Tak for ordet, og tak til Det Konservative Folkeparti for at have genfremsat det her beslutningsforslag. Egentlig er jeg lidt ked af, at vi skal stå på talerstolen i dag, og det er ikke kun, fordi det larmer udenfor. Det er, fordi vi jo sådan set har diskuteret det her beslutningsforslag en gang i år, og i den forbindelse opfordrede alle de blå partier ministeren til at indkalde til forhandlinger og drøftelser om nye indfødsretsregler. Men det har ministeren så valgt ikke at gøre, og som en konsekvens af det, fornemmer jeg, står vi så her i dag.
Lad mig derfor starte med at slå fast, som jeg også gjorde sidste gang, at det er en forudsætning for at blive en helstøbt del af det danske samfund, at man kan tale og forstå dansk. Det er der heldigvis også flere og flere her i Folketinget der indser. Når der nu efterhånden er bred konsensus herinde om, at det danske sprog er en forudsætning for at blive dansk, så må den logiske slutning deraf jo også være, at man skal kunne tale dansk for at blive dansk statsborger. Derfor strammede vi i 2018 under den Venstreledede regering også reglerne for sprogkrav, for det er vigtigt, at reglerne er stramme. Siden da har udgangspunktet været, at man skulle bestå en prøve i dansk 3 for at få lov at hente det her rødbedefarvede pas nede på kommunen. Der er dog en undtagelse. Hvis man lever op til nogle særlige strikse krav om selvforsørgelse, altså at man opfylder alle de andre krav og opfylder nogle ekstra særlige krav i forhold til selvforsørgelse, så kan man få dansk indfødsret ved at have bestået en prøve svarende til dansk 2. Det er den her mulighed, som Det Konservative Folkeparti foreslår afskaffet.
Vi hilser egentlig den her diskussion velkommen. Det gør vi, fordi vi har observeret, at der er nogle ting i vores sprogkrav, som ikke nødvendigvis hænger særlig godt sammen. På den ene side er det helt sikkert, at der er blevet tildelt indfødsret til nogle mennesker, der ikke behersker det danske sprog godt nok. Det er et stort problem. Som jeg sagde før, er det at kunne tale dansk en forudsætning for at blive en helstøbt del af det danske folk. På den anden side oplever vi også nogle absurde sager, hvor der er folk, der har taget Danmark til sig, som taler bedre dansk end de fleste af os herinde, og som har skrevet flere bøger på dansk, der kan blive afvist. Derfor er vi åbne over for, at de regler skal justeres.
Men jeg har ikke en fiks og færdig løsning med her i dag. Det havde jeg heller ikke sidst. Det er derfor, jeg gerne ville have haft de her forhandlinger. Og jeg er heller ikke sikker på, at det her forslag indeholder de rigtige balancer. Det er også, fordi vi er bekymret for, om man ad bagdøren sniger en eller anden form for uddannelsessnobberi ind i vores indfødsretssystem med det her forslag, hvis vi bare følger det blindt. Uddannelsessnobberi er vi meget imod i Venstre. Vi mener sådan set ikke, at en amerikansk faglært har dårligere forudsætninger for at blive dansker end en akademisk pakistaner, måske endda tværtimod. Derfor håber jeg meget, at udkommet af den her diskussion bliver, at ministeren får taget sig sammen og indkalder til de forhandlinger, han har lovet, så vi kan få kigget på, om de her regler kan skrues sammen på en bedre måde. Det er vi faktisk indstillet på i Venstre. Tak for ordet.