man ikke kan lave en så – hvad jeg betragter det som – ret simpel ændring, som man kan i en del europæiske lande uden problemer, så står det altså virkelig dårligt til med vores skattesystem.

Ordføreren.

Ja, og hvis man rettede det til, ville det først kunne træde i kraft i 2022, så vi kunne egentlig godt gøre det. Det ville bare koste de der 200 mio. kr. eller noget i den dur, ikke? Og så ville det først kunne træde i kraft i 2022. Og gad vide, om de virksomheder, som vi gerne vil hjælpe, ikke gerne vil have en hjælpende hånd i år eller sådan ret hurtigt. Så der er også noget med den der implementeringsknast, der lige vil skulle af vejen først. Derfor er det et sådan lige lovlig bøvlet forslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Merete Scheelsbeck, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg synes, det er et meget sympatisk forslag fra Nye Borgerlige. 2020 har været et historisk hårdt år for en lang række virksomheder, og vi må forvente, at i hvert fald som minimum det første halvår af 2021 også vil komme til at sætte nogle dybe økonomiske spor i mange af landets virksomheder. Mange af de her virksomheder har haft nogle gode år op til krisen, og det har også afspejlet sig i, at de har betalt meget i selskabsskat til staten.

I 2020 og 2021 må det derfor desværre forventes, at mange virksomheder får underskud, og underskuddet kan fremføres til modregning i de kommende år, men kan ikke modregnes i tidligere års skattebetaling. I flere andre lande som f.eks. Tyskland og Frankrig, som vi allerede har været inde på, har man permanent en mulighed for at føre underskud tilbage. Og som det fremgår af beslutningsforslaget og Dansk Erhvervs forslag til en hjælpepakke to, foreslås det som et særligt krisetiltag, at man i årene 2020-2022 kan underskudsmodregne i årene 2018-2019, sådan at opbyggede underskud i 2020 hurtigt kan komme væk og virksomhederne kan komme fuldt tilbage efter krisen.

Forslaget skønnes at medføre et provenutab på et mindre beløb, da forslaget i overvejende grad er udtryk for en udskydelse af beskatning. Det er i hvert fald det, vi har været orienteret om indtil for kort tid siden. Jeg må give Nye Borgerliges ordfører ret i, at det er lidt ufint, at vi andre ordførere først får de her tal at vide her i salen, så vi ikke rigtig har haft mulighed for at forholde os til dem. Men vi vil selvfølgelig gerne lige dykke lidt ned i de her tal og blive lidt klogere, ligesom både Venstres ordfører og Nye Borgerliges ordfører allerede har været inde på at vi skal blive i forbindelse med udvalgsarbejdet. I Det Konservative Folkeparti stiller vi naturligvis også gerne spørgsmål på vegne af Nye Borgerlige, hvis de skulle have nogle, i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men som udgangspunkt er vi meget positive over for forslaget og ser umiddelbart positivt på at kunne støtte det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Den bedste kur er, at vi får åbnet samfundet op, så virksomhederne kan begynde at tjene nogle penge igen. Den her krise er jo karakteriseret ved, at den har ramt meget specifikt ned i nogle enkelte erhvervsgrupper, nogle enkelte brancher. Der har været en lang række brancher, som har kørt ganske fint uden problemer, og så er der nogle, som er rigtig, rigtig hårdt ramt, og der er nogle, der er kørt fuldstændig i knæ. Noget af det, som de brancher, som er kørt fuldstændig i knæ, efterspørger, er likviditet. Det er det her med at kunne klare sig igennem, indtil de kan komme op.

Det her forslag er så også – skal man sige i al fairness – fremsat inden det sidste hasteforslag fra regeringen om at udskyde nogle skattebetalinger, så det skal også ses i den sammenhæng. Og man kigger på, hvad man kan gøre af konstruktive ting, som efter vores opfattelse og opfattelsen hos de økonomer, som jeg har snakket med, ville være rimelig, hvad kan man sige, statsprovenuneutrale på sigt at gennemføre.

Så hører vi så i dag, at der vil være en stor administrationsomkostning ved det, fordi skattesystemet ikke kan håndtere det. Det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Det er jo viden, som man umuligt kunne have haft. Ja, man kunne måske have kigget lidt i erfaringsglaskuglen og set, at det nuværende skattesystem jo ikke er kendt for at være omstillingsparat. Men i mit måske naive håb havde jeg en forhåbning om, at det her godt kunne lade sig gøre i det nuværende skattesystem. Det må vi så prøve at dykke ned i og se på om det ikke kan, og vi må se, om vi kan finde en løsning på det.

Der er jo en lang række europæiske lande, som har implementeret det her uden de store problemer og til gavn for erhvervslivet i de lande, som er rigtig glade for det. Nu er det her en midlertidig løsning til at håndtere et likviditetsproblem i forbindelse med coronakrisen, men det er jo også noget, vi godt kunne tænke os at kigge ned i for at se, om det kunne være en permanent løsning, fordi det netop er en likviditetsforskydning og ikke decideret er, kan man sige, ekstra midler til virksomhederne, selv om vi også mener, at de godt kunne få det.

Da vi først kom med forslaget om de indefrosne feriepenge, var der også mange forklaringer på og undskyldninger for, hvorfor det overhovedet aldrig nogen sinde ville kunne lade sig gøre, og hvad skete der så? Et halvt år senere kom der jo en løsning på det hele. Så det er også med de positive briller på, jeg tager det med her. Vi kommer ikke til at stoppe med det, vi kommer til at presse på; vi kommer til at kigge på svarene og se, om der er noget, vi kan gøre. Vi vil gerne prøve at se, om vi kan hjælpe dansk erhvervsliv, og vi mener, det her er et konstruktivt indspark til, hvordan man kunne gøre det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.