Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 138:

Forslag til folketingsbeslutning om en god afslutning til 3. g'erne (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Lars Løkke Rasmussen (UFG) og Uffe Elbæk (UFG).

(Fremsættelse 02.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Børne- og undervisningsministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg har sådan en fornemmelse af, at hvis det her ikke var et borgerforslag, var det nok blevet trukket tilbage inden behandlingen i Folketingssalen, eftersom der er landet en aftale på området. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men forslaget er måske endt med at være blevet lidt uaktuelt, siden det blev fremsat. Ikke desto mindre var det jo på det tidspunkt, det blev fremsat, en god og helt relevant sag, for vi står i en rigtig svær situation med nedlukning og med nødundervisning, og vi kan ikke komme uden om, at eleverne har mistet meget både socialt og fagligt for en stor dels vedkommende. Det skal vi selvfølgelig afbøde mest muligt, og det er grundlæggende også det, borgerforslaget handler om, nemlig at tage et fagligt og et socialt hensyn til de kommende studenter.

Regeringen er selvfølgelig enig i, at der skal tages det hensyn, men vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at aflyse alle eksamener. Det løser muligvis noget, men man skal bare være opmærksom på, at det skaber nogle nye udfordringer. Jeg har brugt rigtig mange timer på at diskutere spørgsmålet om eksamener, både sidste forår, i løbet af efteråret og så selvfølgelig i forbindelse med den aftale, der er indgået med Folketingets partier. Jeg har brugt meget tid på at diskutere det med lærerne og med elevernes organisationer, og det er et enormt komplekst spørgsmål, fordi der er mange hensyn at tage.

Der er på den ene side rigtig mange elever, der føler sig presset, fordi de skal til eksamen, efter de ikke har haft almindelig undervisning, og for nogle sætter det sig som decideret mistrivsel. På den anden side er der jo rigtig mange elever, der motiveres af at skulle til eksamen. De gør noget ekstra ud af opgaverne. De deltager mere aktivt på Teams i løbet af dagen, fordi de ved, at de skal op til eksamen. Det vil sige, at deres engagement og trivsel jo så er i spil, hvis eksamenerne aflyses.

Eleverne har også forventninger til den faglige bedømmelse. Det vil sige, at hvis vi aflyser eksamenerne, bedømmes eleverne på en anden måde end den, de troede de ville blive bedømt på, da de begyndte på gymnasiet, og det er i øvrigt vidt forskelligt, om fagene egner sig til onlineundervisning. Særlig er det svært med de fysiske fag, de kreative fag og de fag, hvor man har brug for et laboratorium og lignende, mens det bedre kan lade sig gøre at have undervisning i andre fag online. Vi kan ikke skære alle fag over én kam, når vi skal vurdere, hvad eleverne har lært og dermed, hvordan vi kan eksaminere dem på en relevant måde.

Så har eleverne jo simpelt hen brug for øvelse i at gå til eksamen, en øvelse, som rigtig mange skal bruge i deres videre uddannelse, og derfor opfatter jeg det som et stort tab, at vi i forbindelse med sidste års nedlukning måtte ende med at aflyse afgangsprøverne. Det skal man selvfølgelig i videst mulig udstrækning undgå. Omvendt har man jo den situation, at jo flere eksamener, vi gennemfører, des mindre tid er der til ekstra undervisning af eleverne, fordi de så skal have læseferie. Eleverne har mistet rigtig meget normal undervisning, og derfor tæller hver eneste dag eller uge på skolerne i forhold til at give dem de kompetencer, de skal bruge i deres videre uddannelse og arbejdsliv.

Vi taler med andre ord om en enormt kompleks problemstilling, og der findes ikke en perfekt løsning på det her, for der skal tages hensyn til utrolig mange decideret modsatrettede udfordringer, og derfor vil det uundgåeligt være sådan, at der vil være nogle, der synes, at kompromiset er landet et andet sted end der, hvor de gerne havde set det lande.

Men regeringen har sammen med et meget bredt flertal af folketingets partier forsøgt at finde den rette balance. I februar måned blev Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance enige om, hvordan prøver og eksamener skal håndteres i resten af skoleåret. Jeg synes, det er vigtigt at bide mærke i, at det er så bred en politisk aftale, fordi vi jo i Folketinget under normale omstændigheder har meget forskellige opfattelser af eksamen. Altså, vi har simpelt hen forskellige holdninger til eksamen, og hvor værdifuldt det er. Derfor tror jeg sådan set, det er en pointe i sig selv, at de forskellige opfattelser af eksamensspørgsmålet har været repræsenteret i det rum, hvor der er blevet indgået en aftale og lavet de kompromisser, der skulle til.

Det, vi så er endt med, er jo, at på de gymnasiale uddannelser skal eleverne i 1. og 2. g til én eksamen, mens eleverne i 1. hf skal til to eksamener og 3. g'erne og 2. hf'erne skal til fire eksamener. Normalt er det sådan, at 3. g'erne og 2. hf'erne typisk skal til cirka syv eller otte-ni eksaminer. Det vil sige, at B 138, som vi behandler her, altså delvis er imødekommet med den politiske aftale om håndtering af prøver, da eleverne i 3. g og 2. hf skal til væsentlig færre prøver end normalt.

Regeringen kan jo så ikke støtte den anden del af forslaget om, at det ikke bør være muligt for gymnasieelever at komme til eksamen i B- og C-niveaufag. Det er ikke en del af den brede politiske aftale, vi har indgået, men aftalen er skruet sammen på den måde, at det er det klare udgangspunkt, at eleverne i 3. g primært skal til prøver i deres A-niveaufag. Eleverne i 3. g skal til mundtlig prøve i deres studieretningsprojekt eller studieområdeprojekt og i skriftlig dansk, som er et A-niveaufag. Derudover skal de til to mundtlige prøver i deres studieretningsfag, som kan være både A- og B-niveaufag.

Derudover er der en utrolig vigtig del af den her aftale, som ikke helt er nået ud i alle klasselokaler endnu, og derfor tror jeg, at det er vigtigt at få understreget fra den her talerstol, at det i forbindelse med eksamenerne i år er muligt at tage højde for, at meget af pensum er gennemgået virtuelt. Eksempelvis får skolerne mulighed for at se bort fra visse dele af undervisningen, som er foregået som nødundervisning, når der skal udarbejdes mundtlige eksamensspørgsmål.

Det vil jeg bare lige prøve at eksemplificere. Det er sådan, at hvis man f.eks. normalt skulle lave ti eksamensspørgsmål og læreren ved, at i tre af de ti eksamensspørgsmål har de emner, de dækker, kun været behandlet online, og at den onlineundervisning ikke har været god nok til, at man synes, at det er i orden at eksaminere de unge i det, så kan man vælge at tage de tre spørgsmål ud, så eleverne alene kan trække et af de syv tilbageværende spørgsmål, der alle sammen har været fysisk undervisning i. Så når folk har spurgt mig, hvordan vi tager højde for, at man i den ene landsdel gør det ene, og i den anden landsdel det andet, i forhold til hvor meget man har været lukket ned, så har jeg sagt, at det faktisk netop er, ved at man til de mundtlige eksamener kan gå ind at justere, hvor mange forskellige emner der eksamineres i.

Men med aftalen mener vi i hvert fald fra regeringens side at vi har fundet den rette balance, og vi er enormt taknemlige for, at vi lever i et samfund, hvor det i så svær en tid kan lade sig gøre at få skabt så brede aftaler om noget, der er så svært og så komplekst som det her. Eleverne skal i år bekymre sig om færre eksamener end normalt, og de får mere tid til undervisning end normalt. Det vil altså være muligt at indhente noget af det faglige og sociale efterslæb, og forhåbentlig betyder det her, at 3. g'erne også får en god afslutning på deres gymnasietid, ligesom det forhåbentlig vil gøre det for afgangseleverne i folkeskolen. De har brug for det oven på et hårdt år, og vi har sådan set alle sammen brug for, at de glade studenter og afgangselever kommer til at indgyde noget håb for fremtiden.

Tak for det. Og så går vi til ordførerrækken. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Vi behandler i dag borgerforslaget om at sikre en god afslutning på et skoleår, som har været alt andet end normalt. Der har været usikkerhed i hele samfundet, men selvfølgelig har der også været usikkerhed, hvad enten man som dem, der har fremsat forslaget her, skal afslutte 3.g, eller man skal afslutte grundskolen, op til svendeprøve, eller hvad man skal. Der har været rigtig meget usikkerhed, i forhold til hvornår man kunne komme tilbage i skole, om man havde nogle faglige huller, hvordan man skulle klare sig, og selvfølgelig, hvordan eksamenerne ville komme til at se ud. Og for Socialdemokratiet er det selvfølgelig vigtigt, at vi tager højde for den usikkerhed, og at vi indretter os efter den, og det mener vi faktisk også at vi har gjort med den aftale, som ministeren har nævnt, som er indgået med et bredt flertal af Folketingets partier, og som sikrer, at vi ikke afvikler eksamenerne som normalt, men derimod har færre eksamener, så man kan fokusere, så man ved, hvor man skal prioritere sine kræfter, og så der bliver taget højde for, at man selvfølgelig har haft et meget specielt skoleår.

Ud over aftalen om eksamener har vi jo også indgået en aftale om, hvordan vi får samlet op på det faglige efterslæb, og hvordan vi får sikret bedre trivsel – og alt det her laves selvfølgelig sammen med nogle rammer, som sikrer, at der er huebegivenheder, og at det bliver festligholdt, når der er en svendeprøve, også selv om festerne muligvis bliver anderledes, end de plejer at være, og det tror jeg er rigtig, rigtig vigtigt. Der findes ikke perfekte løsninger i en pandemi, men jeg mener, at både aftalerne om trivsel og fagligt efterslæb og aftalen om eksamen gør, at vi på trods af et usikkert år kan se de unge studerende i øjnene og sige: Vi har faktisk hørt jeres behov for afklaring, og vi har afvejet og lavet en model, som vi mener er den rigtige.

Vi støtter ikke borgerforslaget, fordi det på nogle ret specifikke områder jo strider imod den aftale, som vi har lavet. Men jeg vil omvendt også tro, at hvis det havde været et parti her i Folketinget, der havde fremsat forslaget, så ville man nok have taget bestik af den aftale, der var indgået. Jeg mener faktisk, at vi med stor ret og rimelighed kan sige, at de intentioner, der ligger i borgerforslaget, er imødekommet med den aftale, som vi lavede i februar. Så opgaven er løst, men borgerforslaget støtter vi ikke. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre til hr. Stén Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand, tak for ordet, og sådan set også tak til Rosa Amalie Leibowitz Reffstrup, som jo er hovedstiller på forslaget her og er sammen med en række medstillere. Forslaget har jo samlet opbakning nok til, at vi i dag skal behandle deres forslag. Jeg synes egentlig, det er ret smukt, at vores demokrati virker på den her måde, når man ser, hvor hurtigt vi kan få et borgerforslag til behandling her i Folketinget. Det vil jeg i hvert fald kvittere for.

I Venstre har vi fuld forståelse for forslaget. Vi har fuld forståelse for den frustration, mange elever oplevede og sådan set oplever stadig væk, hvorved forslaget her er blevet til. Både usikkerheden og utrygheden ved ikke at vide, om man skal til eksamen til sommer eller ej, har været stor – det vidner borgerforslaget og den opbakning, der har været til det, jo om – eller for den sags skyld også, om man skulle fejres, og om man kunne gøre det med hue.

Derfor har det også været vigtigt for Venstre at få en afklaring straks inde i det nye år, at få en aftale, der skulle bringe sikkerhed for sommerens eksaminer, sådan at eleverne bl.a. på gymnasierne kunne få en god afslutning på deres 3-årige forløb. Straks i det nye år tog vi jo fat på en aftale, der skulle bibringe den her tryghed og sikkerhed, og vi landede en aftale, som flere har nævnt, den 5. februar. Tak for processen; den synes jeg var god. Vi hørte interessenterne, og jeg synes også, vi landede en aftale, som på mange led afspejler det borgerforslag, som ligger her i dag.

Både sidste sommer og frem mod jul og nytår har vi jo politisk haft stort fokus på optag og på prøver, og det har været vigtigt for Venstre, at de unge skulle til den her prøve og have en hue, så vi kom den gamle kultur så nær som overhovedet muligt – så tæt, som det nu kan gøres – og gøre, som vi plejer, altså at få en god afslutning på et 3-årigt forløb. Det tror vi faktisk er en rigtig vigtig begivenhed for de unge, endnu mere på grund af coronaen og måske endnu mere på grund af den virtuelle undervisning, der er foregået, og også på grund af at man har savnet sine venner.

Så herfra vil jeg ønske alle de unge den bedste eksamen, når de kommer dertil, og den bedste sommer med håbet om, at alle unge, der slutter deres ungdomsuddannelse, får en rigtig fin afslutning under de forhold, vi nu engang har. Med indgåelsen af aftalen den 5. februar og med de her ord kan jeg på Venstres vegne meddele, at vi ikke kan støtte det her i øvrigt meget sympatiske og gode forslag. På samme vis skal jeg hilse fra Konservative og sige, at de heller ikke kan støtte op om forslaget her.

Tak. Vi går videre i ordførerrækken. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. Det blev sagt af to af ordførerne, at det her beslutningsforslag nok ville være blevet trukket, hvis det var blevet fremsat af nogle af os, der sidder her i salen. Det tror jeg er rigtigt. Det kan man så ikke, når det er et borgerforslag, åbenbart, men det er jo faktisk blevet fuldstændig uaktuelt, for der er blevet indgået en aftale, og jeg tror personligt, at den aftale gør afslutningen for 3. g'erne så god, som det nu kan lade sig gøre på baggrund af den meget usædvanlige tid, som vi har gennemlevet det sidste år.

For det første er det overhovedet ikke nogen god idé at aflyse så mange eksamener som muligt. Selv om man som enkeltperson måske umiddelbart er bange for eksamen, er det stort set altid en god idé at overvinde sin angst og tage den eksamen. Man får noget ud af det personligt, og man får noget ud af det fagligt. Så alene af den grund skal man passe på med at aflyse eksamener.

Dertil kommer, at der faktisk er blevet lavet en god aftale, som vi i Dansk Folkeparti også er med i og kan stå inde for, om, at eleverne skal til så mange eksamener som overhovedet muligt. Der, hvor det kan lade sig gøre, skal de faktisk til eksamen. Det er så heldigvis blevet til flere eksamener end sidste år, og det skyldes jo, at man simpelt hen er blevet bedre til at undervise på den mærkelige coronamåde, som man har været henvist til i så lang tid.

3. g'erne skal, som det allerede er sagt, til fire eksamener, hvor man normalt skulle til syv eksamener, og samtidig er der blevet indlagt nogle særlige hensyn til det stof, som de kan komme op i, så man kan tage dele af pensummet ud, hvis man ikke har fået det gennemgået på en forsvarlig måde, altså tage det ud som eksamensspørgsmål. Det synes jeg er en god løsning. B- og C-fag er til stede, men ikke alle, især ikke hvis de er praktiske.

Jeg synes som sagt, det er en fin aftale, vi har indgået, og det gør, at det her beslutningsforslag simpelt hen ikke er aktuelt længere, fordi noget af det er kommet beslutningsforslaget i møde. Jeg ved ikke engang, om det nåede at blive fremsat, før aftalen blev indgået, men i hvert fald er det ikke aktuelt længere. Og jeg tror, at 3. g'erne faktisk får så god en afslutning, som det nu er muligt at få på baggrund af den her mærkelige coronatid, som vi har gennemlevet. Men på baggrund af det, jeg her har forklaret, kan Dansk Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil da godt nok sige, at det ikke er os alle sammen, der havde foretrukket at trække det her borgerforslag fra de unge – i Alternativet ville vi nok gerne have bibeholdt det og så have forstærket det. Altså, vi mener ikke, at der er nogen grund til at bringe de unge op til alle de eksamener, som de ikke har haft lejlighed til at forberede sig ordentligt på. Vi ser, at de unge rækker ud og siger: I stedet for at sidde og terpe til eksamen vil vi da hellere lære noget. Så anerkender Dansk Folkeparti ikke, at de unge faktisk kunne have lært mere ved at gå i skole i stedet for at sidde og læse op til eksamener, som de risikerer at få en ringere karakter i, end de ville have fået normalt?

Ordføreren.

Nej, det gør jeg faktisk ikke. Altså, nu er jeg selv gymnasielærer, og jeg har jo erfaring med, at lige præcis det, at man sætter et bestemt mål, som en eksamen jo er, giver en utrolig målrettet indlæring, så det vil sige, at det, som de gør nu, lige præcis er, at de lærer meget mere, end de formentlig ellers ville have gjort, hvis det havde været normal undervisning, hvor målet var blevet fjernet, altså hvor målet i form af eksamen var blevet fjernet. Så jeg er faktisk overbevist om, at eleverne får mere ud af den virtuelle undervisning og af den eksamenslæsning, som de har op til eksamen, end de ville have fået, hvis man havde erstattet eksamen med almindelig rugbrødsundervisning uden eksamen.

Hr. Torsten Gejl.

Anerkender ordføreren slet ikke alle de unge, som har skrevet under på det her borgerforslag, som mener det modsatte, som mener, at man ikke med den måde, man har modtaget undervisning på, er kvalificeret til at gå op til de eksamener, og som midt i den her store mistrivsel, som der nu er – blandt de unge er der efterhånden 25 pct. flere, der søger psykologhjælp på grund af angst – altså virkelig er hårdt ramt? Anerkender ordføreren ikke, at det faktisk kan skabe yderligere mistrivsel at skulle gå op til eksamener, som man ikke føler sig forberedt til?

Ordføreren.

Jeg anerkender alle dem, der har lavet det her beslutningsforslag, og alle øvrige gymnasieelever som mennesker og som børn, der ikke har fuld indsigt i eller fuldt kendskab til, hvad livet byder på. Vi skal som voksne og jeg skal selv som lærer sige til dem: Det kan godt være, at I er bange lige nu, og det kan godt være, at det virker uoverskueligt, men hvis I tager jer sammen og prøver at komme igennem det her, vil I være mere voksne og vide mere på den anden side. Vi skal ikke give efter, netop når folk er ved at synke ned i angst og depression – så skal vi give dem en redningskrans. Og det er faktisk en redningskrans at sige: Vi tror på, at I godt kan klare det.

Tak til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Hvis ordføreren vil gøre klar til næste ordfører, vil det være rigtig fint. Den næste ordfører er klar, og det er Socialistisk Folkepartis ordfører, nemlig fru Astrid Carøe.

Tak for det. Det er jo lidt en underlig situation at stå her, efter vi harlavet den aftale, som mange ordførere allerede har nævnt. Men jeg tror egentlig, at jeg gerne vil starte med at sige tusind tak til alle de mange, mange unge, der skrev under på det her borgerforslag, da det kom frem omkring jul. Det skabte en kæmpe debat og fik sat lidt skub i tingene, tror jeg at jeg vil sige. Og det var der behov for, så det er rigtig godt.

Jeg vil også understrege, at når jeg har snakket med de her unge, virker det ikke til, at det er, fordi de er bange for at gå til eksamen eller er eksamensangste; det er mere det her med, at de godt kunne tænke sig noget mere undervisningstid – og det kan de få, hvis man aflyser nogle eksamener – og at det har været et underligt forløb for dem og de derfor gerne vil være sikre på, at de kan forberede sig nok til det, de skal op i. Og det kan man jo ved at sikre, at der er færre eksamener. Det er bare for at få understreget, at jeg ikke tror, det her handler om en generel eksamensangst.

Vi var meget enige med borgerforslaget, da det kom frem, og vi sagde også, at vi gerne ville have reduceret antallet af eksamener, så det svarede til sidste år, og vi er derfor også rigtig glade for, at man fik indgået en aftale, som jeg synes er rigtig god. Den har desværre én eksamen mere til 3. g'erne og én eksamen mere til 1. og 2. g'erne end sidste år. Til gengæld er de mundtlige, hvilket betyder, at man kan tage hensyn lokalt, som ministeren allerede har redegjort for. Man kan tage hensyn til de forløb, man har haft virtuelt, og det synes jeg er rigtig stærkt at man kan gøre. Det kan man ikke på samme måde i de skriftlige eksamener.

Vi så gerne, at der havde været lidt færre eksamener, end der er i den her aftale, men når det så er sagt, synes jeg også, det er enormt vigtigt, at man har en hueeksamen som 3. g'er, som man kan gå op til. Og det er også mit indtryk, at forslagsstillerne synes det. Så jeg synes faktisk, at vi har imødekommet det rigtig godt med den her aftale, både fordi vi har sænket mængden af eksamener markant, og fordi vi har sikret, at man kan tage hensyn i forbindelse med eksamensspørgsmål, i forhold til hvad man lokalt har haft virtuelt. Det synes jeg er rigtig stærkt.

Så SF stemmer ikke for det her beslutningsforslag, fordi vi har fået lavet den her aftale, som jeg synes er rigtig god, og som jeg også kan forstå på eleverne at de synes har imødekommet deres ønsker. Men vi er rigtig glade for, at der blev sat opmærksomhed på det med det her borgerforslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Jeg forstår ikke helt, hvordan ordføreren kan sige, at 50.000 unge, eller i hvert fald 50.000 underskrivere, føler, at deres ønsker er blevet imødekommet, når det, man har lavet, ikke imødekommer borgerforslaget. Altså, borgerforslaget ville jo længere; det ville det jo, og det ved ordføreren da også godt. Eleverne rækker sådan set en hånd frem og siger: Vi vil gerne lære noget mere i stedet for at gå op til eksaminer, som vi ikke føler os forberedt til. Anerkender ordføreren ikke, at den lovgivning, som ordføreren er med til at lave, ikke lever op til det her borgerforslag?

Ordføreren.

Altså, den aftale, vi har lavet, er ikke det samme som borgerforslaget, fordi vi er blevet klogere i forhold til sidste års aftaler og borgerforslaget er et forslag om, at det skal være, som det var sidste år. Jeg påstår ikke, at jeg ved, hvad 50.000 unge mennesker mener. Jeg har snakket med nogle af dem, der har stillet forslaget; min egen søster har skrevet under, hun går også i 3. g, og hun føler sig meget imødekommet af det her. Men altså, mit indtryk er, at man er rigtig glad for den her aftale, og at der er én eksamen mere for 3. g'erne, er rigtigt nok, og det er vi også ærgerlige over i SF, vi ville gerne have haft, at det var det samme som sidste år, til gengæld er de mundtlige, hvilket betyder, at man kan tage hensyn lokalt til, hvad man har haft virtuelt, og det synes jeg er helt vildt godt. Og så vil jeg sige, at der jo stadig er mulighed for, at man kan få noget mere undervisning, fordi der er blevet aflyst en række eksaminer, og det var også en af de helt store årsager til, at vi syntes, det her var en rigtig god idé.

Så nej, jeg ved ikke, hvad 50.000 unge mennesker mener, men mit klare indtryk er, at man synes, det her er en god aftale.

Hr. Torsten Gejl.

Anerkender ordføreren, at man ved ikke at støtte det her borgerforslag og at SF ved at støtte det forslag, som regeringen har fremsat, og som SF har skrevet under på, sætter yderligere unødvendigt pres på nogle unge i en situation, hvor de i forvejen er under et kæmpe pres på grund af coronakrisen?

Ordføreren.

Altså, jeg tror også, at noget af det pres, de unge oplever, skyldes uvisheden, og jeg er så stolt over, at vi enormt tidligt i den her proces fik lavet en bred aftale med Folketingets partier, for at der ikke skulle være uvished. Nu ved de, hvad de skal op til, og det er de her fire eksaminer, i SF havde vi gerne set, det var tre, til gengæld er de mundtlige, og deres lærere kan lokalt tage hensyn til de forløb, de har haft virtuelt. Det synes jeg er så stærkt, og jeg synes, vi skal tale det meget mere op, at der er den mulighed, for det håber jeg også på kan gøre, at mistrivslen bliver mindre. For det synes vi også er et kæmpe problem. Men jeg hører en bred kreds af unge, der er rigtig glade for den her aftale og rigtig glade for at have fået vished så relativt hurtigt, som de fik, allerede der i februar.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører, der står på spring, er Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe.

Tusind tak for ordet. Jeg vil faktisk også gerne starte med at komme med en kæmpestor tak til alle jer, der har skrevet under på det her borgerforslag. Tak for jeres helt enorme engagement i jeres uddannelse, og tusind tak for jeres samfundsengagement ved at skrive under på et borgerforslag.

Det er stadig en meget, meget hård tid for rigtig mange. Coronaen hærger stadig. Det er hårdt at være ung og have siddet hjemme i så lang tid i løbet af ens ungdomsuddannelse, og derfor kan jeg til fulde forstå alle intentioner bag det her borgerforslag. Og jeg ønsker i hvert fald også, at I alle sammen får en rigtig god afslutning på 3. g, for I har virkelig, virkelig gjort det godt.

Radikale Venstre er jo også med i aftalen om eksamen og afslutning for alle vores ungdomsuddannelseselever. Det er vi rigtig glade for. Jeg tror faktisk, at jeg vil lægge lidt vægt på noget af det, som fru Astrid Carøe også svarede, da hun blev spurgt ind til det, nemlig det her med, at vi har skabt noget vished. Vished om, hvad det er, man skal se ind i, giver en klarhed, med hensyn til hvordan man skal se fremad de næste 4-5 måneder og hvordan man kan forvente at afslutte sin tid på gymnasiet. Der er sådan noget helt lavpraktisk i, at rigtig mange er virkelig glade for at vide, at de kan få lov til at komme op til en sidste eksamen og få hue på. Og det er jeg rigtig glad for, for jeg håber virkelig, at vi kan give dem en god afslutning på deres tid på en ungdomsuddannelse: at man kan få en hue på hovedet og komme ud og feste med sine venner.

Jeg mener, at vi med den aftale, vi har lavet, både har skabt klarhed og faktisk også har fundet en fin balance bredt her i Folketinget ved nemlig at sørge for, at man kommer op til eksamen og får den afslutning, som mange gerne vil have, og at der også bliver skabt ekstra tid til undervisning. For det er ikke det samme – det bilder vi os ikke ind, i hvert fald ikke i Radikale Venstre – at få undervisning bag en computerskærm, som det er at møde op på sit gymnasium.

Så vi bakker naturligvis op om den aftale, vi har lavet, og derfor kan vi ikke stemme for det her borgerforslag. Men endnu en gang vil jeg bare ytre min største respekt for alle jer, der har skrevet under her.

Tak til Radikales ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt at stå at takke forslagsstillerne så kraftigt og vise så stor forståelse og så ikke levere, altså ikke leve op til det, der står i forslaget. Når det handler om vished, er det så faktisk ikke sådan, at den vished ikke rigtig er skabt? For så vidt jeg har forstået, er der nogle, der ikke kommer op i kun A-fag, altså vi taler om de gymnasiale uddannelser, og vil det sige, at de faktisk kan risikere at komme op i et B-fag og et C-fag. Det vil faktisk sige, at den vished, så vidt jeg er informeret, ikke er skabt. De har ikke kunnet vide, hvad de skulle, for hvis de ikke trækker to A-fag, er pensummet pludselig åbent, bortset fra idræt.

Ordføreren.

Nej, altså, man kan godt trække et fag, og som udgangspunkt er det jo vigtigt, at man kommer op i nogle af de fag, man har haft i lang tid, men det er da korrekt, at vi også har åbnet for, at man f.eks. kan komme op i matematik også og den slags. Vi vil jo bare gerne sørge for, at folk kan komme op i de fag, som de har haft på gymnasiet, og det er da helt rigtigt, at der er taget nogle hensyn, også i forhold til f.eks. 1. og 2. g'erne, altså at de rent faktisk også får lov til at prøve at komme op til eksamen. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg lige ved, hvor det er, spørgerne faktisk vil hen – beklager.

Spørgeren.

Uanset hvad, er det jo sådan, at de her eksamener er relativt unødvendige. Vi klarede os jo fint sidste år uden dem. De unge befinder sig i en ekstremt presset situation. 25 pct. flere kontakter psykologer på grund af angst. Altså, de hænger i med neglespidserne. Hvorfor er det, Radikale Venstre i den situation vil give dem flere eksamener, end det er nødvendigt, når man i virkeligheden kunne bruge standpunktskarakteren?

Ordføreren.

Altså, jeg beklager, men jeg mener simpelt hen, at Alternativets ordfører her er helt ved siden af, og det er virkelig ikke for at være respektløs. Jeg er faktisk virkelig enig i, hvad SF's ordfører sagde tidligere. Det her med, at vi rent faktisk har skabt noget vished om, hvad det er, de kan se ind i, er da fuldstændig afgørende. Og det er jeg virkelig glad for at vi har kunnet gøre bredt her i Folketinget. Det er da lige præcis det, de har behov for. Den vished er jeg virkelig stolt af vi står bag. Og så er jeg meget klar på, at vi diskuterer unges trivsel. Det håber jeg også Alternativet vil være med til.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Jakob Sølvhøj.

I Enhedslisten synes vi, at det er et godt borgerforslag, som Rosa Amalie

Leibowitz Reffstrup og seks andre gymnasieelever – og 50.000 unge derudover – har fået Folketinget til at behandle. I Enhedslisten forstår vi fuldt ud den store bekymring, der er blandt gymnasieelever, og i øvrigt blandt rigtig mange andre elever, for, hvordan de vil blive bedømt i et år, hvor uddannelsesinstitutionerne har været lukket ned for undervisning med fysisk tilstedeværelse i månedsvis.

Vi er ikke i tvivl om, at lærerne har gjort og fortsat gør deres yderste for at sikre den bedst mulige undervisning under nedlukningen, men vi kommer ikke udenom, at nedlukningen har haft alvorlige konsekvenser for mange elevers læring og trivsel. Det er mere end vanskeligt at fastholde motivationen, når man dag efter dag er afskåret fra samværet og samarbejdet med de øvrige elever og kun møder sine lærere på skærmen.

De mange negative konsekvenser af nedlukningen i foråret og sommeren 2020 er jo klart dokumenteret i de rapporter, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Hele det lange forløb har helt oplagt betydet, at både lærere og elever i mellemtiden er blevet langt dygtigere til at håndtere den digitale undervisning. Til gengæld tror jeg ikke, der er nogen tvivl om, at det, at mange elever nu oplever deres anden nedlukning, har slidt hårdt på elevernes motivation. Alt i alt er det derfor rigtig fornuftigt, at forslagsstillerne allerede for nogle måneder siden, umiddelbart inden vi indgik en aftale i Folketinget, foreslog at skære kraftigt ned på årets eksamener i 3. g, og det har der også været bred enighed om, mellem Folketingets partier, at gøre.

Havde det stået til Enhedslisten, var eleverne på stx alene kommet op i forsvaret af den store skriftlige opgave, altså SRP'en, men vi synes faktisk, det er et acceptabelt kompromis, vi er nået frem til partierne imellem her i starten af februar måned. Det er meget tæt på det borgerforslag, som er fremsat her i salen, og jeg synes faktisk, som flere kolleger har været inde på, at vi meget langt – faktisk altovervejende – imødekommer det ønske, som ligger i borgerforslaget.

Desværre er det jo, siden aftalen blev indgået, endnu ikke lykkedes at få eleverne fuldt ud tilbage på gymnasierne. Med den seneste politiske aftale, der blev lavet her tidligere på ugen, har vi heldigvis taget endnu et skridt i den rigtige retning, men der er desværre stadig væk langt til en normalisering, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil kunne mærke eftervirkningerne af nedlukningen i meget lang tid fremover.

Derfor bliver det efter vores opfattelse nødvendigt, at vi i den kommende tid understøtter gymnasierne og de øvrige uddannelsesinstitutioner med en eller flere hjælpepakker, der ikke bare håndterer de helt akutte udfordringer, de står over for frem mod sommerferien, men også sikrer, at der bliver yderligere ressourcer og mere frihed til at håndtere de problemer, som coronanedlukningen har ført med sig. Det håber jeg vi snart skal til at forhandle, men tilbage til borgerforslaget.

Det er vores opfattelse, at forslaget er positivt, men det er faktisk også vores opfattelse, at vi med den aftale, der er lavet i Folketinget, altovervejende opfylder de ønsker, der er tilkendegivet i borgerforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jeg er meget enig med Enhedslisten i, at det kunne have været endnu bedre, og jeg er også sikker på, at Enhedslisten har kæmpet for det. Der er lidt flere partier, der faktisk gerne havde set, at flere eksamener var blevet aflyst, så det kunne have været rart, hvis det også var lykkedes at få igennem i forhandlingerne.

Men er det ikke rigtigt i forbindelse med den aftale, som ordføreren var med til at lave, at hvis ikke man trækker begge sine A-fag, risikerer man at komme op i sine B-fag og sine C-fag? Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Aftalen er jo skruet sådan sammen, at man skal op i det mundtlige forsvar af SRP'en, at man skal op i skriftligt dansk, og at man så skal op i to mundtlige prøver i studieretningsfag eller andet A-niveaufag. Man kan spørge, om det er en teknisk detalje, hvis der nu er elever, som har B-fag som studieretningsfag, eller om det er et realitetsproblem. Altså, jeg opfatter faktisk – helt hånden på hjertet – at vi imødekommer det forslag, der ligger. Når vi taler om studieretningsfag, mener jeg sådan set, at det er fair og ordentligt at sige, at vi med aftalen har imødekommet det ønske, der lå bag borgerforslagsstillernes forslag.

Man kan altid diskutere – det er jo det vanskelige ved borgerforslag – hvad der blev tænkt, da forslaget blev fremsat, og det synes jeg er fair nok, så derfor vil jeg heller ikke påstå, at min udlægning er identisk med den, enhver forslagsstiller måtte have. Men jeg synes faktisk, at vores aftale er fair og ordentlig og udmønter det ønske, som forslaget giver udtryk for.

Hr. Torsten Gejl.

Det, som jeg spørger om af oprigtig nysgerrighed for at prøve at finde ud af, hvordan det hænger sammen, og som jeg har svært ved helt at forstå, er: Hvis man ikke kommer op i to A-fag, altså hvis man kun trækker et af de to, åbner det så ikke for en mulighed for, at man kan komme op i et B-fag eller et C-fag i stedet for det ene af dem? Altså, det er bare et spørgsmål, for hvis det gør det, skal eleverne vel egentlig forberede sig på et mere bredt pensum. Det er et oprigtigt forsøg på at finde ud af, hvordan den aftale, der er blevet lavet, hænger sammen.

Jamen aftalen er, som jeg nævnte, at der er tale om studieretningsfag, og derfor er det jo fag, som de unge har beskæftiget sig med under hele gymnasieforløbet. Og det er jo rigtigt, at der findes studieretninger, hvor der er enkelte B-fag; det er ret usædvanligt, da langt de fleste unge jo vælger A-fag som studieretningsfag.

Så jo, man kan sige, at en til en modsvarer aftalen ikke borgerforslaget, men jeg mener faktisk, at vi kan sige i al ordentlighed, at den lever op til den intention, der ligger, med borgerforslaget. Men som sagt er borgerforslagets karakter jo sådan, at vi har vanskeligt ved at spørge forslagsstillerne, om de føler sig imødekommet. Jeg kan bare sige for Enhedslistens vedkommende, at vi synes, at den aftale, der er lavet, er i orden, og at den jo i øvrigt er et kompromis mellem mange forskellige synspunkter – og det, at Enhedslisten har trukket i retning af færre eksamener, oplever vi selv har båret frugt.

Så kom der lige endnu en kort bemærkning til ordføreren. Det er fra fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Jeg fik sådan behov for at høre, om ordføreren ikke som alle andre ordførere herinde kan bekræfte, at ifølge aftalen fra sidste år skulle 3. g'erne til tre eksamener, og med aftalen i år skal de til fire, og at borgerforslaget foreslår, at det skal være som sidste år. Så det er én eksamen mere end sidste år. Det var egentlig bare det, og så vil jeg kvittere for, at Enhedslisten ligesom SF har kæmpet for, at der kom færre eksamener i den her aftale.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte spørgerens udlægning og også det, spørgeren sagde i sin ordførertale: at der her er tale om, at der er flere mundtlige eksamener. Også derfor synes jeg, at vi kan sige, at vi lever ordentligt op til forslagets intention med den aftale, der er lavet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for netop at gøre klar til den næste ordfører.

Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

»Åh de smukke unge mennesker/pludselig er de stukket af/som legesyge sommerfugle/den allerførste sommerdag/hva det er de vil med livet/det ka kun de selv forstå/åh de smukke unge mennesker/gid de længe leve må«.

Sommertid er studentertid – tid til glade unge mennesker, der afslutter et vigtigt kapitel i deres liv for at springe ud i voksenlivet uden faldskærm, men med glæde, livsmod, stolthed, lykke og tro på livet. Der er næsten ikke noget mere livsbekræftende end at se glade studenter og studentervogne i bybilledet.

Jeg blev student i 2001, men jeg husker det, som var det i går, på trods af alkoholtågerne, der jo også er en del af det. Jeg kan huske lykkefølelsen, troen på fremtiden, fejringen med kammeraterne, solopgangen på Hornbæk Strand efter studenterkørslen, euforisk nøgenbadning i køligt vand, sand mellem tæerne, bål på stranden og en masse lunkne øl.

Det skal studenterne i år også opleve. De skal opleve den lykkefølelse, det giver at springe ud i livet uden faldskærm. De skal opleve fællesskabet. De skal opleve den eufori, det giver, når man sammen kører rundt i studentervogn og ser barndommen glide forbi og fortabe sig bagude, mens voksenlivet titter frem i horisonten. De fortjener det i særdeleshed efter et svært år fyldt med usikkerhed, utryghed, afsavn og ensomhed. Ih, hvor I fortjener det, kære kommende studenter.

Åh, I smukke unge mennesker, pludselig er I stukket af som legesyge sommerfugle den allerførste sommerdag. Hvad det er, I vil med livet, det kan kun I selv forstå. Åh, I smukke unge mennesker, gid I længe leve må!

Tak til ordføreren. Man får jo helt lyst til at synge, men det må vi vente med. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, og hvis ordføreren vil være venlig at gøre klar til den næste ordfører, er det fint.

Jeg kan ikke se Liberal Alliances ordfører i salen. Til gengæld kan jeg se ordføreren for Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl. Velkommen til.

Tak. I Alternativet havde vi gerne droppet alle unødvendige eksamener. Vi havde faktisk et beslutningsforslag, hvor man f.eks. på de gymnasiale uddannelser kun skulle op i SOP og SRP. Det valgte vi at trække, fordi det ville være lidt mærkeligt først at skulle stå her og tage den debat om et borgerforslag, som delvis er efterkommet, og så bagefter skulle diskutere det hele endnu en gang. Men det er også derfor, at jeg bruger lejligheden til at sige, at vi faktisk gerne ville gå længere, og at vi godt kunne tænke os at skrive et ændringsforslag til borgerforslaget om at gøre det.

Vi er også lidt bekymrede for erhvervsuddannelserne, altså over, at de skal op til eksamener, fordi det jo i høj grad er der, man bygger ting i virkeligheden, hvilket er svært at efterkomme hjemme i stuen.

Det er klart, at vi jo alle sammen godt ved, at de unge er hårdt ramt i øjeblikket af coronakrisen. Jeg havde faktisk ikke troet, at jeg i mit liv skulle høre unge tigge om at komme tilbage i skole, men det er jo det, som faktisk sker. Jeg er ikke sikker på, at det hundrede procent er det faglige, de vil tilbage til; de vil selvfølgelig i høj grad også tilbage til kammeraterne.

Men Alternativets politik er, at vi gerne havde set, at man havde droppet alle de unødvendige eksamener, alle de eksamener, som ikke var strengt nødvendige – også fordi vi tror, at man lærer mere, når det er sådan, at man får undervisning. Det er egentlig også det, jeg oplever at de unge siger: Vi vil egentlig hellere lære mere, vi vil gerne lære så meget som muligt, når vi nu er gået glip af noget af vores læring, i stedet for at sidde og læse op til eksamener, som jo ikke er en læringsform, der er lige så god, som hvis man lærer sammen i en undervisningssituation.

Så i Alternativet stemmer vi for det her borgerforslag, og vi takker de 50.000 unge. Vi ville gerne have skubbet aftalen lidt længere. Vi vil stemme for det her, og så ville vi gerne have skubbet den endnu længere ved at droppe de unødvendige eksamener. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Da jeg holdt min ordførertale, spurgte ordføreren, om jeg gik ud fra, at jeg vidste, hvad de unge mennesker gerne ville have, og nu kan jeg så forstå, at Alternativet ønsker at gå endnu videre end det, som er foreslået her, og aflyse alle eksamener, eller hvad? Og er det noget, som ordføreren har hørt at de unge mennesker gerne vil have? For det er ikke det, jeg hører. Jeg hører, at de gerne vil have lov at gå til eksamen og få det afsluttet på en god måde, både studenterne og dem på erhvervsuddannelserne. Svendeprøven er jo lige så vigtig som hueeksamenen. Derfor vil jeg bare høre, hvad det er for nogle unge, som gerne vil have aflyst alle deres eksamener.

Ordføreren.

Det er et meget stort, stærkt og rungende ønske fra Alternativets unge.

SF's ordfører.

Okay, og det er et stort og rungende ønske fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning at have et par eksamener, sådan at man får en god hueeksamen og en god studentertid. Men det var godt at høre, hvad det var, bare sådan, at vi ikke får taget de 50.000 mennesker, der har skrevet under, til indtægt for overhovedet ikke at ville til eksamen. Men det var egentlig bare det, jeg ville have opklaret.

Ordføreren.

Jamen hvad skal jeg næsten sige? Der er ikke nogen af os, der kan tage 50.000 unge til indtægt for noget som helst. I Alternativet synes vi, at man skulle have leveret på det, de ønskede. For de rækker en hånd ud og siger: Vi vil faktisk hellere lære, end vi vil til eksamen. Det kunne vi i højere grad have leveret på, og det ved vi i hvert fald de ønsker. Så er det bare, jeg siger, at når man står og takker dem så meget uden at levere, er der en vis diskrepans.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi er færdige med ordførerrækken, men hr. Sikandar Siddique har bedt om ordet som privatist.

Tusind tak for ordet. Uffe Elbæk er desværre forhindret i at være her i dag, så derfor står jeg her på vegne af Frie Grønne. Frie Grønne støtter borgerforslaget.

Vi hører de unge, vi ser de unge, og vi vil gerne kvittere for forslaget. Vi mener, at de unge har udvist et enormt samfundssind under den her krise, og når jeg tænker tilbage på mine år, kan jeg ikke lade være med at ærgre mig over, hvor meget de unge er gået glip af i forhold til læring, i forhold til det sociale, i forhold til at have det sjovt. Så de har virkelig, virkelig udvist samfundssind, og derfor vil Frie Grønne gerne imødekomme dem og støtte op om forslaget.

Jeg vil også gerne bruge anledningen til at sige, at vi hører flere og flere historier om – vi så det også i partilederdebatten i går – hvor mange unge mennesker som har det dårligt, som mistrives her under coronaen, og der håber jeg naturligvis også, at vi har det med, når vi behandler sager omkring de unge, og at vi fremadrettet sætter fokus på, at vi kan få den trivsel tilbage hos de unge mennesker.

Så Frie Grønne bakker hundrede procent op om forslaget og takker de unge.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.