Spm. nr. S 149

2) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V) :

Hvor stor betydning mener ministeren at uoverensstemmelserne mellem antallet af talrækker, det vil sige, at de konverterede teledata ikke stemte overens med rådata, kan have haft for domstolenes afgørelser?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Hvor stor betydning mener ministeren at uoverensstemmelserne mellem antallet af talrækker, det vil sige, at de konverterede teledata ikke stemte overens med rådata, kan have haft for domstolenes afgørelser?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg tidligere har sagt, kan fejlene hos Rigspolitiet potentielt have ført til, at uskyldige er blevet dømt, og sådan set også, at skyldige er gået fri for straf. Det er jo på den måde den grundlæggende tillid til retssamfundet, der er på spil, for vi skal kunne stole på, at uskyldige ikke dømmes, og vi skal kunne regne med, at skyldige ikke går fri. Det er også derfor, at sagen er alvorlig.

Myndighederne er i gang med at gennemgå de konkrete retssager, som har været berørt af teledatasagen, og det sker jo for at sikre, at offentligheden kan have fuld tillid til retssystemet. Og for at sikre, at der kan være fuld tillid til gennemgangen, har jeg jo nedsat en uafhængig kontrol- og styregruppe, som skal styre og kontrollere – deraf navnet – myndighedernes sagsgennemgang. Det er så i første omgang op til myndighederne under den uafhængige kontrol- og styregruppes styring at vurdere, om mangler eller fejl i teledata har haft betydning i konkrete sager, og om der er grundlag for, at anklagemyndigheden skal begære sagerne genoptaget. Herefter er det jo i sidste ende op til domstolene at afgøre, om de nye oplysninger skal føre til et andet udfald. Og det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der er grundlag for at begære sagen genoptaget.

Rigsadvokaten har oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er identificeret tilfælde, hvor fejl og usikkerheder i teledata har ført til urigtige afgørelser ... (Karsten Lauritzen (V): Jeg er ked af det, justitsminister, men jeg kan simpelt hen ikke høre, hvad der bliver svaret. Det er jeg ked af).

Tak!

Jeg vil bede om, at de forhandlinger, der foregår bag i salen, foregår uden for salen. Tak.

Vi fortsætter besvarelsen af spørgsmålet.

Ja, men det var ellers ... (Karsten Lauritzen (V): Det var det med Rigsadvokaten). Ja, det var godt, du greb ind lige der, for det var der, hvor svaret for alvor begyndte at blive interessant. Rigsadvokaten har oplyst mig om, at der ikke på nuværende tidspunkt er identificeret tilfælde, hvor fejl og usikkerheder i teledata har ført til urigtige afgørelser. Det er jo ikke det samme, som at det ikke kan komme, al den stund der er over 10.000 sager, der skal gennemgås. Det er først, når myndighederne har gennemgået alle sagerne og de sager, der eventuelt skal genoptages, har været prøvet ved domstolene på ny, at vi i virkeligheden vil have det fulde billede over konsekvenserne.

Tak, og spørgeren.

Tak til formanden for at sikre ro i salen og til justitsministeren for besvarelsen af spørgsmålet. Det er jo en meget, meget alvorlig sag – og det giver justitsministeren også udtryk for – og også en sag, der har nogle år på bagen. Jeg kender om nogen det der med at overtage et ressort, hvor der er udfordringer, og dem prøver man at løse efter bedste evne, og det er jo også det, jeg hører justitsministeren give udtryk for i den her sag.

Jeg vil dog alligevel godt spørge lidt ind til det, ministeren læste op, fra Rigsadvokaten, hvor man på nuværende tidspunkt ikke har identificeret nogen sager, hvor man tror, at det her har ført til ændrede domstolsafgørelser. Jeg vil spørge, om justitsministeren kunne sige noget tidsmæssigt om, hvornår man har det fulde overblik, og om det ikke også er rigtigt, at man måske ikke kan svare fuldstændig klart på det, al den stund at en lang række domme er faldet, og hvis der opstår nye oplysninger, ved man jo ikke, hvilken vægt en domstol ville have tillagt et telebevis. Så selv om det er Rigsadvokatens vurdering på nuværende tidspunkt, er det jo en vurdering, der må være omgærdet med en hel del usikkerhed. Det er det ene.

Det andet er: Når ministeren siger, at det er vurderingen på nuværende tidspunkt, hvornår vil man så kunne sige noget endeligt? Hvornår kan Folketinget forvente at få noget endeligt at vide om, hvilken betydning det her har haft?

Ministeren.

Først tak for den indledende sympatitilkendegivelse, hvad angår den fælles skæbne om at overtage sager, der har nogle år på bagen, og som det kan være rimelig svært at få udredt. Sagen er simpelt hen den, at der nu sidder den uafhængige kontrol- og styregruppe, som jo er nedsat ud fra armslængdeprincippet, og som i virkeligheden vender sag for sag. De har sikkert et eller andet sorteringssystem, sådan at man finder de mest relevante sager frem. Jeg ved, at man starter med dem, hvor der f.eks. er risiko for, at der er nogle, der sidder i fængsel uskyldigt dømt osv. Men man er simpelt hen i gang med at vende sagerne, og det er jo den der gennemgang, som vil afsløre, hvad der så måtte være af fejl, der kan have haft betydning. Jeg er enig i, at det selvfølgelig er omgærdet med usikkerhed.

Spørgeren.

Tak. En af de sager, der har været meget fokus på i offentligheden, er den her Emilie Meng-sag, som jo er en meget, meget tragisk sag. Jeg har fuld forståelse for, at justitsministeren ikke kan sige noget om enkeltsager, men det virker – i hvert fald som det er præsenteret i offentligheden – som om det i den sag kan have haft betydning. Jeg ved ikke, om justitsministeren kan sige noget generelt om den sag, som der også har været meget politisk fokus på, altså om det ikke er korrekt, at det kan have haft en betydning i den konkrete sag.

Ministeren.

Man kan i hvert fald sige det på den måde, at det jo var i den sag, at man bad om et review, altså andre om at kigge på sagen for at komme videre i den. Og man identificerer, at der altså her er et problem med teleoplysningerne, hvilket er med til at bidrage til, at man konstaterer, at det her ikke er, hvad man ellers tidligere har troet, bare konkrete enkelttilfælde af problemer, men at der måske er et systematisk problem, hvilket jo så er med til at skubbe til, at man igennem den her smertelige proces får rettet op på problemet, som det var.

Spørgeren.

Tak. Tak for det svar, justitsminister. Som jeg er blevet oplyst, er der i de 2 måneder, hvor anvendelsen af teledata har været suspenderet, omkring 60 retssager, der er blevet udsat, mens 36 personer er blevet løsladt. Jeg vil godt høre justitsministeren, om det ikke er korrekt opfattet, at det i hvert fald har haft nogle konsekvenser for de her 36 personer, der så er blevet løsladt, al den stund at de med en vis sandsynlighed ville have fået afgjort deres sag.

Ministeren.

Det er jo lidt et andet spørgetema, men nuvel, det er jo fuldstændig rigtigt, at da vi kommer hen i efteråret og konstaterer, at der er yderligere fejl end dem, man har kunnet konstatere, så siger Rigsadvokaten: For retssikkerhedens skyld bliver vi nødt til i en periode at suspendere anvendelsen af teledata som bevis. Den periode er vi jo heldigvis med de tiltag, der nu er taget, kommet ud over, sådan at teledata i dag igen kan anvendes som bevis – med de forbehold, som vi nu ved der skal tages i forbindelse med den konkrete anvendelse.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er blevet besvaret.

Det næste spørgsmål er fra fru Karina Adsbøl til justitsministeren.