Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 151:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for anonym anmeldelse ved social kontrol.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Velkommen.

Tak til forslagsstillerne for at rejse en debat om et vigtigt emne. For hvordan skal vi som samfund reagere, når personer, der bor her i landet, modarbejder vores værdier af religiøse grunde? Vi har bygget vores samfund op på gode værdier som frihed og lighed. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve vores liv, selvfølgelig inden for lovens rammer, hvilken uddannelse vi vil tage, hvem vi vil giftes med, og hvem vi eventuelt vil skilles fra igen. Det er en selvindlysende ret for de fleste af os. Desværre må vi konstatere, at der er miljøer i Danmark, hvor særlig kvinder udsættes for negativ social kontrol og udsættes for tvang. Derfor må ingen være i tvivl om, at regeringen i den grad deler ambitionen om at komme social kontrol til livs, og derfor er der allerede taget en række initiativer på området.

Tidligere i år vedtog Folketinget regeringens forslag om at sætte ind over for social kontrol; bl.a. sender vi et klart signal om, at negativ social kontrol er en strafbar handling. Det følger af den henvisning, vi indførte, til negativ social kontrol i straffelovens bestemmelse om psykisk vold.

Derudover har vi kriminaliseret religiøse vielser for personer under 18 år, og vi har gjort det muligt for myndighederne at inddrage eller nægte at udstede pas til et barn, hvis der er grund til at antage, at barnet sendes ud af landet for at indgå ægteskab.

Den nye lovgivning indebærer også, at det at fastholde en person i tvangsægteskab nu straffes med op til 4 års fængsel, og samtidig har vi gjort det strafbart at bakke op om psykisk vold eller religiøse ægteskaber med mindreårige som led i religiøs oplæring.

Regeringen ønsker i udgangspunktet, at udlændinge, der gør sig skyldige i negativ social kontrol, skal udvises fra Danmark. Vi vil ikke have den adfærd i vores frie samfund, og derfor har vi også skærpet udvisningsreglerne. Skærpelsen medfører, at udlændinge, der dømmes for at have fastholdt en anden person i tvangsægteskab, billiget psykisk vold eller et religiøst ægteskab med en mindreårig, kan udvises af landet, uanset hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, naturligvis inden for rammerne af vores internationale forpligtelser.

Endelig har regeringen, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet den 25. januar i år indgået en politisk aftale om social kontrol. Aftalen udmønter 40 mio. kr., som er afsat på finansloven i perioden 2021-2024 , altså 10 mio. kr. om året. Pengene skal bl.a. gå til at opkvalificere fagfolk, jobcentermedarbejdere, lærere, pædagoger og centrale civilsamfundsaktører, så de er klædt på til at opspore, forebygge og håndtere mulige tilfælde af social kontrol.

Sidst vil jeg nævne aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023. Den blev som bekendt indgået kort før jul med et meget bredt mandatmæssigt og partimæssigt flertal i Folketinget. Med aftalen styrker vi indsatsen over for bl.a. ofre for vold i nære relationer, voldtægt, stalking og såkaldt æresrelaterede forbrydelser, herunder forbrydelser relateret til negativ social kontrol. Bl.a. blev vi enige om, at der i alle politikredsene skal oprettes specialiserede teams til at tage sig af sager, der handler om vold i nære relationer og æresrelaterede forbrydelser.

Med det beslutningsforslag, vi så har her, foreslår forslagsstillerne at pålægge regeringen inden udgangen af i år at udarbejde et lovforslag, der sikrer, at man fremover kan indgive anonyme anmeldelser ved social kontrol. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at man allerede i dag kan tippe politiet, hvis man har kendskab til noget, som man mener politiet bør kende til. I den forbindelse kan man vælge ikke at oplyse navn og kontaktoplysninger. Politiet kan tippes via politiets selvbetjeningsløsning, som kan tilgås gennem politiets hjemmeside. »Tip politiet« betragtes dog ikke som en anmeldelse.

I aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som jeg nævnte før, er vi også enige om at undersøge omfanget af årsagerne til, at nogle borgere, eksempelvis unge ofre for partnervold, undlader at anmelde kriminaliteten. Og i den forbindelse vil vi også se på – det har vi aftalt – fordele og ulemper ved anonyme anmeldelser. Bl.a. skal vi belyse de svære retssikkerhedsmæssige overvejelser, som spørgsmålet om anonyme anmeldelser giver anledning til. Vi er altså netop med flerårsaftalen blevet enige om, at vi over de kommende år skal se på spørgsmålet om anonyme anmeldelser. Heri ligger der i sagens natur, at regeringen er indstillet på at foreslå lovændringer på området, hvis der er grundlag for det.

Men det skal ske på det rigtige grundlag, og vi er her inde på et område, hvor vi skal veje nogle meget grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper af over for hinanden. Det er ikke et område, hvor vi kan lave snuptagsløsninger. Med reglerne om anonyme anmeldelser skal der findes en balance, hvor vi på den ene side beskytter vidner og folk, der anmelder forbrydelser, for man skal kunne føle sig helt tryg ved at gå til politiet, f.eks. hvis man er i et voldeligt forhold, mens vi på den anden side må sige, at der jo også er et hensyn at tage til retssikkerheden i forhold til den person, der bliver anklaget, for en straffesag stopper jo sjældent ved anmeldelsen. Og det er vigtigt for tiltaltes mulighed for et effektivt forsvar at kende vidnernes identitet. Man ved jo ikke, om der gemmer sig noget andet under anklagen, f.eks uvenskab, en sammensværgelse, et økonomisk mellemværende eller andet, og det vil tiltalte ikke kunne gøre opmærksom på, hvis vidnet er anonymt.

Men jeg vil gerne gøre det klart, at jeg har den tilgang, at hvis der ligger gode forslag på det her område, skal vi overveje dem. Jeg vil også fremsætte lovforslag, hvis der er grund til det. Jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti, som jo er en af parterne i flerårsaftalen, også bakker op om, at vi laver en undersøgelse af fordele og ulemper ved anonyme anmeldelser, sådan som vi aftalt det, før vi træffer beslutning om lovændringer, så vi ikke haster noget igennem inden årets udgang.

Regeringen kan altså på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget, men vi deler forslagsstillernes ambition om at se på behovet for anonyme anmeldelser i sager om social kontrol, og hvis den kommende undersøgelse viser, at der er grundlag for det, er vi indstillet på at fremsætte forslag om nødvendige lovændringer. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg har nogle spørgsmål til justitsministeren. Til trods for den politiske aftale, der er indgået, er det jo sådan, at eksperter på det her område siger, at der er nogle gevaldige mørketal, altså tal for borgere, der kommer i klemme på den her måde, udsat for social kontrol i et ghettoområde, hvor muslimske indvandrere øver et meget hårdt pres på den enkelte. Der er mange, der bliver udsat for det her, som ikke tør at stå frem, og derfor vil jeg spørge regeringen, hvad regeringen vil gøre ved det. For det er ligesom det råstof, vi har, og når vi fremsætter det her forslag om anonyme anmeldelser, ikke anonyme tips, men anmeldelser, er det jo, fordi vi skal have brudt de her mønstre, der er i parallelsamfundene.

I bermudatrekanten mellem imamen, banderne, forældrene og miljøet er det godt nok svært at stå frem og komme med en anmeldelse mod alle dem, der er tæt på en. Men ikke desto mindre er der kvinder, der bliver tvunget ind i ægteskab, bliver tvunget ind i forhold eller bliver tvunget væk fra forhold, hvor det er fuldstændig urimeligt.

Så hvad har regeringen tænkt sig at gøre mere? For vi tror på i Dansk Folkeparti, at der er brug for at gøre mere. Ellers løser vi ikke opgaven.

Ministeren.

Jamen det tror vi jo også på, og det var bl.a. også derfor, vi lavede den aftale, som jeg nævnte, med Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at blive bedre til at opspore og forebygge og håndtere mulige tilfælde af social kontrol. Jeg synes også bare, at vi bliver nødt til at have respekt for det forhold, at anonyme anmeldelser jo kan have nogle retssikkerhedsmæssige problemer, bl.a. om en anmeldelse bliver indgivet, fordi man er uvenner. Og der er jo ikke meget vundet ved, at man kan indgive en anonym anmeldelse, men at man, hvis sagen så kommer til at glide, skal stå frem alligevel, for så er ens identitet jo eksponeret. Derfor bliver man nødt til at overveje, hvordan man kan komme ud over det problem.

Lad os tage det eksempel, som hr. Naser Khader har frembragt nogle gange, med nogle unge drenge, der ikke tør anmelde forbrydelser, de har været udsat for. Hvis de laver en anmeldelse, men efterfølgende skal vidne mod gerningsmanden i retten, er de jo eksponeret, og derfor er der altså nogle overvejelser, som vi bliver nødt til at komme igennem, før man bare kan sige, at anonyme anmeldelser er svaret.

Spørgeren.

Altså, selvfølgelig er der nogle overvejelser omkring det her. Men vi må også bare sige, at når vi som folketingsmedlemmer får beretninger fra borgere, som siger, at de egentlig gerne vil anmelde forskellige forhold omkring præcis de her ting med social kontrol, hvor en gruppe muslimske bandemedlemmer har tvunget dem til forskellige ting og sager, men hvor de ikke tør, fordi de jo skal levere navn, adresse, bopæl osv., når de indleverer anmeldelsen, så har vi et problem, så har vi et problem. Og det handler egentlig ikke så meget om uvenskaber og små og store tvister. Det handler jo i virkeligheden om rene trusler, hvor man bliver truet til tavshed, og hvor man simpelt hen ikke tør, og det er der, vi gerne vil have fat med det her forslag.

Ministeren.

Men den problemstilling er jeg enig i. Altså, jeg er også selv blevet præsenteret for eksempler på sådan en type adfærd, som vi så absolut skal imødegå. Jeg siger bare, at måske er det ikke så let, at man kan løse det ved at sige, at vi bare skal have anonyme anmeldelser, for der er nogle overvejelser, som ligger i forlængelse af det. Dels er der det der med, om man i virkeligheden kan opretholde anonymiteten, dels om man kan forestille sig, at der bliver lagt falske lod i vægtskålen i en eller anden form, hvis man kan lave anonyme anmeldelser. Så det handler mere om at komme ud over de komplikationer, som der er.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Vi har meget, meget store problemer med social kontrol, og særlig i nogle indvandrermiljøer har vi massive problemer. Jeg synes, der er en tendens til i debatten at fremstille unge sådan, at hvis man kommer med en indvandrerbaggrund, taler flydende dansk, har en uddannelse, har et job, så er man pr. definition velintegreret. Desværre oplever vi jo nogle unge kvinder, der faktisk har en rigtig god uddannelse, har et job, stadig væk være underlagt social kontrol – nogle familiemønstre, nogle sociale mønstre, der gør, at man ikke kan færdes frit, at man ikke har retten til selvbestemmelse over eget liv.

Det fylder for lidt i vores debat, og jeg tror, der er behov for, at vi kommer endnu dybere ned i den problemstilling og også får det på bordet, fordi det i virkeligheden er et frihedsbrev til de her unge kvinder – der er også unge mænd, der er underlagt social kontrol, sagt for god ordens skyld.

Men når jeg siger, at det er et frihedsbrev, så er det et frihedsbrev, altså en insisteren på, at ingen i det her samfund, som jo bygger på det, vi er stolte af, nemlig gode danske kerneværdier om, at man har mulighederne for at udfolde sig, skal begrænses af nogle andres kontrol over ens liv. Det skal gælde alle, og det skal altså også gælde nogle af de unge, der vokser op med en anden kulturel og religiøs baggrund, som desværre sætter nogle begrænsninger for dem.

Derfor er det godt, at det også fyldte noget i vores politiaftale, hvor en meget, meget bred kreds af Folketingets partier jo var enige om, at det skulle vi sætte ind over for. Justitsministeren har allerede redegjort for en række initiativer, som vi har taget, efter at vi kom til regeringsmagten for snart 2 år siden. Og derfor er det jo godt, at vi følger op på det arbejde i politiaftalen.

Nu har Dansk Folkeparti så valgt at fremsætte et beslutningsforslag, som jo, må man sige, rummer en del af det, der ligger i det, vi aftalte i fællesskab i politiaftalen. Og på den måde kunne vi jo få mange gode beslutningsforslag under behandling her i Folketingssalen, for det er virkelig en god politiaftale. Og det er så bare en anledning til at fejre det og så konstatere, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, men vi glæder os over, at vi i substansen og indholdsmæssigt sådan set er dækket ind i forhold til det arbejde og den aftale, vi indgik før jul. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Jeppe Bruus. Derfor går vi over til hr. Morten Dahlin fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak til formanden fra Enhedslisten – De Rød-Grønne. Social kontrol er et skræmmende fænomen, som vi desværre må anerkende er ret udbredt. Det er det jo desværre særlig i indvandrermiljøerne. Og som forslagsstillerne egentlig ret klogt skriver i bemærkningerne til beslutningsforslaget, er de tilfælde, vi kender til, formentlig kun toppen af isbjerget. Der findes med al sandsynlighed en hel underskov af grelle eksempler, som aldrig nogen sinde når til offentlighedens kendskab.

Alligevel, på trods af det, har vi været vidner til utallige eksempler på, hvordan særlig kvinder underlægges social kontrol på en måde, der vist bedst kan beskrives som middelalderlig. Vi har kunnet læse om kvinder, der er blevet nægtet skilsmisse af imamer, og som derfor bliver fastholdt i voldelige ægteskaber stik mod deres vilje. Og helt ærligt, i Danmark skal det selvfølgelig aldrig nogen sinde være en imam i Vollsmose, der bestemmer, hvem man skal leve sit liv med.

Så selv om vi kun kender til toppen af isbjerget, så findes der rigtig mange eksempler på social kontrol. Om det er indvandrerkvinder, der ikke må tage alene på jobcenteret uden deres mand; om det er unge kvinder, der bliver påduttet et tvangsægteskab med en mand, de ellers aldrig selv havde valgt; eller om det er den homoseksuelle indvandrerdreng, der ikke må holde i hånd med sin kæreste på gaden – det er alt sammen totalt uacceptabelt.

I Venstre mener vi, at der skal slås hårdt ned på social kontrol, også hårdere end der bliver i dag. For social kontrol er dybest set en begrænsning af den personlige frihed, som er en kerneværdi for os. Det er derfor, vi har fremsat en lang række forslag til netop at styrke bekæmpelsen af social kontrol, eksempelvis ved at stramme loven, så negativ social kontrol bliver en skærpende omstændighed ved overtrædelser, lidt ligesom man kender det fra hadforbrydelser.

Derfor er vi også positivt indstillet over for det her forslag. Det er vi, selv om vi anerkender de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er i at kunne anmelde noget anonymt. For helt grundlæggende er det jo et sundt princip, at man står ved de anmeldelser, man foretager.

Men her anerkender vi også, at principperne, når det handler om social kontrol, selvfølgelig bliver en smule udfordret, for det ligger jo i selve det der begreb at udføre social kontrol, at man netop kontrollerer andre menneskers handlinger, herunder også hvem de anmelder. Derfor er vi indstillet på at indgå i en drøftelse af, hvordan man kan øge trygheden ved anmeldelse af social kontrol. Måske skal man endda lave en helt ny model for, hvordan man anmelder social kontrol, for jeg tror, de fleste kan sætte sig ind i, at det jo som offer kan være ganske svært og ganske utrygt at anmelde gerningsmanden, der ofte er en i den nære omgangskreds. Det kan være ægtefælle, det kan være familie, det kan være nære bekendtskaber.

Så derfor kan vi godt støtte beslutningsforslaget, men vi kan også høre på ministeren, at det kan regeringen ikke. Derfor kunne man jo måske mingelere det, så det lander i en beretning, som et flertal i Folketinget kan bakke op om. Men vi kan godt støtte forslaget. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor iler vi videre til Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, og også tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget her i dag. Jeg tror, vi kan være fælles om interessen for at gøre noget ved social kontrol, og jeg er også rigtig glad for, at der er fornyet fokus på det.

Vi har jo i SF igennem tiderne fremsat adskillige forslag på området, og senest har vi også haft et forslag om at se på social kontrol som psykisk vold. Og det kom jo også med i politiforliget, og jeg tænker, at vi vil se et forslag på det inden længe.

Der er jo ingen tvivl om, at social kontrol er uhyrligt, det er forfærdeligt, og at det sætter nogle dybe ar i de kvinder, og mænd, skal det siges, det går ud over. Der kan være kvinder med minoritetsbaggrund, mænd med minoritetsbaggrund, unge som gamle, som simpelt hen ikke får lov til at leve det liv, som de gerne vil, fordi formørkede kræfter synes, at det liv måske er for dansk. De bliver udsat for trusler, psykisk vold, envejsbilletter til fremmede lande, hvor de sidder fanget.

Der er talrige eksempler på, at vi i Danmark ikke har haft de nødvendige værktøjer til at modarbejde social kontrol, og hver dag, vi ikke finder en løsning på det, svigter vi nogle dybt sårbare mennesker. Og det gælder i øvrigt ikke kun miljøer med minoritetsbaggrund, det gælder sådan set også ekstreme kristne miljøer, hvor der kan være en voldsom social kontrol. Begge dele er skadeligt.

Jeg kan bare være i tvivl om, om det her forslag er et af de nødvendige værktøjer. Lige nu er det f.eks. muligt, når det handler om et barn eller en ung, at underrette kommunen anonymt, hvis man mener, at børn og unge udsættes for overgreb. Og derefter har kommunen faktisk en pligt til at handle på det. Det er en mulighed, som jeg faktisk selv har gjort brug af en situation, hvor jeg var voldsomt bekymret for et barn. Det var godt nok en anden situation end social kontrol, men det viser, at der er en mulighed for at fortælle kommunen om det her og være anonym og sikre, at der sker noget. Så vi har i hvert fald som minimum et regelsæt, som hjælper børn og unge.

Man må så bare sige, at selv om vi har anonyme underretninger, har det nok ikke helt betydet, at vi, hverken i ekstreme kristne eller muslimske miljøer, er kommet i mål med, at børn ikke har været udsat for at blive sendt på f.eks. genopdragelsesrejser, eller at de får bestemt, hvem de må se, og hvordan de skal opføre sig.

Der skal nok andet og mere til end det, at man kan lave anonyme anmeldelser eller underretninger, og bl.a. derfor har vi også foreslået redskaber som forbedret seksualundervisning, som skal forebygge, flere krisecenterpladser tæt på de store udsatte boligområder og kriminalisering af flere forskellige forhold.

Personligt ville jeg også gerne have, at der var mere retshjælp at få tæt på de udsatte boligområder, fordi det ville betyde, at nogle af de her mennesker, som vil ud af kontrollerende forhold, kan få hjælp til at få i hvert fald et retsligt overblik over de muligheder, de har. Og den rådgivning skal selvfølgelig også være anonym.

Når det så handler om voksne, synes jeg, det er en lidt anden sag. De har valgt, og vi har også hjælpemuligheder. Det handler om at gribe dem. Og udfordringen kan jo være at tage beslutningen om at forlade en kontrollerende ægtemand. Det ser vi jo også i almindelige partnervoldssager, hvor det kan være enormt svært at tage det skridt at komme ud af volden og tage imod den hjælp og det apparat, der faktisk er. Og derfor kan en anonym anmeldelse også blive et slag i luften, hvis ikke de rigtige støttemuligheder er til stede.

Derudover tænker jeg, at man skal være meget varsom med at bruge anonyme anmeldelser i de her sager i det hele taget. Det bør i hvert fald undersøges meget nærmere, og så skal det jo ses i, tænker jeg, sammenhæng med anonyme anmeldelser på hele overgrebsområdet.

Der er jo også, skal man huske på, en risiko for, at man anmelder en, man er sur på. Og så kan det gøre ondt værre, fordi kontrollen kan stige ligesom også mistænkeliggørelsen af mennesker omkring den udsatte, hvis det ikke gribes an på den helt rigtige måde, og vedkommende så ender med at blive hos den kontrollerende partner.

Så det bliver måske i virkeligheden en sag om, hvorvidt man støtter muligheden for at lave anonyme anmeldelser i det hele taget. Og det er vi i SF ikke så begejstrede for, selv om vi er enige i, at social kontrol skal tackles.

Så det bliver et nej tak til det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen.

Det, der bringer mig til at stille et spørgsmål, er fru Karina Lorentzen Dehnhardts udsagn om, at det her findes i såvel indvandrermiljøer som ekstreme kristne miljøer, og der kommer jeg i tvivl om, om SF forstår forskellen på det, som er lovligt, og det, som er ulovligt, for det er ulovligt at true med vold eller andre ulovlige ting, hvis man ikke gør, som familien siger. Selv om det er usympatisk, er det ikke ulovligt, hvis man i Jehovas Vidner f.eks. siger: Hvis du forlader Jehovas Vidner, så vil vi ikke længere have noget med dig at gøre. Begge dele kan kaldes social kontrol. Men det er det at true med vold eller at udøve vold, som er ulovligt, mens det andet faktisk er lovligt. Forstår SF det?

Ordføreren.

Ja, det forstår SF sådan set meget fint. Jeg tænker bare, at vi kan komme ud i noget med elementer af tvang, som jo også er ulovligt, og der tror jeg i hvert fald, at vi kan risikere, at der også eksisterer forhold, hvor der lægges enormt meget pres på medlemmer, og hvor det kan være tæt på eller i hvert fald i grænselandet til ulovlig tvang. Og det er jo også en form for social kontrol.

Spørgeren.

Jeg synes, at det er ekstremt usympatisk, hvis man i f.eks. Jehovas Vidner siger til børn, at hvis I forlader Jehovas Vidner, vil vi, jeres forældre, ikke længere have noget med jer at gøre. Det er ekstremt usympatisk, men det er ikke ulovligt.

Når nu fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger, at det her også foregår i kristne miljøer, kan ordføreren så give et eksempel på, at der er foregået ulovlig social kontrol i kristne miljøer i Danmark?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke lige umiddelbart give noget eksempel på, men jeg tror jo, at det, der er udfordringen, er, at man ikke altid får eksemplerne op til overfladen, og det er jo et af problemerne ved social kontrol, nemlig at det er noget, der foregår i det skjulte. Jeg kan bare være rigtig meget i tvivl om, om det her redskab er det, der kan afhjælpe den situation.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kristian Hegaard fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på negativ social kontrol. Negativ social kontrol skal bekæmpes. Ingen skal begrænses i at leve et frit liv. Derfor indgik regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i januar en aftale om udmøntning af midler fra finansloven til bekæmpelse af negativ social kontrol. Her styrkede vi bl.a. uddannelsen af frontmedarbejdere, der i skoler og på uddannelser er tæt på dem, der kan opleve negativ social kontrol, så det så tidligt som muligt kan spores. Samtidig styrkes den nationale taskforce, der er med til at handle på konkrete sager, og vi styrkede også den frivillige indsats, for der findes både frivillige organisationer og medarbejdere, typisk på ens skole og uddannelse, man kan gå til og i mange tilfælde anonymt, hvis man oplever negativ social kontrol. Derfra kan man både få hjælp og vejledning.

Derfor, når man så læser det her konkrete beslutningsforslag om anonyme anmeldelser ved social kontrol, får man umiddelbart tanken, at jamen selvfølgelig skal man kunne det. Men det, som er det mere principielle, og som der skal tages stilling til lige her, er, om der skal kunne ske anonyme anmeldelser i forbindelse med en straffesag, i dette tilfælde straffesager vedrørende negativ social kontrol. I dag har vi det klare princip, at forurettede og vidner ikke er anonyme, og det er, bl.a. fordi man i forbindelse med en retssag skal kunne forsvare sig mod noget, hvis man er mulig gerningsperson og tiltalt. Og hvis man ikke ved, hvad det er, man forsvarer sig imod, så bliver retssagen og retssikkerheden noget uklar.

Derfor er det også fint, at vi sammen med de fleste partier i Folketinget i forbindelse med politiforliget har aftalt at undersøge anonyme anmeldelser nærmere. For måske er negativ social kontrol en kriminalitetstype, hvor vi skal åbne en dør for anonyme anmeldelser, hvis man samtidig kan sikre, at det sker på en retssikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Netop derfor kommer vi heller ikke til at støtte nærværende beslutningsforslag, men vi er bestemt fra Radikale Venstres side tilhængere af at styrke indsatsen mod negativ social kontrol, herunder det at kunne gå til det offentlige med sin sag og sine oplevelser, så vi får flere mennesker ud af negativ social kontrol og ind i et frit liv med frie valg.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke nogen, der har bedt om en kort bemærkning, så vi kan gå videre til næste ordfører, og det er fru Rosa Lund fra Enhedslisten – De Rød-Grønne, der i øvrigt ingen formand har. Værsgo.

Tak. Det var en stor dag, da Danmark endelig fik en lov, der kriminaliserer psykisk vold. Det er et område, som i alt for mange år slet ikke har haft noget fokus. Og psykisk vold hænger jo ofte sammen med negativ social kontrol, og derfor var det også vigtigt for Enhedslisten at få skrevet ind i bemærkningerne til loven, at psykisk vold altså også er negativ social kontrol. Derfor bakker vi også op om, at det nu bliver skrevet ind i lovteksten og ikke bare står i bemærkningerne.

Negativ social kontrol er jo desværre ikke kun noget, der eksisterer i minoritetsmiljøer, men vi ved, at det særlig eksisterer i minoritetsmiljøer. Det er desværre noget, som kan ramme alle steder i samfundet, men jeg tror sådan set, at der i minoritetsmiljøer er behov for at gøre en helt særlig indsats.

I Enhedslisten ønsker vi ikke, at nogen skal udsættes for negativ social kontrol. Vi er modstandere af tvang, og vi er sikre på, at vi med en stor forebyggende indsats kan arbejde meget målrettet imod negativ social kontrol, som desværre alt for mange kvinder, men også alt for mange unge er udsat for. Det gælder jo generelt for negativ social kontrol, at vi skal sørge for, at der er støtte, og at vi skal sørge for, at der er steder, hvor man ved man kan gå hen, hvis man bliver udsat for det. Og derfor er jeg også rigtig glad for, at det i finansloven lykkedes os at komme et lille skridt ad vejen i forbindelse med både at sikre, at der er steder, man kan få beskyttelse, men også at det fagpersonale, der er omkring unge mennesker, faktisk bliver uddannet til at kunne spotte negativ social kontrol, så vi kan få det stoppet i tide.

Ud over at vi satte penge af til et krisecenter til beskyttelse af unge, der tilhører en dobbeltminoritet, da vi jo desværre ved, at unge, som både har meget stærkt religiøse forældre, men også er f.eks. homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede, i høj grad udsættes for negativ social kontrol, så lykkedes det jo også at få sat penge af til at lave den her efteruddannelse. Det er jeg glad for.

Jeg er også rigtig glad for, at Dansk Folkeparti tager problemet med negativ social kontrol op i dag. Det er rigtig vigtigt, at man som offer for en forbrydelse skal kunne føle sig tryg ved at henvende sig til politiet. Og af den grund er jeg også rigtig glad for, at vi i politiforliget, Enhedslistens første, fik sat penge af til efteruddannelse af betjente, så de er bedre rustet til at håndtere f.eks. psykisk vold og seksualforbrydelser, som jo også tit er en del af negativ social kontrol. Men jeg tror desværre ikke, at anonyme anmeldelser til politiet løser noget. Så er der i hvert fald et eller andet, som er fuldstændig misforstået, for hvis man ikke tør anmelde sin egen sag til politiet, tør man heller ikke anmelde den anonymt. Så skulle man forestille sig, at folk anmelder, at de har været udsat for negativ social kontrol, anonymt, men har det helt fint med at fortælle om det, når de så bliver afhørt? Det har jeg svært ved at se for mig. Og jeg frygter faktisk, at Dansk Folkepartis forslag her vil gøre situationen værre.

Negativ social kontrol eksisterer ofte i miljøer, hvor der er meget rygtedannelse og rygtespredning, og hvis man anmelder anonymt, tror jeg faktisk, at den negative sociale kontrol kan komme til at gå endnu hårdere ud over den person, som det i forvejen går ud over, hvad enten det er en mand eller en kvinde eller en ung. Det frygter jeg at det her forslag vil betyde. Så jeg tror faktisk, at Dansk Folkepartis forslag vil forværre situationen, og det er der jo ikke nogen af os der er interesseret i.

Jeg tror, vi skal tage fat i nogle andre virkemidler for at komme negativ social kontrol til livs, f.eks. skal vi sikre, at kvinder, som er i Danmark på deres mands opholdstilladelse, får deres egen opholdstilladelse, så de ikke mister deres opholdsgrundlag, når de bliver skilt fra ham. Vi skal f.eks. sikre, at unge mennesker ikke mister deres opholdstilladelse, hvis de skulle stå i den ulykkelige situation, at de bliver sendt på genopdragelsesrejse og derfor aldrig kan komme tilbage, fordi de mister deres opholdsgrundlag, bl.a. på grund af stramninger, som Dansk Folkeparti selv har været med til at lave. Det tror jeg at vi skal rulle tilbage, og vi skal kigge på, hvordan vi kan give de her unge mennesker og kvinder i minoritetsmiljøer flere rettigheder, så de kan sige fra over for den negative sociale kontrol. Og det håber jeg meget at Dansk Folkeparti vil være med til at kigge på, og jeg kan afsløre, at Enhedslisten i et andet folketingsudvalg har et forslag på vej om netop det. Så det får vi lejlighed til at diskutere.

Så vi kan ikke støtte forslaget, men vi støtter varmt, at vi nu tager og bliver ved med at tage en debat om, hvordan vi stopper negativ social kontrol.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Der er et eller andet med, at når man på venstrefløjen støder mod nogle konflikter i den politik, man har, og de udfordringer, man ser i virkeligheden, begynder man at finde på nye termer, nye navne for det, som man taler om. Ordføreren nævner minoritetsmiljøer og siger, at der er nogle minoritetsmiljøer, hvor vi har brug for at gøre noget særligt i forhold til negativ social kontrol. Kunne ordføreren ikke være lidt mere specifik om, hvad det er for minoritetsmiljøer, ordføreren taler om.

Ordføreren.

I min betragtning er det stærkt religiøse, islamistiske miljøer, fru Pernille Vermund.

Fru Pernille Vermund.

Se, det var jo dejlig, klar tale. Og med den dejlige, klare tale bliver jeg nødt til at spørge om noget: Tror ordføreren, at der kommer mere eller mindre negativ social kontrol i Danmark, hvis man tilfører flere ekstremt islamistiske mennesker til vores samfund?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et lidt underligt spørgsmål, fru Pernille Vermund. Jeg ved jo godt, hvad det er, fru Pernille Vermund egentlig spørger om. Fru Pernille Vermund spørger om Enhedslistens udlændingepolitik, men vores udlændingepolitik er jo ikke at kigge rundt i verden og sige: Lad os lige plukke de allermest islamistiske mennesker. Vores udlændingepolitik er: Lad os overholde de konventioner og aftaler, som vi er en del af, lad os tage flere kvoteflygtninge, lad os bruge FN's kvoteflygtningesystem mere. Og der er det nu engang sådan, fru Pernille Vermund, at vi ikke diskriminerer mellem religioner.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er hr. Mads Andersen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu har jeg efterhånden hørt alle tale om, at det her med social kontrol og negativ social kontrol er noget rigtig skidt, og at vi skal det til livs. Så kan det godt være, det er mig, der er uerfaren i salen her, men jeg tænker jo, at vi ikke kan gøre for meget, så lad os bare komme derudad.

Uanset hvad er det noget rigtig skidt, når mennesker ufrivilligt fastholdes i en tro eller et forhold, en familie eller en hverdag, som de ikke ønsker at være en del af. Frihed og tryghed til den enkelte borger i Danmark er nu engang noget af det fornemste, vi kan bidrage til herindefra. Noget af det, som vi har sloges med i mange år i forhold til social kontrol og negativ social kontrol, er den manglende viden. Igen og igen hører vi fra organisationer og eksperter, at det, som kommer for dagens lys, kun er toppen af isbjerget. I så fald er det det ene isbjerg, vi i virkeligheden skal gøre meget for at få smeltet, og et af elementerne, som der kunne arbejdes med, er faktisk det, som forslaget her stiler imod.

At der kan anmeldes anonymt for at hjælpe et offer for social kontrol, anerkender vi kan være én måde at hjælpe ofrene på, og selv om det ikke løser alle udfordringer, giver det i hvert fald mulighed for, at flere sager kommer frem og bliver behandlet, så vi kan hjælpe mennesker, som er udsat for social kontrol. Jo klogere vi bliver på området, jo flere indsatser kan der sættes i gang.

Vi er også godt med på, at det her forslag har den udfordring, at det her med anonyme vidner har et lille issue i forhold til at være forbundet med opretholdelse af den generelle retssikkerhed, og der er måske en knast der, som vi skal have fundet en løsning på, og det mener vi selvfølgelig også er nødt til at blive afdækket yderligere.

Vi kan sagtens støtte forslaget, som det ligger her, med den knast, og vi er også med på Venstres forslag om en beretning, hvis ikke der kan findes flertal for forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Med migrationen fra de muslimske lande følger ofre for negativ social kontrol. Antallet af anmeldelser for såkaldte æresrelaterede forbrydelser har de seneste år været stigende. Den islamiske kultur svækker særlig piger og kvinders rettigheder og frihed, men også drengebørn og unge mænd er underlagt former for social kontrol, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder, bl.a. af hensyn til familiens ære. Overvågning, sanktioner, trusler om vold eller udstødelse fra familie og nære relationer fastholder mennesker i forhold med mistrivsel og undertrykkelse. Det skal vi ikke acceptere i Danmark. Vi må insistere på, at vi i Danmark kan leve frit, og at islamiske normer og værdier ikke skal have indflydelse i samfundet. Derfor har et stort borgerligt mindretal på initiativ fra Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre, for ganske nylig opfordret regeringen til at fremsætte et lovforslag, der skriver social kontrol direkte ind i straffeloven, sådan at domstolene kan skærpe straffen, hvis en forbrydelse er sket som led i social kontrol. Det håber vi regeringen vil handle på, selv om der desværre ikke var opbakning til forslaget fra venstrefløjen.

I Nye Borgerlige mener vi, at udlændinge, der dømmes for kriminalitet i Danmark, skal udvises konsekvent og efter første dom. Det gælder naturligvis også for udlændinge, der udøver og dømmes for social kontrol. Med beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, ønsker DF at indføre en mulighed for anonym anmeldelse ved social kontrol. Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at man med alle midler ønsker at komme social kontrol til livs, og det kan jo umiddelbart synes sympatisk. Men anonyme anmeldelser kommer også med en pris. Fra skatte- og socialområdet kender vi brugen af anonyme anmeldelser, og her kan borgerne anonymt anmelde forhold om familie, naboer og kolleger, og hvem vi ellers støder på. Vi opfordres med andre ord til at gå og stikke hinanden, som man kan kalde det, hvis vi bliver opmærksomme på eller tror, at vi er opmærksomme på mistænkelige forhold, og myndighederne er så pålagt at behandle disse anmeldelser.

En anmeldelse er nemlig ikke bare et tip til politiet, en anmeldelse indebærer en positiv pligt for myndighederne til at behandle sagen materielt, mens et tip kan forfølges eller ignoreres. De anonyme anmeldelser kan ikke tillægges selvstændig betydning ved afgørelsen af en sag, kun som en anledning til at undersøge sagen nærmere. Men ifølge lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone bliver de anonyme anmeldelser ofte tillagt betydning. Det svækker retssikkerheden for den anklagede og skaber i vores øjne en retstilstand, som er betænkelig. Med det for nylig indgåede politiforlig har vi aftalt at se på fordele og ulemper ved anonyme anmeldelser i forbindelse med en undersøgelse af omfanget af og årsagerne til, at borgere, eksempelvis unge og ofre for partnervold, undlader at anmelde kriminalitet. Resultatet af den undersøgelse ser vi frem til at modtage som et af flere partier i politiaftalen.

I Nye Borgerlige ønsker vi en kultur, hvor forbrydelser kan anmeldes, og hvor lovlydige borgere kan leve frit uden frygt. Vi ønsker ikke et samfund, hvor vi lader indflydelsen fra den islamiske kultur fremme en stikkerkultur blandt borgerne i Danmark. Når vi kender resultatet af den undersøgelse, som vi med politiforliget har besluttet at igangsætte, vil vi tage stilling til, hvorvidt det vil være proportionalt og gavnligt at udvide muligheden for at anmelde anonymt. Men på nuværende tidspunkt og i den situation med manglende viden, som vi står med i øjeblikket, kan vi desværre ikke støtte forslaget fra DF.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg synes jo bare, det er lidt ærgerligt, hvis Nye Borgerlige ikke kan støtte det her forslag. Vi samler jo på støtter til forslaget, og jeg er glad for, at både Konservative og Venstre bakker op, og jeg forstår egentlig ikke, hvorfor fru Pernille Vermund ikke vil være med til at udvise flere af dem, der står bag negativ social kontrol i de muslimske miljøer. Sagen er jo, at vi har en bermudatrekant, f.eks. i Vollsmose, bestående af nogle imamer, nogle bander og nogle forældre, der udøver negativ social kontrol over for deres børn og deres unge og også tit deres ægtefæller. De kan ikke slå sig fri, de kan ikke blive fri for det regime, som de er udsat for. Derfor vil jeg godt spørge fru Pernille Vermund: Hvis vi kunne komme til at udvise flere udenlandske imamer og udenlandske voldelige mænd på baggrund af det her forslag om anonyme anmeldelser, skulle vi så ikke bare gøre det? Skulle vi så ikke bare indføre det?

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, lyder det jo besnærende, når man kun ser den ene side af medaljen. Men bagsiden af medaljen er jo, at det her ikke er lovgivning, som kun gælder i de islamiske miljøer. Det er også lovgivning, som kommer til at gælde for ordføreren, for mig selv og for andre familier. Vi ved, at der sidder fædre derude, som har svære sager i Familieretshuset om børn, som de mister forældreretten over, og hvor der indimellem er mødre, som bruger kneb, som ikke er særlig rare, bare for at få retten over deres børn. Det er ét eksempel. Et andet eksempel kunne være hele den her – hvad skal jeg sige – chikane, der generelt kan være af tidligere partnere, eller hvad der ellers måtte være.

Så derfor vil vi rigtig gerne vide, hvilke muligheder der er, og hvad omfanget af problemet er, så vi ikke får lavet endnu en lappeløsning, som går ud over en masse danskere, og som skaber en stikkerkultur, men som reelt ikke løser problemerne. Jeg siger ikke, at det ikke vil løse problemerne. Jeg siger bare: Lad os nu få den viden på bordet, som vi har bedt om i politiforliget, og så tage en beslutning på et mere oplyst grundlag.

Tak. Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, det er glimrende at undersøge ting, men jeg synes ikke, vi behøver at undersøge ret meget for at konstatere, at vi har nogle meget lukkede parallelsamfund bestående af muslimske indvandrere, som næsten gør det umuligt at få integrationen til at køre. Det tror jeg sådan set vi er enige om. Så er det bare, at vi i Dansk Folkeparti siger: Hvis vi skal have de her miljøer brudt op og have udvist nogle af dem, som ikke gider Danmark, og som undertrykker deres ægtefælle og deres børn, skulle vi så ikke se at få gjort noget ved det? Jeg tror ikke på, at det, som regeringen har lavet sammen med venstrefløjen, kommer til at få den helt store effekt, så derfor er det vigtigt, hvis Nye Borgerlige sammen med Venstre og Konservative kan lægge et pres på regeringen og få gennemført noget, der trods alt kommer til at virke.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke kun regeringen og venstrefløjen, der har indgået den aftale om politiforliget, hvor vi netop har aftalt at få undersøgt det her. Jeg må erkende, at efter de mange år, der er gået, hvor man har forsøgt at løse udlændingepolitikken fra bunden, men hvor man har chikaneret en masse danskere og alligevel ikke fået løst de reelle problemer, er jeg blevet en lille smule allergisk over for forslag, som vi ikke kender de reelle konsekvenser af, og som åbenlyst også kan få konsekvenser for danskere som sagt på grund af det her, vi kan kalde en stikkerkultur eller andet. Jeg kan også levende forestille mig etnisk danske kvinder, som kan være intrigante nok til at benytte det her mod deres eksmænd.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Tak for det. Begrebet social kontrol er et meget bredt fænomen, som i min optik dækker alt fra noget, man kunne kalde noget positivt noget, som er opdragelse og vejledning og gode råd i vennekredsen osv., til noget meget, meget negativt, som er der, hvor man kontrollerer andre mennesker, herunder familiemedlemmer, ved at true med vold eller udøve vold. Mellem de to yderpunkter findes også noget andet, hvor man ikke direkte gør noget ulovligt, men hvor den sociale kontrol fra forældre til børn f.eks. alligevel er så dybtgående, at man må sige, at selv om hver handling i sig selv ikke udgør en ulovlighed, så gør mængden af handlingerne forældrene uegnede til at være forældre, og deres børn har bedst af at blive anbragt.

Det her forslag fra Dansk Folkeparti handler i min optik om de direkte ulovligheder, hvor unge og børn og kvinder, som det jo primært er, men også unge mænd, som er under indflydelse af ældre mænd i områderne, kan anmelde til myndighederne anonymt, hvis de føler sig truet eller er udsat for vold. Vi taler naturligvis primært om muslimske miljøer, som det her foregår i, for det er der, vi hører eksemplerne. Det er ikke, modsat hvad SF's ordfører sagde for nogle minutter siden, i kristne miljøer, at vi hører om, at folk trues med vold og værre ting, hvis de ikke gør, som de kristne miljøer befaler.

Vi synes, det lyder som et godt forslag, og vi synes, det lyder som et gennemarbejdet forslag, at man i de her miljøer skal have mulighed for at gå anonymt til myndighederne og sige: Der er noget, der foregår her, som er ulovligt, men jeg tør ikke stå ved det ved navns nævnelse, men jeg vil gerne have, I undersøger det og prøver at dykke ned i det. Vi synes, det virker som en nødvendighed at have sådan en regel, og derfor bakker vi op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne. Hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak til Folketinget for behandlingen af det her forslag. Jeg synes jo, at vi havde en god og saglig behandling af forslaget, og jeg siger også tak for støtten til først og fremmest Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Jeg håber sådan set også, at Nye Borgerlige kommer til fornuft, for det er jo vigtigt i de her sager, hvis vi skal have brudt de her parallelsamfund op, og det er et tungt, sejt arbejde, at tage hele redskabskassen frem og finde de rigtige redskaber. Vores vurdering efter at have arbejdet med det her en del år er, at der desværre er brug for ekstra kras medicin i de her parallelsamfund, hvis vi overhovedet skal få nogen til at tale om, hvad der foregår. Det er der så heldigvis nogle, der har gjort anonymt – apropos – i artikler, der har været her hen over efteråret og også her i foråret. Både Berlingske og TV 2 har sat fokus på det her og har fortalt os om de her horrible eksempler, hvor kvinder bliver tvunget til det ene og det andet og det tredje og har store komplikationer med skilsmisser og sådan noget, og hvor man har blandet imamer og bander ind i sagerne i en meget uskøn cocktail. Det lægger et pres og et tryk og skaber en umulig situation for de her kvinder, der prøver at bryde ud af miljøerne. Hvis de skal have nogen som helst chance for det, ja, så tror vi på i Dansk Folkeparti, at vi skal have anonyme anmeldelser, så man får lov til at sige, hvad man vil, over for politiet på en måde, hvor det står klart, at man ikke bagefter kan jages vildt af dem, der også via diverse advokater prøver at få indsigt i, hvad der ligger til grund for anmeldelsen.

Jeg tror ikke, de her miljøer overhovedet er i tvivl om, på nogen som helst måde, at de gør noget skidt, og at de gør noget forkert, men det er meget svært at få åbenhed omkring det, når man bliver truet til tavshed. Sagen er jo altså, at social kontrol har til hensigt netop at fratage andre retten til et eget frit liv. Det er et primitivt fænomen og normalt ikke noget, vi kender til fra Danmark. Men det er noget, der er kommet til os, og det forekommer tilsyneladende i stor stil i vores indvandrermiljøer i Danmark, og det skal bekæmpes med alle midler. Hvis vi skal tage et opgør med social kontrol, skal vi være klar over, at det er ekstremt svært at gøre det, og at det kan få meget voldsomme konsekvenser, ikke bare for dem, der er udsat for det, men også for dem, der anmelder det, de har været udsat for. Det kender vi jo sådan set også fra vores eget lille liv i dagligdagen, altså at det kan være svært at anmelde naboen for at udøve social kontrol over for datteren eller sønnen, fordi det måske er forbundet med nogle omkostninger, hvis man vælger at gøre det. Vi ved også, at rigtig mange har svært ved at turde anmelde f.eks. deres egne familiemedlemmer for social kontrol, og det betyder så, at døtre eller for så vidt sønner flytter og prøver på at få en ny identitet eller andet og beskytte sig ad den vej, og det er selvfølgelig ikke nogen løsning på den lange bane. Så hvis man kan foretage anonyme anmeldelser, vil det være det, der gør, at der kommer flere anmeldelser, og man får brudt flere miljøer op på den her måde.

Så vi skal egentlig samle på løsninger, og vi skal samle på redskaber, og der tror vi på, at anonyme anmeldelser kan være et skridt i den rigtige retning. Derfor ønsker vi at indføre det, for frygten for at anmelde social kontrol skal ikke stå i vejen for at tage opgøret med social kontrol i dagligdagen og dermed få kontrollen over eget liv eller sikre andre, at de får retten til deres eget liv.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde sådan set bare en opfølgning på ordførerens henvendelse til Nye Borgerlige om, at han håbede, at vi kommer til fornuft. Og vi har det sådan set sådan, at hvis vi, som der er flere partier, der har nævnt, ender med at lave en beretning, så vil vi formentlig gerne være med på den, for jeg tror, vi på lange stræk vil det samme og har de samme overordnede bekymringer. Vi ser bare gerne, at man ligesom får belyst: Hvad er så bagsiden af medaljen ved det her? Hvad risikerer vi at få med, hvis man sådan lidt med bind for øjnene indfører ny lovgivning? Så en beretning kunne vi godt være med på, men det kræver selvfølgelig, at vi kan blive enige om, hvad der skal stå i den.

Ordføreren.

Jamen det er jo altid det, man kan forsøge på: et hjørnespark – og så er der chance for, at man senere kan komme af sted og score et mål efter hjørnesparket. Men vi så jo helst, at man gennemførte det her forslag, for til trods for at regeringen har lavet en finanslovsaftale med de røde partier, kan vi se, at der også er lavet en politiaftale på det her område, som berører en flig af det, og vi tror ikke på, det kommer til at hjælpe, fordi de her miljøer er så bomstærke, som de er.

Det er jo en pagt, som man har lavet i nogle af ghettomiljøerne mellem imamerne, banderne og nogle meget stærke klaner, der gør det umuligt at vidne eller anmelde, fordi konsekvenserne simpelt hen er så uoverskuelige for dem, der gør det. Og det er jo typisk piger eller kvinder, der prøver at komme ud af det der, og det er næsten umuligt – det er næsten umuligt. Derfor håber vi, at tiden arbejder for det her forslag, og at Nye Borgerlige også er med og i øvrigt også De Radikale, som først udtrykte sig positivt over for forslaget, men som så ikke var så positive i dag desværre.

Tak. Har fru Pernille Vermund et opfølgende spørgsmål? Nej. Og så tror jeg, at det er fru Rosa Lund, der har bedt om en kort bemærkning, men det er fra en forkert plads.

Undskyld, jeg troede, jeg havde logget ind. Jeg har et enkelt spørgsmål til ordføreren. Politikere fra ordførerens eget parti taler jo ofte om, at der er meget rygtedannelse og rygtespredning i netop de her parallelsamfund, som jeg forstår at Dansk Folkeparti er meget optaget af. Hvis man laver et system, hvor man skal anmelde anonymt, kan hr. Peter Skaarup så ikke se, at vi kommer til at sætte de her kvinder, som bliver udsat for den negative sociale kontrol, i en situation, hvor den faktisk vil øges, fordi den, der udøver den negative sociale kontrol, jo vil være mistænksom over for, hvem der har indgivet den her anmeldelse, og vil spørge: Er det dig, er det dig? Og så kan straffen, som tit bliver udøvet i hjemmet, jo blive endnu hårdere, og dermed kan det her forslag jo faktisk være med til at gøre situationen værre, og det tror jeg ikke at der er nogen inde i den her sal der ønsker at den skal blive.

Ordføreren.

Det må jeg indrømme at jeg ikke rigtig kan se for mig som en udfordring. Justitsministeren var jo inde på den mulighed, der i dag er for at tippe politiet om noget. Når man så indfører muligheden for anonyme anmeldelser, gør man jo forpligtelsen hos politiet til at tage det alvorligt stærkere, end hvis det bare er et tip.

Man kan sige, at det tip eller den anonyme anmeldelse jo er at sammenligne med den situation, som fru Rosa Lund spørger til, for både i forbindelse med tippet og anmeldelsen vil der nok være nogen, der prøver at tjekke eller forsøger at finde ud af, hvor den anmeldelse kommer fra. Men i og med at den er anonym, har man beskyttet identiteten på den pågældende, der anmelder. På samme måde kunne vi også godt tænke os, at man i tilfælde, hvor nogen har været udsat for forfølgelse i forbindelse med et biluheld – vi har jo set gang på gang, at der sker en forfølgelse i den forbindelse, og at folk ikke tør anmelde det, de har været udsat for – skal gå skridtet videre og lægge den forpligtelse, som en anmeldelse indebærer, over hos politiet.

Fru Rosa Lund.

Men altså, det kredser jo alt sammen om, at vi gerne vil have, at folk, der bliver udsat for negativ social kontrol, anmelder det, at de kontakter myndighederne, at de kontakter politiet eller nogle andre, som kan hjælpe dem. Jeg og Enhedslisten tror bare, at det i højere grad kommer til at ske, hvis vi skaber et miljø, hvor det er trygt at gøre, altså hvis der er nogen, man stoler på, som man kan gå hen til og sige det til. Det kan f.eks. være ens lærer, man kan gå til, hvis man bliver udsat for noget af sine forældre, som ikke er i orden; det kan være en lærer, som kan gribe ind, og som både er en person, der kan spotte den negative sociale kontrol, og som den unge eller kvinden føler sig tryg ved at gå til.

Det undrer mig, at man kan gå igennem en hel pædagoguddannelse uden nogen sinde at møde begrebet negativ social kontrol. Daginstitutioner er jo et andet sted, hvor kvinder med børn i hvert fald på en eller anden måde er i kontakt og kan have en relation med nogen, de stoler på.

Så er det ordføreren.

Ja, og det tror jeg bestemt også at man i nogle tilfælde kan gøre. I de milde tilfælde er det jo en af vejene, man kan gå, og det sker jo allerede i dag, hvor man kan henvende sig til de boligsociale organisationer og få en dialog i gang henne på skolen. Men problemet her er jo, at der er tale om nogle meget, meget hårdføre miljøer. De her bander er nogle bomstærke grupper, som tjener masser af penge, så der skal rigtig meget til at bryde ind over for den der bomstærke bande eller ring af mennesker, der udsætter folk for det her. Der tror jeg simpelt hen ikke på, at det, fru Rosa Lund nævner, er nok. Der skal simpelt hen nogle hårdere midler til, og det ved jeg godt at vi ikke altid er enige om, men det skal der.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Peter Skaarup.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.