Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 182:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne lempelser for familiesammenførte.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat, som genåbner en anden debat, vi har haft, nemlig i forbindelse med vedtagelsen af et lovforslag i sommeren 2020, som indførte en ny erhvervsordning om arbejdsmarkedstilknytning. Dengang lød kritikken, at ordningen ville omdanne flygtninge til indvandrere og dermed være i skarp kontrast til paradigmeskiftet, der som bekendt skal sikre midlertidighed i beskyttelsen af flygtninge. Alle tallene fra den lignende arbejdsmarkedstilknytningsordning, som var gældende i perioden fra 2011-2018, understøttede godt nok ikke den kritik. Der var faktisk ikke en eneste udlænding, som tidligere havde haft lovligt ophold i Danmark som flygtning, der havde fået opholdstilladelse efter den nævnte ordning.

Det er der så heller ikke efter den nye ordning. Siden vi indførte den her ordning i sommeren 2020, er der meddelt fire opholdstilladelser efter den her ordning, og ingen af de udlændinge har tidligere haft en opholdstilladelse i Danmark som flygtning. De tal stemmer egentlig meget godt overens med de tal, jeg også fremhævede under lovforslagets behandling for et år siden. Dengang sagde jeg, at i en 3-årig periode fra 2016-2018 blev der inddraget 484 opholdstilladelser til flygtninge, og ud af dem var der kun 3, der havde haft et arbejde i 2 år hos den samme arbejdsgiver forud for afgørelsen.

Nu synes jeg, at ordføreren for forslagsstillerne forsøger at fremstille den eksisterende ordning som en lempelse af kravene til familiesammenførte udlændinge i Danmark. Som jeg også gav udtryk for i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, er det vigtigt at holde fast i, hvad sigtet med den her mindre supplerende erhvervsordning egentlig er. Det er en opholdsordning, der har til formål at imødekomme erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Med denne ordning sikres det, at virksomheder, der har ansat en udlænding uafbrudt i 2 år, ikke mister en værdsat kollega, som virksomheden har brugt tid og ressourcer på at oplære og opkvalificere, f.eks. fordi vedkommende er blevet skilt i Danmark. Ligesom det gælder for størstedelen af de øvrige erhvervsordninger, vi har, så er det et krav efter den her ordning, at man er ansat på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det betyder bl.a., at der som udgangspunkt skal være tale om en fuldtidsansættelse, altså 37 timer om ugen. Ordningen er altså ikke en lempelse af de krav, der stilles til familiesammenførte i Danmark. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at slå fast, at regeringen ønsker at videreføre den stramme udlændingepolitik, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om.

Forslagsstillerne bemærker i forslaget, at den her ordning indebærer, at det kan være konsekvensfrit at miste sit opholdsgrundlag i Danmark. I den forbindelse skal det siges, at det altid har været muligt for en udlænding, der får inddraget sin opholdstilladelse f.eks. på baggrund af skilsmisse, at blive i Danmark, hvis vedkommende har et arbejde, der er omfattet af en af vores erhvervsordninger. Tjener man f.eks. mere end ca. 36.000 kr. om måneden, kan man blive omfattet af beløbsordningen. Man kan også få lov til at blive, hvis man f.eks. er ingeniør, som er en stillingsbetegnelse, der står på det, vi kalder positivlisten. Det er altså helt normalt, og der er ikke noget nyt i det.

Med den her ordning skal man så have haft 2 års fast arbejde på normale danske løn- og ansættelsesvilkår. I givet fald er man her kun i kraft af sit arbejde, og man kan altså ikke bevare sit opholdsgrundlag, hvis man mister sit job. Som jeg ser den her ordning, handler det derfor hverken om at give flygtninge et nyt opholdsgrundlag i Danmark eller om at lempe kravene til familiesammenførte i Danmark. Det er slet ikke det, regeringen vil med den her ordning, og det er heller ikke sådan, den fungerer. Det, det handler om for os, er at give en håndsrækning til erhvervslivet, som nu får mulighed for at beholde en god medarbejder, som der er investeret penge, tid og ressourcer i. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er selvfølgelig glædeligt, hvis der indtil videre ikke er så mange, der har benyttet sig af den lempelse, som regeringen fik gennemført – nærmest før sin tiltrædelse, tror jeg. Er det ikke fra forståelsespapiret, det stammer? Men det, der jo står i papiret her, som Socialdemokratiet gik til valg på – »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark« – er jo ikke bare, at man ikke vil lempe reglerne; det er, at kravene for at blive familiesammenført skal øges.

Derfor vil jeg gerne høre – når det jo nu er Socialdemokratiets politik, vi taler om her – hvilke konkrete planer ministeren så har for at realisere det løfte.

Ministeren.

Vi har faktisk før valget, men efter »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark«, indgået en bred aftale i Folketinget, inklusive Dansk Folkeparti, hvor vi har strammet betingelserne for at få ægtefællesammenføring til Danmark. Og et af de ønsker, som vi var med til at bringe ind til bordet fra Socialdemokratiets side, er et andet af de forslag, der står i »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark«, nemlig at det ikke skulle være muligt at blive familiesammenført til et af de boligområder, der stod på det, der dengang hed ghettolisten. Det var, synes jeg, nogle gode forhandlinger, hvor vi fik nogle bedre regler for familiesammenføring, som vi var glade for at være en del af i Socialdemokratiet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Altså, det, der står i Socialdemokratiets program her, er jo, og nu citerer jeg:

»Derfor skal der stilles stramme krav til bl.a. sprog, uddannelse, beskæftigelse og et vist forudgående kendskab til Danmark for tilflyttende ægtefæller.«

Det må man jo forstå sådan, at man vil noget mere. Når der skal stilles stramme krav, er det jo ikke bare nok at køre videre med det, der ligger. Det tror jeg i hvert fald er sådan, de fleste har læst det her. Og derfor vil det jo være en god start, at man 1) i hvert fald dropper den lempelse, man måtte give De Radikale i indrømmelse, uanset hvor mange der så har benyttet sig af den, og 2) kan komme med nogle eksempler på, hvor man så vil lave de her stramme krav.

Må jeg bare lige rent faktuelt spørge: Hvor mange personer følger med de fire personer, altså i form af ægtefæller, børn osv.? Kan vi få det oplyst, sådan at debatten kan blive nuanceret? For nu taler vi om familiesammenføringer, og jeg kan da i hvert fald huske et eksempel fra Aarhus, hvor en buschauffør var meget glad for – jeg kan ikke huske, hvor han kom fra, om det var fra Somalia – at han fik lov at blive, og der fulgte så i hvert fald seks-syv børn med; det er jo dog en vis belastning for økonomien. Så hvor mange børn følger med i forhold til de fire personer, som ministeren nævner?

Ministeren.

Jeg tror nu ikke, at den berømte buschauffør fra Viborg – så vidt jeg husker – havde noget med den her erhvervsordning at gøre, selv om det blev ved med at blive blandet ind i debatten. Men nu er vi jo så heldige i Socialdemokratiet, at en del af vores udlændingepolitiske program faktisk blev realiseret allerede inden valget – måske var der nogle, der lod sig inspirere – og det gælder bl.a. nogle af de ting, vi skrev, om ægtefællesammenføring. Og da vi i selve valgkampen, altså i 2019, udgav en anden version af det udspil, fremgik de ting, der allerede var gennemført, selvfølgelig ikke. Men lige præcis de ting, som spørgeren nævner, om ægtefællesammenføring var faktisk det, der indgik i den seneste opstramning af reglerne for ægtefællesammenføring; jeg tror, det var i sommeren 2018.

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi havde jo en lignende debat med ministeren i går om de her mange forslag fra Socialdemokratiets eget udspil, og til flere af punkterne i går var årsagen til, at Socialdemokratiet ville stemme nej, at man var i gang med det: Man var i gang med at arbejde på en plan for det med de 37 timer, og det med frakendelse af statsborgerskab var man også i gang med at undersøge, osv. Men det her kan ministeren jo, for at sige det meget firkantet, egentlig bare foreslå her i Folketingssalen i morgen, så hvorfor ikke bare gøre det?

Ministeren.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er, spørgeren mener, når han siger »det her«. Altså, hvad er »det her«? Fjerne lempelser for familiesammenføring står der i overskriften til det beslutningsforslag, vi behandler, men vi har ikke lavet nogen lempelser for familiesammenføring, så hvad er »det her« for noget?

Hr. Marcus Knuth.

Det synes jeg står meget klart, hvis man går ind og kigger i bemærkningerne, og det er jo det, hr. Morten Messerschmidt også spørger om. Så hvis det ikke er det, ministeren vil, hvad er det så, ministeren vil i forhold til det, som står i udspillet fra Socialdemokratiet, altså Socialdemokratiets valgprogram?

Ministeren.

Det, som der står i udspillet, Socialdemokratiets valgprogram, blev gennemført, i forbindelse med at vi lavede en reform af ægtefællesammenføringsreglerne før valget. Det, som der står i bemærkningerne til det her lovforslag, handler om en erhvervsordning, der sikrer, at udlændinge, der har været i 2 års fast beskæftigelse i den samme virksomhed, kan få et ophold på baggrund af den beskæftigelse. Det har vi ikke sagt i vores udlændingeudspil, men det er noget, der, som hr. Morten Messerschmidt rigtigt nok siger, blev en del af forståelsespapiret, som blev forhandlet efter valget, men inden regeringens tiltræden, og som vi behandlede i Folketinget sommeren 2020, og som jeg nu fortæller har fungeret på en måde, som jeg selv synes er tilfredsstillende. Jeg har ikke noget imod, at der er flere, der benytter sig af den her ordning. Jeg synes, det er godt, at vi har erhvervsordninger i Danmark, og jeg synes også, at De Konservative skulle overveje sin modstand imod den her ordning. Når vi nu har en erhvervsordning, som bliver brugt til glæde og gavn for dansk erhvervsliv og dansk økonomi, er der vel ingen grund til at blande flygtningepolitik ind i det, særlig ikke, når det ikke har noget med hinanden at gøre.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Således går vi i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Med dette beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at afskaffe en erhvervsordning, som vi fik vedtaget sidste år, hvor udlændinge, som har arbejdet uafbrudt i Danmark i 2 år, kan få lov til at blive i landet, så længe de er i arbejde.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi skal have en stram kontrol med indvandringen til Danmark fra de såkaldte MENAP-lande, som er den nye kategori, ministeren er begyndt at opgøre efter. Desuden mener vi, at det er helt afgørende, at udlændinge i langt højere grad vender hjem til deres hjemlande, når de ikke længere har et opholdsgrundlag i Danmark. Vi ser dog ingen grund til at afskaffe den pågældende erhvervsordning. Den er ganske harmløs, og den er i tråd med de principper, der gælder for vores øvrige erhvervsordninger.

Man kan opholde sig i Danmark, hvis man er i arbejde og bidrager. Hvis man mister sit job og ikke kan finde et nyt, skal man rejse hjem. Opholdet er desuden betinget af tre forhold: 1) at udlændingene er ansat på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, 2) at de arbejder i en fuldtidsstilling, og 3) at de har arbejdet i en fuldtidsstilling hos den samme arbejdsgiver i 2 år.

Vi kan med andre ord ikke se noget problem i, at vores erhvervsliv kan beholde og fastholde arbejdskraft, som de har haft gavn og glæde af. Endelig er det også værd at nævne, at der næsten ikke er nogen udlændinge, der gør brug af ordningen – der er blot givet fire opholdstilladelser siden juni sidste år. Ingen af disse har tidligere haft status som flygtninge.

Socialdemokratiet støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det, som Socialdemokratiet lovede, var, at man skulle stramme kravene i forhold til sprog, uddannelse, beskæftigelse og et vist forudgående kendskab til Danmark. Det, man så gjorde, allerede inden man satte sig i regeringsstolene, var at sige, at hvis en udlænding, en flygtning, en familiesammenført, eller hvad det måtte være, havde haft arbejde i 2 år, ville opholdsgrundlaget, selv om opholdsgrundlaget måtte falde bort, ikke falde bort alligevel. Det er da en klar lempelse, og der er allerede eksempler på, at den er blevet benyttet; måske ikke af så mange, som man havde troet – vi afventer stadig væk svaret på, hvor mange personer der følger med de fire – men vil ordføreren ikke godt indrømme, at det er en klar lempelse i udlændingeloven, at man, fordi man har haft arbejde i 2 år, kan få lov til at blive, uafhængigt af om sprog, uddannelse og de andre krav er blevet opfyldt, selv om man tidligere skulle være sendt hjem?

Ordføreren.

Nej, det vil jeg ikke medgive. Vi har i mange år haft forskellige typer af erhvervsordninger. Vi har positivlisten, der baserer sig på uddannelse, og det kunne også være, hvilken uddannelse en flygtning har; vi har beløbsordningen, der baserer sig på, hvilken indtægt man har, og det kunne også være en indtægt, som en flygtning har. Derfor er der ikke noget i vejen for, at en, der er kommet her til som flygtning, som mister sit opholdsgrundlag som flygtning og derfor skal rejse ud, men som i mellemtiden har fået en uddannelse, som er relevant i forhold til positivlisten, eller en indtægt, der er relevant i forhold til beløbsordningen, kan blive. På samme måde er det med den her tredje ordning, som vi nu taler om i dag. Har man været i arbejde i 2 år på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår hos den samme arbejdsgiver, er der heller ikke noget i vejen for, at man kan skifte opholdsgrundlag og komme over på den ordning.

Det er en erhvervsordning på lige fod med de to øvrige, som jeg lige har nævnt. Og jeg betragter ikke erhvervsordninger som lempelser af udlændingepolitikken. Jeg mener, det er to forskellige ting. Du kan selvfølgelig godt sige, at det har noget med udlændingepolitik at gøre, men jeg betragter det ikke som en lempelse af den del, der handler om flygtningepolitik, altså om folks asylstatus, for det er så ikke længere et asylopholdsgrundlag, man har.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så når en asylansøger får lovligt ophold i kraft af en anden status, men skulle have været udsendt, hvis den regelændring ikke var blevet gennemført, er det ikke ændringer af asyllovgivningen? Det er det første spørgsmål. Det andet spørgsmål, og det har jeg tid til at stille, er: Vil ordføreren bekræfte, at når man så har fået lovligt ophold efter den nye regel, som de røde har fået tvunget igennem, får man også lov til at beholde sin familie her, og at det således også er en lempelse af familiesammenføringsreglerne?

Ordføreren.

Den første del er jo rigtig. Har man ikke længere asylstatus i Danmark, skal man rejse ud, medmindre man får et andet opholdsgrundlag. Der har vi så forskellige erhvervsordninger, og lige så vel som en kineser eller en amerikaner kan søge ind på en erhvervsordning, kan udlændinge, der befinder sig i Danmark, også søge ind på en erhvervsordning, hvis de kan leve op til nogle kriterier. Der har så i forhold til den erhvervsordning, vi taler om i dag, været givet fire opholdstilladelser siden juni sidste år. Der har været fire personer, der har kunnet levet op til den, og der har ikke været nogen af dem, der har haft status som flygtning, da de fik det her opholdsgrundlag. Derfor synes jeg måske, at kritikken af den her ordning er lidt ude af proportioner, eftersom det ikke er flygtninge, der bruger den.

Den næste korte bemærkning er til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Jeg er bare lidt forundret over, hvordan man kan bruge så meget tid på at promovere, hvad man kalder en erhvervsordning, som der er fire personer der har brugt, og at man så derefter går ud og siger: Bare rolig, det er kun fire, der har brugt den, og der er ikke nogen af dem, der er flygtninge. Kan hr. Rasmus Stoklund sætte mig ind i, hvordan man kan finde så stor glæde i at tale sine egne lovforslag ned?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg synes faktisk det der med, at det er noget, vi har brugt meget tid på at promovere, er meget sjovt. Sådan som jeg husker det, er det faktisk hr. Marcus Knuth og hr. Morten Messerschmidt og flere andre, som har brugt meget tid på at promovere den her ordning, fordi de har haft et ønske om at bruge den i en skræmmekampagne.

Jeg har det egentlig meget stille og roligt med den her ordning, ligesom jeg har det med forskellige andre erhvervsordninger. Jeg synes, det er udmærket, at vi har erhvervsordninger til folk, som kan gøre nytte i det danske samfund, og jeg har ikke noget ønske om at afskaffe dem eller blande dem ind i en diskussion om flygtninge, for jeg synes ikke, det er særlig relevant, og det viser tallene jo så også i den her sammenhæng. De fire opholdstilladelser, der er givet her, er ikke givet til flygtninge. Men promoveringen tror jeg vi kan takke hr. Marcus Knuth m.fl. for.

Hr. Marcus Knuth.

Men er vi enige om, at man som flygtning kan søge den?

Ordføreren.

Ja, det er klart. Altså, alle mennesker i verden kan jo søge ind på en dansk erhvervsordning. Den her er så betinget af, at man i forvejen har haft et lovligt ophold i Danmark og derefter så været i stand til at arbejde 2 år under den samme arbejdsgiver på nogle ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, og det er klart, at det er der jo ikke så mange der er i stand til. Og i forhold til flygtninge har der så siden juni sidste år slet ikke været nogen, der var i stand til det.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede. Velkommen.

Tak for ordet. Vi er jo i gang med sådan en længere seance, der strækker sig over flere dage, hvor vi på Dansk Folkepartis foranledning gennemgår ønsker, der er blevet præsenteret i regeringens udlændingeudspil »Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark« i 2018. Og i det omfang Dansk Folkeparti så ikke mener, de har været udmøntet her i Folketingssalen, har man været behjælpelige med at være fødselshjælper på den her serie af forslag, vi nu er i gang med. Det her er et af dem. Jeg kan forstå, at vi har et lige bagefter, og vi havde et par stykker i går. Det er jo egentlig underholdende at være med til at gennemføre regeringens politik, selv om regeringen ikke selv vil være med til det. Man lovede vælgerne, at kravene til familiesammenføring skulle øges, og så var man ifølge deres udlændingepolitiske udspil i den situation, at man ville stramme kravene til sprog og til uddannelse og til beskæftigelse og kræve en form for forudgående kendskab til Danmark hos de ægtefæller, som ønsker at blive ført sammen med deres familie i Danmark. De krav har vi så ikke fået strammet. Forslagsstillerne undrer sig over, at regeringen på den ene side mener, vi har brug for strammere regler for ægtefæller, som vil til Danmark, og på den anden side går man med i et forståelsespapir, hvor man så går i den anden retning.

Regeringen skal fjerne ordningen om, at familiesammenførte, som mister deres opholdsgrundlag i Danmark, ikke behøver at udrejse, hvis de har haft et arbejde i mindst 2 år. Den opholdsordning, som tager afsæt i arbejdsmarkedstilknytning, indførte regeringen med sine støttepartier sidste år, og det er jo et direkte bevis på, at man har skrevet ét om noget, og så gør man i praksis noget andet. Og det er et eksempel på, at man er strammere på skrift, end man er i virkelighedens verden. Og sådan er der så meget.

Men det er også svært at leve op til en stram og konsekvent udlændingepolitik, når man skal navigere i det regeringsgrundlag, som regeringen har. Det må man så bare se i øjnene er det, der er tilfældet her. Hvis regeringen virkelig mener, at den vil øge kravene på området for familiesammenførte, skal den jo følge op med lovgivning, der tilbageruller den her opholdsordning.

I virkeligheden tegner der sig et mønster af, at regeringen ikke er helt så stram, som de ellers gerne vil give udtryk for at være, men for at regeringen kan vise, at de virkelig er stramme og konsekvente i spørgsmålet om familiesammenførte, stemmer vi for beslutningsforslaget. Det er nok ikke det forslag, der får den største indflydelse på politikken generelt på området her. Jeg tænker ikke, at noget af det, nogle siger her i dag, går over i historiebøgerne. Men sådan har jeg det egentlig ofte, når vi står her, og i særdeleshed her i dag. Men vi vil gerne bakke op om hele den her øvelse, som Dansk Folkeparti har sat i gang, om, at regeringen skal gennemføre sin egen politik. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg er ked af, at jeg ikke i dag kan hjælpe ordføreren med at komme ind i historiebøgerne. Det vil jeg gerne arbejde videre med en anden gang. Men jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Mads Fugledes tanker om, hvad den her ordning kan føre til. Nu har vi jo som bekendt de seneste år fået en del syrere, hvis opholdsgrundlag synes at være ved at falde bort, kunne man forestille sig, at der er nogle af dem, som om kort tid vil benytte sig af den her ordning, hvor det jo altså er sådan, at man, hvis blot en i familien igennem 2 år har haft arbejde, kan konvertere sin flygtningestatus til en beskæftigelsesstatus og altså få hele familien til at blive i Danmark? Er det et scenarie, som hr. Mads Fuglede efter de her regler vil betragte som realistisk?

Ordføreren.

Altså, vi har i Venstre hele tiden været for erhvervsordninger, og så er der ordninger, der sådan lægger sig imellem forskellige ting, og det, vi er bange for, er, at man kan bruge den her ordning til at arbejde sig fra asylstatus til permanent ophold. Det har der så ikke været mange eksempler på endnu, men det er også først nu, vi står over for den udfordring, der er med de mange, mange syrere, der er kommet til Danmark, og som gerne vil være her permanent. Og jeg tror, vi kommer til at se, at den her mulighed vil blive udnyttet, og det er vi meget skeptiske over for, og vi er meget nidkære med hensyn til, at man holder øje med, at den ikke bliver det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Jeg kan ikke se ordføreren fra SF i Folketingssalen. Til gengæld kan jeg se Radikale Venstres ordfører springe op af stolen og gå mod talerstolen – tak for det. Radikales ordfører får hermed ordet, og det er fru Samira Nawa. Velkommen.

Mange tak. Jeg synes, det var en helt igennem god dag, da det her Folketing vedtog 2-årsreglen, så vi fik indført en ny opholdsordning baseret på arbejdsmarkedstilknytning. Det vil sige, at flygtninge og familiesammenførte, der har været i beskæftigelse i Danmark i 2 år, men som er på vej til at få inddraget deres oprindelige opholdsgrundlag, eller som ikke kunne se frem til at få forlænget deres oprindelige opholdsgrundlag, nu kan få det her nye opholdsgrundlag baseret på arbejdsmarkedstilknytning. For med 2-årsreglen blev der slået et hul i paradigmeskiftet. Og med paradigmeskiftet blev flygtninge jo netop frataget al motivation til at integrere sig og til at komme i beskæftigelse, for uanset hvor stor en indsats man gjorde for at integrere sig, skulle det tælle mindst muligt i opgørelsen af, hvor stor tilknytningen til Danmark var.

Så handler det her jo grundlæggende også om arbejdskraft, og i den henseende vil jeg da sige, at jeg synes, det er en historisk dag, når Venstres ordfører for et øjeblik siden gav udtryk for at bakke op om det her beslutningsforslag. For når det handler om arbejdskraft, ser det i hvert fald for mit vedkommende sådan ud, at hvis virksomheder skal kunne se fidusen i at bruge en masse ressourcer på at oplære og opkvalificere flygtninge på det danske arbejdsmarked, så de netop kan få gavn af arbejdskraften, så er incitamentet da så meget desto større, hvis virksomheden kan have en forventning om, at den medarbejder, som de kaster en masse kræfter efter, også kan blive i landet og ikke senere bliver sendt tilbage til sit oprindelsesland. Det er der rigtig meget sund fornuft i, og der er absolut ingen grund til at rulle det hverken helt eller delvis tilbage. Tværtimod synes vi jo i Radikale Venstre, at vi bør udvide ordningen, så også uddannelse er omfattet af 2-årsreglen.

Med de ord kan jeg sige, at Radikale Venstre ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den kommer fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Ikke et ondt ord imellem os, fordi De Radikale selvfølgelig ikke vil støtte et forslag, der ophæver en radikal sejr. Det ville være underligt, hvis de gjorde.

Det, jeg bare skal spørge om, er, om ikke ordføreren kan bekræfte, at når en person får lovligt ophold på arbejdstagerordningen her, vil hans eller hendes familie også få lovligt ophold, så hele familien så at sige følger med, så det ikke kun er personen, men også børn, ægtefæller osv., der i kraft af familiesammenføringsreglerne egentlig skulle have været sendt hjem, men får lovligt ophold i Danmark på grund af lempelsen her.

Det er klart, det er en del af det, og det ser vi sådan set også som noget helt naturligt, altså at man også er her med sin familie. Og i det her tilfælde, når man så har bidraget og arbejdet aktivt, mener jeg ikke, man bør straffes.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Så vil jeg i forbindelse med de personer, som ministeren nævner har anvendt ordningen, i virkeligheden bare helt kort høre, om ordføreren har nogen idé om, hvor mange familiesammenførte personer der følger med der.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke svare på.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Christian Juhl. Velkommen.

Tak til forkvinden. Der er ikke noget ur på her, men jeg prøver. Jo, nu kom uret. Selv om det for mange måske er det samme, er der forskel på, om man kommer hertil som flygtning, hvor man er forfulgt, eller hvor ens hjemland er i krig, eller om man kommer ind på anden vis, f.eks. fordi man gifter sig med en dansker eller via diverse arbejdsvisa. Om vi i Danmark skal tage imod flygtninge, er der i den her sal meget forskellige holdninger til, men det er jo sådan set ikke det, vi skal diskutere nu, for flygtninge og indvandrere er to forskellige ting.

Hvis vi så forholder os til indvandringsspørgsmålet, spørgsmålet om, hvorvidt man skal kunne stifte familie med sin kæreste i det land, man er født i, eller om man skal kunne komme til Danmark og hjælpe os på de områder, hvor vi mangler arbejdskraft, vil jeg sige, at forslagsstillerne igennem de sidste mange år med stor støtte fra skiftende regeringer har fået gjort det næsten umuligt for personer uden europæisk pas at komme til Danmark. At vi i Enhedslisten er store modstandere af den fremmedfjendske politik, der har været den røde tråd i kampen om vælgerne de sidste par årtier, er jo ikke nogen overraskelse. Vi mener, at det skal være nemmere at komme til Danmark, når man ønsker at være en del af samfundet. Vi mener, at man skal have ret til at gifte sig med den, man elsker, uden at skulle flytte fra Danmark. Vi mener, at børn med dansk statsborgerskab ikke skal risikere, at deres ene forælder pludselig bliver sendt ud af landet.

Men hvad der især er vigtigt, når vi nu har fået lavet et system, der gør det næsten umuligt at komme ind i landet, er, at lovgivningen gælder lige for alle, der søger om at komme til Danmark. Man er ikke en byrde for samfundet, når man kommer hertil for at bo her med sin ægtefælle, man er ikke en byrde for samfundet, når man kommer hertil for at arbejde, og man er ikke mere forelsket i en person fra USA, end man er i en fra Sydamerika. At gå ind og differentiere, hvem der skal have lov til at komme til landet udelukkende på baggrund af, hvor vedkommende er født, er ikke bare fuldstændig urimeligt, men også et udtryk for et modbydeligt menneskesyn. Det er et udtryk for, at kun nogle få mennesker er gode nok til at arbejde, kun nogle få mennesker er gode nok til at blive forelsket i, og hvordan i alverden skal vi som politikere afgøre, om vores medborgere må blive forelsket i en kineser eller en canadier? Det skal vi på ingen måde.

Flertallet har strammet reglerne så meget, at det næsten er umuligt at komme til Danmark i forvejen, og vi skal ikke ud at lave regler, hvor en person sådan set lever op til alle de urimelige krav, vi stiller, men så ikke kan få lov til det, fordi vedkommende er fra et andet land. Loven skal være lige for alle, også for dem, der ikke er født her, og Enhedslisten kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og selvfølgelig gratulerer jeg ordføreren for at få den her lempelse igennem, allerede inden regeringen var trådt ordentlig til. Det, jeg gerne vil spørge om, er, om ikke ordføreren bare vil bekræfte, at når en person går fra flygtningestatus, som så falder bort, og får lovligt ophold som arbejdstager, så er det ikke kun personen selv, men hele hans eller hendes familie, ægtefælle og børn, der således også går fra at skulle have været sendt ud af landet til at få lovligt ophold i landet; altså at det også er en lempelse af familiesammenføringsreglerne for de personer, der er knyttet til hovedpersonen.

Ordføreren.

Jo, det vil jeg mene er en lille lempelse, og det gør da heller ingenting – den skulle have været meget større efter vores mening.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så vil jeg bare høre, om ordføreren kan sige noget om de sager, ministeren nævnte, hvor man har anvendt reglen, siden den blev vedtaget. Har ordføreren nogen idé om, hvor mange børn der er fulgt med?

Ordføreren.

Nej, det har jeg ikke, for jeg arbejder ikke til daglig med det her – jeg er vikar for Rosa Lund i dag. Og jeg vil sige, at det er min fornemmelse, at det er meget få.

Tak til hr. Christian Juhl. Kan jeg bede ordføreren om lige at gøre klar til den næste ordfører? Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth. (Christian Juhl (EL): Så må vi gøre rigtig grundigt rent. Der skal være rent bord). Det vil jeg så holde øje med, det ser meget lovende ud. Tak.

Velkommen.

Tak, formand. Og tak til ordføreren for Enhedslisten for at gøre ekstra godt rent, nu hvor jeg skal herop. Jeg er glad for, at der ikke kom en kommentar som dengang i FN, hvor præsident Bush havde været på talerstolen, og hvor, var det præsidenten for Brasilien?, sagde, da han overtog talerstolen bagefter: Her lugter af svovl.

Nå, jeg vil gerne begynde med at beklage til hr. Rasmus Stoklund for ikke at have taget slips på. Det taler jo desværre ind i den falske fortælling om, at Socialdemokratiet er blevet mere konservativt end Det Konservative Folkeparti, men i det mindste kan jeg se, at hr. Morten Messerschmidt heller ikke har slips på, og han har jo selv erklæret sig for konservativ til Det Konservative Folkeparti, så jeg kan ikke være helt skævt på den.

Men i hvert fald er det så nu fjerde gang, vi står her med et beslutningsforslag om, at Socialdemokratiet ikke nok vil være så venlige at indfri deres egen politik – og det vil de igen ikke. Hr. Mads Fuglede sagde, at det her ikke er noget historisk øjeblik. Jeg synes faktisk, at det er et historisk øjeblik, når det er sådan, at Socialdemokratiet gang på gang nægter at indfri deres egen politik. Nu læser jeg op fra udspillet »Retfærdig og Realistisk«: »Der er i særlig grad brug for at stille krav til de tilflyttende ægtefæller«.

Der ville det jo være lige til højrebenet netop at afskaffe den såkaldte erhvervsordning, også kaldet asyllempelse, der gør det nemmere at blive i Danmark, hvis man har et arbejde, også som flygtning. Men det vil Socialdemokratiet desværre ikke. Det klinger jo altså lidt hult, når vi har et Socialdemokrati, der bruger rigtig meget tid – ikke mindst lige i de her dage – på at sige, at syriske flygtninge skal hjem. Men når det så kommer til stykket i forhold til familiesammenførte, så vil man egentlig ikke stemme for sin egen politik. Jeg synes, det klinger meget hult.

Igen: Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget, som vi selvfølgelig støtter, fordi regeringen, Socialdemokratiet, jo bør indfri sin egen politik. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne lige spørge ordføreren, om han er enig med mig i, at det ikke var præsident Lula fra Brasilien, der var på talerstolen i FN, men at det hr. Hugo Chávez, som var præsident i Venezuela.

Værsgo.

Det er korrekt. Tak for den rettelse.

Således oplyst, er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, men heldigvis endnu en vådserviet, som kan sørge for, at talerstolen er fuldstændig rengjort. Den er duftfri.

Og således velkommen til Nye Borgerliges ordfører.

Ja, man skal kende sine socialister og kommunister. Sådan er det. Det var dejligt, det er faktisk betryggende, man kan mærke det, for det bliver ofte sagt, at vi politikere er maskiner, men der kommer nogle dejlige sproglige fejl her på en fredag eftermiddag, som også viser, at selv vi også bliver trætte.

Jeg vil starte med at sige, at selvfølgelig kan vi støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti. Jeg kunne godt tænke mig at få nogle tal på det her, for nu bliver der nævnt det her med de fire personer, som har ansøgt og fået tildelt det her, og som så ikke er flygtninge. Det kunne jeg godt tænke mig at dykke lidt ned i, jeg synes, tallet er interessant, og jeg kunne godt tænke mig at få oplyst, hvor mange der på nuværende tidspunkt rent faktisk ville kunne søge om det her, hvis de ønskede det. Og i den opgørelse kunne jeg tænkte mig at få oplyst, hvor mange af dem, som har fået tildelt flygtningestatus eller familiesammenføringsstatus, der stadig væk har den status. Det er jo ikke relevant at søge, hvis der måske ligger det i det, at der ikke er så mange, der har søgt over i den her ordning endnu, fordi de ikke har behov for at søge over i ordningen.

Derfor kunne vi godt tænke os at få det opgjort og så måske også få oplyst, hvilke prognoser man har på, hvor mange man så forventer søger ind, også taget i betragtning af, at der er fire, der har søgt ind nu. For vi er jo først lige rykket ind i den periode, hvor folk, som er kommet hertil i de sidste mange år fra Syrien, begynder at tage hjem. Der er 137, som, så vidt jeg ved, frivilligt er rejst hjem fra Danmark. Og hvis man så tænker på, hvor stor den andel forhåbentlig bliver inden for ganske kort tid, hvor regeringen begynder at sende flere af de her mennesker hjem, jamen så tror jeg, at det her tal sagtens kunne vokse, og det er jo der, problemet ligger. Det er der, vi har en bekymring, for hvad gør det så ved det danske samfund, hvis det her tal vokser? Så de tal kunne jeg godt tænke mig at få oplyst, når vi nu skal have udvalgsbehandlet det her stykke arbejde. Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Det er ikke sikkert, at ordføreren tager imod korte bemærkninger så sent om fredagen, men jeg forsøger alligevel.

Synes ordføreren ikke, det er lidt problematisk, hvis danskere bliver vel modtaget med familie og børn rundtom i hele verden, når vi kommer og arbejder der, og endda bliver tilbudt at blive der, hvis vi har lyst til at blive borgere der, i stedet for at blive sendt hjem, og at vi så gør det modsatte, når nogen kommer her og gør os den tjeneste at være med til at udføre et stykke arbejde?

Ordføreren.

Jo, hvis det var sådan, men det er jo bare ikke faktuelt korrekt. Hvis du kommer hertil og ansøger om det og får en arbejdstilladelse på den måde, er det jo ikke et problem. Det, jeg snakker om her, er folk, som har haft flygtningestatus, og det er nogle helt andre mennesker.

Er der ikke ønske om en anden kort bemærkning til hr. Christian Juhl? Nej, godt. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører, og da jeg stadig ikke ser Liberal Alliance til stede under debatten, kan jeg hermed give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak igen til de borgerlige ordførere for at støtte os i at hjælpe regeringen med at indfri de løfter, som den gav sine vælgere forud for valget. Vi er jo på en odyssé ud i socialdemokratisk idéudvikling, som blev søsat i 2018, ovenikøbet med partiets formand på forsiden, hvor man lovede, at det både ville være retfærdigt og realistisk. Indtil videre ved jeg ikke, hvem det har været retfærdigt over for, men realistisk har det tilsyneladende ikke været. Derfor har vi i Dansk Folkeparti valgt at fremsætte de forslag, som Socialdemokratiet indtil videre ikke har kunnet bekvemme sig til at få fremsat. Et af dem handler altså om det, der står på side 15, punkt 3, i det socialdemokratiske program, nemlig at kravene for at blive familiesammenført skal øges. Nu hører vi så fra hr. Rasmus Stoklund, at det hele handler om en beskæftigelsesordning, således at virksomhederne kan få den hårdt tiltrængte arbejdskraft, der er brug for. Der er åbenbart en utrolig stor mangel på udlændinge, der kan komme ind at køre taxaer og busser, og hvad ved jeg – al den højt kvalificerede arbejdskraft, som danskerne ikke selv magter at håndtere – for det er formodentlig den slags stillinger, man i så kort en periode, hvor man også skal lære sproget, og hvad ved jeg, er i stand til at bestride, hvis man kommer hertil på de ordninger, som vi har talt om her.

Det, der derimod er det centrale, er, hvem der følger med, for mange af disse familier er jo ganske børnerige. Mange af børnene er måske ikke lige så arbejdsomme og lige så lovoverholdende, som deres forældre, men skaber traditionelt i mange boligområder rundtomkring i landet ganske store problemer. Derfor har jeg gjort mig umage med at spørge de partier, som nu engang har tvunget den her lempelse af udlændingepolitikken igennem, hvad det egentlig betyder på familiesammenføringsområdet, og svaret, ja, der råbes i skoven, har vi stadig ikke. Så siger ministeren fiffigt, at der jo kun er fire personer, som, siden lempelsen blev gennemført, har fundet vej igennem nåleøjet. Det betyder jo, at der selvfølgelig måtte lyde, ja, måske et lettelsens suk fra blå lejr og en forbitrelse fra De Radikale – måske er det derfor, de har forladt salen – men i hvert fald er det, der er det store spørgsmål, jo, hvordan fremtiden ser ud.

Vi ved, at disse 40.000 syrere, som er kommet til Danmark igennem de seneste år, står over for, mange af dem, at skulle hjem, og det vil sige, at grundlaget for deres ophold forsvinder, i hvert fald som flygtninge. Mange af dem kigger formodentlig udlændingeloven igennem med en tættekam for at se, om der er et andet opholdsgrundlag. Derfor synes jeg jo, at det spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen rejste, ikke bare er væsentligt, men måske det allerallervæsentligste, nemlig hvad estimaterne egentlig er: Hvor mange er 1 måned, 2 måneder, ½ år fra at have opfyldt kravene for at kunne konvertere sit opholdsgrundlag fra flygtningestatus, som måske snart falder bort, til at kunne komme ind på det, hr. Rasmus Stoklund meget floromvundent kalder for en erhvervsordning, og hvor mange følger med – er det to børn, er det fire børn? – og hvor mange penge skal man ude i kommunerne budgettere med i forhold til det i forvejen hårdt prøvede dagpasningssystem for at kunne tilpasse sig de her lempelser, som regeringen har måttet acceptere for at blive regering? Vi ved det ikke. Vi ved blot, at dette var det næste stop på vores odyssé ud i det socialdemokratiske løftebrud, men vi må videre, formand.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og dermed kan vi komme videre.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at det her forslag henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.