Spm. nr. S 1420

11) Til social- og indenrigsministeren af:

Anni Matthiesen (V) :

Hvad vil ministeren gøre for at sikre bedre forhold for narkomaner, der ikke kan få den hjælp, som misbrugscentrene tilbyder, som følge af pladsmangel under coronakrisen?

Værsgo for oplæsning.

Tak for det, formand. Hvad vil ministeren gøre for at sikre bedre forhold for narkomaner, der ikke kan få den hjælp, som misbrugscentrene tilbyder, som følge af pladsmangel under coronakrisen?

Ministeren.

Det er ikke helt klart i spørgsmålet, hvad der præcis menes med »pladsmangel under coronakrisen«. Så jeg tillader mig at spørge om, om spørgeren refererer til, at mennesker med stofmisbrug ikke har haft adgang til behandling på landets misbrugscentre på grund af øget kapacitetspres, altså om det er det, spørgsmålet går på. I så fald vil jeg slå fast, at socialområdet har været opretholdt som kritisk funktion under coronakrisen. Kommunerne har altså under hele krisen skullet opretholde igangværende misbrugsbehandling og visitere nye borgere til behandling. Det har dog været muligt at fravige behandlingsgarantien på 14 dage, hvis visse betingelser var opfyldt.

I et fælles brev til alle landets kommuner og regioner understregede sundhedsministeren og jeg den 31. marts, at misbrugsbehandling netop var en af de kritiske funktioner, og at der var behov for særlig opmærksomhed på at tilbyde de mest udsatte misbrugsbehandling. Samtidig har vi i den aftale, som vi den 25. april indgik med bl.a. spørgerens parti, afsat midler til en opsøgende indsats på misbrugsområdet. Jeg og mit ministerium har løbende haft tæt dialog med aktører på området og opfordret dem til at dele de udfordringer, de oplever. Bl.a. undersøgte vi status for heroinklinikkerne, da der var bekymring om, at de holdt lukket, hvilket viste sig ikke at være tilfældet – og godt for det.

Jeg har ligeledes løbende – det vil ordføreren vide – opfordret ordførerne til at dele konkrete problemstillinger med os, så vi kunne handle hurtigt på dem. I den forbindelse er jeg ikke stødt på, at misbrugscentrene ikke har tilbudt den fornødne behandling på grund af kapacitetspres; tværtimod har meldingen fra Kommunernes Landsforening været, at kommunerne ikke har oplevet problemer med at overholde behandlingsgarantien. Det fremgår også af et notat om misbrugsbehandling under covid-19, som ordførerne fik tilsendt i forbindelse med forhandlingerne om aftalen for initiativer for sårbare og udsatte grupper.

Det er klart, at misbrugscentrene ikke har kunnet tilbyde hjælp under sædvanlige rammer, fordi de skal leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, herunder afstandskrav m.v.; f.eks. har det været nødvendigt at overveje, om fysisk fremmøde kunne mindskes, eksempelvis ved at udlevere medicin til længere tid ad gangen eller gennemføre samtaler over telefon eller via webbaserede løsninger. Sundhedsstyrelsen udsendte da også tidligt, allerede den 18. marts, en vejledning til rusmiddelcentrene om dette.

Tak for det. Fru Anni Matthiesen, værsgo.

Tak. Så kan jeg løfte sløret lidt mere for ministeren for, hvorfor jeg gerne vil stille det her spørgsmål i salen i dag. Det er faktisk sådan, at man har nogle udfordringer i Esbjerg, hvor man udleverer metadon til rigtig mange, ja, flere hundrede narkomaner, og det har faktisk givet nogle udfordringer. Det er sådan, at narkomanerne får det udleveret igennem en lille luge på misbrugscenteret i Esbjerg, og her møder misbrugere op næsten 600 gange om ugen, og udfordringen opstår så, især fordi naboerne til misbrugscenteret simpelt hen føler sig meget generet af den støj, der kommer. Det er egentlig det, jeg gerne vil spørge ind til, altså om ministeren på en eller anden måde kan forsøge at tage hånd om det, altså gøre et eller andet for også at hjælpe naboerne her.

Ministeren, værsgo.

Okay, så vil jeg faktisk ikke være så ked af, at jeg ikke kunne gennemskue, at det her handlede om naboerne til et konkret kommunalt rusmiddelcenter i det westjyske, Esbjerg. Man kan sige, spørgsmålet kredser om, hvad vi kan gøre for at sikre bedre forhold for narkomaner, der ikke kan få hjælp, og der vil jeg bare sige, at der er noget af det, der har været helt afgørende for mig gennem hele coronakrisen, og som Sundhedsstyrelsen har været optaget af. Sundhedsministeren og jeg har den 31. marts sendt et brev til alle landets borgmestre og regionsrådsformænd, hvor vi også understreger vigtigheden af, at man opretholder substitutionsbehandling. Men jeg kan så forstå, at spørgerens spørgsmål i virkeligheden peger lidt den anden vej.

Spørgeren, værsgo.

Ja, det gør det, men det peger selvfølgelig også lidt i retning af, at vi jo alle sammen godt ved, at når vi kommer igennem det her og er på den anden side, kan man også risikere, at der er nogle af de her misbrugere, som på en eller anden måde under krisen her er faldet bagud, kan man sige, og hvor der bliver en opsamlingsopgave. Det kunne jeg egentlig også godt tænke mig at ministeren lige kunne sætte lidt flere ord på, altså: Hvordan håndterer vi det?

Ministeren.

Der tror jeg spørgeren har fat i noget fuldstændig centralt, og det er noget af det, der optager mig utrolig meget, for det er der er ingen tvivl om at vi vil se. Vi kan jo se, at der er færre, der er blevet indskrevet i misbrugsbehandling – det hører vi fra KL – og det er bl.a. også derfor, man ikke har problemer med at overholde behandlingsgarantien, for der er simpelt hen færre nyindskrevne. Det siger jo mig, at der må være et efterslæb derude og der må være nogen, der under normale omstændigheder ville være påbegyndt stofmisbrugsbehandling. Tilsvarende har jeg jo en frygt for, at der er nogle derude, der kan være faldet tilbage i gammelt misbrug, som ellers var velbehandlede. Så det er for mig en af de helt store problemstillinger, vi skal være opmærksomme på, og det er også en af grundene til, at jeg mener, det var fornuftigt, at vi afsatte midler til et samarbejde med rusmiddelcentrene om bedre adgang til behandling for stofmisbrugerne.

Fru Anni Matthiesen, sidste spørgsmål, værsgo.

Nu havde vi jo møde her i morges med de forskellige partnerskaber. Der var vi ikke omkring den her del, men er det noget, som ministeren også har fået nogle tilbagemeldinger på fra de forskellige brancher, som har med misbrugsområdet at gøre? Er der kommet input til, hvordan vi løser netop det tilbagefald, der formentlig er sket for en del af de her misbrugere?

Ministeren.

Det er jo en kompleks problemstilling. Jeg holdt selv sammen med Rådet for Socialt Udsatte et temamøde netop om selvisolation og de konsekvenser, det kan have, for de mennesker, hvis problemer er forværret, eller som egentlig var i god gænge, men f.eks. er faldet tilbage i gammelt misbrug. Jeg sidder også og kigger på, hvad vi kan tage af yderligere initiativer, og hvad der egentlig er kommet ud af den ret store hjælpepakke, vi jo i fællesskab i Folketinget afsatte, hvor der bl.a. også var et fokus på misbrugsområdet, og hvad nogle organisationer helt håndholdt kan gøre i samarbejde med rusmiddelcentrene for at sørge for mere af det, vi har set under covid-19, nemlig udgående behandling.

Tak til fru Anni Matthiesen. Spørgsmålet er slut.

Vi fortsætter med spørgsmål til social- og indenrigsministeren, men nu er det af Jens Henrik Thulesen Dahl.

(Talen er under udarbejdelse)