Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1:

Forslag til folketingsbeslutning om flagning i Folketinget.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Igen er der ingen minister på dette område, og det er Folketingets eget ansvar. Jeg og de øvrige medlemmer af Præsidiet vil opmærksomt lytte til debatten og forslaget, der senere skal behandles i Udvalget for Forretningsordenen.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, er, som formanden siger, fremsat af Dansk Folkeparti med et ønske om at drøfte, hvilke flag der skal flages med foran Christiansborg. Valg af flag er jo et principielt spørgsmål, og derfor er det naturligvis også en beslutning, der skal træffes af Folketingets Præsidium. For flag er ikke uvæsentlige. De kan symbolisere tilhørsforhold eller værdier. De flag, der nævnes af forslagsstillerne, repræsenterer internationale fællesskaber, som Danmark er medlem af og har været medlem af i mange år, nemlig EU og FN. Det er fællesskaber, som har betydning for Danmark, og så længe, vi er i dem, kan der sagtens være anledning til at markere det ved visse lejligheder, ligesom man gør det ved udenlandske statslederes besøg.

Nu har vi så også fået tilføjet et regnbueflag. Det symboliserer lighed for bl.a. homo- og biseksuelle mennesker, og det er jo ikke sådan, at det er tilknyttet en særlig organisation. Det er et flag, som bliver brugt som et internationalt signal om, at man ønsker, at de mennesker, vi taler om her, ikke skal diskrimineres eller ses ned på. Flaget er blevet brugt over hele verden i mange årtier, og det bruges tilmed af størstedelen af de store danske virksomheder, når der er prideuge her i Danmark. Det har været årsag til forundring hos nogle i hvert fald, at Folketinget som nogle af de eneste ikke tidligere har gjort det.

Danmark ønsker at være et foregangsland i forhold til ligestilling og sikre retten til, at man kan elske og leve sammen med den, man vil. Og derfor er det også helt oplagt, at man der, hvor lovene laves, også er med til at fejre den dag, som man også gør mange andre steder.

Samfundet forandrer sig hele tiden, og det gør Folketinget også. Derfor vurderede Præsidiet, at det gav god mening at markere ønsket om lighed ved at vise dette flag ved den givne lejlighed. I Socialdemokratiet mener vi ikke, at man bør omstøde Folketingets Præsidiums beslutning på området. Vi synes, og vi stoler på, at Præsidiet er det rette forum til at behandle det anliggende. Så derfor kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det, formand. Ja, den her debat knytter jo i rimelig smuk forening an til det foregående, vi har haft, nemlig om demokratisynet. For det her handler jo egentlig ikke om Dannebrog; det her handler om Folketinget. Det handler om, hvad Folketinget skal være som institution.

Der vil jeg bare gerne høre, om ikke hr. Lennart Damsbo-Andersen er enig i, at Folketinget skal tilhøre alle danskere, uanset hvilken holdning man måtte have til regnbueflaget. Og om det ikke kan være et problem, at de danskere, som af forskellige årsager – rationelle eller irrationelle årsager, det må man selv ligge og rode med – ser sig selv i modsætning til regnbueflaget, nu kan se det Folketing, som skulle være alle danskeres, svøbt netop i dette flag. Kan hr. Lennart Damsbo-Andersen godt se, at for de mennesker er den beslutning, som han står på mål for, med til at fremmedgøre Folketinget som institution?

Ordføreren, værsgo.

Nu synes jeg, det er fint, at forslagsstilleren her faktisk taler ind i demokratidebatten, for det er jo netop den mulighed, man har: Hvis man er utilfreds med det, kan man jo, næste gang der er valg, om 2½ år, gå til stemmeurnerne og stemme på partier, der er imod, at prideflaget hænger herude foran Christiansborg. Det er jo den mulighed, man så vil have.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det er jo ikke demokratisk, hr. Lennart Damsbo-Andersen, i den forstand at Folketinget jo burde være hævet over, hvad man har valgt. Jeg går ikke ud fra, at hr. Lennart Damsbo-Andersen synes, at fordi Folketinget i den her periode tilhører venstrefløjen, vil det være naturligt f.eks. at fejre 1. maj med røde faner. Så vil jeg i hvert fald gerne have, at hr. Lennart Damsbo-Andersen siger det klart.

Altså, jeg føler mig ret overbevist om, at vi er enige om, at Folketinget som institution skal være politisk neutral, ligesom det gælder domstolene, ligesom det gælder kongehuset og en række andre institutioner her i landet. Det skal være sådan, at man føler ejerskab til dem, uanset hvad for et kryds man sætter, når man går til stemmeurnerne. Og det vil jeg gerne høre om hr. Lennart Damsbo-Andersen ikke er enig i – for det var det modsatte, han sagde lige før.

Ordføreren.

Jeg er sådan set fuldstændig enig i, at Folketinget skal være demokratisk. Jeg synes også, det er udtryk for en demokratisk tankegang, at man på de dage, hvor man hylder lighed for mennesker, vælger at hejse Regnbueflaget, og at det er Præsidiet, der tager den beslutning – med det flertal, der nu til enhver tid måtte være i Præsidiet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Egil Hulgaard fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Da vi diskuterede det her sidst, efterlyste vi fra Konservatives side, at Udvalget for Forretningsordenen blev inddraget i højere grad, og det gav Socialdemokratiet dengang faktisk opbakning til. Så mit spørgsmål er, om det ikke ville have været hensigtsmæssigt at inddrage Udvalget for Forretningsordenen i den her beslutning?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er naturligt at diskutere. Nu diskuterer vi det også her i Folketingssalen, og det kan også diskuteres i Udvalget for Forretningsordenen, men det ændrer ikke ved, at jeg mener, at det er Præsidiet, der må drage den endelige beslutning.

Hr. Egil Hulgaard.

[Lydudfald]... Men som det blev sagt før, er det da vigtigt, at der er en bredere opbakning til en beslutning som den. Så synes ordføreren ikke, det ville være naturligt at diskutere det i Udvalget for Forretningsordenen?

Ordføreren.

Jeg har faktisk indtryk af, at det er sådan, at der er en bred opbakning til, at vi flager med regnbueflaget. Det er Præsidiet, der tager beslutningen.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne forstå, at ordføreren snakkede meget om ønsket om lighed. Men kan ordføreren forstå, at der kan være andre, der gerne vil have hejst et flag herinde på Christiansborg nu, og som søger Præsidiet om lov til at hejse et flag? Lige pludselig kan vi have tonsvis af flag, vi skal have hængt op i flagstangen. Er der ikke en forskelsbehandling, hvis man så siger, at prideflaget må have lov til at være der, men at de andre ikke må have lov til at være der? Derfor vil det da være mest logisk, at vi holder os til Dannebrog. Dannebrog er danskernes flag; vi har Dannebrog til at flage med.

Ordføreren.

Dannebrog er danskernes flag, og Dannebrog hænger også foran Christiansborg alle dage hele året, og jeg synes, at det er rigtig godt, at vi flager med Dannebrog herudenfor og viser, hvad det er for en institution, vi er. Men det ændrer så ikke ved, hvilket jeg også nævnte i min ordførertale, at ved særlige lejligheder må vi også godt flage med andre flag, sådan som Præsidiet jo også har besluttet at gøre med hensyn til de organisationer, som vi hylder – FN og EU – og så også, når der kommer statsbesøg eller Færøerne og Grønland har deres nationaldag osv. Og så er der bare den lille bemærkning, at prideflaget jo ikke er en organisations flag. Prideflaget er et flag, der kommer udefra, som udtrykker et ønske om og en markering af lighed mellem mennesker. Det er ikke nogen organisation, og derfor synes jeg også, det er naturligt, at man – i hvert fald som jeg er blevet orienteret i forhold til de ansøgninger, der er kommet til Præsidiet omkring at få lov til at hænge organisationers flag op – har fået et nej.

Fru Karina Adsbøl.

I Dansk Folkeparti mener vi jo, at det er Dannebrog, der skal vaje, og ikke andre flag. Men jeg vil høre i forhold til f.eks. kvindernes internationale kampdag, om der er blevet søgt om det, og om den socialdemokratiske ordfører mener, at der skal gives lov til at flage for det på Christiansborg.

Ordføreren.

Helt ærligt: Jeg ved ikke, om der er blevet søgt om det, og hvis der er blevet søgt om det, ville jeg synes, det var naturligt, at det var Præsidiet, der behandlede den sag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Karsten Lauritzen. Velkommen.

Tak. I sidste samling behandlede vi jo også et forslag om flagning på baggrund af et ønske fra Dansk Folkeparti, og jeg har respekt for, at partier kan fremsætte beslutningsforslag her i Folketingssalen. Men hvis man vil have en konstruktiv drøftelse, tror jeg faktisk, det er bedre, at man tager den i Udvalget for Forretningsordenen, og det vil jeg opfordre til. Det er i øvrigt rigtigt, som De Konservatives ordfører siger, at det blev der givet tilsagn om fra visse sider, og det er så ikke sket. Så derfor vil jeg godt starte med at komme med en opfordring til måske at overveje at tage den her drøftelse, ikke på et skriftligt grundlag i Folketingssalen, men i Præsidiet, som er dem, der træffer beslutning, men med mulighed for en drøftelse i Udvalget for Forretningsordenen. Det synes jeg sådan set er rimeligt. Og jeg tror også, at det vil være en mere effektiv brug af vores alles tid.

Men når det er sagt, er der fremsat det her beslutningsforslag, som vi – for at gå frem til konklusionen – ikke kan støtte i Venstre. Det kan vi ikke, fordi man ønsker at gå tilbage til det, der var retstilstanden i forhold til flagning fra Folketinget i efteråret 2019. Og som det også står beskrevet i forslaget, er det siden blev besluttet – også med Venstres opbakning – at man godt kan flage med EU-flaget og med FN-flaget. Det blev besluttet her i foråret 2020, og derfor kan man ikke gå tilbage – det ønsker vi i hvert fald ikke – i forhold til den beslutning, der allerede er taget. Men vi synes, at det er rimeligt, at man i Præsidiet sætter sig ned og drøfter, hvad reglerne skal være for flagning, og også inddrager Udvalget for Forretningsordenen. Det synes jeg sådan set kan være meget fornuftigt.

Der er jo i hvert fald sket det i den her sag – det kan jeg også forstå, at administration og formand ligesom har erkendt, som det er beskrevet i beslutningsforslaget – at man ved et uheld ikke fik hørt et enkelt præsidiemedlem, nemlig præsidiemedlemmet fra Dansk Folkeparti, om den præsidiebeslutning, der blev truffet. Og det er naturligvis beklageligt, men fejl sker. Den beslutning, der er blevet truffet, kan man jo ikke gøre om, men man kan sætte sig ned og lave nogle regler for, hvad der må flages med.

Jeg er sådan set enig i – og det er Venstres folketingsgruppe enig i – at man skal passe på, at det ikke skrider, så der pludselig er alle mulige flag, der kan vaje her. Det er primært dannebrog, der skal vaje fra Folketinget – det er vores holdning.

Så skal jeg sige, også på vegne af min folketingsgruppe, at Præsidiet ved samme lejlighed kunne se på, om man overholder de gældende flagbestemmelser. De er jo fastsat af Justitsministeriet. Og det er lidt kringlet, men det er vigtigt, for det er nemlig sådan, at når man flager med et andet flag end dannebrog, skal man sørge for, at man flager med Dannebrog som det højeste, og det gør Folketinget, som jeg er blevet oplyst om, ikke i alle tilfælde.

Så får man i hvert fald signaleret, hvis man flager med to flag – det kan være EU-flaget, det kan være FN-flaget, eller det kan være et flag fra et besøgende land i forbindelse med et statsbesøg – at Dannebrog er det vigtigste. Det er det, der er højst oppe. Sådan forstår jeg at flagreglerne er. Det er jo så en måde at sikre, at man peger på det, der er vigtigst, samtidig med at man får understreget og hyldet noget andet.

Men helt grundlæggende er det her en drøftelse, der hører til i Præsidiet, eventuelt med inddragelse af Udvalget for Forretningsordenen, og ikke hernede i Folketingssalen. Så med denne begrundelse sammen med den indledende, nemlig at Dansk Folkeparti vil tilbage til en situation, hvor man hverken flager med FN-flag eller EU-flag på de her to udvalgte dage, kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan starte med at tilslutte mig det, hr. Karsten Lauritzen siger i forhold til at indskærpe overholdelsen af flagreglementet, ikke mindst ved ministerierne. Det er altså multiple gange, jeg er gået hjem efter mørkets frembrud og har set Dannebrog stadig væk hænge ubelyst på ministerier. Det er en uskik, og det bør indskærpes, at det vil man ikke finde sig i. Når det er sagt, ophører enigheden nok også.

Jeg kan forsikre hr. Karsten Lauritzen om, at vi uafladeligt vil bringe sagen op i Folketingssalen, hver eneste gang Venstre eller et flertal i Præsidiet ønsker at udvande den måde, Folketinget fremstår på som institution. For det er jo det, der er sagen. Det her handler ikke om, hvad det er for nogle organisationer, man ønsker at udtale sig om. Det handler om, at Folketinget slet ikke som institution skal have en holdning til disse institutioner, hvad enten det handler om EU, FN eller lgbt+-flaget.

Der vil jeg altså bare spørge: Kender hr. Karsten Lauritzen – hvis han nu gransker sit hjerte – et menneske derude i det danske samfund, som på et tidspunkt har udtalt sig imod enten EU, FN eller det, som lgbt+-flaget repræsenterer?

Ordføreren.

Men jeg accepterer ikke præmissen for spørgsmålet. Jeg forstår godt, at hr. Morten Messerschmidt spørger, men jeg accepterer ikke præmissen. Vi er medlem af et europæisk fællesskab, og det er Dansk Folkeparti delvis imod – det skifter sådan lidt, afhængigt af hvem der udtaler sig – men man vil heller ikke melde sig ud. Vi er medlem af FN, og, ja, der er problemer med FN. Jeg synes, det er fair og rimeligt, at man på nogle udvalgte dage lader de flag vaje fra Folketinget.

Så skal man være meget varsom med, hvad man i øvrigt tillader – meget varsom – for man sender også et signal til nogle, som gerne vil have deres flag op på den internationale kampdag og på andre særlige dage. Og hvorfor kan andre organisationers flag ikke få lov at vaje? Det skal man tænke grundigt over.

Jeg tror, at der allerede er tænkt over det i Præsidiet, og der skal det også fortsat være. Derfor er vi i Venstre tilfredse med, at Præsidiet træffer en beslutning med inddragelse af Udvalget for Forretningsordenen, hvor de partier, der ikke sidder i Præsidiet, så har mulighed for at blive hørt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen det er for os fuldstændig afgørende, at den her ringeagt af Folketinget som en politisk neutral institution skal blotlægges ved, at alle folketingsmedlemmer stemmer. Altså, vi er nødt til for historiebøgernes skyld at vide, hvem det var, der ville tage politisk patent og ejerskab til en institution, der burde være alle danskeres. Derfor er det ikke godt nok at gøre det som et udvalgsarbejde.

Jeg kan godt forstå, at hr. Karsten Lauritzen ikke ønsker at svare på, om der er folk i hans bekendtskabskreds, der måtte være imod et af de tre flag, for naturligvis er der det. Der er en ganske stor andel af den danske befolkning, som er imod. Så lad mig spørge til sidst: Er hr. Karsten Lauritzen enig i, at de personer, når de så ser et af de tre flag på toppen af Folketinget, måske også dermed føler en animositet mod selve Folketinget som institution?

Ordføreren.

Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, at de respekterer, at vi har folkestyre, og at der er nogle regler. Man kan jo aldrig stille alle tilfredse, så det tror jeg faktisk de respekterer. Det tror jeg også hr. Morten Messerschmidt egentlig respekterer. Det er jo en del af demokratiet – det er det, vi hylder herinde.

Det, jeg ikke vil acceptere, er, at Dansk Folkeparti får lov til at tage patent på at hylde Dannebrog, for det er vores alle sammens flag – og jeg er glad for Dannebrog. Men mit parti bruger jo Dannebrog på en anden måde og i et andet omfang end Dansk Folkeparti. Det skal være vores allesammens flag, og det deler jeg så, tror jeg, med både hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Jens Rohde.

Man kan kvittere Dansk Folkeparti for, at vi fik Dannebrog op permanent. Det ville man jo ikke i gamle dage, dengang jeg startede i Folketinget, hvilket man kan synes er lidt mærkeligt. Men der er, hr. Morten Messerschmidt, ikke nogen selvmodsigelse i at flage med Dannebrog, som vi gør her permanent, og så på udvalgte festdage enten at markere dage, som er stærkt folkeligt forankrede – jeg vil gøre opmærksom på, at regnbueflaget blot handler om at være fri til at være og have retten til at være den, man er, og jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvem der skulle være imod det – eller fejre de institutioner, som vi har vedtaget demokratisk at vi er en del af, når disse markeres med en særlig festdag, så det danske Folketing altså også markerer det, al den stund at vi jo er gået ind i det ved en demokratisk beslutning. Så for mig er der ikke nogen selvmodsigelse i det.

Jeg er så i øvrigt helt enig med hr. Karsten Lauritzen i, at flagreglerne selvfølgelig skal overholdes. Det skal de jo af alle, ikke mindst af landets institutioner.

Så er der det andet lag, nemlig hvem der skal træffe den beslutning. En kilde til min humoristiske sans er her den der kognitive impermanens, som indfinder sig i folketingspartier og hos folketingsmedlemmer, straks de ikke har magten længere. Så er alt, hvad de selv har foretaget sig, fuldstændig forkert. Alle de principper, som de selv har lagt til grund for deres egne beslutninger, er også fuldstændig forkerte. Det er meget sigende at opleve det i dette Folketing.

Jeg siger det, fordi hr. Morten Messerschmidt, som jeg hører det, er meget forarget over, at Præsidiet har truffet en beslutning om flagning i dette høje Ting. Men jeg er jo vidende om, at da SF rent faktisk for nogle år siden stillede forslaget om, at regnbueflaget skulle vejre på Christiansborg, blev afvisningen af det meddelt Præsidiet ved en formandsbeslutning – det var en ren formandsbeslutning. Så dengang, da det handlede om en afvisning og om det, som tjente holdningen i Dansk Folkeparti, var det helt i orden, at det bare kørte igennem med en formandsbeslutning. Men når det lige pludselig vender rundt og der er et andet flertal, og når dette flertal ved en præsidiebeslutning – ikke en formandsbeslutning – træffer den beslutning, så er det lige pludselig helt galt.

Det er jo altid sådan lidt morsomt at gå og tænke på, at sådan er det i politik – åbenbart. Det synes jeg vi har set mange eksempler på det sidste halvandet år. Det har man også set eksempler på ved formands- og regeringsskifter tidligere. Det er der ikke noget nyt i. Der er nok ikke så mange, der har noget at lade hinanden høre i den sammenhæng, men det er jo altid sådan lidt morsomt, ikke mindst fordi det ofte får forslagsstillerne til at stå i et lidt komisk skær.

Men det ændrer ikke ved, at jeg intet har imod, at hr. Morten Messerschmidt bringer sagen ned i Folketingssalen, for alt skal jo kunne diskuteres, og jeg synes sådan set, det er helt fint, at vi får en drøftelse af det. Og det er ikke mindst, fordi jeg ved, at det oprigtigt ligger hr. Morten Messerschmidt meget på sinde. Og det er helt legitimt. Derfor synes jeg, det er ganske udmærket, at hr. Morten Messerschmidt har fremsat dette forslag. Men forargelsen over, hvordan beslutningen er truffet, synes jeg at han skal diskutere med den tidligere formand for Folketinget. Så kunne det være, at det kunne bringe et par nuancer på banen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, det var jo en fremragende tale, og pointen i forhold til procedurerne ville jo have været lige så fremragende, hvis jeg havde sagt noget om det indtil videre. Så havde det kronologisk harmoneret bedre, men det kan være, jeg kommer tilbage til det på et senere tidspunkt – jeg har ikke benyttet det argument endnu, men det er måske, fordi ordføreren havde forventet, at jeg havde taget ordet inden ordføreren selv, det ved jeg ikke. Det kan være, jeg gør det senere. Så jeg lover at komme ordføreren til undsætning, så han i hvert fald får et halvt point for det gode argument.

Det, jeg vil spørge om, er i relation til det her med et flag, der signalerer lighed. Det kan man vel også sige om det flag, som er kendt fra kvindernes internationale kampdag. Det er et historisk flag, som repræsenterer, at kønnene er ligestillet, et flag, som har stor betydning for mange mænd og kvinder. Ikke desto mindre har jeg forstået – jeg anerkender, at det er lidt von hørensagen – at anmodningen om at flage med netop det flag i Folketingets flagstænger er blevet afslået. Så kan den radikale ordfører fortælle lidt om, hvorfor den form for ligestillingsflagning ikke er fundet egnet, mens lgbt+-flagningen er fundet egnet?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke svare på, for jeg er ikke vidende om hverken ansøgning eller begrundelse for afslaget. Nu er lgbt-flaget vel ikke et udtryk for lighed, men mere et udtryk for frihed, altså retten til at være den, som man er. Det er i hvert fald sådan, jeg forstår flaget. Nu er det ikke noget, vi har drøftet i gruppen, men jeg har det personlige synspunkt, at jeg ville synes, det var fantastisk, hvis dette Folketing ville markere nogle flere dage – og så kan man jo diskutere, hvilke det skulle være.

Jeg ville intet problem have med at flage med et flag, der markerede kvindernes internationale kampdag. Jeg synes da, det ville være smukt. Jeg synes, det ville være smukt, hvis dette Folketing kunne flage noget mere for de festdage og historiske holdepunkter, der er. Det skader jo ikke Dannebrog. Det er jo ikke en tilsmudsning af Dannebrog. Det er sådan en mærkelig forestilling at have, at det er noget, der nedgør Dannebrog – tværtimod. Altså, stod det til mig, så flagede vi med mange flere flag.

Hr. Morten Messerschmidt for en anden bemærkning.

Det kunne være, at man skulle tage imod det tilbud og simpelt hen få alverdens flag op, sådan at skaden vil blive smurt ud over det hele, og ingen rigtig ville bemærke det. Så vil man ikke kunne se det ene flag for det andet.

Jeg vil bare lige sige, at det her ikke handler om Dannebrog – det må være en vildfarelse, som er opstået et eller andet sted i det radikale gruppeværelse. Det her handler om Folketinget, altså at Folketinget som institution skal være apolitisk. Så lad mig sådan helt generelt uden at tale om Dannebrog eller andre flag bare spørge hr. Jens Rohde, om han ikke er enig i det, altså at det ikke er sådan, at en bestemt bevægelse kan få lov til at blive identificeret med Folketinget som institution. Det er vel sådan, at uanset hvad man stemmer, uanset hvad man mener og føler, så skal man kunne føle sig som en del af det danske folkestyre og således af Folketinget som institution.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, men Folketinget er jo også hamrende politisk – det er vi jo. Alle os, der er her, er hamrende politiske; der findes da ikke en mere politisk institution i dette land end Folketinget, hr. Morten Messerschmidt.

Og ja, som sagt synes jeg, det ville være smukt, hvis vi kunne finde ud af at markere nogle flere dage. Vi har Dannebrog øverst, vi flager med Dannebrog hver dag, og så ville det da være smukt, hvis vi i anledning af nogle helt særlige dage – så kan man så diskutere, hvilke det skal være; det kunne man jo lade være en beslutning, der blev taget her – markerede det. Det er da en historiebevidstgørelse, og hr. Morten Messerschmidt er jo meget glad for historie ligesom mig selv, så det kunne måske være en del af den dannelse, hr. Morten Messerschmidt ellers taler så meget for.

Der er endnu en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi vil gerne fra konservativ side agitere for, at den her slags beslutninger om f.eks. flagregler bliver flyttet over i Udvalget for Forretningsordenen. Hvad mener ordføreren om det? Er det ikke et passende sted at høre alle Folketingets partier om, hvordan vi skal flage i Folketinget?

Ordføreren.

Jo, gerne for min skyld. Jeg har intet forhold til, at jeg som præsidiemedlem skal sidde og træffe den slags beslutninger. Jeg konstaterer bare, at det er sådan, forretningsordenen har været. I den tidligere periode var det Folketingets formand, der meddelte det. Nu er vi så kommet et skridt videre i den demokratiske proces, for nu er det så Præsidiet, der gør det. Sådan udvikler det sig jo, kan man sige, og så kan vi fint flytte det over i Udvalget for Forretningsordenen. Og igen: Jeg har ingen kritik af, at vi nu diskuterer det her i Folketingssalen. Det synes jeg kun er helt rimeligt, fordi det, der ligger folk på sinde, er fuldstændig legitimt, og jeg ved, at hr. Morten Messerschmidt føler for det her spørgsmål. Så lad os da have en god drøftelse af det. Det synes jeg er fremragende – også selv om det er på en fredag eftermiddag, og det er til lyden af grydelågstamburkorpset.

En anden bemærkning til hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti.

Det tager jeg som et tydeligt ja.

Det kan Det Konservative Folkeparti også roligt gøre.

Således var der ikke flere korte bemærkninger til den radikale ordfører, tak for ordførertalen. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er fru Trine Torp. Velkommen.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at rulle regler om flagning foran Christiansborg tilbage til det, der gjaldt, inden de blev ændret i september 2019. I dag er det sådan, at Dannebrog vajer foran Christiansborg på alle mødedage i Folketingssalen fra kl. 8.00 til solnedgang, og også på denne solskinsdag i dag vajer det foran Christiansborg – sådan skal det også være.

Herudover flages der på valgdagen og efter de regler, der gælder for officielle flagdage i Danmark. På Grønlands og Færøernes festdage flages der med henholdsvis det grønlandske og færøske flag. Ved vigtige besøg udefra flages der med det besøgende lands flag på den ene flagstang og Dannebrog på den anden for at vise vores respekt for dem og deres besøg her. Der flages med de nordiske flag på Nordens dag , med EU-flaget på EU-dagen og med FN-flaget på FN-dagen. På den måde anerkendes det internationale samarbejde og de fællesskaber, som vi er en del af. Om lørdagen, når der er Copenhagen Pride-uge i København, flages der ved siden af Dannebrog med regnbueflaget; et flag, som også pryder en lang række private og offentlige institutioner og virksomheder på denne dag, f.eks. kommuner, ministerier, fagforeninger og busserne i hovedstadsområdet; et flag, som er et internationalt anerkendt symbol på nogle grundlæggende rettigheder om frihed til at være den, man er, og leve det liv, man ønsker.

Helt generelt er Dannebrog det dominerende flag, som pryder Christiansborg, og det hænger side om side med de flag, der så ved særlige lejligheder flages med. Det er sådan, vi synes det skal være. I SF bakker vi op om de nuværende flagregler og kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er en kort bemærkning til hr. Egil Hulgaard fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og jeg vil spørge om det samme, som jeg spurgte den radikale ordfører om: Er det ikke formålstjenligt at tage den her slags diskussioner omkring f.eks. flagreglerne for Folketinget i Udvalget for Forretningsordenen?

Ordføreren.

Jeg har det generelt sådan, at de ting, der vedrører driften og livet her på Christiansborg og de beslutninger, der er her, godt må blive drøftet i Udvalget for Forretningsordenen, og jeg kan høre, at der ret bredt, også fra de partier, som ikke er repræsenteret i Præsidiet, er en interesse for at få lov at diskutere de her flagregler. Så gerne for min skyld.

Så er der endnu en kort bemærkning, og den er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ja, nu afslørede hr. Jens Rohde jo – jeg ved ikke, om det er i overensstemmelse med protokollen – fra det interne forhold i Præsidiet, at der angiveligt tidligere skulle have været en ansøgning om det her stribede flag, som vi taler om, fra SF, som ordføreren repræsenterer, og at anmodningen så skulle have været afvist ved en formandsbeslutning.

Der kunne jeg bare tænke mig at spørge, for jeg forstår det sådan, at man har været utilfreds med den procedure: Hvorfor indbragte man det så ikke dengang for eksempelvis Udvalget for Forretningsordenen eller for Folketinget, så vi kunne have haft en behandling af sagen her i salen, ligesom vi på min og Dansk Folkepartis foranledning har en behandling af det her i dag?

Ordføreren.

Jeg ved det ikke. Det er jo en diskussion med hr. Jens Rohde, som hr. Morten Messerschmidt har haft, og det er rigtigt, at det forslag blev afvist dengang. Jeg har indtil videre haft det sådan, at jeg har respekteret de beslutninger, der blev truffet i Præsidiet. Jeg vidste ikke på det tidspunkt – og det tror jeg ikke der var nogen af dem der stillede forslaget fra SF som vidste – hvordan beslutningerne blev truffet, blot at de var truffet af Præsidiet, og det har indtil videre været noget, som vi har respekteret. Men jeg vil da også være imødekommende, og hvis de her flagregler er noget, der ligger Folketingets partier generelt på sinde, så synes jeg da, at vi skal have drøftelsen i Udvalget for Forretningsordenen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det tager jeg bestemt imod, og jeg er glad for, at Det Konservative Folkeparti har taget det spørgsmål op, så vi forhåbentlig får lavet en ændring af praksis. Jeg er bare nysgerrig, for som hr. Jens Rohde siger, er jeg jo historisk interesseret: Gjorde Socialistisk Folkeparti indsigelser over for Præsidiet omkring proceduren for afvisningen dengang?

Ordføreren.

Ikke mig bekendt. Det gjorde vi ikke.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Velkommen til.

Tak for det, formand. Nu har SF's ordfører, Trine Torp, jo gjort opmærksom på, hvornår det er, der bliver flaget her i Folketinget, og hvilke regler der bliver overholdt i forhold til det, og det er jo også fuldstændig rigtigt, at det normalvis er en beslutning, der bliver truffet af Præsidiet, om, hvordan reglerne er.

Men jeg vil bare sige fra Enhedslistens side, at vi jo synes, det er udmærket, at vi får debatten her. Vi synes også, det er helt udmærket, at det er sådan, at der, når der er Copenhagen Pride-uge, bliver flaget med et regnbueflag, som jo også signalerer inklusion og er med til at signalere, at mennesker, der tidligere har været undertrykt, også i forhold til deres demokratiske rettigheder og i forhold til at udleve deres liv med den kønsidentitet og den seksualitet, de har, også er velkomne i forhold til både demokratiet og i forhold til hele samfundet. Derfor synes jeg, det er udmærket, at vi får debatten, og at vi også kan få debatten om, hvilke regler der skal være, i forhold til hvilke organisationer der kan blive flaget for, som kan være med til at signalere lighed og inklusion i forhold til demokratiet og i forhold til de demokratiske rettigheder.

Så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti om at vende tilbage til de tidligere regler, men bakker fuldstændig op – og der kan jeg allerede nu komme hr. Egil Hulgaard i møde – i forhold til at sige, at vi også synes, at det vil være udmærket, at det er en diskussion, der kan komme i Udvalget for Forretningsordenen. Det synes jeg netop kun er med til også at styrke demokratiet i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare spørge hr. Peder Hvelplund, om alle de ord, han siger om det flag, vi taler om i dag, ikke også kunne knyttes på andre flag, som hr. Hvelplunds parti derfor måske kunne have lyst til at se i Folketingets flagstænger. Kunne man f.eks. forestille sig, at Enhedslisten ville synes om at se den røde fane i Folketingets flagstænger den 1. maj?

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er et udmærket princip, at det er noget, vi diskuterer i Udvalget for Forretningsordenen. Jeg vil sige, at min tilgang til det vil være, at jeg synes, at det er de flag, som signalerer inklusion og det, at man imødekommer de mennesker, der f.eks. har været undertrykt. Det handler f.eks. om lgbt+-miljøet, og nu nævnte hr. Morten Messerschmidt tidligere den 8. marts, altså at der har været grupperinger, som tidligere har været undertrykt i forhold til demokratiske rettigheder. Jeg synes jo netop, at der ligger et stærkt symbol i, at Folketinget også flager for de mennesker og derved også viser, at de bliver imødekommet i forhold til demokratiet. Det tror jeg sådan umiddelbart ville være en retningslinje, vi ville kunne operere efter.

Hr. Morten Messerschmidt.

Betyder det så, at Enhedslisten godt kunne forestille sig at se den røde fane i Folketingets flagstænger? Alle de ord, hr. Peder Hvelplund lige har brugt, går jeg også ud fra at hr. Hvelplund mener kan bruges i forhold til de konnotationer, der er knyttet til den røde fane, altså sultens slavehær, undertrykkelse af arbejderklassen, frarøvelse af borgerlige privilegier osv. Så bare et ja eller nej: Kunne Enhedslisten forestille sig den røde fane i toppen af Folketingets flagstænger?

Ordføreren.

At sige, at vi aldrig nogen sinde kunne forestille os den røde fane ved Folketinget, ville nok være at trække den langt. Men hvis nu hr. Morten Messerschmidt ville være interesseret i at finde ud af, om Enhedslisten ville kunne bakke op omkring det, så kunne han jo rejse forslaget i Udvalget for Forretningsordenen, og så kunne vi jo tage debatten der. Jeg tror ikke, at det umiddelbart ville være et forslag, vi ville bringe på banen. For ud fra de retningslinjer, jeg nævnte før, synes jeg, at det er de grupper, som i særlig grad er blevet undertrykt og har fået frataget deres demokratiske rettigheder, og som ikke har haft muligheden for at deltage i demokratiet, som vi skylder den markering at flage ved Folketinget. Men i princippet udelukker jeg ingenting.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Egil Hulgaard.

Så har jeg igen fået lov til at stå her i stedet for fru Mai Mercado, og det gør jeg selvfølgelig med glæde. Så skal vi diskutere flag igen, og det gør vi rigtig gerne i Det Konservative Folkeparti. Det er, som om man kun kan være rigtig dansk, hvis man har taget patent på Dannebrog og kun Dannebrog, men det kan man ikke. Man kan ikke tage patent på Dannebrog. Det smukke flag er vores alles.

I sidste debat om flag efterlyste fru Mai Mercado, da hun stod heroppe, at Udvalget for Forretningsordenen blev inddraget i højere grad, så alle partier kunne drøfte, hvilke flagregler der skal gøre sig gældende. Man kan ikke just sige, at bønnerne blev hørt dengang, for siden har der jo været en drøftelse i Præsidiet om regnbueflaget, og det er egentlig mærkeligt. For en række partier, der har sæde i Præsidiet, gav faktisk under den sidste debat tilsagn om, at Udvalget for Forretningsordenen kunne blive inddraget i flere spørgsmål, og det gælder bl.a. Socialdemokratiet. Nu spurgte jeg jo ordføreren, som ikke gav mig et klart svar på det. Så det havde været nærliggende at tage den her diskussion op om regnbueflaget på et møde i Udvalget for Forretningsordenen, men opfordringen står stadig væk ved magt, og Konservative mener stadig væk, at det vil være mere demokratisk at føre den her slags diskussioner i Udvalget for Forretningsordenen frem for kun at tage dem i Præsidiet.

Til det konkrete forslag: Sidste gang, vi havde forslaget om flagregler oppe, var De Konservatives holdning at støtte de nuværende regler, og dvs. EU-flaget den 9. maj og FN-flaget den 24. oktober. Selvfølgelig er det naturligt at flage med Dannebrog, og det er naturligvis det flag, vi er allermest stolte af, men vi har i vores gruppe lagt vægt på, at vi også vedstår, at vi har et internationalt engagement i EU og FN, og derfor støttede vi ikke beslutningsforslaget sidst, og det gør vi så heller ikke den her gang. Men vi vil gerne opfordre til, at beslutningerne om flagregler bliver flyttet fra Præsidiet og over i Udvalget for Forretningsordenen, og at man tager diskussionen ovre i Udvalget for Forretningsordenen.

Tak til den konservative ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må indrømme, at jeg afventede hr. Hulgaards tale med en vis spænding. Sidst – eller senest, må jeg jo desværre nok sige – vi drøftede det her spørgsmål om flagregler, vidste jeg jo godt, at Det Konservative Folkeparti havde sagt ja til både EU's flag og FN's flag. Men der var jo dog tale om flag, som repræsenterer en institution, som Danmark sådan juridisk har meldt sig ind i. Om man kan lide det eller ej, er vi medlem af EU, og vi er medlem af FN. Jeg er ikke bekendt med, at det her flag, vi taler om i dag, på den måde afspejler en juridisk afgrænset institution, som Danmark har meldt sig ind i. Derfor vil jeg bare høre hr. Hulgaard, om han i det mindste ikke vil erkende og komme mig i møde på, at vi altså nu går endnu et skridt videre ind i, hvilken type flag det tilsyneladende er, Folketinget som institution skal associeres med.

Ordføreren.

Altså, først og fremmest mener vi, at diskussionen bør tages et andet sted, men nu tager vi den her. For mig er det ikke klart, hvor grænserne går for, hvad for nogle flag vi så bruger. Så derfor kan jeg godt gå ind på den diskussionspræmis, som ordføreren for Dansk Folkeparti lægger til grund, nemlig hvor det så er, reglerne går. Vi synes sådan set, at det er meget klart omkring FN og EU. Vi anerkender et internationalt engagement på de 2 dage, og det kan vi godt bakke op om. Og så vil vi egentlig gerne tage en nærmere diskussion i Udvalget for Forretningsordenen om, hvad for nogle regler der ellers skal gælde. Jeg synes, det skal være rimelig klart, hvem der kan have en forventning om, at Folketinget flager for dem. Det må være Dannebrog først, og så må det være meget begrænset ud over det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Betyder det så, at Det Konservative Folkeparti bakker op om Folketingets flagning med lgbt+-flaget, eller betyder det, at man synes, at grænsen dér er krydset?

Der bliver jeg nødt til at tale som repræsentant for Det Konservative Folkeparti og ikke nødvendigvis på hele Det Konservative Folkepartis vegne. Jeg synes ikke, man skulle flage med lgbt-flaget. (Morten Messerschmidt (DF): Udmærket. Tak.)

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen til.

Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om flagning i Folketinget. Anledningen for beslutningsforslaget er, at Folketingets Præsidium har udvidet reglerne for flagning ad to omgange, så de nu omfatter både flagning med FN-flaget, EU-flaget og senest regnbueflaget. Med beslutningsforslaget ønskes reglerne ændret tilbage, således at der igen kun må flages med det danske flag samt udenlandske flag ved udenlandske statsbesøg. Den tilbagerulning kan vi i Nye Borgerlige kun tilslutte os. Jeg synes, det er bekymrende, hvordan reglerne for flagning gradvis bliver udvidet til at omfatte både tværstatslige organisationer og andet, og den udvikling bør stoppes. Det danske flag er vores nationale symbol, der samler os alle om det, der kendetegner vores land. Det er det, der skal vaje foran Folketinget – ikke tværstatslige organisationers flag eller andre flag.

Flagningen foran demokratiets højborg skal derfor bringes tilbage til dens oprindelige funktion, som er at fungere som samlende symbol for Danmark på tværs af politiske skel, og Nye Borgerlige støtter derfor beslutningsforslag B 1.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg spejder efter ordføreren fra Liberal Alliance, men ser ikke vedkommende, og således kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Flere ordførere har i løbet af debatten her givet indtryk af, at nærværende forslag, som vi behandler, skulle angå brugen af Dannebrog. Det er forkert. Jeg tror sådan set, at Folketinget vil være dansk, også uden flag overhovedet. Jeg tror, de fleste danskere alene ved synet af Christiansborgs kendte facade ved, at det er her, landet ledes. Sådan har det sådan set været i snart 800 år, selv om der har været lidt forskellige bygninger her på Slotsholmen. For institutionen Folketinget er vores alle sammens. Det behøver vi faktisk ikke markere med et flag, men det gør vi alligevel, fordi vi er så heldige at have en smuk fane, et smukt flag, som netop er vores alle sammens, fordi det er ingens. Og det er jo den meget væsentlige præmis, som alle må forstå, nemlig at fanen, Dannebrog, er ingens, fordi den er alles og vice versa.

Det samme skulle jo gerne kunne siges om Folketinget, og derfor duer det selvsagt ikke, at Folketinget bliver besmykket med politiske klæder. Det duer ikke, at man, fordi Venstre kan fejre en 150-årsfest, så hiver Venstres fane op i Folketingets flagstænger, for det kan forlede det store flertal af danskere, som aldrig kunne drømme om at stemme på Venstre – undskyld til Venstres ordfører, men sådan er de faktiske forhold i jernindustrien – til at tro, at Folketinget pludselig var Venstres, og det er det selvsagt ikke. Så der skal ikke være politiske flag på Christiansborg; der skal ikke være politiske markeringer ved de institutioner, som er alles, for kun ved at være alles er de ingens. Det gælder kongehuset, det gælder folkekirken, og det gælder Folketinget.

Derfor har det været forunderligt at opleve, at ordførerne har haft mere travlt med at tale om, at nogle skulle have taget patent på Dannebrog, og at tale Dannebrog op eller ned end med at forholde sig til det egentlige, vi har med at gøre her, nemlig at det handler om Folketinget som institution. For om man kan lide det eller ej, så er der altså folk ude i samfundet, for hvem regnbueflaget er associeret med noget kedeligt, med noget negativt, fordi regnbueflaget signalerer politik. Og det kan man sådan set ikke være i tvivl om, hvis man går ind på Folketingets egen twitterkonto, for der kan man se, at man i løbet af selve regnbueugen har skrevet, at man flager med regnbueflaget, fordi man hylder mangfoldigheden. Det kan jo være fint at hylde mangfoldigheden, hvis man er et menneske, men er det også opdraget for en institution, for et parlament, med alle de politiske konnotationer, der ligger i regnbueflaget? Man behøver ikke google særlig meget på sin computer for at kunne se, hvilket politisk program der er koblet op på regnbueflaget: Det er et særligt syn på familie, et særligt syn på mennesket, et særligt syn på, hvilke rettigheder man skal have endog som barn. Alle de spørgsmål er der ikke nogen sand løsning på. I politik er der ikke noget rigtigt svar – der er et flertal, som bestemmer, og så kan vælgerne gøre det om efterfølgende.

Netop derfor, fordi den rigtige politiske holdning ikke eksisterer, skal Folketinget som institution holde sig på lang afstand af alt, hvad der lugter af politik. Det politiske kan vi 179 tage os af, og det gør vi jo også. Der er folk, der render rundt med de her verdensmålsnåle i reverset; der er folk, der render rundt med Christian X-emblemet i reverset; der er folk, der går med et Dannebrogemblem, og der er nogle, der har EU-sokker på, og sådan er vi så forskellige. Det er jo fint, for det gør vi jo kun på vores egne vegne – det gør vi ikke på vegne af Folketinget som institution. Og ved at gøre Folketinget som institution til et politisk emblem gør vi os alle sammen som demokrater en bjørnetjeneste, for de, der læser noget, de ikke bryder sig om, ind i regnbueflaget, de, der læser noget, de ikke bryder sig om, ind i EU-flaget eller FN-flaget, vil pludselig læse alt det, de ikke bryder sig om, ind i Folketinget som institution, og det er der, vi begår en fejl af historiske dimensioner, ikke over for Dannebrog – Dannebrog har overlevet værre ting end det nuværende Folketing og dets letsindige omgang med det politiske; det skal nok klares – nej, mod os selv, mod den demokratiske institution, som vi i en kort periode har det privilegium at tjene. Det er derfor, at vi i Dansk Folkeparti, hver eneste gang Præsidiet træffer de her beslutninger, hvor man bid for bid politiserer institutionen stadig mere, insisterer på, at debatten bliver taget ned i Folketingssalen.

Jeg hilser det velkommen og takker for initiativet fra Det Konservative Folkeparti, så det nu tilsyneladende fremover bliver et udvalgsanliggende, så det foregår i noget større åbenhed med nogle flere mennesker, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det jo ikke stopper her, for politiseringen af Folketinget som institution er nu allerede de facto i gang. Den ene organisation efter den anden vil selvfølgelig presse på for også at få sit flag på Folketingets tage, i Folketingets flagstænger. Og hvad er egentlig det gode argument?

Vi har hørt fra Socialdemokratiets ordfører, at det handler om, at flaget, vi taler om i dag, symboliserer lighed. Nuvel, mon ikke der er ganske mange politiske flag derude, som signalerer lighed? Vi har talt om flaget for kvindernes internationale kampdag. Det er vel også en slags lighed, det er vel også en slags frihed at blive behandlet ens, uanset hvilket køn man er født med. Der synes jeg man har hele problemet i en nøddeskal: Når man har sagt A, må man også sige B.

Så kan vi jo godt diskutere processuelle regler, Jens Rohde. Det er jeg helt åben over for – også hvad der er foregået i fortiden – men jeg må bare sige, at når ikke engang SF's egen ordfører mindes, at man havde store indvendinger, er det måske ikke det største problem, og i hvert fald ikke et problem, der tilnærmelsesvis måler sig med det, hvis jeg må tillade mig at sige det, at hr. Jens Rohde med sine kollegaer i Præsidiet tager patent på Folketinget. For hvor nogle siger, at vi i Dansk Folkeparti tager patent på Dannebrog, som ingen kan patentere, så er det jo i virkeligheden dem, der ønsker at politisere institutionen Folketinget, der patenterer Folketinget. Hvordan kan man i et system, hvor vi burde være fælles om uenigheden, hvor der ikke findes en sandhed, tillade sig at patentere en institution og sige: Den tilhører kun dem, som mener dette, dette eller hint? Det er ikke demokratisk, og det er i hvert fald ikke at gøre demokratiet andet end en bjørnetjeneste.

At Enhedslisten ikke vil afvise at støtte den røde fane i flagstængerne, synes jeg til gengæld taler helt for sig selv, for hvor er vi så? Så er det ikke længere bare brede politiske flag, vi har med at gøre, så er det pludselig også partipolitiske. Det var derfor, jeg spurgte så insisterende, fuldstændig lige så insisterende, som vi i Dansk Folkeparti vil blive ved med at trække de her sager i Folketinget. Og forhåbentlig vil det bare have en lille smule trænerende effekt i forhold til dem, der ønsker at politisere Folketinget som institution. Tak, formand.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)