L 213 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven.

(Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-09-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 07-09-2020
Betænkning afgivet 09-09-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-09-2020
3. behandlet, vedtaget 10-09-2020
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter en række elementer fra Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået den 31. august 2020.

Med lovforslaget foreslås følgende:

- Den maksimale dagpengesats for personer i ordningen forhøjes med ca. 20 pct., svarende til 23.000 kr. for en fuldtidsledig.

- Dagpengeforbruget suspenderes under den nye midlertidige arbejdsfordeling såvel som for den eksisterende ordning.

- Ikkeforsikrede personer får under den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning adgang til supplerende dagpenge. Det er et krav, at pågældende betaler 3 måneders a-kassekontingent pr. måned med ret til supplerende dagpenge

- Arbejdsgiver betaler 3 G-dage om måneden til medarbejdere omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordeling. Bidraget reduceres forholdsmæssigt, hvis arbejdsfordelingens varighed er mindre end en måned. G-dagene finansierer størstedelen af forhøjelsen af den maksimale dagpengesats. De almindelige G-dage suspenderes samtidig.

- Der gives bedre mulighed for opkvalificering under ledighed på supplerende dagpenge i den nye arbejdsfordelingsordning samt for den eksisterende ordning.

Foruden trepartaftalen udmønter lovforslaget de ændringer af Aftale om bedre vilkår til særligt hård ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternative.

Som led i udmøntningen af denne aftale foreslås det med lovforslaget, at ikkeforsikrede selvstændige m.fl. – som har være på midlertidige kompensationsordninger – får adgang til at få dagpenge.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 14. september 2020.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, ALT og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 2 (LA), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: