Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 104:

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for bekæmpelse af trafikstøj.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er transportministeren.

Tak for ordet. Vi behandler nu beslutningsforslag B 104, som pålægger regeringen inden udgangen af juni 2021 at udarbejde en national strategi, der skal sikre effektiv bekæmpelse af trafikstøj langs det statslige vejnet.

Indledningsvis vil jeg gerne have lov til at sige, at jeg sætter stor pris på, at forslaget er blevet fremsat, så vi har mulighed for at drøfte det i salen i dag. Arbejdet med støjbekæmpelse er nemlig et af de områder, som jeg ønsker at vi i Danmark skal blive langt bedre til at håndtere. Årsagen hertil er, at de eksisterende støjudfordringer – som der også lidt er i salen, tror jeg – fra trafikken er til gene for mange danskere. Der findes således i dag omkring 115.000 boliger langs statsvejnettet i Danmark, der påvirkes med en støjbelastning, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj på 58 dB.

Tallene skal tages meget alvorligt, idet støj kan være en stressfaktor, som øger risikoen for negative helbredsmæssige effekter. Geneomkostningerne og sundhedsomkostningerne som følge af støj fra statsvejnettet løber samlet op i omegnen af 630 mio. kr. årligt. Og konklusionen er derfor klar: Støj er et væsentligt samfundsproblem, og det er helt afgørende, at vi bliver bedre til at håndtere udfordringerne hermed.

Den væsentligste indsats på støjområdet sker i dag gennem Vejdirektoratets støjhandlingsplaner, og planerne udarbejdes, som følge af at Vejdirektoratet hvert 5. år gennemfører en omfattende kortlægning af vejstøj langs med statsvejnettet. Den nuværende støjhandlingsplan gælder for perioden 2018-2023, og når denne udløber, vil den blive erstattet af en ny opdateret plan. I den nuværende støjhandlingsplan er der identificeret omkring 120 særlig støjbelastede boligområder, som Vejdirektoratet har vurderet at der bør arbejdes videre med. Prioriteringen er grundlæggende sket ud fra, hvor der kan opnås mest støjreduktion for pengene. For at kunne kvalificere konkrete støjskærmsprojekter ved disse prioriterede boligområder skal der foretages planlægningsundersøgelser af projekterne, og de leder så frem til konkrete anlægsoverslag for støjprojekterne. Dette skal vi selvfølgelig afsætte midler til, ligesom vi skal afsætte midler til, at projekterne herefter kan igangsættes og realiseres.

Som I ved, er det min klare ambition at indgå en bred aftale om de fremtidige investeringer i infrastruktur, hvor klima- og miljøhensyn i langt højere grad tænkes ind. Det indebærer naturligvis også, at vi under de kommende forhandlinger skal drøfte investeringer på netop støjområdet. Og derfor er jeg også godt tilfreds med, at dette beslutningsforslag sætter fokus på lige præcis støjudfordringerne. Det lover efter min mening godt for mit håb om at kunne indgå en bred aftale, hvor dette også indgår.

Jeg har noteret mig, at det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det er forslagsstillernes forventning, at de kommende infrastrukturforhandlinger resulterer i midler til en ambitiøs støjbekæmpelsespulje. Det er jeg meget enig i. Som før nævnt skal vi selvfølgelig kunne handle og følge op på Vejdirektoratets omfattende støjhandlingsplan. Jeg mener dog ikke, at en støjbekæmpelsespulje bør stå alene; støjbekæmpelse bør derimod have et bredere sigte i planen og have flere forskellige fokusområder, så indsatsen mod støj fra trafikken kan blive mere helhedsorienteret. En markant pulje til igangsætning og realisering af en lang række støjreducerende projekter bør derfor suppleres med nye måder at tænke støjreduktioner ind i arbejdet med infrastruktur. Fra regeringens side er der således lagt op til, at en samlet vision for støjbekæmpelse skal indgå i en kommende grøn mobilitetsplan, som netop skal kunne rumme grøn og miljøvenlig nytænkning på transportområdet.

Min tilgang til selve beslutningsforslaget må derfor være, at vi ikke skal nøjes med at planlægge en selvstændig strategi på støjområdet, men at denne skal integreres i den grønne mobilitetsplan, hvor tilhørende konkrete investeringer kan bidrage til at løfte indsatsen til et nyt niveau. Derfor ser jeg også frem til de forhandlinger, og jeg er sikker på, at vi kan lande en god aftale, som tilgodeser et stort antal støjplagede borgere rundtomkring i hele landet. Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak til transportministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for den venlige modtagelse af forslaget og det, at vi får den her debat om trafikstøj. Jeg tror, der er mange ude i landet, der glæder sig over, at vi sætter fokus på det. Jeg har selv været rundt mange steder, hvor skoen trykker, om jeg så må sige. Så tak for den venlige modtagelse.

Jeg er helt enig i, at det jo ikke drejer sig om, at vi nu får lavet en forkromet plan eller strategi – det er jo ikke målet. Det at få kigget på det og få kortlagt støjproblemet er jo et middel. Ministeren nævnte den nuværende støjhandlingsplan for 2018, men kan ministeren se formålet i, at vi beder Vejdirektoratet og de andre tilknyttede om at kigge på den plan og opdatere den til 2021; for der er jo dog sket noget i de 3 år, og nu skal vi til at forhandle, og vi sætter forhåbentlig en stor pose penge af. Derfor kunne det måske være godt at få en opdateret plan, således at vi virkelig har et godt beslutningsgrundlag for det her.

Ministeren.

Som sagt vil min tilgang være, at vi både skal kigge på, hvor vi kan udmønte konkrete støjinitiativer, men også at kigge ud over det. Så det synes jeg er noget, vi skal tage en drøftelse om, når vi når frem til forhandlingerne om en grøn mobilitetsplan. Men jeg noterer mig selvfølgelig også det ønske og den intention, som Venstres ordfører har i forhold til dette emne, og jeg er som sagt glad for, at man er klar til at kigge på det her. Jeg vil nok også være indstillet på at have et holistisk syn på det, hvor der også kan indgå andre elementer – jeg tror, vi også alle sammen har en interesse i, at f.eks. udbredelsen af støjsvag asfalt bliver så omfattende som muligt.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Der er jeg helt enig med ministeren. Støj og midlerne mod støj skal forstås bredt. Et er støjskærme, men der er jo mange andre metoder. Nogle steder laver man forsøg med at sætte farten ned, andre steder forsøger man sig med støjsvag asfalt, og støjsvage dæk er også en mulighed, så jeg er helt enig i, at den her strategi skal være helhedsorienteret – det er ikke kun støjskærme, vi taler om.

Som ministeren nævner, blev der identificeret 120 særligt ramte områder for 3 år siden, og i nogle af dem har vi fået løst problemet, og så ved jeg, at der er kommet nye områder til, og derfor vil jeg spørge ministeren, om vi ikke i udvalget kunne lande det her i en beretning om, at vi lige skal have opdateret de planer, der ligger, så de er up to date, og vi har et godt beslutningsgrundlag, når vi skal til at udmønte den store støjpulje, vi forhåbentlig afsætter.

Ministeren.

Altså, der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi får opdateret vores viden, og derfor glæder det mig også, at der ved en række af de vvm-undersøgelser, som er blevet lavet på vejområdet, og som også er blevet præsenteret og løbende bliver præsenteret for Folketingets Transportudvalg, også er tænkt støj ind i det. Et godt eksempel er den senest opdaterede vvm-undersøgelse af Frederikssundsmotorvejen, hvor der netop er tænkt støjprojekter ind, og man kan for den sags skyld også nævne støj fra godstog i Ringsted, som også er noget af det, som kan blive et fremtidigt problem. Så vi ser altså bredt på det her som en udfordring. Så jeg er enig i, at vi skal have opdateret viden, og hvorvidt der kan være behov for at lave en beretning, må vi jo så drøfte nærmere, og det tænker jeg også at debatten her i dag vil afspejle.

Tak til transportministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og hermed starter ordførerrækken. Den første ordfører, der får ordet, er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Thomas Jensen. Velkommen.

Tak. Beslutningsforslaget sætter fokus på et meget vigtigt transportpolitisk problem, nemlig bekæmpelsen af støj. I dag er en lang række boligområder rundtomkring i landet generet af støj fra trafikken, både fra de statslige og de kommunale veje, og problemet med støjen er mange steder i landet så alvorligt, at det har meget negative helbredsmæssige konsekvenser: Stress, søvnbesvær og hovedpine. Og flere hundrede danskere skønnes hvert år at dø for tidligt på grund af trafikstøj. Problemerne forsvinder ikke af sig selv. Prognoser viser, at trafikken på vejene forventes at stige yderligere i de kommende år, og støjproblemer er derfor en vigtig udfordring, som vi beslutningstagere skal blive langt bedre til at forebygge ved nye vejprojekter og reducere ved eksisterende vejprojekter.

Har man prøvet at være i et af de boligområder på f.eks. den københavnske vestegn, i Randers, i Silkeborg og andre steder i landet, hvor borgerne hver dag døjer med støjforurening, så er man ikke i tvivl: Støj er en enorm belastning. Intentionen i beslutningsforslaget om at nedbringe støj er derfor rigtig – ingen tvivl om det. Det er jeg helt sikker på at alle talere i dag vil istemme.

Men jeg vil gerne levere en konstruktiv kritik af forslaget, så jeg kan bidrage til det, vi alle ønsker, nemlig at nedbringe støjen. Vi skal nemlig tage fat om kilden til støj. Dels kommer støjen fra køretøjernes motorer, dels kommer støjen fra friktionen mellem køretøjernes dæk og vejbelægningen. Vi må forvente, at elbilernes fremvækst på de danske veje vil betyde, at støjen fra motorer vil mindskes drastisk de kommende år, og det er en særdeles god sidegevinst ved den grønne omstilling af bilparken. Så den udvikling kommer sådan lidt af sig selv.

Men den støj, der kommer fra friktionen mellem køretøjernes dæk og vejbelægningen, skal vi gøre noget mere ved. Med hensyn til vejbelægningen vil det være godt, hvis Vejdirektoratet fortsætter med at udbygge sit erfaringsgrundlag. F.eks. så vi desværre på Silkeborgmotorvejen, at underlaget ikke levede helt op til forventningerne om støjreduktion, og derfor skal vi blive meget skarpere til det.

Med hensyn til dæk undrer det mig meget, at vi ikke har gjort meget mere for at sikre, at der køres på støjsvage dæk på de danske veje. Dæk skal selvfølgelig først og fremmest være sikre at køre på, men dæk kan også på en og samme tid være støjsvage. Reguleringen af dæk sker i dag via en europæisk forordning, og dækstøj er allerede en parameter, som der skal oplyses om fra producenternes side. Og det er jo godt, men er informationen fra dækproducenterne god nok? Kommer informationen godt nok ud til forbrugerne? Prioriterer De Danske Bilimportører og bilforhandlere at sælge biler med støjsvage dæk? Hvad gør forbrugerne, når de skal købe nye sommer- og vinterdæk? Tja, min egen mekaniker er en tænksom mand. Han sagde til mig: Du skal jo køre frem og tilbage mellem København og Silkeborg, og det er en lang tur, så du skal da have nogle støjsvage dæk, sådan at du ikke får meget støj ind i kabinen. Derfor køber jeg, når jeg har mulighed for det, støjsvage dæk.

Men – hånden på hjertet – jeg tror desværre ikke, at alle forbrugere tænker over det, når de står og skal købe dæk. Jeg tror, de tænker: Hvad kan holde længst, og hvad er prisen? Og så er det det, der bliver parametrene, man vælger ud fra. Her tror jeg, at vi på den korte bane skal gøre en indsats for at øge forbrugernes, bilimportørernes, bilsælgernes, vognmændenes og trafikselskabernes opmærksomhed på, at man skal købe støjsvage dæk til sine køretøjer.

I sæsonen for vinter- og sommerdæk, altså der, hvor folk skal træffe beslutning om, hvad for nogle dæk de skal have, tror jeg simpelt hen, vi skal sørge for, at der er mere oplysning om det, sådan at man tager det med som en parameter, at man skal vælge støjsvage dæk. Så synes jeg også, at vi skal tage dialogen med vores europaparlamentarikere, som sidder i de relevante udvalg og koordinerer indsatsen for at sikre, at den europæiske regulering bliver endnu bedre og også oplysningen i den lovgivning, der er. På den måde tror jeg på, at vi kan vinde rigtig meget.

Med alt det her i mente synes jeg ikke, vi skal nøjes med den strategi, som Venstre foreslår i det her beslutningsforslag. Vi bør tage den helt store værktøjskasse frem og se på trafikstøj i en bredere sammenhæng. Arbejdet med støj og en støjpulje forventer jeg helt sikkert bliver en del af de kommende forhandlinger om en grøn mobilitetsplan, hvor vi bør sammentænke konkrete nye investeringer i støjbekæmpelse med en langsigtet plan for, hvordan vi afhjælper de mange boliger rundtomkring i landet, der er plaget af støj.

I dag vil jeg så glæde mig over, at vi er enige om, at bekæmpelse af støj er en fælles opgave, som ikke kender politiske skel. Det lover godt for drøftelserne i de kommende forhandlinger, og jeg håber på en bred aftale, også omkring det her med støj. Jeg synes, at vi i fællesskab skal formulere en beretning i Transportudvalget, hvor vi samler fællesmængden af vores ambitioner om at nedbringe og forebygge trafikstøj. Og det gøres ikke kun med flere penge, men også ved at bruge pengene klogt, så pengene rækker længere, end de gør i dag.

Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger, men vil meget gerne sammen med de andre partier, som måtte ønske det, forfatte en visionær beretning om støjbekæmpelse. Og så skal jeg hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at deres ordfører desværre ikke kan være her i dag på grund af udvalgsarbejde på et andet område, og jeg kan oplyse, at Det Radikale Venstre ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Tak til hr. Thomas Jensen for en god tale. Jeg synes, der var mange gode elementer, og vi er fuldstændig enige om, at man skal se støj i et bredt perspektiv. Jeg er glad for meldingen om, at man vil kigge på at lave en beretning, hvor vi netop prøver at mødes om de her fællesnævnere, og det arbejde er jo ikke spildt, for det kan vi så bruge i vores forhandlinger bagefter. Så det synes jeg er rigtig gode toner, også den europæiske dimension, der bliver nævnt her, og fokus på dækvalg.

Jeg vil godt spørge hr. Thomas Jensen om noget, for nu nævnte han nogle steder, hvor skoen trykker, bl.a. Buskelund ved Silkeborg, hvor vi begge to har været ude. Vi har problemer på Fyn, på Vestegnen, ved Kolding, ved Randers og mange andre steder. Det er jo eksisterende vejprojekter, hvor der er et efterslæb – hvor trafikken er steget og der er kommet et problem og vi så er nødt til at gøre noget. Men der er jo også de nye vejprojekter, hvor vi fremover i den grad skal sørge for, at det med støj er tænkt ind fra starten. Er hr. Thomas Jensen enig i, at vi fremover i højere grad skal bruge målinger frem for beregninger, når vi taler støj, og hvad vi skal gøre ved den?

Ordføreren.

Når man er ude blandt borgere, og når man deltager i høringer om trafikstøj der, hvor folk er meget plagede, er det et element, der bidrager til manglende tillid til politikere, at man i Vejdirektoratet insisterer på, at det skal være beregninger. Det er mine egne erfaringer. Jeg tror, at vi skal komme borgerne i møde og se på, hvordan vi kan sammenholde målinger med beregninger, og se på, om vi på den måde kan blive mere præcise til at sige, hvor stor belastningen er et givent sted.

Så står vi selvfølgelig i den situation, at når vi skal lave nye vejprojekter, kan vi ikke måle på forhånd, og det må så bero på beregningerne. Efterfølgende kan man så måske supplere op med målinger. Konkret ser vi jo netop ved Buskelund i Silkeborg, at de antagelser, der lå til grund for støjberegningerne, ikke holdt, og derfor er der en masse borgere, der i dag er støjplagede. Derfor er det også et af de projekter, jeg synes vi skal prøve at se på, når vi engang skal til at se på konkrete støjproblemer, der skal afhjælpes.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Det synes jeg lyder rigtig godt. For jeg tror, der er mange, der er trætte af, at det ofte er teoretiske beregninger, man ligesom bliver foreholdt, og folk kan i dag jo købe eget måleudstyr, som er meget, meget nøjagtigt, og måle, og derfor kan folk ikke forstå, at vi nogle gange administrerer det her på baggrund af teoretiske beregninger. Så der kan jeg høre, at vi er på bølgelængde. Fremover skal vi til at bruge målinger frem for beregninger, og der kan man jo godt gøre det, at man evaluerer gennemførte vejprojekter, så man får en erfaring baseret på målinger af, hvordan det så gik med den trafik, der blev.

Ordføreren.

Jamen det er dejligt, at vi er enige om det her. Jeg skal også sige til folk, der lytter med, at i Transportudvalget er der et stort, stort engagement i det her. Der er mange, der er ude at møde borgere, som er støjplagede, og som ikke helt kan se, at der er en sammenhæng mellem de beregninger, der bliver foretaget, og så den mindre livskvalitet, de oplever i deres hverdag. Der er noget med, hvordan man laver de her beregninger, med spidsbelastningstidspunkter på døgnet og så gennemsnitsberegninger, og der tror jeg simpelt hen, vi skal komme borgerne i møde og være mere ærlige omkring, hvordan tingene hænger sammen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, eftersom Venstres ordfører er forslagsstiller og kommer sidst i rækken. (Thomas Jensen (S): Jeg kan komme med en kort bemærkning, mens jeg står og tørrer af her, og det er, at nu har jeg taget den sidste serviet). Tak for den servicemeddelelse. Jeg har flere på lager her. Tak for hjælpen.

Velkommen til hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Rygterne siger, at nogle af dem, der sidder og følger med hjemme foran skærmene tror, at det er kleenex, vi har gang i her i Folketinget, og at det skyldes, at vi simpelt hen står og græder over hinanden heroppe på talerstolen. Men det er selvfølgelig for at bekæmpe coronasmitte og alt mulig andet. Jeg skal nok love også at gøre rent før den næste ordfører.

Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti takke Venstre for, at vi i dag får lejlighed til at få en diskussion også med transportministeren om, hvordan det egentlig skal gå med at finde ud af at sikre en bedre bekæmpelse af trafikstøj. Det er jo en uomtvistelig kendsgerning, at det er noget, der berører mange, og jeg synes også, at transportministeren i sit eget indlæg var klar i forhold til illustrationen af, hvor mange danske private husstande, der faktisk er tæt berørt af det, og som har det som en nær sagt kronisk lidelse i deres lokale miljø. Når de er hjemme på deres egen matrikel, oplever de faktisk, at støjen ikke er blevet mindre; den er faktisk blevet større langs mange af de overordnede vejstrækninger her i Danmark, og det er absolut ikke positivt.

Vi kan godt støtte det forslag, som Venstre har fremsat her i dag. Vi synes, at det giver god mening at få de her ting forberedt og belyst, når vi forhåbentlig inden længe kommer i gang med de forhandlinger, som ministeren igen her, for jeg ved ikke hvilken gang, har sagt her i Folketinget, nemlig at nu kommer det snart. Der er ved at være lidt Olsen-banden over det. Altså, der er mange planer, men vi kommer aldrig rigtig i gang.

Jeg kan huske, at det hed sig, da vi kom i gang efter valget, at der ville blive indkaldt til infrastrukturforhandlinger i efteråret 2019. Så hed det sig, at nu kom forhandlingerne i foråret 2020, og senere hed det så efteråret 2020. Og så har jeg saftsuseme hørt – det fik jeg at vide på et borgermøde i Næstved af hr. Lennart Damsbo-Andersen – at i foråret 2021 kommer forhandlingerne. Jeg håber stadig væk, vil jeg sige til ministeren, og jeg vil også glæde mig til den dag, vi kommer i gang med de forhandlinger. Men det har været en lang ørkenvandring i forhold til at få de her ting på den dagsorden, som de hører til på.

Nogle vil måske undre sig over, at trafikstøjsdiskussionen hører til i en overordnet infrastrukturforhandling, men det gør den, og det er også, fordi vi naturligvis skal være villige til at øremærke et ganske betydeligt millionbeløb til de forbedringer, som der kan komme.

Ministeren var også inde på, at der stadig væk er rigtig mange af projekterne, som desværre ikke er blevet gennemført, og det har ministeren jo ret i. Jeg synes jo også, at netop det her med at få belyst de forskellige elementer, og hvor stort et behov osv. der er, er vigtigt. Eksempelvis blev jeg kontaktet af Danmarks Radio for ikke så forfærdelig længe siden omkring kritik af støjdæmpende foranstaltninger i Kolding, hvor folk klagede over, at der var blevet lavet støjdæmpende foranstaltninger – men de hjalp ikke. De flyttede støjen til nogle andre. Ja, den ene kan jo komme med gode forklaringer på det over for den anden, men det er selvfølgelig absurd, hvis vi ender med at lave støjdæmpende foranstaltninger, som bare flytter problemet.

Et andet sted, som vi jo også alle sammen har set og hørt om, er Ringsted, for når man kører ad Vestmotorvejen, kører man jo faktisk tværs igennem Ringsted. Der har både kommunen og mange af politikerne i Ringsted jo i årevis sagt, at den trafikstøj, som der er, er eskalerende – den bliver større og større. Og Vejdirektoratet har også valgt at etablere støjvolde på tre sider af området, men de mangler lige det sidste. Og det betyder faktisk, at støjgenerne nu er blevet alvorligt store på den sidste linje mod nord, mod Benløse. Det er bare et eksempel.

Jeg noterede mig jo også, at Venstres ordfører og den socialdemokratiske ordfører, som begge to er valgt i Silkeborg, brugte en lokal sag. Jeg er valgt i Horsens, så jeg vælger selvfølgelig en sag fra Ringsted, for jeg synes godt, at man må bevæge sig lidt væk fra sit eget område. Men det er i hvert fald alt sammen med til at illustrere, at der er et synligt behov for, at vi kommer i gang med at få prioriteret nogle af de her forskellige indsatser.

En ting, som vi gerne vil have med, når vi nu forhåbentlig bliver enige om en tekst i Transportudvalget, er, at det ikke bare bliver en trafikstøjsplan i forhold til det statslige vejnet, men at vi også får tænkt vores jernbaner ind i det her. Altså, jeg noterede mig f.eks. i går, at i Horsens vil de lokale politikere med borgmesteren i spidsen bygge 250 ungdomsboliger lige ned til jernbanen, og der var der stor bekymring for, hvad det dog vil medføre af støj og påvirkning af lokalmiljøet. Så hvis vi nu kan få koblet jernbanerne på, så vil vi i hvert fald være glade for den del af det også. Men vi kan støtte Venstres beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for opbakningen til forslaget fra Dansk Folkepartis side. Og jeg er helt med på, at vi selvfølgelig tager jernbanen med. Der er blevet nævnt, at der er støjproblemer i Ringsted, når der kommer mange gennemkørende tog og sådan noget, så det er vi helt med på, i forhold til at det er en helhedsorienteret tilgang.

Så kom hr. Hans Kristian Skibby til at sige, at vi fokuserer meget på Silkeborg. Og det er jo rigtigt, det er et vigtigt sted, men jeg nævnte vist også Fyn, Kolding, Randers, Vestegnen og sådan nogle steder, og det er vigtigt, for det er jo hele Danmark, vi skal have en plan for her.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Dansk Folkeparti om noget. Nu nævnte hr. Hans Kristian Skibby et tal, i forhold til at det er millioner, vi skulle til at bruge. Er det nok? Altså, hvor meget forestiller hr. Hans Kristian Skibby sig vi skal ofre på det her alter?

Ordføreren.

Jo, men millioner kan altså godt blive til milliarder. Så meget har jeg da lært i min matematikundervisning. Godt nok er jeg sproglig student, ikke matematisk, men jeg ved godt, at hvis man har over 1.000 millioner, er man oppe over 1 milliard. Så vi er jo over de grænser, og især når det er i forhold til en investeringsperiode, når det måske bliver aftalt, og som gælder 10-12 år frem. Så bliver det jo et betydeligt antal millioner, men ordføreren kan lægge i det, hvad ordføreren har lyst til at lægge i det. Vi er ikke i tvivl om, at det bliver et millardbeløb, men det er også et vist antal millioner.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Tak for det. Og den næste ordfører står klar, så når talerstolen er grundig rengjort, og det kan jeg bekræfte den bliver, så kan jeg byde velkommen til fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Værsgo.

Tak for det. Tusind tak til Venstre og til hr. Kristian Pihl Lorentzen for at fremsætte det her forslag om en national strategi for bekæmpelse af trafikstøj. Det synes jeg faktisk er et forslag med utrolig mange gode pointer i. Det er vi rigtig glade for i SF.

Trafikstøj ligger os meget på sinde, og det plager jo enormt mange mennesker, der bor langs vejnettet, og, som Dansk Folkepartis ordfører også pointerede, folk, der bor langs jernbanen. Og der er ikke nogen tvivl om, at vi har gjort alt for lidt for at forebygge og bekæmpe trafikstøj. Hvis man tager i betragtning, hvor mange værktøjer vi egentlig har i værktøjskassen, synes jeg, at vi skulle se at komme i gang. Og den nærværende forhandling om en infrastrukturplan er jo selvfølgelig en god anledning. Men jeg vil dog opfordre til, at man i Transportudvalget lander en fælles beretning på det her forslag; at vi ser, om vi ikke kan sætte os ned og blive enige. For jeg synes, der er rigtig mange gode pointer i det, der bliver fremført fra Venstres side her. Så hjertelig tak fra SF.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Velkommen.

785.000 boliger i Danmark er i dag belastet af trafikstøj. Hold fast: 785.000 boliger. Når der i gennemsnit bor to personer i et dansk hjem, taler vi altså om over halvanden million danskere, som dagligt er belastet af trafikstøj, altså en fjerdedel af alle danskere.

Nu står vi så med et beslutningsforslag fra Venstre, hvor vi i Enhedslisten til fulde deler intentionen om at få gjort op med den sundhedsskadelige belastning, som støjen fra trafikken er for mange danskere. Men hvor er det nu lige, støjen kommer fra?

Forslagsstillerne nævner jo faktisk selv problemet i selve forslaget: Det er netop stigningen i trafikken generelt og i særdeleshed på motorvejene. Men det er jo også de selv samme forslagsstillere, som har hede drømme om mere asfalt og flere motorveje, ligesom det var Venstre, som i 2017 proklamerede – under overskriften: Fart med fornuft. Snart kan du køre lidt hurtigere på vejene – at man nu på udvalgte landevejen må køre 90 km/t, hvor man tidligere måtte køre 80 km/t, og at man på udvalgte motorveje måtte sætte farten op til 130 km/t.

Derfor skurrer det altså også lidt i mine ører, når nu Venstre vil have en strategi mod støj. Den bedste strategi er jo netop at droppe nye motorvejsprojekter, så flere danskere ikke skal belastes med yderligere støj. Det er at sikre, at den kommende grønne mobilitetsplan som aktivt mål har at få færre biler på vejene og flere danskere op på cyklen eller ind i den kollektive trafik, ligesom Enhedslisten gerne så, at hastigheden på de strækninger, der ligger tæt på et boligområde, sænkes til et niveau, så de vejledende grænseværdier for støj overholdes. At nedsætte farten vil mange steder være billigt og det mest effektive redskab, vi har i værktøjskassen til at begrænse støjgener.

Enhedslisten er altså helt enige i intentionen med dette forslag, og jeg er derfor også helt sikker på, at vi kan finde frem til en fælles beretning, som gør en national strategi til bekæmpelse af støj til en del af de kommende infrastrukturforhandlinger. Det skylder vi i hvert fald de halvanden million danskere, som hver dag belastes af støj fra trafikken.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak til hr. Rasmus Vestergaard Madsen for den forholdsvis venlige modtagelse af forslaget. Jeg er helt enig i, at vi kan lande en beretning, hvor vi kan samle fællesnævnerne. Men der var noget, der skurrede i Enhedslistens øre, og det undrer mig lidt, for jeg går ud fra, at Enhedslisten er enig i, at det danske samfund har brug for mobilitet, og mobilitet indebærer nu engang, at vi kører i bil og med tog, og sådanne nogle støjer. Det her handler jo ikke om at bekæmpe mobilitet. Vi vil gerne fremme vores mobilitet. Men da der er en bagside af medaljen, der handler om støj, drejer det sig om, at vi får den bekæmpet bedst muligt. Det er det, en sådan strategi handler om. Så er Enhedslisten ikke enig i, at vi er nødt til at have trafik, hvis det danske samfund skal fungere, og at vi, specielt hvis vi vil have et godt velfærdssamfund, har brug for mobilitet, og at det egentlig handler om at bekæmpe støj og ikke mobilitet? Tak.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er fuldstændig enig i, at der skal være en høj grad af mobilitet i Danmark. Så er det jo en politisk prioritering, om vi vil bruge yderligere milliarder på flere motorveje, eller om vi eksempelvis vil bruge dem på cykelstier og den kollektive trafik. Og jeg tror ikke, at ordføreren er i tvivl om, hvad jeg vil vælge.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Tak for det. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Marcus Knuth. Velkommen.

Tak til formanden, og tak til ministeren for at erkende, at vi har brug for en national støjstrategi. Støj er jo desværre en daglig gene for alt for mange danskere, ikke mindst i storbyerne og for dem, der bor tæt på motorveje. Da Konservative sad i regering i sidste periode, var støjbekæmpelse en prioritet for regeringen, og det var vel at mærke en, der blev sat midler af til i regeringens infrastrukturplan. Den plan er jo nu mildest talt blevet sat på pause eller i hvert fald blevet annulleret af den nye socialdemokratiske regering, og derfor har vi ikke en national strategi for noget så vigtigt som støjbekæmpelse. Derfor er vi rigtig glade for, at Venstre bringer det her op som en prioritet. Det er noget, som vi bakker helhjertet op om, og vi støtter forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og ordføreren gør klar til den næste ordfører, som er uden for grupperne. Det er fru Susanne Zimmer, som taler som privatist.

Tak for det. Trafikstøj er en kæmpe belastning for rigtig mange mennesker. Det koster i sundhedsudgifter og i godt liv. Vi ved, hvordan støjen stresser. Jeg tror, vi alle sammen oplever den fred, man får, når man slukker for emhætten eller støvsugeren. Så det er klart, at støj betyder noget.

Vi bør egentlig udstede en bekendtgørelse om, hvor tæt man må bygge på en motorvej fremadrettet, ligesom vi har det for motortrafikveje og landeveje, og ligesom vi har afstandskrav med hensyn til jernbaner. I Frie Grønne mener vi ikke, at vi skal etablere flere motorveje, fordi vi ved, at det giver støj. Det ødelægger naturen, det kræver råstoffer, og det medfører en øget trafikmængde, som belaster alle andre vejsystemer. Vi ved også, at vi jo har ændret vores transportmønstre hen ad vejen. Vi har f.eks. set under coronaen, at folk har hjemmearbejde, og det vil helt sikkert udvikle sig, også i forhold til når vi får flere elbiler og flere delebilskørsler og fælleskørsler.

Men anyway er det jo sådan, at vi skal tage højde for den her støj, og derfor vil vi rigtig gerne støtte forslaget og eventuelt være med i en betænkning, hvis det kommer dertil.

Tak til fru Susanne Zimmer. Så er det tid til at byde velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre.

Tak for det, formand. Jeg er en af dem, der aflægger mange feltbesøg rundtomkring i landet. Det gjorde jeg i mit tidligere liv som soldat, men nu gør jeg det som transportordfører. Og mange af de feltbesøg handler om støj. Altså, der er rigtig mange, der inviterer os ud, for at vi kan høre om deres støjproblemer, og for at få vores forståelse, så vi kan gøre noget ved dem.

Det var det, der inspirerede mig til det her beslutningsforslag. Jeg syntes, den her problemstilling fortjente en debat i Folketingssalen. Jeg synes også, den her debat er en passende opvarmning til de forhandlinger, som vi vistnok snart skal i gang med, i næste måned – ministeren nikker halvt. Der bliver støj jo et tema; det kan vi jo høre på alle ordførerne. Det glæder mig meget.

Der er sket en markant trafikvækst i de senere år. Er det godt eller skidt? Det er i hvert fald et udtryk for, at vi har gang i hjulene i Danmark – bogstavelig talt. Det er et udtryk for, at vi har vækst, at vi har rigtig mange i arbejde, og at vi dermed tjener mange penge i Danmark. Det er jo igen forudsætningen for, at vi har noget velfærd, at vi har nogle gode sygehuse, skoler, børnehaver, plejehjem osv. Derfor er trafik jo ikke negativt i sig selv; det er faktisk forudsætningen for, at vi har et velstående samfund.

Men bagsiden af medaljen er, at øget trafik, ikke mindst på motorvejene, giver øget støj. Så var der nogle, der talte sådan lidt negativt om motorveje, men det er nu engang sådan, at motorveje er de mest sikre veje, og derfor er det sådan set positivt, at hovedparten af trafikvæksten netop er på motorvejene, altså der, hvor det er mest sikkert at køre, og at der bliver mindre trafik på de mere farlige veje. Derfor skal man ikke græde over, at der kommer mere trafik på motorvejene. Men vi har et støjproblem, og det er det, vi taler om her vi skal have løst.

Med til historien hører jo, at vi kan forvente endnu en stigning i trafikken i de kommende år – endda en markant stigning. Når nu coronaen klinger af, får vi for alvor gang i hjulene igen. Selv om jeg dog tror, at det er kommet for at blive, at en del vil arbejde hjemmefra en del af deres arbejdstid, og det jo alt andet lige giver mindre trafik, og selv om vi får samkørsel og sådan nogle ting, vil vi stadig væk få en vækst i trafikken.

Vejdirektoratet har jo lavet en støjhandlingsplan i 2018, som ministeren nævnte, og det er udmærket, at man har sådan et værktøj, der rulles ud med jævne mellemrum. Men nu står vi over for vigtige forhandlinger, formentlig om en helhedsaftale, der rækker 10 eller måske 12 år frem – der må vi se, hvad vi ender med – og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi som grundlag for de forhandlinger får en opdateret støjsituation, om jeg så må sige.

Der er sket meget de sidste 3 år. Nogle steder har vi løst problemet, og andre steder er det blevet meget værre. Der er også på det seneste kommet helt nye metoder til, hvordan man kan bekæmpe støj. Senest er det kommet frem, at man kan vinde meget ved dæk, som også den socialdemokratiske ordfører var inde på. Støjsvag asfalt er kommet. Der kommer nye landvindinger. Derfor er det selvfølgelig relevant, at vi får opdateret den støjhandlingsplan, som vi har fra 2018, og får givet den et serviceeftersyn. Og det skal være med et helhedsorienteret, bredt sigte, som flere har været inde på.

Flere har jo været inde på, at støj dybest set gør os syge. Altså, rigtig mange mennesker lider under det her. Det er store tal, og derfor er der også stærke sundhedsmæssige argumenter for at få gjort noget ved de her.

Derfor skal vi have en stor pulje ved de kommende forhandlinger. Allerede i den blå aftale fra marts 2019 var vi meget ambitiøse. Vi er fra Venstres side endnu mere ambitiøse ved de kommende forhandlinger, og vi forestiller os, at vi i hvert fald ikke skal under et tal i omegnen af 2 mia. kr. Hvis vi taler om en 10-årshorisont, er det 200 mio. kr. om året. Det er vi simpelt hen nødt til at finde, hvis vi skal gøre noget ved problemerne rundtomkring i landet, og det tror jeg der er bred politisk vilje til.

Jeg glæder mig meget over den her debat, og jeg glæder mig over den positive modtagelse, som forslaget som sådan har fået. Nu er det ikke afgørende for Venstre, om det her forslag bliver vedtaget eller ej. Det, der er afgørende, er, at vi får debatten, og at vi samles om en beretning, der kan lede frem til nogle resultater. Og jeg kan høre mig til, at vi godt kan finde sammen om en fælles tekst i regi af Transportudvalget, og den tekst kan jo så lige præcis være vores arbejdsgrundlag, når vi skal til forhandlingsbordet om nogle få uger, må vi regne med.

Så tusind tak for en god debat. Der er nogle, der mener, at vi politikere støjer for meget, men lige præcis her tror jeg da også at der er mange, der hilser velkommen, at vi har haft en debat om støj, for det er noget, der er et stort problem for rigtig mange borgere. Tak for debatten.

Tak til Venstres ordfører. Det har været en behagelig støj med dygtige ordførere hele vejen rundt. Så tak for en sober debat.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet under det her punkt, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.