Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om dyrevelfærd. (Dyrevelfærdsloven).

Af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen).

(Fremsættelse 28.11.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Vi skal passe godt på vores dyr, og vi skal behandle dem ordentligt, og vi skal respektere dem, uanset om det er husdyr, kæledyr eller vilde dyr i naturen. Det er noget, der ligger os rigtig meget på sinde. Og fra den her talerstol må vi også sige, at dyr har fået en helt, helt ny dimension i forhold til at gøre Danmark kendt; ikke mindst har vi jo allerede taget hul på forbuddet mod vilde dyr i cirkus med cirkuselefanter.

Det er min klare overbevisning, at det, vi har ansvaret for her, er at gøre dyrevelfærden så god som overhovedet muligt, og derfor synes jeg også, at det er værd at hæfte sig ved, at det her lovforslag faktisk forenkler lovgivningen, eller i hvert fald samler lovgivningen, så den bliver mere overskuelig. Vi opdaterer sådan set den gældende dyreværnslov, som efterhånden er rigtig mange år gammel, så den bliver mere tidssvarende. Vi forenkler hele lovkomplekset omkring dyrevelfærd, så det – tror jeg – bliver væsentlig lettere at finde ud af. På den måde gør vi de her til tider komplekse regler væsentlig mere gennemskuelige for den helt almindelige dansker. Samtidig får vi med den nye formålsbestemmelse i loven slået fast, at lovens formål er at sikre god dyrevelfærd, beskytte og respektere dyr, og det synes jeg er rigtig, rigtig godt.

Jeg vil gerne fremhæve en enkelt ting, som ligger mig personligt meget på sinde. I dag er der i loven forbud mod kamp mellem hunde, men det udvider vi jo nu til også at gælde andre dyr, og jeg synes, at når man f.eks. ser billeder, filmklip osv. af de her hanekampe, hvor folk tjener penge på, at haner slås med hinanden, får man det rigtig, rigtig skidt. Det er ikke sådan, dyr skal have det, og derfor er jeg også rigtig, rigtig tilfreds med, at vi præciserer det i det her.

Så med de her bemærkninger vil jeg her fra talerstolen gerne tilkendegive, at Socialdemokratiet kan støtte det lovforslag, som er fremsat.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak. Jeg synes, ordføreren havde rigtig mange gode pointer i sin tale, og de ting, der bliver fremhævet her, er jo også nogle vigtige forbedringer.

Jeg vil dog gerne lige henlede opmærksomheden på noget, som Det Dyreetiske Råd har påpeget i høringssvarene, hvor de nemlig har sagt, at det er vigtigt, at vi anerkender dyr som levende og sansende væsener i lovgivningen. Det Dyreetiske Råd har foreslået, at man kan skrive i § 2, at dyr er levende og sansende væsener, og så skrive eventuelle undtagelser ind i lovbemærkningerne. De argumenterer videre, at det kan give mening, når nu langt hovedparten af loven netop handler om dyrearter, som der er videnskabelig konsensus om er sansende væsener. Så hvis der nu er enkelte undtagelser med nogle dyr, som Socialdemokratiet ikke mener kan betegnes som sansende, hvorfor så ikke bare tage forbehold for dem i lovbemærkningerne?

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt at være meget præcise, når vi laver love for Danmark, og den her debat har vi også haft med hinanden. Nu skal vi have en videre debat i forbindelse med behandlingen i fagudvalgene. Men jeg vil gerne her på Folketingets talerstol stille spørgsmålstegn ved, om en dræbersnegl f.eks. er et sansende væsen. Der synes jeg, vi skal have en vis seriøsitet i lovgivningen. Jeg synes, målet med det her lovforslag er meget, meget klart: Det handler om at forbedre dyrevelfærden i Danmark. Og det er det, jeg synes er udgangspunktet, og det, vi skal være glade for, og så lad os tage den helt specifikke drøftelse, når vi nu skal til at lovbehandle det.

Carl Valentin.

Men det, som ordføreren fremhæver her, nemlig med dræbersnegle, havde jeg jo netop taget forbehold for i mit spørgsmål. Altså, hvis der er nogle enkelte dyr, som Socialdemokratiet ikke mener kan defineres som sansende, hvorfor så ikke tage forbehold for dem og klart skrive ind i § 2, at de dyr, som vi nu engang avler i Danmark – grise, køer, høns osv. – er følende, sansende væsener, som har krav på vores beskyttelse?

Det her er vigtigt for os. Det er også anerkendt i Lissabontraktaten. Jeg mener, at hvis vi skal beskytte og respektere dyr, som ordføreren siger på talerstolen, så er det også afgørende, at vi skriver det ind i lovgivningen her.

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, det positive ved det her lovforslag faktisk er, at dyreetikken bliver en del af det. Det synes jeg faktisk vi skal hylde. Jeg ved ikke, om det er særlig hensigtsmæssigt at have lange lister tillagt et lovforslag over, specifikt hvilke dyr der ikke er sansende væsener – det tror jeg i hvert fald ikke vi skal til at have. Det, der må være helt klart, og det, der må være intentionen, er, at vi behandler dyrene godt i Danmark. Det synes jeg det her lovforslag fremmer, og det er det, jeg vil sige er rigtig, rigtig positivt.

Så er det Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Der er et andet aspekt, som ikke er håndteret helt til ende i lovforslaget her, og det er omkring, i hvilke tilfælde ministeren kan kræve, at der er uddannelse til de medarbejdere, som håndterer dyr. Sådan som lovforslaget ligger nu, kan ministeren stille krav om, hvordan der i en dyrehandel skal være nogle uddannelsesmæssige krav for at kunne sælge guldfisk og dværghamstere, mens ministeren i produktionslandbruget ikke kan stille nogen krav.

Vi har et eksempel med mink. Der har været en periode, hvor mink havde det endnu dårligere, end de har det nu, og hvor der sådan set blev stillet krav til, at dem, der arbejdede med minkene, skulle have noget uddannelse.

Nu har vi så et lovforslag, der faktisk fjerner det i loven og ikke giver ministeren bemyndigelse til at kunne stille krav til uddannelse hos dem, der arbejder i primærlandbruget, og det synes jeg er en klar forringelse. Så det vil jeg godt have ordføreren til at forholde sig til. Vi har nogle alvorlige problemer i vores svinebesætninger. Det har været fremme på det allerseneste, hvor en dyrevelfærdskontrol har vist, at det er helt galt. Der er det altså vigtigt, at vi også kan kræve mere uddannelse.

Ordføreren. Værsgo.

Men jeg synes sådan set ikke, at der er noget i det her lovkompleks, som jeg umiddelbart kan se forringer dyrevelfærden i Danmark. Tværtimod går det jo sådan set ind og forbedrer dyrevelfærden ved at gøre det her væsentlig mere enkelt. Man skal selvfølgelig altid overveje, hvor meget bemyndigelse man skal give, men vi går jo faktisk ind på en række steder i det her lovforslag og giver øget bemyndigelse til ministeren til, at det kan være mere fleksibelt, og til, at man også kan sætte ind, f.eks. hvis man ser, at kattene ikke trives særlig godt. Så giver vi ministeren nogle øgede beføjelser. Så jeg synes, det her er en klar forbedring, og det vil jeg også gerne tilkendegive herfra.

Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jamen det er det jo ikke. Man kan spørge, hvordan det er, man strammer op på et område. Landbrugsministeren har været ude og sige, at han går ind for øget kontrol. Man kunne også gå ind for hårdere straffe. Men man kunne også gå ind på den positive bane og være med til at kræve mere uddannelse til de mennesker, som håndterer vores produktionsdyr ude i det danske landbrug. Det er den beføjelse, som ministeren ikke får med det lovforslag her. Kan ordføreren ikke se, at det er et kæmpe problem, at vi ikke satser mere på uddannelse til de mennesker, der arbejder med vores produktionsdyr?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at det her ligger Enhedslisten rigtig, rigtig meget på sinde. Nu er det kun første behandling af lovforslaget her i dag. Jeg vil da gerne tilkendegive over for Søren Egge Rasmussen, at vi kan tage en dialog om det her. Så kan vi dykke videre ned i lovkomplekset. Men jeg synes som udgangspunkt, at det her er en klar forbedring for dyrevelfærden i Danmark, og det er det, jeg synes vi skal hæfte os ved her i dag ved førstebehandlingen.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Jo, det er da rigtigt, og det er godt, der bliver sagt, at det er en førstebehandling, og at vi kan gå videre. Det glæder vi os til i Dansk Folkeparti, for vi har ikke rigtig været inddraget indtil nu i det her ret store forslag, men det bliver vi jo så automatisk, når vi går i udvalgsbehandling – om ikke andet.

Jeg vil godt gå lidt videre med det om de sansende dyr. Jeg synes, det er sådan lidt dumt at sige: Jamen hvad så med en dræbersnegl? Altså, det er på en eller anden måde for billigt og for nemt. Der har jeg nok den indstilling, at man skal lade tvivlen komme dyrene til gode i stedet for at sige, at nej, det kan vi ikke, for der er altså nogle dræbersnegle – ha ha! – og nogle vandmænd – ha ha! – som sikkert bare er ligegyldige i den sammenhæng; det ved vi jo ikke. Men jeg synes, det er for nemt at komme med sådan nogle eksempler, når man faktisk rejser et ret alvorligt problem, som også blev rejst tidligere, da forslaget under den daværende regering også blev fremsat.

Der sad jeg jo ikke i Folketinget på det tidspunkt, men fru Pia Kjærsgaard har jo ret i, at vi godt ved, at mange dyr er sansende. Når vi besøger de danske landbrug, kan vi også godt se, at en ko f.eks. er sansende. Vi kan også se derhjemme, at en hund er sansende. Det, der sådan set er udgangspunktet, synes jeg, er, at vi i Danmark får en dyrevelfærd, der bliver bedre med det her lovforslag, end den var tidligere. Og det synes jeg sådan set er udgangspunktet i forhold til det her. Men jeg vil da se frem til, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her forslag kan få en god drøftelse med hinanden, for det kan også være, at nogle af jer kan gøre undertegnede klogere på, hvor lang den liste så bliver i forhold til ikkesansende dyr.

Fru Pia Kjærsgaard, værsgo.

Det er fint, at vi får en lov – og det vil jeg også forholde mig til i ordførertalen – som er bedre end det, vi har nu. Men meningen må jo også være, at når vi nu behandler det, gør vi den så god som overhovedet muligt i stedet for at gøre det stykvis. Og der ser jeg frem til – det kan jeg sådan set allerede høre på bemærkningerne nu – at der vil være en del af oppositionen, som gerne vil gå videre med det her. Og der tager jeg så til positiv efterretning, at ordføreren siger: Jamen lad os bare kigge på det. Og det vil ordføreren og regeringen selvfølgelig blive holdt op på undervejs, inden forslaget kommer til en sidstebehandling.

Ordføreren.

Nu kommer jeg jo selv fra kommunalpolitik. Der har vi ikke sådan tradition for at hænge hinanden op på noget. Der har vi tradition for, at vi drøfter tingene konstruktivt med hinanden – vender argumenter og bliver klogere i forhold til det – og det er klart, at jeg som ordfører for et regeringsparti selvfølgelig også aktivt og ansvarligt vil gå ind i udvalgsbehandlingen omkring et så vigtigt forslag som det her.

Så er det Zenia Stampe. Værsgo.

Fru Zenia Stampe, er det ikke sådan? Nå, undskyld.

Der var meget, som jeg kunne tale i forlængelse af. Jeg er sådan set enig i alle de spørgsmål, der er blevet stillet her. Og jeg tror, at det, som er vores fælles intention her, er, at vi får et rigtigt ryk i forhold til at forbedre dyrevelfærden og også synet på dyr. Nu har jeg hørt ordføreren sige flere gange, at det her lovforslag skaber den forbedring. Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, hvad det er for nogle konkrete ting, der ligger i det her lovforslag, som virkelig øger velfærden for dyrene.

Ordføreren.

Først og fremmest er det en forenkling af loven. Det gør det væsentlig bedre for dem, der skal udmønte loven. Det ser jeg faktisk som en meget, meget stor forbedring. Og som jeg sagde i min indledningstale, synes jeg faktisk, at det forbedrer dyrevelfærden betragteligt, at vi også tager forskud på nogle af de ting, der kan være en udfordring fremadrettet, f.eks. hanekamp. Og så har vi også selv heroppe fra denne talerstol grinet ad – det var der hvert fald én, der gjorde, og I har også selv grinet lidt med nede i salen – forbuddet mod vilde dyr i cirkus, som jo ser ud til at skulle udmøntes allerede i 2020. Så det er i hvert fald tre helt, helt konkrete forbedringer i forhold til loven til fru Zenia Stampe.

Spørgeren, værsgo.

Forenklinger, hanekamp og elefanter – hvor mange elefanter var det nu lige, der var: to eller fire? – er jo nogle meget, meget små forbedringer, der bliver peget på. Og det, som jeg tror at der er enighed om – i hvert fald hos os, der har stillet spørgsmål – er jo, at vi ønsker os mere på uddannelse af personalet for de mange dyr, altså ikke fire elefanter, men mange millioner svin m.fl. Og der ser vi jo ikke de forbedringer, men jeg tager til efterretning, at ordføreren har sagt, at man gerne vil indlede en dialog i forhold til uddannelseskrav.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at få bekræftet igen, at Socialdemokratiet er indstillet på at diskutere uddannelseskrav til medarbejdere i landbruget.

Ordføreren, værsgo.

Der er ikke nogen spørgsmål i forhold til en udvalgsbehandling, der er hellige for os. Jeg synes i øvrigt også, at vi skal glæde os over, at der er det store engagement her fra salen i dag til at gøre dyrenes forhold endnu bedre, end de er i dag. Det synes jeg da vi skal tage positivt ned herinde i Folketingssalen. Og så må jeg bare sige til Zenia Stampe – fru Zenia Stampe, beklager, hr. formand – at uanset om det er 1 elefant eller det er 4 elefanter, eller om det for den sags skyld er 1.000 katte eller 1 kat, så skal dyr altså behandles ordentligt.

Tak for det. Når det gælder direkte tale, er det hr. og fru, men når man giver ordet videre, kan man nøjes med at sige navnet. Derfor vil jeg nu give ordet til fru Susanne Zimmer, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg har et konkret spørgsmål i forhold til hjemløse katte. Vi har jo rigtig mange katte, der løber hjemløse og forhutlede rundt, og som ikke får mad nok. Giver det her lovforslag mulighed for, at man laver et tiltag, hvor man indfanger hjemløse katte, steriliserer dem, fodrer dem op og lukker dem ud igen, så man på den lange bane får minimeret antallet af dårlige katteliv?

Ordføreren.

Nu er lovforslaget jo lagt åbent frem, så det kan ordføreren jo også orientere sig om her. Lovforslaget giver ministeren øget bemyndigelse til at gå ind og kigge på spørgsmålet. Ordføreren rejser så hele spørgsmålet omkring katte, og det er jo en diskussion, der har været her tidligere i Folketingssalen. Jeg må jo nok sige, at jeg bliver bekymret, når man kan se, at mennesker af kød og blod kan finde på at efterlade katte på rastepladser, og at de kan finde på at sætte katte ud i moser og alle mulige andre ting. Det er ikke særlig flatterende at kigge på.

Derfor har jeg også selv indledt en drøftelse med Dyrenes Beskyttelse om, at jeg gerne vil ud at se et af de her internater. Det, der bare er udfordringen, når vi her diskuterer helt konkret, om der skal være en kattelov eller ej – men den diskussion kan vi jo have med hinanden – tror jeg er, hvordan man kan lovgive i forhold til en herreløs kat. Det vil give nogle helt, helt klare udfordringer, men med det her lovforslag giver vi ministeren en bemyndigelse til at gå yderligere ind og stramme op, hvis der er behov for det.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Det lyder meget tiltalende, synes jeg. Det, jeg sådan konkret tænker, er, at man kan indfange kattene, sterilisere dem og lukke dem ud igen. Så det er ikke en lov imod bare at smide katte ud hjemmefra, for det skal selvfølgelig ikke ske. Så spørgsmålet er konkret om steriliseringsprojektet, som selvfølgelig vil koste nogle penge.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at på de næsten 200 sider, lovforslaget fylder, er jeg ikke helt skarp på lige nøjagtig steriliseringen. Men ministeren skal jo på til sidst, så det kan være, at ordføreren kan stille spørgsmålet til ministeren og blive helt, helt klog på den passus, men ellers er det jo også noget, vi kan stille udvalgsspørgsmål til.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. I Venstre prioriterer vi også dyrevelfærden højt, og vi støtter lovforslaget, som det ligger, og stemmer for det. Og så synes vi, det er godt, at sagen med elefanter, søløver og zebraer i cirkus nu er faldet på plads. Det har der jo været meget debat om. Men det er godt, at vi får det klaret.

Så er det også godt, at dyrekampene forbydes, og at klippekortordningen for dyretransporter, som har skabt en uhensigtsmæssig forskelsbehandling, ophæves. Dyr er levende væsener, og dyrevelfærden skal være i orden og prioriteres højt.

Og så er det også essentielt, at lovgivningen gøres mere overskuelig, og det er nyttigt for alle, som arbejder på området og med dyr i det daglige. Og som allerede tilkendegivet kan vi støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Vi kan forstå, at hovedformålet med den nye lovgivning er at forenkle, og at der ikke som sådan er indholdsmæssige ændringer, men man fjerner alligevel forsigtighedsprincippet i forhold til aflivning ved drukning. Jeg vil derfor gerne høre ordføreren, hvad han tænker om det.

Ordføreren.

Det siger næsten sig selv. Aflivning ved drukning er ikke noget, der er nogen, der bryder sig om. Det gør vi heller ikke. Jeg er da helt sikker på, at den lovgivning, der ligger nu, også tager hånd om den her problemstilling, ellers kan vi i hvert fald specifikt få det afklaret i forbindelse med lovbehandlingen.

Carl Valentin, værsgo.

Det er jeg rigtig glad for at høre, for det er jo netop sådan med den nye udgave, at man fjerner det forsigtighedsprincip, der ellers har ligget. Så jeg er rigtig positiv over for det svar, og jeg glæder mig til den videre behandling.

Så tror jeg, at vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo korrekt, at sådan som lovforslaget ligger nu, åbner det op for, at man kan aflive et dyr ved drukning. Så tænker jeg: Hvad er det så for nogle dyr, man forestiller sig at man skal drukne? Er det dræbersneglene? Så kunne man da have skrevet, at det kun gjaldt for dræbersnegle. Hvorfor åbne op for, at man kan aflive katte, hunde og andre dyr ved drukning? Det er jo den tvivl, der kommer, når et lovforslag ikke er præcist nok.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om det her med de uddannelsesmæssige krav i det primære landbrug. Der er med lovforslaget her lagt op til, at bare der er en driftsleder, har han hele ansvaret for en kæmpe besætning. Sådan som lovforslaget er formuleret nu, kan ministeren ikke gå ind og stille krav om, at medhjælpere i landbruget skal tage f.eks. en kort uddannelse. Vi har f.eks. nogle svinebesætninger, hvor vi har store problemer, og hvor vi har ambitioner om at nedsætte antibiotikaforbruget. Kan ordføreren ikke se, det kunne være rimeligt, hvis ministeren kunne sige: Når vi skal have antibiotikaforbruget ned, er vi nødt til at sende folk på et ugekursus? Den beføjelse får ministeren ikke med det her lovforslag.

Ordføreren.

Man kan jo forstå på debatten, at der er et ønske om at få belyst og klarlagt, hvad der er op og ned, når det gælder, hvad man kan og skal kræve i forhold til de uddannelsesmæssige krav. Det er da fint. Det er da det, vi har lovbehandlingen til, altså til at få det belyst. Jeg har på Venstres vegne tilkendegivet, at vi kan støtte lovforslaget, som det ligger, men det er da fint at få de her ting belyst. Når de så er blevet belyst, kan vi jo så forholde os til det, herunder også, hvad der i forvejen er de gældende regler. Så kan man jo tage den derfra i debatten i udvalget.

Søren Egge Rasmussen.

Det lyder da godt, for man har erfaringer med at stille uddannelseskrav til dem, der håndterer minkproduktionen, og det har betydet en forbedring. Nu har vi så andre husdyr, hvor der er problemer med sygdom og høj dødelighed, og det kunne jo være, at man kunne blive inspireret til, at man der også skulle igennem en uddannelse. Der er det så bare, at lovforslaget her ikke giver ministeren bemyndigelse til at kunne træffe sådan nogle dispositioner. Og jeg er glad for, at ordføreren sådan set er åben for, at vi kan komme frem til, at det også skal gælde primærlandbruget. Så tak for tilsagnet.

Der er en sidste med en kort bemærkning, som jeg har fået noteret, og det er Anders Kronborg, værsgo.

Tak for det og tak til ordføreren for bemærkningerne her.

Jeg har et spørgsmål. En af de allerallerførste aftaler, som jeg var med til at lave med ordføreren ovre i ministeriet, var aftalen, der lå lidt sådan fra sidste periode, om de her fire cirkuselefanter, hvor vi lavede en aftale om, at de her cirkuselefanter skulle behandles bedre. De havde stået i mange måneder, og de havde det ikke – som vi i hvert fald blev fortalt – særlig godt. Og der lykkedes det faktisk i forhold til de her fire cirkuselefanter at lave et forslag med et bredt flertal, faktisk stod alle partier i Folketinget bag det her forslag. Og så har jeg bare efterfølgende noteret mig, at Venstres formand, den tidligere minister, har været ude og kalde den her aftale om de fire cirkuselefanter fuldstændig ude af proportioner. Så jeg vil bare høre, om ordføreren er enig med sin formand, i forhold til at den aftale, han selv har indgået, er fuldstændig ude af proportioner.

Ordføreren.

Nu husker jeg ikke, at formuleringen fra vores formand lød lige præcis sådan. Og så kan jeg da sige, at som god Venstremand støtter jeg altid min formand, men jeg husker ikke formuleringen på den måde der. Og jeg kan kun bekræfte, at i starten her fik vi fornuftige aftaler og balancer i forhold til at få klaret sagen om det med cirkuselefanterne, så alt i alt ser det ud til at lande sådan fornuftigt.

Værsgo til Anders Kronborg.

Jeg er glad for, at ordføreren bekræfter, at det her var en god aftale. Jeg synes sådan set også, at den blev landet i en god atmosfære med respekt for hinanden og respekt for hinandens synspunkter, både i respekt for cirkus i Danmark og i respekt for de fire cirkuselefanter. Det, som hr. Jakob Ellemann-Jensen har været ude at kritisere, er jo prisen i forhold til de her fire cirkuselefanter. Og her vil jeg bare lige bede ordføreren om at bekræfte, at de 7 mio. kr. var noget, der blev afsat i den borgerlige finanslov i sidste periode.

Ordføreren.

Jamen som gode Venstremænd synes vi jo ikke, at tingene skal være dyrere end nødvendigt, og vi har så kunnet konstatere, at efter regeringsskiftet var prisen nødt til at stige lidt. Men det, det handler om, er så også, at sagen kommer på plads til syvende og sidst. Jeg er altid enig med min formand, og det tror jeg er en klog taktik, og når vi så også får sagen landet, kan vi være glade alle sammen.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget er jo en næsten uændret genfremsættelse af L 192 fra i foråret, der ikke blev færdigbehandlet før folketingsvalget. Dansk Folkeparti støtter afgjort intentionerne i forslaget om at foretage en regelforenkling på området. Det er godt, at 14 nugældende love reduceres til 3, og at antallet af bekendtgørelser reduceres fra 40 til ca. 20. Det er mere brugervenligt at samle mange love i én lov, og de fleste love videreføres blot i dette nye lovforslag.

Det er godt, at loven vil ændre navn fra tidligere at have heddet dyreværnslov til nu at skulle hedde dyrevelfærdslov. Det er mere i pagt med tiden og signalerer jo også et andet syn på dyr i dag end tidligere. Man kan sige, at tidligere var synet på dyr, at de skulle værnes mod dårlig behandling og dyrplageri; nu er sigtet en ordentlig behandling af dyr.

I forhold til det lovforslag, som Folketinget behandlede i foråret, er lovens formål udtrykt i § 1 blevet udvidet og præciseret. Den tidligere version var for vag, og nu er det bedre. Lovens § 1 og 2 er grundlaget for loven. De er udgangspunktet for, hvordan dyr skal behandles, og alle efterfølgende paragraffer skal ses i lyset af dem.

Som nævnt er det godt, at § 1 er ændret til det bedre, men § 2 er stadig væk uændret. Dansk Folkeparti ønsker, at bestemmelsen præciseres, så det fastslås, at dyr er levende og sansende væsener, der skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Tilføjelsen er altså, at dyr også er sansende væsener. Det er noget, vi har diskuteret før, og egentlig kan det overraske negativt, synes jeg, at ministeren ikke har taget det med denne gang. Flere organisationer peger i deres høringssvar på det samme. Jeg håber, at ministeren af sig selv vil være imødekommende og komme med ændringsforslag eller indrømmelser om denne tilføjelse; ellers må andre jo gøre det.

§ 3 er også uændret fra i foråret. Vi ønsker »naturlige« indsat før »adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov«. Også her gælder det, at hvis ikke ministeren selv kommer med indrømmelsen om tilføjelsen, kommer vi med ændringsforslag.

Lovforslaget indeholder mange ministerbeføjelser. Ministeren får derved ret til at udstede bekendtgørelser på mange områder. Et af disse områder er udtrykt i lovforslagets § 25, stk. 2, hvor ministeren får beføjelse til at fastsætte regler om aflivning, herunder slagtning, af dyr. Jeg går ud fra, at bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr, der er fra 2014, fortsat vil være gældende. Den indeholder i §§ 9-11 regler for slagtning efter religiøse ritualer, og de regler er efter mange års diskussion blevet bedre. Jeg tager det med, selv om det ikke lige direkte står i lovforslaget, for jeg synes faktisk, at det hører med.

Der er et udbredt ønske om, at man som forbruger skal kunne se, om det kød, man køber, er slagtet rituelt eller ej, altså en mærkningsordning. Endvidere kunne det være godt, at ministeren kunne sikre offentligheden viden om de afgifter, som virksomheder betaler for halalcertifikater og lignende, da disse afgifter finansierer forskellige islamiske aktiviteter. Jeg skal opfordre ministeren til at gøre mærkning af rituelt slagtet kød lovlig og til at skabe gennemsigtighed, med hensyn til hvad pengene til halalcertifikater går til.

Det sidste her ved jeg godt falder lidt uden for behandlingen af lovforslaget, men når nu vi behandler det her meget store forslag, synes jeg som sagt faktisk, at det skal med, for der er så mange ministerbeføjelser, at det må være fair at tale om en af de bekendtgørelser, som mange borgere uden tvivl går op i.

Samlet set er lovforslaget godt, og Dansk Folkeparti er også positivt indstillet til det videre arbejde i udvalget – selvfølgelig med de forslag til ændringer og forbedringer, som jeg har påpeget, og som jeg også allerede har hørt andre ordførere påpege. Så jeg håber, at vi får et rigtig godt forslag omkring dyrevelfærd til sidst.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak til ordføreren. Jeg synes, at den her debat om, om man skal betragte dyr som nogle, der både er levende og sansende væsener, er væsentlig. Det er, som om der har været et eller andet skrivebordsarbejde, hvor man har forestillet sig et dyr, hvor man var i tvivl om, om det var et sansende væsen. Og så har man ikke villet have det med.

Den her lov vedrører jo hovedsagelig de dyr, vi har i det danske landbrug. Og når man har 30 millioner grise, bare for at tage én dyregruppe, så er det sådan set væsentligt, at man har en lov, som har et hovedsigte på det, i stedet for at man får en debat, hvor man mest snakker om elefanter. Så jeg synes, det er rigtig glædeligt, at vi kan arbejde videre og diskutere videre, om vi skal forbedre det her lovforslag. I Enhedslisten støtter vi sådan set, at vi både skal have det ind med, at dyr er sansende væsener, og også det med de naturlige behov, som ordføreren nævner som en anden ændring. Den kan vi også fuldt ud støtte i Enhedslisten.

Så tak for den melding.

Ordføreren.

Velbekomme. Jeg er kun glad, hvis der kan dannes et flertal for, at vi får nogle væsentlige indrømmelser ind i det her lovforslag, og der er Dansk Folkeparti helt parat. Jeg føler også anledning til at sige, at der har været rejst det om drukning, som nu udgår af det her forslag. Og der er jeg faktisk også enig i, at hvorfor det? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det er også ud fra den begrundelse, at man ikke rigtig kan finde ud af, hvilke dyr der skal regnes ind under det. Og jeg tror, det er meget, meget svært at vurdere, hvilke dyr der egentlig føler en lidelse. Jeg ved ikke, hvor meget dokumentation der er for det. Men jeg synes sådan set, at det er bedst at lade tvivlen komme dyrene til gode, uanset hvilket dyr det er.

Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er jeg sådan set enig i, for når det står, som det står nu, så er der sådan set en åbning over for, at man kan drukne dyr. Det vil selvfølgelig være væsentligt, at folk ved, om de må stille ølfælder ud i deres haver for at dræbe dræbersnegle uden at komme i karambolage med en lovgivning. Det er da væsentligt at vide. Men der vil jo være masser af andre tilfælde, hvor nogle kunne finde på at putte nogle dyr i en sæk og smide dem i en sø, og hvor der skal være helt klare linjer for, at det ikke er lovligt. Hvis man vedtager loven, som den er nu, vil det sådan set være lovligt at drukne alle dyr.

Ordføreren.

Jamen det synes jeg bestemt også er en meget, meget speciel ting ved det her forslag, altså at der bliver åbnet for det. Jeg er ikke enig i det, og jeg synes, vi skal arbejde videre med det i udvalget og også dér måske skabe et flertal for, at det vil vi simpelt hen ikke acceptere.

Så er det Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti har i mange år betragtet sig selv som dyrenes beskytter og bl.a. også brugt søde hunde i deres reklamekampagner – et dyr, der intelligensmæssigt minder rigtig meget om grisen. I Danmark avler og slagter vi imidlertid flere end 30 millioner grise om året, som hr. Søren Egge Rasmussen også sagde før, og kun 2-3 pct. af de danske grise er økologiske eller frilandsgrise. Langt de fleste er altså indespærrede i svinefabrikker, og mere end hver sjette so bukker under og når aldrig at gennemføre det planlagte produktionsliv, men aflives eller findes død i stalden. Dagligt dør mere end 24.000 pattegrise, primært af kulde, tørst eller ved at blive klemt af soen, og en tredjedel af slagtesvinene og halvdelen af søerne når at udvikle mavesår, inden de kommer til slagteriet, og derudover dør en hel del af akut blødende mavesår.

Jeg vil egentlig bare høre fru Pia Kjærsgaard, om hun har lige så stor trang til at hjælpe grisene, som hun har til at hjælpe hundene, og om hun tror, at den nye lov, som vi behandler her, grundlæggende vil gøre op med de store problemer, som der er i dansk landbrug i dag?

Ordføreren, værsgo.

Jamen der gør jeg ingen forskel, og specielt grise er jo efter sigende meget, meget kloge dyr. Det er hunde også, men grise er kloge dyr, og man skal behandle alle dyr ordentligt, og der er ingen tvivl om, at de områder, som bliver påpeget her af hr. Carl Valentin, er nogle, vi skal være opmærksomme på, også i forhold til landbruget. Jeg vil ikke skåne landbruget alene. Jeg synes nok, at jeg alligevel føler anledning til at sige, at landbruget gennem længere tid har været meget opmærksom på det her, og det er det, vi skal have gjort endnu mere opmærksom på. For selvfølgelig skal vi ikke acceptere de tal, som hr. Carl Valentin kom frem med her. Der er mavesår, og der er rigtig, rigtig mange ting, som vi bestemt ikke bryder os om i forhold til grisene – også andre produktionsdyr. Det synes jeg sagtens vi også kan tage en diskussion om i udvalget: Hvad gør vi i forhold til disse ting?

Spørgeren. Værsgo.

Tak for det svar. Jeg synes, det er en ret markant holdning at tage grisenes ve og vel lige så alvorligt som hundenes, men jeg deler den. Men det vil også betyde, at vi skal lave nogle ret voldsomme forbedringer. I dag har grise ret til 0,65 m² at stå på. Det er ikke på nogen som helst måde et liv, som vi ville byde en hund, og i virkeligheden er der rigtig mange grise, som lider en forfærdelig skæbne i dansk landbrug i dag. Så jeg glæder mig til at arbejde sammen med Dansk Folkeparti for at forbedre det her område.

Ordføreren.

Vi skal bare være opmærksomme på, at vi skal finde en god balance, når det gælder landbruget, i forhold til dyrevelfærd og i forhold til, at der jo altså også er en produktion. Det bliver jeg altså nødt til at sige, for sådan er det, og vi kan ikke bare sige til landbruget, at nu kommer der nogle enormt skrappe regler, som betyder, at vores produktion på en gang går væsentligt ned. Men jeg er fuldstændig enig i, at vi naturligvis også skal se på det her område, naturligvis skal vi det. Men jeg vil bare ikke lægge mig fast på, at nu gør vi bare sådan der over en bred bank, for det synes jeg simpelt hen ikke tjener landbruget og dermed alle os andre, som har en meget, meget stor fordel på mange, mange områder i forhold til dansk landbrug, hvor jeg også føler, at der er lydhørhed. Og det skal der også være fra landbrugets side.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er jo positivt, at der med den her lov sker en forenkling, men det, der jo er nogle af os der godt kunne tænke os, var, at der også skete en reel forbedring. Der er jo nogle mere positive signaler i loven, altså at vi udskifter ordet dyreværn med dyrevelfærd, at man også inddrager dyreetik, og at der bliver talt om respekt for dyrene. Og alligevel står vi her og diskuterer, om vi kan sætte et ord som sansende ind, fordi der er nogle snegle, insekter og orme, som man endnu ikke har bevist har et sanseapparat, altså om det er en refleks, der gør, at de flyver igen, hvis de lander på en kogeplade, eller om det er deres sanseapparat. Det er så angiveligt forklaringen på, at vi ikke kan skrive ind, at dyr er sansende, vel vidende at langt den største del af den regulering, der ligger i den her lov, og som kommer til at ligge i form af bekendtgørelser, vil handle om hvirveldyr, som har et sanseapparat. Og derfor er vi fuldstændig enige med de spørgere, der allerede har fremhævet pointen om at få ordet sansende ind i formålsparagraffen.

Noget andet, som der også er blevet spurgt til, og som også fylder vældig meget for os, og som er grunden til, at jeg heller ikke kan sige i dag, hvad vi stemmer, er kravet om uddannelse. Og når jeg stiller et spørgsmål til Socialdemokraternes ordfører om, hvilke forbedringer der ligger, og jeg får at vide, at der er noget med hanekamp og noget med elefanter, så er det jo ikke for at negligere velfærden for fire elefanter og de haner, der nu måtte blive skånet for hanekampe. Så er det jo for at pointere, at det er ret små antal, vi snakker om. Men når vi snakker produktionsdyr – nu har vi lige talt om svin her, og det gælder for den sags skyld også kyllinger og mink – så er det jo millioner af dyr, som har et lige så veludviklet sanseapparat, som de haner, der nu ikke skal deltage i hanekamp.

Derfor synes jeg ikke, vi får foretaget et ordentligt ryk med den her lovgivning. Altså, vi får lavet nogle relativt symbolske forbedringer for et meget, meget lille antal dyr, men vi bruger ikke den her lovgivning som løftestang til at øge velfærden for de millioner af dyr, som vi i dag producerer skind eller kød af. Og den primære anke, vi derfor har mod lovforslaget, er i forhold til uddannelsen. Jeg ved godt, at det allerede følger af aftalen om veterinærforlig III, som vi er en del af, at der ikke længere skal stilles uddannelseskrav til personalet på minkfarme. Der må jeg bare sige, at der må være nogle forhandlinger og nogle andre ting, vi så har fået, men det synes jeg er ærgerligt. Og det, jeg i særlig grad synes er ærgerligt, er jo, at man med den her lov fraskriver sig muligheden for at indføre den slags uddannelseskrav. Det kan godt være, man har fjernet den nu, men at man ligefrem fraskriver sig selv muligheden for det, synes jeg er ærgerligt, men det er sådan, jeg forstår lovgivningen og de høringssvar, der er givet, og det høringsnotat, som ministeriet har afleveret, nemlig at ministeren ikke har mulighed for at gå ind og fastsætte krav til personalet.

Det er i særlig grad kritisk i forhold til mink, fordi mink er et helt særligt dyr at have i fangenskab. Det er et vildt dyr, og derfor har der været enorme problemer med dyrevelfærden i forhold til mink, og det var jo som en direkte reaktion på de problemer, at man indførte det her uddannelseskrav til personalet på minkfarme. Nu fjerner man det så som en slags harmonisering med det øvrige område. Men man kunne jo også harmonisere på en anden måde – i stedet for at harmonisere ved at nedsætte dyrevelfærden kunne man jo harmonisere ved at sætte den op, altså f.eks. indføre uddannelseskrav i forhold til svinehold, hvilket jo også er noget, der blev diskuteret i forbindelse med handlingsplanen for svin, som ikke er mere end et par år gammel – den er fra 2015, så den er 4-5 år gammel, men den lever stadig væk, så at sige. Der bliver muligheden nævnt for at indføre uddannelseskrav til personale, altså ikke kun det ansvarlige personale, men også det daglige personale, der går derude med svinene. Det er blevet nævnt som en mulighed, der skal drøftes, men det afskriver man så med den her lov.

Derfor vil jeg ikke meddele i dag, hvad vi stemmer. Det kommer an på udvalgsbehandlingen, og vi vil lægge meget stor vægt på, at vi med den her lov ikke fraskriver os muligheden for at indføre uddannelseskrav til personalet rundtomkring på landbrug, på minkfarme osv. Det tror jeg var det, jeg ville sige.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for det. Jeg skal på forhånd beklage, hvis jeg roder lidt, for jeg har tabt den ene kontaktlinse, så jeg kan dårligt læse, hvad jeg selv har skrevet. Men så kan vi starte med noget af det, der sidder på rygraden.

Det her er jo et lovforslag, som laver noget regelforenkling, og som for så vidt egentlig har været på dagsordenen før. Der blev i foråret, da jeg endnu ikke sad i Folketinget, fremsat et forslag til dyrevelfærdslov, og i den forbindelse sagde Dyrenes Beskyttelse følgende:

»Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugsorganisationerne.«

Jeg havde møde med Dyrenes Beskyttelse den 21. november, og heldigvis har de det ikke sådan med det nye forslag til dyrevelfærdslov, der er fremsat. Der er sket nogle forbedringer. Bl.a. har man medtaget nogle af de ændringsforslag, som vi og Enhedslisten stillede i forbindelse med det tidligere lovforslag, og det er vi meget, meget glade for og meget, meget positive over. Men der er altså også plads til forbedring.

For lige at følge op på de tidligere spørgsmål og diskussioner, der har været, så kom Fødevarestyrelsen jo med deres dyrevelfærdsrapport for ikke så forfærdelig lang tid siden, hvor det igen blev meget tydeligt, at det er i svineproduktionen og kvægproduktionen, vi har de rigtig store problemer med dyrevelfærd i Danmark.

Derfor forstår vi altså heller ikke rigtig i SF, hvorfor i alverden man i det her forslag til dyrevelfærdslov ikke går hele vejen og fuldt ud sikrer dyrevelfærd, også for produktionsdyrene. Hvorfor fjerner man muligheden for ministeren for at stille uddannelseskrav, når det netop er i produktionen – i svinebesætningerne og i kvægbesætningerne – vi har de store dyrevelfærdsproblemer? Det kan da ikke nytte noget, at de mennesker, som arbejder med det her, ikke ved, hvad de laver. De skal da vide, hvad de laver, når de arbejder med dyr, ligesom mennesker skal vide, hvad de laver, når de arbejder på vores hospitaler og tager vare på syge mennesker, ligesom man skal vide, hvad man laver, når man underviser i uddannelsessystemet. Det må da være vejen frem for vores måde at diskutere dyrevelfærd på.

I SF forstår vi heller ikke, hvorfor man har åbnet op for muligheden for at aflive dyr ved drukning. Jeg forestiller mig ikke, at der er nogen, der ville blive utrolig kede af det i Produktionsdanmark, hvis de ikke længere måtte gå ud og drukne en sæk kattekillinger, så hvorfor ikke gå hele vejen og sikre dyrevelfærden fuldt ud, når nu vi er i gang? Det kunne jeg virkelig godt tænke mig, og derfor kan SF desværre heller ikke rigtig meddele, hvad vi vil stemme til det her lovforslag, i dag. Men vi ser selvfølgelig utrolig meget frem til udvalgsbehandlingen, for der er utrolig positive toner blandt spørgerne i salen. Derfor håber vi da, at man kan skabe flertal for nogle af de forslag, som allerede er blevet nævnt i debatten. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, siger vi tak og kan gå videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg har været med til at behandle forløberen for det her forslag og været med i de her processer med at stille 22 ændringsforslag til det tidligere lovforslag. Jeg kan også se, at der er nogle ting, som er blevet imødekommet, men vi er jo så ikke helt i mål, og derfor glæder jeg mig til den udvalgsbehandling, som vi skal have. Vi vil gerne være med til at stille en række ændringsforslag på nogle punkter.

Vi synes også, at når vi har sådan en debat her, skal vi tænke på, at der jo er nogle ude i landbruget, der frivilligt går videre end minimumskravet. Det er jo bl.a. det, vi ser i de økologiske regler, hvor man sådan set går ind og tager hensyn til, at dyr er sansende væsener, som har naturlige behov, og forsøger at lave regler for, at kvæg f.eks. skal på græs 150 dage om året, da man har nogle højere krav til, hvor meget areal et økologisk dyr skal have i det økologiske landbrug. Så der er jo sådan set landmænd, som går videre, og der er sådan set også landmænd, der arbejder med at have fokus på, at dyrevelfærden på deres bedrift er bedre end det, som er et minimum.

I den her debat om, om dyr er sansende væsener, vil jeg nok sige, at når man har arbejdet i landbruget og har oplevet at lukke kvæg ud på græs og give dem en ny fold, og når man har prøvet at sætte øremærker i et gedekid, så er man ikke i tvivl om, at de produktionsdyr, vi har, er sansende væsener. Det er jo sådan set det, vi skal tage hånd om i sådan en lovgivning her, og jeg synes, at det er helt naturligt, at vi får det ind. Dyr har også nogle naturlige behov, og vi kan ikke – hvad skal man sige – imødekomme dem fuldt ud, men ved at have fokus på, at dyr har naturlige behov, kan vi være med til at sikre en bedre standard i produktionslandbruget.

Så har vi det her med uddannelseskravet. Det er jo altså lidt grotesk, at ministeren med det her lovforslag får beføjelser til at stille uddannelsesmæssige krav til folk, der arbejder i en dyrehandel og skal håndtere et par guldfisk og nogle dværghamstere, som bliver solgt, men at ministeren ikke med lovforslaget har mulighed for at stille nogle uddannelsesmæssige krav til landbruget. Når man ser på, hvilke problemer der bl.a. er i vores svineproduktion med 30 millioner svin, og når vi har ambitioner om, at antibiotikaforbruget skal sættes ned, så er det da helt naturligt, at en minister kan stille uddannelsesmæssige krav. Det er jo ikke, fordi det behøver at være flerårige uddannelser; det kan være korte kurser, som man skal gennemføre for at have lov til at arbejde med grise. Det synes jeg ville være helt naturligt.

Når man ser på den seneste dyrevelfærdskontrol og på, hvordan standarden er ude i svinestaldene, og hvad der bliver observeret dér af mangelfuld håndtering af syge dyr, så er der godt nok langt igen, og der er godt nok behov for, at der er flere end driftslederen, der har en uddannelse. Så med de seneste rapporter, der har været, synes jeg, det er oplagt, at man ikke bare tænker i mere kontrol og hårdere straffe, men at man også håndterer det positivt og siger, at mere uddannelse også kan være noget, som er med til at løse problemer. Det er den erkendelse, som jeg håber at der vil være et flertal i Folketinget som vil komme frem til, sådan at der bliver mere magt til ministeren på det punkt, så ministeren får en beføjelse til også at kunne stille krav om, at medarbejdere i landbruget skal have en vis uddannelse.

Så håber jeg også, at vi kommer frem til at få afskaffet den her mulighed for at aflive dyr ved drukning. Hvis det er dræbersnegle, man skal give folk lov til at måtte dræbe i deres haver med en ølfælde, så kan man jo skrive sådan nogle undtagelser ind. Hvorfor åbne op for, at man må drukne et hvilket som helst dyr? Jeg kan ikke forstå det.

Så kører vi jo ind i noget, hvor vi i produktionserhvervet har det sådan, at landbruget ligesom skal betale for sin egen kontrol. Det synes jeg egentlig er rimeligt, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at akvakulturen så ikke skal betale for den kontrol, vi har med den del af fødevareproduktionen. Det kan jeg ikke forstå, og det er endnu et punkt, hvor vi i Enhedslisten gerne vil have at der bliver gennemført nogle ændringer.

Det her lovforslag er sådan set vigtigt, og hvis man tænker lidt over det, vedrører det her lovforslag jo rigtig mange millioner dyr. Det omfatter sådan set hensynet til flere millioner dyr, mere end de 5 millioner mennesker, som grundloven vedrører. Derfor er det her et vigtigt lovforslag, og det skal ikke bare gøres til, at nu laver vi en sammenskrivning, så der ikke er en særlov for slagtekalkuner. Det er jo ikke dér, fokus skal være. Nu har vi chancen for at lave nogle forbedringer. Jeg anerkender også, at vi er nået et stykke vej med hensyn til formålsparagraffen i loven. Jeg synes bare, at vi skal have en afsluttende proces, hvor vi skal gøre det endnu bedre, og det lytter jeg mig til at der kunne være et flertal i Folketinget som ville være med til. Det ser jeg meget frem til at vi håndterer i udvalgsbehandlingen.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for det. Det her bliver jo et af de komplekser, jeg glæder mig rigtig meget til at diskutere i fagudvalget, for der kommer rigtig mange spændende input. Hr. Søren Egge Rasmussen nævner det her med uddannelseskravet, og jeg skal bare lige for god ordens skyld sikre mig, at jeg har forstået det rigtigt. Jeg har jo ikke været med så lang tid herinde – jeg blev valgt her den 5. juni – men når jeg læser op på den her sag, kan jeg se, at det var i veterinærforlig III, at man faktisk gik ind og fjernede den her bemyndigelse til at lave uddannelseskrav for medarbejderne bl.a. ude i pelsdyrindustrien. Har jeg forstået det rigtigt, at hr. Søren Egge Rasmussen selv har været med i en aftale for ganske nylig, hvor han har været med til at fjerne bemyndigelsen i forhold til et uddannelseskrav, som han nu står på Folketingets talerstol og problematiserer?

Ordføreren.

Jamen det har været et uddannelseskrav, som man forholdt sig til i det veterinærforlig, og jeg var ikke ordfører på det område på daværende tidspunkt, så jeg har ikke siddet til de møder og haft chancen for at tale imod det. Man kan sige, at man med det lovforslag her jo så konfirmerer den aftale, ved at man siger, at det skal gælde for alle produktionsdyr, at der ikke er mulighed for, at ministeren kan fastlægge nogle uddannelseskrav. Det synes jeg er lidt besynderligt, for man har jo sådan set opnået nogle fremskridt ved at have uddannelseskrav i pelsdyrindustrien. Med de problemer, vi har i det danske svinelandbrug, synes jeg, at man skulle lade sig inspirere af det og ligesom se på, om der ikke er mulighed for, at man ikke kun går efter mere kontrol og hårdere straffe. Kunne uddannelse af nogle medarbejdere ikke også være noget, der kunne gavne dyrevelfærden? Det tror jeg. For virkeligheden derude er jo, at man sådan set kan have en stor svinebesætning, hvor der kommer medarbejdere fra tre forskellige kontinenter og måske ikke taler så meget af det samme sprog.

Hr. Anders Kronborg, værsgo.

Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at hr. Søren Egge Rasmussen ikke tidligere har været ordfører på det her område, men jeg ved jo, at Enhedslisten har nogle ret gedigne gruppemøder, hvor tingene drøftes rigtig, rigtig godt. Bare for at blive klogere er det, jeg sådan set søger – det kan jo være, at hr. Søren Egge Rasmussen kan oplyse mig om det uden at gå i detaljer – hvorfor det for lidt over et år siden var sådan, at man kunne gå med til at slække på uddannelseskravet og bemyndigelsen i forhold til det, og det så her halvandet år efter er et stort problem? Jeg anerkender fuldt ud, at det er noget, vi skal drøfte, men det kunne være, at hr. Søren Egge Rasmussen kunne gøre mig lidt klogere.

Ordføreren, værsgo.

Jamen jeg tror ikke, ordføreren har kendskab til vores gruppemøder; han har aldrig gæstet det. Der har været en enkelt socialdemokrat en enkelt gang, men det var, fordi hun var leder af Socialdemokratiet. Så jeg tror ikke, der er gået så meget videre til ordføreren.

Jeg synes, at jeg forsøger at bidrage med den viden og erfaring, jeg har. Jeg kan så se, at der er foregået noget på et møde, hvor Enhedslisten også har deltaget, og hvor jeg synes, at konklusionen skulle have været en anden, men det er jeg i min fulde ret til at synes. Jeg vil gøre alt for, at dyrevelfærden prioriteres, og i forhold til det her med uddannelseskrav har jeg lyttet mig til, at der er flere, der har forståelse for, at uddannelse faktisk kan være noget, der løser problemer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. L 80 er jo en genfremsættelse af L 192, og på det tidspunkt, hvor vi behandlede forslaget, indkom der 22 ændringsforslag. Så lovforslaget har jo været igennem en behandling, kan vi sige, i første omgang, og nu er det så genfremsat. Som udgangspunkt er formålet med lovforslaget her jo at gennemføre en forenkling i praksis, som det er blevet sagt tidligere. Og med lovforslaget fremsættes så en ny hovedlov, som erstatter den gældende dyreværnslov, og som er en rammelov for langt størstedelen af dyrevelfærdslovgivningen med det formål at fremme dyrevelfærd og respekt for dyr som levende væsener.

Loven varetager også såvel dyrevelfærdsmæssige som dyreetiske hensyn. Det er jo indarbejdet i loven. Og så er der jo dyreartsspecifikke love på dyrevelfærdsområdet, der ophæves. Og de materielle bestemmelser, der er i dag, og som fremgår af de love, der ophæves, indarbejdes i den nye dyrevelfærdslov, herunder tilhørende bekendtgørelse med hjemmel i loven.

Så vil jeg lige sige med hensyn til de sansende dyr, at det jo er skrevet ind i bekendtgørelsen, at man anerkender, at der er sansende dyr. Så det er jo ikke sådan, at der i lovkomplekset her ikke er en anerkendelse af, at der er sansende dyr.

Og så synes jeg også, at vi skal være opmærksom på, at når vi lovgiver, kan vi jo skrive os ud af meget, men hvis vi ikke har tillid til det arbejde, de mennesker, der har med dyr at gøre i det daglige – altså professionelle – går og laver, så må vi som lovgivere sige, at vi virkelig har et problem.

Så for Det Konservative Folkeparti er det sådan, at vi som udgangspunkt har tillid til de mennesker, der arbejder med dyr. Og vores dyrevelfærdslov, som er udformet her, er jo sådan set en håndbog i, hvordan vi som lovgivere ser området. Det Konservative Folkeparti støtter L 80 og stemmer for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin. Værsgo.

Jeg vil sådan set bare høre, om ordføreren og Det Konservative Folkeparti vil arbejde sammen med de partier, som nu har nævnt her, at vi synes, at man skal fortsætte forsigtighedsprincippet i forhold til aflivning ved drukning. Vil Konservative stå sammen med de partier, der har presset på her, og presse regeringen til at tage det med som en del af lovgivningen?

Ordføreren.

Jeg kan konstatere, at vi, siden L 192 blev fremsat med 22 ændringsforslag, er kommet rigtig langt i den her sag, som nu er genfremsat som som L 80. Når ministeren har fremsat det her, er det også i forlængelse af arbejdet i den tidligere regering, og Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, som det foreligger her, og vi går selvfølgelig til udvalgsbehandlingen med åben pande.

Hr. Carl Valentin.

Man kan jo godt støtte lovforslaget, som det foreligger, og mene, at man kan stemme for, men så samtidig også arbejde for nogle forbedringer af det i udvalgsbehandlingen. Derfor vil jeg gerne lige gentage mit spørgsmål: Ønsker Det Konservative Folkeparti, at vi får gjort det til en del af lovgivningen, at der fortsat er et klart forsigtighedsprincip i forhold til forbuddet mod aflivning ved drukning?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage over for ordføreren, at Det Konservative Folkeparti støtter det lovforslag, som nu har været behandlet med 22 ændringsforslag i det gamle L 192. Det er gennemarbejdet, og Enhedslisten var også med til lovarbejdet tidligere. Det lovforslag, der ligger her på bordet, støtter vi fra Det Konservative Folkeparti, og vi kommer selvfølgelig til udvalgsbehandlingen med åben pande.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Jeg er også lidt overrasket. Har Det Konservative Folkeparti allerede på forhånd givet tilsagn til den socialdemokratiske regering om, at det her støtter man bare betingelsesløst? For sådan lyder det altså, og det synes jeg er ærgerligt, specielt i forhold til de betragtninger, som har været givet her, som jeg synes er helt fornuftige, og som man måske kunne forestille sig at ministeren også havde lyttet til. Der er jo ved at danne sig et flertal, så derfor synes jeg, det er sådan meget fastlåst, at Det Konservative Folkeparti bare siger, at det her støtter de. Det er godt nok, som det er.

Ordføreren.

Jeg vil bare gøre ordføreren opmærksom på, at jeg jo har arbejdet med det her lovforslag i lang tid og har været til adskillige møder – også udvalgsmøder. Så det er jo ikke noget nyt, vi behandler her i dag. Der kommer jo også mange gode ideer frem i den nye forsamling, vi sidder med her. Jeg siger bare, at Det Konservative Folkeparti kan man stole på, og vi bakker dét op, som foreligger her nu. Og kommer der nogen ændringer i udvalgsarbejdet, som gør os klogere, er vi til at forme, og så er vi også til at få med.

Fru Pia Kjærsgaard.

Så bliver jeg bare nødt til at spørge: Er det et tilsagn, der er givet i forhold til dét her forslag eller det forrige forslag, som forelå under den tidligere regering? For det er jo sådan lidt lige meget lige nu. Det er jo skubbet væk, og nu er der fremkommet et nyt lovforslag, som ordføreren – og i øvrigt vi alle sammen herinde – skal forholde os til. Det ville da være for nemt og for tandløst, hvis en ny regering bare fremsatte alle de der forslag, der bare forelå, og som ikke var nået at komme igennem.

Det er da klart, man forsøger at sætte sit præg på det. Der forstår jeg da udmærket godt den socialdemokratiske regering. Og når der så samtidig er en hel del ordførere, der siger: Jo, jo, den vej, vi går, ser godt nok ud, men vi skal lige have det her med, så synes jeg bare at det lyder noget statisk for at sige det ligeud, at Det Konservative Folkeparti siger: Vi sagde ja i den forrige samling under en anden regering, så vi siger også ja nu.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jo, men jeg vil bare sige til spørgeren, at det med at være statisk jo kan være meget godt. Det Konservative Folkeparti er nogle, man kan stole på, og det vil sige, at når man sidder og forhandler og går lovforslaget igennem, er der ikke så stor forskel på L 192 og L 80. Jeg gentager bare: Kommer der noget op i udvalgsarbejdet – det gælder også i forhold til de partier, der har flere nye forslag – så er Det Konservative Folkeparti parat til at diskutere det og parat til at tage det med, hvis det er fornuftigt.

Så er det hr. Kasper Roug.

Tak for det. Jeg vil bare lige kort kommentere og sige, at jeg da godt nok synes, at de borgerlige venner er lidt hårde ved ordføreren, for det, jeg hører, er jo – må jeg sige – at man lægger op til samarbejde, og at man selvfølgelig giver et tilsagn om, at man nu går konstruktivt ind i processen, og det er vi jo selvfølgelig enormt glade for fra Socialdemokratiets side af. Jeg hører ikke, at man giver en carte blanche til regeringen, og det håber jeg på at ordføreren kan bekræfte.

Ordføreren.

Ja, jeg kan i hvert fald bekræfte, at Det Konservative Folkeparti ikke har været indkaldt til forhandlinger hos ministeren, hvor vi er blevet spurgt, om vi havde nogle kommentarer til lovforslaget – altså om det var sådan, at vi havde noget, vi ville have indføjet, eller noget, vi ville have slettet; det er ikke foregået, så det er ikke der, at det konservative udgangspunkt er. Det lovforslag, der ligger her, er det, vi har taget stilling til, altså sådan som det er på papiret.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Susanne Zimmer, Alternativet.

Tak for det. Det er jo et lovforslag som forenkler og gør lovgivningen mere overskuelig i forhold til dyrevelfærd, og formålet er og skal være at fremme dyrevelfærd og respekten for dyr som levende væsener. Det er en samling af smålove, som gør, at vi hurtigere og mere fleksibelt kan tilpasse udviklingen inden for dyrevelfærd, og som ministeren på baggrund af ny viden og praktiske erfaringer og forskning vil få beføjelser til at justere. Så mit spørgsmål til ministeren er: Hvordan har man tænkt sig at inddrage dyrevelfærdsorganisationer i forhandlingerne om ændringer af regler af mere eller mindre indgribende karakter?

Alternativet ser meget positivt på, at dyrevelfærdsloven med grundlæggende bestemmelser om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr, operative indgreb og salg og fremvisning af dyr sikrer, at der bliver taget hånd om dyrene. Aflivning bør vi se mere på. I Alternativet kan vi ikke gå ind for, at man – hverken i særdeleshed eller i almindelighed – kan drukne dyr.

Transport af dyr er også et meget vigtigt tema. Der har været mange dårlige sager fremme, så det er også vigtigt at få set på.

I forhold til husdyrproduktion er det et kæmpestort område med massivt mange dyr, hvor vi er langt fra, at forholdene for dyr ligger tæt på deres naturlige levevis og adfærd. Det kan vi på nuværende tidspunkt jo ikke honorere totalt, men derfor er det også rigtig vigtigt, at ministeren får mulighed for at pålægge uddannelse til alle, som har med husdyrhold at gøre.

I forhold til herreløse katte, som jo tæller rigtig mange dyr, så vil vi også bringe muligheden for at indfange de herreløse katte og sterilisere dem, fodre dem op og sætte dem ud igen med ind i forhandlingerne.

Så med forbehold for vores holdning til drukning og uddannelse og involvering af dyrevelfærdsorganisationer vil vi gerne indgå i de videre drøftelser om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, som er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Nye Borgerlige støtter forslag om at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet og dermed gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis. Jeg vil dog gerne understrege, at Nye Borgerlige har den grundopfattelse, at nye regler for dyrevelfærd altid skal gennemføres med en tidshorisont og en økonomisk ramme, der respekterer de store investeringer i landbrugs- og fødevareerhvervet.

Hovedformålet med lovforslag L 80 er en strukturændring af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet. Der er derfor primært tale om en lovteknisk øvelse, der ikke indebærer alvorlige ændringer – og Nye Borgerlige kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. L 80 er jo en forenkling af de eksisterende regler, og det er jo en sag – ligesom selvfølgelig også dyrevelfærd – der altid har ligget os meget på sinde i LA. Derfor bakker vi lovforslaget op, nøjagtig ligesom vi bakkede det tidligere forslag i forrige valgperiode, som lignede det her forslag næsten til forveksling, op. Tak for ordet.

Der kom i sidste øjeblik en kort bemærkning. Værsgo til hr. Carl Valentin.

Tak. Nu er Liberal Alliance jo et parti, som går rigtig meget op i personlig frihed, og det synes jeg faktisk er en vigtig værdi. Jeg vil i den forbindelse også bare høre, om Liberal Alliance kan tilslutte sig en tanke om at skrive ind i lovgivningen, at dyrene har ret til at udleve deres naturlige adfærd, for det er jo i virkeligheden den ultimative personlige frihed for et dyr, altså retten til at udleve den adfærd, som det nu engang har i naturen.

Ordføreren.

Men dyr er jo ikke personer, og derfor er spørgsmålet om personlig frihed jo ikke et spørgsmål, der har med dyr at gøre.

Hr. Carl Valentin.

Det kan man helt sikkert have en lang diskussion om, men uagtet man ser dyr som personer eller som individer, er det jo levende, sansende væsener, som nu engang har en hel masse forskellige behov, ligesom mennesker har. Vi må heller ikke glemme, at vi også bare er dyr. Så jeg synes faktisk, at diskussionen om personlig frihed også er relevant, når vi taler om dyrevelfærd.

Ordføreren.

Jeg skrev for 20 år siden en artikel i en dansk avis, hvor jeg advarede imod, at man lod Walt Disneys natursyn præge dansk lovgivning for meget. Det ærgrer mig, at jeg ikke kan citere fra den ud af hovedet, for jeg synes, at det ville være på sin plads lige her og nu.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

Tak for behandlingen, og tak til ordførerne for de forskellige indlæg og de forslag, der også er kommet undervejs. Som det fremgår, er det her jo et lovforslag, der nu har været undervejs i nogen tid, og mens jeg har været minister, kan jeg i hvert fald sige, har vi afholdt en række møder med ordførerne om lovforslaget, hvor der var mulighed for at komme med forslag og ideer. Jeg skal også sige, at alle Folketingets partier var inviteret til disse møder, så muligheden har i hvert fald været der for også at spille ind med noget i selve processen, inden lovforslaget blev fremsat. Og sådan skal det være.

Det, der ligger i det her, er, at lovforslaget fremsættes som en ny hovedlov, som skal erstatte den gældende dyreværnslov. Da den dyreværnslov, vi har arbejdet efter i de sidste 30 år, jo er gammel, er det derfor også på tide, at vi får en ny, moderne dyrevelfærdslov, der tager højde for, at vi lever i en foranderlig verden, hvor der er behov for en løbende tilpasning af reglerne på området, så vi kan sikre de allerallerbedste vilkår for vores dyr i Danmark.

Som det også er blevet sagt heroppefra, er formålet med lovforslaget jo overordnet at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet, og den nye lov vil således være en rammelov for langt størstedelen af hele dyrevelfærdslovgivningen.

Vi foreslår med lovforslaget, at en række dyreartsspecifikke love på området bliver ophævet, og i stedet for vil reglerne blive fastsat og videreført i nye dyreartsspecifikke bekendtgørelser med hjemmel i loven. Det vil jo gøre, at vi med det her reducerer det fra 11 love og ca. 40 bekendtgørelser til 1 dyrevelfærdslov og ca. 20 bekendtgørelser på området. Og det er vigtigt for mig at understrege, at hensigten med lovforslaget og den nye regelstruktur fremover blot er at videreføre indholdet fra de gældende love og de restriktioner, der ligger i de gældende love, i bekendtgørelser. Så svaret på den debat, der har været om, om man nu vil sikre det samme niveau, som var i de forskellige love, i bekendtgørelserne, er: Ja, det er udgangspunktet, og så er der en række områder, hvor vi så også laver nogle forbedringer. Med det her lovforslag vil det blive lettere at hente viden om de regler, der gælder for en bestemt dyreart. F. eks. vil man fremover kunne finde reglerne om svin i en samlet bekendtgørelse for svin, hvor man, som det er nu, skal ind i tre love og flere bekendtgørelser for at få overblik over reglerne.

Tidsperspektivet for den her lov er jo det, at der blev fremsat et lovforslag tidligere på året, og at der faktisk allerede i 2016 blev nedsat en række eksterne ekspertfora, som er kommet med udtalelser om strukturen for den fremtidige lovgivning på området, og lovforslaget har taget udgangspunkt i de anbefalinger. Men herudover afspejler det altså også, at mange her i salen er kommet med forslag, som er blevet indarbejdet i teksten i forslaget. Så det er min opfattelse, at vi med det her forslag til en ny dyrevelfærdslov får en gennembearbejdet lovgivning, der bygger på den solide erfaring, der skal til, for også at kunne rumme fremtidens dyrevelfærd, og der er rigtig mange sten, vi har fået vendt undervejs.

Den nye dyrevelfærdslov og regelstruktur forudsætter en ophævelse af den gældende § 4, stk. 2, i dyreværnsloven, som siger, at særlig indgribende regler, der berører landbruget, skal fastsættes ved lov. Formålet med at ophæve den og i stedet at udvide brugen af bemyndigelser, hvormed flere regler kan fastsættes administrativt, altså i bekendtgørelser, er at sikre en mere dynamisk regelproces fremover, så man ikke, hver gang der er et politisk ønske om at ændre på noget af praktisk karakter, skal have gang i lovændringer og hele den her proces. Det er hele forudsætningen for lovforslaget og grundtanken med den nye regelstruktur, at reglerne fremover skal kunne ændres på en mere fleksibel måde, så reglerne om dyrevelfærd til enhver tid afspejler den nyeste viden, vi har, og får vi ny forskning, ny viden om ting, der kan forbedre dyrenes velfærd, kan det indarbejdes hurtigt.

Som det også allerede er blevet diskuteret, indeholder loven jo som noget nyt en formålsbestemmelse, som grundlæggende slår fast, at lovens formål er at fremme god dyrevelfærd, herunder at beskytte dyr og at fremme respekten for dyr. Foruden de dyrevelfærdsmæssige hensyn, som jo er klart i centrum her, fremhæves det også i formålsbestemmelsen, at dyreetiske aspekter indgår som et element i nutidens forståelse af god dyrevelfærd.

Så det er et omfattende lovforslag, men det er også et vigtigt emne. Vores dyr, som forslaget handler om – vores husdyr, vores kæledyr og dyrene, der lever frit i naturen – skal vi behandle med respekt og med omsorg. Det er vores ansvar. Og som jeg indledte med at sige, er det en 30 år gammel lov, som den her nye lov erstatter. Det er tid til en moderne lov, som fastsætter rammerne både for at sikre dyrebeskyttelsen og for at fremme god dyrevelfærd. Det vil også være en lov, som både vil være mere brugbar, fordi den skaber et bedre overblik, og fremsynet, fordi den vil kunne imødekomme, at vi lever i en foranderlig verden.

Så jeg takker for bemærkningerne og ser frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg ser også frem til udvalgsbehandlingen, og jeg vil gerne sige tak for de forbedringer, der er kommet i loven indtil nu. Men det er jo risikoen, når man som minister fremsætter et lovforslag, at så kan der være nogle i Folketinget, der vil gøre det bedre end det lovforslag, der er, og det er så den proces, vi har nu. Den ser jeg meget frem til.

Ministeren trækker frem, at man skal inddrage ny viden. Her for nylig kom der så efter en dyrevelfærdskontrol i svinestaldene en udtalelse, der hed:

»»Fuldstændig uacceptabelt, at mere end hver tredje landmand fik en sanktion, og at der var en stigning i de mest alvorlige overtrædelser, da Fødevarestyrelsen var på dyrevelfærdskontrol i svinestaldene i 2018.« Sådan lyder det fra fødevareminister Mogens Jensen, som varsler en væsentlig forøgelse af kontrollen med svinebranchen.«

Det kan være fint at føre kontrol. Det kan også være fint nogle gange at have højere straffe, men kan ministeren ikke se, at mere uddannelse også kunne være et virkemiddel til at nå frem til en bedre dyrevelfærd?

Ministeren.

Der er jo ingen tvivl om, at når du skal forbedre dyrevelfærden og sikre dyrevelfærden bl.a. ude i vores stalde, så kræver det selvfølgelig, at de medarbejdere, der er derude, ved, hvad de har med at gøre. Derfor er udgangspunktet jo også, at den, som har ansvaret for bedriften, skal sikre, at de, der arbejder med dyrene, har de fornødne kompetencer til at kunne gøre det på en forsvarlig måde. Så der ligger et klart ansvar placeret hos den bedriftansvarlige, som selvfølgelig skal have den uddannelse, der er nødvendig for at have det ansvar. Så det ser jeg sådan set dækket ind af loven.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg skal måske bare lige præcisere, at af hensyn til referatet er det vigtigt, hvis man har citater, at man lige præciserer det.

Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg er godt klar over, hvad der står i loven om, at der er en bedriftsleder, der har ansvaret for de medarbejdere, der er ude på bedriften. Men når nu ministeren har været ude og udtale sig med nogle konklusioner oven på dyrevelfærdskontrollen, som handler om mere kontrol, og man ligesom har registreret, at der er et problem – vi har også en udfordring med, at vi skal have nedbragt antibiotikaforbruget ude på den enkelte bedrift – kan ministeren så ikke se, at det kunne være en fordel, at det er mere end bedriftslederen, som sådan set har en faglig viden, når man skal håndtere så mange millioner dyr?

Ministeren.

Jo, men jeg vil også bare sige, at som det også fremgik af citatet fra hr. Søren Egge Rasmussen, er jeg jo klart og stærkt utilfreds med, at det ikke er lykkedes i højere grad at forbedre dyrevelfærden i svinestaldene. Det kommer vi til at se på at gøre mere ved.

Og jo, der er jo andre end bedriftlederen, som skal have de fornødne kvalifikationer til at have med dyrene at gøre. Det er bare bedriftlederens ansvar, at det også forholder sig på den måde. Så det er der placeret et ansvar for, og en af vejene – det er jeg enig med hr. Søren Egge Rasmussen i – er, at man selvfølgelig sørger for, at medarbejderne har de rette kvalifikationer, også viden om f.eks. antibiotika.

Fru Zenia Stampe.

Nu står jeg her med en meget flot handlingsplan for dyrevelfærd for svin, som blev lavet, dengang ministerens kollega hr. Dan Jørgensen var fødevareminister. Det er jo bl.a. ham, der i den her handlingsplan nævner muligheden for at se på uddannelse af personale ved de her svinebesætninger. Derfor skal jeg høre, om det virkelig er Socialdemokratiets holdning, at vi skal afskrive os eller at ministeren skal afskrive sig muligheden for at stille uddannelseskrav til personale i f.eks. driften af svinebestande.

Ministeren.

Jamen jeg er jo enig i, som det også fremgik af mit svar til hr. Søren Egge Rasmussen, at du selvfølgelig er nødt til at sørge for, at de medarbejdere, der er derude, har de rette kvalifikationer. Jeg er også overbevist om, at en af udfordringerne godt kan være for nuværende, at det nogle steder ikke er tilfældet – at der kan man godt forbedre vidensniveauet. Det placerer vi jo så også et klart ansvar for sker, ved at bedriftslederen på den pågældende bedrift har ansvaret for at sikre, at der er kvalificeret personale. Det er da et af de redskaber, som landbruget bliver nødt til at gribe til og kommer til at anvende, når vi nu fremadrettet kommer til at kigge mere på, hvordan vi får sikret, at man lever op til de velfærdsforbedringer for svin, som vi har stillet i udsigt. Men det har jeg også tiltro til at landbruget selv vil medvirke til at gøre. Men vi kan i hvert fald sikre, at bedriftslederen har den nødvendige uddannelse og også ansvaret for medarbejderne.

Zenia Stampe.

Jo, men vi kan jo så alligevel se, at man faktisk konstaterer brud på dyrevelfærden på mange af de kontrolbesøg, der bliver foretaget – jeg tror nok, jeg så en opgørelse, hvor det hed sig, at det var på hvert tredje kontrolbesøg. Derfor synes jeg jo også, det peger i retning af, at der er et generelt problem. I øvrigt får man kun, så vidt jeg kan forstå, besøg hvert 5.-10. år, og hvis det så er hver tredje, der har problemer, så tyder det jo på, at kontrol altså ikke er vejen frem, medmindre man vil udbrede den med mange, mange flere procent. Derfor forstår jeg bare ikke, at regeringen ikke engang vil give sig selv muligheden for at blive klogere og så indføre de her uddannelseskrav. Jeg beder ikke om, at man indfører dem i morgen; jeg beder bare om, at man holder muligheden åben.

Ministeren.

Jamen jeg hører selvfølgelig, hvad ordføreren siger, og også hvad andre ordførere har sagt, hvad angår det spørgsmål. Men jeg vil bare sige, at i dag er der et ansvar placeret hos bedriftslederen for, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer. Og det er en af vejene at gå, tror jeg, at der også skal ske en indsats der i forhold til at løfte velfærden.

Men det er også, at der er tilstrækkelig med personale derude, for det handler også om tiden til at se, om grisene har det godt eller ikke har det godt. Der er måske også noget elektronisk overvågning, der kan komme ind der. Der er mange ting, vi skal tage i anvendelse. Vi skal i hvert fald forbedre vilkårene, for de er ikke gode nok for svinene i dag.

Hr. Carl Valentin.

I og med at vi i Danmark avler og slagter mindst 220 millioner dyr om året, kommer ministeren formentlig til at være ansvarlig for forholdene for over en halv milliard dyr bare i den her valgperiode og for mange andre dyr fremadrettet, når den her lovgivning kommer til at gælde. Det er alle sammen dyr, hvis tilværelse på den her smukke planet kommer til at afhænge af, hvilke beslutninger vi vedtager herinde på Christiansborg. Derfor vil jeg egentlig bare sådan helt overordnet spørge ministeren: Mener ministeren, at vi med det her lovforslag byder dyrene et liv, som vi kan være stolte af?

Ministeren.

Som jeg også sagde til den forrige spørger, er der stadig væk en lang række dyrevelfærdsudfordringer i vores svineproduktion og i vores landbrugs produktion af dyr. Det skal vi tage dybt seriøst. Jeg gør det i hvert fald som minister og vil gøre mit til at sikre, at den dyrevelfærd bliver forbedret. Det kommer vi som sagt også til at tale om partierne imellem, når vi skal forny svinehandlingsplanen og finde ud af, hvad der skal komme efter den, for den har jo i hvert fald ikke virket efter hensigten. Så jeg tror ikke, at det er de lovgivningsmæssige rammer, der er problemet. Det er, at vi skal have noget til at ske ude i staldene og hos landmændene, selvfølgelig gerne i et godt samarbejde med landbruget. Det vil jeg meget gerne samarbejde med partierne om.

Carl Valentin.

Jeg er uenig med ministeren, for jeg mener også grundlæggende, at der er nogle lovgivningsmæssige problemer, men det kan vi jo have en videre diskussion om fremadrettet. Jeg vil gerne spørge ministeren, selv om det bliver måske lidt højstemt, om ministeren tror, at der kommer en dag, hvor menneskeheden vil se tilbage på den animalske produktion, som vi har i dag, med foragt, en dag, hvor man ser tilbage på de milliarder af dyrs lidelser fremkaldt af industrien i dag, og hvor man kommer til at undre sig over, at vi kunne tillade os at behandle andre følende og sansende individer på den måde, som vi gør i dag – bare for vores egen fornøjelses skyld.

Ministeren.

Jeg tror, at det nok er at gå for vidt at sige, at det er for vores egen fornøjelses skyld, for selvfølgelig handler det om, når vi har den produktion af f.eks. svin, som vi har i Danmark, at det er med til at brødføde vores egen befolkning, men selvfølgelig også mange andre uden for landets grænser, med det kød, der bliver produceret. Det er givet, og det satser vi jo alle på, at vi får ændret vores madvaner i årene fremover og skal til at spise noget mere grønt og spise mere klimavenligt. Det vil selvfølgelig også påvirke vores kødproduktion.

Orla Østerby, værsgo.

Tak for det. Jeg må nok sige, at når jeg hører Enhedslisten, bliver jeg altså nødt til at rejse mig op. Jeg bliver nødt til at høre ministeren, om ikke min opfattelse af dansk landbrug er rigtig, når jeg siger, at dansk landbrug er i verdensklasse og et landbrug, vi kan være stolte af. Jeg må også lige spørge ministeren med hensyn til den produktion, vi har i Danmark, som er en produktion, vi foretager på en måde dyrevelfærdsmæssigt, som ikke mange andre lande kan leve op til. Hvis den produktion skulle leveres af andre landbrug og outsources fra Danmark, ville vi gøre dyrene en bjørnetjeneste.

Ministeren.

Her har hr. Orla Østerby jo en klar pointe. Hvis man sammenligner dansk landbrug med de fleste andre landbrug i verden, er vi jo gået forrest, faktisk både når det gælder grøn omstilling, og når det gælder de produktionsforhold, vi producerer under. Men det betyder jo ikke, at det ikke kan gøres bedre og skal gøres bedre, og det er jo det, der er min og regeringens intention. Det er også vigtigt, at vi gør det, fordi det fremadrettet vil være et forbrugerkrav, at når man spiser kød eller spiser andre former for fødevarer, er de bæredygtige, produceret under ordentlige forhold. Det er jo det, vi skal hjælpes ad med sammen med landbruget også at omstille dansk landbrug til yderligere at levere på, selv om de er – det vil jeg godt sige – i verdensklasse i dag.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.