Det er et godt spørgsmål. I første omgang vil jeg også mene, at den ros, der her i dag tilgår regeringen, i forhold til håndteringen af første del af corona, for mit vedkommende går tilbage til Folketinget, fordi jeg synes, at det danske folkestyre har vist sit værd, og jeg er egentlig dybt imponeret over, at ti partier med forskellige synspunkter – det har man også kunnet høre i dag – har kunnet sammensætte en buket, som hr. Søren Pape Poulsen sagde, hvor der givet er nogle farver og nogle blomster, man har nydt lidt mere, men samlet set har det været overbevisende, synes jeg, og vi kan jo se et helt samfund, som er dybt taknemligt over, at vi ikke brugte tiden på ævl og kævl, som vi har en vis tradition for herinde, men faktisk brugte den på at løse opgaven.
Til det her med, om vi tager nogle erfaringer med os, vil jeg sige, at det tror jeg da vi gør. Jeg vil sige, at da vi startede op – mange har garanteret haft samme oplevelse – var det rigtig svært for folk at gennemføre de der videokonferencer og finde ud af at mute og sådan den almindelige mødedisciplin, og der kan man jo se, at det er blevet bedre og bedre. Og pludselig skal man ikke hænge i myldretiden, og der er arbejde, man godt kan lave hjemmefra – for nogle jobfunktioner, jo ikke for alle, men for nogle. Nogle har også erfaret, at man ikke behøver at rejse langt for at mødes; man kan sidde på tværs af jordkloden og nå gode resultater, og nogle af de ting synes jeg da klart vi skal tage med os ind i den fremtid der ligger efter det her. Men jeg vil jo ikke en anden gang anbefale en så stor opbremsning i vores økonomi, for det kan potentielt skade klimaet endnu mere på den lange bane, fordi landene nogle steder simpelt hen vil have svært ved at løse klimaopgaven, men jeg tror da, at vi gør os gode erfaringer med noget af det, der sker i den her krise. Det tror jeg.