Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 19:

Forslag til folketingsbeslutning om indkaldelse til forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke med bindende målsætninger.

Af Jacob Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til miljøministeren.

Tak for det. Vi har jo allerede taget lidt hul på debatten om, at vi ikke bare står midt i en coronakrise som land, men at vi også står i en klimakrise og en biodiversitetskrise. Og en række af de udfordringer, som det medfører, nemlig at det er en brændende platform i forhold til at miste tusindvis af arter herhjemme, som er truede; at vores egne afrapporteringer om Danmarks natur i den grad viser, at naturen ikke har fået det bedre; at vi har mistet 3 millioner fugle over de seneste 40 år, siger jo med al tydelighed, at der er behov for at handle. Regeringen har derfor også på trods af den coronakrise, vi står midt i, prioriteret at afsætte de her 200 mio. kr. ekstra over de næste 4 år, sådan at vi kan sikre, at vi også med den finanslov, der bliver vedtaget nu her, kan tage nye skridt for at passe bedre på vores fælles natur. Og vi har som sagt lagt op til at fokusere pengene på naturnationalparker og urørt skov, fordi vi ved, at mange af de arter, som er i fare for helt at forsvinde herhjemme, netop bor der.

Hertil kommer jo de indsatser, som regeringen allerede har gennemført, og det er dejligt med omtanke også fra Venstre i forhold til hele det grønne område. Men noget af det, som vi ikke talte så meget om i behandlingen af det foregående beslutningsforslag, er jo alle de tiltag, der er blevet gjort for at rydde op i forhold til der, hvor vi tog over. Bare for at nævne et par konkrete eksempler indgik regeringen i efteråret sidste år en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at tredoble indsatsen i den målrettede kvælstofregulering i 2020 i forhold til 2019 for netop at sikre, at vi også fik strammet op på den kvælstofregulering, der var behov for. I juni måned fulgte vi det op med en række nye tiltag, som med indfasningen fra i år også bidrager til at styrke kvælstofreguleringen yderligere – det er et eksempel. Et andet eksempel er: For at passe bedre på vores vandmiljø, annoncerede vi også, at vi ikke vil have flere eller større havbrug i Danmark. Vi er lige nu i gang med også at behandle det lovforslag her i salen. Som det tredje kan nævnes: at vi jo også med en vis diskussion, må man sige, her i Folketinget, vedtog det, som vi havde sagt, vi ville inden valget, nemlig at der ikke på naturbeskyttede enge i Danmark, altså § 3-arealerne, længere må pløjes, gødes eller sprøjtes. Og forbuddet kommer til at have vigtig betydning også for mange af de almindelige arter, f.eks. viben, altså nogle af de fugle, vi har mistet i det åbne land. Der havde vi jo en rigtig, rigtig stor diskussion med også de blå partier her i Folketinget, som endte med at stemme imod. Så det er dejligt at se, at der er den her interesse for naturen.

Udover oprydningen har jeg i forbindelse med det sidste beslutningsforslag allerede været inde på mange af de skridt, som regeringen har taget sammen med vores parlamentariske grundlag i forhold til at sikre en natur, som får det bedre: Mere urørt skov; stop den kommercielle motorsav i de skove, som ellers var udpeget til at være urørt skov, men hvor motorsaven kunne fortsætte helt til 2066; Danmarks to første naturnationalparker, hvor vi jo får sat de store græssere ud, som forskerne også efterlyser, og som der længe har været et ønske om at vi også får gjort i Danmark; penge til stenrev; beskyttelse af særlig sårbar natur; flere milliarder til udtagning af lavbundsjorder, som både er godt for klimaet, men jo også for vores natur og vandmiljø; og så er der Klimaskovfonden, som skal starte op her fra 1. januar næste år, hvor der jo ligger de første 100 mio. kr. til også her at bygge videre.

Så ligesom med det foregående forslag bakker jeg op om ønsket om, at vi passer bedre på vores natur. Til det er der bare at sige, at regeringen allerede er i fuld gang med at forhandle om nye indsatser på naturområdet. I den proces har jeg også talt med alle Folketingets partier, og de forhandlinger er ikke slut endnu, og vi lytter meget gerne til de konkrete forslag, som også Venstre har på det her område. Så også en kvittering til alle de partier, som jeg har mødtes med, for ønsket om på trods af de uenigheder, der kan være, at vi bevæger naturen fremad, og for, at Folketinget har opdaget den naturkrise, som vi står midt i – og det er jo kun på tide. Men regeringens tilgang er også, som jeg sagde tidligere, konkret handling, hvor vi finder finansieringen til de ting, vi gerne vil, sådan som vi allerede har gjort på en række områder. Vi tror på, det er afgørende, at vi sætter handling bag ordene, og at vi også sørger for, at de ambitioner, vi har, rent faktisk bliver til noget.

Så bare også for at gentage det, som jeg sagde under behandlingen af det foregående forslag: De ambitioner, som vi meldte ud inden valget, står vi ved; dem arbejder vi løbende for at opnå, og der skal også prioriteres finansiering til indsatserne. Det har vi lagt ud med i finanslovsforslaget, men alt det, som vi jo også har sagt før det, står vi sådan set ved. Derfor kan regeringen ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til miljøministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er der en kort bemærkning til hr. Jacob Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak til ministeren for en, synes jeg faktisk, meget positiv tale, som også tager intentionen bag forslaget positivt ned – sådan hørte jeg det i hvert fald. Nu er tingene i naturen jo sjældent sort-hvide. Nu nævner ministeren viben, og bare for at give et eksempel vil jeg sige, at når man eksempelvis udlægger landbrugsjord til økologi, som der jo også er en ambition om, så skal man køre med en såkaldt fingerharve for at harve ukrudtet i stedet for at sprøjte mod ukrudtet, så går det faktisk ud over nogle fuglereder, bl.a. vibens. Det var bare for at sige, at der er mange eksempler på, at tingene ikke er sort-hvide, og det er jo det, jeg gerne vil være med til at nuancere og måske bringe ind i det forhandlingsrum. Så tak for, at vi kunne have og også har en løbende dialog omkring det. Men jeg vil bare spørge ministeren, om det er muligt at få lov at komme ind og se det forhandlingsudspil, som jeg kan forstå at der bliver forhandlet omkring – der er vist sådan lidt forskellige opfattelser af, hvor stort det er, og hvad det er, man konkret forhandler om. Men jeg vil spørge, om vi kunne få lov til at være med – og så skal jeg nok lade være med at sige, at vi så også skal lave en aftale; det kan vi jo se på – altså om ikke vi har mulighed for at se det, der bliver forhandlet om, og så give vores besyv med.

Ministeren.

Først og fremmest tror jeg ikke, at der er nogen her, der påstår, at tingene er sort-hvide. Men det, som vi bare kunne se, da vi overtog regeringsmagten, var jo, at naturen ikke havde fået det bedre; at rapporterne blev ved med at komme ind på mit kontor og viste, at naturtilstanden derude er for dårlig. Og der er også en række af de beslutninger, som blev taget under den tidligere regering, som vi var lodret uenige i. Og der er § 3-forbuddet jo et meget godt eksempel på noget af det, som Venstre rullede tilbage, som vi havde indført, og nu har vi så stemt det igennem igen. Og det er jo ikke den måde, jeg tænker at vi skal lave naturpolitik på, altså hvor det først går lidt frem, men så lidt tilbage igen – og så lidt frem igen. Men det ændrer bare ikke på, at lige præcis det forslag ved vi jo vil gavne naturen de steder, og jeg synes også, det er på tide efter 30 år med en naturbeskyttelseslov i forhold til det her, at de områder så rent faktisk bliver fritaget for, at man kan pløje, sprøjte og gøde dér – bare for at tage vibespørgsmålet.

I forhold til forhandlinger har jeg jo haft en drøftelse netop med alle Folketingets partier, og det vil jeg utrolig gerne fortsætte med. Tak.

Tak. Hr. Jacob Jensen.

Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at vi kan fortsætte med, og jeg vil også meget gerne bidrage til det. Spørgsmålet er sådan set mere, om vi kan få eller se den plan eller det, der ligesom ligger, for det er trods alt det, som regeringen også netop spiller ud med, som på en eller anden måde altid danner udgangspunktet for sådan en forhandling. Så det tager jeg faktisk positivt ned, og jeg glæder mig til at få en kop kaffe igen med ministeren, hvor vi så måske kan komme lidt tættere på det. Og det er sådan set også det, der er intentionen med det forslag, som vi her behandler, nemlig at vi netop kan få det lagt frem – ikke kun til støttepartierne, men til alle, som måske kan være med til at bidrage til en bredere politisk forankring netop for at undgå det her, som ministeren siger, med frem og tilbage; det har naturen ingen gavn af.

Ministeren.

Og vi har jo også allerede netop haft flere drøftelser om, hvordan vi kan passe bedre på naturen. Noget af det, jeg lytter mig til, er jo dels nogle af de konkrete indsatser, som vi har talt om her: naturnationalparker, urørt skov, mange af de indsatser, der retter sig mod de sårbare arter dér. Men der er jo også hele spørgsmålet omkring udtagning af lavbundsjord, spørgsmålet omkring vandmiljøet, kvælstof og nogle af de andre ting, som jeg hørte Venstre sige før. Og vi vil også meget gerne lave brede aftaler i den her regering, og vi lytter også meget gerne til det, hvis Venstre har konkrete ideer.

Tak for det. Den næste, der har en kort bemærkning, er fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Nu snakker ministeren om, at man nogle gange godt kan gavne både biodiversitet og klima på en gang. Og mit spørgsmål ender med at være: Hvad kan ministeren gøre for at tænke mere i helheder? Og klima og natur vil, f.eks. i landbruget i forhold til lavbundsjorder, jo tit komme til at skulle supplere hinanden, så det kan være til gavn for begge dele. Men i forhold til landbrug har vi en ny CAP-ordning på vej, hvor der er sat store beløb af i forhold til at kunne tilgodese naturen. Hvordan er samarbejdet mellem miljøministeren og ministeren for fødevarer i forhold til at bruge de penge? For nu har økonomi jo fyldt rigtig meget i det her sidste punkt, så der er nogle penge dér, der er har faktisk rigtig mange penge. Kan de sættes i spil i forhold til at hjælpe naturen?

Ministeren.

Først og fremmest i forhold til spørgsmålet omkring synergier: Hvis vi vil nå alt det, vi gerne vil på det grønne – og det er jo både vores 70-procentsmål, men det er jo også at handle på biodiversitetkrisen – så vil det kræve, at vi tænker tingene sammen og ikke tænker så silobaseret. Og det er der jo en række af de tiltag, som er blevet nævnt i debatten i dag, som er eksempler på, altså at de gavner hinanden.

Men det er ikke altid, at der er den synergieffekt, og derfor er der behov for netop særskilte planer og initiativer på begge områder. Men der, hvor det kan tænkes sammen, skal vi selvfølgelig gøre det.

I forhold til det omkring CAP'en er jeg meget enig i, at hele den grønning af landbrugsstøtten er noget af det, som Danmark har arbejdet meget aktivt på, altså bruttoarealmodellen, hvor man sikrer, at man sådan set kan bevare sin hektarstøtte, vel vidende at der er nogle småbiotoper, altså krat, små, mindre naturområder, som altså de facto ikke længere vil være under landbrugsdrift på samme måde, som det har skullet nu, hvor man jo har skullet pløje det hele op for at få sin støtte. Så det er jo et dansk aftryk, og det er selvfølgelig noget af det, vi også kommer til at forfølge i landbrugsforhandlingerne.

Tak for det. Der kom lige en kort bemærkning til fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Altså, i forhold til hektarstøtten og om man kunne beholde den, selv om der er nogle hjørner osv.: Det er jo rigtig fint. Men så er der også ecostreams, og så er der jo 30 pct.s mulighed for at overføre fra søjle 1 til søjle 2. Så det kan virkelig rykke noget, for her snakker vi jo om 30 pct. af 10 mia. kr., vi kan rykke med. Så det var egentlig også lidt det, jeg spurgte til, for det er jo penge, der kan gøre en stor forskel for naturen.

Ministeren.

Det er ikke altid, der er så meget tid, som man godt kunne ønske sig, så jeg vil tage det op dér, hvor jeg slap. Altså, ud over bruttoarealmodellen, som jo er et klart dansk aftryk, har vi jo også ønsket, at landbrugsstøtten skal være med til at bidrage til den grønne omstilling, der skal være af landbruget. Ordføreren spurgte konkret til det her med, om der er et samarbejde, også med fødevareministeren. Og det er der, og noget af det, som vi sagde ved delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer, da vi holdt taler der, var jo også, at vi sådan set har lagt os i selen for at tænke de tiltag sammen, altså netop synergierne.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører, fru Mette Gjerskov. Værsgo.

Naturen er i krise. Man skal ikke have fulgt den her debat ret længe i dag i salen for at kunne konstatere det med meget stor klarhed: Vi står midt i en masseuddøen af arter, og der må handling til – handling og plads. Det er det helt grundlæggende for at sikre en bedre og grøn fremtid.

Derfor skal jeg da også sige tak til Venstre for at give os mulighed for at tage den her diskussion igen her i Folketingssalen. For der er jo brug for den opmærksomhed. Vores natur har brug for den opmærksomhed. Det er jo deprimerende, hver gang vi ser en ny rapport, for det går af en eller anden grund aldrig frem. Det går altid tilbage. Så derfor har vi brug for, at der bliver handlet, og jeg må sige, at jeg jo synes at vi har leveret rigtig, rigtig meget i den her regerings levetid.

Vi kunne høre det fra ministeren før i forhold til urørt skov og stenrev og beskyttede strandenge og fredede sommerfugle, og listen er ufattelig lang. Og derfor synes jeg jo selvfølgelig også – for det her er noget, der er meget dybfølt hos os i Socialdemokratiet – at det er vidunderligt, at Venstre nu melder sig på banen for naturens skyld. Altså at alvoren alligevel er sunket ind, i forhold til at Danmarks natur og biodiversitet er vigtigt for Venstre. Det skriver Venstre i beslutningsforslaget. Jamen man kan jo ikke lade være med at knuselske det budskab fra Venstre og Venstres nye grønne linje. Det må man jo gøre.

Men så er der bare det, at når man så læser beslutningsforslaget – og nu er det altså rystende kort – tager det ikke så lang tid. Jeg vil gerne sige: Jeg har alligevel – på et så stort område – aldrig nogen sinde set et beslutningsforslag, som var så kort. Fire linjer, og det er faktisk kun to, for det er spalter. Det er fire linjer: Regeringen skal lave et udspil. Der er ikke noget om, at Venstre skal gøre noget. Det er regeringen, der skal lave et udspil med bindende mål, og det er ikke det hele, for der er ikke noget ord om, hvor pengene skal komme fra, hvor mange penge der skal bruges, hvad de skal bruges på, og ikke et ord om, hvordan Venstre vil bidrage til finansieringen, ikke et ord om prioriteringen. Og så prøver man at kigge i Venstres forslag til finanslov, og der står heller ikke noget.

Derfor kan man jo godt blive lidt i tvivl om, om vi egentlig er kommet meget længere. Jeg bliver i tvivl om, om vi er kommet meget længere end til det tidspunkt under den tidligere blå regering, hvor Venstres naturforhandlinger endte med at Konservative simpelt hen forlod dem og meddelte – og nu skal jeg lige finde det helt rigtige citat: Der lå et aftaleudkast med nogle naturmål, men de var ikke ambitiøse nok til, at Konservative kunne lægge navn til dem. Og så kan det jo godt være, at det er det, der er forklaringen på, at man ikke selv kommer med nogen mål her i forhold til den her pakke.

Men jeg kan jo sige, og ministeren fortalte også om det, at der er drøftelser med Venstre om den her pakke og om natur. Der er forhandlinger lige nu, drøftelser om, hvordan vi skal gøre fremover, men jo drøftelser, som også gerne skulle hænge sammen med en finansiering. Det er jo det, vi synes er det bedste – eller ikke det bedste; vi synes, det er ret afgørende – så vi ved, hvad vi har at gøre med.

Vi har ikke brug for alt for mange fugle på taget. Biodiversiteten og naturen har brug for konkrete løfter, som bliver konkret opfyldt af konkrete penge, som der konkret skabes flertal for her i Folketinget.

Derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, men det ændrer ikke ved, at arbejdet med både natur og biodiversitet jo fortsætter, og det kommer til at fortsætte i – det tror jeg godt jeg kan sige – hele den her regerings levetid, ligegyldigt hvor lang tid den varer. For der ligger en kæmpestor opgave foran os.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Jeg ved ikke, om formanden overhovedet må kommentere det, men fugle på taget er jo netop det, vi diskuterer. (Mette Gjerskov (S): Men de fugle på taget er fløjet væk, det er jo det!).

Der er en kort bemærkning til hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Jeg troede netop, at vi havde brug for fugle på taget; det troede jeg. Nå, nu skal vi ikke gøre det her til et spørgsmål om fugle på taget, for det er sådan set alvorligt nok, men der skal selvfølgelig også være plads til sådan noget.

Jeg vil bare sige, at vi ikke har været i nogen drøftelser med ministeren om nogen konkret pakke – i hvert fald ikke endnu, men jeg hørte før ministeren sige, at hun gerne vil drøfte det med os. Man kan sige, at forslaget her jo er fremsat – det skal også med i fortællingen – på et tidspunkt, hvor der ikke var noget udspil, og hvor regeringen annoncerede, at man netop ville udskyde den her pakke med endnu et år. Så vi er dog trods alt kommet så langt med forslaget, at det har været med til – det tror og håber jeg – at det kan give de forhandlinger, som vi dog ikke endnu er en del af. Vi har ikke drøftet nogen pakke. Og det er lidt det, jeg godt vil spørge fru Mette Gjerskov om, nemlig om fru Mette Gjerskov ikke kan se, at vi også kan være med til at drøfte den. Det kan så godt være, at vi ikke kan nå i mål, og der kan være uenigheder, en historik og alt muligt, men kan vi ikke sætte os sammen?

Ud over det vil jeg spørge: Hvordan tænker fru Mette Gjerskov og Socialdemokratiet, at man kan lave en biodiversitetslov med bindende mål? Kunne vi prøve at snakke sammen om, hvordan det kunne skrues sammen?

Ordføreren.

En biodiversitetslov er jo en mulighed, men det er ikke det, der er vores førstevalg. Vores førstevalg er, at vi sætter os ned og laver nogle fuldstændig klare aftaler om finansloven og får noget med om naturen. Det er sådan, vi har lavet den første finansiering af naturnationalparker, og det er sådan, vi får stenrev, det er sådan, vi får urørt skov. Det er helt konkrete projekter, som bliver gennemført. Det er ikke, fordi der er noget i vejen med at have mål, men de her er ikke kun mål, men også realistiske projekter. Og i en coronatid, hvor hele verden er af lave, kan man næsten sige, er det jo ganske vanskeligt at finde finansiering til alt det, man godt kunne drømme om. Derfor er jeg egentlig ret stolt over, at vi har fundet finansiering også i dette års forslag til finanslov.

Tak for det. Det er igen en kort bemærkning til hr. Jacob Jensen.

Det er helt rigtigt, at det kan være svært at finde det, men det er jo også et spørgsmål om prioritering. Der var jo en prioritering i forhold til en tidligere pension, og det skal jeg ikke starte en lang diskussion om, men det var der dog, og det er da adskillige milliarder kroner om året. Det handler jo om, hvorvidt man ønsker at prioritere det her, også i en finanslov. Det kommer vi også til med vores udspil til en finanslov. Så det behøver fru Mette Gjerskov ikke at være bange for.

Men hvad er det egentlig, man har imod det at lave bindende mål? Det har vi jo gjort på klimaområdet. Så hvad ville problemet være ved at gentage succesen, om man så må sige, på naturområdet?

Fru Mette Gjerskov.

Jeg er sikker på, at hr. Jacob Jensen godt kan se det. Nu er vi godt henne i november, og spørgsmålet er, om Venstre når at komme med deres udspil til en finanslov, inden forhandlingerne er overstået. Vi har jo brug for at få nogle klare svar fra Venstre om, hvor pengene skal komme fra til de her ting og til naturen. Det er nemlig rigtigt, at det er ufattelig vigtigt. Det er også derfor, at der skal bruges penge på det. Det er jo også derfor, at regeringen faktisk har prioriteret det i sit forslag til finanslov.

Tak til fru Mette Gjerskov. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, vi skal sige velkommen til, er DF's ordfører, hr. René Christensen. Vi springer lige forslagsstillerne over, så værsgo til hr. René Christensen.

Tak, formand. Ja, undskyld, jeg troede først, jeg var den næste. Det er jo sådan lidt det samme, som vi havde på før, om biodiversitet, og jeg skal ikke holde den samme tale en gang til ud over at sige, at det selvfølgelig er et vigtigt område. Jeg må dog sige, at når man kigger på det forslag, der ligger her fra Venstre, synes vi, det er mere spiseligt end det tidligere, som vi havde, fra partierne uden for grupperne, og det er jo, fordi man her lægger op til, at der faktisk skal være en dialog om, hvor det er, vi skal hen. Det tror vi sådan set i Dansk Folkeparti er det vigtigste – at vi får talt sammen om, hvordan vi løser den opgave, som vi står over for.

Så er der også det i det, at hvis vi skal løse opgaven, skal vi også finde økonomien til det, og det her bliver ikke gratis. Vi vil gerne have, at vi også løser det på tværs af partierne: Hvordan finder vi økonomien til at løse de opgaver, som vi står over for, særlig når vi snakker om natur og biodiversitet? Det er måden at gøre det på. Det er at løse de her ting i fællesskab, således at vi ikke oplever, at naturen og biodiversiteten bliver en politisk kampbane, hvor vi kan se, at ved skiftende valg kommer der skiftende fokus i forhold til at løse det her. For det er det lange seje træk, som skal redde det, som vi står med nu.

Men man skal også passe på. Der blev sagt – godt nok under det tidligere forslag – at vi ikke har set noget værre, og det er 65 mio. år siden. Man skal også passe på, at man ikke tegner det så galt, at man helt opgiver håbet om, at vi kan rette op på det. For selvfølgelig kan vi det. Men det handler om økonomi, og det handler om vilje. Derfor synes vi egentlig, at det her forslag fra Venstre er et positivt forslag, som lægger op til dialog på tværs af partierne.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så ser jeg ikke umiddelbart nogen repræsentant for Radikale Venstre. Så vil jeg gerne sige velkommen til hr. Rasmus Nordqvist fra SF ... Undskyld, fru Zenia Stampe var i salen – kommer lige fra sidegemakkerne. Værsgo.

Jeg sad faktisk og fulgte med inde ved siden af. Det kan man. For dem, der sidder og følger med derude, kan jeg fortælle, at vi jo har et værelse inde ved siden af, hvor man kan følge med. Men pludselig gik det altså lidt hurtigt.

Men vi kan desværre ikke støtte det her forslag, selv om vi jo i virkeligheden er glade for hensigten. For det er jo netop at indkalde til forhandlinger om en biodiversitetspakke. Der står godt nok ikke noget om finansieringen. Men som jeg var inde på i forbindelse med den tidligere debat, var det jo i virkeligheden vores favoritscenarie: at vi, et bredt udsnit af Folketingets partier – alle dem, som interesserer sig for biodiversitet – mødtes, forhandlede en pakke på plads og fandt finansieringen. Det ville sådan set have været vores bedst tænkelige scenarie.

Men nu er vi i gang med nogle forhandlinger med regeringen, eller man skulle måske kalde dem sonderinger, og så håber vi på at kunne komme et stykke ad vejen i finansloven. Men så håber vi jo på at kunne vende tilbage til en lidt bredere drøftelse, også med resten af Folketinget, på den anden side af den.

Tak til fru Zenia Stampe. Der kom lige en kort bemærkning. Værsgo til hr. Jacob Jensen.

Tak for talen. Det tager jeg også positivt ned, og jeg tror sådan set, vi i hvert fald deler mange af ambitionerne. Men det her synes jeg bare kalder på en bredere diskussion, altså en bredere politisk diskussion. For der er det der, som også ministeren var inde på før, at så er der nogle hjørner af det, som den ene regering eller ét flertal ruller frem, og den anden gør noget andet, og så kører det lidt frem og tilbage. Og som hr. René Christensen jo rigtigt siger, tror jeg også, det her område kalder på en større bredde og et længere sejt træk. Det er lidt derfor, jeg også prøver at lægge op til, at vi kunne om ikke andet så prøve, om vi kunne lave en bred politisk aftale, netop med det sigte, at vi kan lave det lange, seje træk. Så får vi jo ikke alle sammen alt igennem, sådan er det selvfølgelig. Vi kan få nogle elementer igennem, og andre kan få nogle andre prioriteringer, og jeg har dyb respekt for, at støttepartierne på en eller anden måde nok har førsteret. Sådan må det jo være. Men ikke desto mindre kan vi lave den bredde, så vi netop får en stabilitet og en retning og ovenikøbet også får nogle bindende mål for det, vi gerne vil. Det er sådan set det, der er forslagets intention her.

Ordføreren.

Ja, man kan sige, at det jo i virkeligheden også er derfor, jeg hellere havde set, at vi forhandlede i et andet spor end finanslovssporet, fordi finanslovssporet så ofte er et smallere spor, fordi det er regeringen og dens parlamentariske grundlag. Dog har jeg på fornemmelsen, at der er nogle spor, der også er bredere end bare parlamentarisk grundlag i forbindelse med den her finanslov. Derfor havde jeg da egentlig også syntes, at det havde været det bedste scenarie.

Når det er endt på den her måde, er det jo nok også i virkeligheden, fordi regeringen for nogle måneder siden udskød forhandlingerne til næste år. Og så var vi jo så alligevel et parlamentarisk grundlag, der sagde: Det kan vi ikke leve med, vi bliver simpelt hen nødt til at komme i gang. Og den udstrakte hånd, vi så fik fra regeringen, var: Jamen så lad os tage hul på det i finanslovsforhandlingerne. Vi kan næppe komme igennem med hele pakken, men så kan vi dog alligevel få gjort et indhug i noget af det, som vi alle sammen er enige om skal være en del af pakken.

Men jeg er fuldstændig enig med Venstre i, at det her ikke er den optimale løsning. Den optimale løsning havde jo været, at vi havde haft et bredt forhandlingsforløb om hele pakken og bredt i Folketinget og også om finansieringen.

Tak. Hr. Jacob Jensen.

Men forslaget her er jo netop fremsat, præcis som fru Zenia Stampe siger, ud fra det scenarie, at regeringen valgte at udskyde hele diskussionen her et år med henvisning til corona og svært at finansiere og sådan nogle ting. Det var det, der gjorde, at jeg i hvert fald sagde til mig selv, at vi bliver nødt til at række en kærlig hånd, for at regeringen kan komme i gang med det her. Så siger jeg ikke dermed, at vi så kan blive enige om det, men jeg ville bare gerne se, hvad det var, regeringen havde af intentioner, og så ville vi gerne spille ind. Det er sådan set det, der ligger i det her forslag, og jeg håber, De Radikale også stadig væk, selv om man er i gang med nogle drøftelser eller sonderinger, kan se idéen i, at vi også laver et bredere politisk snit end at gøre det meget smalt.

Tak. Fru Zenia Stampe.

Nu kan jeg ikke huske formuleringen fuldstændig, men det, jeg husker, er, at jeg tænkte: Hov, der står da ikke noget om finansiering i den formulering. Det er jo der, hvor jeg også bliver nødt til at sige, at det er lidt en gratis omgang som oppositionsparti at sige – det er i øvrigt lidt den samme diskussion, vi får i forbindelse med næste beslutningsforslag – at nu må regeringen lige lægge en plan og diske op med nogle penge. Sådan synes jeg heller ikke klaveret spiller. Der tænker jeg egentlig også, at selv om hr. Jacob Jensen og Venstre er i opposition, er Venstre da også indimellem i regering, og der er det altså bare lidt træls, når oppositionen eller støttepartier for den sags skyld kommer med de der: Stik os lige nogle penge, og gennemfør det i overmorgen. Det er bare ikke helt reelt.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er SF's ordfører, hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak. Det beslutningsforslag, vi diskuterer nu, kom jo i de dage, hvor regeringen meldte ud, at man udskød forhandlingerne om biodiversitet og natur et år. Med det samme indkaldte jeg til et samråd om, hvordan det kunne være rigtigt, at man blev ved med at udskyde det. Det var så et samråd, jeg endda aflyste, fordi jeg så blev indkaldt til forhandlinger inden. Det er så der, jeg må sige, at jeg sådan set helt er for tankerne i forslaget. Det handlede om, at vi skal i gang med de her forhandlinger, og det er vi så heldigvis kommet.

Det, det jo handler om i al sin enkelthed igen – og vi kan godt stå og kun snakke teknik, men jeg bliver nødt til at sige det igen – er, at naturen altså bliver nødt til at komme først. Vi bliver nødt til at se på den måde, vi har leget totalt privilegieblinde over for naturen på, har udpint den til lands og indrettet vores landbrug, som vi har gjort, og udpint den til vands, fordi vi desværre ødelægger vores havnatur. Det er det, vi skal ændre på. Det er jo det helt grundlæggende, der ligger ud over bare at indkalde til forhandlinger. Det er det, vi bliver nødt til at snakke om: Hvordan er det, vi ændrer vores prioriteter, vores ambitioner? Det er jeg glad for at være med til at forhandle om nu.

Venstres ordfører har flere gange her i dag spurgt ind til, hvad det er, vi forhandler ud fra, hvad det er for noget, regeringen har lagt frem. Jeg kan sådan set glæde Venstres ordfører med at sige, at vi sådan set startede med et tomt stykke papir. Det handlede om: Hvor vil vi hen? Som altid er jeg glad for at hjælpe med at få ambitionerne op.

Jeg kan huske, at jeg under den tidligere regering havde en diskussion med en Venstreminister, der sagde, at jeg jo var fuldstændig umættelig, når det kom til handling for klimaet. Jeg kan sige, at det samme gælder naturen. Det er jo der, vi er i forhandlingerne nu. Vi siger: Op med ambitionerne! Vi har fremlagt et finanslovsudspil om en grøn kickstart i SF, som jeg synes at Venstre i stedet for at sidde og knokle så meget på at lave sit eget, kan kopiere. Det ligger inde på vores hjemmeside. Gå ind og kopier det, så er der penge til at tage fat på det her, og der er også penge til at komme i gang med Venstres næste beslutningsforslag. Så I er velkommen til at gå ind og se på det. Det er rigtig godt. Det tror jeg skal være min afslutning her.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Altså, et blankt stykke papir – så kan jeg også være med. Nu sagde fru Zenia Stampe før, at det var en gratis omgang, og hr. Rasmus Nordqvist siger, at man nu forhandler med udgangspunkt i et blankt stykke papir, og så kan man ellers bygge oven på det.

Det, der sådan set var formålet med det her forslag, som også Rasmus Nordqvist rigtigt siger, var jo netop at få den lanceret – i øvrigt sammen med det samråd, som hr. Rasmus Nordqvist også henviser til – for at få, kan man sige, presset regeringen ind på den bane, som man egentlig havde været på, men som man valgte at trække sig fra og så sige: Nu venter vi et års tid. Så det er sådan set det, der er intentionen, dog krydret med den ambitionen eller det element, at vi godt ser, at man kan lave en natur- og biodiversitetslov, som også indeholder bindende målsætninger – inspireret af vores klimadiskussioner. Det er sådan set det, der har været intentionen, ikke noget med, at nu skulle vi drille, og nu skulle vi en hel masse. Det har sådan set været og er reelt nok, og jeg er glad for, at der så er nogle forhandlinger i gang. Jeg havde bare håbet på, at vi så også kunne se indholdet, men jeg har så forstået nu fra hr. Rasmus Nordqvist, at det i udgangspunktet er et blankt stykke papir, så der er ikke et udspil fra regeringen. Det er selvfølgelig noteret.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er en enormt respektfuld måde at starte forhandlinger op på, at man – i stedet for at presse det i en retning – kigger sig omkring og på de mennesker, man taler med, og siger: Hvor er det, vi skal tage det her hen? Vi ved, at vi vil handle på natur- og biodiversitet krisen; hvordan kommer vi derhen? Det er faktisk med den respekt jeg synes de her forhandlinger er blevet indkaldt, og det er med den respekt, de foregår. Det var egentlig heller ikke for at sige, at det her forslag er drilleri, for jeg ser det faktisk som et reelt politisk redskab til at skubbe noget i gang, som vi var mange der syntes det var forkert at udskyde i et år. Så det var sådan set også sådan, jeg tog beslutningsforslaget ned.

Den næste korte bemærkning er fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Nu bliver biodiversiteten så forhandlet i finansloven, men den slutter vel ikke der. Så hvor stor er SF's tålmodighed i forhold til at få biodiversitetspakken på plads? I maj skal der, hvis alt er vel til den tid, være COP15 i Kina, og er vi på plads med en biodiversitetspakke i Danmark på det tidspunkt?

Ordføreren.

Ja, det håber jeg da i den grad vi er, for vi skal sådan set allerede have taget nogle skridt nu og her, og der skal tages flere skridt, og det ville jo være fantastisk, hvis vi kan byde aktivt ind i de internationale forhandlinger, der kommer til at være. Nu er det godt, vi har fået en EU-biodiversitetsstrategi, for den kan presse på internationalt, og det er jo altid godt, hvis lande som Danmark også har en god biodiversitetslov – og her kigger jeg ned på miljøministeren – at tage til Beijing med.

Jeg oplevede selv under klima-COP25 i Spanien, hvor meget opmærksomhed der var, fordi vi havde fået en klimalov, og hvor meget man kan være med til at forme og hjælpe andre parlamentarikere og regeringer med, hvordan de kan arbejde med konkrete ting. Så jeg håber selvfølgelig i den grad, at vi er kommet langt videre. Nu er det en del af forhandlingerne, og det er også en del af finansloven, og vi satser i den grad på at få taget store og alvorlige skridt i den rigtige retning.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så tak til SF's ordfører, hr. Rasmus Nordqvist. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Mai Villadsen.

Det er dejligt, at vi igen får chancen for at stå her i Folketinget og diskutere natur. Naturen fylder jo meget, også for borgerne i vores land, og her i coronakrisen har den tid, man har brugt i naturen, faktisk slået rekord. Folk har haft behov for at komme væk fra byerne, væk fra små lejligheder og overfyldte parker og derud, hvor der faktisk var plads. Et sted som Møns Klint måtte politiet simpelt hen troppe op, fordi der var decideret trængsel på trapperne. Folk havde behov for at komme ud og få den ro, som naturen også giver. Den giver os et pusterum og er livsbekræftende midt i det kaos, vi står i lige nu i hele verden. Derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt at snakke om naturen, og at vi i Folketinget også sørger for at huske den og værne om den.

På overfladen kan naturen, når man er derude her i efteråret med de smukke gule og brune blade, se harmonisk ud, men i virkeligheden udspiller der sig jo et langt større drama, end vi kan se med det blotte øje. På verdensplan er over 100.000 arter enten forsvundet, truet eller meget sjældne, og også i Danmark oplever vi jo en enorm tilbagegang i bestanden af fugle, bier og alle arter i det hele taget, så der skal gøres noget.

Vi er i Enhedslisten rigtig glade for, at man med forståelsespapiret fik forpligtet regeringen og det parlamentariske grundlag til sammen at levere nogle løsninger, bl.a. at der skal reserveres et areal af vores land til urørt skov – i Enhedslisten ønsker vi, at det skal være 25 pct. – og en aftale om, at vi skal lave en biodiversitetspakke. Vi er meget ærgerlige over, at man ikke for alvor er i gang endnu.

For vi har behov for at ændre på vores land, sådan at naturen får mere plads. Lige nu pumper vi groft sagt bacon og korn ud af rigtig meget af vores landområde – over 62 pct. er opdyrket til landbrug – og vi bundtrawler i en rigtig stor del af vores havområder, hvilket er enormt skadeligt. Så der skal ske noget, og vi har travlt.

Derfor er jeg også glad for at vi faktisk sidder og forhandler lige nu i det flertal, som skal finde pengene til at levere nogle løsninger. Men jeg synes også, det er interessant, at Venstre nu spiller sig på banen og skriver i det her beslutningsforslag, at Venstre ønsker sig bindende mål – sådan må jeg forstå det. I Enhedslisten er vi jo interesserede i at forhandle med hvem som helst det, som har en politik, vi er enige i, så derfor er jeg nysgerrig, med hensyn til hvad det er Venstre i virkeligheden vil med det her forslag. Hvor skal de bindende mål ligge? Hvor mange penge skal gå til naturen? Det synes jeg vi mangler at få belyst med det, der ligger her.

Sådan som forslaget ligger nu, kan vi ikke i Enhedslisten bakke op om det, for vi er allerede i gang med forhandlinger med regeringen om finansloven, men jeg håber da, at vi kan lave en bred biodiversitetslov med hele Folketinget, og på den måde opfatter jeg også det her som en udstrakt hånd – om man så må sige – fra Venstre til andre partier, der vil være med til netop det, og den vil jeg selvfølgelig gerne tage imod på lang sigt, medmindre vi kan overbevise regeringen om, at det er noget, der skal laves nu.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for nogle fine bemærkninger. Nu hørte vi fra hr. Nordqvist, SF, for et øjeblik siden, at det, der ligesom var forhandlingsgrundlaget, sådan set ikke var et udspil fra regeringen. Det var sådan ligesom et papir, og så kunne man begynde at lægge elementer ind på det. Det var mit indtryk, at man i forståelsespapiret havde skrevet, at man ville komme med et biodiversitets- og naturudspil, hvori der ligesom er nogle forslag, der er overvejet og gennemarbejdet af embedsmænd og andre goder mennesker, og så kunne man ligesom forhandle politisk ud fra det. Men det er så ikke tilfældet. Det håber jeg at Enhedslistens ordfører kan bekræfte. Det er det ene.

Det andet er, om ordføreren ikke kunne forholde sig til, om ikke det er lidt ærgerligt, at Christiansborgteknikken skal forhindre muligheden for, at vi kunne lave et bredere politisk forlig. Nu bruger man ligesom den med, at det er finanslovsforhandlinger, og så kan vi andre ikke være med om bordet. Altså, vi har mig bekendt slet ikke været inviteret til nogen finanslovsforhandlinger endnu. Jeg tror, det er lidt senere i den her uge, eller også er det i næste uge, at vi får de første sættemøder med finansministeren. Så er det ikke lidt ærgerligt, at det skulle være det, der ligesom forhindrede muligheden for, at vi i hvert fald kunne afprøve den bredde, som der kunne være her?

Ordføreren.

Mig bekendt er Venstre inviteret til finanslovsforhandlinger i morgen formiddag, og i Enhedslisten ser jeg det sådan, at der da intet er til hinder for, at man, hvis man er enig i finansieringen med det flertal, der er, og i målsætningerne, så er fælles om det. Men jeg er i tvivl om, om Venstre er det. For hvad er det for nogle målsætninger, Venstre godt kunne tænke sig i en bindende biodiversitetslov? Det ønsker jeg svar fra ordføreren på, før jeg i hvert fald vil åbne døren ind til det forhandlingsrum. Jeg ved godt, at det ikke kun er mig, der har mulighed for det, men jeg tænker også, at ordføreren må have en vis forståelse for det, særlig set i lyset af, at vi jo ikke har været særlig imponerede over den indsats, den Venstreledede regering leverede i sidste valgperiode.

Den næste korte bemærkning er fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg glæder mig meget over, at ordføreren nævner, at vi dyrker meget kød frem for planter. Det er jo sådan, at hvis man tager et stykke jord, kan man få 4 g protein ud af det, hvor man på det samme stykke jord kunnet få 100 g protein ud af det, hvis man dyrkede grønsager eller vegetariske afgrøder. Så hvis man følger den terminologi, vil det efterlade et i princippet meget stort areal jord, som man kunne omlægge til natur. Nu tænker jeg nok, at det ville være noget drastisk, men hvad er Enhedslistens holdning til at omlægge landbrugsjord til natur, for vi kan nemmere producere meget mere god mad, altså i form af vegetabilske produkter.

Ordføreren.

I Enhedslisten ønsker vi både at udlægge landbrugsjorder til natur for sig selv, hvor der intet skal dyrkes, og samtidig ønsker vi selvfølgelig også en hjælp til landbruget til at omstille sig til et mere vegetabilsk, grønt, plantebaseret landbrug. For det, ordføreren siger, er fuldstændig rigtigt. I dag bruger vi, jeg tror nok, at det er op mod 80 pct. af vores landareal bare på foder til de dyr, vi har i det danske landbrug. Samtidig importerer vi tonsvis af soja fra Latinamerika, fra Sydamerika, hvor man brænder regnskov af. Det er uholdbart, så det skal der gøres noget ved. I Enhedslisten håber vi på, at man med de forhandlinger, der kommer om landbrug, men også om CO2-afgift, kan få lavet incitamenter, sådan at landbruget faktisk bliver omstillet til at være langt mere plantebaseret.

Den anden korte bemærkning til fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Det var så de der 25 pct. til natur, som fru Mai Villadsen nævnte. Er det ikke et lidt lavt ambitionsniveau, når vi ved, at EU i sit strategiudspil lægger op til 30 pct.?

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren måske har misforstået, hvad vi vil med de 25 pct. For de 25 pct. svarer til det, som EU har foreslået. 20 pct. er nemlig strengt beskyttet natur, de områder, hvor der udelukkende er natur for naturens skyld. Det ønsker vi i Enhedslisten. Så derfor syntes jeg faktisk, beskedent sagt, at det er et ret højt tal.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet, og tak for forslaget. Jeg er igen vikar for vores miljøordfører, og lad mig tillade mig at starte med at smile lidt heroppe fra talerstolen. Jeg synes bestemt også, at vi i mange år har været lidt langsomme på det her punkt, på natur og biodiversitet og den grønne omstilling, og jeg synes faktisk heller ikke, den nuværende regering er super hurtig for at sige det ligeud. Nu foreslår Venstre så her, at regeringen fastsætter nogle bindende biodiversitetsmål og indkalder til forhandlinger om en biodiversitetspakke inden udgangen af i år, og det er jo dejligt, at Venstre kommer med det. Det er der jo en hel del konservative, der også har arbejdet med tidligere. Som nævnt under den sidste forhandling, vi havde her, af B 18, er det en bunden opgave at sikre vores natur, herunder biodiversiteten i Danmark, bedre, end vi gør i dag. Det kan vi kun bakke op om, og derfor bakker vi selvfølgelig op om forslaget. Tak.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen.

Tak for det, tak for ordet. Jeg vil henvise til mine generelle bemærkninger til det foregående beslutningsforslag.

Det beslutningsforslag, vi behandler nu, drejer sig om, at regeringen skal fremsætte et udspil til en natur- og biodiversitetspakke, som skal indeholde bindende mål for udviklingen i biodiversitet frem til 2030, og herudover skal regeringen indkalde til forhandlinger om pakken inden udgangen af 2020. Det kan Nye Borgerlige godt støtte.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak. Det er jo næsten sådan en slags føljeton med beslutningsforslagene B 18 og B 19. I lighed med hr. René Christensen skal jeg nok lade være med fuldstændig at genbruge det, der blev sagt før.

Det er vigtigt, at der bliver talt sammen hen over midten om natur og biodiversitet, for det er sådan, at hvis man ser på det politiske landkort i Danmark, ligger naturen først og fremmest der, hvor folk stemmer blåt, og dem, der stemmer rødt, bor, hvor der ikke er noget natur, nemlig inde i byerne, og har så nogle stærke meninger om naturen. Derfor er det bedste jo selvfølgelig, hvis dem, der bor i naturen, og dem, der har aktivistiske meninger om naturen, på en eller anden måde kan finde sammen og være i det samme rum og blive enige, ellers vil hele spørgsmålet om natur og biodiversitet jo til evig tid drukne i frustration og uoverensstemmelser og den her mærkelige politik, som vi har fået, hvor hver gang regeringen skifter farve, bliver alting rullet tilbage. Sådan kan man jo hverken forvalte natur eller biodiversitet.

Hvis vi arbejdede på samme måde på uddannelsesområdet, kunne man jo starte i 0. klasse med rundkredspædagogik, og når man kom i 4. klasse, kunne man komme tilbage til den lille tabel og staveord osv., og når man så kom i de store klasser og der kom en ny regering, kunne man lige få 2 år mere med rundkredspædagogik. Det er sådan, det foregår inden for alt, hvad der har med miljø og natur at gøre, og det er selvfølgelig ikke den rigtige måde at gøre det på. Så vi skal sætte os ned og lave nogle bindende målsætninger i en bred kreds af partier. Det lægger forslaget her op til, og det bakker vi selvfølgelig op. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det Alternativets ordfører, og det er hr. Torsten Gejl. Velkommen.

Tak, formand. I Alternativet vil vi gerne gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Det vil sige, vi gerne først vil lave en biodiversitetslov med mål, som vi skal følge, og så derefter den konkrete pakke. Det skal dog ikke hindre os i at lave en akutindsats, hvor vi hurtigt får etableret vilde skove og vilde naturnationalparker parallelt. Og her synes jeg, Venstre blander det lidt sammen, for det er jo en biodiversitetspakke, der bliver foreslået her, med bindende mål. Og her vil jeg da sige, at hvis Venstre kommer til forhandlingerne og gerne vil følge EU's mål om biodiversitet, altså med 30 pct. vild natur eller såkaldt vild natur og 10 pct. strengt beskyttet natur, vil jeg gerne personligt forsøge at hakke et hul i Miljøministeriets tykke mure, som Venstres forhandlere kan komme ind igennem.

Men Venstre skal også have en stor pung med. Jeg ved ikke, hvor mange gange Venstre med myndig stemme har bedt Alternativet om finansiering til diverse forslag. Hvor skal pengene komme fra? har vi ofte hørt. Det stod også på et skilt, der stod på Claus Hjort Frederiksens bord, da han var finansminister. Tror Alternativet, at pengene hænger på træerne? er vi også blevet spurgt om. Tror Alternativet, at pengene falder ned fra himlen? er også en variant, vi har hørt. Eller har Alternativet en pengemaskine?

Nu er det jo sådan, at det har været udtrykt på mange måder, men i Alternativet mener vi faktisk godt, man kan starte med visionerne og ideerne om et radikalt anderledes samfund og så i nogen grad prøve at forme økonomien derefter, selv om vi nu altid efterhånden prøver at bringe økonomi med, når vi kommer med beslutningsforslag. Men når Venstre kommer med et b-forslag på fire linjer, der i hvert fald potentielt løber op i milliarder, kan jeg altså ikke lade være med at spørge, om Venstre tror, at penge er noget, man dyrker i urtepotter.

Så altså, hvis Venstre er klar på EU's mål for biodiversitet og viljen til at anvise finansiering er til stede, vil Alternativet gerne svare ja på det spørgsmål, som Venstre har stillet mange af de andre partier: Kan vi komme med i de forhandlinger? I så fald vil Alternativet i hvert fald være fyldt med velvilje.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Hermed skal ordet gives til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Tak. Jeg læste her tidligere i dag en nyhed, som man kan gå ind og slå op på TV2 ØSTs hjemmeside: »Odderen er tilbage på Lolland-Falster: - Det er helt vildt«. Så det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. Der foregår altså ting i naturen, som også er i den positive retning. Og det siger jeg selvfølgelig, fordi tingene – og det var også noget af det, vi diskuterede tidligere – jo heller ikke i naturen er sorte eller hvide, altså, at det enten er på vej ud over afgrunden, eller, om man så må sige, er lysegrønt. Der er nok en variant imellem de to, og det er nok der, sandheden ligger.

Jeg synes egentlig, at det her forslag – og jeg i øvrigt også starte med at sige tak for både ministerens bemærkninger og de øvrige ordføreres bemærkninger – med de varianter, der selvfølgelig altid vil være i sådan en politisk debat, er blevet taget ned i den ånd, som det også er fremsat, nemlig med et oprigtigt ønske om, at der vil komme et udspil fra den nuværende siddende regering. Det er ikke, fordi vi andre så ikke også kan komme med store, forkromede planer og visioner og drømme om, hvordan tingene skal være, men det er, simpelt hen fordi vi sådan set godt vil have et udgangspunkt, som vi så kunne tage politisk afsæt i, og vi har selvfølgelig også en stribe ting i sådan en plan, som vi godt vil prioritere, og dem skal jeg nok komme tilbage til lige om lidt.

Men forslaget er som sagt fremsat med det ønske, at der skulle komme et udspil, og at vi netop politisk bredt her i Folketinget kunne forhandle om det udspil, som regeringen kunne formulere, med afsæt i det, man i øvrigt har skrevet i sit forståelsespapir. Til det har vi så også skrevet i vores forslag, at vi gerne så, at et sådant udspil eller dvs. den aftale, vi i givet fald kunne blive enige om, kunne indeholde bindende mål på natur- og biodiversitetsområdet inspireret af den klimalov, som vi også her i Folketinget i fællesskab – stort set – har indgået aftale om. Så det er sådan set det, der har været intentionen.

Så ved jeg godt, at der er nogen, der har moret sig med at sige, at det kun er tre eller fire eller fem linjer, men der vil jeg så være lidt morsom den anden vej og sige, at det jo ikke er størrelsen, men gørelsen, der er afgørende her, og dermed mener jeg sådan set også igen, at det, der netop er intentionen, er, at vi får det forhandlet. Det kan jeg så forstå at man er i gang med, og det er jo fint nok, at der er nogle, der så sætter sig sammen omkring det bord og forhandler en længerevarende plan – det synes jeg i hvert fald man skulle gøre – altså måske en 10-årsplan eller for den sags skyld en længerevarende plan, og hvor man også der kan sige, at det her er vores ambition, og den kunne f.eks. være et mål om, at den liste over rødlistearter, som EU jo opgør, ikke må blive længere, men f.eks. gerne skulle blive kortere. Og så kunne man starte der og sige: Hvad gør vi så i Danmark? Hvad muligheder har vi i Danmark? Og så kunne man på den måde tænke tingene i deres sammenhæng.

For det er jo rigtigt, som også miljøministeren, tror jeg det var, sagde i anden sammenhæng, at der jo er mange bolde i luften i øjeblikket eller i hvert fald på vej. Vi skal forhandle vandplaner på et tidspunkt, der også nogle klimaforhandlinger, som kører, der er en havstrategiplan og i det hele taget diskussionen om havet, som jeg også synes det er væsentligt at få med, når vi taler om biodiversitet. Der har man nok lidt en tendens til at glemme, at der altså også er biodiversitet uden for vores kyster, og nu kan jeg ikke huske hvem af ordførerne, der var inde på det, men det er så også underordnet, men der var i hvert fald en, der nævnte, at der også er – jeg tror i øvrigt, det var hr. Rasmus Nordqvist, der nævnte det – et hav, som også har biodiversitet, som vi bliver nødt til at kigge på.

Jeg nævnte i behandlingen af det foregående forslag, at man kan sige, at biodiversitet kan være den nye valuta, og hvad mente jeg så med det? Jo, med det mente jeg, at der jo er en økonomi, der også skal hænge sammen, og der er jeg fuldstændig enig med dem der siger det; jeg tror, at man ville kende Venstre mig meget dårligt, hvis ikke der også var den økonomi til rådighed. Men jeg er enig i det, som hr. René Christensen også var inde på, om, at vi også skal starte i den rigtige rækkefølge og sige: Hvad er det så for en ramme, vi har at gøre godt med? Og derefter kan vi sige: Hvad er det så for nogle muligheder, vi har for at bruge den ramme så effektivt som muligt med det sigte, at eksempelvis listen over rødlistearter ikke må blive længere, og at vi over en 10-årsperiode får sat de forskellige tiltag i gang, som kan sikre det mål? Vi har i hvert fald tænkt, at det kunne være nogle af de ting. Det er måske nogle gamle klassikere, man trækker af stalden her, men hele diskussionen om urørt skov, som jeg også ved at man fra regeringens side har gjort noget ved og også har ambitioner om at gøre mere ved, var også noget af det, som vi arbejdede med, da vi havde regeringsansvaret, og det er i hvert fald også noget af det, som jeg hører fra eksperter og andre kloge mennesker har en god effekt.

Så kan man selvfølgelig spørge: Hvor meget skal man så gøre? Jamen det kommer igen an på noget andet. Urørt skov er ikke bare urørt skov, sådan som jeg har forstået det. Det afhænger utrolig meget af, om der er sammenhængende områder, og hvad det i øvrigt er for nogle områder, vi taler om osv. osv. Så derfor synes jeg, det ville være forkert at begynde en diskussion og starte med at sætte et tal eller en procent på. Jeg synes hellere, man skulle sige: Hvor er det, vi kan få den største effekt, og hvad er det i øvrigt for en økonomi, vi så kan prioritere til formålet? Det kunne også være generel skovplantning, for er de skovrejsningsprogrammer, som der er nu, gode nok? Vi taler meget om udtagning af lavbundsjorder osv. som en del af en klimaløsning, og det kunne man jo også sagtens tænke sammen med den her diskussion om biodiversitet, så man veksler noget af den lavbundsjord både ved at nedbringe CO2-udslippet, men også ved at kunne gøre noget godt for natur og biodiversitet – bare for at nævne et andet eksempel.

Vi er meget glade for de naturparker – og jeg siger med vilje naturparker – og nationalparker, som der allerede er i gang. Lidt mere skeptiske er vi omkring naturnationalparkkonceptet, og det har lidt at gøre med, at der i hvert fald efter vores opfattelse er for meget tvang, for meget indhegning og for lidt adgang til f.eks. friluftsliv og for lidt inddragelse af lodsejere og sådan nogle ting, men det skal jo ikke nødvendigvis skille os ad; det er bare for at sige, at det ikke er lige der, vi ser den største styrke. Der synes vi, at man måske hellere skulle kigge på, om der i forbindelse med de nationalparker og naturparker, vi kender, kunne gives nogle yderligere muligheder og nogle bedre redskaber for at lave den her sammenhængende indsats, som vi ser der allerede bliver arbejdet meget med.

Vi er også meget store tilhængere af, at man, som jeg netop nævnte før, kigger ud over kystlinjen. Der har været en diskussion om – vi har også i fællesskab sendt et brev, som også er blevet taget positivt imod af ministeren – f.eks. oprettelse af en maritim nationalpark i Øresundsregionen. Vi har spurgt om, hvad det kan medføre, og om det er et koncept, man kan rulle ud andre steder, ligesom for at få udboret, ikke i bogstavelig forstand, men så i hvert fald i det indholdsmæssige, hvad det er for nogle juridiske rammer, man kan lægge ned over sådan noget – sandsugning har vi jo allerede tidligere sagt at man ikke skal foretage i de her områder. Det kunne også sagtens være noget omkring Natura 2000-områder. En del af havstrategiplanen er jo, at man kigger på, hvordan man udpeger det, hvad det er for nogle kriterier, om der er nogle flere områder, som man med rette kunne udpege og så dermed lægge ud som beskyttelse med de krav, der selvfølgelig skal følge med til det, og at man i det hele taget kigger på, hvordan man kan lave en sammenhængende plan også for havområdet, men med den tænkning, at vi gør det på en sådan måde, at vi får den bedst mulige effekt af de tiltag, vi gør.

For jeg tror også – jeg mener, det var fru Susanne Zimmer, der tidligere sagde det – at man kan have en drøm og en vision, og det er jo meget prisværdigt, men der er bare, som ministeren jo også rigtigt har sagt, en virkelighed omkring corona og en masse andre ting, som vi også skal håndtere. Så der er jo ikke uanede mængder, hr. Torsten Gejl; det er der ikke. Pengene vokser ikke på træerne – det kunne man måske argumentere for at de gjorde i lige præcis den her sag, men det gør de ikke. Så derfor handler det jo om de midler, vi nu engang kan finde. Vi er også kommet med et finanslovsforslag, som indeholder midler til det her formål. Vi vil bare ikke binde os selv i udgangspunktet på at sige, at vi så skal bruge 10 mio. kr. der, 20 mio. kr. der og 30 mio. kr. der, men vi vil sådan set godt se tingene i den sammenhæng, som de nu engang rettelig bør være, nemlig: Hvor er det, vi får den største effekt med det mål at sikre, at f.eks. listen over rødlistearter ikke bliver længere over de kommende år – det kunne være over 10 år, det kunne også være et andet åremål; det skal heller ikke skille os ad.

Hvad angår finansieringen så kan man altid pege på det stakkels råderum, som har fået mange henvendelser på alle mulige fronter. Man kunne også pege på muligheden for at kigge på – og jeg ved, at der også er grønne organisationer, som siger, at der er en mulighed der – den myriade af forskellige lovgivninger og forordninger, som givetvis hver især har haft et formål, men som, når man lægger det hele sammen i en stor bunke, faktisk mange gange godt kan være kontraproduktivt, altså, hvor tingene simpelt hen har en modsatrettet effekt. At få ryddet op i noget af det har vi før haft held med på fødevareområdet, og det kunne man også overveje på miljø- og naturområdet, sådan at man får en mere målrettet og effektfuld regulering. Det var bare for at give et eksempel på noget, som også kunne være med til at frigive midler.

Så det er alt sammen sagt ud fra den bedste intention, og det er som sagt det, som forslaget her lægger op til, nemlig at vi kunne få et forslag – jeg kan så forstå, at det er et stykke blankt papir, men det kan jo sådan set være udmærket, som også hr. Rasmus Nordqvist siger – og så starter man med at sige: Så spiller partierne ind, og hvad er det så, vi kan blive enige om forhåbentlig med en bred aftale? Det er i hvert fald det, som forslaget her lægger op til. Men tak for bemærkningerne fra ordførerne i øvrigt.

Tak til Venstres ordfører. Der er en række korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg er nysgerrig på de målsætninger, som Venstre indikerer i beslutningsforslaget. Vil Venstre være klar på at følge EU's mål om 30 pct.s natur og 10 pct.s strengt beskyttet natur til lands?

Ordføreren.

Vi er i hvert fald med på, at vi skal leve op til de internationale forpligtelser, som vi har. Det vil jeg gerne sige, og det synes jeg er væsentligt. Der er jo også en diskussion om, hvor meget Danmark skal bidrage med i den sammenhæng. Skal vi overhovedet bidrage med noget, og kan vi overhovedet bidrage med noget? Jeg synes også, det er væsentligt til det spørgsmål at sige, at der immer væk også er forskel på landenes geografier, vores baggrund og vores muligheder for at kunne leve op til de målsætninger, der bliver nævnt her.

Men jeg vil meget gerne være med til at kigge på, at vi selvfølgelig skal leve op til de internationale krav, som vi er forpligtet til at leve op til. Hvor langt det går i den retning, som hr. Torsten Gejl henviser til, vil jeg helst ikke lægge mig alt for fast på lige for nuværende.

Den næste korte bemærkning er til hr. Rasmus Nordqvist, SF. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg sad bare og tænkte, da jeg hørte talen, at der også er rigtig mange ubekendte, kan jeg forstå på Venstre, i forhold til hvor man præcis vil hen, hvad det er for nogle mål, man vil sætte sig, og hvad det er, man vil gøre, og så synes jeg egentlig bare, jeg vil spørge, om det ikke er noget, vi skulle tage fat på og være lidt aktive på i udvalget her i Folketinget i stedet for at sidde med et beslutningsforslag, der bare peger på, at regeringen skal sætte i gang, og at regeringen skal komme med forslag. Var det egentlig ikke noget, vi skulle tage og uddybe lidt mere selv sammen i udvalget og undersøge noget nærmere, hvad det er, forskerne siger i forhold til præcise procenter og arealer osv., altså at vi tager den på os som parlamentarikere? Vi kan også selv gøre en rigtig stor del af arbejdet sammen i det udvalg, vi har.

Så det er egentlig en opfordring til, at vi i udvalgsbehandlingen af det her beslutningsforslag tager skridtet videre, så vi i stedet for kun at tage den første linje om, at vi peger på regeringen, også husker på at pege på os selv og sammen i udvalget kommer videre med det her arbejde.

Ordføreren.

Det synes jeg da lyder som en supergod idé. Det synes jeg. For jeg er sådan set åben over for, hvordan vi kan komme videre ad det spor, som vi forsøger, og jeg hører faktisk også alle partier – selvfølgelig med forskellige stemmer – ønske, at der skal lægges ud, og jeg ved jo også, at Folketinget har folk, og at man kan trække på administrationen på forskellig vis osv. Jeg tror nu bare alligevel, hvis vi nu skal være lidt ærlige, at det trods alt er i embedsapparatet med den tyngde, der ligger der, at der selvfølgelig ligger noget ekspertise, som vi jo lige så godt kan trække på, og det er også det, som jeg går ud fra at ministeren gør, når hun forhandler med støttepartierne, altså læner sig op ad, hvad det så er for nogle redskaber, der virker, og hvad der virker mindre godt. Men jeg vil være meget åben over for det, som hr. Rasmus Nordqvist her siger, altså om vi kan bruge udvalget mere aktivt i den retning. Det synes jeg at vi skal undersøge.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jo, og selvfølgelig er der gode embedsfolk, der jo netop også er gode til at fylde på med viden og fakta. Men jeg tror bare, at det kunne være ret klogt – også i forhold til at vi har EU's biodiversitetsstrategi, at vi har FN-sporet, der også kører nu – at vi sammen fra udvalgets side går lidt mere aktivt ind i det her og ikke sidder og venter. Så det skal være min afslutning.

Ordføreren.

Det synes jeg vi skal have gjort, og nu kommer hr. René Christensen, som jo er formand for udvalget, nok ind lige om lidt – ellers sidder han ude bagved og lytter, ligesom fru Zenia Stampe gjorde før – og jeg synes faktisk, det er et meget konstruktivt forslag. Dermed ikke sagt, at vi så skal lægge det hele over i udvalget. For det kan vi selvfølgelig godt gøre, men jeg tænker stadig væk på det berømte blanke stykke papir, som efterhånden forhåbentlig er ved at blive fyldt ud med nogle gode forslag, og at det ligesom også er der, vi kan få det kvalificeret. Det er egentlig også det, som jeg efterspørger med det her, hvis vi f.eks lægger mere urørt skov ud: Hvor meget skal det være? Hvor skal det være? Hvordan kan vi gøre det mere sammenhængende? For det kan jo godt laves på mange måder, f.eks. som nogle små klumper, og giver det nogen effekt i forhold til den økonomi, der selvfølgelig også skal følge med osv. osv.? Det må alt andet lige være vores udmærkede embedsapparat, der kan kvalificere det, for at vi så politisk her i salen eller i forhandlingerne kan tage den endelige stilling til, om vi så kan være enige i en aftale eller vi ikke kan.

Den næste korte bemærkning er til fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak for talen til hr. Jacob Jensen. Jeg er glad for, at ordføreren sætter fokus på vores havmiljø, for det er noget, der får lidt for lidt opmærksomhed. Nu er det sådan, at vi faktisk har Natura 2000-områder, altså det er 18 pct. af vores havmiljø, der skulle være beskyttet, men det er kun 2 pct., der er det, og et af de allerstørste problemer er bundtrawl inde i Natura 2000-områderne. Og der vil jeg godt høre hr. Jacob Jensen: Hvad er hans holdning i forhold til i det mindste at få forbudt den bundtrawl, der er derinde?

Ordføreren.

Det vil jeg være meget åben for at kigge på, altså om der kan være områder, hvor man skal udvide de forhold. Jeg tror, det handler om, at man også får planlagt det. Altså, vi har jo en planlov på land, som ligesom på en eller anden måde sætter rammerne for, hvor man må bygge, hvor man ikke må bygge, og hvordan man kan gøre tingene – altså netop for at få planlagt det ordentligt. Og noget tilsvarende forestillede jeg mig, i forhold til at man laver en form for planlov på vand, hvor man netop tager det formål ind, så alle dem, der bruger det erhvervsmæssigt, rekreativt og på alle måder, ved, hvad det så er, man kan, og hvad man ikke kan – i øvrigt også hvad vi kan fra statens side, i forhold til hvor man må sætte vindmøller op, f.eks. kystnært; det kan genere nogen, og det kan også være et problem for havfugle og andre, der lever og færdes i området. Altså, så man har en samlet plan. Det er også det, jeg egentlig fornemmer, der ligger i havstrategiplanen. Jeg ville bare gerne have, at vi ligesom kom lidt mere ind i det politisk. Men for at svare konkret: Ja, det skal vi da have kigget på, altså om man kan få gjort noget i den retning også.

Fru Susanne Zimmer.

Tak for svaret. Så vil jeg gerne spørge ordføreren om noget i forhold til CAP-ordningen. Vil Venstre være positivt indstillet over for at bruge nogle af alle de midler, man nu har mulighed for at bruge, fra søjle 1 og føre dem over på søjle 2, så man virkelig kan tilgodese naturen?

Ordføreren.

Ja, altså, der er jo blevet lagt op til en mulighed for, at landene kan overflytte midler ud over det, som vi så allerede overflytter fra søjle 1 til søjle 2. Og det afhænger jo igen af størrelsen og af, hvad formålet med at flytte dem over i øvrigt er, altså hvad bliver det så brugt til efterfølgende? Og det vil vi selvfølgelig være åbne over for, men jeg vil også sige det på den måde, at vi ikke er åbne over for det, hvis det så samtidig betyder, at den støtte, som der jo selvfølgelig er tale om – altså den produktion, fødevareproduktion – eksporteres, altså flytter ud. For det har klima og miljø jo ingen gavn af, altså at det flytter et andet sted hen, hvor klimaaftrykket og miljøaftrykket simpelt hen er større, end det er i Danmark. Men jeg vil gerne være med til at kigge på, hvad det er for nogle muligheder, der er, herunder: Hvad kan de midler i søjle 2 bruges til?

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en, synes jeg, egentlig meget imødekommende tale. Ordføreren startede med at sige, at det jo ikke er størrelsen, det kommer an på, og det lyder som forklaringen på, hvorfor det her nok er danmarkshistoriens korteste forslag til folketingsbeslutning. Så kommer jeg jo til at tænke på, at vi ikke rigtig kan få noget konkret at vide om, hvad det egentlig er Venstre vil. Altså, det her handler kun om, hvad regeringen skal, men hvad er det, Venstre vil?

Jeg kommer til at tænke på en formand, Venstre havde på et tidspunkt, som for et par årtier siden sagde: Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, som har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Vi skal jo den anden vej. Det handler jo ikke om, hvad der har fået det ringere.

Så hvis ordføreren kunne udfylde lidt her på resten af forslagets blanke side med, hvad det egentlig er, Venstre vil redde – er det en frø, en fugl eller en fisk?

Ordføreren.

Altså, nu har jeg det sådan, at jeg altid vejer mine ord på en guldvægt, så hvis tale er sølv, er tavshed guld – er det ikke sådan, man siger? Nej, nu skal vi nok holde op med det, for det er jo alvorligt nok, og der står dog trods alt noget på forslagets papir. Det er så mere end det, der står i det udspil, regeringen er kommet med, må man forstå på hr. Rasmus Nordqvist, som jo sagde, at udgangspunktet for regeringen var et blankt stykke papir.

Når det er sagt, har jeg prøvet at nævne nogle af de ting, som vi meget gerne vil være med til at sætte ind i sådan en plan, ud over at vi gerne vil binde os selv og Folketinget – dem, der vil være med – til at sætte nogle bindende mål, herunder også, at vi kigger på netop redskaber som de nationalparker og naturparker, vi har, så den bliver mere sammenhængende; at vi kigger på rødlistede arter, og at vi gerne skulle have som mål, at rødlisten ikke bliver større; at vi kigger på det maritime, altså f.eks. Øresund, som vi har nævnt; og at vi kigger på en plan for, hvor man kan udvikle og udpege Natura 2000-områder osv.

Så der er masser af elementer, man kan tage med og kvalificere; det var det, jeg havde den diskussion med hr. Rasmus Nordqvist om før. Og det er jo det, som vi efterspørger, og som vi også mener at embedsapparatet kan være med til, når vi siger, at vi gerne vil gøre noget. Vi har en sum penge på en finanslov eller ved en aftale i det hele taget, som vi kan blive enige om at bruge. Så hvor får vi mest for pengene? Det er ligesom det, der er vores udgangspunkt.

Fru Mette Gjerskov for en anden bemærkning. Værsgo.

Tak, men nu er det jo bare ikke finansloven, vi forhandler her. Det, vi har forhandlinger om, er Venstres beslutningsforslag, og dér står der ikke en lyd om det. Det er jo fint nok f.eks. at gå efter en rødlisteart – hvad kan det koste? En million eller en milliard? Altså, det er jo helt ud i det blå. Kan Venstre ikke komme med noget lidt mere konkretiseret om, hvor mange penge Venstre egentlig er parat til at bruge på finansloven på det grønne område?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt. Jeg ved ikke, om jeg får ballade med min finansordfører, for det er nok noget, der skal være hemmeligt til senere, men nu tager jeg chancen. Vi har i hvert fald i det her forslag sagt konkret i forhold til natur- og biodiversitet, at vi gerne allerede til næste år vil afsætte 100 mio. kr. Så kan man sige: Jamen hvad rækker det til i et år? Det er jo klart, at det også vil forpligte os, hvis vi går ind i en aftale, der rækker 10 år ud i fremtiden eksempelvis, for så skal vi jo også finde finansiering i overslagsårene. Men nu laver vi altså kun finanslovsudspil for et år ad gangen. Så det var et konkret svar på det, som fru Mette Gjerskov efterspurgte.

Så er der en kort bemærkning til fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det og tak for talen og beslutningsforslaget til ordføreren og til Venstre. Ordføreren sagde jo meget rigtigt, synes jeg, at det jo ikke er størrelsen, men gørelsen i forhold til et beslutningsforslag, der er det væsentlige, altså hvad indholdet er. Men lige i det her tilfælde synes jeg jo også, at størrelse er ret vigtigt, for hvor stort et areal i Danmark skal være disponeret til natur? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om. Det er jo lige præcis det, jeg mener vi skal diskutere, når vi skal diskutere bindende mål for naturen: Hvor stort et areal af Danmark skal være disponeret helhjertet til natur?

Ordføreren.

Altså, jeg tror bare, jeg ser en lille smule mere nuanceret på det – det er slet ikke for at være polemisk – for hvad betyder det? Der er jo mange forskellige grader af, hvad der er urørt skov – hvad betyder det i øvrigt? Betyder det, at der ikke må være nogen mennesker derinde overhovedet? Det tror jeg vist ikke det gør, så vidt jeg forstod. Der må godt være nogle stier og nogle forskellige ting. Der kan også være en variant. Nu har vi eksempelvis talt om havmiljøet, hvor man godt kan være, det kan være i forhold til rekreative formål, det kan være alle mulige andre ting, som alligevel gør, at man passer bedre på naturen, end hvis man kom med bundtrawlet og så gjorde en større indgriben i naturen.

Så der er jo en stribe af mellemvarianter mellem at hegne et område ind og så glemme det i 100 år til at sige, at vi bare slår gækken løs og gør alt, hvad vi nu skal, for at ødelægge naturen. Så det er jo det spænd, jeg egentlig efterspørger: Hvis vi har som mål eksempelvis at sige, at det ligesom er rødlistearterne, vi har fokus på, hvad skal der så til, og hvad kan vi gøre? Hvor får vi mest effekt for eksempelvis – i vores tilfælde – 100 millioner til næste år, men også hvad der skal til i overslagsårene og derefter, og hvad der i øvrigt er mulighed for finansielt?

Fru Mai Villadsen for en anden bemærkning.

Tak. Det er jo rigtigt, at der er flere beskyttelsesgrader, men jeg synes alligevel, at man, når man foreslår, at der skal være bindende mål, lidt skylder et svar på, hvilke mål det så skal være. Men lad mig lige spørge om noget andet. Venstre fremlagde jo en del politik i sin sidste regeringsperiode, bl.a. at man skulle til at bebygge kysterne mere – det er ikke godt for naturen. Vil Venstre stadig det? Man lavede en landbrugspakke, som ikke var særlig god for vandmiljøet. Ønsker man at rulle noget af den tilbage? Og når Venstres ordfører nu står og siger, at Venstre er bekymret for naturnationalparkerne, ønsker man så, såfremt man får magten igen, at rulle dem tilbage?

Ordføreren.

For at svare på det sidste først: Nej, det gør vi ikke; det gør vi ikke. Vi lever også livet forlæns og forstår det baglæns, så det har vi selvfølgelig ikke nogen ambitioner om. Vi har også selv haft idéer i forhold til Fussingø og andre idéer om det her, så det er ikke, fordi vi siger, at nu kan det slet ikke lade sig gøre. Men pointen er jo fuldstændig rigtig, og det er sådan set også det, jeg prøver at sige og har sagt hele eftermiddagen her, nemlig at i stedet for at vi netop det ene år hopper den ene vej og så den næste regeringsperiode den anden vej, så så jeg meget hellere, at vi fandt hinanden i et nationalt kompromis, kan man vel næsten kalde det. Så kunne vi se på: Hvad er det så, vi kan blive enige om, hvad er det så, der kan være retningen, gerne over en længere periode, 10 år eksempelvis, måske mere? Så kunne vi få den bredde på det, så vi ikke netop skal se det her med først den ene vej og så den anden vej. Det er sådan set det, der bl.a. er intentionen bag forslaget her.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne fra Venstre.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)