Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 173:

Forslag til folketingsbeslutning om gratis adgang til menstruationsprodukter.

Af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG).

(Fremsættelse 02.03.2021).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Først er det ligestillingsministeren.

Mange tak for ordet. Med beslutningsforslaget, som vi i dag skal behandle, vil forslagsstillerne give alle adgang til gratis menstruationsprodukter. Jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for at give os anledning til at tale om menstruation og prioriteringerne om, hvordan vi bedst kan opnå ligestilling i Danmark. Lad mig starte med at sige, at regeringen mener, at der er større ligestillingsproblemer at tage fat på end gratis menstruationsprodukter. Vi prioriterer områder, som kan sætte reelle, varige spor i samfundet og fremme ligestillingen bredt. Når det er sagt, vil jeg gerne anerkende, at der kan være udfordringer med tabuisering af menstruation. Det kan være svært at tale om, og nogle kan føle, at det er skamfuldt. Derfor synes jeg også, det er godt, at vi tager den debat i Folketinget. For menstruation er en fuldstændig naturlig del af livet og forudsætningen for at skabe liv. Ingen skal føle sig skamfulde eller ulækre over at have menstruation. Det er en naturlig del af livet. Det skal være klokkeklart. Det skal alle vide. Men vi løser efter min mening ikke udfordringer med tabuer og skam ved at gøre menstruationsprodukter gratis.

Forslagsstillerne begrunder bl.a. forslaget med, at menstruationsprodukter er en ekstra udgift, som for nogle kan være en betydelig økonomisk udfordring. Men at udlevere gratis produkter er simpelt hen ikke den måde, det danske velfærdssystem fungerer på. I Danmark har vi et vidtforgrenet velfærdssamfund med en række forskellige forsørgelsesydelser til forskellige målgrupper, f.eks. su, kontanthjælp, sygedagpenge og pension. De forskellige forsørgelsesydelser har forskellige formål, som f.eks. afspejler, om der er tale om et midlertidigt eller mere varigt forsørgelsesgrundlag. Men de enkelte forsørgelsesydelser er fastsat sådan, at de kan dække borgerens basale behov, og de er ens for mænd og kvinder. Det er op til borgeren selv at prioritere sine forbrugsvalg. Der er selvfølgelig ydelser, der er rettet mod borgere i bestemte livssituationer. F.eks. er der højere ydelser til forsørgere og særlig enlige forsørgere, som tager højde for, at der er ekstra omkostninger forbundet med at have børn. Men helt grundlæggende er det op til borgerne selv at beslutte, hvordan de vil disponere over deres penge. Jeg mener ikke, at vi politikere skal blande os i, hvordan folk bruger deres penge. Men vi skal selvfølgelig sikre os, at man har en rimelig indkomst, hvis man i en periode ikke kan forsørge sig selv.

Derudover rejser forslaget også spørgsmålet om, hvordan vi skal prioritere vores fælles samfundsressourcer og midlerne på finansloven. For mig er det afgørende, at vi prioriterer og investerer i at komme godt ud på den anden side af coronakrisen. Jeg vil ikke afvise, at gratis menstruationsprodukter er den rette løsning på ligestillingsproblemer i Skotland. I Danmark mener jeg der er andre og større ligestillingsudfordringer, som vi skal prioritere og tage fat på. Noget af det, regeringen prioriterer, er forebyggelse af seksuel chikane, kampen mod negativ social kontrol og bedre muligheder for, at fædre kan holde orlov med deres børn. Det handler om strukturelle ændringer, der sætter reelle spor i samfundet og fremmer ligestillingen bredt. For regeringen er ligestilling en vigtig og fælles kamp for, at alle reelt skal have lige muligheder. Derfor kan regeringen ikke støtte det fremsatte forslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. Det ene udelukker jo ikke det andet. Vi har jo stået hernede i Folketingssalen, hvor Frie Grønne både har fremsat forslag om, hvordan vi bekæmper kvindevold, vi har fremsat forslag om anonymiserede ansøgninger, vi har lavet en forespørgselsdebat om, hvordan vi får flere kvinder i bestyrelser, og nu kommer vi så med forslaget om, at menstruationsprodukter skal være tilgængelige på offentlige steder. Så det er jo helheden, vi fokuserer på i Frie Grønne.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren mener, at menstruationsprodukter er essentielle for mennesker, der menstruerer.

Ministeren.

Først og fremmest: Stor anerkendelse for Frie Grønnes energi og store engagement i alle ligestillingsdebatter. Jeg redegjorde for, hvad der er regeringens prioritet. Vi prioriterer ikke at gøre menstruationsprodukter gratis. Altså, vi har, som jeg også nævnte i min ordførertale, jo heldigvis et meget, meget stærkt og bredt økonomisk sikkerhedsnet for borgere, der er i økonomisk eller livsmæssigt vanskelige situationer, som kan være med til at understøtte, at de kan opfylde de behov, man har som menneske. Og hr. Sikandar Siddique har jo fuldstændig ret i, at menstruationsprodukter da helt klart også er afgørende for mange mennesker, og det er af samme årsag, at vi heldigvis også giver understøttelse, så der er et meget, meget solidt økonomisk sikkerhedsnet for folk, der er i de situationer, hvad enten man er på kontanthjælp, førtidspension, su eller lignende.

Sikandar Siddique.

Jeg opfangede, at ministeren mente, at menstruationsprodukter er essentielle for de mennesker, der menstruerer. Derfor vil jeg det svar taget i betragtning spørge: Hvorfor skal det så ikke være tilgængeligt for mennesker på offentlige steder? Altså, nu menstruerer ministeren ikke, og derfor kan ministeren måske ikke sætte sig ind i det, men det kan opstå spontant, og dér skal der være mulighed for, at der er menstruationsprodukter, der er tilgængelige.

Ministeren.

Igen: Det er uden at forklejne det, for jeg deler sådan set opfattelsen af, at der er – måske endda særlig historisk skabt af reklamebranchen – sket en tabuisering af menstruation. Men jeg kan hverken se behovet for eller det prioriteringsmæssigt ønskværdige i at give gratis menstruationsprodukter. Der er jo mange ting i livet, der er essentielle, men det giver det offentlige jo heller ikke gratis. Til gengæld giver vi jo en økonomisk forsørgelsesydelse, så folk selv kan prioritere at købe de ting, som er essentielle.

Hr. Jens Rohde, KD.

Det er faktisk meget svært ikke at få alle mulige satiriske diskussioner op i ens hoved, når man behandler sådan et forslag. Jeg kan også huske, at vi engang behandlede det i Europa-Parlamentet, hvor jeg skrev, at det her da var noget af det mest vanvittige, jeg havde set Europa-Parlamentet foreslå til dato. Så fik jeg faktisk en shitstorm ud af det, fordi jeg jo ikke havde fattet, hvad forslaget egentlig gik ud på.

Da jeg mødte hr. Sikandar Siddique her til morgen, gik det også op for mig, at jeg ikke helt havde fattet, hvad forslaget går ud på. Nu vil jeg spørge ministeren, hvordan han læser forslaget. For når jeg læser forslaget umiddelbart og jeg hører ministerens tale, får man det indtryk, at det bare sådan skal være gratis menstruationsprodukter til alle. Men som jeg læser forslaget, handler det her om, at det er tilgængeligt på offentlige toiletter, hvor toiletpapir jo også er offentligt tilgængeligt, og det sætter jo forslaget i et lidt andet lys, synes jeg. Men hvordan læser ministeren forslaget?

Ministeren, værsgo.

Jeg vil ærligt tilstå, at både jeg og mit system i første omgang har læst forslaget som værende et forslag om at gøre menstruationsprodukter gratis til menstruerende, men hvis det er, at vi har misforstået forslaget, så vil vi jo gerne – ikke at det vil ændre på regeringens holdning til beslutningsforslaget – have det uddybet, også fra forslagsstilleren, når han går på talerstolen.

Hr. Jens Rohde.

Men det er sjovt, fordi det nemlig ændrer i hvert fald min indstilling til forslaget, fordi jeg godt kan se en logik og en fornuft i, at det vil være tilgængeligt på offentlige toiletter ligesom toiletpapir. For hvis en kvinde lige pludselig kommer i en situation, hvor det begynder at bløde, så er hun jo afhængig af at kunne gå på et offentligt toilet og gøre det fornødne. I den retning giver forslaget fornuft, men sådan som ministeren udlægger det, og sådan som ministeren har læst det, ligesom jeg læste det, så giver det ikke meget mening i mit hoved, men der er jo sådan set kun hr. Sikandar Siddique, der kan afklare det for os.

Ja, og hr. Sikandar Siddique får ordet, men det er ikke lige nu. Nu er det ministeren. Værsgo.

Jeg tror i virkeligheden, at i det lys må alle ordførerne her i Folketinget jo se frem til, at forslagsstiller også uddyber og redegør for forslaget.

Så er det fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det, og tak for en rigtig fin tale. Jeg er langt hen ad vejen enig med ministeren. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er den her tabuisering af menstruation, som ministeren også nævner i sin tale, som reklamebranchen har en meget stor aktie i – eller i hvert fald har haft det. Er ministeren enig i, at noget af den aftabuisering, vi skal i gang med, har vi et ansvar for at sikre i folkeskolen og i elevernes seksualundervisning? For de får jo netop menstruation for første gang, mens de går i den danske grundskole.

Ministeren.

Jeg synes helt klart, at der er en meget, meget vigtig opgave i, at det også bliver en del af seksualundervisningen at vejlede om, lære om og tale om menstruation og måske endda også prøve at lære unge elever, der enten er begyndt at menstruere eller skal til det, at bruge andre produkter. Det kunne f.eks. være en kop, selv om hr. Sikandar Siddique har ret i, at jeg ikke har personlige erfaringer, men jeg har læst mig frem til, at det er noget, det er i stigende anvendelse. Jeg vil ikke blande mig i, hvad det er for nogle produkter, kvinder måtte foretrække, men jeg synes da klart, at der er en vigtig opgave i, hvis man kan integrere det i seksualundervisningen, at tage højde for de ting.

Astrid Carøe.

Jeg er meget enig. Derfor er jeg også glad for, at vi i fællesskab har sikret nogle flere midler til seksualundervisningen. Så vil jeg bare høre, om ministeren også er enig i, at det måske også trænger til en lille ansigtsløftning, når det gælder pensum, og hvor meget undervisning man får, så der netop er tid til både undervisning i menstruation, men også rigtig mange andre emner, som er nødvendige at kende i dagens Danmark.

Ministeren.

Uden at foregribe eventuelle drøftelser, der måtte være blandt partierne med børne- og undervisningsministeren, vil jeg i hvert fald bare overordnet sige, at jeg synes, at det giver rigtig god mening, at det også er en integreret del af seksualundervisningen at snakke om og aftabuisere menstruation.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren – og der er lige lidt rengøring. Så er det hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. I november sidste år vedtog det skotske parlament et lovforslag, der skal gøre menstruationsprodukter gratis for alle, der har brug for det. Det er et lovforslag, som skal gøre op med menstruationsfattigdom. Og det er det skotske forslag, der har inspireret forslagsstillerne til at fremsætte et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at sikre, at alle menstruerende i Danmark har adgang til gratis menstruationsprodukter inden udgangen af næste år.

Socialdemokratiet er enige med forslagsstillerne i, at menstruation er helt naturligt, og i det tilfælde, at der forekommer tabuisering menstruation, er det selvfølgelig vigtigt, at vi sender et klart signal om det. Men jeg er ikke enig i, at vi sender det signal bedst ved at indføre gratis menstruationsprodukter. Jeg er desuden også enig med ministeren i, at vi har langt vigtigere og større udfordringer på ligestillingsområdet.

I forhold til det skotske forslag vil jeg i den forbindelse også gerne minde om, at den danske velfærdsmodel ikke har til formål at tilbyde gratis produkter af den ene eller den anden art. Derimod løfter den danske velfærdsmodel udfordringer som eksempelvis fattigdom ved at tilbyde borgere, som har behov for det, offentlig forsørgelse. Offentlig forsørgelse er det levegrundlag, som skal dække over basale behov, herunder menstruationsprodukter. På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

En kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Det er jo helt rigtigt, at der skal være mange forskellige tilgange til at løse ligestillingsproblemet, og der står ingen steder i forslaget, at det her er Frie Grønnes absolut eneste ligestillingssag. Som jeg redegjorde for før, har vi jo fremlagt en stribe forslag hernede i salen, og jeg er faktisk også her for nogle dage siden blevet inviteret af ministeren til at snakke om kvinder i bestyrelser. Det var en vedtagelsetekst, vi fik lavet sammen. Så det er bare lige for at sætte det på plads.

Men vil ordføreren ikke ud over det være med til at aftabuisere hele snakken om menstruation? Vil ordføreren ikke give mig ret i, at det kan opstå spontant, og pludselig har man brug for det her produkt. Det kan ikke altid planlægges, svarende lidt til, at hvis man er et eller andet sted ude i det offentlige og pludselig har trang, skal på toilettet, ville det så ikke være mærkeligt, hvis man gik på et toilet, hvor der ikke var toiletpapir? Altså, der kan opstå et behov, som man ikke altid kan planlægge, og derfor skal det være tilgængeligt på de offentlige steder. Kommunerne og staten skal sørge for det.

Ordføreren, værsgo.

Det med toiletpapiret kan jeg levende forestille mig. Det må være stærkt ubehageligt. Det tror jeg vi alle sammen har prøvet i forskellige sammenhænge, også som mænd. Og det anerkender jeg fuldt ud.

Men jeg synes jo også, at Frie Grønne er med til at tabuisere det her. Det er jo ikke lang tid siden – hvis jeg husker korrekt – at Frie Grønne foreslog, at man helt skulle have fri fra arbejde, hvis man havde menstruation. Altså, det var ikke et forslag, der var finansieret, og vel også et rimelig omkostningstungt forslag, som jeg tænker jo også sygeliggør mange kvinder, som jo godt kan finde ud af at være på arbejde, selv om de har menstruation. Så jeg synes nok også, at man selv sætter fokus på det og det bliver tabuiseret.

Jeg medgiver selvfølgelig, at Frie Grønne også har andre ting på ligestillingsområdet, og det var heller ikke det, jeg sagde. Jeg sagde bare, at det i hvert fald er en ny måde at føre politik på, hvis forskellige produkter skal være gratis. For der er jo mange ting, der er nødvendige her i livet.

Sikandar Siddique.

Nu svarede ordføreren jo ikke på spørgsmålet om, om ikke man kan se, at det kan opstå, og at der så er behov for det.

Nej, Frie Grønne har aldrig sagt, at kvinder skal have fri, når de har menstruation. Frie Grønne sagde, at det ikke skal tælles med som en almindelig sygdom, fordi det er naturligt, og fordi det ikke skal være var skamfuldt. Det var forslaget fra Frie Grønne, som blev misforstået og blev gjort til grin af mange af vores kollegaer herinde.

Men jeg vil lige give ordføreren muligheden for lige at svare på det spørgsmål. Ordføreren sagde det her med, at man selv har prøvet det med, at man skal på toilettet, og hvor ubehageligt det er, hvis der ikke er toiletpapir. Vil ordføreren ikke medgive, at hvis man menstruerer og det opstår pludseligt og man begynder at bløde, så må det være ubehageligt, hvis man ikke kan komme til et produkt?

Så får vi svar. Værsgo.

Jo, men bare lige i forhold til den overskrift: Det var jo at give kvinder fri, når de har menstruation. Jeg var ikke ude på at latterliggøre det, og det gjorde jeg heller ikke dengang. Jeg sagde bare, at det synes jeg også tabuiserer det, hvis det skal forstås sådan.

Når det så er sagt: Jo, det kan jeg sagtens forestille mig. Men der mangler vi jo også at høre, om det kun er på offentlige toiletter, det her skal være, eller offentlige steder. For som jeg forstår det, og det kan ordføreren uddybe, så er det ikke kun på offentlige steder, men at man generelt kan få det gratis, hvis man har behov for det.

Ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Så er det Fatma Øktem, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Det er bestemt et spændende forslag, som hr. Sikandar Siddique har fremsat. Jeg må dog erklære herfra, at jeg er uenig, endda meget, og der er flere grunde til det.

For selv om forslagsstillerne har fuldstændig ret i, at menstruation er en naturlig del for halvdelen af verdens befolkning, og at kvinder ikke selv har valgt at menstruere, så er der jo mange ting her i livet, som er naturlige, og som vi ikke har valgt. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har et ansvar.

Det er også helt naturligt, at mænd har brug for flere kalorier og dermed mere mad, end kvinder har. Det er også en ekstra omkostning. De har ikke selv valgt deres køn, men det betyder jo heller ikke, at man fra statens side skal betale for ekstra mad til mænd. Eller det mener Frie Grønne måske. For I skriver jo, at man ikke må møde økonomiske barrierer på grund af, hvordan man er født. Hvis det virkelig er jeres politik, skal det vel gælde alle i alle situationer, eller hvordan? Og hvor sætter man grænsen?

For mænd har i modsætning til kvinder jo også brug for at barbere sig i ansigtet. Det er helt naturligt, og det er noget, de ikke selv har valgt. Skal staten så også betale for det? Jeg er virkelig bange for, at det, hvis sådan et forslag blev en realitet, kan blive en glidebane mod endnu mere lovgivning, som tager ansvaret væk fra den enkelte dansker og giver det til staten.

For vi mennesker er jo ikke ens. Kvinder som mænd, unge som gamle, høje som lave, og jeg kunne blive ved. Så det er naturligt, at vi også har nogle forskellige udgifter, som vi ikke selv har valgt, men som vi har behov for. Vi er ikke ens, og det er ikke statens opgave at forsøge at udligne hver eneste lille forskel i kampen for, at vi skal blive ens alle sammen.

Vi er simpelt hen nødt til at tage ansvar for vores eget liv, og det har jeg faktisk en meget, meget stor tiltro til at danskerne godt kan og vil. De behøver ikke hele tiden at holdes i hånden, i forhold til hvad der sker.

At menstruation er et tabubelagt emne er så en helt anden sag. Og der er jeg helt enig. Det synes jeg bestemt vi som samfund har et ansvar for at ændre. Men at gøre ting gratis tror jeg altså ikke er løsningen. Lige netop med hensyn til, om menstruation er tabubelagt eller ej, så lad os hellere kigge på seksualundervisning i folkeskolen, og lad os sørge for, at drengene i lige så høj grad som pigerne lærer, hvor naturligt menstruation er. Vi kan sagtens fokusere på aftabuisering af menstruation uden samtidig at fralægge os det personlige ansvar. For det andet er et samfundsmæssigt ansvar. Og med de ord kan jeg meddele, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg tænker, at ordførerens tale var det største bevis på, hvor tabubelagt det her emne er. Jeg har så mange spørgsmål, men jeg ved ikke, hvilket af dem jeg skal stille, og så stiller jeg bare det ene. Ordføreren snakkede om skægvækst hos mænd, og så ville jeg bare høre ordføreren, om ordføreren mener, at skægvækst og menstruation er det samme.

Ordføreren.

Det er måske ikke helt det samme. Det er også derfor, jeg sagde, at vi er forskellige. Vi er ikke ens, og det er kvinder indbyrdes heller ikke, og det er mænd og kvinder heller ikke. Behovene er forskellige. For nogle mænd er det måske ikke livsnødvendigt at blive barberet, men der er nogle, der forbinder det med at se soigneret ud, hvis man er det, og skal de ikke også have lov til det? Kvinderne menstruerer, og mændene barberer sig.

Jeg havde også et andet eksempel. Mænd forbruger faktisk flere kalorier i løbet af en dag, end kvinder gør. Vil man så også give dem penge for at få nogle flere kalorier? Jeg sammenligner det ikke, men jeg siger bare, at vi står forskellige steder og har forskellige behov. Hvor går grænsen for Frie Grønne? Det var sådan set det, jeg efterlyste.

Hr. Sikandar Siddique.

Så kan jeg fortælle ordføreren, at der altså er forskel på to dages skægvækst og at være blødt igennem spontant ude i offentligheden. Der er altså en væsentlig forskel. Jeg har ikke flere spørgsmål.

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne svare på som en, der faktisk har prøvet det. Ikke fordi ordføreren ikke kan have en holdning til det, men det er meget, meget sjældent, at det kommer bag på kvinder, at de skal have deres periode. Det vil jeg også godt tilføje over for ordføreren. Ordføreren får det til at lyde, som om det er noget, der kan falde ned fra himlen, og at man overhovedet ikke har en idé om det. Sådan er virkeligheden ikke for langt, langt de fleste. Og gudskelov for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Aldrig nogen sinde før i mit liv har jeg været så enig med hr. Sikandar Siddique: Det er dyrere at være kvinde end at være mand. Sådan er det bare. Vi køber oftere tøj, for vi kan jo ikke bare veksle mellem de samme fem habitter, vel? Og så køber vi oftere sko, for de her højhælede holder altså ikke ret længe, og besøgene hos frisørerne er dyrere for kvinder, for vi kan ikke bare lige klare det på 10 minutter med en maskinklipper. Makeup og hårtørrere koster kassen, og kvinder går oftere til psykolog eller terapeut, og det er ikke, fordi de er dårligere end mænd, nej, nej, det er, fordi mænd, når de har et problem, så siger: Puha, jeg har et problem, det kan jeg ikke lide at forholde mig til, så derfor arbejder jeg nu lige lidt ekstra. Eller de siger, at nej, jeg løber lige en tur, så jeg ikke skal tænke på det, hvor kvinder har det sådan: Jeg har et problem, ah, det fylder, det nager, det er jeg simpelt hen nødt til at få kigget på.

Derfor bruger kvinder flere penge på selvudvikling, for de er bedre til at tage sig selv alvorligt end mænd. Altså, helt ærligt, er der nogen, der har tænkt på, at lingeri er dobbelt op hver gang, for mænd skal trods alt kun have noget, der dækker hernede, og kvinder skal have noget, der dækker to steder? Så hver eneste gang man køber lingeri, er det altså en dobbeltudgift, men ikke alene er det en dobbeltudgift. Hvis I står inde i en lingeriforretning og tager sådan et par fine små g-strengstrusser, så kan jeg da godt sige jer, at kiloprisen på dem overhovedet ikke er noget, man kan sammenligne med et par Calvin Klein-underbukser. Glattejern og besøgene hos kosmetologen og alle de der voksbehandlinger, fordi hårene gror alle mulige steder, hvor de ikke skal være, er simpelt hen også så dyrt, og der er smykker og negle, der skal ordnes, og vi bruger sindssygt mange penge på cremer og tasker. Og hvis man er så privilegeret at være seksuelt aktiv, er det i starten, når man er ung, fint nok, fordi man så kan bruge kondomer, og man hygger sig med alle mulige forskellige, men når man senere lander i et forholdsvis monogamt forhold, hvem er det så lige præventionen sidder på? P-piller, p-sprøjter, spiraler og hormonspiraler koster kassen, altså alt det, man skal bære som kvinde. Hvis mændene bare vidste, hvor meget det kostede ekstra at være kvinde, og det er altså overhovedet ikke noget, vi kan sammenligne med de få udgifter, der er til barberblade og viagra.

Helt ærligt, menstruationsartiker er da den mindste udgift af dem alle sammen, det rækker da som en skrædder et vist sted, og jeg havde også helt glemt at sige, at kvinder også lever længere, så det vil sige, at vores penge faktisk også skal række længere. Så vi burde faktisk også få mere i løn eller alternativt: Vi burde få skattelettelser. Hvis man nu hævede bundskatten for kvinder med 30 pct., så tror jeg faktisk, at vi nogenlunde ville ramme det beløb, vi betaler ekstra for at være kvinder. Så det kunne vi jo godt gøre.

Men, men, men – i stedet vil vi i Dansk Folkeparti hellere bruge skatteborgernes penge og demokratiets fornemste talerstol på at beskæftige os med rigtige problemer, så derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Der en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Jeg kan høre på ordføreren, at ordføreren synes, at verden er lidt sjov og måske også lidt ubehagelig, og det viser jo egentlig også, hvor tabubelagt det her emne med menstruation er. Hver evige eneste gang jeg siger menstruation, går folk fuldstændig amok, og jeg tror også, at det her forslag vil være med til at aftabuisere det, men det er så en anden diskussion. Nu nævnte ordføreren en masse eksempler, så vil jeg bare lige høre, om ordføreren mener, at menstruation er et personligt plejevalg.

Ordføreren.

Ja, det, der er det på samme måde, som det er at barbere sig, og der er nogle, der gør det, og der er nogle, der ikke gør det.

Hr. Sikandar Siddique.

Så har jeg ikke yderligere at kommentere.

Så siger vi tak til ordføreren. Og efter lidt rengøring – ja, undskyld, men jeg håber, vi snart slipper – er det fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak til forslagsstillerne for at sætte den her vigtige diskussion på dagsordenen i dag, både fordi menstruation er enormt tabubelagt – det er jeg meget enig i – og fordi en diskussion om køn og økonomisk ulighed ikke kan tages ofte nok. Lad mig starte med at sige, at hvis vi lever i et land, i Danmark, hvor menstruerende personer ikke har råd til at købe bind og tamponer til sig selv og deres børn, så er vores ydelsessystem ikke godt nok. Og så er det altså en helt anden diskussion, vi skal have. Der er ikke nogen i Danmark, der skal leve i så høj grad af fattigdom, at de ikke har råd til at købe bind og tamponer.

For mig at se er udgifter til bind og tamponer lidt en dråbe i et hav af økonomisk ulighed mellem kønnene. Hvis jeg går i Netto og køber deres billigste pakke bind, skal jeg af med 4 kr. Det er ca. 56 kr. på et år. Hvis jeg køber det dyreste, er det 50 kr. pr. menstruation. Det er selvfølgelig beløb, der løber op i et langt liv, men det er bare ikke den dominerende årsag til, at mænd og kvinder ikke har lige økonomiske vilkår. Der spiller der langt større faktorer ind: at vi stadig har en ulighed i lønnen på op til 14 pct., at der er meget stor forskel på, hvor meget barsel mænd og kvinder tager, og meget mere. I SF kan vi ikke bakke op om det her forslag.

Jeg har også godt set, at de i Skotland har indført et lignende tiltag. Det kan sagtens give mening i Skotland, fordi deres indkomstulighed er langt højere, end den er i vores land. Og det er jeg sådan set rigtig glad for, altså rigtig glad for, at vi ikke lever i et land, hvor vi snakker om period poverty, og hvor kvinder og piger bliver nødt til at blive hjemme fra skole, fordi de ikke har råd til at købe menstruationsprodukter. Men hvis det er tilfældet, skal vi have gjort noget ved vores ydelser.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være menstruerende personer med en meget lav indkomst i Danmark, for hvem det at skulle købe de her produkter kan være en hård ting for budgettet. Men jeg ved også, at rigtig mange herberg, kvindehjem og -centre allerede i dag udleverer menstruationsprodukter til deres beboere, og dem synes jeg langt hellere vi skal støtte op om og udbrede og sikre i fremtiden.

Når det så er sagt i forhold til den økonomiske del, vil jeg egentlig gerne tale lidt om en anden menstruationsproblematik, jeg synes vi har, og som jeg egentlig synes er vigtigere, og det er det her tabu, der er, for det er stadig i 2021 tabubelagt at have menstruation. Og det er et stort problem for de mange unge piger, der føler sig skamfulde og usikre, når de har deres menstruation. Og jeg tror, at forslagsstillerne har ret i, at sådan en debat som i dag, hvor vi står og siger menstruation rigtig mange gange heroppe på den her talerstol, faktisk kan aftabuisere det her.

Men det er selvfølgelig ikke nok. I SF synes vi, at vi skal forbedre seksualundervisningen og gøre en indsats for, at vores børn og unge forstår, at menstruation hverken er farligt eller ulækkert, men at det er naturligt. Det kræver et løft af pensum i seksualundervisningen og et løft af omfanget af undervisning og mere kontinuerlig undervisning.

Så har jeg også, fordi der jo også er et bæredygtighedsaspekt i det her spørgsmål, tænkt på, at når nu de unge i seksualundervisningen så alligevel får den lille velkendte pose med kondomer med hjem, kunne man jo også vedlægge nogle genbrugelige bind og en menstruationskop. På den måde kan man både aftabuisere det at have menstruation og give folkeskoleelever adgang til et miljørigtigt menstruationsprodukt og udbrede information om de her mere miljøvenlige menstruationsprodukter. Dermed ikke sagt, at vi i SF overhovedet vil blande os i, hvilke produkter man bruger. Det skal man selvfølgelig helt selv bestemme.

Men vi kan ikke bakke op om forslaget, men er glade for, at vi kan have en debat om menstruation her, fordi det forhåbentlig kan være med til at aftabuisere det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique

Tak til SF's ordfører. Vi er ellers altid enige, og vi kæmper altid den her ligestillingskamp sammen. Det her handler jo ikke kun om, om man har råd til det eller ej. Da jeg var ude med det første forslag om, at sygedage, når man har smerter ved menstruation, ikke skal tælle som almindelige sygedage, så var der rigtig mange unge kvinder, der kontaktede mig og sagde: Hey, vil du ikke også stille forslag om, at det skal være gratis tilgængeligt. Så det handler jo også om tilgængelighed. Og det handler også om aftabuisering af emnet. Okay.

Men ordføreren bruger i høj grad meget af sin tale på at snakke om ydelsessystem. Så vil jeg bare lige høre, om ordføreren mener, at vores ydelsessystem i Danmark er godt nok.

Ordføreren.

Altså, vi er i SF gået til valg på at fjerne kontanthjælpsloftet, og vi er rigtig glade for, at vi jo har den her Ydelseskommission, der kommer med nogle bud på, hvad vi kan gøre. Vi skal ikke have nogen fattige børn i Danmark, og vi skal ikke have nogen kvinder eller menstruerende personer, der ikke har råd til at købe menstruationsprodukter.

Tak for det. Er der flere spørgsmål fra hr. Sikandar Siddique? Nej. Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, formand. Se, når man starter sådan en debat i Folketingssalen, kan det jo stikke af sted i mange forskellige retninger, men jeg er sådan set rigtig glad for, at vi tager den her debat. Og tak til forslagsstillerne for at sætte det her på dagsordenen.

Menstruation kan være et ligestillingsproblem i udviklingslandene, altså der, hvor det er et problem for piger og kvinder overhovedet at få nogen skolegang og uddannelse. Der er menstruation noget, der afholder dem fra at uddanne sig, fra at gå i skole, og der er forskellige tiltag for at imødegå det. Et af de tiltag, som jeg f.eks. har fulgt på sociale medier vokse sig stort, er et, der hedder »She for She Pads«, der handler om nogle i Danmark, der fremstiller genanvendelige menstruationsbind og deler dem ud i bl.a. Uganda.

Men det her beslutningsforslag vender sig jo mod Danmark, og her i Danmark er det min holdning at vi har nogle helt andre og meget større ligestillingsproblematikker, som vi skal tage hul på og diskutere og ikke mindst handle på og gøre noget ved. Noget af det handler om den økonomiske ulighed kønnene imellem, som også forslagsstillerne peger på, og som vi i øvrigt også har et godt samarbejde omkring i andre henseender, men de er jo bl.a. løst ved, at kvinder og mænd fordeler barslen mere ligeligt imellem sig, at vi får en større løngennemsigtighed, og at kvinder ikke oplever seksuel chikane på arbejdspladsen og afholder sig fra at deltage og søge derhen, hvor magten også er.

Det problem, som vi så alligevel har i relation til menstruation i Danmark, er, at det er et tabu, og at det er skamfuldt. Det kan det være for nogen, og der er det også i for høj grad, mener jeg. Der er en løsning i at få kigget nærmere på seksualundervisningen, sådan at både drenge og piger, kvinder og mænd har en forståelse for, hvor naturlig en ting menstruation er for piger og kvinder.

Vi er jo heller ikke sene til at hylde graviditet og det at få børn. Forud for det går altså nogle perioder med menstruation – så hvorfor skal vi tabuisere og have skam omkring det? Det vil jeg rigtig gerne være med til at se på, og det synes jeg også vi gør i dag ved at have den her debat i Folketingssalen, men der, hvor der rigtig kan handles, er ved at kigge på seksualundervisningen.

Fra Radikale Venstres side er det vigtigt, at der ikke er nogen, som økonomisk set ikke har adgang til hygiejnebind og -produkter, og der tænker vi helt specifikt på udsatte og sårbare kvinder. Jeg har undersøgt det og er af mit partis socialordfører blevet bibragt den oplysning, at det stilles gratis til rådighed på f.eks herberger. Og det er vigtigt for os i Radikale Venstre, at det er en mulighed.

Vi kan ikke bakke op om Frie Grønnes beslutningsforslag. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Det er rigtigt, at vi plejer at stå sammen i ligestillingskampen, og derfor ærgrer det selvfølgelig Frie Grønne, at I ikke kan bakke op om forslaget. For det her handler jo ikke kun om, hvorvidt man har råd til det eller ej. Det handler jo også om tilgængelighed. Så jeg vil bare lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at det, at man menstruerer, ikke er et livsstilsvalg.

Ordføreren.

Nej, det er ikke et livsstilsvalg. Det er fuldstændig, som det står beskrevet, en naturlig del af en kvindes hverdag. Der, hvor det bliver en form for livsstilsvalg, er, at der er nogle kvinder, som menstruationen udebliver hos, fordi de måske ikke spiser nok. Så på den måde kan den udeblevne menstruation godt blive et livsstilsvalg. Men nej, i det store hele er det ikke et livsstilsvalg; det er noget, som er ganske naturligt for kvinder, og noget, som både drenge og piger og mænd og kvinder bør kende til og kunne tale åbent om.

Hr. Sikandar Siddique.

Når det ikke er et livsstilsvalg, vil jeg gerne høre, om ordføreren ikke kunne fortælle: Hvad er så forskellen på, at man f.eks. sørger for tilgængelighed af toiletpapir, men ikke sørger for tilgængelighed af menstruationsprodukter? Hvis det ikke er et livsstilsvalg, hvis det ikke er noget, man vælger, hvis det er helt naturligt, hvad er så forskellen? Hvorfor er det så, vi i vores indkøbsaftaler i kommuner og staten sørger for sæbe og toiletpapir i det offentlige rum? Hvis det ikke er et livsstilsvalg, hvis det er helt naturligt, hvorfor er det så, at man ikke vil sørge for, at der er menstruationsprodukter, sådan at de er tilgængelige, hvis nogle spontant får behov for dem? Hvori består forskellen?

Ordføreren.

Jeg synes, der er stor forskel på menstruationsbind, tamponer og så toiletpapir. Som jeg også nævnte i min ordførertale, står ligestillingskampen simpelt hen et andet sted i Danmark, men ikke nødvendigvis i nogle af udviklingslandene. Der er det en meget vigtig og basal ligestillingskamp, at kvinder og piger har adgang til menstruationsbind, men i Danmark er vi et andet sted. Der er nogle helt andre og større ryk, vi kan tage ved f.eks. at få kigget på mere øremærket barsel til fædre og mere løngennemsigtighed, så der ikke er den her uforklarede – og forklarede – lønforskel mellem mænd og kvinder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for at spritte af.

Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak for det, og også tak fra Enhedslisten til hr. Sikandar Siddique for at sætte diskussionen om menstruation og menstruationsprodukter på dagsordenen. Jeg vil starte med at sige, at jeg såmænd er enig i forhold til problematikken. Over et langt liv kan udgiften til menstruationsprodukter også godt betyde en økonomisk skævvridning mellem kønnene, også i Danmark på trods af vores ellers – i forhold til andre lande, som der er andre ordførere, der har pointeret – gode velfærdssamfund. Det er ikke den største årsag til økonomisk ulighed mellem kønnene i Danmark, og jeg får også et behov for eller en lyst til at tale om alle de ting, vi kunne gøre for værdiansættelsen af omsorgs- og velfærdsarbejde og i forhold til skævvridningen mellem mande- og kvindedominerede fag. Man kunne ligefrem få lyst til at tale om tjenestemandsreformen osv. Men det ændrer jo ikke på, at der helt klart også er en pointe her, om end den er i en anden størrelsesorden end de andre, jeg lige har remset op.

Jeg synes, at vi har behov for at understøtte billige og bæredygtige og tilgængelige menstruationsprodukter til kvinder og andre menstruerende. Jeg synes især, at der er behov for, at vi stiller det til rådighed for folk med lave indtægter, som kan have svært ved det. Og jeg synes, at der er masser af perspektiver i at tale om, at man, ligesom man uddeler kondomer ved seksualundervisning i folkeskolen, eksempelvis også uddeler menstruationskopper eller genanvendelige bind, som kan bruges igen og igen. For menstruationsprodukter, som vi normalt kender dem, i form af tamponer og bind er også rigtig, rigtig skidt for både miljøet og klimaet. Det ville også være en vej frem. Vi bruger allerede penge på socialområdet, som også Radikales ordfører var inde på, på at sikre, at der er tilgængelighed af menstruationsprodukter på herberger og andre steder, og det synes jeg sådan set er en vej at fortsætte ad.

Så vi vil meget gerne tale med Frie Grønne om, hvordan vi kan lave en ordning, hvor vi i højere grad uddeler bæredygtige menstruationsprodukter til kvinder og andre menstruerende, sådan at vi også kan komme noget af den skævvridning til livs. Forslaget er, som det ligger her, måske formuleret lidt skævt, når jeg lurer lidt på, hvordan debatten går frem og tilbage her, for det er formuleret, som om man skal have det menstruationsprodukt, som man efter eget valg nu har lyst til, og at det skal være gratis for alle menstruerende. Det er måske ikke lige præcis den model, som vi ville vælge, og derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag. Men vi vil meget gerne tale videre om, hvad man kan gøre for at opnå det, som jeg hører er intentionen med forslaget.

Sikandar Siddique med en kort bemærkning.

Tak til ordføreren. Sidst Frie Grønne fremsatte et forslag om krav om ambulant behandling for voldsofre og voldsudøvere, ville ordføreren ikke stemme for Frie Grønnes forslag, fordi der manglede finansiering. Frie Grønne sagde, at vi nok skulle finde finansiering, og at det handler om at komme volden til livs.

Nu har vi fremsat et forslag om at gøre menstruationsprodukter tilgængelige, og nu hører jeg ikke noget argument for, hvorfor man ikke vil støtte forslaget. Man synes egentlig, at intentionerne er gode, men man skal tage ligestillingskampen alle mulige andre steder. Det gør Frie Grønne også.

Så jeg vil bare lige høre, hvad hovedargumentet er for ikke at ville støtte det her forslag. Jeg fangede det i hvert fald ikke, men det kan godt være, at ordføreren sagde det.

Og så vil jeg gerne lige præcisere forslaget, så ordføreren så har mulighed for at sige ja eller nej. Forslaget går udelukkende på, at menstruationsprodukter skal være tilgængelige i det offentlige rum, således at hvis en menstruerende pludselig spontant har behov for det, er produkterne let tilgængelige. Det er det, forslaget præcis går på. Og det koster ikke særlig mange penge. Så jeg vil lige høre ordføreren: Hvad er hovedargumentet for, at man ikke vil støtte det? Vi kan også lave alt det andet sammen samtidig.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Det var det, hele min tale handlede om. Jeg skal beklage, hvis jeg ikke har været tydelig nok.

Vi støtter sådan set intentionen i, at det skal være det lettere tilgængeligt – som jeg hører det i debatten nu – for flere. Jeg anerkender også, at der er en økonomisk skævvridning i forhold til menstruation over et langt liv, og vi vil gerne være med til at diskutere, hvilke modeller man så kan gøre det med.

Vi stemmer ikke om det, hr. Sikandar Siddique siger i Folketingssalen i korte bemærkninger. Vi stemmer om det, der står på papiret. Og der står, at alle menstruerende i Danmark skal have adgang til gratis menstruationsprodukter inden udgangen af 2022. I bemærkningerne står der, at i et land svarende nogenlunde til Danmark i befolkningsstørrelse vil det koste 72 mio. kr. Det er ikke en model, vi kan støtte – den, der står på papiret. Men vi vil meget gerne have diskussionen med hr. Sikandar Siddique om alternativer.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Fair nok. For Frie Grønne lyder det bare tit, som om at alle sammen især på ligestillingsområdet har gode intentioner og vil rigtig meget, men når det så kommer til stykket, vil man ikke stemme for forslagene, og man fremsætter i øvrigt ikke selv forslag. Men tak for invitationen. Jeg glæder mig til at tage den videre diskussion om det. Og så vil jeg bare lige sige, at det faktisk står rimelig klart og tydeligt i beslutningsforslaget. Men jeg glæder mig til, at vi får præciseret det, og så glæder jeg mig til, at vi i udvalgsbehandlingen kan finde ud af en model, som Enhedslisten også kan være med på. Tak for det.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Det kunne godt være, at hr. Sikandar Siddique nogle gange skulle høre efter, hvad der bliver sagt, i stedet for det, hr. Sikandar Siddique håber der bliver sagt. Der er jo ikke nogen grund til at starte en uenighed, heller ikke med Enhedslisten, når den ikke er der.

Det, man stemmer om i det her beslutningsforslag, vil være, om Folketinget skal pålægge regeringen inden udgangen af 2022 at sikre, at alle menstruerende i Danmark har adgang til gratis menstruationsprodukter. Det er eksemplificeret med en model i Skotland, som har en udgift på 72 mio. kr. Det er ikke noget, vi kan støtte, men vi vil meget gerne diskutere det. Vi kan diskutere f.eks. forsøgsordninger i forbindelse med socialreserven, som skal forhandles til efteråret, hvor vi kan uddele bæredygtige menstruationsprodukter i folkeskolen. Det vil vi meget gerne diskutere. Så lad os mødes i stedet for at starte en diskussion, der ikke er der, og som er unødvendig.

Det er hermed præciseret, og så siger vi tak til fru Pernille Skipper. Så er det fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for egentlig at stille et meget sympatisk forslag. Men jeg må sige, at jeg altså ikke kan genkende, at menstruation er et tabu i Danmark. Lad mig lige gå lidt tilbage i historien, for dengang jeg blev født, tilbage i 60'erne, og i 70'erne, var der en bølge af gode kvinder, som gjorde oprør, og som gjorde opmærksom på egen krop, »Kvinde kend din krop«, Femølejren osv. Der er blevet gjort rigtig meget opmærksom på det her, så i dag i Danmark synes jeg det er ærgerligt med det her beslutningsforslag om, at vi skal gøre det gratis for menstruerende kvinder i Danmark, altså at de har tilgængelighed til de her bind osv.

Jeg synes, det er at putte ligestillingsdebatten et helt forkert sted hen, når det handler om det, vi har i Danmark. Jeg synes, det er ærgerligt, og jeg synes også, det åbner op for en glidebane, at gratis plejeprodukter nu skal være tilgængelige for kvinder. Jeg synes, det er en forkert måde at tilgå ligestillingsdebatten på i det hele taget, at vi nu skal til at have særordninger for kvinder. Vi lever altså i et velfærdssamfund i Danmark, hvor vi tager hånd om de svageste, og flere ordførere herinde har også påpeget, at skulle man have problemer ude på herberger osv., hvor det måske kan være et problem, er der også gratis produkter til rådighed.

Vi oplever i andre dele af verden, at det at være kvinde og det at menstruere er et tabu, og det er et problem. Det er et problem, at man på grund af forskellige trosretninger møder menstruerende kvinder med skam og med myter og med afsky og med væmmelse, og det er jo selvfølgelig også noget, som vi i Danmark skal være med til at gøre opmærksom på at vi ikke kan acceptere. I nogle kulturer isolerer man faktisk og udelukker kvinder og unge piger fra religiøse og sociale begivenheder, når de har menstruation. I Nepal må en menstruerende kvinde ikke omgås sin egen familie. Hun skal i hele menstruationsperioden og i al slags vejr isolere sig i en menstruationshytte, fordi hun ifølge traditionen kan påføre andre sygdomme, hvis hun rører ved dem. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark.

Jeg synes som sagt, at det er ærgerligt, at vi på landets højeste talerstol skal bruge tid på at diskutere noget, som jeg ikke kan genkende, altså at det er et tabu i det danske samfund. Jeg som kvinde oplever det i hvert fald ikke. På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg synes egentlig også, det er lidt ærgerligt, at ordføreren måske bevidst eller ubevidst får det til at lyde, som om det her forslag skulle være et eller andet, der vil bringe ligestillingsdebatten ned på et niveau, som ikke passer. Vi har stillet krav om ambulant behandling for voldsofre og voldsudøvere. Ordførerens parti stemte nej. Vi fremlagde forslag om at anonymisere ansøgninger, så vi kunne få flere kvinder og flere minoriteter i job. Konservative sagde nej. Vi stillede forslag om offentlige opslag, så vi kunne få flere kvinder i bestyrelser. Konservative sagde nej.

Det er bare lige for at sige, at Frie Grønne arbejder holistisk med det her. Det er på alle fronter, at Frie Grønne har politik, og det er på alle fronter, vi forsøger at fremme ligestillingen. Det vil jeg bare gerne gøre fuldstændig klart, for det kunne godt lyde på ordførerens tale, som om nu kommer Frie Grønne med et forslag, der ikke tager hensyn til hele debatten.

Tak. Ordfører, værsgo.

Ja, men nu forholder jeg mig jo til det beslutningsforslag, som er i dag. Det, der også er i det her beslutningsforslag, er, at Frie Grønne jo heller ikke henviser til, hvor finansieringen skal komme fra. Frie Grønne gør opmærksom på, at i Skotland – et ikkesammenligneligt velfærdsland i forhold til det, vi har i Danmark – har man indført en model, og det koster 72 mio. kr. Men der er jo ikke anvist, hvor de penge skulle komme fra, og hvad det egentlig vil koste. Så det er meget svært at tage beslutning om sådan nogle ting.

Men jeg må sige, at vi jo alle partier har vores mærkesager inden for ligestilling osv. For os Konservative er det fint, at vi offentligt opslår leder- og bestyrelsesposter, således at flere faktisk kan have mulighed for at søge de stillinger. Så jeg synes, det er ærgerligt, at Frie Grønne blander hele ligestillingsdebatten ind i et enkelt beslutningsforslag her. For det er jo det, vi skal forholde os til i dag, og det er det, jeg prøver på.

Hr. Sikandar Siddique, værsgo.

Nej, det gør Frie Grønne skam ikke. Forslaget handler om, at menstruationsprodukter skal være tilgængelige. Det handler om ligestilling, det handler om tilgængelighed, og så handler det selvfølgelig også om kroner og øre. Jeg har ikke hørt et eneste argument her i salen under debatten, et stærkt argument for, hvorfor vi ikke skulle gøre det. Alle argumenterer for, at intentionerne er gode. Måske er der et behov for det, måske ikke, men lad os sætte ind andre steder. Jeg har ikke hørt et eneste argument for, hvorfor vi ikke skulle gøre det. Det handler om tilgængelighed. Det kan man vel ikke være imod.

Jamen prøv at høre her: Nu er det sådan, at jeg som kvinde kan sige, at de her menstruationsbind er tilgængelige alle mulige steder, og du kan gå ned i mange forretninger, bl.a. i Normal, og finde dem til ingen penge. Så deler vi også, os kvinder imellem.

Men jeg vil bare sige, at det her jo er en glidebane. Du sætter jo også det private erhvervsliv i en konkurrencestrid op mod staten. Det duer simpelt hen ikke. Det kan vi simpelt hen ikke gå ind for.

Er der flere bemærkninger? Tak. Jeg går ud fra, at »du« var ment som »man«. Godt.

Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg havde lovet mig selv, at når jeg var herinde i Folketinget, så ville jeg tage alle beslutningsforslag, som kom fra andre partier, alvorligt. For det synes jeg jo de fortjener, også selv om man ikke er enig.

Jeg vil nok sige, at citronen bliver presset rimelig godt i dag, hvad det angår. At menstruationsbind skal være gratis for alle: For det første er det ikke gratis, det er skatteyderfinansieret. For det andet: Mener man reelt set, det er ligestilling? Har Frie Grønne en eller anden forestilling om, at samtlige forskelle mellem mænd og kvinder skal udvaskes via statens instrumenter? Det er en frygtelig totalitær tankegang – frygtelig totalitær. Jeg vil derimod gerne hylde, at der er forskel på kvinder og mænd. Jeg elsker, at der er forskel på kvinder og mænd. Og hvor stopper det henne for Frie Grønne?

Jeg er en mand. Hvis jeg ikke spiser flere kalorier end en kvinde – en lille petit kvinde måske eller bare kvinder generelt – ja, så vil jeg dø. Hvad vil Frie Grønne gøre ved det? Skal jeg ikke have gratis mad? Skal jeg ikke have skattefinansieret mad? Jeg synes kun, det er rimeligt; ellers er der jo ikke ligestilling. Eller skal jeg bare have en rabat, når jeg handler ind – en momsrabat til mænd? Så fordi jeg har et større kalorieforbrug end kvinder, er det jo kun rimeligt i ligestillingens navn. For der må ikke være forskel mellem mænd og kvinder.

Det her forslag giver ikke mening på nogen som helst planer, og det har absolut intet med ligestilling at gøre. For det, man prøver på, er at udvaske i stedet for at hylde, at der er forskel.

Så hører jeg argumenter om, at det er, fordi der er folk, der ikke har råd. Sådan en pakke bind koster vel nogenlunde det samme som en pose Matadormix. Hvis man ikke bryder sig om blødning og det er det, man mener er tabubelagt, er det heldigvis sådan, at man kan vælge at tage p-piller, således at man ikke får blødning. Den myte om, at man skal holde pauser med p-piller, er for længe siden blevet kørt ud. Det er ikke nødvendigt. Så kvinder, hvis de ikke vil bløde, har muligheden for det.

Så selv om jeg prøver at tage det dybt seriøst, når der kommer et forslag fra et parti, må jeg sige om det her forslag, som mange siger er et sympatisk forslag, og så stemmer de imod: Nej, det er et frygtelig totalitært forslag, hvor man ønsker med statsmagten at udviske den naturlige forskel, der er mellem mænd og kvinder, og det kommer vi aldrig til at støtte i Nye Borgerlige.

Tak. Hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne.

Jeg vil sige til min kollega, at det vel var at overdramatisere det fuldstændig. Frie Grønne siger: Hey, vi har på de offentlige toiletter toiletpapir og sæbe. Lad os også få nogle menstruationsprodukter derind, så hvis man er ude og menstruerer og pludselig bliver gennemblødt, så har man mulighed for at komme til menstruationsprodukter.

Det var det, forslaget gik på. Men ikke ét ord har jeg hørt fra ordføreren om tilgængelighed. Der blev snakket om alt muligt andet, om mænd og kalorier og alt muligt. Men tilgængelighed, som vi snakker om her, var der ikke ét ord om.

Så jeg bliver bare nødt til at sige til ordføreren, uden dramatik eller noget som helst, helt stille og roligt: Tilgængelighed – ligesom vi har sæbe, ligesom vi har toiletpapir. Det opstår spontant. Og nu håber jeg ikke, at ordføreren kommer tilbage med et svar om skægstubbe og mænd og barbering osv. Vi taler om tilgængelighed. Det opstår spontant. Giver det ikke mening også at have menstruationsprodukter på de offentlige steder, hvor vi har sæbe og toiletpapir, så menstruerende kan komme til dem?

Tak. Værsgo.

Skal der også være underbukser på offentlige toiletter? Jeg går en tur, og spontant skider jeg i mine bukser. Det er også et uheld.

Hallo, dæmp det lige lidt ned. Værsgo.

Det er det, jeg gør. Men så laver jeg afføring i mine bukser. Skal vi også have underbukser på offentlige toiletter? For det kan også være, der lige pludselig er behov for det, og det handler også om tilgængelighed. Arh, måske ville man nok sige, at jeg har et ansvar for at tage et par underbukser med i lommen, hvis jeg ikke tror, jeg kan styre min afføring. På samme måde er det vel fair nok, at kvinder har nogenlunde styr på deres perioder, så de måske medbringer et bind eller kan låne det. De kan også gå ind i en 7-Eleven eller i en anden butik eller alle mulige andre steder og købe et bind, hvis de har behov for det.

Undskyld, jeg vidste ikke, at man ikke må sige skide. Så siger jeg afføring i stedet.

Nej, det må man ikke, og det skal vi ikke bore mere i.

Jeg vil sige, at ordførerens polemiske tilgang til emnet jo siger alt, og det, at mine folketingskolleger sidder og fniser, siger jo alt om, hvor tabubelagt det her menstruationsemne egentlig er. Hvis ordføreren går en tur og kommer til at lave afføring i sine underbukser, kan ordføreren gå ind på et toilet, finde noget toiletpapir og tørre sin bagdel. Deri ligger forskellen.

Tak. Værsgo.

Jeg er glad for, at ordføreren har tiltro til, at jeg kan tørre min egen bagdel. Det må han så ikke have tiltro til at kvinder kan finde ud af, altså at tørre sig og så gå ind i en butik. Det siger måske mere om det kvindesyn, der så er i Frie Grønne, end det siger noget om den her debat. Men er det tabubelagt? Nej, jeg står og har en fuldstændig fri debat, og jeg synes bare, at det her forslag er fuldstændig ligegyldigt. Hvis jeg skal tage de alvorlige briller på, synes jeg også, det er frygtelig totalitært, fordi man med statsmagt udvisker forskellen mellem mænd og kvinder, og det er der ingen grund til.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Det er en lidt usædvanlig debat, og det er ikke normalt at stille spørgsmål til ens egen partikollega, men jeg lader det gå igennem en enkelt gang. Værsgo. (Pernille Vermund (NB): Må jeg ikke komme med en kommentar?) Nej. (Pernille Vermund (NB): Jamen så gør jeg det ikke.) Godt.

Så er det slut. Så kan jeg forstå, at hr. Hans Kristian Skibby har bedt om at få ordet som privatist. Hr. Jens Rohde har også bedt om ordet? Vi springer lige Liberal Alliance over og giver ordet til hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg er ikke sart – det tror jeg de fleste ved – men jeg tror næsten ikke mine egne ører – og jeg tror, formanden har det ligesådan – når jeg følger den her debat. Det er jo i virkeligheden lidt ærgerligt, at den ender ud i noget, der meget er en stråmandsargumentation, for det fortjener jo sådan set at blive taget seriøst. Men når jeg har svært ved at støtte hr. Sikandar Siddiques forslag, er det, fordi jeg har svært ved at se afgrænsningen. For der er en diskrepans mellem det, hr. Sikandar Siddique siger her i Folketingssalen, og som står i selve forslaget, og så det, hr. Sikandar Siddique – og jeg håber, det er okay, at jeg refererer det – fortæller mig inden debatten.

Jeg læser nemlig nøjagtig som ministeren forslaget sådan, at der ikke er nogen afgrænsning. Altså, regeringen pålægges at fremsætte et forslag, der gør menstruationsprodukter gratis for kvinder – alle kvinder – og det rejser en lang række principielle overvejelser og diskussioner, som jeg ikke kan gå med ind i. Men hvis der er afgrænsning, som går i den retning, at man, som hr. Sikandar Siddique siger, nøjagtig som man gør det med toiletpapir, gør produkterne tilgængelige på offentlige toiletter, så giver det jo mening, bortset fra ordet gratis – der har hr. Lars Boje Mathiesen ret i, at der ikke er noget, der er gratis, for det skal jo bare betales af andre. Det er en uskik, der er kommet ind her, når der er tale om noget, der er offentligt finansieret. Det er det samme, som når vi diskuterer public service-fjernsyn, og man siger til folk, at det er gratis. Nej, det er det ikke, for vi betaler alle sammen for det, og det skal vi bare hele tiden huske at holde fast i.

Men når jeg lytter til det, hr. Sikandar Siddique siger her i Folketingssalen, så kan jeg godt overveje at stemme for det, fordi det sådan set er meget fornuftigt, men jeg kan ikke se fornuften i, at der ikke er en afgrænsning. Der må jeg give mine kolleger, der har holdt forskellige taler om det her, fuldstændig ret.

Nu er det jo ikke min opgave at stille spørgsmål til hr. Sikandar Siddique, for det kan jeg jo ikke gøre herfra, men det glæder jeg mig til at kunne gøre, for så kan hr. Sikandar Siddique forberede sig på svaret. For hvis det her skal tilbage i udvalgsbehandlingen, og hvis vi skal ind og støtte det, så kræver det en meget, meget klar afgrænsning, for ellers vil vi ikke kunne være med. Og sådan som teksten foreligger, er der ingen afgrænsning, og derfor må vi foreløbig sige, at som forslaget ligger her, vil vi ikke kunne støtte det.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak. Når jeg nu ikke måtte komme med en bemærkning tidligere, vælger jeg at gøre det i den her henseende, og jeg gør det sådan set kun, fordi jeg bliver omtalt i den tidligere kommentar, som om jeg skulle synes, at det her var underholdende, fordi det er tabubelagt. Det er på ingen måde hverken min eller Nye Borgerliges holdning. Det, som er vores holdning, er, at det her er et forslag, som er så langt væk fra skiven, at det er svært at tage alvorligt, bl.a. af de årsager, som hr. Jens Rohde selv nævner her, nemlig at det på papiret og i beslutningsforslaget fremstår somét forslag, mens det, vi så hører i løbet af forhandlingerne, er, at det skulle være et helt andet forslag. Det betyder jo, at man sidder her og har en debat, som er helt på månen. Så blot for at præcisere: Når jeg sidder her og har let til smil, er det ikke, fordi det er tabubelagt at menstruere, men det er, simpelt hen fordi det på alle måder både er et skørt forslag og også en skør behandling af et forslag, som burde være mere præcist, hvis det rent faktisk er det, man ønsker. Jeg er med på, at det så ikke er knyttet helt til det her, men jeg måtte ikke tage ordet før, så jeg gør det nu.

Værsgo.

Men der er jeg jo enig med fru Pernille Vermund, og i øvrigt er jeg bare nødt til at anholde det der med, hvad der er tabubelagt og ikke tabubelagt. Hvis der er noget, man ikke må grine ad eller have en satirisk indgang til en gang imellem, så er det jo netop tabubelagt, altså, så tabubelægger man det jo netop. Det er jo også en del af det. Og når en debat kører ud ad et spor, som man ikke havde forudset, så er det jo vanskeligt ikke at trække på smilebåndet, og det må jeg jo indrømme at jeg også selv havde meget svært ved. Det havde jeg også i sin tid, da forslaget kom op i Europa-Parlamentet, hvor min første reaktion var: Det her er Europa-Parlamentet, når det er værst. Det skrev jeg på Facebook, og jeg skal sandelig love for, at jeg fik en shitstorm, men jeg gjorde det, blot fordi jeg mente, at vi havde andre ting, der måske trængte sig på, for det var i øvrigt midt i flygtningekrisen.

Sådan kan man jo have forskellige indgange til det, og det havde jeg også, da jeg mødte hr. Sikandar Siddique her til morgen. Så forklarer hr. Sikandar Siddique mig, hvad det går ud på, og så får jeg et mindre satirisk forhold til det, og sådan kan dialogen jo også fremme forståelsen i den her sammenhæng. Men det gør den bare ikke i det skriftlige forslag, for der er ingen afgrænsning.

Tak for det. Hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne.

Tak til ordføreren. Dialog fremmer forståelsen. Jeg håber, den vil fremme forståelsen yderligere, når vi kommer til udvalgsbehandlingen. Jeg tager jo debatten seriøst og alvorligt – også de argumenter, der kommer imod forslaget, i forhold til hvordan vi kan forbedre det, og i forhold til hvordan vi kan sørge for at formulere det endnu bedre. Så jeg lytter, og jeg hører ordføreren sige, at det ikke står klart og tydeligt, men det mener vi, der har udarbejdet forslaget, jo, når der står: »så menstruerende har let adgang til dem«, og i forhold til den model, der er blevet lavet i Skotland, fortæller det ligesom det hele. Men det er måske for indforstået, og det skulle have stået mere klart og tydeligt – fair nok. Derfor vil jeg bare kvittere for indlægget og så sige: Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, så vi kan få det præciseret, og så vi forhåbentlig kan få Kristendemokraterne med, og så vi kan få den afgrænsning med, som ordføreren snakker om. For det er klart, at der er en afgrænsning. Det her handler om tilgængelighed. Det handler om tryghed i det offentlige rum.

Tak. Hr. Jens Rohde, værsgo.

Jeg følger virkelig meget med i international politik og følger virkelig også meget med i, hvad der foregår i Skotland i disse år efter brexitafstemningen, men jeg må medgive, at jeg ikke har fulgt med i lige den her diskussion på det skotske område. Og ja, så bliver det jo en smule indforstået, i forhold til hvad det er for en model, de har opfundet. Men det, der er afgørende her, for at vi kan få en seriøs diskussion, hr. Sikandar Siddique, er jo, at der er en meget klar afgrænsning. Det håber jeg så vi kan have en drøftelse af, således at alle måske kan gå ind og deltage på et objektivt og seriøst grundlag og så tage stilling ud fra det.

Men som sagt skal der også findes nogle penge til det, og jeg har et problem med partier i Folketinget, der fremsætter en lang række forslag og ikke finansierer det, og så siger de altid: Det er et greb i lommen; det er små penge, det er små penge. Men hvis man fremsætter 25 forslag, der koster 50 mio. kr. stykket, så løber det jo op, og det er ikke gratis.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så har vi hr. Hans Kristian Skibby som privatist. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, det har været en meget interessant debat at følge. Jeg ved ikke, om jeg skal bruge min taletid på at opsummere det, for jeg ved jo også godt, at det bliver forslagsstillernes opgave at gøre det. Men jeg anerkender jo også, som det er blevet sagt fra flere sider, at vi naturligvis skal behandle alle de beslutningsforslag, der kommer i salen, med værdighed og respekt for dem, der har fremsat dem, fordi vi jo selvfølgelig går ud fra, at man mener det, man fremsætter forslag om.

Men det ændrer jo ikke på, at det her beslutningsforslag nok er det mest grænseoverskridende beslutningsforslag, vi har haft til behandling herinde i de 15 år, jeg har været i Folketinget. Det stiller store udfordringer til at bevare den helt rolige facon i forhold til at beslutte, om man synes, at det her skal være 100 pct. seriøst, eller om det kun skal være 95 pct. seriøst.

Forslagsstillerne mener jo, at vi skal give gratis adgang til menstruationsprodukter til kvinder. Der er ikke noget, der er gratis, som flere ordførere har været oppe at sige, og det betyder jo også, at når man kører rundt med den her karrusel, vil der jo komme en udgift, som også hr. Jens Rohde var inde på, et eller andet sted i systemet, og den udgift kommer nogle til at betale – og det betyder, at skatten kommer under pres.

Så de her kvinder, der nu kan se frem til, hvis forslaget bliver til virkelighed, at få gratis menstruationsbind og tamponer osv., kommer bare selv til at betale for det over skatten. Så står man gud døde mig først og bliver plukket i skat, og så skal man bagefter stå og sige tak for, at man har fået gratis ting. Der er jo ikke noget, der er gratis her i kongeriget ud over stadig væk at trække vejret, indtil vi ikke gør brug af det mere. Det er der ikke nogen skat på endnu. Men næsten alt andet er der jo afgifter og udgifter forbundet med.

Det synes jeg måske at Frie Grønne burde have taget lidt med i deres overvejelser, for det, man begiver sig ud i her, er jo en form for umyndiggørelse, nemlig at gøre folk til støtteberettigede personer en masse. Er det det, vi har behov for i Danmark, altså at flere og flere skal føle sig støttet? Var det ikke bedre at have et mål, der hed, at man skulle give flere og flere den opfattelse, at de var frie, og at de havde ret til at vælge alting? Den personlige frihed er over alt, og den må da vægte højere end at lave et forslag som det her, som efter min overbevisning gør folk afhængige af kommunale og offentlige og statslige pengekasser, frem for at de betaler deres egne daglige fornødenheder, også når det gælder hygiejne- og sundhedsprodukter.

Altså, tænk lige tanken. Hvis vi tager alle de her forskellige delelementer med, skal vi jo udvide alle offentlige toiletter i Danmark. Der er jo ikke plads til alle de automater, der skal stå på en lang række, hvori man skal kunne trække forskellige gratis produkter. Det synes jeg i hvert fald at ordføreren burde overveje.

Nu er ordføreren gået lidt væk fra det her med, om man ikke også skulle have fri fra arbejde på grund af menstruation, fordi det blev udlagt forkert i pressen, men det er jo en kendsgerning, at Frie Grønne var ude at sige, at hvis man havde menstruation, skulle man have lov til at kunne blive hjemme, uden at det skulle registreres som fravær. Hvad betyder det for arbejdsmarkedet? Hvad betyder det for kvindernes ret til at blive behandlet på lige niveau med alle mulige andre? Ja, det giver en skævvridning.

Det er måske også derfor, at ordføreren bliver lidt skuffet, når han oplever, at så mange relativt stærke kvinder har været heroppe på talerstolen – og så nogle enkelte mænd, der begiver sig ind i en ligestillingsdebat – og sådan set har væltet det hele ned ad brættet. Giver det ikke nogle overvejelser hos Frie Grønne, at der er så mange kvinder, som siger, at det er helt på månen? Jeg forstår det personligt ikke.

Så vil jeg gerne sige, og det er jo den anden side af sagen, at man foreslår fra Frie Grønne side, at der skal være gratis adgang til menstruationsprodukter, men der er jo faktisk udfordringer, som er endnu større, og det er bl.a. inkontinens. Hver fjerde kvinde over 30 år lider af inkontinens – mange af dem på grund af fødsler osv. Og faktisk er der lige så mange mænd, og det stiger så med alderen, som får inkontinensproblemer. Hvor er de henne? Skal de stadig væk selv betale for deres bind og produkter? Eller skal de også kunne trække dem gratis? Det synes jeg da ville være interessant at få ordføreren til at komme op og give et bud på her fra talerstolen. Det er i hvert fald ikke noget, som fremgår af det beslutningsforslag, som man har fremsat.

En anden model, som man kunne forestille sig, er, at vi har rigtig mange danskere, der lider af dårlige tænder. Det er jo på mange måder en livsstilssygdom, men der er også mange, der, selv om de sørger for deres tandhygiejne, ender med at få aggressiv paradentose og andre ting. Skal vi så ikke også have gratis og klinisk dokumenteret sundhedstyggegummi?

Hvis man kigger på det med sundhedsfaglige briller, er udfordringen med dårlige tænder i hvert fald langt større sundhedsmæssigt i forhold til forskellige typer af sygdomme, end menstruation er. Og det synes jeg retfærdigvis at Frie Grønne burde tage med tilbage i deres evaluering af den noget tumultariske behandling, som det jo ender med at være i forhold til det her konkrete beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Det var lige på minuttet. Hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne.

Jeg ved ikke, om det er bevidst eller ubevidst, men hver evig eneste gang ordføreren er i debat med undertegnede, får jeg at vide, at det forslag, vi behandler lige i dag, er det mest vanvittige – og alle mulige andre tillægsord om, hvordan det forslag er. Det overrasker mig ikke, at ordføreren taler om forslaget på den måde. Det, som jeg så til gengæld ikke kan finde ud af, er, om jeg skal tage det som et kompliment, at der er hele to ordførere fra Dansk Folkeparti, der er mødt op til behandlingen af det her forslag.

Nå, det, jeg bare lige vil gøre opmærksom på, er, at ordføreren skal bemærke, at det vigtigste ord i forslagsteksten er adgang. Det siger ikke, at der skal gives gratis menstruationsprodukter til alle, men at regeringen skal sikre adgangen til menstruationsprodukter, så de er tilgængelige på offentlige toiletter og institutioner. Så jeg vil da bare lige gøre opmærksom på, at det vigtigste ord er adgang – altså tilgængelighed.

Værsgo.

Ja, det kan ordføreren jo så mene er det vigtigste ord. Jeg synes jo, at ordet gratis er mindst lige så vigtigt. For min livserfaring på 52 år siger mig altså, at der ikke er noget, der er gratis. Det er i hvert fald meget, meget lidt. Jeg startede med at sige, at der kun er retten til at trække vejret, indtil man ikke kan det mere her – ellers er der faktisk ikke noget, der er gratis. Enten ligger regningen hos en selv og ens husstand, eller også ligger den hos andre. Der er ikke andre til at betale. Vi kan ikke sende regningen for det her beslutningsforslag til Canada f.eks. Jeg tror i hvert fald, at de ville tage skidt imod det i Canada, hvis vi gjorde det. Og så er det da rigtigt, at ordføreren har ret i, at jeg har haft andre eksempler, men det er jo, fordi ordføreren bl.a. foreslog, at man f.eks. skulle have lov til at benytte burka i det danske politi. Der var man nok også ude at provokere hr. Skibby ganske alvorligt.

Hr. Sikandar Siddique.

Nå, jeg havde ikke et spørgsmål, men nu fik jeg ordet alligevel. Og så ville jeg bare sige, at hvis det nu er ordet gratis, altså formuleringen, der generer ordfører, så glæder jeg mig til udvalgsbehandlingen, og så skal vi nok finde ud af en anden formulering. Altså, hvis det bare er formuleringen, der generer ordføreren, så glæder jeg mig jo til og ser frem til, at vi i arbejdet fremadrettet finder ud af, hvordan vi får formuleret det og gjort det mere præcist. For det er det, jeg hører. Jeg hører ikke nogen argumentation imod selve indholdet af forslaget. Det er mere, at formuleringen ikke er præcis, og at ordene ikke er det osv. Men så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.

Værsgo.

Ja, det bliver det kun endnu værre af, altså hvis ordføreren nu begynder at begive sig ud i, at det ikke skal være gratis alligevel. Skal vi så til at have dankortterminaler på toiletterne eller hvad? Altså, alle de her stakkels automatbetjente, som skal rundt og fylde dem op, får da gevaldig travlt. Altså, jeg glæder mig til, at ordføreren er den sidste, der skal op og anskueliggøre det her, og ikke bare motivet og bevæggrundene for det her beslutningsforslag, men selvfølgelig også, hvad det egentlig er, man mener. Ordet gratis kan man jo ikke gradbøje som term på nogen som helst måde. Enten er det gratis, eller også er det ikke. Nogen skal altså nu engang betale gildet. Sådan må det være.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne. Værsgo.

Menstruation – hold nu op, hvor kan det stadig skabe røre. Det er en helt naturlig del af livet for halvdelen af vores befolkning, men det er stadig et tabubelagt emne. Det er i hvert fald ikke et emne, der ofte bliver taget op i denne sal, men det gør vi i dag, fordi det er en vigtig dagsorden for at sikre ligestilling i vores samfund – for det er også en ligestillingsproblematik.

I dag har menstruerende mennesker i Danmark ikke fri adgang til nødvendige produkter i det offentlige rum. Her er det vigtigt for mig at påpege, at menstruationsprodukter selvfølgelig adskiller sig fra andre plejeprodukter, da det ikke er et livsstilsvalg, men en tvungen realitet, menstruerende ikke har mulighed for at fravælge. Menstruationsprodukter er lige så nødvendige på et toilet som toiletpapir og sæbe, og vi mener derfor, at menstruationsprodukter også skal være en del af indkøbet til offentlige toiletter.

I november 2020 vedtog det skotske parlament enstemmigt at gøre menstruationsprodukter gratis for alle, der har brug for det, ved at pålægge lokale myndigheder ansvaret for forsyningen. De gjorde det som det første land i verden, og vi i Frie Grønne ønsker, at Danmark kan blive det andet land til at indføre det.

Ingen skal stå uden produkter, der er nødvendige for dem, enten fordi de ikke har råd til det, eller fordi produkterne ikke er åbent tilgængelige, når behovet opstår. Netop det, at menstruationsprodukter er tilgængelige, når behovet opstår, vil også skabe øget tryghed hos menstruerende mennesker, for det er en tryghed at vide, at hvis man får sin menstruation på et tidspunkt, hvor man er ude i offentligt rum og ikke er forberedt på det, så er der altid menstruationsprodukter at finde på de offentlige toiletter.

Gratis menstruationsprodukter handler om meget mere end økonomi. Som jeg sagde i indledningen af min tale, kan beslutningsforslaget også være med til at bryde tabuet om menstruation. Menstruationsprodukter, der ligger synligt fremme, vil signalere, at det at have menstruation er lige så naturligt, som det er at gå på toilettet. Det virker ikke, som om den dag er tæt på, med de meldinger, som jeg har hørt i denne sal i dag. Mange af de partier, som jeg nok ikke havde regnet med ville støtte forslaget, støtter ikke forslaget. Men mange af de partier, som jeg regnede med ville støtte forslaget, støtter så heller ikke forslaget.

Men i Frie Grønne bliver vi ved med at kæmpe denne kamp. Næste gang vi har denne slags debat, håber jeg at dette emne er blevet mere afstigmatiseret, så vi for alvor kan have den her samtale. Tusind tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle bemærkninger. Fru Fatma Øktem, Venstre, værsgo.

Mange tak. Jeg kunne godt tænke mig at stille ordføreren det spørgsmål: Hvor stort et behov er det her? Nu har vi debatteret det, og ordføreren bliver ved med at fremlægge det, som om det er et stort problem, der kan ramme enhver kvinde derude. Men nu har jeg været ligestillingsordfører i rigtig mange år, og jeg har aldrig fået fremlagt det her som et problem og noget, som skulle være med til at fremme ligestillingen. Så jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvor stort vurderer ordføreren at det her problem er?

Værsgo.

Nu er vold mod kvinder et stort problem, og da vi fremsatte et forslag om, at vi ville gøre det til et krav med ambulant behandling, så støttede Venstre det jo ikke. Så man kan jo sige, at det, at nogen har været ligestillingsordfører i mange år, ikke er ensbetydende med, at de så også siger ja til forslag, som sikrer ligestilling.

Jeg kan fortælle så meget, at det her handler om tryghed. Det her handler om tilgængelighed, det her handler om, at man, hvis man spontant bliver gennemblødt, så skal have mulighed for i det offentlige rum at kunne komme til menstruationsprodukter. Når halvdelen af vores befolkning har brug for menstruationsprodukter, og når man offentligt indkøber sæbe og toiletartikler, så kan vi ikke se, hvad der er problemet ved, at man så også indkøber menstruationprodukter.

Værsgo, fru Fatma Øktem.

Mange tak. I mine ører det lyder det lidt – og det synes jeg er beklageligt – som om ordføreren får det til at se ud, som om danske kvinder ikke selv kan tage det ansvar. Der er altså ikke særlig mange, der bliver ramt af en periode, mens de er ude at gå en tur. Langt, langt de fleste ved udmærket godt, hvornår det kommer, og jeg synes egentlig også, når vi taler om, at det er et tabu, at ja, vi kan blive bedre, men det er altså også et emne, som vi taler frit om. Så jeg synes faktisk, at ordføreren fremlægger det her som et kæmpe ligestillingsproblem, som jeg overhovedet ikke kan se eksisterer, og derfor spurgte jeg: Hvor er det, ordføreren har hørt, at det her skulle være med til at fremme ligestillingen, og at det er et stort problem, vi har i Danmark? Som mange af mine kollegaer har sagt, er det det i udlandet, men jeg har så svært ved at genkende, at det skulle være så stort et problem i Danmark, og at det er så tabuiseret, og at det er så skjult. Jeg er enig i, at det kan gøres bedre, men hvorfra er det, ordføreren har det?

Tak. Værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at jeg aldrig på noget tidspunkt i debatten har sagt, at det er et stort, stort problem. Det har jeg overhovedet ikke sagt. Jeg siger, at det handler om tryghed, og jeg siger, at det handler om tilgængelighed. Jeg siger, at det handler om, at halvdelen af befolkningen i Danmark er og har været menstruerende, og at der derfor skal være tilgængelighed. Det er det, jeg siger. Men vi siger jo også samtidig anonymiserede ansøgninger, offentlige opslag, krav om ambulant behandling for voldsofre og voldsudøvere, og ordføreren støtter ikke nogen af forslagene. Så jeg synes ikke, det er helt retvisende, når ordføreren forsøger at gøre det her til, at det er her, vi kæmper hele vores ligestillingskamp.

Tak. Det har udviklet sig til en lang debat, så jeg vil anmode om, at man overholder taletidsreglerne.

Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Ja, der, hvor jeg kommer fra, er det i hvert fald ikke tabubelagt at snakke om menstruation, og nu snakker vi om det herinde i Folketingssalen. Så jeg forstår ikke den der stråmand med, at det skulle være tabubelagt.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til: Hvor stopper det her for Frie Grønne? Altså, gælder den her statslige ligestilling kun for kvinder, eller gælder den også for mænd? Nu nævnte jeg eksemplet med, at vi mænd har brug for flere kalorier end kvinder, og det er jo biologisk, det er ikke noget, vi kan gøre for, og det har vi, og hvis vi ikke får flere kalorier, vil vi på sigt dø. Vil man i Frie Grønne også mene, at mænd skal have stillet gratis mad til rådighed på forskellige steder, eller at vi skal have et fradrag i vores skat eller vores moms, fordi der er en biologisk forskel på, hvor meget vi rent faktisk har behov for at spise, noget, som vi ikke selv kan gøre for? Og det er jo noget, der rammer halvdelen af befolkningen, vi er mænd, og vi har et behov for at spise mere, ellers dør vi. Er det ikke rimeligt, at vi gør noget for at udviske den forskelsbehandling, der er i det, at vi har behov for at spise mere?

Værsgo.

Frie Grønne vil gerne tage en snak med Nye Borgerlige om, om der er andre områder, hvor vi skal sætte ind, og andre områder, som vi skal prøve at kigge på. Men det her i dag handler om menstruationsprodukter, det handler om tilgængelighed, og så vil jeg altså sige, at der er en væsentlig forskel på, om man spontant bliver gennemblødt og har brug for et menstruationsprodukt, og så de eksempler, der er blevet fremført i salen i dag med mænd, der skal barbere sig osv. Men Frie Grønne er klar på at snakke med Nye Borgerlige om andre steder, hvor vi skal sætte ind i forhold til ligestillingen, men det er ikke det, det handler om i dag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, men nu er det ordføreren, der gentagne gange har inddraget andre dele af ligestillingsdebatten, så hvis man nu ikke vil det, bliver det altså lidt hyklerisk, når det nu handler om spørgsmål i forhold til det, og det ikke handler om principperne om, hvor meget staten skal gøre for at udviske de biologiske forskelle, der er, og de ting, det medfører at have biologiske forskelle. Så det er jo det princip, jeg spørger ind til: Hvor går grænsen? Og er der en grænse i forhold til at sige: Ved I hvad, vi kunne faktisk godt se positivt på, at mænd skal have en skatterabat eller momsrabat, fordi de har behov for at spise mere? Altså, jeg spørger ind til principperne.

Tak. Værsgo.

Frie Grønne har den fuldstændig klare og tydelige holdning, at vi går ind for regulering, når det kommer til ligestilling. Vi har jo set, at de frie markedskræfter ikke har kunnet løse ligestillingsproblematikken, og det er så, uanset hvilket ligestillingsproblem det er, altså ligeløn, mere adgang for kvinder i forhold til direktionsgange og topposter og bestyrelser osv. Så Frie Grønne har den fuldstændig klare og tydelige holdning og lægger ikke skjul på det, at ja, vi mener, at der skal reguleres, så vi får en bedre ligestilling. Det var, hvad jeg kunne nå at svare på i forhold til statens rolle og ligestilling. Ja, vi mener, at der skal reguleres.

Tak. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Mange tak for det. Det har været en meget interessant debat at følge, og man kan sige, at det er vildt nok, at menstruation kan skabe så meget røre. Det var lidt bekymrende, at Nye Borgerliges ordfører havde svært ved at kende forskel på afføring og menstruationsblod, synes jeg. Det er ikke det samme, vil jeg sige, og det burde en voksen mand også vide.

I forhold til det, som ordføreren spørger om her, vil jeg sige, at Enhedslistens position er, at det er helt klart, at der er en skævhed. Kvinder har en stor ekstra udgift gennem hele vores liv til menstruation. Staten må også gerne gå ind og hjælpe med, at det bliver mere tilgængeligt, at man får ordentlige og bæredygtige menstruationsproduktioner, og at især folk, der ikke har så mange penge, får hjælp til det. Det er jeg så enig i, og jeg synes, det er vigtigt, at vi tager den diskussion op. Vi kan også se den bevægelse, der sker i mange andre lande, nemlig at man begynder at gøre noget ved det på forskellige måder, og som Pernille Skipper, vores ordfører, sagde, vil vi gerne være med til at se på det.

Men det er bare sådan, at det er uklart, hvad det forslag, som hr. Sikandar Siddique har lagt frem i Folketingssalen i dag, betyder. Er det, at staten skal stille det til rådighed for alle, eller er det nu kun på offentlige toiletter, eller hvad er det egentlig, vi snakker om? Der må være lidt klarhed over, hvad det egentlig er, vi stemmer om, og der synes jeg faktisk, at ordføreren lige mangler at klargøre det. Det er derfor, vi ikke bare lige kan stemme for det, fordi der simpelt hen er den uklarhed.

Værsgo.

Som jeg også sagde tidligere, lytter jeg jo. Det er vores forslag, så vi vil gerne have det igennem, så jeg lytter efter, hvad der kommer af respons, om der er noget, vi kan arbejde videre med, og hvad vi ikke kan arbejde videre med. Det, jeg hører fra Enhedslistens side, er, at vi skal have præciseret forslaget. Forslaget går jo egentlig på det, som man har gjort i Skotland, og jeg læste også op fra teksten, hvor der står, at der skal være lettere adgang for alle menstruerende. Det vil så sige, at vi ikke skal gå ned og detailstyre, hvordan en kommune i praksis får det til at fungere.

Det, vi siger herfra, er, at der skal afsættes penge til det, så det, hvis man har brug for menstruationsprodukter, bliver let tilgængeligt ude i samfundet. Hvordan man så gør det i forhold til indkøbsaftaler, og i forhold til hvordan man i praksis sætter det i gang, går vi ikke ind og blander os i, for det må de selv finde ud af derude. Men det handler om, at man, hvis man har menstruation og har brug for menstruationsprodukter, så har let adgang til det ude i det offentlige rum. Det er det, forslaget går på.

Vi hører jo Enhedslistens konstruktive kritik, og den tager vi med os, og så forsøger vi at præcisere det i udvalgsarbejdet og forsøger så at få jeres opbakning til det.

Tak. Fru Eva Flyvholm.

Jeg synes, det lyder godt, at vi kan tage det en tur tilbage til skrivebordet i udvalgsarbejdet og se, om ikke det kan blive lidt mere klart. Så vil jeg bare afslutningsvis også spørge ordføreren, om ikke ordføreren kan bakke op om det her med, at der faktisk også er en pointe i, at man begynder at undervise især yngre kvinder i det her med menstruationskopper f.eks. og andre ting, som er mere bæredygtige menstruationsprodukter, så vi kan få lidt skub i det også. Der er jo både en økonomisk og en miljømæssig gevinst i noget af det.

Det kan jeg fuldstændig bakke op om, og der sker rigtig, rigtig meget, og jeg vil bare sige, at når man snakker om det herinde i salen, siger man, at det ikke er tabubelagt, men er det sådan? Så jo, meget mere undervisning, og det støtter Frie Grønne op om. Det er også derfor, jeg i virkeligheden lidt spydigt måske sagde til fru Pernille Skipper, at vi jo savner forslag, flere forslag fra alle partier om, hvordan vi kan fremme ligestillingen. Det savner vi simpelt hen. Så når man skyder vores forslag ned, kunne vi godt ønske, at andre partier også kom med en masse stærke forslag. Frie Grønne bakker i hvert fald op om dem.

Hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne. Værsgo.

»En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten.« Jeg ved ikke, om hr. Sikandar Siddique kender dette citat fra 1723. Det var Ludvig Holberg, der skrev »Erasmus Montanus«. Jeg nævner det her, fordi jeg er nødt til at anholde hr. Sikandar Siddiques argumentation. Det, at partier og ordførere her i Folketinget ikke støtter op om Frie Grønnes forslag, er ikke det samme som, at menstruation er tabubelagt. Det er simpelt hen ikke en fair og reel og i øvrigt heller ikke en logisk slutning at drage af debatten. Altså, jeg er vokset op med tre søstre og en mor. Jeg har tre døtre og en kone, og jeg har aldrig nogen sinde oplevet noget sted, at menstruation har været tabubelagt. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg synes, det her forslag nødvendigvis rammer skiven, hr. Sikandar Siddique. Så den kobling dertil vil jeg bare gerne opponere imod. Og så vil jeg gerne stille det spørgsmål til hr. Sikandar Siddique: Hvad er det egentlig, Frie Grønne mener? Er det det, der handler om den afgrænsning, som hr. Sikandar Siddique har talt for, eller er det det, der står i forslaget?

Tak.

Det ordsprog, som ordføreren fremførte, kender jeg godt. Jeg har også hørt ordføreren fremføre det flere gange eller i hvert fald tidligere her i Folketingssalen. Så jeg kender det godt.

Dernæst vil jeg sige – jeg tror, jeg har svaret på det nogle gange nu – at forslaget handler om, at der skal være adgang til menstruationsprodukter; at de skal være tilgængelige i det offentlige rum. Så det er ikke sådan, at staten skal lave en eller anden ordning, hvor man med posten sender menstruationsprodukter hjem til alle i Danmark, eller hvad det er, ordføreren forestiller sig. Der er en afgrænsning. Det er inspireret af modellen i Skotland, som siger, at der skal være let adgang til menstruationsprodukter. Det er det, forslaget går på.

Så siger vi også, at man ude decentralt skal finde ud af, hvordan det så skal fungere, hvor det skal være, og hvordan det skal være let tilgængeligt. Det, vi siger, er, at det skal være let tilgængeligt. Undskyld, tiden er gået.

Hr. Jens Rohde.

Nej, hr. Sikandar Siddique, det er ikke et ordsprog, det er en replik fra en komedie – som jeg i øvrigt ikke har brugt før. Men jeg har ofte brugt begrebet Erasmus Montanus-argumentation, når der er tale om en logisk fejlslutning, fordi den replik fra den komedie er blevet sindbilledet på en logisk fejlslutning, og det er den, jeg mener hr. Sikandar Siddique gør sig skyldig i, når han siger, at menstruation er tabubelagt, fordi man ikke støtter op om forslaget fra Frie Grønne. Det er den, jeg ikke synes holder hjem.

Men ellers vil jeg bare lade hr. Sikandar Siddique fortsætte sin forklaring af, hvad det er, man egentlig mener. For vi tager jo stilling, som fru Pernille Skipper siger, til det, der står i forslaget, i første omgang, og der er der ikke nogen afgrænsning.

Værsgo.

Hvis jeg ikke kendte min kollega bedre, ville jeg mistænke kollegaen for, at det her bare handler om at finde fejlen i forslaget og sige: Derfor støtter vi det ikke. Det står fuldstændig klart og tydeligt i forslaget, at det er den skotske model, og at der skal være lettere adgang til menstruationsprodukter. Det er det, forslaget går på. Det har jeg sagt mange gange under debatten nu – rigtig, rigtig mange gange under debatten.

Så vil jeg bare sige, at ordføreren har misforstået mig, hvis han mener, jeg siger, at det, at man ikke støtter forslaget, er, fordi det er tabubelagt. Ordet menstruation, emnet menstruation er generelt tabubelagt. Det er det, jeg har sagt under hele debatten.

Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg synes stadig væk, det var meget interessant, at ordføreren for forslagsstillerne sådan cirka efter 1½ times debat her i Folketinget i sit svar til mig kom ind på, at det vigtigste ord ikke var gratis. Det vil jeg faktisk meget gerne have at ordføreren fra Frie Grønne gør lidt mere ud af at uddybe. Jeg synes faktisk, det er rimelig vigtigt at få beskrevet, ikke mindst fordi forslagsstilleren jo ikke har anvist en synderlig finansiering af det her beslutningsforslag. Så må man vel i det mindste kunne få ordføreren til at reflektere lidt over, om man mener, det skal være gratis, eller om det ikke skal være gratis. Der er ikke nogen mellemliggende barrer der. Det er enten-eller.

Værsgo.

Men, kære ordfører, nu bliver jeg simpelt hen så forvirret. Jeg bliver simpelt hen så forvirret. Ordføreren gav mig lige en lektion i tidligere, at der ikke var noget, der var gratis. Det kunne det ikke være. Enten lå regningen det ene sted eller det andet sted. Det svarer jeg så på og siger: Okay, hvis det er det ord – altså at kalde det gratis – der generer, så kan vi godt finde ud af at kalde det noget andet.

Men princippet er jo, at selvfølgelig skal det finansieres. Så selvfølgelig, med den logik, bliver det betalt af skatteborgerne. Men det skal ikke koste noget for de menstruerende, når de går ned og skal bruge det her produkt. Så skal de ikke lægge 5 kr. i eller 10 kr. i, eller hvor meget, for at få adgang til menstruationsprodukter.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Vi får mere og mere brug for at hidkalde Ludvig Holberg, vil jeg sige. Altså, enten er det gratis, eller også er det ikke. Forslagsstilleren har skrevet i sit beslutningsforslag, at man ønsker, at det skal være gratis at gøre det tilgængeligt alle steder i samfundet for dem, der har behov for at frekventere menstruationsbind osv. Nu begynder ordføreren så ligesom at botanisere i begrebsverdenen: gratis eller ikke gratis. Der er jeg bare nødt til at sige til ordføreren, at der ikke findes en mellemvej. Vi har noget, der hedder brugerbetaling. Det ved jeg godt. Men enten er det gratis, eller også er det ikke gratis. Det må ordføreren venligst svare på.

Værsgo.

Det var simpelt hen for at tilbyde noget pædagogisk hjælp, at jeg gik ind og sagde det, i forhold til hvis ordføreren har en holdning til, at der ikke er noget, der er gratis, for uanset hvad skal det finansieres. Hvis ikke der er brugerbetaling på, skal det finansieres via skatten, og derfor er det ikke gratis. Det var i den sammenhæng, jeg sagde det, og det var simpelt hen for at hjælpe ordføreren, så ordføreren kunne forholde sig til forslaget.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. Jeg tror, jeg indledte min ordførertale med at sige, at det her kan stikke af sted i alle mulige retninger, og det har det sandelig også gjort.

Jeg tog lige ordet her for at præcisere over for forslagsstilleren, hvor Radikale Venstre står. For det her kommer faktisk ned til politik og til holdninger, ikke for og imod ligestilling, for som jeg nævnte i min ordførertale, er der andre steder at sætte ind, større og vigtigere steder, i hvert fald for mig at se. Men uanset hvordan det her forslag bliver vendt og drejet, og om det bliver præciseret yderligere til, at det er på offentlige steder, at menstruationsbind og tamponer er til rådighed, så kan Radikale Venstre ikke bakke op om det. Det kan vi ikke, fordi vi mener, at det er udsatte og sårbare kvinder, der bør have det her stillet til rådighed, sådan som det allerede i dag gør sig gældende på herbergerne. Jeg fornemmede bare på hr. Sikandar Siddiques tale, at vi måske kunne nå hinanden i en udvalgsbehandling. Men vi mener, at vi er det helt rette sted i dag.

Hr. Sikandar Siddique.

Jamen tak for at præcisere jeres position. Frie Grønne er selvfølgelig kede af, at Radikale Venstre ikke vil bakke op om det, men jeg fangede den godt første gang i ordførertalen.

Værsgo. En bemærkning? Nej, fint.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)