Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 115:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af kandidatreglen og lige adgang til uddannelse.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 12.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet, er faktisk uddannelses- og forskningsministeren, som ellers lige har rengjort talerstolen. Da det er et beslutningsforslag, er det jo først ministeren. Værsgo.

Så gør jeg det bare to gange.

Tak for ordet. For lidt over et år siden – den 20. januar 2020 – vedtog vi her i Folketinget at ophæve uddannelsesloftet. Det var en virkelig god dag. Det var faktisk mit allerførste vedtagne lovforslag nogen sinde i regi af uddannelses- og forskningsminister – og hvilken debut! Det er noget, der har fyldt rigtig meget for studerende landet over. Mange tog det ned som et udtryk for, at man ikke måtte vælge forkert, altså gå ind ad den forkerte dør og bagefter blive klogere. Mange tog det ned på en måde, så det skabte et unødigt pres.

Da vi afskaffede uddannelsesloftet igen, var der med det lovforslag en enighed om til gengæld at genindføre den retstilstand, som gjaldt inden uddannelsesloftet. Et centralt element heri er kandidatreglen, som vi har haft i næsten 30 år, når man ser bort fra de 3 års parentes med uddannelsesloftet. Kandidatreglen betyder, at personer, der allerede har gennemført én kandidatuddannelse, som udgangspunkt kun kan komme i betragtning til optagelse på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser.

Forslagsstillerne ønsker, at vi skal afskaffe reglen igen. Der betyder, at personer, som allerede har fået én kandidatuddannelse, vil få mulighed for at tage pladsen på adgangsbegrænsede uddannelser fra personer, der ikke har en uddannelse endnu. Det synes jeg og det synes regeringen ikke er rimeligt. Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig forslaget.

Vi mener, at kandidatreglen er vigtig, for den hjælper os med at sikre, at vi fordeler pladserne på de videregående uddannelser på den mest fair måde. På nogle uddannelser er der nemlig langt, langt flere ansøgere, end der er ledige pladser, og når det er tilfældet, er det ikke rimeligt, at en person, der allerede har en kandidatuddannelse, kan tage pladsen fra andre, som endnu ikke har en kandidatuddannelse. Det handler altså ikke bare om at give personer med en kandidatuddannelse en ekstra rettighed, for hvis vi giver dem den rettighed, så får de den på bekostning af de unge, som endnu ikke har haft samme muligheder som dem.

Samtidig vil jeg gerne understrege, at kandidatreglen jo ikke betyder, at personer, der allerede har en kandidatuddannelse, ikke har mulighed for at tage en ny videregående uddannelse, tværtimod – det er jo det, der er hele essensen i uddannelsesloftet – men de skal vælge en uddannelse, hvor der er ledige pladser. Til optaget via Den Koordinerede Tilmelding sidste sommer, i 2020, gjaldt det for næsten halvdelen af de uddannelser, som ansøgerne kunne søge ind på – halvdelen af vores uddannelser derude, flere hundrede åbne døre, hvor der er ledige pladser, og hvor man ikke behøver med allerede én kandidatuddannelse i bagagen at komme foran i køen, foran nogle andre, som ikke har været der endnu.

Der er altså rige muligheder for at tage endnu en uddannelse, hvis man er kommet ind i en blindgyde eller har brug for at skifte spor. Derudover kan man faktisk også, hvis man allerede har en kandidatuddannelse, søge dispensation fra kandidatreglen, hvis der er særlige omstændigheder. Det er de videregående uddannelsesinstitutioner, der kan give den dispensation. Det kan f.eks. være, hvis der er helbredsmæssige forhold, der forhindrer, at man kan bruge den kandidatuddannelse, man allerede har. Personer, der har en kandidatuddannelse, har samtidig også gode muligheder for at efteruddanne sig inden for de gældende regler.

Så kort sagt: Regeringen kan ikke tilslutte sig forslaget om permanent at afskaffe kandidatreglen. Regeringen mener tværtimod, at kandidatreglen er både fair og nødvendig. Det handler simpelt hen om, hvad der er rimeligt og fornuftigt, i forhold til hvordan vi bedst fordeler pladserne på vores videregående uddannelser.

Jeg er også helt bevidst om, at der er kræfter, som samtidig synes, at der er nogle, der er kommet i klemme i det her. Det sidder vi og drøfter med Folketingets partier i øjeblikket, altså i forhold til den her sag. Men en fuldstændig afskaffelse af kandidatreglen vil ikke være fair, og det kan regeringen ikke støtte. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Da ministeren startede sin besvarelse, blev jeg umiddelbart glad. Det lød nemlig lidt som den tale, ministeren holdt for netop lidt over et år siden, da vi afskaffede reglen om dobbeltuddannelse, men så går ministeren over til en masse argumenter, som egentlig er de samme, der blev brugt i forhold til at forsvare den regel, der var om dobbeltuddannelser. Ministeren sagde for et år siden, at man godt kunne diskutere det her som den snævre del, det er, og som i det store billede kommer til at ramme et begrænset antal unge. Man kan også træde et skridt tilbage og sige, at det jo potentielt påvirker de 90.000 unge mennesker, der skal vælge deres uddannelse her til sommer. Jeg tror mere, det er det sidste, der er på spil.

Den her begrænsning bliver nu faktisk strammere, end den var, da vi havde reglen om dobbeltuddannelse, fordi dengang kunne den her gruppe faktisk efter 6 år godt tage en ny uddannelse. Så de rammer, der er i dag for de studerende, er faktisk strammere end det, som jeg hørte ministeren tale for at afskaffe for et år siden. Hvordan kan det være?

Ministeren.

Men nu synes jeg faktisk, at ordføreren skal være fair og ikke tale om det her, som om det er sådan, at hvis du allerede har en kandidatuddannelse, er dørene lukket, fordi det er de jo netop ikke. Der er jo flere hundreder åbne døre, hvor du kan gå ind og tage en ny lang videregående uddannelse uden problemer, men samtidig uden at tage pladsen fra en anden, som endnu ikke har en uddannelse, og det synes jeg er fair.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det var lige præcis de samme ting, der blev sagt som forsvar for en begrænsning af dobbeltuddannelse, nemlig at der var masser af muligheder. Der var masser af veje. Det var ret få, der blev ramt. Men der tror jeg, vi alle sammen herinde oplevede, at det signal, det sendte om at have den her begrænsning, gjorde, at rigtig mange oplevede, at døren var lukket. Så det er egentlig mere det, jeg taler om. Hvor er den klogskab, som jeg oplevede vi for et år siden havde i fællesskab, blevet af? Er ministeren blevet mindre klog siden sidste år?

Ministeren.

Jeg er fortsat pavestolt over den aftale og over, at det lykkedes at få det loft væk, fordi det er meget tydeligt, at det er blevet taget ned på en måde, så det skabte et unødigt pres, og i en tid, hvor der virkelig ikke er brug for det, sendte det et signal til vores unge mennesker om, at man ikke måtte lave fejl og vælge forkert. Intet kunne være fjernere fra, hvordan jeg har det, og hvad jeg mener om, hvordan et ungdomsliv skal leves.

Men en regel, vi har haft i 30 år, om, at hvis du har én lang videregående uddannelse og gerne vil have en ny, skal du vælge en af de flere hundreder døre, hvor der ikke er kø til at komme ind, synes jeg altså kun er ret og rimeligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så nu går vi i gang med ordførerrækken. Og så er der gjort klar til den første ordfører, som er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Med beslutningsforslaget, vi nu behandler, foreslår forslagsstillerne at afskaffe kandidatreglen. Det vil betyde, at personer, der allerede har en kandidatuddannelse, får mulighed for at tage en uddannelsesplads fra unge mennesker, der endnu ikke har en videregående uddannelse. Det kan vi ikke bakke op om.

I Socialdemokratiet mener vi, at der skal være ret til at uddanne sig hele livet, og man skal også have mulighed for at ombestemme sig undervejs i uddannelsessystemet. Derfor afskaffede vi uddannelsesloftet, som skabte en uhensigtsmæssig frygt hos de studerende for at vælge forkert. Vi har et begrænset antal studiepladser på vores videregående uddannelser hvert år, og derfor kan vi desværre ikke altid tilbyde alle interesserede en plads. I de tilfælde bliver vi nødt til at prioritere, hvem der skal have lov til at stå forrest i køen, og der synes vi, det er rimeligt, at de studerende, der endnu ikke har en videregående uddannelse, kommer før i køen end dem, der allerede har færdiggjort en kandidatuddannelse.

Derfor genindførte vi kandidatreglen med ikrafttrædelse fra marts sidste år. Kandidatreglen betyder, at personer, der allerede har gennemført en kandidatuddannelse, som udgangspunkt kun kan komme i betragtning til optagelse på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser. Sidste sommer var det omtrent halvdelen af vores uddannelser, der havde ledige pladser, og derfor er der stadig gode muligheder for at blive optaget på en ny uddannelse, selv om man har færdiggjort en kandidatuddannelse.

Vi synes derfor, at kandidatreglen sikrer en retfærdig fordeling af studiepladserne på vores videregående uddannelser, og vi mener, at der fortsat er gode muligheder for at tage en ny uddannelse, selv om man har en kandidatuddannelse. Men vi mener til gengæld ikke, at det er retfærdigt, at de kan tage studiepladser fra de unge, der endnu ikke har en videregående uddannelse. Socialdemokratiet støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Da vi stod her for et år siden, sagde Socialdemokratiets ordfører, hr. Kasper Sand Kjær:

»Det lovforslag, vi behandler i dag, handler om alle de unge, hvis drømme har ændret sig, fordi de er blevet klogere og ønsker at skifte spor. Det handler om de unge, som oplever, at det er svært at finde et job med den uddannelse, de har gennemført. Det handler om de unge, som ser spændende muligheder i at kombinere den uddannelse, de allerede har taget, med en anden og måske ny uddannelse. Det handler om alle de unge, som slet og ret bare har valgt forkert i første omgang. Historierne har været mange. Uddannelsesloftet har vist sig at være et benspænd og en kilde til frustration. I dag siger vi meget klart til alle de unge, at det er okay at vælge forkert, det er okay at vælge om, det er okay at blive klogere.«

Siger vi ikke længere det?

Ordføreren.

Jeg er glad for at høre, at Dansk Folkeparti synes, at uddannelsesloftet var en forfærdelig dårlig idé. Det er jo altid okay, at man kan blive klogere på den konto også. Altså, vi giver netop mulighed for, at man kan blive klogere, hvis man vil det.

I dag er det sådan, at der er ledige pladser på over halvdelen af vores kandidatuddannelser. Det vil sige, at hvis man har taget en uddannelse, er der også mulighed for, at man kan gå ind og få en anden uddannelse. Det var ikke en mulighed, da vi havde uddannelsesloftet. Der sagde man til unge mennesker, at hvis man havde valgt forkert, eller hvis man var i tvivl, skulle man arbejde 6 år, før man fik mulighed for at tage en ny uddannelse.

Det laver vi om på nu. Nu er der jo mulighed for, at man kan tage en anden kandidatuddannelse, hvis der er plads. Men det, vi siger, er bare, at hvis man allerede har en uddannelse, hvis man allerede har gået 5-6 år på en uddannelse, så skal man ikke tage pladsen fra en, som endnu ikke har fået en uddannelse.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det kan jeg jo godt høre der bliver sagt. Betyder det så også, at vi skal have et bachelorloft? For ordføreren siger faktisk, at hvis man har en uddannelse i forvejen, skal man ikke kunne gå ind og tage en ny og tage pladsen fra nogle andre. Som det er i dag, kan man godt med en bachelor søge ind på en anden bacheloruddannelse, så skal vi også have et bachelorloft?

Ordføreren.

Nej, det skal vi ikke. Og det, vi diskuterer nu, er jo, om man skal afskaffe kandidatreglen, hvad spørgeren foreslår, og som vil give mulighed for, at mange, der allerede har en uddannelse, kan tage pladsen fra nogle nye studerende, som ikke har en uddannelse. Og det synes vi ville være uretfærdigt.

Som reglerne er i dag, er der jo god mulighed for, at hvis man har taget en kandidatuddannelse, kan man gøre noget andet, man kan skifte spor. Der er sindssygt mange uddannelser i Danmark, som man kan vælge. Der er rig mulighed for at skifte spor. Man kan også få noget opkvalificering, hvad ministeren har været inde på, så der er masser af muligheder for, at man kan vælge nogle andre veje.

Tak. Og så er det fru Astrid Carøe.

Jeg fik sådan lige lyst til at stille et spørgsmål, for ordføreren sagde, at Dansk Folkeparti var blevet klogere. Og så vil jeg bare give ordføreren mulighed for også selv at sige, at man er blevet klogere, da det jo også var Socialdemokratiet, der var med på idéen om at indføre uddannelsesloftet i sin tid. Vi er jo fra SF's side rigtig glade for, man er blevet klogere. Så tak for det.

Ordføreren.

Nu var uddannelsesloftet jo sidste gang også en del af en større politisk aftale. Men vi er rigtig, rigtig stolte af at være en del af et politisk flertal, som sætter uddannelse først, og som ikke bare har afskaffet uddannelsesloftet, men også prioriterer, at der skal flere penge til vores uddannelsessystem. Så det er vi meget, meget stolte af og kvitterer mange gange for det gode samarbejde, som vi har med bl.a. SF.

Tak for det. Og der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren for Socialdemokratiet. Og vi skal lige igen have sprittet af.

Den næste ordfører er fra Venstre, fru Ulla Tørnæs.

Tak. I Venstre er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at det på alle måder var uhensigtsmæssigt og i og for sig også forkert, at den nuværende regering fra den ene dag til den anden ændrede reglerne, med det resultat at en gruppe borgere kom i klemme, nemlig den gruppe af borgere, som havde udsigt til at kunne gennemføre drømmeuddannelsen, på trods af at man allerede havde en kandidatuddannelse.

Det ændrede man fra den ene dag til den anden. Vi gjorde opmærksom på det i forbindelse med behandlingen af det lovforslag, der fjernede begrænsningen på dobbeltuddannelse. Vi skrev det ind i betænkningen i sin tid, og jeg har sådan set også siden da forfulgt sagen gennem spørgsmål til ministeren.

Svarene har vidnet om, at der ikke var nogen stor interesse for at hjælpe den her gruppe, som fuldstændig uforvarende var kommet i klemme. Jeg er gået så vidt som at have været med til at samle et flertal uden om regeringen med henblik på at finde en løsning for den her lille gruppe af borgere. Desværre skete der det, at SF, som var en del af det flertal uden om regeringen, sprang i målet, med det resultat at vi desværre ikke nåede at finde en løsning for den her lille gruppe af borgere, før fristen for kvote 2-ansøgninger udløb. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt, og jeg synes sådan set også, at det er rimelig, hvad kan man sige, uforskammet over for den her lille gruppe af borgere.

Men alt det sagt mener jeg ikke, at løsningen på den situation, som den her gruppe af borgere uforvarende er havnet i, er at fjerne kandidatreglen. Jeg er enig med ministeren og også den socialdemokratiske ordfører i, at det er uhensigtsmæssigt, at man, hvis man har en kandidatuddannelse, som man jo har fået lov til at tage gratis – sådan har vi vores uddannelsessystem i Danmark, og gratis vil sige skatteyderfinansieret – kan optage pladsen eller tage pladsen for en, som ikke har en kandidatuddannelse. Det synes jeg ikke er rimeligt.

Så derfor ønsker vi sådan set at fastholde kandidatreglen. Men det er rigtig, rigtig vigtigt for os, at der findes en løsning for den lille gruppe af borgere, der som sagt er kommet i klemme, fordi regeringen fra den ene dag til den anden ændrede reglerne, regler, som vi i øvrigt stemte gult til af samme grund. Og som jeg nævnte, beskrev vi det også i den betænkning, der blev lavet i forbindelse med lovbehandlingen tilbage i efteråret 2019.

Jeg er til gengæld rigtig glad for, at det, at der blev samlet et flertal uden om regeringen, har banet vejen for, at ministeren har inviteret til drøftelser om netop at finde en løsning på den her gruppes situation. Jeg havde dog gerne set, at der havde været mere tempo i de drøftelser, sådan så der som sagt kunne have været fundet en løsning forud for fristen for aflevering af en kvote 2-ansøgning i år. Det er der desværre ikke udsigt til. Det er ikke, fordi vi ikke har presset på, men derimod nærmere en manglende forståelse, en manglende lyst, til finde en løsning for den her gruppe af borgere.

Med de bemærkninger skal jeg understrege, at Venstre ikke kan støtte en generel fjernelse af kandidatreglen, som der lægges op til med forslaget

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Astrid Carøe.

Tak for det. Ordføreren siger, at man stemte gult til at fjerne uddannelsesloftet, fordi det gik for hurtigt i forhold til kandidatreglen. Det var ikke det, jeg forstod på ordføreren, der behandlede lovforslaget for et år siden. Der var det faktisk enormt svært at få at vide fra den ordfører fra Venstre, om Venstre har tænkt sig at genindføre uddannelsesloftet, hvis man får regeringsmagten igen. Derfor vil jeg spørge endnu en gang: Risikerer vi, at Venstre finder på at genindføre uddannelsesloftet, når Venstre måske kommer til regeringsmagten igen?

Ordføreren.

Jeg synes, at fru Astrid Carøe skulle læse betænkningen, som blev lavet i forbindelse med lovbehandlingen i sin tid, da regeringen med et bredt flertal i Folketinget valgte at afskaffe loven om begrænsning af dobbeltuddannelse. Det var sådan set noget, vi var enige i, det havde vi været fremme med i valgkampen i juni 2019, så det var ikke derfor, vi stemte gult. Vi stemte gult med henvisning til den her gruppe af borgere, som kom i klemme, og som er kommet i klemme, og det synes vi simpelt hen ikke er rimeligt.

Så spørger Astrid Carøe, om Venstre har tænkt sig at genindføre uddannelsesloftet. Som sagt var vi helt tydelige i valgkampen om, at vi, hvis vi havde fortsat med regeringsmagten, ville have ændret lovgivningen på det her område. Men jeg er 100 pct. overbevist om, at vi ikke havde ændret det på den måde, som regeringen valgte at gøre det, altså hvor man har ladet en lille gruppe borgere i stikken. Det var det, der skete med den lovgivning, som blev vedtaget her i efteråret 2019.

Fru Astrid Carøe.

Hvor er jeg dog glad for at høre, at man ville have bakket op. Jeg ville også gerne have, at vi havde fundet en ordning, og det er jo også det, vi er i gang med nu, heldigvis, fordi vi fandt et flertal sammen om det. Men jeg har været bekymret, fordi man ikke ville svare på det for et år siden, altså om man kunne finde på at genindføre det. Og det var jo Venstres idé, dengang man havde regeringsmagten. Så jeg vil gerne kvittere for, at man nu endelig siger, at det kunne man selvfølgelig ikke finde på.

Ordføreren.

Jeg må sige, at det er med noget forsinkelse, at fru Astrid Carøe er interesseret i at finde en løsning for den her lille gruppe af borgere. Vi rejste det i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i sin tid, tilbage i efteråret 2019, skrev det ind i betænkningen, jeg har stillet adskillige spørgsmål til ministeren om det undervejs, forsøgt at rejse politisk debat om det og faktisk lykkedes med at overbevise SF om, at der er en urimelighed her. Men SF springer i målet, sådan at man ikke kan nå at gennemføre regler, som gør, at folk kan nå at sende en kvote 2-ansøgning i år. Det synes jeg simpelt hen ikke er rimeligt. SF skal i hvert fald ikke bebrejde Venstre noget i den her sammenhæng.

Så er det hr. Bjørn Brandenborg.

Tak. Jeg vil gerne kvittere ordføreren for talen. En ting er jo, hvad man siger, men en anden ting er, hvad man gør. Nu siger ordføreren på talerstolen, at det her er noget, som regeringen og Socialdemokratiet foreslog fra den ene dag til den anden, men det passer jo ikke. Det her var noget, som Socialdemokratiet gik til valg på at ændre, og vi sagde til vælgerne, at hvis vi fik regeringsmagten, ville vi ændre det. Det har vi gjort. Men jeg vil meget gerne kvittere ordføreren for, at hun også i dag har bekræftet, at Venstre ikke stemte for at afskaffe uddannelsesloftet, som har givet mulighed for at vælge om og lave om på ens uddannelsesvej. Så tak for det.

Ordføreren.

Det er nyt for mig, at Socialdemokratiet gik til valg på specifikt at genere en lille gruppe borgere. Det var jeg simpelt hen ikke klar over. Men tak for tilståelsen her i Folketingssalen. Jeg vidste det simpelt hen ikke. Man gik altså til valg på decideret at genere en gruppe af borgere, som med indførelsen af begrænsning af dobbeltuddannelse havde fået en mulighed, nemlig at man kunne tage to kandidatuddannelser. Det er simpelt hen nyt for mig, at Socialdemokratiet gik til valg på decideret at genere den her lille gruppe af borgere, som er kommet i klemme. Det vidste jeg ikke.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Så tror jeg, fru Ulla Tørnæs har læst forkert i de mange mails, som jeg tror vi alle sammen har fået fra de borgere, som er kommet i klemme. For det, der er sandheden med de borgere, er, at rigtig mange af dem er kommet i klemme, fordi fru Ulla Tørnæs' regering indførte et uddannelsesloft, der gjorde, at de følte sig tvunget til at færdiggøre en kandidatuddannelse, som de så måtte gå ud på arbejdsmarkedet med og bruge i 6 år for at kunne noget andet. Det, vi gør nu, er at sige til de mennesker, som har taget en kandidatuddannelse, at de får mulighed for at vælge en anden kandidatuddannelse.

Den lille gruppe mennesker, som er kommet i klemme, fordi de troede, at de skulle leve under uddannelsesloftet, som Ulla Tørnæs har foreslået, har vi sat os sammen på tværs af partierne nu for at se, om vi kan finde en løsning for den gruppe mennesker. Det er det, vi gør nu, og jeg vil bare gerne kvittere for, at ordføreren er blevet klogere, hvad det angår, og gerne vil være med til det.

Ordføreren.

Det er godt nok besynderligt, at hr. Bjørn Brandenborg skal stå her og sige, at det er mig, der er blevet klogere. Jeg skrev det sådan set ind i betænkningen, da hr. Bjørn Brandenborg var med til at vedtage lovforslaget om fjernelse af begrænsningen af dobbeltuddannelse. Det er lidt den omvendte verden, må jeg nok indrømme. Men bare for historieskrivningens skyld har hr. Bjørn Brandenborgs parti jo været enig i den oprindelige indførelse af begrænsning af dobbeltuddannelse. Det var en aftale, som Socialdemokratiet lavede med den tidligere regering, og det handlede jo om at tilvejebringe finansieringen til et løft i dagpengesystemet, som hr. Bjørn Brandenborgs parti nikkede til.

Tak til fru Ulla Tørnæs. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Mens vi lige får gjort klar her, kan jeg sige, at den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. For SF var det en særdeles god dag, da vi fik afskaffet uddannelsesloftet, som den tidligere regering indførte sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Vi har aldrig syntes, at det var en god idé at begrænse uddannelse. Vi så, hvordan uddannelsesloftet pressede alt for mange studerende, og det fordrede en kultur, hvor der ikke var plads til fejl, til overvejelser, til at snuble og til at vælge om. Afskaffelsen af uddannelsesloftet var en virkelig vigtig sejr for os i SF. Med afskaffelsen af uddannelsesloftet genindførte vi kandidatreglen, som altså også eksisterede, inden man indførte uddannelsesloftet, som ministeren allerede har pointeret.

Ved afskaffelsen af uddannelsesloftet var der desværre nogle studerende, der faldt ned mellem to stole. De havde først fået at vide inden uddannelsesloftet, at de kunne tage en bachelor og opkvalificere sig, og så kunne de komme ind og læse deres drømmebachelor efterfølgende. Så var det ikke muligt med uddannelsesloftet. Derimod var det muligt at tage en anden kandidat og så vente 6 år og derefter søge ind på drømmekandidaten. De har fulgt alle de råd og vejledninger, de har fået, og disse studerende skal vi selvfølgelig tage hånd om. Derfor ønsker SF også en overgangsordning, så vi finder en løsning for dem, der er blevet fanget i de her skiftende regler.

Men Dansk Folkeparti foreslår at afskaffe kandidatreglen helt med den begrundelse, at personer med kandidatgrad i dag ikke kan optages på en ny uddannelse. Men det er jo forkert. De kan godt blive optaget på en ny kandidatuddannelse eller en hvilken som helst anden uddannelse, hvis der er plads til dem. Sidste sommer var der plads på næsten halvdelen af de tilgængelige kandidatuddannelser. Og det er jo det, der er den helt store forskel her. Uddannelsesloftet lukkede alle døre; til at starte med var det alle døre, og efter konstant pres fra Elev- og studenterbevægelsen og fra bl.a. SF fik man indført det der lille hul, hvor man kunne få lov at blive optaget efter 6 år. Så der blev alle døre lukket, hvis man havde en videregående uddannelse. Hvis man var statskundskaber og tænkte, man gerne ville være pædagog, så kunne man ikke få lov til det, og så kunne man måske alligevel, men først efter 6 år. Det kan man nu. Hvis man har en kandidat i statskundskab, kan man få lov at læse til pædagog.

DF skriver, at afskaffelsen af kandidatreglen vil give de studerende lige muligheder. Men det forstår jeg ikke rigtig, for hvis man afskaffer kandidatreglen, vil det jo betyde, at nogle andre ikke bliver optaget, nemlig nogle af dem, der ikke har en kandidat i forvejen. For kandidatreglen sikrer, at dem uden en kandidat i forvejen kommer først i køen. Og hvis man afskaffer kandidatreglen, skaber det jo ikke flere nye uddannelsespladser. Det gør bare, at pladserne fordeles til nogle andre. Og når der ikke er ubegrænsede pladser, synes jeg faktisk, at det er rimeligt nok, at dem uden kandidatgrad kommer først.

Desuden er det muligt for nogle af dem, der allerede har en kandidatuddannelse, at søge om dispensation fra kandidatreglen. Det er vores uddannelsesinstitutioner, der skal vurdere de situationer, og det synes jeg giver rigtig god mening. Vores uddannelser har en føling med studierne og de studerende, og selvfølgelig skal de være deltagere i beslutninger om dispensation fra kandidatreglen, ligesom de er det i andre sammenhænge, hvor den studerende kan søge dispensation.

Endelig undrer det mig virkelig, at DF vil finansiere forslagets utvivlsomt ret høje omkostninger ved at få udlændinge til at selvfinansiere deres uddannelse. Udvekslingsmuligheder og vidensdeling er helt afgørende for vores EU-samarbejde, og jeg kan derfor ikke se det som en realistisk finansieringsmulighed.

Så med alt det her kan SF ikke støtte forslaget, men vi ser frem til det videre arbejde for en overgangsordning for de studerende, der er blevet tabt mellem to stole, først ved at man etablerede uddannelsesloftet og derefter afskaffede det. Det skal vi have fundet en løsning på.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg vil gerne give et tilsagn om, at vi selvfølgelig skal finde en løsning i forhold til dem, der er kommet i klemme. Det har vi også sagt før, og det er da et delelement i det her. Men nu husker jeg tilbage på, hvad hr. Jacob Mark sagde her i salen for cirka et år siden, nemlig at politikere skal skabe muligheder for mennesker og ikke tage muligheder fra dem; politikere skal give mennesker frihed og ikke indskrænke den eller gøre dem bange for at fejle; og uddannelsesloftet er et eksempel på en lov, der gjorde i morgen dårligere end i dag; og i dag tager vi i morgen tilbage og giver flere unge mulighederne. Her er der så nogle, som vi faktisk tager muligheder fra. Den gruppe her har faktisk fået dårligere muligheder, efter at aftalen om dobbeltuddannelse blev afskaffet, for dengang havde de en mulighed efter 6 år. Så jeg vil egentlig gerne høre, om SF vil være med til at justere på reglen om kandidat, sådan at man faktisk får muligheden efter 6 år, ligesom man havde under reglen om dobbeltuddannelse.

Ordføreren.

Jeg synes, at det giver rigtig god mening, at dem, der ikke har en kandidatuddannelse, kommer først, men det betyder jo ikke, at vi har lukket døre. Det betyder, at man kan vælge en uddannelse, hvor der er frie pladser. Og jeg vil bare sige i forhold til det her med, at man kunne komme ind efter 6 år, at det jo ikke var i uddannelsesloftet fra starten. Det var jo noget, man fik kæmpet igennem ved at gå til demonstrationer på gader og stræder, og hvor elev- og studenterbevægelsen virkelig råbte op om det her. Så lavede man det der lille smuthul om det med efter 6 år, men det var jo ikke en del af det i starten. Men jeg synes, at vi skal drøfte det videre, altså hvordan man i højere grad kan sikre, at flere kan få en uddannelse. Jeg vil bare ikke have, at vi gør det på bekostning af dem, der ikke har en kandidatgrad i dag.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen jeg synes jo godt, at vi kan snakke videre. Jeg tænker: Hvorfor lave den her begrænsning for lige præcis den gruppe? Og hvordan kan det være, at det så er helt i orden for SF, hvis det handler om en, der tager mere end en bachelor? Hvis man tager en bachelor og tager en bachelor mere og tager en bachelor mere, så kommer man jo ind på bekostning af nogle, hvis man vælger en uddannelse, hvor der er begrænsning. Hvorfor er det så i orden?

Ordføreren.

Ordføreren snakker meget om muligheder, og jeg synes jo, at man tager nogle muligheder fra nogle, hvis der er en kandidatregel og man kommer først i køen, i stedet for at man nu kommer sidst i køen. Det synes jeg også man skal overveje, når man foreslår det her, for så længe vi ikke har et frit optag på uddannelserne, som jeg heller ikke mener vi skal have, så har det jo som konsekvens, at nogle nok ikke vil blive optaget. Og så synes jeg faktisk, det er ret godt, at vi siger, at man når ret langt i sin uddannelse, før man ikke kan vælge en uddannelse, hvor der ikke er frie pladser. Yes, nu er der ikke mere tid, og jeg tror, at det måske gav mening.

Tusind tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og mens vi lige får sprittet lidt af, vil jeg bede ordføreren for Det Radikale Venstre om at holde sig klar.

Fru Kathrine Olldag, værsgo.

Tak for det. Jeg vikarierer i dag for vores anden ordfører, der også hedder Katrine, og så tænkte vi, at det var nemmere lige at lade mig være standin. Og jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at vi naturligvis også stemmer imod det her forslag. Det er et spøjst forslag fra Dansk Folkeparti, fordi Dansk Folkeparti jo netop var med til at gennemføre og var en af fortalerne for uddannelsesloftet, altså at sørge for at begrænse studerendes adgang til uddannelse eller til at tage fejl, begå en fejl og så i virkeligheden prøve igen. Så derfor undrer det os utrolig meget, hvad det egentlig er, Dansk Folkeparti vil med det her forslag.

Jeg kan forstå af debatten her, at det handler meget om at sørge for, at en måske meget lille gruppe af studerende, der har en kandidatuddannelse, også kan tage en kandidatuddannelse ekstra. Og det kan de jo lige præcis, hvis det er sådan, at de sigter efter nogle af de ledige pladser, halvdelen, der er på kandidatuddannelser i Danmark. Det kan jo godt være, at det er kandidatuddannelser, der bliver udbudt flere forskellige steder i Danmark – det kan man se, hvis man kigger i et katalog. Så det her kunne måske faktisk også være med til at sprede det geografisk en lille smule; alle behøver jo ikke nødvendigvis at læse i København, bare fordi de fedeste caféer ligger her. Så i Radikale Venstre kunne vi også godt tænke os at få de studerende spredt ud i landet, så vi får en bredere geografisk spredning af kompetencer. Det er også en af vores målsætninger.

Vi har kæmpet for afskaffelse af uddannelsesloftet på linje med SF og side om side med studenterbevægelsen, så derfor var det jo en kæmpe sejr for os at få afskaffet det. At vi så skal afskaffe kandidatreglen, som vi gennemførte i den sammenhæng, synes vi er fuldstændig unødvendigt, fordi kandidatreglen netop har den mekanisme i sig, at den er med til at skabe større lighed i uddannelsessystemet. Og derfor er vi imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Ja, jeg vil gerne bekræfte, at vi var med til det og sådan set bakkede op om uddannelsesloftet. Men jeg måtte også stå her for et år siden og sige, at jeg faktisk var blevet meget klogere. For det, der gik op for mig, var, at den regel, som dybest set ramte relativt få, blev oplevet af rigtig, rigtig mange som en dør, der var lukket. Og det er præcis det samme – det er årsagen til, at vi bringer det her frem. Det er en dør, der er lukket for i virkeligheden ret få mennesker, men noget, der kan have indflydelse på rigtig mange. For hvis man nu er næsten færdig med at tage sin kandidat og så overvejer, at man egentlig gerne vil tage en anden, betyder det her jo, at man faktisk skal lade være med at færdiggøre den, for så kan man få mulighed for at tage den anden.

Det er jo præcis den samme diskussion, vi havde i forhold til reglerne om dobbeltuddannelse. Så derfor undrer jeg mig over, at der ikke er opbakning til det, for jeg mener, at problematikken her er præcis den samme. Hvordan kan det være, at Radikale Venstre ikke kan støtte, at vi afskaffer den her regel og dermed åbner den her dør?

Ordføreren.

Nu går forslagsstillernes forslag jo ud på, at det er kandidater, der har færdiggjort uddannelsen, som skal kunne tage en ekstra kandidatuddannelse. Så lige præcis dem, der stopper og ikke gør deres kandidatuddannelse færdig, fordi de lige før lukketid indser, at de har begået en fejl, har jo så muligheden for at skifte spor.

Derudover er ordførerne og ministeren jo i gang med at aftale eller i hvert fald have drøftelser om en overgangsordning, som jeg i sagens natur ikke kender indholdet af, så derfor kan jeg ikke gå ind i den debat, men jeg har fuld tillid til, at i hvert fald både vores ordfører og ministeren er i stand til finde en fornuftig overgangsordning for den meget lille gruppe. Men altså, dem, der allerede har en kandidatuddannelse, har mulighed for at vælge mellem et hav af ledige pladser, der findes på tværs af landet. Så der er ikke nogen døre, der er lukket for dem.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nej, og nu forlanger jeg heller ikke, at ordføreren i dag skal have det fulde kendskab til det her område – det er helt fair ikke at have det, og det er slet ikke det, jeg er ude efter. Men ordføreren siger nu, at hvis man ikke afslutter sin kandidat, har man muligheden for at skifte, men det er vel ikke det, vi skal opfordre til. Vi vil da gerne have, at man færdiggør den kandidat, man næsten er ved at være færdig med. Og i forlængelse af det vil jeg egentlig gerne høre ordføreren, om Radikale Venstre så også synes, det ville være rimeligt at lave en bachelorregel – altså, når man har taget én bachelor, hvorfor skulle man så kunne tage en anden og gå forud for andre dér?

Ordføreren.

En bachelorregel er ikke det, jeg er gået herop på talerstolen for at tale om i dag, så det kommer jeg simpelt hen til at overlade til en anden ordfører. For os at se handler det jo i dag om at diskutere kandidatreglen, så det er det, vi gør.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Radikale Venstres ordfører, og kan vi også få den radikale ordfører til lige at gøre klar til Enhedslistens ordfører? Meget fint!

Så har vi Enhedslistens ordfører, hr. Bruno Jerup.

Tak for det. Jeg kan starte med at sige, at Enhedslisten går principielt ind for afskaffelse af kandidatreglen. Det kan godt være, at den har været her i 30 år, men vi går sådan set principielt ind for afskaffelse af kandidatreglen.

Men vi kan ikke stemme for det forslag, som ligger her, og det vigtigste for os i den sammenhæng, og det er den argumentation, der også er nævnt af en stribe andre ordførere, er, at det ikke er forsvarligt, hvis man bare afskaffer reglen uden i øvrigt at kigge på, hvordan vores optagelsessystem og vores dimensionering, adgangsbegrænsning, er. Man må samtidig sørge for, at der er afsat tilstrækkeligt med ressourcer og midler til, at man rent faktisk kan gøre det, uden at det fører til, at vi skubber nogen unge mennesker bag i køen. Hvis ikke man har den sammenhæng med, synes vi ikke, det er forsvarligt bare at afskaffe den.

Så selv om vi principielt går ind for afskaffelse af kandidatreglen, går vi også ind for, at der skal være en økonomi og en struktur, der gør, at man ikke laver en regel eller et system, hvor det er sådan, at vi skubber nogle bag i køen – nogle, som gerne vil have en kandidatuddannelse, men som ikke har fået det endnu. Så det er ligesom hovedindgangen til det her.

Så er det blevet nævnt, og det har Enhedslisten også luftet i forskellige sammenhænge, om man i stedet for bare at afskaffe den kunne lave en eller anden mellemløsning med f.eks. en slags udløbstid på en kandidat, ligesom andre varer har en udløbstid. Man kunne f.eks. sige, at efter 6 år er kandidaten sådan set udløbet, ikke fordi man ikke stadig væk ville kunne bruge den, men forstået på den måde, at når der er gået 6 år, har man igen fri adgang til at søge ind på en uddannelse – altså åbne muligheden for, at man så kan søge ind på adgangsbegrænsede uddannelser på lige fod med andre. Det kunne være en mellemløsning, og den vil jeg sådan set godt være med til at vi overvejer.

Jeg ved ikke, om det kunne være sådan, at man kan lave det som et ændringsforslag til beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, eller om det er noget, vi måske kan snakke om i en anden sammenhæng. Det skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald en mellemløsning til det her, hvor den der 6-årsregel, som jo var med i uddannelsesloftet, sådan set bliver puttet ind over den her kandidatregel, sådan at den bliver en ekstra bestemmelse i forhold til kandidatreglen. Men det er overordnet set holdningen til spørgsmålet omkring kandidatreglen.

Så har der også været lidt diskussion omkring de personer, sandsynligvis et mindre antal, som er kommet i klemme i forhold til overgangen fra uddannelsesloftet og til den gamle ordning med kandidatreglen. Det er rigtigt, som det også er blevet nævnt, at vi sådan set er i gang med at diskutere det i forskellige sammenhænge, og vi skal også have en snak med ministeren om det. Der er det helt klart, at vi selvfølgelig går ind for, at vi prøver at finde en eller anden form for dispensation, overgangsordning, sådan at de konkrete personer, sandsynligvis et meget lille antal, tror jeg, ikke bliver klemt. Det er i hvert fald en mulighed.

En sidste ting i forhold til det her forslag, som det også blev nævnt af andre, er finansieringen, hvor man af en eller anden mærkelig grund har fået øje på, at det er udenlandske studerende, der skal betale for det her. For det første er der overhovedet ikke nogen vurdering af, hvor meget de der udenlandske studerende skal betale, og hvor meget det dækker i forhold til de omkostninger, der måtte være ved at afskaffe kandidatreglen. Det er der slet ikke nogen tal på, så finansieringsdelen er meget, meget løs.

Og hvis det er sådan – det kan være, at ordføreren vil sige noget om det – at man forestiller sig, at man går Enhedslistens vej og siger, at det her også skal følges op af, at man sørger for, at dimensioneringen bliver ændret, fordi man ikke skal skubbe nogen bagud, og det tror jeg også at ordføreren måske vil sige lige om lidt at de ikke går ind for, så skal vi jo have meget større beløb på bordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Det er jo en fornøjelse at komme her efter Enhedslisten, som både talte om finansiering og talte om 6-årsreglen, som vi også havde under den borgerlige regering. Der var jo rigtig meget fornuft, og det var en glimrende tale, må jeg sige. Så vil jeg også sige tak for forslaget til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Jeg har jo stor respekt for hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, der har været inden for det her område i lang tid, men det her forslag har vi desværre vores betænkeligheder ved.

Det er jo et emne, som er til løbende overvejelse, og at afskaffelsen af reglen skulle give lige adgang, mener vi i Det Konservative Folkeparti altså desværre ikke ville være sådan. For det betyder jo nemlig, at dem, som allerede har en kandidatuddannelse, nu får mulighed for at uddanne sig på lige vilkår med andre, som ikke har en uddannelse. Det mener vi ikke er at sætte dem lige; det favoriserer tværtimod faktisk nogle af dem, som allerede har en uddannelse. Men til gengæld kan man jo søge frit ind på alle de uddannelser, hvor der ikke er et begrænset optag, og der er jo mange uddannelser, særlig vores velfærdsuddannelser, hvor vi har rigtig meget brug for, at nogle også går den vej ind. Det ville ikke være dårligt, at nogle har haft en type erhverv og senere hen søger ind f.eks. på en lærer- eller pædagoguddannelse, som vi har meget brug for nogle gode og kvalificerede ansøgere til.

Nu er loven om, vi kan sige dobbeltuddannelse, som vi kalder det, fjernet, så man kan tage en ny uddannelse, også selv om man har en bachelor. Men 6-årsreglen, som jo tidligere gav mulighed for at tage den nye uddannelse på lige vilkår, er afskaffet. Det vil sige, at der altså er slækket på noget og der er strammet på noget andet, og det har vi jo så bakket op om.

Jeg kan godt forstå, at der er nogle derude, og vi får jo også mange henvendelser, som kan have fortrudt, og som kan have taget den forkerte uddannelse, men man må sige, at livet jo ikke stopper her. Vi kommer jo til at bygge oven på vores uddannelser, men det behøver jo ikke altid at være en ny kandidatuddannelse. Det, at man ligesom synes, at man har ret til og krav på at tage en helt ny kandidatuddannelse på statens regning, synes vi måske er at have lidt for høje forventninger til, hvad vi kan forvente af vores velfærdskasse. Altså, den er ikke uudtømmelig, selv om den her regering giver lidt udtryk for det med sin krigskasse og andet – man bruger rigtig, rigtig mange penge for tiden. Men den er altså ikke uudtømmelig, og derfor synes vi også, at der må være nogle grænser for, hvor mange uddannelser man kan tage på statens regning.

Derfor er vi imod.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg vil gerne høre ordføreren om noget. Når vi nu taler så smukt om, at man ikke bare skal kunne tage flere kandidatuddannelser efter hinanden, i hvert fald ikke, hvis det er steder, hvor man så presser andre ud, vil jeg sige, at på bacheloruddannelsen kan man jo godt det. Så jeg vil gerne høre: Er Konservative derhenne, hvor de siger, at hvis man har en bacheloruddannelse og gerne vil ind på en anden bacheloruddannelse, hvor der er begrænsning, så skal man bag i køen dér også, for at der er rimelige og lige vilkår?

Ordføreren.

Vi synes, det skal være rimelige vilkår. Hvis man allerede har en uddannelse, må man altså stille sig bag i køen med dem, der ikke har. Vi har jo rigtig, rigtig mange unge, som ikke er i gang med noget som helst; der er cirka 160.000 unge, der ikke har en ungdomsuddannelse eller er i job. Nu er det ikke, fordi vi synes, at alle skal tage en uddannelse, men dem, der kan og har mulighed for det, skulle vi gerne hjælpe på vej, og derfor må de have fortrinsret, mens andre må stille sig bag i køen. Vi har rigtig, rigtig mange uddannelser, jeg tror, det er over 400, og der er mange, hvor der er helt frit optag, og så kunne man måske prøve at være lidt fleksibel. Men det er klart, at vi ikke kan tilfredsstille alle med det her, og vi får også mange mails om det, og jeg kan godt forstå, at der er nogle, der kan være frustrerede over det. Det var også derfor, vi havde den 6-årsregel før i tiden, som egentlig gav en mulighed for at sige, at man har taget en uddannelse, går ud og arbejder, og så kan man skifte om.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Det var egentlig lige det sidste, som ordføreren sagde, jeg gerne vil følge op på. Det kan godt være, det er blevet sagt, og at jeg så bare ikke har hørt det, men kunne det så være en mulighed at arbejde for at genindføre den 6-årsregel, der gjaldt under reglen om dobbeltuddannelse? Jeg tror, det var Enhedslistens ordfører, der sagde, at efter 6 år er den her uddannelse udløbet, og så kan man få lov til at tage en ny.

Ordføreren.

Den er jo altså blevet fjernet nu, så hvis der en dag kommer en ny regering, kan det jo være, at vi kan tale om at få indført den. Men nu er den jo fjernet, og man har fjernet loven om dobbeltuddannelse.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Jeg kan ikke se, at der er flere ordførere på listen til stede i salen, som skal have ordet, ud over selvfølgelig ordføreren for forslagsstillerne. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det, og tak for debatten. Indimellem fik jeg med primært de indledende bemærkninger fra flere af ordførerne lidt en fornemmelse af at blive ført tilbage til den 24. januar sidste år, hvor vi havde første behandling af afskaffelsen af dobbeltuddannelsen. Så må jeg jo så beklage, at jeg så hørte modsatrettede takter fra ordførernes side, når de kom lidt hen i deres ordførertaler, for så begyndte de faktisk at ligne ordførertalerne fra de tidligere gange, for vi har jo diskuteret dobbeltuddannelser herinde mange gange, og det har været i form af borgerforslag og det ene og det andet. På det tidspunkt talte jeg selv for at opretholde det, det står jeg gerne ved, og nu hører jeg så ordførerne her i dag tale på samme måde, som jeg gjorde dengang.

Jeg må sige, at jeg er blevet klogere, for jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke lukker døre for de unge studerende, men at vi holder mulighederne åbne, ikke fordi der er ret mange, der vil bruge de muligheder, men fordi det betyder rigtig, rigtig meget for oplevelsen af, hvilke muligheder man har, og det er egentlig det, der er baggrunden for, at vi fører forslaget frem i dag, altså for at give så mange muligheder til så mange som muligt. Det kan jeg så høre der bestemt ikke er flertal for. Noget af det, jeg så trods alt hører, er, at der kunne være mulighed for at arbejde videre med en 6-årsregel, og et eller andet sted var det vel ikke helt urimeligt at sige, at man, hvis man har en uddannelse, 6 år efter faktisk kunne få lov at søge ind igen, altså hvis man virkelig har den motivation, der gør, at det vil man gerne bruge sin tid på. Det synes jeg faktisk kunne være rigtig, rigtig fint.

Jeg mistede lige tråden et øjeblik. Men jeg ser egentlig frem til, at vi også får den her debat. Der er i hvert fald fra flere sider blevet åbnet mulighed for det, og det er rigtig ærgerligt, at det ikke er blevet gennemført endnu, men man kan sige, at vedrørende dem, der trods alt er kommet i klemme, oplever jeg en rimelig enighed om vi skal give en hjælpende hånd. Dem, der har baseret sig på, at de kunne få nogle muligheder, bør vi kunne finde en løsning for. Det hører jeg i hvert fald, hvis jeg tæller rigtigt, et flertal for, inklusive SF, så vi kan gøre noget på det plan, for det er vigtigt, at de ikke oplever, at bare fordi vi laver en afskaffelse af en lov for at hjælpe mange, gør vi noget, der gør, at få kommer i klemme. Det tror jeg ikke vi var specielt opmærksomme på.

Jeg kan høre på fru Ulla Tørnæs, at Venstre var meget opmærksomme på det dengang. Jeg vil sige, at jeg ikke selv var opmærksom nok på det, for vi burde have løst det for et år siden, men så bør vi få det løst nu. Men mange tak for debatten, og jeg ser frem til, at vi kan fortsætte den i andre fora. Tak.

Tak for det. Der er lige et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det, tak for talen, og tillykke med, at den gode ordfører har været på lidt af en uddannelsespolitisk rejse. Det skal man jo hverken blive for gammel eller for fin til, så det vil jeg bare gerne lykønske ham med. Ordføreren fik i sin tale det næsten til at lyde, som om man ikke har mulighed for at få en uddannelse, når vi nu genindfører kandidatreglen. Kan ordføreren ikke bekræfte, at selv om man har taget en kandidatuddannelse, giver over halvdelen af de kandidatuddannelser, vi udbyder, faktisk mulighed for, at man kan få endnu en uddannelse?

Ordføreren.

Det kan jeg godt bekræfte. Jeg kan også bekræfte, at den rejse, jeg har været på, har jeg været på sammen med Socialdemokratiet og i et eller andet omfang Venstre, for Venstre stemte så her til sidst gult. Men jeg oplevede faktisk, at vi – Socialdemokratiets daværende ordfører og jeg selv – i lang tid stod sammen om at forsvare den regel om dobbeltuddannelse, og vi måtte så på et tidspunkt konstatere, at det har så store konsekvenser for oplevelsen hos de unge, at man var nødt til at gøre noget. Derfor er vi endt her, hvor vi er nu. Og ja, det er rigtigt, at der er muligheder. Der var også helt reelt masser af muligheder for de unge, der blev begrænset af reglen om dobbeltuddannelse, men de kunne bare ikke se det. Derfor blev det afgørende at få den regel afskaffet.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Jeg vil bare kvittere for den aftale, der blev lavet. Det synes jeg også var det helt rigtige. Men det, jeg godt kunne tænke mig at ordføreren måske ville svare på her til sidst, er, om ordføreren synes, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at en kandidatuddannet, hvor det måske har taget længere tid end 6 år at blive færdig med en uddannelse, har mulighed for at tage en plads i køen fra en, som endnu ikke har fået en uddannelse. For det, der vel er sandheden, hvis man vedtager det her forslag, er, at man ikke gør forskel på dem, og der kommer jo ikke flere pladser. Så jeg vil bare høre, om ordføreren vil svare på, om han synes, det er retfærdigt og hensigtsmæssigt, at en, der har taget en kandidatuddannelse, tager pladsen fra en, der endnu ikke har fået en kandidatuddannelse.

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der er helt centralt her, er det signal, vi sender til de unge, om, at der ikke bør være begrænsninger i, hvad de har mulighed for at søge ind på. Og et eller andet sted synes jeg jo, det er pudsigt – det er ikke, fordi jeg synes, at vi skal have et bachelorloft eller en bachelorregel, men på det område har vi det jo ikke. Det vil sige, at der presser man så andre ud, hvis man går ind på en uddannelse, hvor der ikke er yderligere pladser. Hvorfor er det så rigtigt? Derfor vil jeg faktisk argumentere for, at det at lukke dørene op og give mulighed for, at man kan søge, er vigtigt.

Så skal vi videre til fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren bruger meget tid på at sammenligne uddannelsesloftet med kandidatreglen, og det synes jeg egentlig er lidt underligt. For det var rigtig begrænsende, lige da man gennemførte uddannelsesloftet, og det kunne jeg bare godt tænke mig at ordføreren bekræfter. Man startede med at begrænse det, så man ingen ekstrauddannelser kunne tage. Så lavede man en kortliste over nogle, man kunne få lov at søge ind på, og så lavede man efter hårdt pres den her aftale med 6 år. Men det var jo stadig væk på det tidspunkt markant mere begrænsende, end at man siger til nogle kandidatstuderende, at de lige må vælge de uddannelser fra, hvor der er fyldt op.

Ordføreren.

Når jeg siger det på den måde, handler det om, at det, som jeg er blevet klogere på i det her, er, at reglen om dobbeltuddannelse handlede om, at det begrænsede nogle, men at det, i forhold til hvor mange studerende vi har, rent faktisk var meget, meget få, det helt reelt hindrede i noget. Men det, som det gjorde, var, at stort set samtlige de studerende oplevede, at der var lukket en dør, at der var noget, som de ikke kunne, og det er jo sådan set for mig det væsentlige argument for at afskaffe den regel igen, altså at der opstod en oplevelse af, at alle døre var lukket. Og det var de jo ikke, og det er de heller ikke nu. Men det er egentlig bare derfor, jeg taler for, at jeg gerne vil lukke den her dør op.

Jeg tror, det er meget, meget få, der vil gå ind ad den, men jeg tror, der er rigtig mange, der vil opleve det som en mulighed, som mentalt giver en tryghed, så man ikke skal overveje ikke at afslutte sin kandidatuddannelse, fordi man gerne vil noget andet, men man faktisk godt kan færdiggøre den og så på et tidspunkt søge ind på en anden, hvis det er det, man gerne vil.

Spørgeren.

Så tager man så pladsen fra en anden, som ikke har en uddannelse i forvejen.

Det, som jeg undrer mig over, er, at man er meget opmærksom på det her med, at man lukker døre og man lukker døre, og det er rigtigt, at de studerende var meget bekymrede efter uddannelsesloftet, og det var måske også, fordi det var mere lukket, end det er nu, for bekymringen er i hvert fald markant mindre nu. Så derfor er jeg jo bare rigtig glad for, at man var ude på den her rejse og derved heller ikke har tænkt sig at genindføre uddannelsesloftet, når man måske på et tidspunkt kommer tilbage til magten. Så tak for det i hvert fald. Det vil jeg gerne kvittere for.

Ordføreren.

Selv tak, og jeg kan godt love, at vi ikke vil genindføre uddannelsesloftet. For det har så mange negative effekter på alle planer.

Så går vi videre til hr. Bruno Jerup. Værsgo.

I forslaget står der, at alle personer med en kandidatgrad frit kan søge om optagelse. Jeg går ud fra, at der også kunne have stået, at alle personer uden en kandidatgrad frit kan søge om optag. Det vil sige, at det både er dem, der har en kandidat, og dem, der ikke har en kandidat, der har frit optag. (Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Det er fuldstændig rigtigt). Ja, det står der ikke, men jeg går ud fra, at det er sådan, det skal forstås, og så har jeg lyst til at stille det spørgsmål, som jeg også nævnte fra talerstolen: Hvorfor forholder man sig i forslaget overhovedet ikke til dimensioneringen og til adgangsbegrænsningen i systemet? For man kan vel ikke snakke om et frit optag for alle uanset hvad, hvis det er sådan, at man ikke på en eller anden måde forholder sig til adgangsbegrænsningen, dimensioneringen.

Ordføreren.

For mig at se er det to forskellige spørgsmål. Hvordan vi dimensionerer, hvor mange pladser der skal være på de enkelte uddannelser, og hvad vi som samfund har brug for af den ene og den anden type uddannede, er ikke nødvendigvis det samme som, at man skal sige, at der ikke skal være mulighed for at søge ind for den og den gruppe. Det synes jeg er to forskellige ting.

Spørgeren.

Jeg må sige, at man fra forslagsstillernes side så nok bruger ordet frit i en lidt anden betydning end den, vi i hvert fald bruger den i. Så »frit« betyder ikke »frit«, »frit« betyder bare, at man skal kæmpe om de samme for få pladser, der er der, altså at det er det, det handler om. »Frit« betyder bare, at der er en fælles fri kamp om de få pladser, der er.

Ordføreren.

»Fri« betyder fri ret til at søge optag med de regler, der nu gælder for det. Ja, og så er det en anden diskussion, hvor mange pladser der skal være på de enkelte uddannelser.

Tak for det, og tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der ønsker ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.