Færøudvalget (FÆU) Alm. del

Samling: 2020-21

Spørgsmål 20

I anledning af de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale vedrørende kriminalforsorgsområdet er spørgeren interesseret i at få oplysninger vedrørende forholdene hos kriminalforsorgen på Færøerne, da der er flere udfordrende forhold inden for området på Færøerne. I dag fungerer den forhenværende militærbase i Mjørkadalur både som fængsel og arresthus. Der er ingen offentlig transport til Mjørkadalur, som er placeret oppe i bjergene, hvilket yderligere forringer forbindelsen under dårlige vejrforhold. Derudover kunne nye statistikker fra justitsministeriet oplyse, at hver tredje varetægtsfængslede person på Færøerne oplever at blive anbragt i isolation, da det blandt andet ikke er muligt at adskille personer i samme sag på Færøerne, fordi Færøernes arrest ikke har faciliteterne til dette. Til sammenligning er tallet af varetægtsfængslede personer bragt i isolation under 1% i Danmark. En løsning til at nedbringe brugen af isolation på Færøerne, har derfor været at sende personer til Danmark i varetægt, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt i forhold til nærhedsprincippet. På Færøerne har der længe hersket et ønske om et nyt fængsel og arresthus, hvorfor det er nærliggende at spørge til, om ministeren finder de aktuelle forhold tilfredsstillende, især med henblik på udfordringerne med varetægtsfængsling. Vil ministeren oplyse, hvor mange personer på Færøerne, der er blevet overført til Danmark for at sidde varetægtsfængslede siden begyndelsen af lejemålet med Mjørkadalur, og af hvilke årsager beslutningen om at sende disse til Danmark er truffet? Vil ministeren endvidere oplyse, hvilke fængsler disse personer sad varetægtsfængslede i, og om de i løbet af deres varetægt er blevet overført til andre arrester? Vil ministeren oplyse, hvilke omkostninger der er i forbindelse med at overføre personer til Danmark for at sidde i varetægt, med henblik på ressourcer til planlægning, personale til eskortering af personerne, de danske arresters og fængslers merudgifter til mulige særbehov som tolk mv. siden begyndelsen af lejemålet med Mjørkadalur?
Dato: 12-04-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne: politi og retsvæsen
Dokumentdato: 30-06-2021
Modtaget: 30-06-2021
Omdelt: 30-06-2021

FÆU alm. del - supplerende svar på spm. 20 om, hvor mange personer på Færøerne, der er blevet overført til Danmark for at sidde varetægtsfængslede siden begyndelsen af lejemålet med Mjørkadalur, hvilke fængsler disse personer sad varetægtsfængslede i og hvilke omkostninger der er i forbindelse med at overføre personer til Danmark for at sidde i varetægt, fra justitsministeren

Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra FÆU (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 10-05-2021
Modtaget: 10-05-2021
Omdelt: 10-05-2021

FÆU alm. del - svar på spm. 20 om, hvor mange personer på Færøerne, der er blevet overført til Danmark for at sidde varetægtsfængslede siden begyndelsen af lejemålet med Mjørkadalur, hvilke fængsler disse personer sad varetægtsfængslede i og hvilke omkostninger der er i forbindelse med at overføre personer til Danmark for at sidde i varetægt, fra justitsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg (pdf-version)
Html-version
Besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 12-04-2021
Modtaget: 12-04-2021
Omdelt: 12-04-2021

Spm. om, hvor mange personer på Færøerne, der er blevet overført til Danmark for at sidde varetægtsfængslede siden begyndelsen af lejemålet med Mjørkadalur, hvilke fængsler disse personer sad varetægtsfængslede i og hvilke omkostninger der er i forbindelse med at overføre personer til Danmark for at sidde i varetægt, til justitsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version